Grundejerforeningen Strandvejen

Transkript

1 Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup Slagelse kommune Kystteknisk vurdering af kysterosions og højvandsskader 2006 / 2007 Februar 2007

2 Undersøgelsens omfang og baggrund: Grundejerforeningen Strandvejen ved John Hunderup har primo februar 2007 bedt undertegnede foretage en besigtigelse. Grundejerforeningen ønskede følgende bedømt: - nødvendighed af egentlig dige og forslag til opbygning af samme - nødvendighed af kystbeskyttelse og forslag til beskyttelses tiltag Undersøgelsen består alene i en besigtigelse med en mere foreløbig anbefaling af hvilke tiltag der, på skitseform kan anbefales for at imødegå de konstaterede gener. Kystens udseende optegnes: Grundejerforeningens kyststrækning er en ca. 700 m lang strækning, at regne fra P pladsen, ved Bisserup Digelags østre ende, - til Klinteby klint ved kommunegrænsen til Næstved. Kysten er vest øst rettet og udviser d.d. en relativ flad forstrand, meget rallet, stedvist kraftigt stenet (kraftigt stentæppe / glacis, nu ødelagt / omlejret). Langs kysten er stedvist udlagt stenbølgebrydere mellem udlagte traditionelle stenhøfder. Forstranden er ca. 1,1 m over kote 0.00 (DWR90). Der forefindes en kystparallel vej langs hele strækningen. Landværts vejen ligger grundejerforeningens huse, i alt 60 stk. En del af ejendommene led skade under stormhøjvandet 1. november 2006 der nåede kote 1,8 DWR. Ved et efterfølgende højvande d. 13, januar var vandstanden ca. 1,1 DWR. Denne hændelse gav via samtidig kraftig sydvest storm eroderende bølger. Der ses nu markante erosionsbrinker langs hele stranden. Stedvist ses strækninger der er eroderet mere voldsomt og stedvist har den udførte høfde / bølgebryder / stentæppeparallelværk haft en dæmpende virkning under samtidig ødelæggelse af anlægget. Der er på en ca. 50 m strækning kun 8 10 m fra erosionsbrinken til den asfalterede vej. Vejen ejes af Slagelse kommune. Øst for P pladsen ved kommunegrænsen til Næstved, da vil en strækning på ca. 100 m fra det store træ til klintens start skulle med i en evt. højvandssikring. Øst for dette punkt stiger landet og højvandsindtrængning er umulig. Vi har i forbindelse bl.a. med projekteringen af Bisserup digerne, - tidligere besigtiget grundejerforeningens kyststrækning og har derfor en ganske god viden om de ændringer der nu er sket. Kystens historie: Man ved lokalt, at der er forsvundet måske mere end 50 m kyst, ligesom at køer skulle have græsset på en tidligere, nu borteroderet strandeng altså arealer syd for nuværende strandlinie. Matrikelstyrelsens kort kan give et fingerpeg om de sidste ca. 100 års tilbagerykninger. Et foreløbigt resultat lyder: - ved vestlige start + 0 stabil kystlinie øgende til: - ved indkørslen til Tværvej 48 m eroderet bort - ved Klinteby Klint 4 m svag erosion dvs. at den maksimale tilbagerykning har været ca. 48 cm pr. år aftagende til nær nul på flankerne. Det kan undre hvorfor at erosionerne centreres og ikke er værst udfor Klinteby klint?

3 Svaret ligger muligvis i undervandsformationen Bisserup Hage. Når bølger fra vest / nordvest passerer grunden, da kan der muligvis dannes såkaldt dobbeltsidig refraktion hvad bevirker en tranchering / koncentration af bølger, lig en bølgeøgning netop på det sted hvor erosion er størst på stranden. Nærmere undersøgelser kan afklare: - de mere præcise tilbagerykninger - hvorvidt bølge - tranchering forekommer. Man må således forvente, at også dybdekurverne ud til ca. 4 meter dybde er rykket med indad, - i ca. samme takt som de max 48 m kystlinieregression. Belastningerne d.d.: En given vanddybde og en given forstrand tillader en vis maksimal bølge i et givet højvande. Tænker vi os et højvande på + 1,8 da vil en bølge netop i daghøjvandslinien være ca. 1,45 m. En sådan bølge vil kunne flytte de eks. sten på max 40 cm. Sand / ralbund vil hvirvles op og større sten vil blive suget ned sandgå grundet bølgefjernelse af materiale ved stenens base ( Scour ). På forstranden, ved brinken med terrænkote ca. 0,9 vil bølgen være ca. 72 cm. Denne bølge vil kunne flytte sten på cm og bølgen vil erodere i den oprindelige sorte sandede jordbund. Det eks. udlagte stentæppes top frilægges via overskylning og konstruktionen ødelægges via bagskylning fra toppen og ned bag denne. Indover det øvre forland hvor koten er ca. 1,1 vil bølgen kunne være 56 cm hvad fortsat har eroderende virkning, ifald bølgen møder et opragende. Bølgen vil løbe sin kraft af, idet vandet ender som højvande i haver / huse på vejens landside. Forslag til sikringsarbejder: Vi vil foreslå at opdele problemerne i to principielt forskellige emner: 1. højvandsproblematikken. Er der en egentlig risiko? Hvor stor er den? og hvad kan der gøres? 2. kystbeskyttelses og erosionsproblematikken. Hvad er fremtidsudsigterne? Kræver fareniveauet omgående tiltag? Hvad kan der faktuelt tænkes i værksat? ad 1. Det vil være alle bekendt, at de senere års profetier om stigende vandspejl nu synes at være, - en selv blandt teknikere accepteret, - kommende uundgåelig hændelse. Stigningen udlægges i flere scenarier, men et bedste skøn er d.d cm på de næste følgende 100 år. Hertil skal lægges et skøn for de affødte / koblede hændelser. Dvs. spørgsmålet: øges de højeste højvande nu som følge af den generelle vandspejlsstigning? Et bedste bud herpå er 2 10 cm. Således set, bør man i dag anbefale cm s tillæg for nye konstruktioner. Økonomi / mulighed for senere, nem konstruktiv forøgelse, kan tænkes at føre til valg af et reduceret tillæg på f.eks. det halve. Et dige bør udlægges til min det størst kendte højvande.

4 Bisserup digerne er udlagt i 1,82 (DWR) men, - er projekteret før de klimatologisk betingede vandstigninger reelt kunne indregnes. Bisserup digerne samt andre lignende anlæg, bør således i dag overvejes forhøjet og / eller supplerende beskyttelsesarbejder bør overvejes. I 1872 var vandstanden + 1,8 DNN = 1,722 DWR I ,8 DWR Vi vil herudfra foreslå at vælge en nødvendig digekote på: 1,8 + 0,6 = 2,4 (DWR90) Økonomien kan tvinge digets højde ned i f.eks. det halve klimatillæg til: 1,8 + 0,3 = 2,1 DWR Man kan naturligvis også se på den Historiske risiko målt i sandsynligt antal år pr. hændelse. 1,7 a 1,8 m højvande er faktisk kun tidligere målt ved Bisserup i hændelsen er i fagkredse diskuteret og vurderet til en måske års hændelse. Faktuelt er det nu sket igen! og det endda med baggrund i en anden klimatologisk sammenhæng end Efter vor opfattelse bør man således indregne 1872 og nu 2006 højvandene som faktisk mulige. Det endelige valg af dige eller ej langs Strandvejen er således alene et spørgsmål om at afveje konsekvenserne af en gentagelse samhørende med en forudsigelse af en evt. forøgelse af højvandet. Vi forstår, at der har været betydelige skader på ejendommene hvorfor man givetvis bør vælge at etablere et dige. Digets placering og profil: Vi vil forslå at diget placeres tæt op ad vejen, dvs. af digets landside gøres lig vandsiden af den eks. grøft. Diget vil skulle modstå max 0,5 a 0,8 m bølger med den eks. forstrand på kote 1,1. Det sikreste vil da være at belægge digets forside med et fast materiale der kan modstå disse bølger i de timer højvandet varer. En stenkastningsskråning er billigst, men vil koste ca. 1,25 mill hvorfor man bør overveje at undgå stenkastning. Vi vil foreslå at arbejde hen mod et rent jorddige hvor havsiden vedligeholdes / profileres således at bølger er brudt før de når digets top. Jordfyld er det billigste materiale og vi vil foreslå at arbejde videre med den tanke, at Slagelse / Næstved kommuner, som bidragsydere / partshavere, kunne levere lerfyld / fyld fra igangværende vejarbejder.

5 Økonomi, dige: Et dige på 700 m vil koste: - forundersøgelser, geoteknik m.v. : kr. - byggeplads : kr. - jordfyld / opgravninger : kr. - muld og græs og geotex : kr. - uforudseeligt skøn ~ 6 % : kr. - projektering / tilsyn / sagsbehandling : kr. Finansiering / partsfordeling: overslag 2007 (excl. moms) : kr. Kystlovgivningen sikrer at et projekt til nødv. sikring af flere ejendomme, - i mangel af mindelig overenskomst, - da kan forelægges et Amtsligt ( nu kommune) råd der efter en længere procedure / borgermøde m.v. kan: - bestemme om der overhovedet skal udføres dige (eller kystbeskyttelsesarbejde) - bestemme hvem der skal betale og i så fald efter hvilken fordelingsnøgle. Vi vil erfaringsmæssigt tilråde at gøre alt for at brugerne kan enes om udgiftsfordelingen. En Amtslig kystsag er kostbar og meget langvarig. Med 60 lodsejere ses at udgifterne vil være betragtelige pr. lodsejer. Indregnes kommunale leverancer af jord skønnes at udgiften kan reduceres til 1,2 mill eller kr. pr. husstand. Dette er et rent skøn der forudsætter at alt ler / muld kan leveres i passende portioner til en af grundejerforeningen udvalgt entreprenør.

6 Ad 2: Kystbeskyttelsen: Der pågår en vis årlig fjernelse af forstrand og landgrundsmateriale. Dvs. at forstrandens levetid er begrænset. Erosionerne er nul i vestre / østre slutpunkt og op til 46 cm / år omkring områdets midte. Det oplyses, at der faktisk tidligere har været foretaget kunstig efter opfyldning på en delstrækning mod øst. Valg af kystbeskyttelse, og nødvendigheden af samme, afhænger meget af til, - og afsandingsforholdene også kaldet materialevandringen (MV). MV er klart østgående vest for Bisserup Havn. MV er klart østgående / sydøst noget inde på Næstved kommunes arealer. Hvad der foregår udfor Strandvejen er ikke muligt at vurdere uden nærmere undersøgelser. Vort bedste skøn er, at en vis mængde materiale f.eks m 3, forskydes dels mod vest dels mod øst og dels ud / ind fra kystens forstrand. Man vil således se år hvor der er mere eller mindre sand. Man vil således nemt kunne forledes til at tro at høfder eller bølgebrydere / parallelværk enten har været gode eller det modsatte. Faktisk må man desværre erkende, - at der er tale om vejrbetingede, tilfældige hændelser. Strandens udseende / størrelse styres af de mere overordnede faktorer: - at landgrunden / forstranden eroderes på sigt - at arealet udfor Strandvejen stedse synes at afgive (lidt) materiale pr. år. Sandet ender dels ved Bisserup syd i bugten og noget vandrer mod Næstved. Og hvad kan der så gøres? Udlægges der traditionelle høfder vinkelret på kysten, da vil virkningen kun være positiv, ifald man har en konstant MV der passerer strækningen. Dette synes ikke at være tilfældet. Udlægges der kystparallelle bølgebrydere, da vil disse, udført korrekt i størrelse, kystafstand og mængde, - kunne sikre en badestrand / forstrand med bugtede laguner bag bølgebryderne. Igen er det nødvendigt at der forefindes en materialevandring der kan fylde området op bag bølgebryderne (i de såkaldte tombolo former). Der synes ikke at være tilstrækkelig MV. Man kan sige, at såvel høfder og bølgebrydere må suppleres løbende med sand / ralfyld for at opnå den ønskede virkning. Det udlagte stentæppe, dvs. mere skråtliggende stenfyldninger på geotextil, har været underdimensionerede thi strækningen synes ganske ødelagt. Der har dog været den virkning, at bølgeeroderingen er begrænset / dæmpet via de tilstedeværende sten. Et parallelværk består af en forstening af kystskrænten. Man definerer: hertil accepteres erosionerne og man må så dimensionere / vedligeholde sit parallelværk svarende til de til enhver tid forekommende bølger. Man ser straks, at en større og større dybde tæt på land også vil sende større og større bølger ind mod et parallelværk. Man vil typisk bevidst underdimensionere parallelværkerne idet man da må acceptere større højvands / pålandsstorm skader. Et parallelværk vil ikke holde på stranden foran stenskråningen. Tværtimod ses ofte, at der på sigt, bliver dybere og dybere. Men man definerer med sit parallelværk hvortil erosionerne tillades. Stranden vil på sigt således forsvinde og kysten vil omdannes til én lang stenkastning med en vis vanddybde tæt på stenkastningsfoden.

7 Der er således ingen enkle løsninger på en evt. kystbeskyttelse udfor strandvejen. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til etablering af mere massive bygningsværker. Myndighederne vil erfaringsmæssigt se på hvor store værdier der er i umiddelbar fare. Det er vor mening, at Strandvejens kyststrækning på sigt må vedligeholdes med tilført sand / ralfyld. Man kan og bør efter vor mening, - overveje at forsinke udviklingen mest muligt. Den efter vor mening bedste løsning herpå er at satse på kystparallelle bølgebrydere lig en forbedret / forøget udgave af de allerede udlagte. Man har allerede rigtig mange sten / brokker på stranden. Vi vil foreslå at opnå enighed om at genanvende alle disse sten / brokker til en gennemgående række af kystparallelle stenbølgebrydere. Man bør starte opbygningen udfor det område hvor erosionerne er størst og så bygge til siderne efterhånden som økonomien tillader dette. Man må erkende, at man på sigt også må tilføre et antal m 3 fodrings materiale der udjævnes på stranden. Om tilførsel af sand fra kommunale vejarbejder er muligt eller om sand kan tilføres som indpumpet fra Bisserups havneindløb er muligt, må undersøges nærmere. Kystbeskyttelsen er efter vor mening nødvendig på sigt, men næppe så overhængende nødvendig, at en Amtslig (nu kommune) kommission vil kunne tænkes at påtvinge lodsejerne at deltage i sikringsarbejdet. Man vil af hensyn til økonomien, således nok være nødsaget til i en periode at nøjes med at supplere med diverse fyld på genudlagt geotextil. Altså, - en af økonomien påtvungen nødløsning der giver en vis overlevelses sikring næste gang højvands / storm hændelsen indtræffer. Vort samlede kystbeskyttelsesforslag lyder således: - beslut kystparallelle bølgebrydere og start det mest kritiske sted. - Vedligehold reststrækningen via simpel genbrugsfyld og ral / sandsupplement. - Gennemfør arbejdet efter enighed blandt de betalende. Herunder bør Slagelse / Næstved kommune være bidragsydere, enten økonomisk, eller via gratis leverance af sten, ral, sand og brokker (til kernen i bølgebryderne). Økonomi bølgebryderne: Vi er klar over at det bliver vanskeligt at udføre både dige og kystbeskyttelsestiltag på én gang. En vurdering af økonomien i bølgebryderlængden kræver en nærmere opmåling af det eksisterende og en egentlig projektering af bølgebryderne. Tænker man sig bare tre bølgebrydere opbygget, dækkende ca. 180 m strand, da vil vi skønne en samlet udgift til 0,8 mill. kr. + moms. Vi forudsætter at alle sten kan genanvendes ved omplacering. Ligesom at vi her indregner kr til tilførsel af supplerende sand / ralfyld / oprydning.

8 Resume kystbeskyttelse: Der findes ingen nemme løsninger hvorved man én gang for alle kan skaffe badestrand og en erosionssikker strækning. Vi undlader bevist at nævne andre kystbeskyttelsesmetoder, idet disse efter vor erfaring dels er for dyre, for vedligeholdelseskrævende (risikofyldte) - eller og ikke virker. Grundejerforeningen Strandvejen må erkende at der skal ofres midler på en vedligeholdelse / beskyttelse af den eks. forstrand. Der er d.d. en mindre offentlig pulje (4 mill.) som er ekstraordinært afsat til kystbeskyttelse / digearbejder. Der er givetvis mange ansøgere og vi vil ikke tro at vi skal satse på off. tilskud. Dette har hidtil kun været givet hvis menneskeliv har været på spil. (Tønder marsken f.eks.) Man må således erkende at der næppe kan tænkes større tilskud til dige, - kystbeskyttelsesarbejdet. Det videre arbejde: Nærværende afrapportering vil kunne danne diskussionsgrundlag for muligheden for en fælles indsats fra de 60 lodsejere med Næstved og Slagelse kommuner som bidragsydere. Et projekt for diget, med eller uden kystbeskyttelses tiltag, vil kræve: - indmåling af aktuelle koter og - vanddybder - stenmængder - Boring af aktuelle bundforhold - Udførelse af udbudsmateriale for indhentning af entreprenørtilbud. - Opnåelse af myndighedsgodkendelse. Vi befinder os på et fredet areal. Med højvands risikoen in mente, da vil vi anse det for muligt at opnå tilladelse til de her foreslåede anlæg. Vi kan naturligvis ikke garantere for især fredningsmyndighedernes velvilje. Opgaven må være at overbevise myndighederne om nødvendigheden af diget. samt om nødvendigheden af en fremtidig stedse vedligeholdelse af forstranden enten via simpel efterfyldning eller bedst via samtidig udlægning af kystparallelle bølgebrydere. Vi er til rådighed for evt. møder m.v. Med venlig hilsen M. S. Rosbæk