Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er"

Transkript

1 AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt i forhold til, hvordan de klarer sig efter endt uddannelse. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient. Troels Lund Jensen 26. januar 217 Analysens hovedkonklusioner Analysen tegner et portræt af de.22 nyuddannede, der blev uddannet fra efteråret 213 til efteråret 214. Ca. 6 pct. af de nyuddannede fik mindst 7 ved afgangsprøverne i dansk og matematik ved udgangen af grundskolen. Diplomingeniørerne har lidt lavere karakterer end både civil. Ca. 1.4 har ingen oplysninger om en ungdomsuddannelse. Ser man bort fra dem, så har to ud af tre STX som baggrund, og ca. hver femte har en HTX. 7 procent af alle nyuddannede har en faglært uddannelse, og 8 procent har et adgangskursus. 6-8 procent af de nyuddannede har haft matematik på A-niveau. Flest blandt civilingeniørerne. Tilsvarende er der også flest blandt civilingeniørerne, der har haft kemi eller fysik på A-niveau. Ingeniøruddannelserne har relativt mange nyuddannede med anden etnisk baggrund. Flere end gennemsnittet af nyuddannede akademikere og blandt scient. er. Civiluddannede og scient. er har flest med højtuddannede forældre. Blandt diplomingeniører har næsten hver tredje forældre med faglært baggrund. Det er flere end blandt akademikere generelt. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Portræt af ingeniører AE har for IDA undersøgt, hvem ingeniørerne er. Alle personer, der fra 1. oktober september 214 har gennemført en ingeniør eller scient.-uddannelse, er undersøgt ud fra en lang række baggrundsparametre såsom adgangsgivende eksamen, gymnasiale suppleringskurser, karaktergennemsnit på ungdomsuddannelse, karakterer fra grundskolen, studietid, alder ved studiestart, familiemæssig baggrund og meget mere. Det er også undersøgt, hvordan de nyuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet efterfølgende. Del A indeholder resultaterne for den beskrivende del på uddannelse og familie, mens del B viser, hvordan de nyuddannede klarede sig på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, dvs. i 21 og 216. Analysen er lavet for alle ingeniører under ét samt for hhv. diplomingeniører, civilingeniører og scient er. Derudover er grupperne undersøgt i forhold til dimissionsinstitution. Tabel 1. Nyuddannede ingeniører, Antal pers. Civilingeniører ,1 Diplomingeniører ,6 Cand.Scient'er ,3 I alt.22 1, Anm: Nyuddannede ingeniører okt. 13-sep. 14. Udvalgte uddannelser af IDA. I alt dækker summen af de tre grupper. Mere om metoden ses i boks 1. Alle tabeller er lavet så detaljeret som muligt. Opdelingen på institutioner har haft betydning for, hvor detaljerede grupperinger det har været mulige at anvende, også for de overordnede tabeller i rapporten. Om udenlandske studerende Udtrækket er præget af en del udenlandske studerende, dvs. nyuddannede, der mangler oplysninger om ungdomsuddannelse m.m. Dertil kommer nogle etniske danskere, der mangler oplysninger om ungdomsuddannelse. I alt personer mangler oplysninger om deres ungdomsuddannelse, hvoraf de kommer fra et andet land end Danmark. 964 af de personer har opholdt sig mindre end 2 år i Danmark 1 på det tidspunkt, hvor de påbegyndte deres kandidatuddannelse. Det er i samråd med IDA besluttet at tage de ud af de tabeller og figurer, hvor man fordeler på forhold, der vedrører fx ungdomsuddannelsen. Det vil være angivet under tabeller, hvem der i givet fald er udeladt. 2 To tabeller er udtrukket vedrørende disse personer og ses i bilagstabel 1 og 2. 1 At mange af de nyuddannede har været så kort tid i Danmark tyder på, at de er udenlandske studerende. Der er dog ingen officiel definition på udenlandske studerende. 2 Når der står Alle nyuddannede... så betyder det, at alle.22 nyuddannede indgår. Når der står Alle nyuddannede der har oplystninger om ungdomsuddannelse er de udeladt. 2

3 I det følgende er disse personer, der ikke har oplysninger om ungdomsuddannelse, udeladt af alle udtræk vedr. tidligere uddannelse end den videregående uddannelse, dvs. når det gælder udtræk fra hhv. grundskolen og ungdomsuddannelserne. 3

4 Indhold Denne rapport indeholder de overordnede resultater for de tre grupper af ingeniører. Væsentlige tabeller og figurer er gengivet, og de væsentligste hovedkonklusioner er draget frem. Det samlede tabelmateriale på de forskellige grupper fordelt på institution er leveret i Excel. Del A. 1. Seneste bacheloruddannelse Tabel 2 viser for kandidaterne, hvilken bacheloruddannelse man senest har gennemført. Der er stor forskel på, hvilken uddannelsesbaggrund kandidaterne har. Ca. 62 procent af scient. erne har en naturvidenskabelig bachelorgrad fra universiteterne, mens civilingeniørerne har en mere blandet baggrund; 2 procent har en teknisk professionsbachelor, og 44 procent har en teknisk bachelorgrad fra universiteterne. Hver femte af alle nyuddannede ingeniører med en kandidatgrad har ingen oplysninger om en bachelorgrad i Danmark. Det er fx nyuddannede, der har en bachelorgrad fra udlandet. Tabel 2. Senest gennemførte bacheloruddannelse Øvrige (KVU, MVU og BACH) Teknisk (MVU) Humanistisk og Teologisk (BACH) Naturvidenskab (BACH) Teknisk (BACH) Uoplyst Civilingeniører Antal Total af gruppe,7 2,1. 4,8 44,1 3,3 1, af alle 9,2 89,3. 8,2 92,7 7, 3,4 Cand.Scient.er Antal af gruppe 7,4 2,8 12,4 62,2 4, 11,3 1, af alle 9,9 1,7 1, 91,8 7,3 24, 46,6 Samlet Antal af gruppe 3,8 12,,8 31,6 2,4 21, 1, Anm: Dækker alle nyuddannede (incl. dem, der mangler oplysninger om ungdomsuddannelse). 2. Adgangsgivende ungdomsuddannelse Tabel 3 viser fordelingen af de gymnasiale ungdomsuddannelser for de nyuddannede ingeniører og scient. er, der har oplysninger om ungdomsuddannelse. Overordnet set har flest en STX-baggrund (6 pct.), hvilket er særligt udtalt blandt scient. erne (77,8 pct.), mens der hos diplomingeniørerne er mange med en HTX-baggrund (3 pct.) eller en anden baggrund (23, pct.). Også blandt civilingeniørerne er der forholdsvis mange med en HTX (24 pct.) af de 64 er fra DTU. Det er den største gruppe. 4

5 Tabel 3. Adgangsgivende ungdomsuddannelse Øvrige (HHX, HF, IB m.v.) STX HTX I alt Antal Civilingeniører Diplomingeniører Cand.Scient.er Samlet af udd. Civilingeniører 21,4 34,9 38,3 33,7 Diplomingeniører 49,4 21, 42,2 29,4 Cand.Scient.er 29,2 44,1 19, 36,9 Samlet 1, 1, 1, 1, af gruppen Civilingeniører 8,9 67,2 23,9 1, Diplomingeniører 23, 46,4 3,2 1, Cand.Scient.er 11,1 77,8 11,1 1, Samlet 14, 6, 21, 1, Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. Øvrige m.m. dækker primært andre gymnasiale uddannelser. Totalen på dækker 148, der ingen gymnasial uddannelse har. De har så enten en faglært eller et adgangskursus. Hovedparten af de personer er HF eller HHX. Figur 1 viser, hvor mange af dem med oplysninger om en ungdomsuddannelse, der taget en erhvervsuddannelse eller et adgangskursus. Udtrækkene er lavet således at det ikke er gensidigt udelukkende. Figuren viser andelen af alle nyuddannede, der har et adgangskursus og andelen, der har en erhvervsuddannelse. Blandt diplomingeniørerne har forholdsvis mange en erhvervsfaglig baggrund (17,7 pct.), og mange har også taget et adgangskursus (17,6 pct.). Figur 1. Andel nyuddannede med erhvervsfaglig baggrund eller adgangskursus 2 17,6 17, ,7 4, 1,6 2, 7,7 7,4 1 I alt Adgangskursus Erhvervsuddannelse Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse.

6 3. Suppleringskurser Figur 2 viser, hvor mange af de forskellige grupper af ingeniører, der har taget GSK-kurser. Det ses af figuren, at flere scient. er har taget alle former for kurser undtagen matematik A-niveau, hvor flest diplomingeniører har suppleret. Uanset hvilket fag man ser på, så har blot omkring 1 procent af civilingeniørerne suppleret med GSK. I snit har 9 procent af alle nyuddannede taget et GSK-kursus. Flest blandt scient. er, hvor det gælder for hele 14,7 procent. Figur 2. Andel nyuddannede, der har taget GSK-kurser Mat A Mat B Kemi A el. B Kemi C Fysik Andet Mindst et I alt Anm: Dækker alle nyuddannede. 4. Karaktergennemsnit på ungdomsuddannelsen Nyuddannede civil har højere karakterer fra ungdomsuddannelsen end diplomingeniører procent af de nyuddannede civil fik mindst 1 i gennemsnit på ungdomsuddannelse, og ca. 6 procent fik mindst 7. Omvendt fik 1 procent af diplomingeniørerne under 4 og blot 42 procent fik mindst Gennemsnittet på den samlede ungdomsuddannelse er oversat til 7-trins skala for de, der gik til eksamen på 13-trinsskalaen. 6

7 Figur 3A. Nyuddannede fordelt på karaktergennemsnit på ungdomsuddannelsen under I alt Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. Bemærk, at nyuddannede uden karakteroplysninger er taget ud. Figur 3B viser den gennemsnitlige karakter på ungdomsuddannelsen. Figur 3B. Gennemsnitlig karakter på ungdomsuddannelserne Gnm. Gnm. 8, 7, 7,7 7,7 7,4 8, 7, 7, 6, 6,,, 6, I alt 7, 6, 6,,, Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. Bemærk, at nyuddannede uden karakteroplysninger er taget ud.. Højniveaufag på ungdomsuddannelse Mere end 4 ud af civilingeniører og ca. 2/3 af diplomingeniørerne har haft matematik på højt niveau. Det samme gælder for knap 6 procent af scient. erne. Tilsvarende har også flest civilingeniører haft kemi eller fysik på A-niveau. 7

8 Figur 4. Nyuddannede fordelt på højniveau-fag , ,4 8, ,3 12,2 1, 38,3 27,8 19, Mat A Kemi A Fys A Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. 6. Grundskolekarakterer Når det gælder grundskolekaraktererne i dansk og matematik, så viser der sig også et billede af, at nyuddannede civil har et lidt højere fagligt udgangspunkt end diplomingeniører. Flere civil har fået mindst 1 (ca. pct.), mens flere diplomingeniører har fået under 7 (ca. 26 pct.). En del personer har ikke oplysninger om karakterer. Enten fordi de forlod grundskolen, før man registrerede karakterer fra afgangsprøverne, eller fordi de ikke har oplysninger. Andelen ligger på 1-2 procent for de tre grupper. Figur A. Nyuddannede fordelt på karaktergennemsnit i grundskolen, dansk og matematik Før 22/Uoplyst under eller over I alt Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. En del har ingen grundskolekarakter. Nogen er fordi, de gik ud af grundskolen før 22, hvor man begyndte at registrere karakterer. 7-trins skalaen. De, der gik til eksamen på den gamle 13-trins skala har fået oversat deres gennemsnit. 8

9 Figur B viser karaktergennemsnit ved afgangsprøverne. Figur B. Gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, dansk og matematik Gnm. Gnm. 8, 8, 8, 8,1 7,8 8, 8, 7, 7,4 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6,,,, I alt, Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. En del har ingen grundskolekarakter. Figuren er lavet pba. nyuddannede med karakterer fra grundskolen. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata 7. Studietid på seneste bachelor En universitetsbachelor tager normalt 3 år, mens en professionsbachelor tager 3, år. Figur 6 viser, hvor lang tid de nyuddannede har brugt på deres bacheloruddannelse. Deraf er der naturligt nok flest diplomingeniørerne, der har brugt længst tid på deres bacheloruddannelse, idet hver femte har brugt mere end 4 år fra start til slut, og ca. 83 procent har brugt mindst 3 år. Blandt kandidaterne har mange brugt under 3 år eller derunder, og især blandt scient. erne. Figur 6. Nyuddannede fordelt på studietid på seneste bachelor Uoplyst 3 år eller under >3-4 år mindst 4 år I alt I alt Anm: Dækker alle nyuddannede. 9

