PLACERING AF STORE HUSDYRBRUG

Transkript

1 PLACERING AF STORE HUSDYRBRUG - landbrugsbygninger og anlæg MARTS 2013

2 Indholdsfortegnelse 2 Forord 1. Baggrund for planlægningen 3 2. Formål 3 3. Statslige mål 4 4. Krav til den kommunale planlægning 4 5. GIS-analyse 6 6. Gunstig zone 7 7. Vurderingszone 7 8. Særlig vurderingszone 7 9. Mål, retningslinie og redegørelse til retningslinie 9 Byrådets mål 9 Retningslinie 9 Redegørelse til retningslinie 10

3 3 1. Baggrund for planlægningen Med den nye strukturreform er det blevet en kommunal opgave at planlægge for lokalisering af landsbrugsbyggeri i det åbne land. Det er en stor udfordring at få den kommende udvikling i landbrugserhvervet til at harmonere med de andre interesser på en måde, så der opstår færrest mulige konflikter. Igennem de senere års udvikling er der kommet væsentlige interesser og interessenter i det åbne land. Landbruget er ikke længere alene om at varetage det åbne lands anvendelse af arealerne. Bosætningsmuligheder er blevet en væsentlig interesse, hvad enten det drejer sig om byudviklingsmulighederne i tilknytning til de større byer eller til landsbyerne. der er kommet fokus på nye og alternative bosætningsmuligheder som tiltrækningsparametre overfor potentielle tilflyttere, som retter sig mod det åbne lands arealer. Turismen og oplevelsesøkonomien er også med til at sætte det åbne lands arealer under pres Det drejer sig ikke mindst om større ferie- og fritidsanlæg, men også om tilgængelighed og oplevelser i tilknytning til naturen og landskabet, herunder de kulturhistoriske anlæg og spor. Sidst men ikke mindst er natur og landskabsbilledet sat under pres fra de mange interesser. Sammen med et ændret natursyn og det landskabelige hensyn, der er blevet en del af lovgivningen, indebærer det, at disse hensyn har en høj prioritet ved placeringen af nye store anlæg i det åbne land. Samlet set indebærer den forventede udvikling af meget store landbrug behovet for, at der skal udformes retningslinier for placerings- og udvidelsesmuligheder for disse store brug, som sikrer langsigtede udviklingsmuligheder. 2. Formål I 2010 blev landbrugsloven ændret. Den tidligere grænse for, hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift blev ophævet. Indtil da havde grænsen været på max. 750 dyreenheder. Der blev samtidigt åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. I det åbne land vil der derfor også kunne opstå meget store husdyr brug med industrikarakter. En sådan bedrift kan få en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener og øget transport til og fra brugene. Dermed kan omgivelserne blive påvirket af husdyrbrugene i langt større grad end tidligere. Kommunernes pligt til at planlægge for store husdyrbrug giver mulighed for at foretage en positiv udpegning af velegnede områder til placering af sådanne industrilignende virksomheder med henblik på, at placeringen indgår i kommunens samlede overvejelser over arealinteresserne. Planlægningen skal dels bidrage til en øget investeringssikkerhed for store husdyrbrug, dels bidrage til at der tages hensyn til omgivelsernes og øvrige arealinteresser i det åbne land. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig en placering af brugenes bygninger mv. i forhold til bl.a. infrastruktur, byudvikling, erhvervets udviklingsmuligheder, beskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder især landskabs-, natur- og miljøinteresser

4 Reguleringen af husdyrbrug, herunder regulering efter husdyrgodkendelsesloven, vil dog stadig være den samme, uanset i hvilken zone en given udvidelse/nyetablering af et husdyrbrug er beliggende i. Det vil sige at nærværende opdeling af kommunen i gunstig zone, vurderingszone og særlig vurderingszone ikke kan anvendes som hjemmel til at meddele afslag på udvidelse/etablering af stort husdyrbrug på 500 DE eller mere. Der vil altid uanset, hvor der ansøges om udvidelse/nyetablering af et husdyrbrug på mere end 500 DE, skulle ske en konkret vurdering af de forhold som bl.a. husdyrgodkendelsesloven foreskriver. Der udpeges med andre ord ikke områder, hvor etablering/udvidelse af større husdyrbrug er uønsket eller forbudt. Dog kan der i retningslinier f.eks. for særlige beskyttelsesinteresser omhandlende natur eller landskab være et planlægningsbegrundet behov for retningslinier om f.eks. at undgå nyt byggeri eller tilpasse landbrugsbyggeri til omgivelserne Statslige mål Med lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Grøn Vækst) er det blevet obligatorisk, at kommunerne skal inddrage beliggenheden af arealer til store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Formålet med lovændringerne var at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til infrastrukturen, herunder især i forhold til fælles biogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget. Gennem den almindelige kommuneplanlægning er det muligt at optimere beliggenheden af områder til placering af husdyrbrug med henblik på at sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder og under hensyn til byvækst. Planlægningen kan samtidigt bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Fra statslig side har det været et ønske at udpege positiv-områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg (f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Fra statens side er det ønsket, at reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, stadig skal være den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte arealer. Det forventes dog, at udpegningen vil medføre en mere effektiv sagsbehandling for husdyrbrug beliggende inden for de positivt udpegede områder, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven. Begrundelsen herfor er, at der på forhånd ved et konkret projekt allerede i kommuneplanen er taget stilling de væsentligste hensyn i modsætning ved enkeltsagsbehandling uden forudgående planlægning, herunder f.eks. hensyn til udledninger, landskab, natur, infrastruktur, byudvikling og naboer. 4. Krav til den kommunale planlægning I følge planlovens 11a, stk. 1, nr. 11 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.

5 Planlægningen for store husdyrbrug skal omfatte driftsbygninger og -anlæg på husdyrbrug på, hvad der svarer til mere end 500 dyreenheder. I øvrigt finder husdyrgodkendelseslovens 3, nr. 1 og 2, om definitioner på husdyrbrug og anlæg anvendelse. Baggrunden for bestemmelsen er, at landbrugsloven i forlængelse af aftalen om Grøn Vækst er ændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Endvidere er der i landbrugsloven nu også åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. Muligheden for jordløse brug og afskaffelse af maksimalkravet til dyreenheder, som hidtil har været på 750 dyreenheder pr. bedrift, kan medføre, at en bedrift får en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra brugene. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store husdyrbrug med industrikarakter. Med ændringen af landbrugsloven i 2010 er der givet mulighed for at drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme uden tilhørende jord. Muligheden indebærer, at husdyrproduktionen vil kunne samles i egentlige produktionsenheder i klynger, herunder klynger omkring fælles biogasanlæg. 5 Jordbrugsanalyse Statsforvaltningen Nordjylland lavede i 2009 jordbrugsanalyser for hele regionen og de enkelte kommuner. Jordbrugsanalysen for Brønderslev Kommune. Se statsforvaltningen Nordjyllands jordbrugsanalyse for Brønderslev Kommune her (Jordbrugsanalyse Brønderslev 2009.pdf) 5. GIS analyse som baggrund for zonering. Som opsamling af den hidtidige planlægning er der gennemført en GIS analyse af korttemaer fra den hidtidige kommune- og regionplanlægning, der er af betydning for lokalisering af landbrugsbyggeri. GIS analysen er baseret på udpegninger i den gældende lovgivning suppleret med parametre, som er vurderet at have særlig betydning for lokalisering af byggeri i det åbne land. GIS analysen er bygget op som en generel del, der beskriver en række natur- og miljømæssige parametre, der hovedsageligt relateres til den driftsmæssige del af landbruget omfattende jorderne i omdrift samt en mere specifik del, der beskriver de vurderingsmæssige forhold der har betydning for lokalisering af landbrugsbygningers placering. Med baggrund i analysen er kommunen geografisk opdelt i 3 zoner en gunstig zone (grøn), vurderingszone (gul) og en særlig vurderingszone (mørk gul). Zoneinddelingen skal illustrere et udpegningsgrundlag, der gør det muligt at vurdere, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere fremtidige landbrugsbyggerier. Zoneinddeling af kommunen I nedenstående skema er foretaget en inddeling af udpegninger i kommuneplanen, samt øvrige parametre af betydning, ved udvidelse/etablering af store husdyrbrug

6 6 Gunstig zone (grøn zone) Vurderingszone (gul zone) Særlig vurderingszone (mørk gul zone) Særligt værdifulde jordbrugsområder, jordbrugsområder som ikke ligger i vurderingszone eller særlig vurderingszone zone og øvrige områder, som ikke ligger i vurderingszone eller særlig vurderingszone zone. Kystnærhedszonen Råstofinteresseområder Lavbundsarealer (planudpegede) Ådale Værdifulde kulturmiljøer og kulturarv Særligt værdifulde landskaber Større uforstyrrede landskaber geologiske interesseområder Skovrejsningsområder Naturområder 1000 m dynamisk bufferzone byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder 500 m bufferzone landsbyer Kirkebyggelinjer Sø- og åbeskyttelseslinier Skovbyggelinie OSD område med særlige drikkevandsinteresser Vandværkers indvindingsopland Byzone og fremtidig byzone (perspektivområder), sommerhusområder, landsbyer, samlet bebyggelse 300 m dynamisk zone om byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder og landsbyer Lokalplanlagte områder Spredningskorridorer (økologiske forbindelser) Særligt værdifulde naturområder Regionale råstofgraveområder Geologiske beskyttelsesområder Natura 2000-områder Fredninger (punkt- og arealfredninger) Strandbeskyttelseslinjen Beskyttede fortidsminder og 100 m fortidsmindebeskyttelseslinie Skove 3 områder Drikkevandsboringer Sten- og jorddiger

7 6. Gunstig zone Den gunstige zone omfatter områder, som gennem planlægning ikke er udlagt til byudvikling, ferie- og fritidsformål, infrastrukturanlæg, råstofinteresseområder og regionale graveområder mv. eller som ikke er omfattet af særlige frednings- og beskyttelseslinjer, udpegninger af værdifulde landskaber og kulturhistoriske værdier. Områderne svarer i princippet til kommuneplanens særligt værdifulde jordbrugsområder og jordbrugsområder, hvor disse områder ikke er omfattet af øvrige natur-, kultur- og landskabsmæssige udpegninger. For gunstig zone gælder, at zonen hovedsagligt forbeholdes jordbrugsmæssige formål herunder lokalisering af store landbrugsbygninger og anlæg. Den gunstige zone er således områder, hvor landbruget kan forvente stor sikkerhed for investeringer og udviklingsmuligheder. Det skal dog bemærkes, at der indenfor den gunstige zone såvel som indenfor vurderingszonerne, kan være arealer, som er omfattet af øvrige lovgivning eller kommuneplanens retningslinier, som medfører at en given lokalisering af et stort landbrugsbyggeri ikke kan finde sted på den pågældende lokalitet Vurderingszone For områder beliggende i vurderingszone gælder, at lokalisering af store landbrugsbygninger og anlæg i denne zone i videst muligt omfang skal tilgodese hensynet til zonens udpegningsgrundlag. I vurderingszonen vægter Byrådet en flersidig arealanvendelse, hvor nyt landbrugsbyggeri kan ske under særligt hensyn til beskyttelsesinteresser og bosætning. Stort landbrugsbyggeri tillades, hvis der kan stilles vilkår om placering og udformning, der sikrer områdets beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv. Vilkår fastlægges på baggrund af kommuneplanen, og der stilles krav om vurdering af byggeriets påvirkning af landskabelige, geologiske og kulturmiljø interesser. Desuden indgår hensyn til natur- og miljømæssige og rekreative sammenhænge og til naboer. Der kan ikke forventes tilladelse eller godkendelse af byggeri, der er uforeneligt med disse interesser. De dynamiske bufferzoner er medtaget for at sikre, at der i disse områder er særlig opmærksomhed i forhold til at imødekomme interessekonflikter i forbindelse med landbrugets fremtidige muligheder for udvikling. 8. Særlig vurderingszone For områder beliggende i særlig vurderingszone gælder, at udbygning og lokalisering af nye store landbrugsbygninger og anlæg i denne zone skal gennemgå en særlig vurdering i forhold til zonens udpegningsgrundlag. Det kan dreje sig om økologiske forbindelser, fredninger, særligt værdifulde områder, råstofgraveområder mv. I denne zone vil nyetableringer og udvidelser af bygninger og anlæg til husdyrbrug som udgangspunkt kræve både redegørelse for byggeriets påvirkning af landskab, miljø, kultur og geologiske interesser samt visualisering i forhold til kultur og landskabsudpegninger. Store husdyrbrug kan kun udvides eller nyetableres hvis det kan godtgøres at byggeriet ikke påvirker ovennævnte interesser negativt. Hovedparten af den særlig vurderingszone omfattes af områder, hvor der via gældende lovgivning i forvejen er restriktioner forbindelse med opførelse af landbrugsbyggeri. Bufferzonerne på 300 meter medtages, idet kommunen, i henhold til 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ved en vurdering af ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 skal sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses.

8 På nedenstående figur er vist opdelingen af kommunen i zoner. 8 Opdeling af kommunen i gunstig (grøn), vurderingszone (gul) og særlig vurderingszone (mørk gul)

9 8. Mål, retningslinie og redegørelse for placering af store husdyrbrug. 9 Byrådets mål At sikre en hensigtsmæssig placering af store husdyrbrug i forhold til naboer, landskab, natur og miljø. At understøtte investeringssikkerheden og udviklingsmulighederne i landbruget. At sikre den værdifulde landbrugsjord mod unødig inddragelse til anden arealanvendelse. At sikre klare grænser mellem land og by. I det åbne land udenfor byerne er det meste af kommunens område i intensiv landbrugsdrift, og landbrugets interesser prioriteres fortsat højt i Brønderslev Kommune. Strukturudviklingen i landbruget er gået i retning af stadig større intensive brug med deraf følgende stadig større bygningsmæssige investeringer. Forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt landbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og mulighed for fortsat udvikling for jordbrugserhvervene. Samtidig er det målet at bevare et mangfoldigt landbrug i Brønderslev Kommune. Småbrug, familie- og fritidslandbrug, er af stor betydning for kvaliteten ved - og mulighederne for at bo på landet. Indsatsen for miljø- og naturbeskyttelse skal forenes med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Anlæg af småbiotoper, små naturområder af betydning for dyr og planter, i jordbrugsområderne, hvor det kan forenes med landbrugsdrift, er med til både at sikre og udvikle naturkvaliteten i det åbne land. Det skal sikres, at hensynet til landbruget ikke går ud over naturen og miljøet. Med den tidligere udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og nærværende udpegning af gunstig zone for placering af store husdyrbrug kan man på samme tid sikre og udvikle naturkvaliteten i det åbne land og opnå sikkerhed for landbrugets langsigtede investeringer. Ophævelse af de statslige vandplaner samt manglende afklaring på kortlægningen af vandindvindingsoplande og OSD-områder i kommunen medfører, at der når disse forhold er afklaret, kan ske ændringer af kommuneplanens udpegninger af særligt værdifulde landbrugsområder og kommunens udpegning af gunstig zone, vurderingszone samt særlig vurderingszone for placering af store husdyrbrug. Retningslinie Retningslinie Placering og udvidelse af store husdyrbrug. 1) I kommunens landområder kan der planlægges for placering og udvidelse af landbrugsbygninger og anlæg til store husdyrbrug (over 500 DE), såfremt det kan ske uden konflikter med beskyttelsesinteresser i forhold til natur, landskab, kulturmiljøer, nabobeboelser mv. 2) Indenfor de i kortet angivne tre zoner behandles ansøgninger om placering/udvidelse af stort landbrugsbyggeri i forhold til områdernes samlede sårbarhed overfor beskyttelsesinteresserne nævnt ovenfor.

10 10 Gunstig zone (grøn), som primært forbeholdes jordbrugsmæssige formål, herunder lokalisering af landbrugsbygninger og anlæg til store husdyrbrug Vurderingszone (gul), hvor lokalisering af store landbrugsbygninger og anlæg i videst muligt omfang skal tilgodese hensynet til zonens udpegningsgrundlag. Særlig vurderingszone (mørk gul), hvor udbygning og lokalisering af nye store landbrugsbygninger og anlæg, skal vurderes særligt med hensyn til påvirkning af de væsentlige landskabelige og naturmæssige interesser, som findes inden for denne zone. Indenfor vurderingszonerne stilles krav om både visualisering og redegørelse for byggeriets påvirkning af zonernes landskabs-, natur-, kultur-, geologiske og øvrige interesser, ligesom der kan stilles krav om byggeriets udformning, materiale- og farvevalg. Redegørelse til retningslinie Gunstig zone Den gunstige zone omfatter områder, som gennem planlægning ikke er udlagt til byudvikling, ferie- og fritidsformål, infrastrukturanlæg, råstofinteresseområder, regionale graveområder, OSD-områder, vandindvindingsoplande mv. eller som ikke er omfattet af særlige frednings- og beskyttelseslinjer, udpegninger af værdifulde landskaber og kulturhistoriske værdier. Områderne svarer i princippet til kommuneplanens særligt værdifulde jordbrugsområder og jordbrugsområder, hvor disse områder ikke er omfattet af øvrige natur-, kulturog landskabsmæssige udpegninger. For gunstig zone gælder, at zonen hovedsagligt forbeholdes jordbrugsmæssige formål herunder lokalisering af store landbrugsbygninger og anlæg. Den gunstige zone er således områder, hvor landbruget kan forvente stor sikkerhed for investeringer og udviklingsmuligheder. Zonen omfatter: særligt værdifulde jordbrugsområder samt den del af øvrige jordbrugsområder som ikke ligger i gul og mørk gul zone områder som ikke er beliggende i vurderingszone eller særlig vurderingszone zone Særligt værdifulde jordbrugsområder og jordbrugsområder: Særligt værdifulde jordbrugsområder er de områder, der primært er forbeholdt jordbrugserhvervene. Dette er ensbetydende med at følgende arealer, pga. den nuværende status/arealanvendelse, ikke indgår i jordbrugsplanlægningen: Byer og landsbyer, ferie- og fritidsområder, vejanlæg, 3 områder m.v. Inden for jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra princippet om flersidig arealanvendelse. Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en sam-

11 let afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser. Der kan således indenfor gunstig område forefindes lokale forhold, som f.eks. beskyttelseslinier i medfør af naturbeskyttelsesloven, som gør at en konkret ansøgning må tilpasses disse interesser. Vurderingszone For områder beliggende i vurderingszone gælder, at lokalisering af store landbrugsbygninger og anlæg i denne zone i videst muligt omfang skal tilgodese hensynet til zonens udpegningsgrundlag. I vurderingszonen vægter Byrådet en flersidig arealanvendelse, hvor nyt landbrugsbyggeri kan ske under særligt hensyn til beskyttelsesinteresser og bosætning. Stort landbrugsbyggeri tillades, hvis der kan stilles vilkår om placering og udformning, der sikrer områdets beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv. Vilkår fastlægges på baggrund af kommuneplanen, og der stilles krav om vurdering af byggeriets påvirkning af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser. Desuden indgår hensyn til naturog miljømæssige og rekreative sammenhænge og til naboer. Der kan ikke forventes tilladelse eller godkendelse af byggeri, der ikke kan tilpasses disse interesser. Vurderingszonen dækker følgende områder: Kystnærhedszonen Råstofinteresseområder Lavbundsarealer (planudpegede) Ådale Værdifulde kulturmiljøer og kulturarv Særligt værdifulde landskaber Større uforstyrrede landskaber geologiske interesseområder Skovrejsningsområder Naturområder 1000 m dynamisk bufferzone byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder 500 m bufferzone landsbyer Kirkebyggelinier sø- og åbeskyttelseslinier skovbyggelinie OSD område med særlige drikkevandsinteresser vandværkers indvindingsopland Kystnærhedszonen Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Kystnærhedszonens afgrænsning dækker et bælte på i princippet 3 km fra landets kyster. Zonens udbredelse varierer dog visse steder, hvor bl.a. visse statslige arealer og beskyttede naturarealer er inddraget. Den konkrete afgrænsning er fastlagt i et bilag til planloven, og kan aflæses detaljeret på Miljøportalen. I kystnærhedszonen kan der stilles særlige vilkår som sikrer, at byggeri indpasses visuelt i kystlandskabet. Råstofinteresseområder Råstofområdet blev tidligere administreret af amterne men i forbindelse med kommunesammenlægningen 1/ blev opgaven flyttet til regionerne. Regionen udarbejder 11

12 hvert 4. år en råstofplan, hvori der udpeges regionale råstofgraveområder og regionale råstofinteresseområder. Råstofinteresseområder er arealer, hvor der vurderes at være en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster, og hvor der i løbet af planperioden forventes foretaget en nærmere undersøgelse. Ansøgninger indenfor et råstofinteresseområde vil derfor kræve afklaring med Region Nordjylland. Lavbundsarealer Lavbundsarealer omfatter foruden områder med nuværende høj grundvandsstand også tidligere vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede ådalsstrækninger, søer og fjordarealer. Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen ophører eller reduceres. Nogle steder vil de landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser medføre, at områderne ikke kan oversvømmes, da disse interesser vægtes højere. Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at det tager hensyn til en eventuel fremtidig vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan blive aktuel. Udpegningen berører ikke eksisterende, lovlig virksomhed og er ikke til hinder for, at der kan gives tilladelse til at foretage ændringer, som primært skal tilgodese ændrede krav, der efter anden lovgivning stilles til virksomheden, f.eks. krav fra miljø- eller arbejdsmiljølovgivningen. Ådale Der skal sikres en helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning af ådalene både med hensyn til naturindhold, landskab og driftmæssig udnyttelse. Det er af afgørende betydning, at det naturlige samspil mellem ådal og vandløb kan udfoldes i vidt omfang i overensstemmelse med statens vandplaner og kommunale vandhandleplaner, og at aktiviteter i ådalen, så som drift af arealer, tekniske anlæg og kulturtekniske indgreb, ikke modvirker dette samspil. Det skal endvidere sikres, at hensigtsmæssigheden i placering af nye vådområdeprojekter samt minivådområder (minirenseanlæg) vurderes i forhold til ådalenes naturværdier og landskabelige kvaliteter. Det er vigtigt, at den naturlige hydrologi i ådalene, det vil sige det naturlige samspil mellem ådal og vandløb, søer, kilder og væld i ådalene, kan udfoldes i videst mulige omfang. Dette vil medvirke til at bevare og beskytte eksisterende værdifuld natur i ådalene. Byggeri i ådalene skal derfor vurderes i forhold til sikringen af det naturlige samspil mellem vandløb og ådal. Værdifulde kulturmiljøer og kulturarv Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø er der ikke tale om en fredning. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages. F.eks. vil et borganlæg, der oprindeligt har ligget på en holm i et sumpområde, miste meget af sin karakter og oplevelsesværdi, hvis omgivelserne drænes og kultiveres, så det kommer til at ligge i et opdyrket tørbundsområde. Nødvendigt erhvervsbyggeri i tilknytning til eksisterende bebyggelse på land- og skovbrugsejendomme, samt til fiskerierhvervet er som udgangspunkt tilladt, dog ønsker Brønderslev Kommune at gå i dialog med bygherre om udformning af erhvervsbyggeriet, således at det kulturhistoriske miljø sikres i videst muligt omfang. I Brønderslev Kommune er udpeget 14 særligt værdifulde kulturmiljøer, som kan ses i kommuneplan 2009 her under retningslinie Særligt værdifulde landskaber 12

13 De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri, vindmøller samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ved udpegningen af de særligt værdifulde landskaber er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes, f.eks. ved ikke at anlægge søer i alle moser, ikke at plante læhegn overalt, ikke visuelt at opdele større, sammenhængende landskabsrum m.v. Tilsvarende bør der vises tilbageholdenhed med at udviske de egenskarakteristiske træk i andre karakterfulde landskaber. Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. Med retningslinien søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg. Såfremt tekniske eller støjende anlæg placeres i større uforstyrrede landskaber, skal det i evt. VVM-redegørelse dokumenteres, at området kan bære anlægget støjmæssigt og visuelt. De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne. De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra 0-2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen. De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større lufthavne, større el-ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer over indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km². De uforstyrrede landskaber er generelt»almindelige«områder præget af land og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, mens de godt kan rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet. Indenfor de uforstyrrede landskaber vil det bl.a. blive vurderet om et givent stort landbrugsbyggeri med udformning og placering vil påvirke landskabet visuelt eller støjmæssigt. Geologiske interesseområder I de geologiske interesseområder, der ikke er omfattet af de geologiske beskyttelsesområder, skal anlæg og lignende af ovennævnte karakter indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Et ansøgt stort landbrugsbyggeri vil derfor skulle vurderes i forhold til om byggeriet tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse. 13

14 14 Skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. Ønske om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra kommuneplanens generelle retningslinier. Overgangen til anden arealanvendelse end jordbrug (dvs. landbrug, skovbrug eller gartneri) vil normalt kræve ny kommuneplanlægning og de skovrejsningsmæssige hensyn skal indgå i de planlægningsmæssige overvejelser. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Naturområder Naturinteresserne knytter sig især til naturtyper som kildeområder, vandløb, moser, ferske enge, strandenge, overdrev og heder, til kulturlandskaber og elementer og til sikring af friluftslivets aktivitetsmuligheder. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse. Naturområderne rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper (levesteder) af varierende karakter. Disse mange forskelligartede levesteder er med til at præge landskaberne. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget. En udvikling, der fremmer opretholdelse og pleje af vigtige naturtyper, småbiotoper og de økologiske sammenhænge i landskabet, skal så vidt muligt understøttes. Udpegningen af naturområderne tjener også til bevaring af kulturhistoriske træk, der dels er tidstypiske dels illustrerer den kulturhistoriske udvikling. Naturområderne rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og nærrekreation. Dele af naturområderne er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusområder. Såfremt nyt stort landbrugsbyggeri ønskes opført i et naturområde skal det vurderes om byggeriet vil påvirke naturinteresserne i området m dynamisk bufferzone om byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder Rundt om byzone, fremtidige byzoneområder, sommerhusområder er der udlagt en bufferzone på 1000 m for at sikre byudviklingsinteresser. Det er valgt at medtage bufferzone omkring alle byzonebyer og fremtidige byzoneområder ud fra en betragtning om, at når en by er en byzoneby kan der også ske byudvikling. Man kunne vælge at reducere bufferzonen omkring de mindre byzonebyer, hvor der ikke de senere år er sket/har været behov for udlæg af nye byudviklingsområder. Dvs. kommunens 3 største byer samt de byzonebyer, hvor der sker byudvikling (hovedsageligt kun Ø. Brønderslev) kan pålægges en bufferzone på 1000 m, mens øvrige byzonebyer kunne pålægges en bufferzone på f.eks. 500 m. 500 m bufferzone om landsbyer I kommuneplanen er der udpeget 18 landsbyer, hvor der stadig er en beskeden mulighed for at bygge nyt som led i en afrunding af eller huludfyldning i landsbyen. Bufferzonen har til formål at sikre, at der ikke kan placeres større bygningskomplekser (stalde og driftsbygninger) tættere på en landsby end 500 m med henblik på at sikre landsbyen mod lugtgener fra evt. stalde med husdyrbrug samt gener i form af øget trafikmængde til og fra husdyrbruget. Kirkebyggelinie For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af by-

15 mæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjen. Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinien gælder for søer med en vandflade på mindst tre ha og for vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinie. Åbeskyttelseslinien forløber 150 meter fra vandløbets øverste kant (vandløbslinien). Søbeskyttelseslinien forløber 150 meter fra søbredden ved normal vandstand. Inden for beskyttelseszonen er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Landbrugsmæssig drift er tilladt, dog bortset fra tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende. Opførelse af driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ligeledes tilladt. Skovarealer kan gentilplantes. Beplantning i eksisterende haver berøres ikke af beskyttelseslinen. Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at der kan dispenseres. Skovbyggelinie For at sikre det frie udsyn til skoven og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en skovbyggelinie i en afstand af 300 meter fra skoven. Skovbyggelinien gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Hvis skoven ved nytilplantning får et areal på over 20 ha, opstår der skovbyggelinie. Arealer med juletræer og pyntegrønt betragtes i denne sammenhæng ikke som skov. I zonen inden for skovbyggelinien må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikke omfattet af forbuddet. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinien. OSD - områder med særlige drikkevandsinteresser OSD-områder er områder med rent grundvand, som er tilstrækkelige til at sikre befolkningens forsyning med drikkevand i fremtiden. I OSD erne skal grundvandet først og fremmest levere drikkevand til befolkningen. Derfor skal grundvandet beskyttes effektivt mod forurening. OSD erne skal være så store, at de ikke alene kan klare vores nuværende forbrug af drikkevand, men også det fremtidige. Desuden skal grundvandet strømme ud fra områderne, så der ikke er mulighed for at forurenet grundvand strømmer ind fra naboområderne. Det er også praktisk, at områderne ligger de steder, hvor der rent faktisk er brug for vandet. Mange naturområder er udpeget som OSD er, fordi der ikke er så stor en fare for at grundvandet kan forurenes. Den statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 handler om lokalisering af aktiviteter - herunder store husdyrbrug og biogasanlæg i OSD og indvindingsoplande. Hovedreglen er at OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. For store husdyrbrug gælder at de defineres som "mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg". Store husdyrbrug er på "tilladelseslisten" og de kan derfor placeres i områder udpeget som OSD hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn og at der ikke findes alternative beliggenheder udenfor OSD. Store husdyrbrug kan placeres i Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis der er tekniske tiltag som sikrer grundvandsbeskyttelsen. Endvidere kræver placeringen af store husdyrbrug i NFI samme argumentation som ved placering i OSD. 15

16 Vandværkernes indvindingsoplande Indvindingsoplande for almene vandværker er områder, hvorfra de almene vandværker indvinder vand. For de fleste vandværker er disse områder sammenfaldende med arealer hvor grundvandet dannes. De indvindingsoplande til almene vandværker, der ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), har samme status som OSDområderne. Særlig vurderingszone Hovedparten af den særlig vurderingszone er omfatter af områder, hvor der via gældende lovgivning i forvejen er restriktioner i forbindelse med opførelse af landbrugsbyggeri. Bufferzonerne på 300 meter medtages, idet kommunen, i henhold til 20 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, ved en vurdering af ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 skal sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Brønderslev Kommune vil gennem administrationen af retningslinien anlægge en helhedsvurdering af landbrugets driftsbygninger og anlæg, og ikke kun vurdere planer om udvidelse eller til- og ombygning. Brønderslev Kommune vil derfor lægge vægt på, at ansøgere ved visualiseringer af byggeriets eller anlæggets placering og udformning i terrænet, kan dokumentere betydningen af byggeriet eller anlægget for naturen, landskabet, de værdifulde kulturmiljøer, naboer mv. Landbruget har generelt høj prioritet i det åbne land. Driftsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri skal derfor som udgangspunkt godkendes evt. på nærmere fastsatte vilkår om drift og indretning i henhold til den lovgivning, der gælder for det konkrete projekt (Husdyrloven mv.). Placeringen af driftsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri bør som udgangspunkt ske i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Hvis dette ikke lader sig gøre, kan kommunen godkende fritliggende byggeri efter en nøje afvejning af bl.a. landskabelige interesser, naturområder, og kulturmiljøer. Der kan stilles særlige krav til byggeriets udformning, materiale- og farvevalg. For områder beliggende i særlig vurderingszone gælder, at udbygning og lokalisering af nye store landbrugsbygninger og anlæg i denne zone, skal vurderes særligt i forhold til zonens udpegningsgrundlag. Dette betyder, at lokalisering af stort landbrugsbyggeri indenfor denne zone skal vurderes i forhold til byggeriets påvirkning af de væsentlige landskabelige og naturmæssige interesser, som findes inden for denne zone. Der vil blive stillet krav om både visualisering og redegørelse for byggeriets påvirkning af zonens landskabs-, natur-, kultur-, geologiske og øvrige interesser, ligesom der kan stilles krav om byggeriets udformning, materiale- og farvevalg. Den særlig vurderingszone dækker følgende områder: Byzone og fremtidig byzone (perspektivområder), sommerhusområder, landsbyer, samlet bebyggelse 300 m dynamisk zone om byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder og landsbyer Lokalplanlagte områder Spredningskorridorer (økologiske forbindelser) Særligt værdifulde naturområder Regionale råstofgraveområder Geologiske beskyttelsesområder 16

17 17 Natura 2000-områder Fredninger (punkt- og arealfredninger) Strandbeskyttelseslinjen Beskyttede fortidsminder og 100 m fortidsmindebeskyttelseslinie Skove 3 områder drikkevandsboring vandværker 300 m sten- og jorddiger Byzone og fremtidig byzone (perspektivområder), sommerhusområder, landsbyer og samlet bebyggelse Placering af store bygninger og anlæg til store husdyrbrug kan ikke placeres i disse områder. Disse områder friholdes derfor. 300 m dynamisk zone om byzone, fremtidig byzone, sommerhusområder og landsbyer De dynamiske bufferzoner er medtaget for at sikre, at der i disse områder er særlig opmærksomhed i forhold til at imødekomme interessekonflikter i forbindelse med landbrugets fremtidige muligheder for udvikling. Lokalplanlagte områder Lokalplanlagte områder er områder, hvor den fremtidige arealanvendelse er fastlagt til et givet formål f.eks. boligformål, fritidsformål, rekreative formål mv. Spredningskorridorer De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. Der er udpeget store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder, men der findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinier over alt i landskabet f.eks. langs markveje og små vandløb. De udpegede forbindelser kan opdeles i seks kategorier: skovforbindelser (inkl. områder med skovrejsning eller mange levende hegn) tørbundsforbindelser (overdrev, heder, klitområder m.v.) våde forbindelser (vandløb og deres omgivelser, moser osv.) strandengsforbindelser vandhulsområder, hvor tætheden af vandhuller er stor og muliggør spredning, og åbne områder (uden skov, hegn og lignende), der er særligt værdifulde for rastende fugle. De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur som beskyttede naturtyper og skove. I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men

18 Særligt værdifulde naturområder De særligt værdifulde naturområder rummer kommunens vigtigste naturområder. Afgørelser om arealanvendelse og ændring af tilstanden, der begrænser natur- og landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder, hvorfra spredning kan foregå. Sådanne områder kan reelt kun opretholdes eller skabes inden for de særligt værdifulde naturområder. Dele af de særligt værdifulde naturområder har national og international betydning som levesteder for dyr og planter. De særligt værdifulde naturområder rummer elementer og formationer, der er af afgørende betydning for den fortsatte forskning i såvel den hidtidige som den fremtidige landskabsdannelse. Det er af afgørende værdi for den fremtidige forskning og undervisning, at der findes geologiske og landskabsformationer og - elementer, der ikke forstyrres af f.eks. råstofudnyttelse, tekniske anlæg, større ferie- og fritidsanlæg og kulturtekniske indgreb. Regionale råstofgraveområder Råstofområdet blev tidligere administreret af amterne men i forbindelse med kommunesammenlægningen 1/ blev opgaven flyttet til regionerne. Regionen udarbejder hvert 4. år en råstofplan, hvori der udpeges regionale råstofgraveområder og regionale råstofinteresseområder. Kommunerne er forpligtiget til at optage de udpegede områder i kommuneplanerne, men har dog mulighed for at komme med indsigelse mod udpegningerne i forbindelse med offentlighedsfasen for råstofplanen. Geologiske beskyttelsesområder De geologiske beskyttelsesområder indeholder steder, hvis sikring og eventuelle pleje er så væsentlig, at det i givet fald kan blive nødvendigt, at en sikring sker gennem fredninger. Ved udpegning af geologiske beskyttelsesområder er indgået tre elementer: Områder, der i særlig grad illustrerer den geologiske udvikling. Disse omhandler landskaber, hvor den geologiske udvikling er særlig anskuelig, og hvor der samtidig er mulighed for at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at et udviklingsforløb kan erkendes. Lokaliteter, hvor dannelser fra forskellige tidsperioder kan erkendes. Disse omfatter overvejende lokaliteter, hvor blotlagte profiler kan studeres. Profilerne kan være naturlige f.eks. ved aktive nedbrydningskyster - eller kunstigt frembragte ved råstofudnyttelse. Kystdynamiske lokaliteter, hvor de geologiske processer stadig er aktive Indenfor de geologiske beskyttelsesområder kan der blive stillet krav om redegørelse for den landskabelige påvirkning fra et givet landbrugsbyggeri/anlæg på beskyttelsesområdet. uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev. Natura 2000-områder Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder må der ikke: udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materiale pladser og lignende, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havneopfyldninger på søterritoriet, luftlednings anlæg, 18

19 19 vindmølleklynger og parker, lossepladser og anlæg for deponering, eller udlæg af nye områder til råstofindvinding på land. Planlægning og administration må ikke medføre forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller medføre væsentlig forstyrrelser af de arter, som internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Fredninger (punkt- og arealfredninger) Siden 1917 har fredning været et centralt værktøj i naturbeskyttelsen i Danmark. Fredning er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er cirka fem procent af landets areal fredet. Før i tiden var fredning af et naturområde den vigtigste - og næsten den eneste måde - hvorved man kunne bevare naturværdierne for eftertiden. I dag bliver naturen også beskyttet af mange andre regler og love, men der er stadig behov for at frede naturområder, der har national og international betydning. Fredninger bliver gennemført til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil sige beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres levesteder, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen. En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede ejendomme. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure, og der bliver udbetalt erstatning. Strandbeskyttelseslinjen Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af de åbne kyster. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt af miljøministeren og administreres af 7 af Naturstyrelsens lokale enheder. Linjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme. I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Landbrugsmæssig drift er tilladt, bortset fra tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende. På jordbrugsejendomme kan der ske sædvanlig hegning. Skovarealer kan gentilplantes. Forbuddet gælder ikke beplantning i eksisterende haver. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal søges hos Naturstyrelsen. Beskyttede fortidsminder og 100 m fortidsmindebeskyttelseslinie De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse så som bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages ændringer i terrænet, beplantning eller hegning. For at hindre at fortidsminderne beskadiges ved dyrkning af de omgivende arealer, er der efter museumsloven fastlagt en dyrkningsfri bræmme på to meter rundt om fortidsmindet. Det vil sige, at der på fortidsmindet og inden for en afstand af to meter ikke må foretages jordbehandling, bygges, tilplantes eller bruges metaldetektorer. Museumsloven hører under Kulturarvstyrelsen. På arealet uden for to-meter-bræmmen er landbrugsmæssig drift tilladt. Tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende er dog ikke tilladt.

20 På jordbrugsejendomme kan der ske sædvanlig hegning. Skovarealer kan gentilplantes. Beplantning i eksisterende haver er ikke omfattet af forbuddet. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinien. Der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. Skove I Danmark er der officielt ha skov, svarende til 12,4 procent af landets areal. I Danmark er skovene ujævnt fordelt med meget skov langs den jyske højderyg, i Nordsjælland og på Bornholm. Mens der er meget mindre skov ved de stor byer. Sammenligner vi med EU som helhed er Danmark et skovfattigt land, da hele 40 procent af EU-landenes areal tilsammen er dækket af skov. Herved kommer det samlede skovareal i EU op på ca. 160 millioner ha. Fordelingen af skov i Danmark kan varierer fra region til region. I Hovedstadsregionen, der omfatter Nordsjælland og Bornholm er skovprocenten over 16, mens den i Region Syddanmark er 10,7. Oprindeligt var det meste af Danmark dækket af skov, men efter århundreder med ukontrolleret hugst og rydning til landbrug, dækkede skovene kun 2-3 procent af Danmarks areal omkring år Siden skovlovens vedtagelse i 1805 har det været forbudt at rydde skov i Danmark, og samtidigt er der lige siden gjort et stort arbejde for at plante mere skov herhjemme. Det samlede skovarealet er derfor vokset betydeligt, og det vokser stadig. Skovene er plantet overalt i landet, men de er især blevet etableret i hede- og klitområderne i Midt- og Vestjylland. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. De lokale enheder under Naturstyrelsen træffer afgørelse om dispensation fra eller ophævelse af fredskovpligt områder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning også i kommunerne. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres. De beskyttede naturtyper omfatter: Søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Naturtyper beskyttet efter 3 er vist på kortet til højre. Der er alene tale om en vejledende registrering foretaget i Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (natur-indhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinien skal administreres særlig vurderingszonet med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb. Drikkevandsboring vandværker 300 m Der er medtaget en zone på 300 m omkring vandværkers drikkevandsboringer. For store husdyrbrug gælder at de defineres som "mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg". Store husdyrbrug er på "tilladelseslisten" og de kan derfor placeres i områder udpe-