Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College
|
|
- Bente Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2.3. Analyse-model Gør tanke til handling VIA University College
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Basis tilgang til indkøbsbesparelser Analysemodellen Spend analyse Benchmarking analyse...6 Eksempler Markedsanalyse...8 Markedsanalyse...8 Leverandører...8 Kunder...9 Adgangsbarrierer...9 Substitution...10 Foreløbig konklusion Business case...11 Side 2 af 11
3 1. Indledning Dette notat indeholder en gennemgang af de procestrin, der skal gennemgås for at tage stilling til om et indkøbsområde skal i udbud. Modellen er uafhængig af om analysen, og de efterfølgende initiativer, fortages af en eller flere professionshøjskoler. Notatet hedder Analyse model og en markedsanalyse indgår som en væsentlig del af papiret i afsnit af samme navn. Figur 1 - Den samlede proces Figur 1 viser sammenhængen i de elementer, der skal anvendes i processen og som er nødvendige for at skabe et fuldt beslutningsgrundlag. Beslutningen om at bringe et område i udbud kan træffes på betydeligt mindre fuldstændige grundlag og bør naturligvis, bringes i udbud, når en enkelt professionshøjskole har en større omsætning end hvad de gældende tærskelværdiger angiver. 2. Basis tilgang til indkøbsbesparelser Inden selve analysemodellen gennemgås, opstilles en lille basis model for opnåelses af indkøbsbesparelser. Modellen tjener til fastlæggelse af et fælles sprog omkring indkøbsbesparelser samt hvilke initiativer, der virker på hvad. Modellen tjener samtidig som forklaring på, hvorfor det bør betragtes som en god ide at foretage sit planlægningsarbejde godt, skaffe viden om markedet og etablere så stor volumen i sine indkøb som muligt. Side 3 af 11
4 Figur 2 Indkøbsbesparelser Begreberne og logikken bag modellen vil blive brugt gennem papiret. Modellen tjener det formål, at sammenstille forskellige begreber og effekter med hinanden, og samtidig vise, hvorfor viden om markedet er vigtig for de beslutninger, der skal tages. Dette kan koges samme til følgende: Gennem viden om markedet tages der stilling til, hvad der skaber de bedste markedsforhold og hvordan der gennem volumenrabatter, skabt af en styret substituering hen mod færre forskellige produkter og leverandører, skabes en bedre markedsposition. Papiret beskæftiger sig ikke med selve indkøbsprocesserne, hvilket er nævnt sidst i modellen. 3. Analysemodellen Professionshøjskolernes indkøb ligner i store træk hinanden. Der drives et antal relativt ens processer Undervisning i relativt ens miljø. Leverandørerne til professionshøjskolerne leverer, mere eller mindre, de samme ydelser til samtlige institutioner. Det giver gode muligheder for at sammenligne på tværs og muligheden for at udarbejde udbud i fælleskab. Analysemodellens formål er, som nævnt, at skabe et beslutningsgrundlag for fællesudbud blandt professionshøjskolerne i Danmark. Modellen er generisk og kan ligeledes anvendes til vurdering af indkøbsområder på de enkelte institutioner, hen imod etablering af en udbudsproces. Side 4 af 11
5 Modellen tænkes anvendt på relevante områder, hvorefter der udarbejdes en udbudsplan for Professionshøjskolerne i fælleskab. Derefter bør der opstilles et forslag til handlingsplan for de enkelt institutioner og for institutionerne som én samlet enhed, for at sikre at disse er klar til at indgå i arbejdet med de fælles udbud. Analysemodellen gennemgås for hvert indkøbsområde, og på den baggrund opstilles en samlet plan. Arbejdet kan for eksempel tage sit udgangspunkt der hvor det største besparelsespotentiale er. Arbejdet med at effektivisere indkøb kan fortsætte indtil: 1. Samtlige indkøbskategorier er gennemarbejdet, 2. Der ikke forventes at kunne spares flere ressourcer, eller 3. Professionshøjskolen har konkurrenceudsat samtlige af de områder som lovgivningen påbyder. Uanset hvilke mål der opstilles, kan analysemodellen anvendes til analyse af de enkelte indkøbsområder. 4. Spend analyse Professionshøjskolerne har gennem 2014 arbejdet i mod en implementering af analyseredskabet SAS. Skolerne har således muligheden for at kende deres indkøbsmønster i flere forskellige dimensioner, hvilket giver et overblik over udgifterne, leverandørerne og de priser der er betalt for indkøbene. Den opnåede viden kan anvendes analytisk i spend analyser. Spend analyserne giver mulighed for at se hvilke indkøbsområder, der trækker hvilke udgifter Et udgiftsområde kunne være Hjemmearbejdspladser, Trykkeri eller Elektricitet, men kan ligeledes være Eksternundervisning eller Håndværksydelser. Alle eksempler på områder hvor der bruges relativt mange penge. De nævnte områder varerier i kompleksitet og organisatorisk placering og forventes samtidig at være organiseret forskelligt på de enkelte professionshøjskoler, men hvor selve indkøbene ofte er forholdsvis ens i deres karakter. Gennem spend analysen vil det samtidigt være muligt at finde antallet af leverandører på de enkelt områder og deres respektive prissæt. Det er disse prissæt, der giver anledning til at fortage Benchmarking analysen. Side 5 af 11
6 5. Benchmarking analyse Professionshøjskolernes spend analyser i SAS er opbygget identisk og giver dermed, relativt hurtigt, mulighed for sammenligning og opstilling af pris benchmarking inden for udvalgte områder. Koordineringen mellem skolernes indkøb og muligheden for at sammenholde forskellige priser på ens produkter, gør det muligt at foretage analyser af hvilke områder, hvor besparelsespotentiale må forventes. Ved at sammenligne de enkelte skolers indkøb, vil det være muligt at sammenstille det enkelte indkøb over for den bedst kendte pris. Ved denne sammenligning kan der beregnes/estimeres det samlede potentiale for hver indkøbskategori. Den bedst kendte pris behøver ikke nødvendigvis at være fra skolernes eget indkøb. Priser fra SKI, Moderniseringstyrelsen, de kommunale indkøbsfælleskaber eller fra regionerne kan bringes i anvendelse såfremt disse er kendte. Denne rent økonomiske tilgang bør inden igangsættelse kombineres med nedenstående analytiske redskaber, for at opnå det bedst mulige udgangspunkt. Til valget af hvilke områder der først bør underkastes yderligere analyser, kunne en sammenligning af områder ud fra helt enkle nøgletal eksempelvis foretages. Fx udgift pr. elev eller udgift pr. kvadratmeter. Eksempler Et helt ordinært eksempel er, at man sætter sig for at sammenligne udgifter til aftørringspapir. Dette kan gøres ved, at man i SAS identificerer et mindre antal konkrete produkter, som i volumen er afgørende for den samlede økonomiske belastning. Når de konkrete produkter er identificeret, sammenlignes priserne produkt for produkt. Fx en rulle aftørringspapir af en tilnærmelsesvis ens kvalitet: Prisforskellene fra det billigst identificerede papir til det, der anvendes på de enkelte professionshøjskoler, eller helt ud på de enkelte matrikler, opstilles og sammenlignes. I eksemplet er der identificeret et sæt priser der varierer med 28%. Ved at multiplicere volumen med priser på de udvalgte produkter, opstilles det samlede potentiale. Potentialet pr. professionshøjskole udregnes og opstilles samtidigt. Dette gentages for samtlige af de udvalgte produkter inden for området, og Figur 3 - Eksempel områdets samlede potentiale indikeres, ved at anvende den gennemsnitlige besparelsesprocent i de analyserede produkter som guideline for hele området. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet, da der kun analyseres et udvalg af produkter. Side 6 af 11
7 Det viser sig dog i praksis at metoden er nødvendig, for ikke at analysearbejdet skal blive for ressourcekrævende, samtidig med at resultaterne er relativt retvisende. En meget almindelig udfordring i processen, hen i mod opstillingen af potentialer, er ofte, at der stilles forskellige krav til et produkt, eller at der er leveret tilsyneladende forskellige produkter i de enkelte leverancer. En naturlig og meget væsentlig forudsætning for sammenligningen på tværs af indkøb er, at der sammenlignes ens produkter. Et alternativ til sammenligning af 100% identiske produkter, kan være at sammenligne funktioner: Et eksempel på en sammenligning af funktioner, frem for sammenligning af ens produkter, kunne være i sammenligningen af fx hjemmearbejdspladser. Der vil med meget stor sandsynlighed være leveret forskellige produkter, hvilke besværliggør en direkte sammenligning af produkterne. Men såfremt det kan antages, at en hjemme arbejdsplads udgør en funktion, så må en hjemmearbejdsplads kunne sammenlignes på dens funktion frem for at sammenlignes som et produkt. Hvis en hjemmearbejdsplads er god nok i Midtjylland, så kunne man forestille sig, at den også ville kunne bruges på Sjælland. Benchmarkingen kræver blot, at der er medtaget de samme udgiftstyper i beregningen før der opstilles en sammenligning. Endelig vil det være nødvendigt, at udføre en kritisk faglig vurdering af hvorvidt sammenligning holder, inden der på baggrund af sammenligningen drages for vidtrækkende konklusioner. Et andet eksempel kunne være at sammenligne udgifter til en uddannelsesdag med én lærer. Hvor kan den etableres billigst? Findes der eksempler på, at man køber uddannelser fx eksternt, som reelt har en anden omkostningsstruktur, eller er der professionshøjskoler, der har et andet set up som kan bringes i anvendelse? Når en benchmarking analyse viser væsentlige eller lige frem store prisforskelle, er det en klar indikation på, at en indsats vil kunne skabe en bedre samlet pris for de involverede parter. Eventuelle særlige vilkår på det givne marked bør dog fortsat iagttages. Der skal, som tidligere nævnt fortsat søges priser fra andre organisationstyper kommuner, regioner etc. der eventuelt kan bruges som sammenligningspriser. Side 7 af 11
8 6. Markedsanalyse Markedsanalyse Det er afgørende for mulighederne for at opnå besparelser, at man kender markedssituationen på de markeder, hvor der indgås aftaler. En markedsanalyse kan give et billede af styrkepositionen over for leverandørerne, når der skal foretages en indsats på de forskellige områder. I et marked, hvor der er stor rivalisering blandt leverandørerne, er der ofte ringe muligheder for store rabatter, da leverandørerne i forvejen har presset hinandens priser. Omvendt, kan en leverandør have interesse i at øge sin markedsandel og vil måske tilbyde sit produkt billigt for at forhindre konkurrenterne i at få nye kunder. Modellen nedenfor illustrerer fire markedsfaktorer, der påvirker professionshøjskolernes forhandlingssituation på markedet og de overvejelser, der skal gøres. Figur 4: Påvirkningsfaktorer Leverandører Jo flere leverandører, der er på et marked, desto bedre er markedssituationen, når det pågældende område konkurrenceudsættes. Flere leverandører betyder mere konkurrence, og leverandørerne vil gå længere for at opnå at få kommunen som kunde. Omvendt, hvis der kun er en enkelt eller ganske få leverandører, er det ikke lige så nemt at skifte til en anden leverandør, som måske ikke kan tilbyde et helt tilsvarende produkt. Det kunne eksempelvis være et særligt instrument, der kun produceres af én leverandør. Det er generelt en dårlig position ved en indsats, hvis ikke den har alternative leverandører. Side 8 af 11
9 En undersøgelse af leverandørernes indtjening giver ofte et billede af om leverandørerne har mulighed for at sænke priserne. Her skal der naturligvis tages aktivt stilling til hvor mange forskellige produkter en leverandør har i sin portefølje og hvilke kunder der leveres til, da viden om det enkelte produktområde er nødvendig for at vurdere markedssituationen. Kunder Kunder har generelt større magt over sin leverandør, hvis disse står for en stor del af leverandørens omsætning. Hvis eksempelvis en professionshøjskole står for 80 % af den lokale malers omsætning, vil maleren have problemer, hvis professionshøjskolen skifter leverandør. Det medfører en god position, når området konkurrenceudsættes. Alternativt, når der købes licenser hos Microsoft, kan det ikke forventes, at det påvirker Microsoft hvorvidt en professionshøjskole vælger at skifte leverandøre, eller blot truer med det. Adgangsbarrierer Adgangsbarrierer er de barrierer, der er opstillet for at en ny leverandør ikke sådan videre kan indtræde på markedet. En typisk adgangsbarriere er høje startomkostninger. Det er de færreste, der kan indtræde på markedet for stålproduktion, da der er ekstremt høje omkostninger forbundet med at anskaffe sig et stålværft. Derudover kan der dog også være historiske eller lovgivningsmæssige forhold, der repræsenterer en adgangsbarriere. Et eksempel på en leverandør, der anvender sin markedsposition meget aktivt Arla, som i visse tilfælde kun vil sælge sine produkter til fornuftige priser, hvis man køber hele deres sortiment. Et andet eksempel på en barriere kan være, hvis en håndværker har stor geografisk afstand til en given opgave, og dermed langt til at kunne indgå i konkurrencen. Her vil den lokale håndværker en fordel. Ved høje adgangsbarrierer vil konkurrencen på markedet typisk være mindre, fordi der vil være færre leverandører. Når der er lave adgangsbarrierer på et marked vil der være mange leverandører, da alle og enhver kan forsøge sig på markedet uden at risikere at tabe en stor investering. Arla er ligeledes et eksempel på et område hvor der er en dominerende leverandør, der i så markant udstrækning sætter dagsordenen, at det kan være vanskeligt at få en god business case ved en indsats på området (meget arbejde ingen effekt). For at en indsats giver mening, skal egen position i forhold til markedet være relativt fornuftig. Side 9 af 11
10 Substitution Substitution er udskiftningen af en vare med en tilsvarende. Hvis der kun er få omkostninger forbundet med at substituere en vare, giver det en god forhandlingsposition. Eksempelvis vil professionshøjskolerne nemt kunne skifte leverandør af kuglepenne, i tilfælde af den fandt nogle af en tilsvarende kvalitet til en lavere pris. Dette vil derimod ikke være tilfældet, hvis kommunen skal udskifte et IT-system. Der er høje omkostninger forbundet med at udskifte et IT-system, idet det er en lang proces, hvor systemet skal integreres med andre systemer, testes, medarbejdere skal uddannes etc. Her vil professionshøjskolen stå i en dårligere forhandlingssituation. For at en professionshøjskole kan arbejde med substitution, er det nødvendigt, at skolen har tilstrækkelig styr på de interne indkøbsprocesser. Det kræver, at professionshøjskolen som helhed rent faktisk ændrer indkøbsmønster i tilfælde af, at der indgås aftale om at skifte produkt eller leverandør. Er dette forhold ikke til stede, er gevinsten tilsvarende lav. Foreløbig konklusion En kombination af væsentlige prisforskelle fra benchmarking analysen og markedsvilkår med indikation af, at der eksisterer et endnu ikke udnyttet potentiale, giver en tydelige retning hen i mod en indsats, hvor der kan skabes en gevinst ved en konkurrenceudsættelse. Alene en indsats hvor man samler sine indkøb hos den leverandør, der giver de bedste priser, vil skabe et væsentligt resultat. Dette kræver naturligvis, at det rent kontraktligt er muligt, samt at det er muligt at få alle skolens medarbejder til at følge en ny aftale. Side 10 af 11
11 7. Business case På baggrund af spend analyse er de interessante områder udpeget til yderligere analyse. Benchmarking analysen gav anledning til at identificere hvilke indkøbsområder, der forventes at indeholde besparelsespotentiale. Markedsanalysen har anskueliggjort, hvordan markedsforholdene er på de enkelte markeder, til støtte for vurderingen af en eventuel indsats. En sammenstilling af resultatet af ovenstående analyser giver anledning til at foretage en udvælgelse af et antal områder. Inden igangsættelsen af en indsats bør der udarbejdes en business case, der indeholder en samlet vurdering af hvert indsatsområde, hvor udgifter og resurser ved indsatsens ligeledes overvejes. En business case indeholder samtlige kendte økonomiske forhold på et indsatsområde og skal derudover indeholde en vurdering af kendte usikkerheder ved indsatsen. Udgifter i forbindelse med indsatsen og risici ved processen skal opstilles over for de forventede besparelser eller gevinster. Udgifter kan være konkrete udgifter til ekstern hjælp i processen, eller en opstilling over for den forventede tidsforbrug i forbindelse med indsatsen. Risiko for klager, organisatorisk bøvl og andre relevante forhold kan også medtages i denne del af analysen. Indkøbsobjektets karakter kan ligeledes have betydning for den risiko, som skal tages i betragtning i business casen. Indkøb af produkter eller ydelser af stor kompleksitet, så som IT systemer eller rådgiverydelser, indeholder større usikkerheder end indkøb af fx aftørringspapir eller tonerpatroner. I projekter, der indeholder stor usikkerhed, skal denne usikkerhed afspejles i business casen gennem lavere forventninger til gevinsterne i den endelige opgørelse, da disse er omfattet af usikkerhed. Side 11 af 11
konkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereBilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereSamarbejde og udvikling
Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål
Læs mereMål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Læs mereVejledning til KL-værktøj til prissammenligning
V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges
Læs mereQUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2
6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt
Læs mereFIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser
FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske
Læs merePotentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.
Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013
Læs mereFORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE?
KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 14 218 FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af udvalgte kommuners indkøb
Læs mereEvaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard
Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse
Læs mereBilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereUdbudsplan for monopolområdet
Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal
Læs mereUdkast til Udbudspolitik for. Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u
Udkast til Udbudspolitik for Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u 12. december 2011 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 1.3 Miljø og sociale klausuler... 3 2. Overordnede mål...
Læs mereIndkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune
Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...
Læs mereIndkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik
Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereEsbjerg Kommunes Indkøbsstrategi
Esbjerg Kommunes Indkøbsstrategi 2017-2020 Forord I Esbjerg Kommune har udbud og indkøb haft stort fokus siden 2013, hvor indkøbsstrategi 2013-2014 resulterede i opnormering på området, for derved at opnå
Læs mereRetningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereEffektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre
Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en
Læs mereNotatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.
BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.
Læs mereInnovationsprojektforslag
Bilag 2 Dato [Indsæt måned og årstal] [Indsæt navnet på Privat Part (indsættes af Privat Part)] [Indsæt titel på projekt (indsættes af Privat Part)] Innovationsprojektforslag Beskrivelse af forslag til
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereAnalyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis
Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9
Læs mereQuinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994
Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.
Læs mereAtt: Mads Ellehammer:
KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereKANTINEDRIFT V/SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
KONCERNSERVICE Notat til potentialeafklaring vedr. konkurrenceudsættelse af kantinedrift Dato: 4. januar 2015 Sagsb.: sivkk Sagsnr.: 15/64951 Dir.tlf.: 72 36 23 84 E-mail: sivkk@holb.dk Afdeling: Indkøb
Læs mereBilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Opgaven...3 3. Begreber...3 4. Udgifter til gennemførelse af fællesudbud...4
Læs mereOpsamling af leverandørdialog
Opsamling af leverandørdialog November 2012 januar 2013 Teknisk afklaringsdialog: Opsamling (1) Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområdet KOMBIT og ATP undersøger i øjeblikket mulighederne
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDen grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater
Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...
Læs mereBusiness case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereFM outsourcing i omskiftelige tider
FM outsourcing i omskiftelige tider Case: GN Store Nord DFM Konference 2010 Agenda FM anno 2010 hvilke faktorer er vigtige i omskiftelige tider? Case: GN Store Nord hvilke erfaringer har GN gjort sig med
Læs mereUdbudspligt i tværkommunalt samarbejde
Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs mereBoligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på
6. september 2018 Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på Det er de færreste, som ikke har stiftet bekendtskab med frasen om de tre gange B Beliggenhed, Beliggenhed
Læs mereUdkast. Udbuds- og indkøbsstrategi. Frederikssund Kommune
Udkast Udbuds- og indkøbsstrategi Frederikssund Kommune for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 01-12-2010 1 Baggrund og lovgrundlag for etablering af Udbuds- og Indkøbsstrategi I henhold til
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mereSamarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 7. marts 2017
Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne 7. marts 2017 1. Navn og organisation 1.1 Regionernes fælles udbud organiseres under navnet Regionernes Fælles Indkøb (RFI) og består af de 5 regioner
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereNotatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.
BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereVIL DU SÆLGE DIN VIRKSOMHED SOM ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER NYINSTANDSAT?
VIL DU SÆLGE DIN VIRKSOMHED SOM ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER NYINSTANDSAT? Vi er ikke i tvivl om, at vores hus skal være i en ordentlig stand for at opnå den bedste salgspris. Afhængig af hvem man er som
Læs mereUdbuds- og indkøbsstrategi for Frederikssund Kommune
UDKAST Udbuds- og indkøbsstrategi for Frederikssund Kommune Revideret på byrådets møde den 14. december 2011 Gældende for budgetåret 2012 14-12-2011 1 Baggrund og lovgrundlag for etablering af Udbuds-
Læs mereIndkøbsarbejdet i Hjørring Kommune
Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011
Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration Maj 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning på notat om benchmarking
Læs mereUdviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.
Udviklingsplan for KomUdbud 2016-2019 I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplanen skal opfattes som en ramme, der beskriver, hvordan visionen for KomUdbud
Læs mereBilag 2: Notat vedrørende høringssvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 03-09-2013 Bilag 2: Notat vedrørende høringssvar Sundheds- og Omsorgs- og Socialforvaltningen har fra den 21. juni til 4. juli
Læs mereShared A/S INDKØBSPOLITIK. Fælles grundlag for indkøb
Shared A/S INDKØBSPOLITIK Fælles grundlag for indkøb INDHOLD 1 Baggrund og formål for indkøbspolitikken... 3 2 Formålet med Shared... 3 3 Shareds funktion og arbejdsopgaver... 3 4 Fælles indkøbspolitik...
Læs mereMatrixorganisationen på godt og ondt
Tlf. 7022 5252 Matrixorganisationen på godt og ondt Et stigende antal virksomheder vælger at organisere sig i en matrixorganisation. Det gør de, når de er trætte af silotankegangen og har brug for et stærkt
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereAktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger
Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til
Læs mereIndkøbspolitik for Furesø Kommune
Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereImplementeringen af den nye fælles indkøbsstrategi
Implementeringen af den nye fælles indkøbsstrategi - Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, USE Jacob Stengaard Madsen sdirektør i Midtjylland Formand for Styregruppen for regionernes indkøb
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereLedelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015
Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Side 1 af 6 Indledning Fællesudbud Sjælland (FUS) har i 2015 sat fokus på kommunernes anvendelse af FUS aftalerne. Indkøbsfællesskabet
Læs mereDI Handels kommuneundersøgelse. Januar respondenter
DI Handels kommuneundersøgelse Januar 2014 88 respondenter Compliance Måler eller registrerer I på "compliance" - det vil sige, hvor stor en del af kommunens vareindkøb, der sker hos de leverandører, der
Læs mereIKA ADVOKAT HOTLINE 2015
IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale
Læs mereKapital til Medicovirksomheder
Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereUdbudspolitik for varer og tjenesteydelser
Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan
Læs mereSTATUS OG FINDINGS. - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi. IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018
STATUS OG FINDINGS - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018 Kommunernes indkøb i tal 98 kommuner 100 mia. kr. varer og tjenesteydelser 5,7 mio.
Læs mereFASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017
FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017 29. november 2016 Engros & Transmission 16/10983 Mikkel Hoffmann Bjarrum SAGSFREMSTILLING 1. Sekretariatet for Energitilsynet (SET)
Læs mere. Sommerhuset købes tæt på bopælen
20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data
Læs mereFleksible udbudsmodeller på ældreområdet
Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for
Læs mereDen gode indkøbsorganisation
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7. november 2016 Den gode indkøbsorganisation KL Dialogforum 7. November 2016 Rasmus Lund Kongsgaard Markedsdirektør SKI A/S SKI hvem er det nu vi
Læs mereDet økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner
28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse,
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation
Læs mereTræningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger
Læs mereUdbud og organisering
Udbud og organisering Peter Stig Jakobsen 2 Et oplæg til inspiration Styrelsen for It og Læring 1 3 Bedre leverancer og kontraktvilkår Udfordringen består i som offentlig indkøber på udbudstidspunktet
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
Læs mereSamråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mereForslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde
Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs
Læs mereOvervejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter
NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mere