10 Ser man på længden af kandidatuddannelsen, så er det civilingeniørerne, der har været hurtigst om uddannelsen, idet ca. 4 procent har fuldført på 2 år eller mindre, mens det samme gælder 29 procent af scient. erne. Næsten hver femte scient. er har brugt mere end 3 år på kandidatuddannelsen. Figur 7. Nyuddannede fordelt på længde af kandidatuddannelse 6 44,9 44,1 1, , ,1 19, år eller under >2-3 år mindst 3 år Civilingeniører Cand.Scient.er Anm: Dækker alle nyuddannede kandidater,. Figur 8 viser den gennemsnitlige tid på hhv. bachelor og kandidatuddannelse, for dem, der har oplysninger. Det ses, at civilingeniører i gennemsnit bruger 3,2 år på bacheloruddannelsen, mens scient. er bruger 3,2 år. De ligger stort set side om side. Diplomingeniører bruger i snit 3,4 år. På kandidatuddannelsen bruger civilingeniører ca. 2,3 år, mens scient. er bruger 2, år. I figuren ses til sammenligning den gennemsnitlige varighed på bachelor og kandidatdelen for alle nyuddannede akademikere. Figur 8. Gennemsnitlig tid på bachelor og kandidat År År 3,6 3,4 3,2 3,2 3,4 3,3 3,1 3,6 3,4 3,2 3, 3, 2,8 2,7 2,8 2,6 2, 2,6 2,4 2,3 2,4 2,2 2,2 2, Bachelor Kandidat 2, Alle kandidater, benchmark Anm: Dækker alle nyuddannede kandidater,. 1

11 8. Alder på seneste ungdomsuddannelse Forholdsvis mange scient. er har en relativt gammel ungdomsuddannelse med sig, idet mere end en tredjedel har en ungdomsuddannelse, der er mindst 9 år gammel. Omvendt har mange, næsten to-tredjedele af diplomingeniørerne, en ungdomsuddannelse, der fem år eller yngre. Figur 9A. Nyuddannede fordelt på alder på ungdomsuddannelse ,6 34,2 28,2 23, 23, 22,2 19,3 1,9 17,1 17, 14,8 11,3 8,3 7,3 3,7 4,8 2,2 3,8 Uoplyst Under år 6 år 7 år 8 år Mindst 9 år Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. Alderen på ungdomsuddannelsen er opgjort pr. 3/ Figur 9B viser tiden fra afsluttet ungdomsuddannelse til start på seneste bacheloruddannelse. Figur 9B. Tid fra afsluttet ungdomsuddannelse til seneste bachelor Uoplyst 6 mdr. eller under 6 mdr. til 1 år 1 til 3 år mindst 3 år Alle Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. Figur 9C viser den gennemsnitlige tid mellem ungdomsuddannelse og seneste bachelor. 11

12 Figur 9C. Gennemsnitlig tid fra afsluttet ungdomsuddannelse til start på seneste bachelor År År 2, 2, 2,2 2, 1,8 2, 2, 1, 1,4 1, 1, 1,,,, Alle, Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. 9. Køn Blandt nyuddannede scient. er er der næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder. For civilingeniører er 3 ud af 1 kvinder, mens det blot gælder 2 ud af 1 diplomingeniører. Figuren viser også fordelingen for alle nyuddannede kandidater. Figur 1. Nyuddannede fordelt på køn Mænd Kvinder Civilingeniører Cand.Scient.er Diplomingeniører Alle nyuddannede akademikere, benchmark Anm: Dækker alle nyuddannede. 1. Alder Aldersprofilen på nyuddannede er ret forskellig mellem de tre grupper, jf. figur 11A. Mere end 4 procent af scient. erne er 28 år eller ældre, mens det kun gælder omkring halvt så mange diplomingeniører, der har en markant yngre profil, hvor mere end hver anden er 2 år eller yngre. Figuren viser også aldersfordelingen på alle nyuddannede kandidater. 12

13 Figur 11A. Nyuddannede fordelt på alder år eller under år 28 år eller mere Alle kandidater, benchmark Anm: Dækker alle nyuddannede. Figur 11B viser den gennemsnitlige alder for de nyuddannede. Figur 11B. Gennemsnitlig alder på nyuddannede 29, Alder 28,8 Alder 29, 28, 28, 28, 28, 28, 27, 27, 26, 27,1 26, 27, 27, 26, 26, 26, 2, 2, 2, Alle LVU 2, Gnm. alder Anm: Dækker alle nyuddannede. 13

14 11. Herkomst Der er en klar forskel på den etniske profil af de nyuddannede. Flest med anden etnisk baggrund ses blandt nyuddannede civilingeniører (37 pct.) og diplomingeniører (32 pct.), mens det blot gælder 16 procent blandt scient. erne. For alle nyuddannede kandidater er ca. 22 procent med anden etnisk baggrund. Det skal understreges at de nyuddannede ingeniører og scient er med uoplyst ungdomsuddannelse er med figuren. Derfor indeholder indvandrere både udenlandske studerende og indvandrere, der har været i Danmark i flere år. Dette understreget problematikken i, at der ikke i registrene findes en skelnen mellem indvandrere og udenlandske studerende. Den eneste måde hvorpå man kan adskille de to grupper er ud fra, hvor længe de har været her. Der er ingen objektiv registreret information om det. Figuren viser desuden herkomst for samtlige nyuddannede. Det ses, at den etniske profil for nyuddannede ingeniører er mere blandet end den gennemsnitlige blandt akademikere. Blandt scient. er er billedet mere opdelt, dvs. færre med anden etnisk baggrund, end blandt akademikere generelt. Figur 12. Nyuddannede fordelt på herkomst ,2 33,8 3, 68,4 2,3 6,3 83,9 14,6 78,2 19, 1,6 2,4 Alle kandidater, benchmark Dansk Indvandrere Efterkommere Anm: Dækker alle nyuddannede. 12. Forældrenes højeste uddannelse Når man ser på de nyuddannedes baggrund, så er der forholdsvis mange diplomingeniører med forældre med en faglært uddannelse (26 pct.), hvilket både er flere end blandt civil, men også betydeligt flere end blandt akademikere generelt (21 pct.). Blandt civilingeniører er der mange, cirka hver tredje, der enten har forældre med uoplyst uddannelsesbaggrund eller grundskoleuddannelse. Førstnævnte skyldes enten, at der er tale om indvandrere, efterkommere eller udenlandske studerende. 14

15 Civilingeniører (19 pct.) og scient. er (24 pct.) har nogenlunde lige så mange forældre med en akademisk uddannelse som blandt nye akademikere generelt (23 pct.). Blandt diplomingeniører er er markant færre med akademiske forældre (12 pct.). Figur 13. Nyuddannede fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse Uoplyst Grundskole Gymnasiet Faglært KVU MVU Bach, LVU + Ph.d Alle LVU Anm: Dækker nyuddannede. LVU m.m. dækker også universitetsbachelorer samt ph.d. 13. Bopælskommune Figur 14 viser en fordeling af de nyuddannedes bopæl, dengang de begyndte på ungdomsuddannelsen. Næsten 4 ud af 1 blandt de nyuddannede diplomingeniører kommer fra region Hovedstaden, hvilket er den største andel i Hovedstaden blandt alle tre grupper. Generelt kommer 3-4 af alle nyuddannede ingeniører fra Hovedstaden. Dernæst kommer mange fra Region Midtjylland og Syddanmark. Blot 1-14 procent af de nyuddannede kommer fra Region Sjælland. Figur 14. Nyuddannede fordelt på bopæl ved start på ungdomsuddannelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. 1

16 Ser man alle nyuddannede inden for hver region, så er der forskel på, hvem de uddanner. Region Hovedstaden og Nordjylland uddanner flest ingeniører, mens region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland uddanner flest scient. er. Det ses af figur 1. Figur 1. Nyuddannede fordelt efter bopæl ved start på ungdomsuddannelse, pct. inden for region Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm: Dækker nyuddannede med oplysninger om ungdomsuddannelse. 14. Alder ved start på seneste bacheloruddannelse Nedenfor ses alderen ved start på seneste bacheloruddannelse. Det skal bemærkes, at en del ikke har oplysninger om seneste bachelor blandt kandidaterne. Disse er taget ud af figuren. Det overordnede billede viser, at flest helt unge begynder på seneste bachelor blandt kandidaterne, mens diplomingeniørerne typisk er noget ældre. Mere end hver femte diplomingeniør er mindst 2 år. Figur 16A. Nyuddannede fordelt efter alder ved start på bachelor år og under år 2 år eller mere 16

17 Anm: Dækker alle nyuddannede, dog undtaget ca. 8, der ikke har oplysninger om alder på seneste bachelor (kun kandidater). Figur 16B viser den gennemsnitlige alder ved start på seneste bachelor. Figur 16B. Gennemsnitlig alder v. start på seneste bachelor Alder , Alder , , Anm: Dækker alle nyuddannede, dog undtaget ca. 8, der ikke har oplysninger om alder på seneste bachelor (kun kandidater). 17

18 Del B. Overgang til arbejdsmarkedet 1. Beskæftigelsesstatus efter endt uddannelse De nyuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet er undersøgt 3, 6 og 12 måneder efter uddannelsens afslutning, og resultaterne ses i figur For hver enkelt person har man således undersøgt tilknytningen til arbejdsmarkedet 3, 6 og 12 måneder efter den enkelte er færdiguddannet. Arbejdsmarkedsstatus er undersøgt vha. Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM. Heri kan man se modtagere af forskellige ydelser og registeret er kørt op imod registret for lønmodtagerbeskæftigelse (BFL) fra DST, så man kan undersøge, hvor mange, der er i job. Selvforsørgende er personer, der hverken modtager en ydelse eller er i job eller under uddannelse. Denne gruppe kan indeholde selvstændige, familieforsørgede o.lign. Ledige omfatter bruttoledige dvs. dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Øvrige dækker personer på andre ydelser fx sygedagpenge. 3 måneder efter endt uddannelse er lidt over 4 procent af civilingeniørerne og scient. erne i lønmodtagerjob, mens det samme gælder 3 procent af diplomingeniørerne. Nogenlunde lige så mange fra de samme uddannelser er ledige. Cirka fem procent er selvforsørgende, der fx kan dække selvstændige. Ca. 3 procent af diplomingeniørerne er under uddannelse 3 måneder efter. Det kan fx være, at de er i gang med en kandidatuddannelse. Figur 17. Status 3 måneder efter endt uddannelse ,8 3,4 42,9,4,4,6 37,1 27,2 42,3 3,4 6,2 7,3 6, 2,4 3,7 1,7 1,1 3, Anm: Dækker alle nyuddannede. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata herunder beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 18

19 Status 6 måneder efter endt uddannelse viser, at 7 procent af civilingeniørerne er i job, 3 procent af scient. erne og knap 4 procent af diplomingeniørerne. Ledigheden er størst for scient. er, hvor den er på 3 procent, og ca. 3 procent af diplomingeniørerne er stadig i gang med at studere. -1 procent af hver uddannelsesgruppe har forladt Danmark. Figur 18. Status 6 måneder efter endt uddannelse ,1 38,8 3,,64,4,7 23,1 18,4 31,4 3, 29,6 1,9 8,9 7,7, 2,3 1, 4, Anm: Dækker alle nyuddannede. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, herunder beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Status året efter viser, at to-tredjedele af scienterne er i job, og 16, procent er ledige. For ingeniørerne er 7 procent samlet set i job året efter, og ledigheden er på 12 procent. Figur 19. Status 12 måneder efter endt uddannelse ,1 7, ,7 4,7 16, 11,9,9 14, 1,1 6,7 4,3 1, Cand.Scient.er Civil- og diplomingeniører Anm: Dækker alle nyuddannede. Det har været nødvendigt at gruppere ingeniørerne. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, herunder beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 19

20 2. Lønmodtagere fordelt på sektor De nyuddannede er i figur 2 undersøgt i forhold til den sektor, de er ansat i 9 måneder efter endt uddannelse. Alle i lønmodtagerjob er fordelt efter sektor. 1 procent af civilingeniørerne er 9 måneder efter endt uddannelse ansat i den private sektor, hvilket tilsvarende gælder for 4 procent af diplomingeniørerne men kun 33 procent af scient. erne. Fraregner man nyuddannede, der ikke er i job 9 måneder efter endt uddannelse, så er procent af ingeniørerne ansat i private virksomheder, og tilsvarende 46,6 procent af scient. erne, jf. figur 21. Figur 2. Nyuddannede fordelt på sektor, 9 mdr. efter endt uddannelse 6 1,4 4, ,4 37, 28,3 38,3 33, ,2 2 1 Uoplyst /ej arbejde Offentlig sektor Privat sektor 7,8 1 Anm: Dækker alle nyuddannede. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, herunder beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). Figur 21. Nyuddannede fordelt på sektor, 9 mdr. efter endt uddannelse (excl. pers. uden job) ,6 73,9 87,6 3,4 26,1 12,4 Offentlig sektor Privat sektor Anm: Dækker alle nyuddannede. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, herunder beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). For at bruge de nyest tilgængelige data vedr. sektortilhørsforhold er opgørelsen lavet 9 mdr. efter endt uddannelse. 2

21 3. Lønmodtagere fordelt på branche Figur 22 viser branchetilknytningen 12 mdr. efter endt uddannelse blandt de, der har arbejde. Flest civilingeniører er ansat i erhvervsservice (34 pct.), mens flest scient. er er ansat inden for offentlig administration, sundhed og undervisning (48 pct.). Diplomingeniørerne er mere ligeligt fordelt mellem erhvervsservice, industri m.m. og andre brancher, men færrest er i den offentlige sektor. Figur 22. Nyuddannede fordelt på lønmodtagerbranche 12 mdr. efter endt uddannelse 6 48, ,2 14,8 12,2 26, 23, 8,9 1, 1,21,1 34,3 3,7 11,9 19,8 8, Øvrige Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Anm: Dækker alle nyuddannede, der var i beskæftigelse 12 mdr. efter endt uddannelse. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, herunder beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). 4. Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets placering Nedenfor ses en fordeling af arbejdsstedets placering 6 måneder efter endt uddannelse. 4 ud af 1 civilingeniører og scient. er er ansat i Region Hovedstaden eller Sjælland. Blot ca. procent civilingeniører og scient. er er ansat i Region Syddanmark, mens 1-2 procent af ansat i Region Midt- og Nordjylland. Derimod er diplomingeniørerne mere lige fordelt i forhold til arbejdssted. 21

22 Figur 23. Nyuddannede fordelt på arbejdsstedets placering 6 måneder efter endt uddannelse ,2 42,4 34, 42,3 4, ,2,6 9,7 6,9 21,8 18,2 1, Ej i arbejde Regionerne Hovedstaden og Sjælland Region Syddanmark Regionerne Nord- og Midtjylland Anm: Dækker alle nyuddannede. Det har været nødvendigt at gruppere regionerne. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata herunder beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL).. Gennemsnitlig løn for lønmodtagere Nedenfor er den normerede månedsløn belyst for de nyuddannede, der er i job 12 måneder efter endt uddannelse. De 12 måneder er målt individuelt, dvs. for hver person har man undersøgt det job, som man var i 12 måneder efter endt uddannelse. Figur 24 viser median, gennemsnit, øverste kvartil og nederste kvartil. Nyuddannede civilingeniører tjener i gennemsnit 33.7 kr. om måneden. Den fjerdedel med de højeste lønninger ligger på 3.3 kr. mens den fjerdedel med de laveste lønninger ligger på 27.7 kr. Det ses, at lønnen for civilingeniører er højere end for diplom. Scient. er ligger i snit på ca. 3. kr. pr. måned, og hhv. øverste og laveste fjerdedel varierer med 3-. kr. Diplomingeniørerne ligger på en gennemsnitsløn på 31. kr. 22

23 Figur 24. Gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede 12 mdr. efter endt udd. Kr Nederste kvartil Median Øverste kvartil Gennemsnit Kr Anm: Dækker alle nyuddannede med lønmodtagerjob 12 mdr. efter endt uddannelse. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata herunder beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). 6. Arbejdsmarkedstilknytning inkl. selvstændige De hidtidige udtræk har ikke taget højde for selvstændige. Ved at benytte RAS-opgørelsen, der er et årligt nedslag i alle danskeres arbejdsmarkedstilknytning, kan man undersøge, hvor mange selvstændige der er. Her er alle nyuddannede således målt ultimo nov. 214, hvor RAS opgøres. Det ses af figur 2, at under 2 procent af de nyuddannede var selvstændige i nov Andelen er lidt højere for diplomingeniører (1,6 pct.) end for de øvrige grupper. Lønmodtagerandelen er nogenlunde den samme for de tre grupper, mens andelen af arbejdsløse er cirka 2 procent for kandidaterne og 12 procent for diplomingeniørerne. Det modsvares dog af, at diplomingeniørerne har en relativt større andel af personer uden for arbejdsstyrken, hvor fx studerende befinder sig. Figur 2. Arbejdsmarkedstilknytning nov ,4 61,8 9, ,3 26,4 13, Uden for arbejdsstyrken 21,9 21, 12,3 1, 1,6 1,1 Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Anm: Dækker alle nyuddannede. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata opgjort efter RAS. 23

24 Metode. Metode til del A. Nyuddannede er defineret som alle personer, der ifølge registreret i Danmarks Statistiks Elevregister (KOTRE) har gennemført en ingeniør- eller scient.-uddannelse, specificeret af IDA. Der ses på nyuddannede i perioden fra 1. oktober 213 til 3. september 214. Der er sat en afgrænsning på uddannelsens varighed, da nogle få personer har registreret uddannelser af meget kort varighed (<1 dage). Disse er udtaget af analysen. Populationen er inddelt i følgende undergrupper bestemt ud fra IDA s uddannelsesspecifikationer: 1. Diplomingeniører 2. Civilingeniører 3. Naturvidenskabelige kandidater (cand.scient.) I alt er der.22 personer. Det er desuden en betingelse, at personerne har været bosat i Danmark i alle år under uddannelsen. For populationen er fundet baggrundsoplysninger og oplysninger om uddannelsesforløbet op til IDAuddannelsen. 1. Senest gennemførte bachelor-uddannelse: Kun for IDA-gruppe 2 og 3. Seneste afsluttede korte, mellemlange videregående uddannelse eller bacheloruddannelse. Måler kun frem til og med gennemførte IDA-uddannelse. Dvs. for diplomingeniører er det diplomingeniøruddannelsen. Det er også denne uddannelse, der måles gennemførelselstid på. 2.a. Gymnasial ungdomsuddannelse (senest afsluttede): STX, HTX, HHX, HF, IB eller anden gymnasial uddannelse før påbegyndelse af IDA-uddannelse. Fundet i KOTRE. Kun lavet blandt dem, der har oplysninger om en ungdomsuddannelse. 2.b. Anden ungdomsuddannelse: For alle er det undersøgt, om man på et tidspunkt har fuldført enten et adgangskursus eller en erhvervsuddannelse. Fundet i KOTRE. 3. GSK (Gymnasialsuppleringskursus): Fundet i VEUV-registret. Inddelt efter MatA, MatØvrige, KemiA+B, KemiØvrige, Fysik samt Øvrige. Knap personer har taget mindst ét gymnasialt suppleringskursus. I alt har de taget knap 9 kurser. 4. Karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelse: Karakteren stammer fra Danmarks Statistiks UDG-register. For 62 procent af populationen er karakteren givet på 13-skalaen. Disse er omregnet til 7-skalaen ved ministeriets egen konverteringstabel, se evt. Højniveau fra ungdomsuddannelse: mata, kemia, fysa: Variablen betinger ikke på seneste gennemførte ungdomsuddannelse, men på at personen har registreret mindst én årskarakter eller eksamen i et af de tre fag. Oplysninger stammer fra Danmarks Statistiks Gymnasiekarakter-register (UDGK). 24

25 6. Karaktergennemsnit fra grundskole: Udregnet pba. alle afgangsprøve-karakterer i dansk og matematik i hhv. 9. klasse og 1. klasse. Hvis personen både har været til afgangsprøve i 9. og 1.klasse, er det højeste gennemsnit benyttet. Karakterer er omregnet til 7-trinsskalaen. Der findes karakterer fra Gennemsnitlig studietid på seneste bachelor og kandidatuddannelse: Der måles kun frem til og med IDA-uddannelsen. For diplomingeniører er det selve diplomingeniøruddannelsen, der måles på. For civilingeniører og cand.scient er er det seneste korte, mellemlange videregående, eller bacheloruddannelse, der er målt på under bachelor. Kandidatuddannelsen er for den opnåede IDA-uddannelse. 8. Alder: Fødselsdatoen er taget fra befolkningsdatasættet. Der er dannet tre variable på baggrund af fødselsdatoen: - Alder pr. ultimo september Alder ved start på ungdomsuddannelsen (se beskrevet under 2.a) - Alder ved start på bacheloruddannelsen (se beskrevet i 1.). 1. Herkomst: Dansk, indvandrer eller efterkommer. 11. Forældres uddannelse: Den højeste af forældrenes uddannelse, opgjort i grupper: Uoplyst og grundskole, gymnasiet, faglært inkl. adgangskurser, kvu, mvu samt bach,lvu og ph.d. 12. Bopæl ved start på ungdomsuddannelse: Kommune fundet i året for påbegyndelse af ungdomsuddannelse bestemt i 2.a. Opgjort på regioner. Kommunen er opgjort pr. efter kommunalreformen i 27. Metode til del B. I del b er alle de 22 nyuddannede undersøgt i forhold til, hvordan de har klaret sig på arbejdsmarkedet ud fra forskellige kilder. Beskæftigelsesstatus 3, 6 og 12 mdr. efter endt udd. I DREAM-registeret er det undersøgt, hvilken tilknytning man har til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Lønmodtagere er alle med en lønudbetaling, der ikke modtager en ydelse. Selvforsørgende er alle uden en ydelse, men som ikke modtager løn. Ledige er bruttoledige. Lønmodtagere Sektorkode og branchekode er fundet for alle lønmodtagere, jf. registeret for lønmodtagere. Gennemsnitsløn Alle, der er i beskæftigelse og har en udbetalt løn, får beregnet en normeret fuldtidsløn i måneden. Det anvendte lønbegreb omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder fra jobbet i måneden. Bilag. Nyuddannede uden oplysninger om ungdomsuddannelse Bilagstabel 1 og 2 vedr. de nyuddannede ud af de i alt.22 personer, der ikke har oplysninger om ungdomsuddannelse. 2

26 Bilagstabel 1. Nyuddannede, der mangler oplysninger om ungdomsuddannelse fordelt på oprindelsesland I alt Antal pers. Danmark Øvrige EU Øvrige Asien I alt Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Bilagstabel 2. Nyuddannede, der mangler oplysninger om ungdomsuddannelse fordelt på opholdstid I alt Antal pers. uoplyst/2 år eller under < år <1 år mindst 1 år I alt

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere