OMLÆGNING AF LANDBRUGSERHVERVET TIL ALTERNATIVE EJERFORMER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMLÆGNING AF LANDBRUGSERHVERVET TIL ALTERNATIVE EJERFORMER"

Transkript

1 OMLÆGNING AF LANDBRUGSERHVERVET TIL ALTERNATIVE EJERFORMER

2 OMLÆGNING AF LANDBRUGS ERHVERVET TIL ALTERNATIVE EJERFORMER er udgivet i projekt Ejerskifte 2020 SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Jura & Skat Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Jannie Gade, December 2017

3 INDLEDNING... 4 FRA PERSONLIGT EJET TIL KAPITALSELSKAB... 4 SELVE OMDANNELSEN... 4 EFTER OMDANNELSEN... 5 HVORNÅR BØR DET OVERVEJES AT OMLÆGGE TIL KAPITALSELSKAB:... 8 HVORNÅR BØR DET OVERVEJES GRUNDIGERE, HVIS DET ØNSKES AT OMLÆGGE TIL KAPITALSELSKABER:... 9 FRA PERSONLIGT EJET TIL PARTNERSELSKAB... 9 HVORNÅR BØR DET OVERVEJES AT OMLÆGGE TIL PARTNERSELSKAB:... 9 FRA PERSONLIGT EJET TIL DRIFTSKAPITALSELSKAB... 9 VÆSENTLIGSTE FORDELE VED KONSTRUKTIONEN: VÆSENTLIGSTE ULEMPER VED KONSTRUKTIONEN: JURIDISKE BETRAGTNINGER LANDBRUGSLOVEN HÆFTELSE FOR GÆLD OG MULIGHEDER FOR BESKYTTELSE AF PRIVATFORMUEN SELSKABSRETLIGE FORHOLD AFLØNNING AF EJEREN AFLØNNING AF DEN MEDHJÆLPENDE ÆGTEFÆLLE LÅN FRA VIRKSOMHEDEN/SIKKERHEDSSTILLELSE FRA VIRKSOMHEDEN SKATTERETLIGE BETRAGTNINGER INDLEDNING BEHANDLING AF OVERSKUD BEHANDLING AF UNDERSKUD INVESTERINGSMULIGHEDER AF OVERSKUDSLIKVIDITET ANVENDELSE AF FINANSIELLE INSTRUMENTER FAST EJENDOM... 24

4 INDLEDNING I Danmark findes ca landbrugsbedrifter, når både heltids- og deltidsbrug tælles med. Disse bedrifter fordeler sig med følgende ejerskab: Antal hektar Personligt ejet Interessentskab Selskab 0-29, , , , I alt Hver bedrift har sin unikke situation og udgangspunktet vil derfor altid være, at der skal ske en individuel betragtning for, hvilken ejerstruktur, som den enkelte bedrift skal have. Dette er meget vigtigt altid at være opmærksom på. Selvom der nedenfor nævnes nogle forskellige scenarier som bud på den rette ejerstruktur i det enkelte typelandbrug, vil der altid være forskellige forhold, som afspejler sig i det enkelte landbrug og for den enkelte ejer. Dette notat vil koncentrere sig om tre forskellige ejerstrukturer; Omlægning af personligt ejet landbrugsvirksomhed til et kapitalselskab Omlægning af personligt ejet landbrugsvirksomhed til et partnerselskab Omlægning af driften til et kapitalselskab, hvor ejendomme beholdes personligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige ejerformer, og det er derfor ikke entydigt muligt at pege på, at den ene ejerform er bedre end den anden ejerform. For at kunne beskrive de positive og negative effekter ved at omlægge landbrugsvirksomheden fra et personligt ejet landbrug til et kapitalselskab, er det nødvendigt at sammenligne de forskelle, som er ved de forskellige ejerformer. Her er der ikke blot tale om skattemæssige betragtninger, men også øvrige juridiske betragtninger. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på de socialøkonomiske og finansieringsmæssige fordele og ulemper ved de forskellige ejerformer. De forskellige ejerstrukturer er beskrevet nedenfor og efterfølgende ses en individuel beskrivelse af forskellige problemstillinger delt op mellem de forskellige ejerformer. FRA PERSONLIGT EJET TIL KAPITALSELSKAB Selve omdannelsen 4 / 26

5 Ved omdannelse af sin personligt ejede virksomhed til et kapitalselskab er det muligt at gøre dette enten skattepligtigt eller skattefrit. Det bør altid være en konkret beregning, hvad der bedst kan svare sig. Oftest anvendes skattepligtige omdannelser ved omdannelse af driften, eller såfremt der ikke er væsentlige skattemæssige avancer på de aktiver, som indgår i omdannelsen. Ved en skattefri omdannelse opgøres skatten, men selve betalingen udskydes til aktiverne sælges og/eller selskabet likvideres. Selskabet succederer ind i den tidligere personlige ejers nedskrevne værdier, afskrivningsgrundlag og anskaffelsessum/-tidspunkt. Aktiernes anskaffelsessum opgøres som handelsværdien på omdannelsesdatoen for det enkelte aktiv fratrukket den skattepligtige fortjeneste, som ville være blevet konstateret ved et almindeligt salg af aktivet samt gæld, som overdrages til selskabet. Hvis der konstateres et tab på et aktiv, eksempelvis fordi den skattemæssige saldoværdi er højere end handelsværdien, vil aktivet kun kunne medtages til handelsværdien. Tab på faste ejendomme, som medtages i omdannelsen vil dog kunne modregnes ejendomsavance på øvrige ejendomme, som medtages i omdannelsen ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Tab på øvrige aktiver samt tab på genvundne afskrivninger tillægges således ikke kapitalandelens anskaffelsessum. Skattefrie omdannelser skal laves med tilbagevirkende kraft fra den første dag i den personlige ejers indkomstår. Omdannelsen skal være gennemført senest 6 måneder efter indkomstårets start. Der kan enten ske en helomdannelse, dvs. hvor alle den personlige ejede virksomheds aktiver og passiver omdannes til et selskab, eller der kan ske en delomdannelse, hvor én ud af flere virksomheder omdannes til et selskab. Alle den omdannedes virksomheds aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen. Ejeren har dog en ubetinget ret til at vælge at holde ejendomme udenfor omdannelsen eller omdanne dem særskilt til et selskab for sig. Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum må som udgangspunkt ikke være negativ. En negativ anskaffelsessum tillades dog, hvis virksomheden forinden drives i virksomhedsordningen og det er samtlige virksomheder, ved flere virksomheder, som omdannes. Opsparet overskud kan indgå i omdannelsen. Hvis dette sker, bliver den foreløbige betalte virksomhedsskat anset som endelig. Endvidere nedsætter konto for opsparet overskud kapitalandelens anskaffelsessum. En omdannelse kan ikke finde sted, hvis der forefindes en negativ indskudskonto i virksomhedsordningen. En negativ indskudskonto skal således være udlignet før omdannelsen kan finde sted. Et positivt indestående på mellemregningskontoen eller en positiv hensættelse til senere hævning kan anvendes til at udligne. Ellers vil en udligning også kunne finde sted via et privat indskud eller ved at private aktiver indgår i omdannelsen, som f.eks. stuehus. Det er vigtigt, at der i omdannelsen indhentes kreditor- og panthaveraccept således at alle gældsforhold indgår i omdannelsen. Efter omdannelsen 5 / 26

6 Når omdannelse er sket vil der oftest i umiddelbart nærhed hertil foretages en skattefri aktieombytning, således at der opnås en holdingstruktur. Holding ApS Drift ApS Hæftelsesbegrænsning/beskyttelse af privatformuen Ved en holdingstruktur sikres, at der kan flyttes penge via udbytte fra det risikofyldte driftsselskab til det sikre holdingselskab. Således hvis det går dårligt i driftsselskabet kan det lukkes uden anden påvirkning af kapitalen i holdingselskabet end tabet af driftsselskabet. Udbytteudlodning fra driftsselskabet til holdingselskabet er skattefri. Ejeren har endvidere beskyttet sin egen private formue, uden at være nødsaget til at have privatformuen hos ægtefællen. I nogle tilfælde vil der ses et krav om kaution fra de største panthavere, hvilket kan eliminere en del af hæftelsesbegrænsningen. Aflønning af ejeren Ejeren er nu lønmodtager i selskabet. Før der kan udbetales penge fra selskabet skal der derfor enten et ansættelsesforhold og en lønindberetning til eller en generalforsamling, hvor der vedtages en udbytteudlodning. 6 / 26

7 Det er derfor vigtigt, at ejeren tager det til sig, at han ikke blot kan gøre, det han vil med virksomhedens penge, men at det kræver nogle administrationsmæssige tiltag før pengene kan tages ud til privatforbrug. Oftest vil der oprettes en buffer via en positiv mellemregning med selskabet, så der er lidt fleksibilitet. Det er dog ikke meget anderledes end ved virksomhedsordningen, hvor det blot er den modsatte reaktion, at der beskattes efter hvad der er hævet og derfor ikke er krav om de administrationsmæssige handlinger først. Ejeren af selskabet bliver herudover beskattet af fri bolig og evt. fri bil. Modsat har selskabet fradragsret for omkostninger vedrørende boligen og bilen og der betales ikke længere ejendomsværdiskat. Det kan derfor ikke entydigt siges at være en ulempe, idet der er tilfælde, hvor boligen i selskabets levetid er blevet væsentligt forbedret uden det slår fuldt ud igennem på boligens markedsværdi. Ejeren skal dog være opmærksom på, at hvis ejeren eller dennes nærmeste er jæger, skal ejeren kunne afkræfte, at selskabets jorde anvendes til jagt, idet der ellers vil ske beskatning af fri jagt. Ejeren har desuden nu mulighed for at få kr. (dobbelt ved ægtefæller, 2018-sats) ekstra ud til lav beskatning via udbytte, idet progressionsgrænsen for aktieindkomst kan anvendes. Herudover er der mulighed for, såfremt der kautioneres for selskabets gæld eller der er en positiv mellemregning med selskabet, at få en kautionspræmie/renteindtægt, hvilket også bliver beskattet som kapitalindkomst. Vær dog opmærksom på, at det kan give udfordringer, hvis selskabet ikke tjener penge til at kunne honorere ydelsen. I visse tilfælde kan ejeren endvidere gøre brug af kapitalafkastordningen for aktier og anparter, som giver mulighed for at få omdannet en del af den personlige indkomst til kapitalindkomst og derved få en lavere beskatning. Sambeskatning Når selskaber sambeskattes er det stort set det samme som at være i virksomhedsordningen, hvor alle virksomheder i virksomhedsordningen betragtes som én virksomhed i forhold til skattebetalingen. Der er ved selskaber ikke mulighed for carry back, som der er i virksomhedsordningen og der er heller ikke mulighed for at underskud modregnes i den personlige ejers eller dennes ægtefælles anden indkomst. Inddragelse af børn tidligt og med succession i passive aktiver Det er muligt at inddrage børnene tidligt, således at disse uden at løbe en risiko får del i værdiforhøjelser i selskabet. Det er således på den måde muligt at få overdraget en del af virksomheden uden børnene reelt får indflydelse, men stadig får del i fremtidige værdistigninger, og derved sparer bo- og gaveafgift og kan hjælpe børnene til at overtage virksomheden med mindre finansiering i fremtiden. Endvidere giver det en fleksibilitet til at lade selskabet blive passivt engang, hvis børnene i forvejen ejer en del af selskabet. At der ikke kan ske succession i den resterende del af kapitalandelene har alt andet lige mindre betydning, desto mere børnene i forvejen ejer. Herudover er det muligt at overdrage aktiver, som ellers normalt er passive, og derfor ikke kan overdrages med succession, med succession, hvis bare selskabet overvejende anses som et aktivt selskab. 7 / 26

8 Med de nye regler om nedsat bo- og gaveafgift kan selskaber endvidere være en hjælp til at få overdraget en del aktiver med den nedsatte bo- og gaveafgift, som ellers ikke ville være omfattet. Det kræver dog at selskabet betragtes som et aktivt selskab. Skattefrit salg Driftsselskabet kan sælges skattefrit, så beskatning udsættes til holdingselskabet likvideres. Idet ejendommene er beliggende i selskabet vil køber skulle finansiere mindre, da køber ved køb af driftsselskabet også overtager ikke-beskattede avancer. Denne udskudte skat kursfastsættes og nedbringer købesummen for kapitalandele. Ofte vil dette føre til en likviditetsfordel som deles mellem køber og sælger, lidt ligesom det er muligt ved succession ved personligt eje. Endvidere spares tinglysningsafgift ved handlen, idet der ved salg af aktier ikke skal betales tinglysningsafgift ved salget. Inddragelse af investorer Det er fleksibelt at inddrage investorer, hvilket kan ske enten som salg af eksisterende andele eller via en kapitalforhøjelse i selskabet. Der er endda mulighed for at udspalte ejendommene i et ejendomsselskab. Der er således mulighed for at lade de mindre risikovillige investorer investere i ejendomsselskabet, mens de mere risikovillige investorer kan investere i driftsselskabet. Mulighed for medarbejderaktier Medarbejderne kan få aktier i selskabet, således at deres arbejdsmoral og lyst til engang at overtage virksomheden højnes. Ejendommene i selskabet At have ejendomme i et selskab er rent ejendomsavancebeskatningsmæssigt en ulempe. Indekseringen af anskaffelsessummen vil have mindre værdi i selskabet, idet skatten på aktierne vil formindske værdien af indekseringen. Der er ikke skattefrihed for stuehuse beliggende i selskabet. For den eksterne køber, som ikke har mulighed for at succedere i ejendomsavancen kan det dog have en værdi, at ejendomsavancen isoleres i selskabet. Den eksterne køber får således ved køb af hele selskabet en mindre købesum for aktierne, idet den latente skat på ejendomsavancen indfases i kursfastsættelsen af aktierne. Investeringsmuligheder Det er muligt at investere i stort set alt fra selskabet. Selskabets formål skal blot tilrettes. Samtidig er det muligt at risikoafgrænse en investering ved at foretage den i et nyt selskab, så den i øvrigt ikke kan berøre andre virksomhedsaktiviteter eller den personlige formue. Dette er ikke muligt fra virksomhedsordningen. Hvornår bør det overvejes at omlægge til kapitalselskab: Når der ønskes at inddrage investorer og hvor der ønskes et fleksibelt flow i udskiftningen af investorer. Når det ønskes at inddrage børnene tidligt, så de kan opnå del i fremtidige værdistigninger i selskabet uden risiko. Et driftsfællesskab mellem to eksterne partner med betydelig gældsmasse i driftsfællesskabet. 8 / 26

9 Når der ønskes mulighed for fri investeringsstrategi og fri mulighed for benyttelse af finansielle kontrakter Inddragelse af medarbejdere, eksempelvis via medarbejderaktier Når der ønskes hæftelsesafgrænsning, eksempelvis ved håndværks- eller entreprenørvirksomhed Hvor det kan have en væsentlig indflydelse i forhold til de nye regler om bo- og gaveafgift. Hvornår bør det overvejes grundigere, hvis det ønskes at omlægge til kapitalselskaber: Hvis der er stor risiko for store udsving i indkomsten Hvis landmanden ikke forstår konceptet i, at han er lønmodtager og ikke kan behandle selskabets formue som sin egen. Hvis aktiverne i virksomheden overvejende er landbrugsejendomme med indeksering og der er nærtstående som ønsker at overtage disse. Fra personligt ejet til partnerselskab Der henvises til Måske er partnerselskabet det helt rigtige for dig? Læs her Hvornår bør det overvejes at omlægge til partnerselskab: Når det ønskes at inddrage investorer, som investerer fra virksomhedsordningen, bemærk dog, at der skal betales skat af eventuelle avancer ved salg. Hvis der ønskes investorer, men hvor aktiverne i virksomheden overvejende er landbrugsejendomme med indeksering bemærk dog, at der skal betales skat af eventuelle avancer ved salg Når der ønskes hæftelsesafgrænsning til den private formue Hvor håndværksvirksomheden ønskes fortsat i virksomhedsordningen, men der ønskes hæftelsesafgrænsning. Hvornår bør det overvejes grundigere, hvis det ønskes at omlægge til et partnerselskab Indkomst fra partnerselskaber vil være omfattet af en underskudsbegrænsning. Hvis der er større avancer, som skal beskattes ved inddragelse af investorer. Landmanden skal være klar til at sætte sig ind i de selskabsretlige regler, således at denne lov ikke uforvarende overskrides. Fra personligt ejet til driftskapitalselskab I stedet for at omdanne hele virksomheden kan det overvejes kun at omdanne selve driften til et driftsselskab, der er således mulighed for flere forskellige konstruktioner, afhængig af, hvad det fremtidige mål er med virksomheden. Fordelen ved at beholde ejendommen i privat regi er hovedsageligt, at indekseringsværdien af ejendomsavance ikke bliver formindsket, som det er tilfældet, når ejendommen er beliggende i et selskab. Modsat er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå udfordringer med overskudslikviditet i driftsselskabet, som oftest vil blive beskattet før det kan anvendes til at afdrage ejendomslånene. Denne problemstilling opstår hovedsageligt som følge af, at udlejningen af ejendommen til selskabet skal foregå på markedsvilkår. Der ses dog flere og flere udlejningssituationer, hvor der fastsættes en leje afhængig af forskellige variabler, f.eks svineprisen. Anvendes en sådan lejefastsættelse vil lejeindtægten i gode år følge med op, 9 / 26

10 mens den vil formindskes i dårlige år. Dette formindsker overskuddet i selskabet i gode år og medfører derfor en øget mulighed for at afdrage på lån beliggende i virksomhedsordningen. Væsentligste fordele ved konstruktionen: Høj indekseringsværdi ved ejendommene Mulighed for at lade ejendomsavance beskatte som kapitalindkomst Mulighed for lettere at lade medarbejderne investere i driften Mulighed for private mindre risikovillige investorer i ejendommene evt. kan ejendommene omdannes til et P/S, hvis det ønskes af investorerne. Mulighed for opsparing af driftsoverskuddet, såfremt der er manglende opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen vær dog opmærksom herpå, hvis der fastsættes en variabel leje. Mulighed for at separere ejendomme og drift ved et fremtidigt salg. Mulighed for anvendelse af både virksomhedsordning og udbytte. Mulighed for at inddrage mindreårige børn som aktionærer i driftsselskabet fra start uden det behøver være en stor økonomisk byrde. Mulighed for både at få løn, kapitalafkast samt udbytte. Faste selskabsretlige forhold om driften, men ene ejer over ejendommene. Fri mulighed for investering af driftsselskabets overskudslikviditet. Lettere fleksibilitet til at komme tilbage til at være personlig ejer igen i forhold til, hvis hele ejendommen omdannes. Hvis der kautioneres for selskabets gæld, skal der betales en kautionspræmie, som beskattes som kapitalindkomst. Væsentligste ulemper ved konstruktionen: Underskud i selskabet kan ikke modregnes i anden indkomst i personligt regi. Det vil derfor være optimalt at få udarbejdet udlejningsaftalen, således at en del af underskuddet også tilfalder den personlige virksomhed. Lån mellem virksomhedsordningen og selskabet kan være besværlige. Der kan derfor være overskudslikviditet det ene sted og behov for likviditet det andet, uden det er muligt at løse dette uden skattebetaling. Der kan ikke stilles sikkerhed med virksomhedens aktiver for selskabets gæld. Panthaver i ejendomme skal acceptere konstruktionen, idet deres pant formindskes ved at sælge dyrene over i selskabet. To regnskaber frem for et øget administration. JURIDISKE BETRAGTNINGER Landbrugsloven Ved køb af en landbrugsejendom skal bopælspligten opfyldes af en erhverver i mindst 10 år 1. Pligten opfyldes ved, at erhververen af en landbrugsejendom tager bopæl på ejendommen eller på en anden land- 1 Jf. Landbrugslovens 8, stk / 26

11 brugsejendom, som erhververen eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer 2 af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand. Bopælspligten kan dog også opfyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Landbrugsejendommen skal altid holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning 3. Beboelsesbygningen skal endvidere holdes forsvarligt ved lige. Personer kan erhverve en landbrugsejendom, hvis personen indenfor 6 måneder opfylder bopælspligten, enten personligt eller ved at udleje ejendommen. Hvis ejendommen erhverves ved arv eller familiehandel skal bopælspligten blot være opfyldt inden 2 år, hvis arveladeren/sælger har ejet den pågældende ejendom i mindst 8 år 4. En juridisk person, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber samt partnerselskaber kan erhverve en landbrugsejendom, hvis en person tager bopæl på en landbrugsejendom, som ejes af selskabet, senest 6 måneder efter erhvervelsen af landbrugsejendommen. Kravet om fast bopæl skal opfyldes i 10 år. Der er således ingen større forskelle i forhold til at erhverve landbrugsejendomme iflg. Landbrugsloven for selskaber og personer. Ved omlægning af driften til et kapitalselskab skal landmanden derfor blot indsende lejekontrakten til landbrugsstyrelsen og kan derved bevare sin hidtidige bolig. Den eneste forskel er således, at landmanden går fra at være personlig ejer til at være lejer. Hæftelse for gæld og muligheder for beskyttelse af privatformuen Personligt ejet Ved personligt ejede virksomheder hæfter ejeren ubetinget for al gæld. Det vil sige, at ejeren hæfter med alt hvad han personligt ejer. Landmandens private pensionsordninger er dog kreditorbeskyttet, og kan ikke inddrages i en konkurs. Den ugifte ejer har ikke mulighed for at kreditorbeskytte anden del af sin formue, end sine pensionsordninger. Den gifte ejer har mulighed for at sikre familien og de private aktiver via overførsel af formue til sin ægtefælle, da denne ikke hæfter for ejerens gæld, medmindre der er underskrevet som meddebitor eller kautionist eller der er tale om en gæld overfor SKAT. Der er således mulighed for at lade ægtefællen erhverve private aktiver, såsom sommerhus, bil, forældrekøbslejligheder osv... Det er vigtigt at være opmærksom på konsekvenserne ved død og skilsmisse. Ved død og skilsmisse vil formuen uden en ægtepagt skulle deles. Hvis virksomhedsejerens egenkapital er negativ, vil der her ikke være en formue at dele, da gæld er personligt. Ægtefællens formue skal derimod 2 For at blive betragtet som medejer i landbrugsloven skal personen eje en anpart på 1/5 eller derover af landbrugsejendommen eller 1/5 af en virksomhed, som ejer en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens 2, stk Jf. Landbrugsloven 9, stk. 1 4 Jf. Landbrugsloven 12 og / 26

12 deles, og halvdelen heraf vil derfor gå til virksomhedsejerens kreditorer. Med den rette ægtepagt undgås delingen af ægtefællens gæld, hvorfor der er sket en form for kreditorbeskyttelse. Dog er det selvfølgelig nødvendigt at holde for øje, at man ved en effektiv ægtepagt også har fraskrevet sig retten til den del af formuen, som er ægtefællens særeje, ved en skilsmisse. Ejet via interessentskab Der hæftes for gæld beliggende i et interessentskab personligt, solidarisk og ubegrænset. Det vil sige, at man som ejer hæfter med alt man personligt ejer for hele interessentskabets gæld og ikke blot for sin egen andel af interessentskabet. Hvis man betaler hele interessentskabets gæld har man regresret overfor de øvrige interessentskabsdeltagere, hvilket vil sige, at man har krav på at få et beløb fra hver interessent svarende til dennes andel af interessentskabets gæld. Hvis en interessent ikke har midler til at betale sin gæld, er dette en sag mellem de to interessenter og er således kreditorerne uvedkommende. Der hæftes ikke indbyrdes for interessenternes personlige gæld. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på i hvilket regi en gæld stiftes. Ejet via kapitalselskab En kapitalejer hæfter ikke for selskabets gæld. Selskabets kreditorer kan derfor kun søge sig fyldestgjort i selskabets aktiver, medmindre kapitalejeren har kautioneret for selskabets gæld. Når man ejer virksomheden gennem et selskab, har selskabsejeren således mulighed for at lade selskabet gå konkurs uden det berører den personlige formue. Den afgrænsede hæftelse gør også, at det er muligt at have nogle af aktiverne, eksempelvis landbrugsejendommen som er basis for familien dagligdag i privat regi, mens øvrige aktiver er i selskabet. På den måde er familiens base sikret mod den øvrige virksomheds konkurs. Den begrænsede hæftelse er også ideel, hvis der drives flere virksomheder, hvor risikoen er forskellig. Højrisiko virksomheder bør således som udgangspunkt drives i selskabsregi med begrænset hæftelse. Ejet via partnerselskab I et partnerselskab findes to selskabsdeltagere; kommanditist(erne) som hæfter begrænset, ligesom ved andre kapitalselskaber og komplementaren, som hæfter ubegrænset. I praksis vil komplementaren altid være et kapitalselskab med begrænset hæftelse, hvorfor bemærkninger om hæftelsen ved kapitalselskaberne også gør sig gældende for partnerselskaber. Selskabsretlige forhold Personligt ejet Personligt ejede virksomheder er ikke omfattet af selskabsloven. Ejet via interessentskab Interessentskaber er ikke omfattet af selskabsloven. Selve interessentskabsaftalen vil derfor grundlæggende være det styrende for interessentskabet. Ejet via kapitalselskab Kapitalselskaber er omfattet af selskabsloven og er derfor underlagt nogle selskabsretlige krav. 12 / 26

13 De vigtigste af disse kommenteres kort herunder: Selskabskapital IVS: 1 kr. Anpartsselskab: kr. Aktieselskab: kr. Partnerselskab: kr. Selskabets formål I vedtægterne skal angives et formål. Formålet er styrende for, hvad selskabet må beskæftige sig med. Hvis selskabet påtænker at udvide sine virksomhedsaktiviteter skal der afholdes en generalforsamling, så vedtægterne kan tilrettes. Kapitalselskabets ledelse er offentlig og skal, afhængig af kapitalselskabet, bestå af både en bestyrelse/tilsynsråd samt en direktion. Bestyrelsen kan ifalde bestyrelsesansvar, hvorfor det er vigtig kun at påtage sig hvervet, såfremt man reelt har de kvalifikationer, som det kræves. Generalforsamling Der skal hvert år afholdes en generalforsamling. Generalforsamlingen skal overholde formkravene i selskabsloven Kapitaltab Såfremt selskabets kapital på et tidspunkt udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal der afholdes en generalforsamling senest 6 måneder efter det konstateres. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling og stille forslag om de foranstaltninger, som skal foretages. Aftaler med kapitalejere Medlemmer af selskabets ledelse må ikke disponere på en sådan måde, at dispositionen er egnet til af skaffe visse kapitalejere en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Aftaler som indgås mellem kapitalselskabet og en enekapitalejer er kun gyldig, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende. Medarbejderrepræsentation Hvis kapitalselskabet de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medarbejdere til selskabets øverste ledelsesorgan svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse skal ske i henhold til selskabslovens regler herom. Kapitalafgang skal ske som udbytte eller nedsættelse af selskabskapitalen Udbytte skal udloddes ved enten en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling Erstatning til selskabet Hvis selskabets stifter, kapitalejer eller ledelse forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skader, er vedkommende pligtig til at erstatte denne. Erstatningspligten finder tilsvarende anvendelse overfor revisorer og revisionsselskaber, som via udførelsen af deres hverv forsætlig eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade. Ejet via partnerselskab Ovenstående regler for kapitalselskaber finder tilsvarende anvendelse for partnerselskaber. Aflønning af ejeren Personligt ejet 13 / 26

14 Ejeren vil blive beskattet af virksomhedens indkomst. Den specifikke beskatning afhænger af, hvilket skattemiljø ejeren anvender. Hvis beskatning efter personskattelovens regler vælges, beskattes hele virksomhedens indkomst som personlig indkomst. Indtægter og udgifter, som betegnes som kapitalindkomst, beskattes som dette. Hvis beskatning efter kapitalafkastordningen vælges, beskattes virksomhedens indkomst også som personlig indkomst, men en del af virksomhedens indkomst svarende til et beregnet kapitalafkast kan fratrækkes den personlige indkomst og i stedet tillægges kapitalindkomsten. Desuden kan det vælges at indsætte en del af virksomhedens overskud på en konjunkturudligningskonto og samtidig anvende konjunkturudligningsordningen med beskatning på 22%. Herved udskydes endelig beskatning til beløbet hæves fra kontoen. Hvis beskatning efter virksomhedsordningen vælges, opgøres virksomhedsindkomsten under ét og inkluderer virksomhedens kapitalindkomst. Virksomhedens indkomst kan herefter helt eller delvis vælges opsparet til en virksomhedsskat på 22 % eller indkomsten kan hæves ud som personligt indkomst. Fra den personlige indkomst kan der henføres et kapitalafkast til kapitalindkomsten. Ejeren betaler B-skat efter årets forventede indkomst. Ejerens skattebetaling er således i høj grad styret af virksomhedens resultat og ejerens privatforbrug. Ejeren har mulighed for at tegne en forsikring, så en minimumssats for sygedagpenge er sikret, selvom virksomheden giver underskud. Ejet via interessentskab Interessentskabsaftalen er som udgangspunkt styrende for overskudsfordelingen i selskabet og den ligger til grund for aflønningen af de forskellige interessenter. Hvis der ikke forefindes en interessentskabskontrakt eller kontrakten ikke tager stilling til overskudsfordelingen, fordeles overskuddet som udgangspunkt efter ejerforholdet. Den enkelte interessent beskattes herefter, som om det var en personligt ejet virksomhed. Ejet via kapitalselskab Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse kan aflønnes med et fast eller variabelt vederlag. Vederlaget må, iflg. selskabsloven, ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets økonomiske stilling. Hvis kapitalselskabet går konkurs, skal medlemmer af ledelsen tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret i variabelt vederlag fra selskabet, forudsat at selskabet var insolvent, da det variable vederlag blev fastsat. Skatteretligt anses selskabsejeren som lønmodtager, for den del, som bliver udbetalt som løn. Der skal derfor indberettes løn og indeholdes A-skat også selvom selskabet giver underskud, hvis den skattepligtige ønsker at sikre sig ret til eksempelvis sygedagpenge. Hvis der ikke indberettes løn vil selskabet heller ikke kunne få refunderet nogle sygedagpenge i tilfælde af ejerens sygdom. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at få indberettet en tilstrækkelig løn, så beregningsgrundlaget for sygedagpenge er højt nok. Selskabet skal tegne en sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere. Udbytte tæller ikke med som lønindkomst fra selskabet i forhold til sygedagpenge. 14 / 26

15 Ejet via partnerselskab Der henvises her til Måske er partnerselskabet det helt rigtige for dig? Læs her, afsnittene overskudsfordeling, underskudsfordeling og Selskabsdeltageren anses som lønmodtager, idet der er forskellige betragtninger, som kan gøre sig gældende her. Aflønning af den medhjælpende ægtefælle Personligt ejet En medhjælpende ægtefælle kan enten ansættes som almindelig lønmodtager i ægtefællens virksomhed eller fungere som medhjælpende ægtefælle. Som lønmodtager gælder, at ægtefællen er omfattet af de samme regler som alle andre lønmodtagere, herunder, at der skal ske afregning af A-skat før udbetaling af løn, at der kan indbetales til arbejdsgiveradministreret pensionsordning m.v. Skatteretlig betragtes ægtefællen som lønmodtager, hvilket gør, at ægtefællen ikke har mulighed for at indskyde på ophørspension i forbindelse med virksomhedens salg. Ægtefællen kan også vælge at blive beskattet som medarbejdende ægtefælle. Her overføres en del af årets resultat, dog maksimalt kr. (2018) til ægtefællen. Ægtefællen betragtes her i skatteretlig forstand som værende selvstændig, hvilket gør, at ægtefællen også har mulighed for at indskyde på ophørspension i forbindelse med virksomhedens salg. I forhold til sygedagpenge skal der tegnes en forsikring for private arbejdsgivere, hvis du vil sikre den lønansatte ægtefælle og en forsikring for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis den medarbejdende ægtefælle skal sikres. Ejet via interessentskab Hvis ægtefællen hjælper til i interessentskabets virksomhed uden i øvrigt at være ejer af interessentskabet, er det vigtigt, at interessenterne har forholdt sig til, om ægtefællen skal aflønnes direkte af interessentskabet som lønansat eller om ægtefællen skal aflønnes af sin ægtefælle og der så blot skal være en anderledes overskudsfordeling i interessentskabet. Herudover gælder i øvrigt de samme betragtninger som for personligt ejede virksomheder for den medarbejdende ægtefælle. Ejet via kapitalselskab Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse kan aflønnes med et fast eller variabelt vederlag. Vederlaget må, iflg. selskabsloven, ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets økonomiske stilling. Hvis kapitalselskabet går konkurs, skal medlemmer af ledelsen tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret i variabelt vederlag fra selskabet, forudsat at selskabet var insolvent, da det variable vederlag blev fastsat. Ægtefællen skal lønansættes i selskabet for at få en indkomst herfra. Ægtefællen betragtes så i øvrigt som almindelig lønmodtager med de byrder, som dette betyder for selskabet, herunder afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, m.v. 15 / 26

16 Ægtefællens lønindkomst skal som udgangspunkt svare til den arbejdsindsats som lægges i selskabet. Det er i øvrigt lønindkomsten, som er bestemmende for dagpengesatsen, både for dagpenge og sygedagpenge. Ejet via partnerselskab En medhjælpende ægtefælle skal civilretligt ansættes i partnerselskabet, men kan skatteretlig vælge at være medarbejdende ægtefælle eller lønansat ægtefælle. Lån fra virksomheden/sikkerhedsstillelse fra virksomheden Personligt ejet Lån til ejeren Afhængigt af i hvilket skattemiljø virksomheden drives vil et lån fra virksomheden have forskellige konsekvenser. Det er først og fremmest vigtigt at slå fast, at den skattepligtige ikke kan låne fra sig selv. Betragter den skattepligtige overførslen af penge som et lån fra virksomheden, er det udelukkende en privat betragtning, som ikke er bundet op på en retlig forpligtelse til tilbagebetaling. Hvis virksomheden beskattes efter personskattelovens regler eller efter kapitalafkastordningen vil et lån eller en sikkerhedsstillelse fra virksomheden ingen skattemæssige konsekvenser have. Hvis virksomheden beskattes i virksomhedsordningen vil et lån fra virksomhedsordningen betragtes som en hævning, og kan medføre enten en nedsættelse af mellemregningskontoen og/eller hensættelsen til senere hævning, en hævning af opsparet overskud, hvilket medfører en beskatning som personlig indkomst, eller en hævning på indskudskontoen, hvilket kan medføre manglende mulighed for opsparing og rentekorrektion, hvis indskudskontoen bliver negativ som følge af hævningen. Når virksomhedsordningen anvendes er det ikke lovligt at stille sikkerhed med virksomhedens aktiver for privat gæld. Sker dette alligevel vil der skulle ske en hævning i virksomhedsordningen svarende til det mindste af enten sikkerhedens størrelse eller gælden. Endvidere skal der ske en nedsættelse af kapitalafkastgrundlaget med et tilsvarende beløb. Der gælder nogle overgangsregler for ældre sikkerhedsstillelser. Lån til andre Hvis virksomhedsordningen anvendes er det ikke muligt at udlåne eller stille sikkerhed for andre medmindre udlånet/sikkerhedsstillelsen foretages som en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det synes ifølge retspraksis ikke muligt at foretage direkte udlån fra virksomhedsordningen, medmindre virksomheden, som drives i virksomhedsordningen, er udlånsvirksomhed. Dette uanset om udlånet sker til tredjemand eller til nært forbundne parter. Den eneste undtagelse er, hvis det synes nødvendigt for den erhvervsmæssige virksomheds formål. Heri ligger, at det ikke er nok blot at ønske en højere forretning af virksomhedens overskudslikviditet. Sælgerfinansiering i forbindelse med salg af virksomhedens aktiver er accepteret, såfremt sælgerfinansieringen sker på sædvanlige markedsvilkår, det vil sige, under samme betingelser, som en tredjemand i den givne situation kunne have opnået tilsvarende sælgerfinansiering. I praksis er anfordringsgældsbreve blev underkendt som værende sædvanlige. Ligeledes er sælgerfinansiering, hvor sælgerfinansieringen udgør en for stor andel af købesummen. Indtil videre er der kun set eksempler på op mod 30 % af virksomheden, 16 / 26

17 som er accepteret som sælgerfinansiering. Sælgerpantebrevet skal desuden være med en fastsat rente og afviklingsvilkår. Ejet via interessentskab Et lån fra interessentskabet vil som udgangspunkt blive ført på kapitalkontoen i selskabet. Som udgangspunkt er det interessentskabskontrakten som bestemmer, om der er mulighed for at låne i interessentskabet ved uens kapitalkonti, og om et sådan lån i så fald skal forrentes. Afhængigt af, hvilket skattemiljø den enkelte interessent driver virksomheden i vil det have en skattemæssig konsekvens at anvende låneprovenuet privat. Der henvises her til betragtninger under personligt ejet. Ejet via kapitalselskab (A/S, ApS og IVS) Udlån/sikkerhedsstillelse for hovedaktionæren Et kapitalselskab må i henhold til selskabsloven yde lån og stille sikkerhed for kapitalejere, såfremt følgende betingelser er opfyldt 5 : 1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Hvis lånet er ydet i uoverensstemmelse med betingelserne, skal lånet tilbagebetales til selskabet med en årlig forrentning, svarende til renten, som er fastsat efter 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling med et tillæg på 2 % 6. Et selskabsretligt ulovligt aktionærlån straffes med bøde 7. Opretholdes det ulovlige aktionærlån, straffes dette desuden med yderligere bøder. Desuagtet at lånet eller sikkerhedsstillelsen kan være lovligt i henhold til selskabsloven, vil lånet ikke være lovligt i forhold til den skatteretlige 8 vurdering. Herefter skal lånet i skatteretlig forstand betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt (ulovligt aktionærlån) og skal beskattes som enten løn eller udbytte til den skattepligtige. Hvis lånet er lovligt i henhold til selskabsloven slippes der dog for den høje forrentning, som ellers skal betales i henhold til selskabslovens bestemmelser. 5 Selskabsloven Selskabsloven Selskabsloven Ligningsloven 16 E 17 / 26

18 Når et lån, som er udbetalt som skatteretligt ulovligt aktionærlån, tilbagebetales, skal det tilbagebetalte ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men tilbagebetalingen annullerer ikke beskatningen hos kapitalejeren. Det bør overvejes at få lånet repareret via en anden metode end tilbagebetaling. Det er dog værd at bemærke, at hovedaktionæren kan anvende selskabet som sikkerhed for privat gæld ved at stille kapitalandelene i selskabet til sikkerhed herfor. Der er således en friere mulighed for selskabsejere til at få lån i privaten ved at stille hele selskabet til sikkerhed end der er for virksomhedsejeren, som ikke må stille nogle af sine virksomhedsaktiver, og dermed heller ikke den samlede virksomhed, til sikkerhed for privat gæld. Udlån til andre Udlån selskaber i mellem og til tredjemand er som udgangspunkt lovligt fra selskabet. Der kan dog være tilfælde, hvor der er sådan en sammenhæng mellem hovedaktionærens private interesser og udlånet, at udlånet anses for at have gået over hovedaktionærens privatsfære og derefter videre til tredjemand. I sådanne tilfælde vil det have samme konsekvenser, som et ulovligt aktionærlån til hovedaktionæren eller dennes nærtstående. Ejet via partnerselskab Udlån til hovedaktionæren Et partnerselskab må i henhold til selskabsloven yde lån og stille sikkerhed for kapitalejere, såfremt følgende betingelser er opfyldt 9 : 1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Hvis lånet er ydet i uoverensstemmelse med betingelserne, skal lånet tilbagebetales til selskabet med en årlig forrentning, svarende til renten, som er fastsat efter 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling med et tillæg på 2 % 10. Et selskabsretligt ulovligt aktionærlån straffes med bøde 11. Opretholdes det ulovlige aktionærlån straffes dette desuden med yderligere bøder. 9 Selskabsloven Selskabsloven Selskabsloven / 26

19 Hvis beskatningen sker i virksomhedsordningen og det er et lån til de øvrige virksomheder beliggende i virksomhedsordningen, skal kapitalejeren påse, at selskabslovens bestemmelser er opfyldt, mens hvis lånet er til privat anvendelse, skal selskabslovens bestemmelser ligeledes være opfyldt, men vil samtidig være at betragte som en hævning i virksomhedsordningens hæverækkefølge, da det ikke er muligt at låne fra en virksomhedsordning. I øvrigt henvises til bemærkningerne vedrørende personligt ejede virksomheder samt Måske er partnerselskabet det helt rigtige for dig? Læs her Udlån til andre Måske er partnerselskabet det helt rigtige for dig? Læs her Ejers lån til virksomheden Personligt ejet Ligesom det som udgangspunkt ikke er muligt at låne fra en personligt ejet virksomhed, er det heller ikke muligt at låne til virksomheden. Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen vil et lån til virksomheden enten blive anset som værende et indskud på indskudskontoen, som først kan hæves igen, når hæverækkefølgen tillader dette. Alternativt kan lånet også indsættes på mellemregningskontoen og kan hæves igen, når det ønskes. Mellemregningskontoen bliver ikke forrentet og fragår i øvrigt kapitalafkastgrundlaget. Det er således ikke et egentlig lån. Alternativt kan ejeren undlade at hæve det fulde overskud som han lader beskatte. Et sådan uhævet beskattet overskud vil indgå på kontoen hensat til senere hævning, som i øvrigt behandles ligesom mellemregningskontoen. Ejet via interessentskab Ved interessentskaber gælder som udgangspunkt samme betragtning, som for personligt ejede virksomheder. Hvis den anden interessent er nærtstående i henhold til kursgevinstloven 14, stk. 2, gives der ikke fradrag et tab på fordringen. Som nærtstående betragtes et selskab, hvor den skattepligtige betragtes som hovedaktionær samt den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn og disse ægtefæller eller dødsboer. Bemærk dog, at kursgevinstlovens 17 kan medføre en ret til tab på fordringen, hvis fordringen betragtes som opstået i forbindelse med den erhvervsdrivendes erhvervsmæssige drift af virksomheden og ikke har karakter af et direkte udlån 12. Der kan være aftalt en forrentning af et lån til interessentskabet, men skatteretligt kan det udelukkende være den halvdel, som i princippet udlånes til den anden interessent, som betragtes som forrentning. For- 12 Se f.eks TfS Ø, hvor ægtefællers kreditgivning til hinanden ansås for erhvervsmæssigt begrundet. 19 / 26

20 rentning af den udlånenes egen halvdel af udlånet, betragtes som en aftale om overskudsfordeling fra interessentskabet. Ejet via kapitalselskab Udlån til sit eget kapitalselskab finder ofte sted i praksis. Udlånet skal som udgangspunkt være ydet på markedsvilkår, jf. ligningslovens 2 b, og skal i henhold til selskabslovens regler være skriftlig. Er selskabet ikke i stand til at betale renterne på lånet, kan det have den konsekvens, at långiver bliver beskattet af en rente, som der aldrig udbetales, og vil ikke have fradrag for tab på den yderligere fordring som opbygges. I stedet for renten kan det vælges at indbygge en overkurs, som lånet kan indfries til, herved undgås den løbende beskatning samt det manglende fradrag, hvis fordringen fortabes. Såfremt midlerne, som udlånes til selskabet, er beliggende i virksomhedsordningen skal udlånet i henhold til virksomhedsordningens praksis kunne betragtes som et erhvervsmæssigt udlån for ikke at udgøre en hævning i virksomhedsordningen. Hvis ikke der er sammenhandel med selskabet, vil udgangspunktet være, at et udlån fra virksomhedsordningen aldrig kan finde sted. Hvis ejeren lider et tab på fordringen på selskabet vil dette ikke være fradragsberettiget jf. kursgevinstlovens 14, stk. 2. Man skal dog være opmærksom på kursgevinstlovens 17, hvorefter vederlagsfordringer alligevel kan fradrages. Denne bestemmelse gælder dog ikke direkte for udlån, men fordringer opstået i forbindelse med den erhvervsdrivendes erhvervsmæssige drift af virksomheden. Vær opmærksom på, at såfremt fordringen ikke er indgået på sædvanlige betalingsvilkår m.v., så kan vederlagsfordringen overgå til at blive en almindelig fordring, som kursgevinstlovens 17 ikke finder anvendelse på. I stedet kan det vælges, inden selskabet bliver nødlidende, at konvertere fordringen til kapitalandele i selskabet, således at der i stedet opnås et fradragsberettiget tab på kapitalandelene. Hvis selskabet er nødlidende på tidspunktet for fordringens konvertering skal fordringen kursfastsættes til dens reelle værdi på konverteringstidspunktet, hvilket vil nedsætte de nye kapitalandeles anskaffelsessum og dermed det fradragsberettigede tab på disse, hvis selskabet lukkes. Ejet via partnerselskab Der henvises her til Måske er partnerselskabet det helt rigtige for dig? Læs her Selskabslovens regler om skriftlighed gælder også her. Ligeledes gælder kursgevinstlovens regler om tab på fordringer til nærtstående. Så hvis de øvrige selskabsdeltagere er nærtstående vil et tab på fordringen mod disse ikke være fradragsberettiget. SKATTERETLIGE BETRAGTNINGER Indledning Skatteretlig kan den personligt ejede virksomhed, interessentskabet og partnerskabet beskattes efter tre forskellige ordninger; beskatning efter personskattelovens regler, beskatning efter kapitalafkastordningen og beskatning efter virksomhedsordningen, medmindre virksomheden er omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i så fald, kan indkomsten udelukkende beskattes efter de regler, som gælder for denne type virksomhed. 20 / 26

21 I stedet for opdelingen mellem personligt ejet, interessentskab og partnerselskab, vil der nedenfor kun blive beskrevet de tre forskellige ordninger, som disse kan vælges at blive beskattet i og der vil kun nævnes, hvis der er forskelle i behandlingen mellem de forskellige ejerformer. Kapitalselskaber er skatteretligt selvstændige personer og beskattes efter selskabsskattelovens regler. Behandling af overskud Personligt ejet Beskatning efter personskattelovens regler Ved beskatning efter personskattelovens regler opgøres virksomhedens overskud efter nettoindkomstprincippet skattepligtige indtægter fratrukket fradragsberettigede udgifter. Alle udgifter og indtægter, som er kapitalindkomst, beskattes som dette. Virksomhedens overskud anføres hvert år fuldt ud på selvangivelsen. Beskatning efter kapitalafkastordningen Kapitalafkastordningen er som udgangspunkt en forenklet version af virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen kan der hvert år beregnes et kapitalafkast ud fra virksomhedens kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkastgrundlaget udgøres af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver, men der ses bort fra de fleste finansielle aktiver. Der tages ikke hensyn til virksomhedens gæld. Kapitalafkast gives som grundlag for en skematisk beregnet kompensation for den lave fradragsværdi af virksomhedens renteudgifter. Kapitalafkastet flytter således noget indkomst fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten. Det vil som udgangspunkt være en fordel i at anvende kapitalafkastordningen fremfor de almindelige regler i personskatteloven. Det er en betingelse for at anvende kapitalafkastordningen, at virksomheden skatteretligt betragtes som erhvervsmæssig. Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af: Den positive personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed Den samlede negative nettokapitalindkomst Den personlige indkomst opgøres før renter, men efter afskrivninger. Herfra trækkes så kapitalafkast, som tillægges kapitalindkomsten i stedet. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen har den erhvervsdrivende desuden mulighed for at anvende konjunkturudligningsordningen, hvorefter et overskud kan beskattes foreløbig med en konjunkturudligningsskat på 22 %. Anvendelse af konjunkturudligningsordningen kræver, at der indsættes et beløb på en særlig konjunkturudligningskonto. Ved hævning herfra medregnes hævningen med tillæg af den foreløbige konjunkturudligningsskat til den personlige indkomst, mens den foreløbigt betalte konjunkturudligningskat modregnes årets skattebetaling. Beskatning efter virksomhedsordningen I virksomhedsordningen opnås som udgangspunkt følgende fordele: 21 / 26

22 Kapitalindtægter og udgifter i virksomhedsordningen medregnes til den personlige indkomst, der opnås således fuld fradragsværdi af virksomhedens renteudgifter Der er, såfremt der ikke er sikkerhedsstillelser fra før d.11. juni 2014 eller en negativ indskudskonto, mulighed for opsparing af årets overskud mod en foreløbig beskatning på 22 %. Der er carry-back så tidligere års opsparet overskud kan modregnes årets underskud. På den måde er en opsparing en likviditetshjælp i underskudsår, idet den foreløbige betalte virksomhedsskat udbetales i underskudsår. Underskud modregnes, såfremt der ikke er opsparet overskud, i ejerens anden indkomst og herefter i ægtefællens indkomst. Der beregnes et kapitalafkast fra virksomheden ud fra virksomhedens kapitalafkastgrundlag. Overskud opspares enten i virksomhedsordningen eller beskattes som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Ejet via kapitalselskab Selskabets overskud beskattes med en selskabsskat på 22 %. Der er for ejeren mulighed for at anvende kapitalafkastordningen for aktier og anparter. Denne ordning giver den skattepligtige mulighed for at få fradrag i den personlige indkomst for en del af eller hele renteudgiften til køb af aktierne/anparterne. Dette sker ved, at der beregnes et kapitalafkast, som fragår i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten for ejeren af kapitalandelene. Kapitalafkastet er ikke betinget af egentlig renteudgifter og heller ikke begrænset til sådanne, men der er en række andre betingelser, som skal være opfyldt for, at ordningen kan anvendes. Udbetaling af selskabets overskud fra kapitalselskabet kan ske som en kombination af udbytte og lønindkomst. På den måde sikres, at den lave progressionsgrænse for aktieindkomst også anvendes. Desuden kan der udbetales kautionspræmie, hvis der kautioneres for selskabets gæld og renter hvis der er udlån til selskabet. Kapitalafkastordningen for aktier og anparter vil også, under visse betingelser, kunne anvendes. Dermed er der også mulighed for at få konverteret noget indkomst til kapitalindkomst. Behandling af underskud Personligt ejet Beskatning efter personskattelovens regler Underskud modregnes i anden indkomst fra ejeren eller ægtefællen eller fremføres til senere indkomstår. Beskatning efter kapitalafkastordningen Underskud modregnes i anden indkomst fra ejeren eller ægtefællen eller fremføres til senere indkomstår. Beskatning efter virksomhedsordningen Hvis der er opsparet overskud Underskuddet vil medføre en tvangshævning af det opsparede overskud. Den foreløbige virksomhedsskat, som er indbetalt vil i denne forbindelse blive udbetalt og hermed hjælpe med likviditeten i virksomheden. (carry back) Hvis der ikke er opsparet overskud 22 / 26

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Vejledning. omdannelse af virksomhed

Vejledning. omdannelse af virksomhed Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Forældrekøb Skat Tax

Forældrekøb Skat Tax Forældrekøb Skat 2017 Tax 2 Forældrekøb Forældrekøb og omvendt forældrekøb skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den i gave til barnet 2. Barnet

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 3 - Generationsskifte af minkfarm til nær medarbejder med succession

EJERSKIFTE. Scenarie 3 - Generationsskifte af minkfarm til nær medarbejder med succession Scenarie 3 - Generationsskifte af minkfarm til nær medarbejder med succession Scenarie 3 - Generationsskifte af minkfarm til nær medarbejder med succession Salg til en nær medarbejder med succession er

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

HVAD ER ET PARTNERSELSKAB (P/S), OG HVAD ER FORDELE/ULEMPER VED SELSKABET?

HVAD ER ET PARTNERSELSKAB (P/S), OG HVAD ER FORDELE/ULEMPER VED SELSKABET? HVAD ER ET PARTNERSELSKAB (P/S), OG HVAD ER FORDELE/ULEMPER VED SELSKABET?... 1 1.1 SELSKABSRETLIGT... 1 1.2 SKATTERETLIGT... 2 OVERSKUDSFORDELING... 2 UNDERSKUDSFORDELING... 2 SELSKABSDELTAGEREN ANSES

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen,

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen, SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen Sonja Sørensen, sos@lmo.dk Kirsten Cato Jensen, kcj@lmo.dk Punkter, vi skal omkring Renteswap Status på, hvordan praksis

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Optimering af skat ved salget

Optimering af skat ved salget Optimering af skat ved salget Tidspunktet for salget Dyr på ejendommen uden beholdningsregnskab Fordeling af overdragelsessummen Skattefri del Personlig indkomst Kapitalindkomst Flere ejendomme rækkefølge

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Udnyt skattereglerne Nyt og aktuelt

Udnyt skattereglerne Nyt og aktuelt Udnyt skattereglerne Nyt og aktuelt På programmet er: Udvalgt nyt fra finansloven: Bo- og gaveafgiften sænkes ved overdragelse af familieejede virksomheder Registreringsafgiften for biler sænkes Optimer

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE. Scenarie 4 - Familiehandel ved salg af minkfarm

GENERATIONSSKIFTE. Scenarie 4 - Familiehandel ved salg af minkfarm Scenarie 4 - Familiehandel ved salg af minkfarm Scenarie 4 - Familiehandel ved salg af minkfarm Ved en familiehandel kan man med fordel benytte skattereglerne om succession. Man har mulighed for succession,

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder VIDEN OM Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder Til egenkapitalreserverne stilles en række regnskabsmæssige og selskabsretlige krav, som nærmere bestemmer reservernes restriktioner og muligheder. REVISION

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere