DUS-Udviklingsplan 2010
|
|
- Augusta Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DUS-Udviklingsplan 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og rammesætning.... s Musik, leg og bevægelse... s Idræt og bevægelse s Center for 3.klasserne.... s Friluftsliv og natur.. s Integration. s Arkaden (PlayStation, pool, mm.)... s Hobby og Café-Hobby. s Afslutning s. 8 1
2 1. Indledning og rammesætning Nu foreligger den 3. og reviderede udgave af vores DUS-Indholdsplan. Vi vil fortrinsvis benævne den udviklingsplan, idet et nøgleelement for vores forståelse af institutionen er udvikling og fremadrettethed. Denne gang tilstræber vi en forenkling af såvel udviklingsplanens fysiske fremtoning samt dens indhold. Vi vil skære kraftigt i antallet af sider og vi vil ligeledes indholdsmæssigt gøre planen mere enkel. Det er meningen, at den skal kunne læses af alle, forældre, ansatte, lærere, forvaltning og politikere, men den henvender sig først og fremmest til daglige brugere eller interessenter i vores DUS. Også denne gang har vi haft nedsat et udvalg, der i tråd med fagligt motiverede tiltag og hensyntagen til nye pædagogiske strømninger, samler op og udstikker kursen for vores DUS de kommende år. Planen skal derfor både afspejle DUS, som den fremstår i dag, og DUS som den er på vej til at blive. I vores DUS tror vi på, at alle børn er kompetente. Alle har ret til et godt børneliv og alle skal mødes af nærværende voksne. Nøgleordet her er anerkendelse. Lige meget hvor uhensigtsmæssigt eller hidsigt, sågar voldeligt, barnet opfører sig, findes der en bagvedliggende årsag eller ønske om ændring. Ingen børn er onde blot for at være det. Tværtimod. Vores børnesyn er derfor anerkendende, relationelt og professionelt. Vi skal konstant søge løsninger i den tætte dialog med børn og fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Det er ganske enkelt en forudsætning for at være ansat hos os. En vedvarende tro på, at alle agerer efter de omstændigheder man er i og at man derfor kan ændre opfattelser ved at arbejde med relationen til den enkelte. Vores fokus retter sig mod den anerkendende relation. Hvem husker ikke hvordan enkeltpersoner ændrer vores liv? Det kan være en inspirerende lærer, der formår at få en skoletræt teenager til at ville lære igen, eller en idrætstræner der motiverer og ser et talent i én, som man ikke vidste man havde. Ligeledes med pædagoger i vores DUS. Vi skal søge kreativiteten og mulighederne i hvert enkelt barn. Det er vores kerneopgave. Vores DUS er stadig opbygget i funktioner, men vi prøver i øjeblikket at inspirere til flere tilgange. Personalet er ikke umiddelbart låst til en enkelt funktion, men kan tilmelde sig andre aktiviteter på andre funktionsområder. Hensigten er at gøre institutionen mere fleksibel, sikre et mere naturligt flow samt hindre, at personalet føler sig stavnsbundet i de enkelte områder. Denne afvejning af personaleressourcer, som stadig bygger på en frivillig tilgang præget af forkærlighed og interesser, kommer naturligvis børnene til gode. De ser andre pædagoger i uvante aktiviteter, der skabes nye relationer mellem både børn og voksne samt børn/børn, og der igangsættes nye og anderledes aktiviteter, som den pågældende pædagog har en interesse i. Det generer overskudstænkning hele vejen rundt. Vore aktivitetsområder er stadig de samme, de bemandes bare anderledes. Vi har ikke set nogen grund til at ændre på de nuværende funktioner, for vi oplever, at børnene elsker og bruger disse meget flittigt. Vi har stadig musik, café, sport, spil og medier, hobby, udeliv, alrum og 3.kl.center. Der gives stadig mange oplevelser i de enkelte afsnit, som gør en positiv forskel i børnenes hverdag. Der er stadig noget at hente i, at kunne navigere rundt i aktivitetsområderne. Der skabes stadig mange relationer og kammeratskaber på tværs af klasse og årgang. Vores indskoling er stadig i top blandt Aalborg Kommunes mange folkeskoler. Der er et langvarigt og meget indgående lærer-pædagog kendskab på skolen. Det giver tryghed blandt vore børn. Det nyeste tiltag er O-lektioner, hvor pædagoger i to ugentlige lektioner har eneansvaret for klassen. De obligatoriske temaer eller pensum i disse timer er trivsel, sundhed, bevægelse og social træning, ting som pædagoger er uddannet til og varetager på bedste vis. Vi oplever, at både børn og voksne får et stort udbytte af disse timer og er glade for ideen. Vi håber, at vi med denne udviklingsplan endnu gang kan synliggøre for alle interesserede, hvilken levende og dynamisk DUS vi er. Planens 6 kernepunkter er pejlemærker for os, som fortæller hvordan børnene udvikler sig personligt, socialt, motorisk, kulturelt, kommunikativt og sprogligt. Det skal pointeres, at vi skal være i stand til at se det enkelte barn, de individuelle færdigheder og kvaliteter for at kunne skabe holdbare og værdifulde relationer. Samtidig har vi en forpligtelse til at integrere børn i fællesskaber og se deres sociale evner og forcer i en større optik. Dét er netop kerneopgaven i DUS: at have øje for det enkelte barn samtidig med, at man kan overskue grupper, fællesskaber og sammenhænge. Jeg har en klar formodning om at udviklingsplanen er blevet mere læseværdig, bl.a. fordi den er blevet afkortet og præciseret. Jeg håber, at den giver et godt billede af vores institution her i God læsning, Brian Klitgaard DUS-fællesleder DUS-Filstedvej, august
3 2. Musik, leg og bevægelse At udøve og udfolde sig til musik er en universel udtryksform, som bidrager til samhørighed og fællesskab blandt mennesker. Musikudfoldelse rummer alle følelser, og alle kan deltage på hver deres niveau. Blandt andet derfor er det et enestående redskab til at styrke børns personlige og sociale udvikling, og dermed bidrage til større livsglæde og livskvalitet. Med afsæt i de fysiske rammer vi har i vores musiklokale og i kraft af voksne med alsidige kompetencer indenfor musik, leg og bevægelse er det vores overordnede mål, i fællesskab med andre børn at tilbyde børnene mulighed for personlig og social udvikling gennem musik, leg og bevægelse. Vi har derfor valgt at have fokus på at skabe nogle rammer, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig igennem musik, leg og bevægelse og hvor de møder glade voksne der er engagerede og inspirerende og som formår at indgå i en god og anerkendende relation. I musik er der plads til alle børn. Derfor planlægger og tilbyder vi aktiviteterne så alle kan deltage med de forskellige forudsætninger og kompetencer de besidder. Gennem musik, leg og bevægelse styrker vi børnene i allerede eksisterende venskaber, samtidig med at det åbner op for og giver mulighed for nye venskaber på tværs af både klasse/r og årgang. Vi understøtter det enkelte barns selvtillid og selvværd, og vi mener at glæden og lysten danner grundlag for barnets videre personlige og sociale udvikling. For at hvert enkelt barn føler og oplever glæde er det vigtigt at barnet oplever at det det gør, betyder noget for en selv og for andre. Dette understøtter vi blandt andet ved at veksle mellem planlagte og spontane aktiviteter. Vi støtter børnene i at indgå i et forpligtende fællesskab og være ansvarlige i forhold til dette, samtidig med at vi byder dem velkomne med de ideer, de selv kommer med. DUS-Filstedvejs mål for musik, leg og bevægelse er: At inspirere og motivere børnene til personlig og social udvikling gennem musik, leg og bevægelse, at opmuntre børnene til at indgå i et legende fællesskab, at styrke børnene både individuelt og i fællesskabet og, at lære børnene at vise hensyn og give hinanden plads. Grundlæggende vil vi gennem musik, leg og bevægelse give børnene en oplevelse af: Jeg kan vi kan. I løbet af året har vi eksempelvis følgende planlagte aktiviteter: DUS-MINI KOR for 0-1.kl. Scenen er din Café-aften, to gange om året. Luciaoptog, nisse- og englekor. Dans for 1. og 2. klasse. Forskellige konkurrencer: hula-hop og sjipning. Stomp. Musik, leg og bevægelse, både for DUS-børn og A-NEX-børn (centerklasserne). 3. Idræt og bevægelse Idræts- og bevægelsesaktiviteter er højt prioriteret i vores DUS, og det er der flere årsager til. Først og fremmest vil vi som DUS-ordning gerne medvirke til at sikre børnene en sund og aktiv hverdag hvor idræt og bevægelse er et væsentligt omdrejningspunkt, og hvor vores indsats skal ses som et både vigtigt og nødvendigt supplement til skolens idrætstimer og legepatruljer. Det er også vores intention at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger og folkeskoleloven. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge bevæger sig med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen og med høj intensitet yderligere mindst minutter to gange om ugen for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 3
4 Siden 1. august 2009 har det i folkeskoleloven været pålagt alle skolefritidsordninger at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i forhold til at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Som skolefritidsordning har vi også en formel forpligtelse til at tage et medansvar for at forebygge inaktivitet og overvægt blandt børnene. Op mod hver femte barn vejer for meget, og de overflødige kilo har både fysiske og psykiske konsekvenser. Overvægt i barndommen øger risikoen for alvorlige sygdomme senere i livet, og overvægtige slås ofte med lavt selvværd og er ekstra udsatte for at blive mobbet og udstødt af fællesskabet. Det er påvist i undersøgelser, at inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme end børn der bevæger sig meget, og at fysisk aktive børn i større omfang end inaktive er fysisk aktive også som voksne. Vi tror med andre ord på, at hvis et barn har gode oplevelser med bevægelse som en naturlig del af hverdagen, så øger vi chancen for at det også vil dyrke en eller anden form for sport i voksenlivet. Bevægelse kan altså betragtes som en naturlig og grundlæggende forudsætning for børns motoriske og fysiske udvikling, og i forbindelse med bevægelseslege og bevægelsesaktiviteter kan vi desuden påvirke børnenes selvopfattelse, selvværd, selvtillid og sociale kontakter i positiv retning. Bevægelse i hverdagen har derfor stor betydning for børnenes fysiske og mentale sundhed. Som DUS råder vi over gymnastiksal, hal, torvet, og har gode udenomsarealer med sportsplads, ramper, boldbane, skolegård, legeplads, bålhytte, bålplads og grønne områder. Det er faciliteter, som giver børnene rum og rige muligheder for deltagelse i såvel formelle som uformelle fysiske aktiviteter og lege. Hver dag, når børnene møder ind i DUS, bliver de mødt af et engageret personale, som inviterer og motiverer til deltagelse i fysisk aktive fællesskaber. Som medarbejdere er vi bevidste om vores rolle som aktive identifikationsmodeller, går foran og viser med ord, krop og handling, at deltagelse i idræt, leg og bevægelse er både sjovt, sundt og højt prioriteret. Nogle gange deltager vi ikke for i stedet at iagttage børnene og deres interaktioner og være tilgængelige for de børn, som måske lige har behov for at træde ud af aktiviteten og skal hjælpes lidt. Vi prøver at afstemme vores fysiske aktiviteter efter børnenes interesser og deltagelsesmuligheder ud fra mottoet keep it simple, hvilket betyder, at aktiviteterne skal være genkendelige, udfordrende, nemme at deltage i og kan rumme børn med vidt forskellige forudsætninger. Meningen er at få skabt en sund, sammenhængende og fysisk aktiv lærings- og samværskultur for og med børnene, hvor det overordnet handler om, at de i trygge og stabile rammer skal lære at mestre hverdagen og hverdagsrelationerne via medbestemmelse, ansvar og frivillig deltagelse, ud fra en teori om, at indsigt og handlekompetence primært skabes ved aktiv deltagelse i social praksis. Vi ønsker at samværet med og blandt børnene skal være kendetegnet af respekt, anerkendelse og god omgangstone. Vores bevægelsesaktiviteter er tænkt og udvalgt til at repræsentere et bredt idrætsbegreb, hvilket betyder, at bevægelsesaktiviteterne i varierende grad indeholder elementer af leg, sport, gymnastik, dans samt udeaktiviteter og har kropslighedens mange dimensioner i fokus. Vi tilbyder i løbet af et skoleår aktiviteter som fodbold, hockey, pool, bordtennis, airhockey, bordfodbold, jakkolo, basketball, svømning, skøjtehal(oktober-april), crossbane, hoppepude (april-oktober), airtrack, mooncars, håndbold, badminton, dans til musik, bounceball, skaterbikes, løbehjul med 4 hjul, bue og pil, free-walker, redskabsbaner, olympiadedag, fangelege, kamplege, reaktionslege, stafetlege, leg med småredskaber (sjippetov, hulahopring, hinkesten, frisbee, bolde, ærteposer) og deltagelse i Aalborg-Turneringen (fra okt.-april; DUSordninger i Aalborg Kommune dyster mod hinanden i disciplinerne: hockey, jakkolo, pool, basketball og skumfodbold). Målsætninger: At børnene er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag. At børnene har lyst til at lege og bevæge sig ude. At børnene er bevægelsesglade og i god trivsel. At børnenes kropslighed udfordres på det fysiske, motoriske, emotionelle, kognitive og det sociale plan. At børnenes handlekompetence styrkes i forhold til at kunne deltage i og mestre en aktiv og sund hverdag. 4
5 4. Center for 3.klasserne Vores mål med et center for 3. klasserne er at skabe en base, hvor de ældste børn i Dus kan udvikle sig personligt og socialt i fysiske rammer, hvor de kan føle sig trygge og have lyst til at opholde sig sammen med deres kammerater. Vi lægger vægt på gensidig respekt, ansvar og selvhjulpethed hos børnene. Målet med dette er at gøre børnene parate og rustet til overgangen fra Dus til Juniorklubben, som vi har et overleveringssamarbejde med. Børn i 9-10 års alderen begynder at opleve et større behov for selvstændighed, og de begynder så småt at løsrive sig fra de voksne i deres dagligdag, som dog stadig er vigtige omsorgspersoner for dem. Samværet med kammeraterne bliver endnu mere vigtigt for dem, og hvis der ikke allerede er etableret stærke venskaber er det også i denne alder det sker. Det er vigtigt for børnene at være en del af fællesskabet, og 3. klasses centeret er en base, hvor børnene har disse forudsætninger samt at de får følelsen af Jeg er ok, og du er ok, og at jeg er en vigtig del af fællesskabet. I 3. klasses-centret tilbyder vi børnene en højere grad af valgfrihed i forhold til aktiviteter og tilrettelæggelsen af deres dagligdag. 3. klasses centret er åbent for alle Dussens børn. Lokalerne er indrettet med en blanding af hyggekroge, klods- og spillerum samt bordgrupper til kreative aktiviteter. Børnene er gode til at ytre, hvad de har lyst til at lave. Blandt andet er der stor interesse i at lave kreative ting, som malerier, smykker, postkort, koge bolsjer osv. Derudover vælger mange et spil pool med både børn og voksne og de har mulighed for at spille wii og playstation. Vi oplever at børnene i 3. klasse ofte søger sammen i hyggekroge, hvor de fx leger med mobiltelefoner, hyggesnakker eller spiller et spil. Som personale er vi meget bevidste om at børnene får lov til at være sig selv; dog under opstillede sociale spilleregler. Vi kræver at børnene bruger et sprog så alle føler sig respekterede og accepterede, både børnene imellem og i forhold til voksne. Hvis der opstår konflikter, er de voksne klar med støtte og løsningsforslag hvis børnene ikke formår at løse konflikten selv. Herudover forlanger vi, at børnene behandler centrets inventar og materialer med respekt; en norm vi håber, de vil tage med sig videre i tilværelsen. Udover ovennævnte aktiviteter, som primært foregår i 3. klasses-centret, har børnene også mulighed for sport/ bevægelse i hallen samt på vores udendørsarealer, svømning, cross, ture ud af huset, deltagelse i Aalborgturnering, aftenåbning tre gange om året, en overnatning i Dus og koloni. Som afslutning i 3. klasse og Dus inviteres alle 3. klasser til Fårup Sommerland. Som grundlag for at børnene fortsat udvikler social kompetence og evnen til at kunne begå sig i et fællesskab og indgå i sociale relationer er det vigtigt, at børnene tilegner sig nogle medmenneskelige værdier. I vores daglige praksis tage vi derfor udgangspunkt i følgende: Vi vil lære børnene at udvise respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Vi vil lære børnene at være tolerante og vise hensyn. Vi vil lære børnene at alle er ligeværdige. Vi vil styrke børnenes evne for empati. Vi vil bevidstgøre børnene om vigtigheden i at kunne tilsidesætte nogle behov for at kunne indgå kompromisser. Vi vil udvikle børnenes samarbejdsevner. 5. Friluftsliv og natur Som DUS spiller vi en betydelig rolle i forhold til, at alle børn får muligheder for at få oplevelser med og blive fortrolige med uderummet, naturen og naturfænomener. Vi gør derfor jævnligt brug af natur- og udeområder som læringsrum i vores pædagogiske arbejde med børnene. Børnene er fremtidens brugere og beskyttere af naturen, og derfor vil vi gerne øge deres nysgerrighed, viden om og glæde for naturen. Vi vil gerne bibringe børnene en forståelse for, at naturen og naturresurserne er menneskets livsgrundlag, og at vi skal passe på den. Svenske og danske projekter konkluderer bl.a., at børn som opholder sig meget i naturen, har en bedre motorik, koncentrationsevne og opmærksomhed end børn, som ikke gør det. De er 5
6 fysisk stærkere og har en bedre koordinering mellem arme og ben. Børnene bliver mere kropslige og selvaktive af at opholde sig ude hvor der er god plads og fravær af støj. Uderummet og den varierede natur tilskynder i højere grad til bevægelse og fysisk aktivitet, hvilket styrker motoriske funktioner og bevægelsesmønstre. På mange skoler, således også vores, er der en voksende erkendelse af, at udeleg og naturen har væsentlige kvaliteter som udfoldelsesrum, som rekreativt rum, som læringssted, som oplevelsessted og som fantasi- og kreativitetsbefordrende rum. Vi tilbyder i løbet af året aktiviteter som lejrliv og bålmad (en til to gange om ugen), træsnit, fisketure, koloni i Bulbjerg ( klasser), og laver ture til Rebild og Rold Skov (1 gang om ugen), St. Øksø, Børnenes Bådelaug, Aalborg Zoo, stranden, Golfparken m.m. Eksempel: Børnenes udbytte ved at deltage i ture til Rebild Børnene bliver vist tillid til og betroet opgaver om fauna og dyr. De lærer om årstidernes skiften, virkningen af dette og hvordan man begår sig i naturen. Der bliver sat gang i kroppen, hovedet, fantasien og alle sanserne. Børnene bliver fortalt om emner som trolde, hekse, røvere, istiden, spøgelser, stribemis, mørkemænd og Røverknolden. De kan besøge museet, deltage i skattejagt og være sammen med dyr (dyrehold), kaste med økse, skyde med bue og pil og luftgevær, hejse flag, lave mad over bål. Børnene lærer at naturen er uforudsigelig og altid er åben, man ved aldrig helt hvilke nye oplevelser der venter en fra gang til gang. Socialt giver turene gode relationer mellem børnene indbyrdes og de deltagende voksne. Mange venskaber opstår og styrkes. 6. Integration DUS-Filstedvej er med sine 262 børn en af de store DUS-ordninger i Aalborg kommune. En del af vores indmeldte børn har en anden etnisk oprindelse end dansk, pt. 31 børn. Om barnet har en anden oprindelse end dansk gør i vores optik ikke i sig selv det enkelte barn til noget specielt, og i DUS-Filstedvej vil samtlige børn uanset kulturel baggrund eller hudfarve - blive set, hørt og forstået på en sådan måde, at barnet føler sig unik. Når vi alligevel vil nævne dem i et afsnit for sig er det fordi de er en del vores integrationsgruppe, og som er det begreb forvaltningen strukturer DUS med. Børnene bliver ved indmeldelse i DUS registreret i denne gruppe som er sammensat af børn fra mange nationaliteter, og derfor naturligt nok er børn formet af vidt forskellige kulturelle baggrunde. Denne mangfoldighed af kulturer gør børnene ligeså forskellige som de andre 231 børn der står udenfor integrationsgruppen, og dermed gør det dem svære at integrere som en fælles gruppe. Vi ser derfor ikke børnene som en stor gruppe der skal integreres, men i stedet integrerer vi dem som enkeltstående og unikke individer, der har forskellige behov for at have en spændende dag i Dussen. Integrationen vil således ligge implicit i hvad børnene foretager sig i DUS, og derfor vil aktiviteter samt relationerne til de andre børn blive det vigtigste middel til den gode integration. Mangfoldigheden af kulturer ser vi samtid som en styrke for samtlige børn i Dussen, da børn på tværs af kulturer naturligt indgår i relationer, der både giver større forståelse og respekt for hinandens forskelligheder. Det giver samtid en erkendelse af, at der bag nogle forskelligheder er mindst ligeså mange ligheder som gør at integrationen kan blive en succes. Vi mener derfor den gode relation og integration bygger på forståelse, respekt og accept af hinanden og hinandens forskelligheder. Samtlige børns forældre i integrationsgruppen vil en gang om året blive indkaldt til en statussamtale med to pædagoger fra Dussen. Samtalen tager udgangspunkt i et udarbejdet statusskema og omhandler barnets nuværende situation og udviklingspotentiale på de sociale og sproglige områder. 6
7 7. Arkaden (PlayStation, pool, mm.) Nøgleord At børnene altid kan få råd og vejledning af kompetente voksne. At børnene her kan spille computerspil i et inspirerende og hyggeligt miljø. At styrke fællesskabet i klasserne og på tværs af årgangene gennem faste spilledage. At børnene lærer at drage nytte af egne og andres styrker og kompetencer. At det er den gode relation der præger samspillet børnene imellem og imellem børnene og de voksne. I Arkaden fordrer vi relationen imellem børnene; vi mener det er vigtigt at det er den gode relation der i højsædet i de aktiviteter som børnene kan deltage i. Med tanke i den gode relation vil vi opfordre og støtte børnene til at løse de konflikter der opstår i dagligdagen på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde (f.eks. igennem giraf-sprog.) Vi har erfaret at børnene i DUS'en i høj grad bruger Arkaden til at skabe et socialt netværk. Der bliver etableret sociale samvær og en anledning til at lege og være sammen på tværs af alder, køn og allerede etablerede venskaber, og der bliver talt og grinet sammen. Børnene giver ofte udtryk for at det er sjovere at sidde i samme rum og spille sammen, end at sidde derhjemme med sin egen Playstation eller PC som modstander. Børnene er dygtige og villige til at lære fra sig når de sidder sammen i en stor flok foran skærmen. Børnene må ofte samarbejde for at kunne løse situationer som opstår undervejs i et spil. De drager nytte af hinandens erfaringer, giver råd og udvikler forskellige løsningsforslag. Udover at udvikle evnen til at samarbejde mener vi også at børnene igennem Playstation og interaktive spil er i stand til at udvikle andre kompetencer såsom øje-hånd koordination, motoriske færdigheder og reaktionsevne. Mange spil kræver også at børnene kan overskue indviklede handlingsforløb, et omfattende persongalleri og komplekse problemstillinger. Det gælder for eksempel for action-, adventure- og rollespil. Her trænes logik, hukommelse og overblik og samtidig udvikles kompetencer i problemløsning og forståelse af sammenhænge. Vi stræber efter at børnene opnår konstruktiv aggression dvs. viljestyrke og evnen til at overkomme forskellige forhindringer. Dette i stedet for den destruktive aggression der kendetegnes ved frustration, udad reagerende adfærd og fysiske og verbale vredesudbud. Vi vil gerne gøre Playstation til et attraktivt tilbud hos børnene, derfor mener vi at det er vigtigt at vi har fingeren på pulsen og ved hvad der er af nye spil og maskiner på markedet. 8. Hobby og Café-Hobby DUS-Filstedvej har to hobbylokaler; HOBBY og CAFÉ-HOBBY. Vi åbner når børnene har fri fra skole, og slutter dagens aktiviteter omkring kl eller så længe børnene finder det interessant og hyggeligt at være i disse rum. Sidst på dagen bliver hobby tit et af flere opsamlingsteder for de børn der gerne vil snakke eller hygge sig med hinanden. Vores to Hobbyrum er forskellige, men fælles for dem begge er at de er steder hvor man får: spændende input og inspiration, således at børnenes fantasi og kreative evner bliver udfordret og man får lyst til at lave noget. Et sted hvor indtryk kommer til udtryk og hvor der er opmærksomhed fra voksne, som altid vil være der som en støttende faktor. Vi arbejder bevidst med rummet som inspirationskilde og aktiv medspiller. Det er ligeledes vigtigt at begge rum opleves som varme, rolige og hyggelige rum at opholde sig i. Rum hvor børn og voksne kan opnå og forstærke relationen til hinanden; dette både for dem der ofte bruger hobby, men også for dem der blot kigger ind for at snakke lidt eller sige hej. Som nævnt arbejder vi ud fra nogle fælles værdier i begge hobbyrum, men der er dog også små forskelle. Hvor Hobbyrummet udelukkende arbejder med kreative aktiviteter, tilbyder Café-Hobby også at man bl.a. kan lege med klodser og biler, spille spil og læse bøger. I det følgende beskriver vi måden vi er sammen på, og de hensigter vi har med al form for aktivitet i vores to værksteder. 7
8 Vi går foran børnene: når vi sætter aktiviteter i gang som vi tror børnene gerne vil når vi lærer dem at håndtere værktøj og materialer og anvende teknikker og fremgangsmåder, så de kan skabe på egen hånd; her på stedet og hjemme når vi bruger aktiviteter som middel til at fremme fællesskabet gennem en fælles interesse når vi tilgodeser det enkelte barns specielle behov igennem målrettede aktiviteter. Vi går ved siden af børnene: når vi følger op på børnenes ideer og mål og støtter dem i at indkredse dem, så de bliver overskuelige når vi hjælper dem med en svær detalje, så man ikke mister modet når vi sammen løser konflikter, der opstår når vi skaber rammerne og børnene designer indholdet. Vi går bagved børnene: når børnene på egen hånd eksperimenterer og gør erfaring når børnene af sig selv hjælper hinanden når børnene sidder ved tegnebordet når vi iagttager og får ideer til at sætte aktiviteter i gang som vi tror børnene gerne vil eller har brug for. Det er vores mål: at børnene oplever stolthed, glæde og anerkendelse med det, de laver at de styrker deres selvværd og selvtillid at de får praktisk erfaring i håndværk at de kan tage ansvar for deres egen tid både nu og fremover at der er plads til barnets individuelle fordybelse at vi som voksne altid er nærværende og kan give den fornødne omsorg. Årsplan for begge hobbyværksteder En årsplan kan kun tage udgangspunkt i materialer, teknikker, årstider, højtider og begivenheder. Børns generelle behov, de oplevelser og erfaringer vi på forhånd bestemmer at ville give. Derudover skal der være plads til spontanitet, stemning og begejstring. Projekterne strækker sig ofte over længere tid. Vi arbejder grupper på højst 10 børn ad gangen. De får lov at lave mere end et emne, selvom der er venteliste. Der skal være tid og mulighed for at udvikle færdighed og interesse. Der er børn der kun kommer for at benytte sig af spil og legetøj; nogle af disse bliver inspireret af de kreative aktiviteter der foregår ved bordene og får lyst til at være med. 9. Afslutning Det er vores håb, at vi med denne opdaterede og forkortede indholdsplan er lykkedes med at give et billede af DUS- Filstedvej. Og alligevel mangler der jo meget for at gøre planen komplet. Bl.a. har vi på 15. år et godt, stabilt og udviklende samarbejde i indskolingen, hvor kontaktpædagogerne udfylder en vigtig rolle i dagligdagen. Vi har et glimrende forældresamarbejde, som handler meget om den daglige uformelle kontakt. Vi har et samarbejde med overbygningen, Juniorklubben for klassetrin og med A-Nexet, som er DUS for specialbørn her på skolen. Vi har mange traditioner som videreføres og -udvikles i vores DUS: Markedsdagen, Julekomsammen, koloni for 2. og 3. klasserne, afslutningstur til Fårup for 3. kl., hele vores opstartsprogram for kommende 0. kl., grillaften for børnehaveklasserne, Aalborgturnering med afsluttende fest og meget mere. Afsluttende håber vi at kunne fortsætte med at fremtidssikre DUS, så den svarer til børnenes, forældrenes og de ansattes forventninger om en moderne servicevirksomhed. Denne indholdsplan vil kun være et led i disse bestræbelser. Det altafgørende for os er at have et tæt samarbejde om og med jeres børn i mange år fremover. Bedste hilsener Personalet i DUS-Filstedvej 8
9 Illustration: Mikkel Jensen, 3.C (09/10) 9
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereDus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling
Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2017-2018 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur Denne indholdsplan
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereDUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012
Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereVelkommen til Kernehuset
Velkommen til Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 5. klasse. Blåhøj Skole og Dalgasskolen har fælles
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVores værdier Læssøesgades Skole. Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED
Vores værdier Læssøesgades Skole Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED VI VÆGTER FÆLLESSKABET Læssøesgades Skole vægter fællesskabet højt. Det betyder, at vi
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.
DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereDUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014
DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereFRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Vi har for de tre afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning og værdigrundlag. Skalmejegårdens værdigrundlag: Vi er
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFormålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.
Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereGandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.
Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereDus-indholdsplan for Tini-dussen
Dus-indholdsplan for Tini-dussen I Tinidussen vil vi skabe en tryg hverdag, som vi mener, er grundlaget for udvikling af den enkelte. Vi ser det som vores opgave, at være med til at gøre barnet parat til
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mere