Først og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning".

Transkript

1 1 - Ulfborg Skole, Skolebestyrelsen Høring vedrørende etablering af Landsbyordninger Skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Først og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning". Vi vil forsøge at svare på de principielle spørgsmål i at have en organisation mellem skole og børnehus i Ulfborg. Vi kan godt se fordele ved et samarbejde/en organisation, hvor skole og børnehus har en fælles ledelse. Vi mener derfor, at der godt kan etableres en form for ordning. En fællesordning for Ulfborg by, hvor skole og børnehus er forbundet på en måde, der ligner en landsbyordning, vil kunne opnå en række muligheder for et samarbejde omkring drift af indkøb, vedligehold og sammenhæng i børnenes liv fra 0 16 år. For selvforståelsen blandt ansatte og forældre giver det også god mening at have ledelsen placeret lokalt, så Ulfborg Børnehus ikke ledes fra Holstebro. For arbejdsmiljøet og for brugere af Ulfborg Børnehus tænker vi, at en fællesordning vil have særlig stor betydning, da vi dermed sikrer en lokal forankring af tilbuddet. Der har gennem flere år været et godt samarbejde og skabt en kultur mellem Ulfborg Børnehus og Ulfborg Skole om overgangen fra institution til skole. Vi har to grundlæggende kommentarer til denne høring: For det første synes vi, at det vil være uhensigtsmæssigt at kalde Ulfborg for en landsby, da Ulfborg er betegnet som en centerby. For det andet synes vi, at det af flere grunde er problematisk at skulle slå to bestyrelser sammen til en. I den forbindelse har vi to forslag: 1. Der etableres en ordning for Ulfborg Skole og Børnehus, der minder om landsbyordningen, men som hedder noget andet eksempelvis en Centerbyordning. Derved stiller vi os ikke i vejen for, at der kan gennemføres en masterplan for vores område Der gives tilladelse til at Ulfborg Skole og Ulfborg Børnehus etablerer en bestyrelsesordning, som giver mulighed for, at vi kan fastholde to stærke bestyrelser.

2 2 Ad 1. Vi betragter Ulfborg Skole som en stor skole. Den ligger med sit nuværende og kommende elevtal over den øvre grænse for, hvad man i Folkeskolelovens 55 lægger op til, at Landsbyordningen kan omfatte. Dags dato er der indskrevet 325 elever på Ulfborg Skole inklusiv specialeleverne. Skolens rolle for oplandet som både overbygningsskole og som skole med en række specialklasser, mener vi også må berettige til, at skolen ikke kan kaldes for en landsbyskole. I skolebestyrelsen tager vi det meget alvorligt, at vi signalerer overfor hele området og oplandet, at Ulfborg er en samlende centerby og en samlende skole. Vil vi fortsat have at børn og voksne i Torsminde, Sdr. Nissum, Vemb og Staby m.fl. opfatter, at Ulfborg også tager og føler ansvar for dem såvel som for Ulfborg by. Det ansvar er naturligt i relation til byens størrelse, historie, skolen med dens overbygning og specialtilbud, lægehuset, stationen, biblioteket og mange andre forhold, og det ansvar ønsker vi fortsat både at støtte op om og signalere ud ad til. Vi vil være med til at skabe en sammenhængskraft for området. Vi mener, at man ikke vil forvente denne form for ansvar i en by, der beskriver sig selv som en landsby. Så også for at fastholde et sammenhold i området og en selvforståelse som en by, der har et ansvar overfor et større område, vil vi gerne foreslå at betegnelsen landsby ikke skal bruges om Ulfborg. Ad 2. Vi har brug for både at være en god og velfungerende skole og ditto børnehus, der kan løfte vore opgaver, så som tilsynsopgaven og udvikling af gode sunde principper for både Ulfborg Børnehus og Ulfborg Skole. Derfor vil vi gerne have lov til at beholde de gode kræfter, der lægger meget energi i at få lavet et ordentligt stykke bestyrelsesarbejde. Her spiller det igen ind at skolens størrelse og mange funktioner, allerede nu giver et stort arbejdspres på bestyrelsen. Derfor mener vi, at det ikke vil være konstruktivt at sænke antallet af forældrerepræsentanter fra 7 til 4, eller at slå de to bestyrelser sammen til én. Vi ønsker, at der fortsat er en bestyrelse hvert sted. De to bestyrelser vil arbejde hver for sig i spørgsmål, der vedrører deres område, og bestyrelserne vil arbejde sammen om emner, hvor der er overlappende interesser. Vi er af den opfattelse, at begge bestyrelser er velfungerende, og at opbakningen også skyldes, at det opleves relevant og nært at deltage i bestyrelsesarbejdet. Hvis der blev etableret en bestyrelse, der med 3+4 forældrerepræsentanter, skulle dække alt fra snot og bleer til afgangsprøver og specialundervisning, så mener vi, at en del af arbejdet vil føles irrelevant, hvilket kun vil svække opbakningen til tilbuddet / skolen og til bestyrelsesarbejdet. Vi vil derfor indtrængende opfordre udvalget til at give os mulighed for at fremlægge en lokal styrelsesordning for skole og børnehus, som selvfølgelig også formelt kan godkendes af udvalget og byådet.

3 forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? forhold til en ændret ledelsesstruktur? Det er bestyrelsens indtryk at ledelsen på skolen, og særligt skolelederen, allerede nu har store arbejdsmængder og lange arbejdsdage. Vi vil derfor være meget opmærksomme på, at ledelsen formår at uddelegere ledelsesopgaverne sådan, at selve arbejdsmængden ikke stiger. Vi tænker, at forvaltning og udvalg vil være opmærksom på dette også. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi henviser til omtalen i første ramme af høringsskabelonen, hvor vi som punkt 2 beskriver ønsket om at have en styrelsesordning, der kan omfatte to bestyrelser. Vi mener også, at man skal passe på med at gøre pædagoger til pædagoger, forstået på den måde, at selv om uddannelsen har en bred anvendelse, så har den enkelte pædagog lavet et bevidst valg omkring sit arbejdsområde og sit arbejdsliv. Man skal derfor også være særlig opmærksom på denne faggruppe og ikke mindst være yderst forsigtig med at flytte disse ansatte fra ét arbejdsområde til et andet. På vegne af skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole Peter Leth Formand for skolebestyrelsen 3

4 2 - Ulfborg Skole, L-MED Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: L-MED Ulfborg Skole ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? Vi kan ikke tilslutte os navnet Landsbyordning, da Ulfborg ikke er en landsby. Vi tænker, at det sender et meget dårligt signal om byens størrelse og muligheder. Vi ønsker i stedet at signalere, at Ulfborg er en centerby, hvor der er mange muligheder for børn og unge. Skolen tilbyder både overbygning, specialklasser og special- SFH. Ord og italesættelse skaber virkelighed og danner mening, så derfor peger vi på, at ordningen i Ulfborg i stedet kaldes for en Centerbyordning skolens og dagsinstitutionens størrelse taget i betragtning. Ulfborg Skole har lige nu 325 elever inklusiv specialeleverne. Det vil gøre Ulfborg mere attraktiv som bosætningsby. Der vil blive helhed og sammenhæng omkring børneområdet i Ulfborg by ved at etablere ordningen. Det giver mange muligheder for administrativ og pædagogisk samdrift. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH muligheder/ udfordringer ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Lettere overgange mellem daginstitution og førskolegruppen. Vi kan benytte hinandens faciliteter. Kompetenceudvikling, hvor det giver mening Fælles kalender og koordinering Fælles pædagogiske arrangementer Fælles sekretariat Fælles pedel Børnehaven kan udnytte mulighederne i kompetencecenteret på skolen Danne faglige netværk Fælles pædagogisk linje fra 0 16 år 4 Det kan være en udfordring, at skole og daginstitution ligger på to forskellige matrikler med en meget befærdet hovedvej imellem. Det kan være en udfordring, at det er to forskellige

5 ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? kulturer, der skal samarbejde. En mulig udfordring kan være, at skolelederen vil være mindre til stede på skolen, og dermed mindre tilgængelig for medarbejderne. Måske vil der være flere møder i forvaltningsregi. Her er transporttiden ikke ubetydelig. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi peger på en model, hvor bestyrelsesmøderne i fællesbestyrelsen struktureres på følgende vis: 1. Møde med Ulfborg Børnehus repræsentanter 2. Fællesmøde for den samlede fællesbestyrelse 3. Møde med Ulfborg Skoles repræsentanter IT-systemerne i dagtilbud og på skoleområdet er forskellige. MED-møderne kan struktureres på samme vis, som beskrevet fællesbestyrelsen. På MED-udvalget ved Ulfborg Skole vegne Den 7. september 2016 Lise Graversen Skoleleder 5