UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011"

Transkript

1 UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan

2

3 Skolevejsundersøgelse Indledning Læsevejledning Resume Analyse Respondenter Usikkerhed Transportmiddelvalg Transportmiddelvalg til og fra skole Transportmiddelvalg og alder Transportmiddelvalg og skole Foretrukne transportmiddel Årsager til valg af bil Skolepatrulje Cykelfaciliteter Cykelhjelm Afsætningspladser Tryghed Tryghed generelt Tryghed og klassetrin Tryghed og skole Tryghed og transportmiddelvalg Utrygge steder Udpegning af kryds og strækninger Data fra skolerne Bakkegårdsskolen Bernadotteskolen Busses Skole Dyssegårdsskolen Gentofte Skole Hellerup Skole Kildegård Privatskole Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Rygaards Skole Sct. Joseph Søstrenes Skole Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Søgårdsskolen Tjørnegårdsskolen Tranegårdsskolen Vidar Skolen...68

4 Skolevejsundersøgelse

5 Skolevejsundersøgelse Indledning I Trafiksikkerhedsplan er skoleveje udpeget som et selvstændigt emne. På baggrund heraf har Gentofte Kommune i 2011 i samarbejde med rådgiver gennemført en skolevejsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at afdække årsager til elevernes transportmiddelvalg samt kortlægge, hvor elever og forældre oplever utryghed. Ved blandt andet at forbedre trygheden kan der være potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Skolevejsundersøgelsen er gennemført blandt alle elever i klasse i de 12 offentlige skoler og 7 private skoler i kommunen. Undersøgelsen har været tilgængelig fra 28/3-20/ svarende til 4 uger i alt. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor elever i klasse og forældre til elever i klasse har haft mulighed for at svare på spørgsmål vedrørende trafikale forhold og udpege utrygge steder. Det er valgt at lade elevernes forældre i klasse svare, da det i disse klassetrin ofte er forældrenes opfattelse af utryghed, der afgør, hvordan eleven transporterer sig til skole. Forældre til elever i klasse blev informeret om undersøgelsen enten via brev eller gennem e- mail. Informationen indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen samt et link til undersøgelsen. Eleverne i de ældre klasser har primært deltaget i undersøgelsen i skoletiden via et link til undersøgelsen Dette dokument indeholder hovedresultaterne af undersøgelsen. I dokumentet betegnes elevernes og forældrenes besvarelser samlet som elevens besvarelser. Trafiksikkerhedsplan har til formål at sikre opnåelse af den størst mulige effekt for de midler, der er til rådighed.

6 Skolevejsundersøgelse Læsevejledning Trafiksikkerhedsplan , der tager afsæt i Gentofte Kommunes Trafikpolitik 2009 er opbygget som en samling af dokumenter bestående af planer, undersøgelser og analyser. Trafiksikkerhedsplan og Årsplan 201x udgør tilsammen planlægningsdokumenterne. Planlægningsdokumenterne understøttes af en række undersøgelser og analyser, der indgår som bilag til trafiksikkerhedsplanen. Trafiksikkerhedsplan sætter rammen for trafiksikkerhedsarbejdet i hele planlægningsperioden og udarbejdes kun ved planlægningsperiodens start. Årsplan 201x udarbejdes hvert år i planlægningsperioden. Årsplanerne fastsætter og konkretiserer det pågældende års tiltag. Såfremt det skønnes nødvendigt, vil der blive gennemført yderligere undersøgelser og analyser, som kan lægges til grund for ajourføring af årsplanerne. Derved sikres, at trafiksikkerhedsplanen altid forholder sig til den aktuelle trafikale virkelighed i Gentofte Kommune. Dette dokument er Skolevejsunderøgelse (2011). Dokumentet er en afrapportering af den internetbaserede skolevejsundersøgelse Gentofte Kommune gennemførte i Alle kommunens 19 skoler var inviteret til at deltage. Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse (2011) Analyse af uheldsbelastede lokaliteter ( ) Analyse af færdselsuheld ( ) Trafiksikkerhedsplan Årsplan 201x Konkrete projekter Fremtidige undersøgelser og analyser, herunder en eventuelt ny cykelstiplan Undersøgelser og analyser Planlægningsdokumenter De nyeste dokumenter kan findes på:

7 Skolevejsundersøgelse Resume Skolevejsundersøgelsen er gennemført blandt alle elever i klasse i de 12 offentlige skoler og 7 private skoler i kommunen. I alt har elever og elevernes forældre besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 25,7 %. Tema Hovedresultater Afsnit Afsætningspladser 44 % af eleverne synes, at afsætningspladserne fungerer godt 3.6 eller meget godt, mens 33 % synes, at de fungerer dårligt eller meget dårligt. Cykelfaciliteter 60 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med 3.4 cykelfaciliteterne ved deres skole, mens 16 % er utilfredse eller meget utilfredse. Cykelhjelm 84 % af eleverne bruger altid cykelhjelm, når de cykler. Brugen af 3.5 cykelhjelm er størst i de små klassetrin og mindst i de store klassetrin. Skolepatrulje 40 % eleverne benytter en skolepatrulje på vej til skole. 3.3 Lille utilfredshed med skolepatruljerne. 4 % mener, at det er spild 3.3 af tid. Transportmiddel Cyklen er det mest brugte transportmiddel til skole. 40 % af eleverne cykler til skole. Bilen er det mest brugte transportmiddel for elever i aldersgruppen 6-10 år. 50 % i aldersgruppen 6-10 år bliver kørt til skole i bil. Den hyppigste årsag til at bilen bruges som transportmiddel er, at forældrene kører forbi skolen på vej til arbejde. Der er stort potentiale for at få flere til at cykle. Andelen af elever, der helst vil cykle til skole, er 18 % højere end andelen af elever, der cykler til skole i dag. Potentialet er størst for elever i aldersgruppen 6-9 år og mindst for de ældste elever. For elever over 14 år er andelen af elever, der helst vil cykle til skole, mindre end andelen af elever, der cykler til skole i dag Elevens valg af transportmiddel afhænger bl.a. af elevens alder, cykelfaciliteter, vejforhold for gående og cyklende samt tryghed Tryghed Størstedelen af eleverne er trygge på deres vej til skole. 70 % af eleverne er trygge eller meget trygge, mens 12 % er utrygge eller meget utrygge. Forældrene er generelt mere utrygge ved skolevejen end eleverne. Trygheden afhænger bl.a. af elevens alder og vejforhold for gående og cyklende markeringer af utrygge steder 3.8 Bilernes hastighed er den største årsag til utryghed. 47 % af de markeringer af utrygge steder skyldes bl.a. bilernes hastighed. 3.8 Tabel 1. Hovedresultater fra skolevejsundersøgelsen.

8 Skolevejsundersøgelse Undersøgelsen viser, at der er et relativt stort potentiale for at få flere elever til at cykle til skole i stedet for at blive kørt i bil. Ved at udbedre utrygge steder og skabe sikre veje er der mulighed for at øge andelen af elever, der cykler til skole. Herudover viser undersøgelsen, at der bør fokuseres på forældrenes transportvaner. Hovedårsagen til, at elever køres til skole i bil, er at forældrene kører forbi skolen til arbejde. Ved at reducere forældrenes brug af bilen er der mulighed for at øge andelen af elever, der cykler til skole. Alternativt bør der fokuseres på at skabe alternative løsninger, som gør, at forældre sikkert kan lade deres børn færdes til skole uden forældrene. Eksempelvis gennem ordninger hvor eleverne følges til skole af ældre elever (gåbus/cykelbus) Det er væsentligt at bemærke, at undersøgelsen også viser, at der bør gøres en indsats for at fastholde de elever, der allerede cykler i dag. Flere af de ældste elever, der i dag cykler, foretrækker at blive kørt i bil frem for at cykle. Det er derfor væsentligt at der gøres en indsats for at gøre det attraktivt at cykle for at fastholde dem, som allerede cykler.

9 Skolevejsundersøgelse Analyse 3.1 Respondenter I alt har elever og elevernes forældre besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til 25,7 % af eleverne i Gentofte Kommune, se tabel 2. Skole Elever Besvarelser Bakkegårdsskolen ,0 % Bernadotteskolen (P) ,2 % Busses Skole (P) ,3 % Copenhagen International School (P) ,0 % Dyssegårdsskolen ,6 % Gentofte Skole ,9 % Hellerup Skole ,7 % Kildegaard Privatskole (P) ,0 % Maglegårdsskolen ,8 % Munkegårdsskolen ,6 % Ordrup Skole ,6 % Rygaards Skole (P) ,9 % Sct. Joseph Søstrenes Skole (P) ,7 % Skovgårdsskolen ,8 % Skovshoved Skole ,1 % Søgårdsskolen ,5 % Tjørnegårdsskolen ,3 % Tranegårdsskolen ,2 % Vidar Skolen (P) ,4 % I alt ,7 % Tabel 2. Besvarelse af spørgeskema for hver skole i kommunen. Spm. Hvilken skole går du på? (2.794 besvarelser). (P) henviser til, at skolen er en privatskole.

10 Skolevejsundersøgelse Tabel 2 viser, at antallet af besvarelser varierer meget fra skole til skole. Hellerup Skole har opnået den højeste svarprocent på 57,7 %. Modsat har Vidar Skolen kun opnået en svarprocent på 5,4 %, mens der ikke er modtaget besvarelser fra Copenhagen International School. Antallet af besvarelser sammenholdt med det totale antal af elever opdelt på de enkelte skoler er ligeledes illustreret på figur Bakkegårdsskolen Bernadotteskolen Busses Skole Copenhagen International School Dyssegårdsskolen Gentofte Skole Hellerup Skole Kildegaard Privatskole Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Svar Elever Rygaards Skole Sct. Joseph Søstrenes skole Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Søgårdsskolen Tjørnegårdsskolen Tranegårdsskolen Vidar Skolen Figur 1. Antal besvarelser sammenholdt med antal elever. Spm. Hvilken skole går du på? (2.794 besvarelser). I figur 2 på næste side er vist antal besvarelser og antal elever opdelt på de enkelte klassetrin. Det ses, at antallet af besvarelser er forholdsvis jævnt frem til 5. klasse, hvorefter det falder klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Elever 5. klasse Svar 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Figur 2. Antal besvarelser fordelt på klassetrin sammenholdt med antal elever i de pågældende klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? (2.794 besvarelser).

11 Skolevejsundersøgelse I figur 3 er besvarelserne fordelt på klassetrin og skole. Alle skoler med mindst 40 modtagne besvarelser er medtaget. Figur 3. Besvarelser fordelt på klassetrin og skoler. Kun skoler med minimum 40 modtagne besvarelser er medtaget. Spm. Hvilken klasse går du i? og spm. Hvilken skole går du på? (2.778 besvarelser). Figur 3 viser blandt andet, at andelen af modtagne besvarelser i klasse, hvor forældrene besvarer spørgeskemaet, varierer fra skole til skole Usikkerhed Det skal bemærkes, at undersøgelsens resultater alene er et udtryk for tendenser i Gentofte Kommune. Dette skyldes forskelle i alderssammensætningen i besvarelserne mellem de enkelte skoler. Således vil en eventuel overrepræsentation af besvarelser fra skoler, der ligger i områder med gode vejforhold for gående og cyklende alt andet lige medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler til skole, overvurderes. Omvendt vil en højere andel af besvarelser i de mindre klassetrin medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler til skole, undervurderes, da flere elever i de mindre klasser bliver kørt til skole end i de større klasser.

12 Skolevejsundersøgelse Transportmiddelvalg Transportmiddelvalg til og fra skole Elevernes transportform til og fra skole er vist på figur 4. 2%1% 2% 5% 3% 3% 19% 36% 26% Bliver kørt i bil 26% Jeg cykler Jeg går Kører i bus Kører med S-tog Andet 40% 37% Figur 4. Transportform til skole og transportform fra skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (venstre) og spm. Hvordan kommer du videre efter skole? (højre) (2.610 besvarelser). Den hyppigst anvendte transportform til og fra skole er cykel. Andelen af skoleelever, der cykler til skole, er 40 %, mens andelen, der cykler videre fra skole, udgør 37 %. Det er primært dem, som cykler til skole, der også cykler hjem fra skole. Bilen er den næstmest udbredte transportform. I alt bliver 36 % kørt til skole, mens 26 % bliver hentet fra skole igen. 55 % af dem, som bliver kørt til skole, bliver hentet igen i bil, mens 32 % går eller cykler videre fra skole. Årsagen til, at en større andel af skoleelever bliver kørt til skole end fra skole kan skyldes flere faktorer. Dels viser undersøgelsen, at der er mange, der skal hjem til venner eller videre til fritidsaktiviteter efter skole, dels kan den øgede trafik ved skolerne om morgenen medføre, at forældre ikke tør lade deres børn gå eller cykle til skole på dette tidspunkt Transportmiddelvalg og alder Generelt viser undersøgelsen, at der er stor sammenhæng mellem transportmiddelvalget og elevens alder. Af figur 5 ses det, at andelen af elever, der bliver kørt til skole, falder efterhånden som eleverne bliver ældre.

13 Skolevejsundersøgelse Figur 5. Sammenhæng mellem transportmiddel til skole og elevens alder. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og spm. Hvor gammel er du? (2.771 besvarelser). For elever i aldersgruppen 6-10 år er det primære transportmiddel bilen. Således er det omkring halvdelen af eleverne i aldersgruppen 6-10 år, der bliver kørt til skole. Fra 11 år og opefter er cyklen det transportmiddel, som hyppigst bliver benyttet til skole. Andelen, der benytter de øvrige transportmidler, er stort set uafhængig af alderen. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor sammenhæng mellem transportmiddelvalget, og hvorvidt eleven må færdes alene. Generelt øges andelen af elever, der cykler til skole, når eleverne må færdes alene. Figur 6 viser, hvorvidt en elev må færdes alene sammenholdt med elevens alder. Figur 6. Hvorvidt en elev må færdes alene sammenholdt med elevens alder. Spm. Giver dine forældre dig lov til at gå eller cykle alene til skole? og spm. Hvor gammel er du? (2.766 besvarelser). Andelen af elever, der altid må færdes alene til skole, øges markant fra 9 års alderen til 11 års alderen. I 9 års alderen må ca. 24 % altid færdes alene, mens næsten 80 % altid må færdes alene i trafikken i 11 års alderen.

14 Skolevejsundersøgelse Transportmiddelvalg og skole Undersøgelsen viser, at elevernes transportmiddelvalg varierer fra skole til skole. Jf. afsnit kan dette dog skyldes forskelle i alderssammensætningen i besvarelserne mellem de enkelte skoler. For at tage højde for, at forskelle i alderssammensætningen kan påvirke transportmiddelvalget er der valgt kun at fokusere på elever i 6-10 års alderen, da de generelt har det samme transportmiddelvalg (jf. afsnit 3.2.2). Figur 7 på næste side viser transportmiddelvalget for elever i 6-10 års alderen fordelt på de enkelte skoler. Figur 7. Sammenhæng mellem transportmiddelvalg og skole. Der er kun medtaget besvarelser for elever i aldersgruppen 6-10 år. Skoler med færre end 25 besvarelser er ikke medtaget. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og spm. Hvilken skole går du på? (1.465 besvarelser). Transportmønsteret varierer betydeligt fra skole til skole. På enkelte skoler bliver omkring % af eleverne transporteret i bil til skole, mens andelen udgør over 70 % på andre skoler. Dette skyldes sandsynligvis skolens beliggenhed, vejforhold for gående og cyklende foran og op til skolen. Det skal bemærkes, at det især er på privatskolerne, at andelen af elever, der køres til skole i bil, er høj. Dette kan skyldes, at elever tilknyttet privatskoler ofte har længere afstand til skole, hvorfor gang eller cykel ikke er en reel mulighed. Ligesom spørgsmålet vedrørende transportmiddelvalg viste en forskel mellem skolerne, viser undersøgelsen vedrørende hvorvidt en elev i 6-10 års alderen må færdes alene, også en forskel fra skole til skole. Disse forskelle kan ses i figur 8.

15 Skolevejsundersøgelse Figur 8. Hvorvidt en elev i 6-10 års alderen må færdes alene fordelt på de enkelte skoler. Skoler med færre end 25 besvarelser er ikke medtaget. Spm. Giver dine forældre dig lov til at færdes alene i trafikken? og spm. Hvilken skole går du på? (1.463 besvarelser). Det varierer fra skole til skole, hvor mange elever, der må færdes alene til skole. Skovshoved Skole er den skole, hvor flest må færdes alene i trafikken. I alt må 29 % af eleverne i 6-10 års alderen på Skovshoved Skole altid færdes alene til skole. Det afviger således meget fra Ordrup Skole, hvor 4 % af eleverne altid må færdes alene til skole. Figur 7 og figur 8 viser, at det er muligt på enkelte skoler at opnå en relativ høj andel af elever i aldersgruppen 6-10 år, der selv må færdes til skole og som cykler eller går til skole. Dette skyldes sandsynligvis gunstige forhold for cyklende og gående eller særlige tiltag på skolerne. Såfremt disse forhold kan overføres til andre skoler, er der et væsentligt potentiale for at få flere elever til at cykle eller gå til skole Foretrukne transportmiddel I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive, hvordan de helst vil komme til skole. I figur 9 ses det foretrukne transportmiddel sammenholdt med det nuværende transportmiddel.

16 Skolevejsundersøgelse Figur 9. Nuværende transportmiddel til skole sammenholdt med det foretrukne transportmiddel til skole. Spm. Hvordan kom du til skole? og spm. Hvordan vil du helst komme til skole? (2.765 besvarelser). Det fremgår, at 18 % flere end i dag vil cykle til skole, mens 12 % færre vil blive kørt til skole, såfremt det foretrukne transportmiddel blev benyttet. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af dem, der i dag bliver kørt til skole, hellere vil cykle til skole. Det er primært de yngre elever, der hellere vil cykle til skole. I figur 10 er vist den procentvise ændring fra benyttet transportmiddel til foretrukne transportmiddel opdelt på alder. Figur 10. Procentvis ændring fra benyttet transportmiddel til foretrukket transportmiddel til skole opdelt på elevens alder. Spm. Hvordan vil du helst komme til skole?, spm. Hvordan kom du til skole? og spm. Hvor gammel er du? (2.765 besvarelser). Det ses, at såfremt alle benyttede deres foretrukne transportmiddel vil andelen af elever i aldersgruppen 6-9 år, der cykler til skole blive øget med ca. 30 %, mens andelen, der bliver kørt til skole, vil blive reduceret med ca. 25 %. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at det er forældrene, der svarer for de 6-9 årige. Det er således forældre, der i dag kører deres børn til skole, der tilkendegiver, at de vil foretrække, at deres barn i stedet cykler til skole. Dette tyder på, at der er nogle ydre omstændigheder, der gør, at forældre ikke lader deres børn cykle til skole.

17 Skolevejsundersøgelse Generelt er der frem til års alderen en større andel af elever, der ønsker at cykle, end tilfældet er i dag. Når eleverne bliver ældre end 14 år, er der færre elever, der ønsker at cykle. Ovenstående indikerer, at der er et væsentligt potentiale for at få flere elever til at cykle til skole og samtidig en udfordring i at fastholde de ældre elever som cyklister Årsager til valg af bil Undersøgelsen viser, at den primære årsag til, at eleverne bliver kørt til skole i bil, er, at forældrene kører lige forbi. Figur 11 viser fordelingen af de angivne årsager. 3% 13% 24% Mine forældre kører lige forbi Det er nemmest 8% For langt at gå eller cykle For farligt at gå eller cykle Må ikke gå eller cykle 20% 19% Ved ikke 13% Andet Figur 11. Årsager til at elever bliver kørt til skole i bil. Spm. Hvis du bliver kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? (982 besvarelser). Det fremgår, at der ikke er én entydig årsag til, at forældrene kører deres børn til skole i bil. Der er således behov for flere virkemidler, såfremt antallet af elever, der køres til skole i bil, skal reduceres. I den forbindelse indikerer undersøgelsen, at virkemidlerne bør tilpasses elevernes aldersgrupper. I figur 12 er årsagerne til, at eleverne bliver kørt til skole, sammenholdt med elevernes alder.

18 Skolevejsundersøgelse Figur 12. Årsager til at skoleelever bliver transporteret i bil opdelt på alder. Spm. Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? og spm. Hvor gammel er du? (997 besvarelser). Det ses, at de primære årsager til, at elever bliver kørt til skole, varierer med elevens alder. For elever på 10 år eller derover er den hyppigst angivne årsag, at forældrene kører lige forbi, mens den primære årsag for elever under 10 år er, at det er for farligt at gå eller cykle. 3.3 Skolepatrulje En skolepatruljeordning skal bidrage til, at skoleelever kommer sikkert og trygt til skole. Skolepatruljer står typisk ved de mest utrygge veje, som eleverne skal krydse nær skolerne. Typisk er det ældre elever, der står i skolepatruljen og hjælper yngre elever med at krydse vejen. I undersøgelsen er eleverne og deres forældre blevet adspurgt om de benytter skolepatrulje på deres vej til skole. Undersøgelsen viser, at omkring 40 % af eleverne benytter skolepatruljen på deres vej til skole. Figur 13 viser hvor stor en andel af eleverne, der benytter skolepatrulje, opdelt på elevernes alder.

19 Skolevejsundersøgelse Figur 13. Brug af skolepatrulje sammenholdt med elevens alder. Spm. Benytter du nogle gange skolepatrulje på din vej til skole? og spm. Hvor gammel er du? (2.557 besvarelser). Det ses, at andelen af elever, der benytter skolepatrulje, falder når eleven bliver ældre end 10 år. Omkring % af eleverne møder ikke en skolepatrulje på vej til skole. I figur 14 er angivet, hvad eleverne og deres forældre synes om skolepatruljen. Figur 14. Vurdering af skolepatruljerne. Spm. Hvad synes du om skolepatruljen? (vælg de udsagn som passer bedst) (2.568 besvarelser). Figur 14 på forrige side viser, at holdningen til skolepatruljer er positiv, og at børnene føler sig sikre i trafikken med tilstedeværelsen af en skolepatrulje. Dette indikerer, at skolepatruljer har en positiv effekt på, om det er en tryg skolevej.

20 Skolevejsundersøgelse Generelt har skolepatruljer en positiv effekt på trafiksikkerheden. En undersøgelse bragt i Dansk Vejtidsskrift nr. 4 dokumenterer, at tilstedeværelse af skolepatruljer sænker bilernes hastighed og mindsker dermed risikoen for uheld. 3.4 Cykelfaciliteter Undersøgelsen viser, at kvaliteten af cykelfaciliteterne ved de enkelte skoler kan have betydning for, om eleverne cykler til skole. Jo større tilfredshed med cykelfaciliteter desto større sandsynlighed for, at eleverne cykler til skole. Elevernes tilfredshed med cykelfaciliteterne ved skolerne er angivet på figur 15. Figur 15. Vurdering af cykelfaciliteterne ved de enkelte skoler. Skoler med færre end 25 besvarelser er ikke medtaget. Spm. Hvor tilfreds er du med cykelfaciliteterne på din skole? (2.402 besvarelser). Generelt set er størstedelen af eleverne og deres forældre enten tilfredse eller meget tilfredse med cykelfaciliteterne. Kun på Busses Skole og Sct. Joseph Søstrenes Skole er mindre end halvdelen tilfredse med faciliteterne. Sammenhængen mellem transportmiddelvalg og tilfredsheden af cykelfaciliteterne ved skolerne er angivet på figur 16.

21 Skolevejsundersøgelse Figur 16. Vurdering af cykelfaciliteter ved skolerne sammenholdt med transportmiddelvalg. Spm. Hvor tilfreds er du med cykelfaciliteterne ved skolen og spm. Hvordan kom du til skole? (2.284 besvarelser). Figur 16 indikerer, at jo større utilfredsheden er med cykelparkeringen desto flere bliver kørt i bil. Dette tyder på, at en forbedring af cykelfaciliteterne vil kunne bidrage til, at flere benytter cyklen til skole. 3.5 Cykelhjelm Undersøgelsen viser, at 84 % af eleverne bruger cykelhjelm. Brug af cykelhjelm er højest blandt de yngste elever og falder gradvist, efterhånden som eleverne bliver ældre. Figur 17 angiver udviklingen i brug af cykelhjelm. Figur 17. Brug af cyklehjelm fordelt på elevens alder. Spm. Bruger du cykelhjelm, når du cykler? og spm. Hvor gammel er du? (2.588 besvarelser).

22 Skolevejsundersøgelse Det ses af figur 17 på forrige side, at brug af cykelhjelm falder i takt med, at eleverne bliver ældre. Dette er en tendens, der også gælder på landsbasis. Ifølge tællinger foretaget gennem en årrække af Rådet For Sikker Trafik tyder det på, at andelen, der benytter cykelhjelm, falder med alderen, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5-10 år år Gentofte Figur 18. Brug af cykelhjelm i Gentofte (2.527 besvarelser) sammenholdt med resultater af cykelhjelmstælling på landsbasis Kilde: Rådet For Sikker Trafik. Blandt de 5-10 årige er andelen af elever der benytter cykelhjelm steget kraftigt fra 42 % i 2004 til 67 % i 2006, til næsten at være status quo ved målingen i 2008, hvor 66 % af eleverne benyttede cykelhjelm. Resultatet af undersøgelsen viser, at en betydelig større andel benytter cykelhjelm i Gentofte, hvor knap 97 % benytter cykelhjelm. Blandt de årige tegner sig lignende positive tendens. Her benytter 69 % cykelhjelm i Gentofte ifølge undersøgelsen, mens kun 16 % benyttede cykelhjelm på landsbasis ved sidste officielle tælling fra I forbindelse med ovenstående skal det bemærkes, at andelen, der benytter cykelhjelm bestemt af Rådet For Sikker Trafik, er baseret på tællinger, mens andelen, der benytter cykelhjelm i Gentofte Kommune, er bestemt ved deltagernes egne udsagn. 3.6 Afsætningspladser Afsætningspladser har til formål at forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen ved skolerne. I figur 19 er angivet, hvordan eleverne synes, at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungerer.

23 Skolevejsundersøgelse % 11% 20% 33% Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt 23% Figur 19. Samlet vurdering af skolernes afsætningspladser. Spm. Hvordan synes du, at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungerer? (1.002 besvarelser). Af figur 19 ses det, at der er meget blandede holdninger til skolernes afsætningspladser. En større andel af besvarelserne, svarende til 44 %, synes, at afsætningspladserne fungerer godt eller meget godt. 33 % synes, at afsætningspladserne fungerer dårligt eller meget dårligt. Betragtes udelukkende de besvarelser, hvor forældrene har svaret (0.-4. klasse), er holdningen til afsætningspladserne en smule ringere. I alt vurderer 41 % i klasse, at afsætningspladserne fungerer godt eller meget godt, mens 36 % synes, at de fungerer dårligt eller meget dårligt. Undersøgelsen viser, at holdningen til afsætningspladserne varierer fra skole til skole. Figur 20 angiver holdningen til afsætningspladserne på hver enkelt skole. Figur 20. Vurdering af de enkelte skolers afsætningspladser. Skoler med under 25 besvarelser er ikke medtaget. Spm. Hvordan synes du, at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungerer? (1.002 besvarelser).

24 Skolevejsundersøgelse Figur 20 viser, at vurderingen er forskellig fra skole til skole. Eksempelvis mener over halvdelen på Bernadotteskolen, Sct. Joseph Søstrenes Skole og Tjørnegårdsskolen, at afsætningspladserne er dårlige eller meget dårlige. Dette kan indikere, at der er problemer i trafikken i morgentimerne omkring mødetid. Der er i undersøgelsen umiddelbart ikke fundet sammenhæng mellem vurderingen af afsætningspladser og valg af transportmiddel. Der er således umiddelbart ikke noget, der indikerer, at gode afsætningsmuligheder får flere til at blive kørt i bil eller omvendt. 3.7 Tryghed Tryghed generelt Størstedelen af eleverne føler sig trygge på vej til skole i Gentofte Kommune. 70 % af alle elever har i spørgeskemaet angivet, at de føler sig trygge eller meget trygge. Modsat har kun 12 % svaret, at de føler sig utrygge eller meget utrygge, se figur % 2% 30% 18% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 40% Figur 21. Elevernes utryghed i trafikken. Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (2.587 besvarelser).

25 Skolevejsundersøgelse Tryghed og klassetrin Undersøgelse viser, at trygheden er mindst i klasse og størst i klasse. I forbindelse med analyserne om tryghed er der valgt at fokusere på klassetrin i stedet for alder for at kunne belyse, om forældrene er mere trygge end eleverne. I figur 22 er besvarelserne af, hvorvidt eleverne føler sig trygge på vej til og fra skole fordelt på klassetrin. Figur 22. Elevernes tryghed i trafikken fordelt på klassetrin. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? og Hvilken klasse går du i? (2.587 besvarelser). Af figur 22 ses det, at elevernes tryghed stiger svagt frem til 4. klasse, hvorefter der fra 4. til 5. klasse sker et spring på ca. 15 % i andelen, der er trygge eller meget trygge. I den forbindelse skal det bemærkes, at i klasse er det forældrene, der har svaret på elevernes vegne. Den relative høje stigning fra 4. til 5. klasse tyder således på, at forældrene er mere utrygge i trafikken på deres børns vegne end børnene selv. 24% 0. til 4. klasse 3% 14% 18% 41% 39% 12% 5. til 9. klasse 4% 1% 44% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Figur 23. Elevernes tryghed opdelt i henholdsvis klasse (forældrebesvarelser) og klasse (elevbesvarelser). Spm. Er du utryg/tryg på din vej til og fra skole? og spm. Hvilken klasse går du i? (2.587 besvarelser).

26 Skolevejsundersøgelse I figur 23 er angivet trygheden fordelt på henholdsvis klassetrin og klassetrin. Det ses af figur 23, at de større elever i klasse føler sig væsentlig mere trygge i trafikken end eleverne i klasse. I alt føler 83 % i klasse sig trygge eller meget trygge i trafikken Tryghed og skole Undersøgelsen viser, at andelen af elever, der er trygge varierer fra skole til skole. I figur 24 angives trygheden for de yngste elever i 6-10 års alderen fordelt på de enkelte skoler. Der er kun medtaget elever i 6-10 års alderen, da de generelt har det samme transportmiddelvalg (jf. afsnit 3.2.2), hvorved det er muligt at sammenligne skolerne. Figur 24. Sammenhæng mellem tryghed og skole. Der er kun medtaget besvarelser for elever i aldersgruppen 6-10 år, og skoler med færre end 20 besvarelser er ikke medtaget. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? og spm. Hvilken skole går du på? (1.349 besvarelser). I figur 24 ses, at der er betydelig variation i elevernes tryghed mellem de enkelte skoler. Andelen af elever, der er utrygge i trafikken på de enkelte skoler, varierer mellem 5-26 %. Dette kan skyldes skolens beliggenhed, foranstaltninger foran skolen mv Tryghed og transportmiddelvalg Undersøgelsen indikerer, at der er sammenhæng mellem elevens transportmiddelvalg og elevens tryghed, se figur 25.

27 Skolevejsundersøgelse Figur 25. Transportmiddelvalg til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? og spm. Hvordan kom du til skole i dag? (2.582 besvarelser). Af figur 25 ses det, at der er en tendens til, at jo større utrygheden er, desto flere bliver kørt i bil til skole. Dette tyder på, at såfremt trygheden forbedres er der potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. I den forbindelse viser undersøgelsen, at de elever, der er utrygge og bliver kørt til skole, primært angiver, at det er for farligt at gå eller cykle som årsag, se figur 26. Figur 26. Årsager til, at eleven bliver kørt til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Er du utryg/tryg i trafikken? og spm. Hvad er årsagen til at du blev kørt i bil? (916 besvarelser).

28 Skolevejsundersøgelse Lige som figur 25 indikerer figur 26, at såfremt trygheden forbedres kan der være potentiale for at få flere til at gå eller cykle til skole. Det skal dog bemærkes, at elever, der er utrygge og bliver kørt til skole, kun udgør omkring 16 % af de elever, der bliver kørt til skole, hvorfor potentialet er begrænset. Blandt elever og deres forældre, der er trygge ved at færdes i trafikken, er de primære årsager til, at de bliver kørt til skole, at Mine forældre kører lige forbi og Det er nemmest. Dette tyder på, at for denne gruppe er det nødvendigt også at bruge andre virkemidler end forbedring af utrygge steder, såfremt flere skal gå eller cykle til skole.

29 Skolevejsundersøgelse Utrygge steder I forbindelse med undersøgelsen har eleverne haft mulighed for at udpege konkrete utrygge steder i kommunen. I alt er der foretaget udpegninger af utrygge steder i skolevejsundersøgelsen, se figur 27. Det skal bemærkes, at flere af stederne er sammenfaldende, hvorfor der ikke er tale om forskellige steder. Figur 27. Udpegede utrygge steder i skolevejsundersøgelsen. Udpegningerne er koncentreret nær skolerne på skoleveje, hvor skolebørnene oftest færdes i trafikken.

30 Skolevejsundersøgelse I forbindelse med udpegningen af utrygge steder har eleverne haft mulighed for at angive en eller flere årsager til, at de føler sig utrygge. Det er foregået ved at afkrydse foruddefinerede årsager, eventuelt suppleret med en kommentar. I figur 28 fremgår årsagerne til, at utrygge steder er udpeget Figur 28. Årsager til udpegning af utrygge steder i skoleundersøgelsen. Spm. Hvorfor er det et utrygt sted? Hver udpegning kan have flere årsager (3.817 udpegninger). Af figur 28 ses det, at de primære årsager til at et sted udpeges som utrygt er Bilerne kører hurtigt, Mange biler og lastbiler, Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går samt Det er svært at krydse vejen. Disse udsagn er hver afkrydset som årsag eller medvirkende årsag til at et sted er udpeget som utrygt i mellem 37 % og 47 % af tilfældene. I det efterfølgende er der udvalgt nogle af de kommentarer, der er knyttet til udpegningerne. Kommentarerne er opdelt på emnerne signalteknik, cykelsti, skoleveje og skolepatrulje. Signalteknik Signalstyringen og udformningen af krydset er angivet i flere af kommentarerne. Udpegning i krydset Strandvejen/Dessaus Boulevard: Det grønne lyset i overgangsfeltet skifter for hurtigt så jeg kommer ikke over inden det bliver rødt.

31 Skolevejsundersøgelse Udpegning i krydset Hellerupvej/Ryvangs Allé: Der er rigtig mange af de biler der drejer til højre ned mod stationen der kører over for rødt, altså når drejepilen ikke lyser mere og derfor skal man være meget opmærksom fordi når der så er grønt for os der skal køre ligeud. Udpegning i krydset Baunegårdsvej/Niels Andersens Vej: Der mangler lysregulering, da der er alt for mange veje der krydser hinanden med trafik til og fra hospitalet, skolen og motorvejen. Cykelsti Undersøgelsen viser at, på strækninger uden cykelsti føler cyklisterne sig utrygge og ønsker at der bliver anlagt en cykelsti. Udpegning på Skovgårdsvej nær Skovgårdsskolen og Sct. Joseph skole: Der er så mange biler at det ikke er forsvarligt at cykle. Måske kunne en cykelsti på Skovgårdsvej være en mulighed. Men de mange biler slipper vi nok ikke for Udpegning på Gentoftegade: Manglende cykelsti på hele Gentoftegade gør cykling til en noget farlig manøvre. Udpegning på Rådhusvej nær Jægersborg Allé: Her cykler jeg nogen gange, men det er ikke rart, for folk kører ud og ind af parkeringspladser og dem der kører forbi kører tæt på mig. Her vil jeg gerne have en cykelsti. Udpegning på Rygårds Allé: Ingen cykelsti på hele Rygårds Allé selvom der er mange biler. Skoleveje Eftersom skoleeleverne ofte færdes på veje nær skolerne i kommunen, vedrører flere kommentarer problematikker på skolevejene. Udpegning på Tjørnestien nær Tjørnegårdsskolen: Meget kaotisk og manglende plads om morgenen til de mange trafikanter her ved skolen og flere institutioner. Skolebørn skal krydse vejen til cykel- og gangstien, og der er ikke meget afstand mellem biler og cyklister. Udpegning på Skolebakken/Bakkevænget nær Bakkegårdsskolen: Der er kaotisk i krydset om morgenen, hvis man kommer 5 min. i 8. Skolepatrulje Placeringen eller ønsket om en skolepatrulje er kommenteret flere steder. Udpegning i krydset Korsgårdsvej/Teglgårdsvej: Skolepatruljen er fjernet. Som forældre synes jeg der er meget kaos i det kryds, når man kører (bil) ud fra Korsgårdsvej. Børn der skal krydse Teglgårdsvej på cykel er meget tøvende, og derfor kører bilerne bare, også dem der laver venstresving og dermed krydser ind over børnenes/modkørende bane. Udpegning i krydset Strandvejen / Dessaus Boulevard: Skolepatruljen bør udvides til at dække krydset ved Strandvejen som er det farlige sted på vores skolevej. Det ville være rart og trygt med en bro over Strandvejen. Mange kører over for rødt.

32 Skolevejsundersøgelse Udpegning af kryds og strækninger På baggrund af udpegningerne på figur 27 er lokaliteter med flest udpegninger blevet udvalgt, se figur 29. I alt er der udvalgt ni kryds og otte strækninger. Kryds er udpeget som kryds, hvor der inden for en radius af 40 m fra krydsets midte er minimum 26 udpegninger. Strækninger er udpeget som strækninger, der er afgrænset af større kryds (typisk signalregulering eller rundkørsler), og hvor der er minimum 21 udpegninger. Antallet af udpegninger er fastsat ud fra et ønske om at begrænse antallet af udvalgte lokaliteter til lokaliteter. Figur 29. Udvalgte kryds og strækninger i skolevejsundersøgelsen. Tallene henviser til prioriteringen i tabel 4. Udvalgte kryds angivet med grøn ligger i Københavns Kommune, hvor Gentofte Kommune ikke er vejmyndighed.

33 Skolevejsundersøgelse I tabel 3 fremgår de udvalgte lokaliteter og årsager til udpegningen. Nr. Lokalitet Udpegninger i alt Det er svært at krydse vejen Jeg kan ikke se bilerne i tide for parkerede biler, træer eller andet Mange biler eller lastbiler Bilerne kører hurtigt Bilerne kører tæt på mig når jeg cykler eller går Huller i asfalten Der er dårlige forhold når jeg cykler eller går Dårlig eller manglende gadebelysning 1 Strandvejen / Tuborgvej (*) Strandvejen / Dessaus Boulevard (*) Skovgårdsvej (Ordrupgårdvej-Ørnekulsvej) Tjørnestien Skovgårdsvej (Ørnekulsvej- Ordrupvej) Niels Andersens Vej / Baunegårdsvej Tuborgvej / Niels Andersens Vej Hellerupvej / Ryvangs Allé Adolphsvej / Kildeskovsvej Femvejen Ordruphøjvej (Mosehøjvej-Skovgårdsvej) Kildeskovsvej (Baunegårdsvej-Adolphsvej) Skolebakken / Bakkevænget Ermelundsvej (Jægersborg Allé-Jægersborg Allé) Korsgårdsvej Niels Andersens Vej / Kildegårdsvej C. L. Ibsens Vej Tabel 3. Udpegede lokaliteter i skolevejsundersøgelsen.(*) ligger i Københavns Kommune, hvor Gentofte Kommune ikke er vejmyndighed.

34 Skolevejsundersøgelse Data fra skolerne På de følgende sider er resultatet af elevernes svar fordelt på de respektive skoler. Skolerne er listet alfabetisk. Der er opgjort følgende: Besvarelsesprocent Besvarelser fordelt på klassetrin Utryghed for elever tilknyttet skolen Transportmiddelvalg for elever tilknyttet skolen Oversigt over utrygge markeringer i skolens område Antal af utrygge markeringer i en radius af 1 km fra skolen Oversigt over årsager til markering af de utrygge steder, der er markeret i en radius af 1 km fra skolen.

35 Skolevejsundersøgelse

36 Skolevejsundersøgelse Bakkegårdsskolen Antal elever: 611 Antal besvarelser: 122 Svarprocent: 20 % Besvarelser fordelt på klassetrin (122 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 2% 1% 1% 10% 3% 20% 38% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Andet 15% 35% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 38% 37% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (122 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (113 besvarelser)

37 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 336 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

38 Skolevejsundersøgelse Bernadotteskolen Antal elever: 549 Antal besvarelser: 100 Svarprocent: 18,2 % Besvarelser fordelt på klassetrin (100 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 5% 18% 12% 6% 34% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 22% 4% Årsager til utryghed 29% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg 25% 45% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (99 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (89 besvarelser)

39 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 741 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

40 Skolevejsundersøgelse Busses Skole Antal elever: 295 Antal besvarelser: 51 Svarprocent: 17 % Besvarelser fordelt på klassetrin (51 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 10% 2% 4% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik 13% 4% Årsager til utryghed 26% Meget tryg Kørte med bus Tryg 25% 59% Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Hverken-eller Utryg Andet 31% Meget utryg 26% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (51 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (46 besvarelser)

41 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 301 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne. Årsager til utryghed

42 Skolevejsundersøgelse Dyssegårdsskolen Antal elever: 713 Antal besvarelser: 97 Svarprocent: 14 % Besvarelser fordelt på klassetrin (97 besvarelser). 39% Transportform til skole 18% 43% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (97 besvarelser) Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 23% Tryg/utryg på vej til skole 5% 2% 50% 20% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (91 besvarelser)

43 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 329 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

44 Skolevejsundersøgelse Gentofte Skole Antal elever: 797 Antal besvarelser: 334 Svarprocent: 42 % Besvarelser fordelt på klassetrin (334 besvarelser). 27% Transportform til skole 3% Blev kørt i bil Jeg cyklede 39% Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 31% Tryg/utryg på vej til skole 5% 2% 20% Meget tryg 23% Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 50% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (334 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (318 besvarelser)

45 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 625 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

46 Skolevejsundersøgelse Hellerup Skole Antal elever: 634 Antal besvarelser: 366 Svarprocent: 58 % Besvarelser fordelt på klassetrin (366 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 6% 1% 9% 46% 3% 35% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 22% 9% 5% 38% 26% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (366 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (351 besvarelser)

47 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 465 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

48 Skolevejsundersøgelse Kildegård Privatskole Antal elever: 607 Antal besvarelser: 109 Svarprocent: 18 % Besvarelser fordelt på klassetrin (109 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 39% 6% 5% 50% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 10% 12% 2% 27% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 49% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (109 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (100 besvarelser)

49 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 540 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

50 Skolevejsundersøgelse Maglegårdsskolen Antal elever: 731 Antal besvarelser: 225 Svarprocent: 31 % Besvarelser fordelt på klassetrin (225 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 18,1% 0,4% 0,4% 2,7% 47,8% 30,5% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 14,4% 36,8% 7,5% 0,5% 40,8% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (225 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (200 besvarelser)

51 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 377 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

52 Skolevejsundersøgelse Munkegårdsskolen Antal elever: 453 Antal besvarelser: 152 Svarprocent: 34 % Besvarelser fordelt på klassetrin (152 besvarelser). 34,9% Transportform til skole 0,7% 0,7% 1,3% 17,8% 44,7% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (152 besvarelser) 18% Tryg/utryg på vej til skole 7% 1% 42% 32% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (144 besvarelser)

53 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 203 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

54 Skolevejsundersøgelse Ordrup Skole Antal elever: 688 Antal besvarelser: 190 Svarprocent: 28 % Besvarelser fordelt på klassetrin (190 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 31,1% 0,5% 1,6% 24,2% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 20% 12% 1% 31% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 42,6% 36% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (122 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (174 besvarelser)

55 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 660 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

56 Skolevejsundersøgelse Rygaards Skole Antal elever: 871 Antal besvarelser: 182 Svarprocent: 21 % Besvarelser fordelt på klassetrin (182 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 8,7% 2,7% 2,2% 2,2% Blev kørt i bil 12% 1% 28,4% 55,7% Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 17% 30% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 40% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (180 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (166 besvarelser)

57 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 464 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

58 Skolevejsundersøgelse Sct. Joseph Søstrenes Skole Antal elever: 424 Antal besvarelser: 113 Svarprocent: 27 % Besvarelser fordelt på klassetrin (113 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 15% 1% Blev kørt i bil 15% 2% 21% 29% 55% Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 26% 36% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (112 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (106 besvarelser)

59 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 685 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

60 Skolevejsundersøgelse Skovgårdsskolen Antal elever: 746 Antal besvarelser: 237 Svarprocent: 32 % Besvarelser fordelt på klassetrin (237 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 16,8% 0,4% 37,0% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa 22% 17% 3% 22% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 45,8% Andet 36% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (236 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (214 besvarelser)

61 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 485 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

62 Skolevejsundersøgelse Skovshoved Skole Antal elever: 753 Antal besvarelser: 114 Svarprocent: 15 % Besvarelser fordelt på klassetrin (114 besvarelser). Transportform til skole Tryg/utryg på vej til skole 26% 3% 26% Blev kørt i bil Jeg cyklede 17% 3% 22% Meget tryg Jeg gik Tryg Kørte med bus Hverken-eller Kørte med S-tog Blev kørt i taxa 22% Utryg Meget utryg Andet 36% 45% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (114 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (102 besvarelser)

63 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 212 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

64 Skolevejsundersøgelse Søgårdsskolen Antal elever: 99 Antal besvarelser: 45 Svarprocent: 46 % Besvarelser fordelt på klassetrin (45 besvarelser). Transportform til skole 2% Tryg/utryg på vej til skole 18% 4% 7% 4% 31% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 14% 9% 2% 42% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 34% 33% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (45 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (43 besvarelser)

65 Skolevejsundersøgelse Markeringer af utrygge steder. I alt 513 markeringer i en radius af 1 km fra skolen. Tabellen viser årsagerne til markeringerne.

66 Skolevejsundersøgelse Tjørnegårdsskolen Antal elever: 702 Antal besvarelser: 213 Svarprocent: 30 % Besvarelser fordelt på klassetrin (213 besvarelser). 16,4% 38,8% 0,5% 0,5% Transportform til skole 0,5% 1,9% 41,6% Blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Kørte med bus Kørte med S-tog Blev kørt i taxa Andet 18% Tryg/utryg på vej til skole 2% 14% 19% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg 47% Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (213 besvarelser) Spm. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (194 besvarelser)

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Allerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse

Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. METODE... 3 2.1 SPØRGESKEMAER... 3 2.2 PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN... 4 3. UNDERSØGELSE

Læs mere

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Borgeranalyse Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Magnus Duus Hedengran Kontrolleret af: Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: 7.07.07 Version: Projekt nr.: 0060-00 MOE A/S Buddingevej

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Allerød Kommune Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015 Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8 Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Trafiksikkerhedsplan 2012 2018 1 1 Forord...2 2 Indledning...3 2.1 Læsevejledning...4 3 Fra politik til handling...5 4 Målsætninger...7 4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8

Læs mere

Skolevejsanalyse 2010

Skolevejsanalyse 2010 Skolevejsanalyse 2010 Udarbejdet af: CBP/LEH/KSC Dato: 29.4.2009 Version: 2 Projekt nr.: 5170-002 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk www.moe.dk RØDOVRE

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

SKOLEINDSKRIVNING 2018 INFORMATIONER OM REGLER OG PRAKTISKE OPLYSNINGER

SKOLEINDSKRIVNING 2018 INFORMATIONER OM REGLER OG PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLEINDSKRIVNING 2018 INFORMATIONER OM REGLER OG PRAKTISKE OPLYSNINGER http://www.gentofte.dk/ KÆRE FORÆLDRE Jeres barn har nået den alder, hvor han eller hun skal begynde i skole til august 2018. Der

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere