Samlede høringssvar for høring af VE-handlingsplan

Transkript

1 Samlede høringssvar for høring af VE-handlingsplan Side Bølgekraftforeningen 2 Danmarks naturfredningsforening 3 Danmarks vindmølleforening 4-6 Dansk Energi 7-10 Dansk Fjernvarme 11 Dansk solvarme forening Det økologiske råd DI FRI Greenpeace INFORCE KL Landbrug og fødevarer Mellemfolkeligt samvirke NOAH OVE Skov og landskab TEKNIQ Varmepumpefabrikantforeningen Vindmølleindustrien WWF 79-82

2 Energistyrelsen Att. Joan Bloch Jensen Energistyrelsen Amaliegade København K 30. april 2010/EU_DK action plan Vedr: Danske handlingsplan for vedvarende energi Hermed fremsendes som opfølgning på mødet den 26. april input til EU/DK National Handlingsplan for VE. Vi har i Bølgekraftforeningen registreret, at EU s template beder om angivelse af elproduktion baseret på forskellige kilder, f.eks. bølgeenergi. Selv om bølgeenergi næppe før 2020 kan nå at bidrage væsentligt (afhænger af politiske initiativer) til den danske el-forsyning, bør det anføres i Handlingsplanen, at denne mulighed findes samt at der efter 2020 er et ganske betydeligt, realistisk potentiale, svarende til op til 30% af det danske elforbrug, som det står anført i rapport til Klimakommissionen fra Jens Peter Kofoed Aalborg Universitet i rapporten: Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark, Maj 2009, se vedlagt. Det fremgår også af rapporten at man i IDA s handlingsplan for VE regner med at 5% kan dækkes af bølgeenergi allerede i år Hvornår dette mål nås, er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje til at støtte den igangværende industrialisering af bølgekraft, hvor der i starten er brug for at få en egentlig produktion på benene. Teknologierne findes i rigt mål. På europæisk plan findes en netop publiceret rapport om potentialet og vejen til at nå dette: Oceans of energy, European Ocean Road Map udgivet af den europæiske brancheforening. Denne publikation medsendes også. Med venlig hilsen På vegne af Bølgekraftforeningen Hans Chr. Sørensen Vice President European Ocean Energy Association Bestyrelsesformand Wave Dragon Aps WAVE DRAGON APS, BLEGDAMSVEJ 4, DK-2200 COPENHAGEN N, DENMARK, CVR: DK Phone: / Fax: info@wavedragon.net Web: ww w.wavedragon.net

3 Kære Joan Tak for det tilsendte og mulighederne for kort at kommenterer på VE handlingsplanen på trods af overskreden deadline. Jeres invitation er desværre blevet overset i mailboksen, det beklager vi meget. DN har desværre ikke tid og mulighed for en ordentlig gennemgang af VE handlingsplanen og vælger i stedet at støtte op om høringssvar og kommentarer fra henholdsvis WWF og Mellemfolkelig samvirke. DN finder det beklageligt at VE-handlingsplanen ikke vil blive sendt ud til almindelig offentlig høring med overskuelige tidsfrister, der gør det muligt at skrive et gennemarbejdet høringssvar. DN finder det meget problematisk, at der dermed ikke er givet plads til en ordentlig offentlig debat omkring så væsentlig et område. Med venlig hilsen Janne Janne Wichard Petersen klimapolitisk medarbejder (Environmental Consultant) DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING (Danish Society for Nature Conservation), Masnedøgade 20, DK-2100 København Ø, (Denmark) Tel.: (+ 45) , jwp@dn.dk Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Meld dig ind på

4 Energistyrelsen Amaliegade Kbh. K. Att. Joan Bloch Jensen 3. maj Kommentarer til grundlaget for den nationale handlingsplan for vedvarende energi jævnfør EUs VE-direktiv, herunder kommentarer til Energistyrelsens basisfremskrivning. Med henvisning til Energistyrelsens nye basisfremskrivning og orienteringsmødet d. 26. april ønsker Danmarks Vindmølleforening at gøre opmærksom på at Energistyrelsens beskrivelse af styrelsens forventninger til vindkraftudbygning frem mod 2020 hvis der ikke træffes nye beslutninger er overraskende helt anderledes end det billede, der faktisk tegner sig. Dette gælder særligt for de landbaserede vindmøller, som det er udtrykt i fremskrivningen og dermed også det planlagte grundlag til den nationale handlingsplan. Potentialet for vindmøller på land blev undersøgt i 2007 af Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Ud fra konkrete kortlægningsanalyser og planlægningshensyn opstillede udvalget forskellige scenarier på land med potentialer op til MW. Klima- og Energiministeriet har selv i redegørelsen om Energiforsyningssikkerhed henvist til et andet af udvalgets potentialeopgørelser på MW. Alligevel forventes den samlede vindkraft kapacitet i Energistyrelsens fremskrivning at falde til under MW i 2020 mod dagens ca MW. På side 19 i basisfremskrivningen anføres, at Energistyrelsens begrundelse for de overraskende lave nye tal er at planmæssige hensyn lægger en øvre grænse for kapaciteten. Vi har ikke kunnet få oplyst nogen saglig begrundelse for Energistyrelsens nye lave vurdering. På spørgsmål om dette på mødet 26. april, svarede Energistyrelsen, at folk vil jo ikke have møllerne på land. Det kan være et rigtigt indtryk, hvis man baserer vurderingen på avishistorier om modstand mod nye vindmøller. Og overser, at det er de samme forholdsvis få placeringer, der diskuteres i årevis, mens der generelt er en positiv stemning om udbygning i øvrigt. Diskussionen om den rigtige placering har i øvrigt i stor udstrækning været koncentreret omkring nogle af de udpegninger amterne på grund af udskiftningsordningen blev presset til at foretage lige før lukketid. Her nåede man i mange tilfælde ikke at få et ordentligt medejerskab fra de involverede kommuner og da slet ikke lokal borgerinddragelse. Der er en naturlig forklaring på den lokale uro omkring disse projekter og situationen er helt anderledes i dag omkring den kommunale vindmølleplanlægning i de mange kommuner, hvor man tager sig tid til en god lokal proces og en langsigtet planlægning. Ellemarksvej Århus C Telefon Telefax info@dkvind.dk Giro CVR

5 Energistyrelsens valgte begrænsning blev bekræftet på mødet d. 26. april og kommer til udtryk i handlingsplanens forventning om en årlig udbygning på beskedne 25 MW i perioden , udover restopfyldelsen af skrotningsordningen. Til sammenligning lå den faktiske nettoudbygning på land i 2008 og 2009 over de 25 MW, nemlig på 40 henholdsvis 80 MW. Fra Energinet.dk har vi fået oplyst, at der indtil videre er godkendt nye vindmølleprojekter på land efter den nye værditabsordning svarende til en kapacitet på omkring 250 MW. Dette er vel at mærke projekter, hvor planlægningen er nået så langt, at der enten allerede har været udført en værditabsbedømmelse eller alternativt vil dette ske i nærmeste fremtid. Mange projekter er på vej. Ovennævnte sammentælling er således kun baseret på de projekter, der indtil dato altså i de kun ca. 16 måneder VE-loven har været i kraft har været igennem Energinet.dk s sagsbehandling. Hertil kommer andre nye projekter og udbygninger med landbaserede vindmøller, hvor kommunernes planlægningsgrundlag allerede var på plads inden VE-lovens afgrænsning pr. 1. marts På længere sigt er det vores indtryk, at der er potentiale for mange nye vindmølleprojekter med en udbygningstakt, som er højere end de årlige 150 MW, som Energistyrelsen forudsætter for årene Hvis kommunerne, der først gennem en årrække er blevet bedt om at lave langsigtet vindmølleplanlægning, nu gennem VE-handlingsplanen til EU indirekte får nye signaler fra Energistyrelsen om, at det behøver man ikke alligevel, er effekten uoverskuelig. Som minimum vil det skabe forundring og forvirring, men konkret vil det naturligvis også betyde, at den planlægning, der er på vej i mange kommuner vil blive bremset op. Også for de konkrete investeringer er stabile forhold selvsagt afgørende og også her vil Energistyrelsens nye vurderinger skabe usikkerhed. Det er en kendsgerning, at mange kommuner er kommet godt i gang med planlægningen af nye vindmølleområder i forbindelse med de nye kommuneplaner. Vindmølleindustrien lavede i september 2009 en foreløbig optælling af de mulige arealer til kommende landbaserede vindmøller i kommunernes planlægning. På daværende tidspunkt havde kommunerne udpeget arealer til potentielt ca nye MW. Erfaringsmæssigt er det ikke alle sådanne arealer, hvor der endeligt realiseres et vindmølleprojekt, men til gengæld var der på daværende tidspunkt endnu 1/3 af kommunerne, som manglede at færdiggøre planlægningen. Desuden tager ikke alle kommuners nye vindmølleplaner endnu i fuldt omfang højde for planlægningen helt frem til år De fleste af de kommuner, der af kapacitets- eller tidsmæssige årsager ikke nåede at få vindmølleplanlægningen med i deres første kommuneplan, har besluttet at lave vindmølleplanlægning som en efterfølgende temaplanlægning i 2010 eller Ellemarksvej Århus C Telefon Telefax info@dkvind.dk Giro CVR

6 Der er således flere faktorer, der tydeligt viser at Energistyrelsen kraftigt undervurderer udbygningen. Der er ikke belæg for den påståede planlægningsmæssige begrænsning. På orienteringsmødet d. 26. april præsenterede Energistyrelsen sin fremskrivning som udtryk for en teknisk fremskrivning med en såkaldt frozen policy. På dette område er der dog snarere tale om en ikke underbygget choosen policy. Det er efter vores vurdering meget uheldigt, hvis Energistyrelsen fremskrivning kommer til at fremstå som en udmelding af meget lave måltal, byggende på en ikke underbygget planlægningsmæssig begrænsning. Den vil blive læst som en ny politisk udmelding som man i kommunerne og i befolkningen iøvrigt næppe opfatter ikke er politisk vedtaget. Fremadrettet og i forhold til den nationale handlingsplan for vedvarende energi vil vi gøre opmærksom på, at Danmarks Vindmølleforening sammen med Vindmølleindustrien har fremlagt en udbygningsplan Den rigtige vindkraftudbygning, der viser at vindkraft i 2020 kan dække mindst 50 % af det samlede elforbrug. Kapaciteten i 2020 i Den rigtige vindkraftudbygning består af MW vindkraft på land og 2550 MW vindkraft på havet. Vores udbygningsplan bygger i meget høj grad på den samme type udviklingsforløb, som er analyseret af Energinet.dk i rapporten fra foråret 2009 Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark. Sammenfattende vil vi opfordre Energistyrelsen til at undlade at skabe usikkerhed om den planlægning, der allerede er i gang hos landets kommuner. De 1,7 % VE, der p.t. mangler i Energistyrelsens udkast til VE handlingsplan kan helt enkelt hentes med vindkraft, hvis kommunernes vindmølleplanlægning ikke standses og vore ovennævnte udbygningsplaner bruges som ramme. Samtidigt får Danmark mest energi og miljø for pengene. Energistyrelsen meddelte på mødet 26. april at være under et stærkt tidspres m.h.t. færdiggørelsen af forslag til VE-handlingsplanen, der skal afleveres sidst i juni. Det har vi respekt for, men anmoder om, at Energistyrelsen alligevel vil finde tid til et møde med os om ovenstående, før forslaget til handlingsplan gøres færdigt. Venlig hilsen Asbjørn Bjerre Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej Århus C Telefon Telefax info@dkvind.dk Giro CVR

7 Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade København K Att. Joan Bloch Jensen joj@ens.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: Fax: de@danskenergi.dk Dok. ansvarlig: SGJ Sekretær: ILA Sagsnr: 08/101 Doknr: Dansk Energis kommentarer til VE-handlingsplanen Dansk Energis kommentarer til VE-handlingsplanen kan af gode grunde ikke kommentere direkte på indberetningen, da denne ikke foreligger ved kommenteringsfristens udløb. Det er dog stadig relevant at kommentere på nogle af de områder, vi finder det vigtigt at have med i en sådan handlingsplan. Fra Kommissionens side skal planen især anvendes til at vurdere, hvorvidt hvert enkelt land lever op til forpligtigelserne i Direktivet om vedvarende energi. Det betyder, at indberetningen skal vise om Danmark er på rette vej mod en andel på 30 % vedvarende energi i Vi har desuden valgt ikke at kommentere direkte på fremskrivningen, da dette hurtigt vil blive en diskussion omkring modelforudsætninger snarere end en diskussion af det egentlige formål med en VE-handlingsplan. Formål Vedvarende energi bidrager på flere af de europæiske og danske målsætninger inden for energiområdet. Både med betragtning af økonomisk udvikling, udvikling af teknologi, selvforsyning med energi og adressering af klimaudfordringen. Udfordringen med 30 % vedvarende energi kræver omlægning af vores energisystem. Ikke kun via ændring af det teknologimiks, der skal til for at levere den ønskede mængde energi for at opnå den politiske målsætning, men også en ændring i produktionsforhold for øvrige teknologier, og et øget behov for udbygning af net og sikring af energi til samfundet på de tidspunkter, hvor der er behov for det. En VE-handlingsplan skal derved ikke kun være med til at indikere, hvorvidt vi får opstillet X MW elproduktion eller X liter biobrændstof, den bør også være med til at skabe et road map for vejen derhen, som centreres omkring adgang til bæredygtig sikker energi for borgere og virksomheder, under de bedste betingelser for omkostninger, økonomisk udvikling og velfærd. Hovedudfordringer Der er bred enighed om at størstedelen af VE-målsætningen implementeres i el-sektoren, eftersom ressourcer som vind og sol billigst omdannes til elektrisk energi. Som konsekvens må det forventes, at det europæiske, og ikke kun det danske, elsystem bliver udfordret på leveringssikkerheden.

8 2 En anden vigtig udfordring for øget anvendelse af vedvarende energi er en omkostningseffektiv udbygning, hvor nationale interesser ikke står i vejen for den bedste europæiske løsning. Den nationale tilgang til dette område skal derfor kombineres med den fælles europæiske harmoniseringer, som kan komme både forbrugere og industri til fordel. Forbrugerne får en mere omkostningseffektiv udbygning og industrien vil få fjernet en markedsbarriere ved harmoniserede regler. Endvidere viser Energifremskrivningen fra 2010, at biomasse forventes at være en central VEteknologi. Markederne for biomasse skal derfor fungere optimalt, så biomasseressourcerne skal gøres tilgængelige på lige konkurrencevilkår. Her er et globalt eller subsidiært et EUbæredygtighedsregime centralt. Erfaringer viser, at det er nødvendigt for at sikre legitimitet for anvendelsen af biomasse. Vind I Danmark er der i dag installeret mere end MW vind, svarende til 20 % af det danske elforbrug. I fremskrivningen fra 2010 er der ikke megen vækst i mængden af vindenergi. Nyopstillede møller er knap og nap nok til at kompensere for det antal møller, som nedtages grundet alderdom. Det må forventes at vindenergi, også frem til 2020, må udgøre en større andel end skitseret i fremskrivningen. Mængden af landmøller bør som minimum fastholdes, og der bør forsat være en udbygning af havmøller efter den planlagte park ved Anholt. For opstilling af havmøller er en af de største barrierer den usikkerhed, der omgiver denne type projekter. Dels er den verserende finanskrise med til at sætte større kapitalkrav til enkelte investeringer, og dels usikkerheder om omkostninger til fundamenter, konstruktionstider, prisudviklingen på elmarkedet m.v. Med større usikkerhed i projekterne kommer tilskudsbehovet (prisen) til at stige betydeligt. Denne omkostning, som forbrugerne betaler, kan med fordel reduceres ved at mindske usikkerheden i havvindmølleprojekterne. Biomasse Den nationale målsætning om udbygning af vedvarende energi, og ønsket om at gøre Danmark mindre afhængig af importerede fossile brændsler, kræver stigende anvendelse af biomasse. I energifremskrivningen udgør andelen af biomassen en så stor andel, at der er behov for udvikling af en langsigtet og troværdig fremtidig dansk strategi for anvendelse af biomasse, der giver sikkerhed for de investeringer, som landbruget og energisektoren skal gennemføre. For øjeblikket er der en række barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt at få økonomi i projekterne med større anvendelse af biomasse. Dette kan forhindre fremskrivningens forudsigelser, hvor den massive udbygning baseres på brændselspriser m.v. Energieffektivisering Energieffektivisering er et emne, som ikke er berørt i særligt stor grad i de præsentationer vi hidtil har set omkring VE-handlingsplanen. Om end energieffektivisering ikke bidrager direkte til opnåelse af VE-målsætningen, er det stadig indirekte en af de mere effektive måder at opnå målsætningen på.

9 3 Transport Transportsektoren udgør også en central del af VE-målsætningen. Dels i forhold til det konkrete 10%-mål for transportsektoren, men i høj grad også i forhold til indpasningen af vindkraft. Grøn bilbeskatning er en oplagt mulighed for at fremme bestemte energi- og miljøeffektive teknologier. Sker dette på europæisk plan, vil der kunne skabes et pres på bilproducenterne om udvikling af nye teknologier, da EU danner et godt markedsgrundlag. For Danmark er elbilerne en oplagt mulighed, men med det relative beskedne bidrag denne teknologi kan bidrage med inden 2020, er der nød til at være andre former for vedvarende energi i transportsektoren. Her er Dansk Energi på linje med nogle af de mundtligt fremlagte muligheder med vægt på 2. generationsbioethanol. Vi ser dog også muligheder for at anvende eksempelvis biogas og biodielsel i den tungere del af transporten i perioden op til 2020, og derved lade disse teknologier bidrage til 10%-målsætningen. Forskning og udvikling Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal udnytte muligheden for en massiv eksport af effektiv og miljøvenlig energiteknologi, herunder vedvarende energi. En sådan ambition kombineret med behovet for nye teknologier til opfyldelse af de langsigtede målsætninger kræver en planlægning og indsats på forskningsområdet. Den økonomiske krise sender i øjeblikket energiforskningssatsningen langt tilbage i forhold til den udfordring der ligger foran. Der er ikke samme mængde kapital at smide efter likviditetstunge forsknings- og udviklingsprojekter. Opsamling Ud fra gennemgang af ovenstående emner kan det samlet konkluderes, at der især er behov for mere stabile rammevilkår for udbygning af vedvarende energi. Om end handlingsplanen først og fremmest anvendes som en administrativ indberetning for de enkelte Medlemsstater, er det ekstremt vigtigt for markedets aktører at få skabt mere stabile rammevilkår, og hermed også mere klare signaler fra Regeringen om den fremtidige energipolitik. Uden stabile rammevilkår for investeringer i vedvarende energi udskyder aktørerne beslutningen om investering for ikke at skulle finansierer de omkostninger, der er ved usikre investeringer. En sådan konsekvens får ikke kun betydning for opfyldelse af VE-målsætningen, men i høj grad også for de omkostninger, der skal betales af forbrugerne for at foretage meget usikre investeringer. Harmonisering af støttesystemer Sidst men ikke mindst vil Dansk Energi gerne adressere punktet omkring støttesystemer for vedvarende energi. Der er i planen lagt op til, at man kan adressere de nationale målsætninger via samarbejde mellem de enkelte medlemsstater. Anvendelse af fleksibilitetsmekanismer er ikke kun en mulighed for hjælp, hvis man ikke er i stand til selv af opnå målet, men kan i høj grad også anvendes for at få en mere omkostningseffektiv anvendelse af de enkelte medlemsstaters VE-ressourcer. Samtidig vil et større samarbejde kunne initiere en påbegyndende harmonisering mellem Medlemslandene, så markedets aktører får lettere ved at agere i udenlandske markeder, og samtidigt kan de være med til at undgå en konkurrence mellem medlemslandene for VE-projekter.

10 4 Dansk Energi står naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål eller uddybning af kommentarerne. Skulle der senere blive mulighed for kommentering på den færdige handlingsplan, vil vi med glæde kommenterer yderligere. Med venlig hilsen Dansk Energi Stine Grenaa Jensen

11

12 3. maj 2010 Kommentarer fra Dansk Solvarme Forening til brug for den danske VE-handlingsplan Dansk Solvarme Forening (DSF) deltog i Energistyrelsens møde d. 26. april og kan dermed konstatere i Energistyrelsens basisfremskrivning, at der ikke forventes større tilvækst i brugen af solenergi. Da basisfremskrivningen er udtryk for frozen policy kan dette også ses som, at der er behov for øget brug af virkemidler, hvis solvarme skal spille en større rolle i dansk energipolitik. Ifølge basisfremskrivningen er der en manko på ca. 1,7% for, at DK kan overholde sine forpligtigelser i medfør af VE-direktivet om, at 30% af DK s energiforbrug i 2020 skal komme fra VE. DSF kommer her med sine bud på, hvordan solvarme kan bidrage til at opfylde DK s mål for VE i Solvarme vil kunne levere væsentligt til at opfylde DK s VE andel. Solvarme er en af de reneste og mest driftsikre VE er og samtidig er solvarme omkostningseffektivt og en garant for forsyningssikkerhed uden brug af importerede fossile brændsler. Solvarme skaber lokale jobs i DK og vi har en industri i DK, der er blandt verdens bedste til at lave solvarmeanlæg. Solvarme vil kunne spille en rolle i varmeforsyningen både i den kollektive varmeforsyning ved at indgå i fjernvarmen (jf. f.eks. Brædstrup og Strandby) men også ved individuel opvarmning af boliger som supplement til oliefyr, naturgasfyr eller brændekedler/fyr. DSF og den europæiske brancheorganisation for solvarme (ESTIF) er ikke de eneste, der mener solvarme er en god investering for DK og bør være langt mere udbredt. IDA, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Danmarks Naturfredningsforening og Organisationen for Vedvarende energi mener alle, at solvarme har et stort potentiale til at indgå langt mere i varmeforsyningen 1. DSF har beregnet et realistisk markedsudviklingsscenarie for hhv. villaanlæg(5 m 2 ) og store anlæg ( m 2 ): Villaanlæg udvikling i solgt m 2 solfanger fra 2011 til 2020: 1 mio. m 2 anlæg i 2020, hvilket svarer til ca anlæg. I forhold til villaanlæg er det oplagt at få solvarme, hvis man alligevel skifter sin varmtvandsbeholder og pt. skifter ca husstande deres varmtvandsbeholder årligt. Der er dermed tale om et særdeles realistisk bud på en markedsudvikling, hvis solvarmen får lidt hjælp. Store anlæg udvikling i solgt m 2 solfanger fra 2011 til 2020: 2,25 mio. m 2 anlæg i 2020, hvilket svarer til ca. 225 anlæg. Der er i alt ca. 400 varmeværker i DK og det vil dermed være lidt over halvdelen, der skulle satse på solvarme. Effekter af denne markedsudvikling: CO 2 fortrængning i 2020: tons Beskæftigelse 2020: lokale arbejdspladser 1 Jf: IDA s klimaplan 2050, Varmeplan Danmark 2008, DE s energivision juni 2009, OVE s energistrategi fra Endvidere har Energistyrelsen i sin solvarmestrategi fra 2007 anslået, at solvarme har potentialet til at dække 15% af Danmarks varmeforbrug i Dansk Solvarme Forening - mail: cs@rostrapr.com tlf

13 Bidrag til opfyldelse af VE-andel: De villaanlæg vil bidrage med at nå 0,4 % af VE-andelen. De store anlæg vil bidrage med 0,6% af VE-andelen. Samlet vil denne markedsudvikling for solvarme dermed kunne bidrage med at opfylde 1,0% af VE-mankoen i Virkemidler for at opnå denne markedsudvikling: Barriererne for solvarme er: Der er tale om en stor førstegangsinvestering, da man investerer i 25 års varmeenergi. Manglende viden om solvarme hos boligejere og professionelle rådgivere. For at opnå den markedsudvikling DSF beskriver for villaanlæg bør der være en tilskudsordning på 50% af anlæggets værdi i perioden Der vil være tale om en investering på mio. kr. og det vil kunne modregnes med et momsprovenu på mio. kr. For at understøtte markedsudviklingen bedst muligt i opstartsfasen bør tilskudsordningen suppleres med kampagnemidler (30-40 mio. kr.) i en pulje der sikrer, at solvarme som VE supplerer opvarmningen i husstande med olie og naturgasfyr, så man på den måde fortrænger brugen af fossile brændsler. Kampagnemidlerne skal bruges til oplysningskampagner, efteruddannelse samt mærkning af effektive solvarmeanlæg. For at opnå den markedsudvikling DSF beskriver for store anlæg kræver det, at varmeværkerne kan få adgang til kapital endvidere skal der indføres krav om øget anvendelse af solvarme i den centrale varmeforsyning. Adgangen til kapital kan sikres via statsgaranterede lån med en fordelagtig forrentning til varmeværkerne. Det ville skulle suppleres med at sætte strammere krav til energibesparelse for varmeværkerne og indføre krav om andel af vedvarende energi i varmeforsyning. Hvis varmeværkerne gennem indføring af solvarme sparer mere end der er pålagt, skal de have mulighed for at sælge besparelsen, som der er tilfældet med den nuværende ordning. I forhold til de nuværende ordninger med 2% årlig besparelse svarer dette til et anlægstilskud på 10-15%. Hvis dette ikke er farbart rent administrativt vil et anlægstilskud på 10-20% (investering på 350 til 750 mio. kr over de næste 10 år) kunne booste anvendelsen af solvarmeanlæg hos varmeværkerne hvorved de store anlæg meget hurtigt vil kunne bidrage markant til at øge VE-andelen i energiforsyningen. For de store anlæg er der endvidere afgiftsmæssige problemstillinger samt diskrimination af solvarme i forhold til samfundsøkonomiske beregninger i godkendelsesprocessen hos kommunerne, der er en barriere i forhold til at få rullet potentialet for store anlæg ud mest muligt. Dansk Solvarme Forening står naturligvis til rådighed med yderligere information! Med venlig hilsen Anders Otte Jørgensen Formand for Dansk Solvarme Forenings bestyrelse Vedlagt bilag med markedsudviklingsscenarier og effekter på hhv. CO2 fortrængning, årlig produceret mængde energi samt beskæftigelse. Dansk Solvarme Forening - mail: cs@rostrapr.com tlf

14 Installeret solfanger areal i ,5 mio. m 2 Installeret solfanger areal 2011 til ,3 mio. m 2 Villaanlæg 1,1 mio. m 2 Fjernvarmeanlæg 2,2 mio. m 2 Antal anlæg installeret 2011 til 2020 Villaanlæg Fjernvarmeanlæg Årlig energiproduktion fra solvarme i 2020 Andel fra villa anlæg Andel fra fjernvarme anlæg anlæg 225 anlæg 7,0 PJ 2,6 PJ 4,3 PJ Andel af varmebehov ,0% Andel af Danmarks udvidet endelige energiforbrug ,0% Andel fra villaanlæg 0,4% Andel fra fjernvarmeanlæg 0,6% CO 2 fortrængning fra solvarme i ,8 mill tons Arbejdspladser indenfor solvarme 2020 Individuelle anlæg Fjernvarmeanlæg 558 Total Total investering eks. Moms Villaanlæg Fjernvarmeanlæg Støtte til individuelle anlæg med 50% støtte Momsprovenue for salg af individuelle anlæg Dynamiske jobeffekter Nettoomkostninger stat Anlægstilskud fjernvarmeanlæg ved 20% i Dynamiske jobeffekter Nettoomkostninger stat mia kr mia kr mia kr mill kr mill kr mill kr -168 mill kr 764 mill kr 811 mill kr -47 mill kr

15 30. april 2010 Det Økologiske Råds skriftlige kommentarer til Danmarks Energifremskrivninger / VE Handlingsplan Vi finder indledningsvis, at denne høring har en meget stram tidsfrist, og at det er højst uheldigt og kritisabelt, at materialet er udfærdiget så sent, at der ikke er tid til en egentlig høring af det færdige materiale, som indeholder det egentlige forslag til en dansk VE-handlingsplan, som fremsendes til regeringens Økonomiudvalg. Vi har således kun fået Energistyrelsens Energifremskrivninger til høring, mens den egentlige VEhandlingsplan ikke kommer i offentlig høring, før den skal debatteres i regeringens økonomiudvalg og sendes til EU. Dette er en højst kritisabel handlingsmåde, som kan tyde på, at man fra regeringens side helst slet ikke ser en offentlighedsfase gennemført omkring et så vigtigt papir, som den danske indmelding af planerne for overholdelse af VE-direktivet til EU. Når det er sagt, så er vi da glade over overhovedet at få lejlighed til både mundtlig og skriftligt at kommentere Energistyrelsens energi- og klimafremskrivninger. Vi har 3 grundlæggende hovedkritikker af tilgangen i fremskrivningerne: 1. Energistyrelsens energifremskrivning fokuserer meget, meget snævert på opfyldelsen af EU s konkrete fastlagte målsætning på 30 % VE i Vi ved at den vestlige verden skal reducere udledningen af klimagasser med omkring 90 % i Vi har en mere og mere fastlagt målsætning om, at Danmark skal være fri for fossile brændsler i 2050, hvis dette mål skal nås. Vi ved, at energieffektivisering og overgang fra fossile brændsler til VE er afgørende virkemidler for at nå disse mål. Vi finder det derfor problematisk, at Energistyrelsens fremskrivning ikke medtager en fremskrivning ud over 2020, således at det kan dokumenteres, hvorvidt det forventede niveau i 2020 vil være tilstrækkeligt for at nå målet i 2050, og hvorvidt de valgte løsninger for at nå målet i 2020 nu også er i stand til at tage os hele vejen. Ved at undlade dette, kan fremskrivningen næsten klare kravene på de 30 % VE i 2020 stort set uden yderligere indsats. Men dette kan kun gøres på grund af den indtrufne recession i den danske økonomi. Og ser man på de enkelte steder, hvor denne fremskrivning er ført udover 2020, så fastholdes 2020 niveauet i de efterfølgende år. Altså regner fremskrivningen med, at der ikke kommer nye krav frem mod 2025 eller 2030, selv om vi skal omlægge ganske meget frem til Og det er simpelthen ikke holdbart. Med mindre altså hensigten med den valgte metode er at sløre, at de vurderede midler og indsatser frem til 2020 på ingen måde vil være i stand til at føre strukturændringen af det danske energisystem frem til 2050 med succes. For når vi ser på tallene, så er det her og nu, at der skal besluttes, planlægges og investeres, hvis nye og nødvendigvis skrappere energi- og klimakrav frem mod 2025, 2030, 2040 og 2050 skal nås på den samfundsøkonomisk billigste og mest hensigtsmæssige måde. Blegdamsvej 4B, 2200 København N. Telefon: Telefax: info@ecocouncil.dk Christian Ege Jørgensen, Sekretariatsleder, direkte: tlf.: , christian@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt, og udgiver tidsskriftet Global Økologi

16 Vi har da også set Klima- og energiminister Lykke Friis være ude i Pressen med udtalelser om, at det ikke haster, og vi kan vente med nye tiltag til Intet er mere forkert, da hurtig handling og vedtagelser er altafgørende både for om vi kan nå de danske mål frem mod 2020 og 2050 på en robust og økonomisk effektiv måde til gavn for hele det danske samfund. Fremskrivningens form og indgangsvinkel synes således konstrueret til netop at give ministerens denne mulighed for at aflevere en hemmelig plan til EU og undgå debat på området frem til tidligst når Klimakommissionen fremkommer med sin rapport. Vi ser således et klart potentiale for at forøge den danske andel af VE til i hvert fald 35 % i 2020 for herved at fordele opgaven over så mange år som muligt og undgå hastværk og flaskehalse for gennemførelse af omstillingen frem mod Vi finder endvidere, at hvis målene nås på en mere fremadtænkende og hensigtsmæssig måde end i dag, så vil der være store fordele for den fremtidige danske innovation og konkurrencedygtighed på den lange bane. Fordele, som ikke nås med den nuværende kortsigtede fremskrivning som grundlag for handlinger og desværre i større omfang ikke-handlinger. Endelig savner vi klare referencer til de yderst kompetente energi- og klimaplner frem mod 2050, som er udarbejdet af en række organisationer og parter. Vi kan f.eks. nævne Ingeniørforeningens Klimaplan, Dansk Energi s energivision, Teknologirådets plan, OVE s energivision og Varmeplan Danmark, som alle peger i samme retning på, at der hurtigst muligt bør optrappes en indsats for, at Danmark skal kunne gennemføre den nødvendige omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi billigst og bedst muligt. 2. Energistyrelsens Klimafremskrivning (kapitel 4) fokuserer lige så snævert udelukkende på opfyldelsen af de danske forpligtelser for perioden Fremskrivningen omkring den danske overholdelse af reduktionsforpligtelsen for lider af nøjagtig samme mangel på fremsyn og mangler ligeledes det langsigtede perspektiv, som ville kunne vise os, om den hidtidige danske indsats er ambitiøs nok til at nå målet i 2050 med minimum 90 % reduktion af udledningen af drivhusgasser. Ligeledes giver den meget kortsigtede fremskrivning heller ikke mulighed for at vurdere om de valgte danske virkemidler med meget anvendelse af fleksible mekanismer fører Danmark frem til målet, og slet ikke om dette faktisk sker på den langsigtet optimale og økonomisk mest fordelagtige måde, når man tager, at innovation og investeringer i Danmark har betydelige langsigtede fordele for dansk konkurrenceevne end kortsigtede investeringer i dubiøse klimaprojekter i de fattigere lande. Fremskrivningen begår endvidere den store fejl slet ikke at vurdere på EU s fælles reduktionsforpligtelse på 30 %, selv om dette faktisk er officiel dansk politik. Man holder sig til de alt, alt for lave 20 % reduktion i Herved får man på ingen måde vist rettidig omhu med denne fremskrivning, således at den rent faktisk kunne bruges til fastlæggelse af rettidige politiske initiativer. Ligeledes tager fremskrivningen heller ikke fat i de to væsentlige punkter for EU s klimamålsætning, som er fremsat af Klimakommissær Connie Hedegaard, nemlig at vi er nødt til at - 2 -

17 få luget ud i mængderne af varm luft i EU, ligesom vi er nødt til at få fastlagt holdbare og klimarimelige regler for indregning af sinks/lulucf i EU s medlemsstater. Får EU ryddet op på disse to områder vil fjernelsen af snydemuligheder medføre en faktisk forøgelse af EU s 20 % og 30 % målsætninger i 2020 med op til ganske mange procent. (Klimakommissærens papir anfører yderligere krav på op til 16 % reduktion globalt, hvis i-landenes indmeldinger renses for varm luft og snyd med sinks.) Endelig ser fremskrivningen helt bort fra de konkurrencemæssige og energiforsyningssikkerhedsmæssige fordele, der er for et land som Danmark ved at arbejde for og implementere ambitiøse mål og herved skabe bedre markedsbetingelser for de danske produktionsvirksomheder, som rent faktisk kan levere bedre produkter end der kræves i dag. 3. Begge fremskrivninger baserer sig på en række udefrakommende forventninger, som ikke vurderes på relevans og indhold. Vi undrer os herudover, hvorledes Energistyrelsen i deres basisforudsætninger for deres energifremskrivning anvender udefrakommende data så ukritisk og helt uden usikkerhedsvurderinger, som de gør. Kulprisen holdes konstant, uanset at vi ved, at der fra bl.a. kinesisk side lægges beslag på flere og flere af de lettilgængelige og billige kvalitetsressourcer, som fortsat findes i verden. Træpilleprisen (og flisprisen) holder stort set konstant uanset at eksperter på området forudser en kraftigt stigende efterspørgsel på netop træpiller, som har fordel af ret let at kunne indfyres ved samfyring i kulkraftværker. Kvotepriserne for CO 2 på EU s kvotemarked forventes derimod at stige fra 100 kr./ton CO 2 til 240 kr/ton CO 2 i 2025, uagtet, at det for øjeblikket afsløres flere og flere huller og overskud af uforbrugte udledningsrettigheder i EU s kvotesystem, hvilket sænker prisen. Disse bemærkelsesværdige forventninger, som lægges til grund for basisfremskrivning og handlingsplan trækker ikke alle i samme retning, men bidrager til, at man fra Energistyrelsens side vurderer, at det hele jo går fint, og man kan nøjes med ganske kortvarigt at tage de politiske hænder op af lommerne ganske kortvarigt. Herved bidrager Energistyrelsens arbejde desværre til at understrege, at en aktiv dansk energipolitik er udskudt endnu længere frem i tiden. Og at de fordele, som en aktiv og fokuseret energisparepolitik og vedvarende energipolitik m.v. og de deraf følgende ændringer i rammebetingelserne og initiativer kunne give for danske virksomheder og dermed dansk konkurrenceevne og fremtidig indtjening, ikke kan høstes for nærværende. Afrunding: Det Økologiske Råd beklager, at Energistyrelsens basisfremskrivning for energi og klima er så snæversynet og heller ikke også omfatter den faktiske VE-handlingsplan og på denne måde ikke - 3 -

18 bidrager til en fremadrettet debat om den danske energipolitik. En debat, som har ladet vente på sig i årevis, og som kan bidrage væsentligt til en aktiv og progressiv dansk energipolitik, som vil blive til stor fordel for reduktionen af den danske påvirkning af klimaet, for den danske energiforsyningssikkerhed, for den danske innovation og jobskabelse og for den danske konkurrenceevne med heraf følgende indtjeningsmuligheder for fremtiden. Med venlig hilsen Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd - 4 -

19 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har Energistyrelsen på møde den 26. april 2010 givet interesseorganisationer mv. mulighed for at give input til han d- lingsplanen inden den 30. april DI, DI Energibranchen og DI Bioenergi vil gerne takke for denne mulighed og vil også meget gerne kommentere konkret på udkast til handlingsplanen, hvis der bliver mulighed herfor. På baggrund af den meget korte tidsfrist præsenteres DI s input til den danske handlingsplan for vedvarende energi i det følgende. Betragtningerne skal ses i lyset af Energistyrelsens basisfremskrivning, som viser en manko på 1,7 pct. point for opfyldelse af den danske målsætning om 30 pct. VE i 2020 samt en manko på 4,0 pct. point for opfyldelse af målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Hvilke muligheder findes for at øge VE-andelen frem til 2020 med henblik på at nå det overordnede VE-mål? I det følgende gives en række bemærkninger til, hvordan andelen af vedvarende energi kan øges, herunder bemærkes, at der her og nu bør fokuseres på en forbedring af de energiintensive virksomheders vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi De offentlige programmer til forskning og udvikling, der giver medfinansiering til den private innovation i klimavenlig energiteknologi, er spredte og stadig ikke koblet ordentligt sammen. Der er behov for et smart innovationssystem, hvor der er unikke vilkår for at skabe ideer, og hvor støtteinstrumenterne kan overlappe og understøtte hinanden. En mulighed er at vægte støtteredskaber, så de afhænger af teknologiens udviklingsstade. Der kan måske være behov for både demonstrationsstøtte og prisstøtte på

20 samme tid, men med forskellig vægt afhængig af hvilken teknologi og løsning, der er tale om. Der vil typisk være behov for øgede midler, jo tættere teknologierne er på markedet. Støtten pr. enhed bør ganske vist være faldende med teknologiens modenhed, men teknologierne skal op i skala, efterhånden som teknologierne modnes, og dette giver alt i alt større udgifter til støtte. Dette understreger behovet for incitamenter, så teknologierne hurtigst muligt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. 2. Øget investering i klimavenlig teknologi For også at fremme den langsigtede udbygning med vedvarende energi skal den klimavenlige energiteknologi fremmes. Det kræver en stærk satsning på innovation, som kan forbedre konkurrenceevnen, finde løsninger i energiforsyningen og hjælpe os på vej mod klimamålene. Det tager tid og penge, før forskning og udvikling af nye bæredygtige klima- og energiteknologier fører til færdige produkter. I modsætning hertil har videreudvi k- ling af de klassiske energiteknologier et forspring de er allerede i brug og passer ind i den infrastrukturen, der findes. Der er behov for at hjælpe innovationen i klimavenlig energiteknologi på vej. I dag er en del af innovationstrækket den økonomiske tilskyndelse fra sparede omkos t- ninger ved ikke at udlede CO 2. Men CO 2-prisens udsving, tidskrævende udvikling og høje opstartsomkostninger for innovation medvirker alle til, at private invest e- ringer i innovation er for små i forhold til de kolossale investeringsbehov. Klimavenlig vækst kan kun nås, hvis innovation både får et træk fra bl.a. kvotesystemet og et skub fra offentlige støttemidler. Flere midler til demonstration, ma r- kedsmodning, forskning og udvikling vil betyde, at der samtidig kommer hurtigere adgang til ny viden og teknologi, der kan bidrage til at nå CO 2- og klimamål, forbedre forsyningssikkerheden og styrke konkurrenceevnen. Det er nødvendigt med et stærkt offentligt engagement i støtteordningerne. De n u- værende midler bør hæves årligt med 300 mio. kroner op til et nyt årligt niveau på fire mia. kroner i En styrket indsats vil både gavne miljøet, væksten og den betydelige gruppe af danske virksomheder, der udvikler og afsætter klimavenlige teknologier og produkter. 3. Udbygningen skal ske omkostningseffektivt Fremtidens danske energiforsyning skal levere energi til konkurrencedygtige priser, og der er et stort behov for konsekvent at bringe teknologierne frem mod et konkurrencedygtigt prisniveau. De klimavenlige energiteknologier må i sig selv forventes at blive stadig mere konkurrencedygtige i takt med, at energipriserne og CO 2- kvoteprisen stiger. Men det må samtidig være et krav, at teknologierne konsekvent skal bringes igennem et progressivt teknologiudviklingsforløb, så de også fra o m- kostningssiden gøres konkurrencedygtige. 2

21 Endelig skal et smart innovationssystem udnytte styrkerne i udviklingssamarbejder mellem de offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og det private erhverv s- liv. På den måde kan vi sikre, at vi ikke spilder kræfter på udvikling i blinde retninger. 4. Netudbygningen skal sikres i takt med mere VE Det er en vigtig forudsætning for udbygningen med vedvarende energi, at der er de rette nettilslutningsforhold for anlæggene, godkendelsesprocedurer mv. I takt med udbygningen med vindenergi er det essentielt, at nettet også forstærkes og udbygges. Dette skal ske samtidig med, at der findes veje til at stimulere adfærden i elforbruget, så elektriciteten bruges på de tidspunkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til en mere fluktuerende elproduktion. En nyindretning af energisystemet med eksempelvis dynamiske afgifter og tariffer og friere invest e- ringsramme for energiselskaberne vil åbne for nye løsninger og ideer til at optimere og udnytte energisystemet. Opbygning af det smarte energisystem vurderes tillige at være en af de billigste måder at nå klima- og forsyningsmålene på. I forhold til udbygningen med vedvarende energi i EU er der behov for at sikre stærke transmissionsforbindelser, hvilket er et emne, som det er vigtigt, at regeringen følger op på. 5. Bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi En mulighed for at styrke udbygningen med vedvarende energi er at forbedre vir k- somhedernes vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. Netop nu behandles et lovforslag (L154), som mindsker de danske virksomheders incitament til egenproduktion af vedvarende energi, da det med forslaget ikke længere bliver muligt at få pristillæg efter VE-lovens bestemmelser og samtidig få nettoafregning (reduceret PSO) efter bestemmelserne i reglerne om nettoafregning. Denne del af lovforslaget er uhensigtsmæssig, hvis målsætningen for vedvarende energi skal nås, og virksomhedernes incitament til egenproduktion ikke skal forringes. Der bør i højere grad fokuseres på bedre vilkår for egenproduktion af vedvarende energi. 6. Udnyt de danske biomasseressourcer Biomassen bliver på europæisk plan en knap ressource. Der er imidlertid i Danmark et større potentiale for biomasse til bioenergi, også uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Det skønnes muligt, at 4-5 doble landbrugets produktion af biomasse til bioenergi ved en større udnyttelse af halm i kraftvarm e- anlæg, gylle til biogas, animalsk fedt til biodiesel og ved anvendelse af flerårige energiafgrøder samt græs fra lavbundsarealer. Bioenergien er den eneste vedvarende energikilde, som kan reguleres. Denne egenskab er helt central i forhold til samspillet mellem andre vedvarende energikilder, såsom eksempelvis vind og sol. Energien fra de to sidstnævnte kan ikke på nuværende tidspunkt lagres, og i den sammenhæng er bioenergi helt central, ikke mindst i forhold til den fremtidige forsyningssikkerhed. De danske rammevilkår bør således understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af biomassepotentialet. 3

22 DI vurderer tillige, at den danske tolkning af affaldsforbrændingsdirektivet er for restriktiv, og at der bør åbnes op for, at flere fraktioner af biomasse kan opfattes som værende ikke affald uden herved at komme i konflikt med direktivet. Visse typer biomasseaffald skal brændes i affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, mens det i vores nabolande som Sverige og Tyskland betragtes som ikke affald, der kan anvendes som brændsel i energianlæg. Det er problematisk, at de danske regler dels medfører en ikke optimal miljømæssig håndtering, og dels medfører at biomassea f- fald eksporteres i stedet for at blive anvendt i Danmark til gavn for det danske klimaregnskab. 7. Energieffektivisering er et vigtigt virkemiddel Danmark skal blive ved med at fokusere på omkostningseffektive virkemidler til effektivisering af energiforbruget dette er både godt for klimaet, forsyningssikkerheden og hjælper os med at nå målet for vedvarende energi. Men det er uhensigtsmæssigt at sætte mål om reduktioner af energiforbruget på dansk sokkel, som i værste fald kan nås ved, at danske energieffektive virksomheder, som arbejder med energiintensive processer, skal reducere deres produktion og overlade den til mindre energieffektive konkurrenter i udlandet. Dette er hverken godt for klimaet, væksten eller beskæftigelsen. Fokus bør være på virkemidler, der fremmer energieffektivisering, så som energiselskabernes indsats, og ikke absolutte mål om reduktioner. Hvilke muligheder findes for at øge VE andelen for transportsektoren? DI arbejder for, at den nuværende værdibaserede registreringsafgift omlægges til en årlig CO2-afgift i bilens levetid, så det bliver billigere at købe bil, men omvendt dyrere at eje den. Målet med dette forslag er et teknologineutralt system, hvor det alene er køretøjernes CO2-belastning, som bestemmer størrelsen af den årlige CO2- afgift. Denne neutralitet skal endvidere også gælde for energi- og CO2- afgiftssystemet, så effekten af det samlede system er en belønning af CO2-venlig adfærd. I dag indebærer den værdibaserede registreringsafgift, at anvendelse af miljøvenlige biler straffes. Endvidere fremmer energi- og CO2-afgifterne heller ikke nødvendigvis miljøvenlig adfærd. F.eks. er biobrændstoffer (2. generation) til transport langt hårdere beskattet end konventionelle brændstoffer, når der ses på energiafgifternes effektive eller implicitte CO2-belastning. Øget brug af 1. og 2. generation biobrændstoffer vil spille en helt central rolle, såfremt Danmark skal nå VE-målet på 10 % i transportsektoren. DI bistår gerne Energistyrelsen med løsningsforslag og rådgivning til, hvordan Danmark kan nå sin forpligtigelse på dette område. Hvordan håndteres samarbejdsmekanismerne? Danmark skal arbejde for, at VE-støtten i EU koordineres, således at det er landenes naturlige forhold der er afgørende for, hvor de forskellige VE-teknologier mest hensigtsmæssigt opstilles. For at afprøve et potentielt koordineret støttesystem kan Danmark bilateralt indgå et forsøgssamarbejde med de nordiske lande. 4

23 Der bør fra dansk side overordnet arbejdes for afprøvning af samarbejdsmekanismerne, som ingen af medlemslandene ifølge Energistyrelsen på nuværende tidspunkt har udtrykt speciel interesse for. Som basisfremskrivningen viser, kan en ændring i eksempelvis biomasseprisen på +/- 20 pct. eksempelvis betyde en ændring af VE-andelen af det udvidet endelige energiforbrug på mellem pct. Samarbejdsmekanismerne kan således være en fleksibel og effektiv metode, hvorpå et medlemsland kan nå sin målopfyldelse, hvilket understreger vigtigheden af, at mekanismerne afprøves. I er velkomne til at kontakte Kristine van het Erve Grunnet, tlf , keg@di.dk eller undertegnede på tlf , cdp@di.dk for dialog om DI s input til handlingsplanen for vedvarende energi. Med venlig hilsen Camilla Damsø Pedersen 5

24 Energistyrelsen v/ Joan Bloch Jensen I henhold til mødet i Energistyrelsen d. 26. april d.å. vedr. Dansk Handlingsplan for Vedvarende Energi, fremsender Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) hermed kortfattet input. Indledningsvist skal det bemærkes at med den korte frist til at komme med input senest d. 30. april er det ikke muligt at komme med mere teknisk funderet indspil til den ved mødet d. 26. april fremlagte basisfremskrivning af energiforbrug og energiforsyning. FRI har derfor valgt at komme med input til såvel tekniske som politiske forhold i henhold til den af FRI udarbejdede Klimavision, offentliggjort i december Visionen samt tilhørende notater er udarbejdet af FRI med faglige input fra FRI s udvalg for henholdsvis Energi-, Miljø- & Klima; Infrastruktur samt Byggeri. FRI vil på dette grundlag give nedenstående input til Dansk handlingsplan for Vedvarende Energi og de tilhørende politiske processer: 1. Samtænkning af løsninger på tværs af sektorer: 1. Koordineret og samlet planlægning på tværs af sektorer i samfundet m.h.t. energiforsyning, by- og virksomhedsplanlægning, infrastrukturens placering og samlet håndtering af alle elementer 2. Koordinering mellem administrative enheder: Ministerier, (regioner), kommuner og lokalt engagement 3. National plan, med tilhørende regionale og kommunale planer 4. Nedsættelse af en klimatilpasningskommission der kan udarbejde indspil til Folketing og Regering om klimatilpasningsmuligheder herunder energiplanlægning 2. Energiplanlægning 1. Koordineret planlægning på lokalt og kommunalt niveau i henhold til den nationalt besluttede energipolitik 2. En integreret, kollektiv varme- og energiforsyning, der giver optimale forhold for at udnytte vedvarende energiformer samt overskudsvarme og el 3. Der skal etableres intelligente distributionsnet også transnationalt med samspil mellem sektorer for at optimere energiforbruget 4. Der skal sikres samspil lokalt, regionalt og nationalt mellem nuværende og nye energisystemer for den samfundsøkonomisk bedste løsning 5. Den samfundsøkonomisk mest fordelagtige forsyning af bygningsmassen med varme og køling skal indgå som overordnet faktor i kommuneplanlægningen 6. Vedvarende energiformer skal indpasses i et fleksibelt, kollektivt forsyningssystem på tværs af kommunegrænser og med mulighed for transeuropæisk opkobling 7. Incitamentsstyrende tariffer, afgifter og tilskud skal understøtte en samfundsmæssigt energirigtig adfærd 8. Fjernkøling ligger naturligt i forlængelse af det højtudviklede fjernvarmesystem i Danmark og bør yderligere teknologiudvikles 9. Vi skal videreudvikle varmelagre som en naturlig del af alle fjernvarmesystemer for at optimere udnyttelsen af overskudsvarme og vedvarende energier 10. Vi skal udvikle en bedre infrastruktur til biogas 3. Energiformer 1. Vindteknologien skal udvikles til at kunne udnytte vindens variation ved hjælp af kraftvarmeværker med elkedler, varmepumper og større varmelagre

25 2. Solenergi i form af storskala-solvarmeanlæg skal supplere varmeproduktion, især i fjernvarmesystemet 3. Biogasproduktion fra især landbrugserhvervet skal teknologiudvikles til optimal udnyttelse i form af gas, foderstoffer og gødskning 4. Udvikling af biomassekedler for halmudnyttelse, som supplement og fleksibilitet i elproduktionen fra varierende kilder som vind og vand 5. Affaldsfyrede kraftværker skal optimeres til at håndtere restaffaldet efter fremtidens produktion ud fra princippet vugge-til-vugge 6. Vi skal udnytte bølgeenergi i synergi med vore store vindmølleparkers offshore-anlæg, således at de kan dele fundering 7. For at øge værdien af den vedvarende energi skal der udvikles, etableres og stimuleres et intelligent elnet (smart grid), og forbruget skal tilpasses produktion og pris 4. Transport 1. En incitamentsstruktur skal fremme, at individuel transport fra hjemmet til arbejdet og småture overvejende foregår via offentlig transport eller miljøvenlige personbiler 2. En overordnet koordinering af infrastrukturen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, således at der opnås optimale forhold for kort transporttid, for kollektiv transport og for stor CO 2 -reduktion 3. Intelligent styring og incitamentskabende afgifter skal optimere brugen af vejnettet og øvrige transportsystemer 4. Udbygning af sammenhængende kollektiv transport baseret på vedvarende energi 5. Størstedelen af alle transportformer skal baseres på biobrændstof samt el- og hybridbiler 6. Persontransport mellem landsdele skal ske med højhastighedstog 7. Godstransporten skal gøres intermodal og omlægges til jernbane og skib, suppleret med lastbiler og små elbaserede distributionslastbiler i nærområderne 5. Byggeri 1. Udnyttelsen af energi i bygningsmassen skal gøres intelligent og spille sammen med offentlig forsyning og vedvarende energiproduktion 2. Viden om energiforbrug og energibesparelser er en forudsætning for at realisere besparelsespotentialet 3. Energibesparelser skal kunne betale sig: Giv offentligt tilskud til samfundsmæssigt fordelagtige energirenoveringer 4. Væk med sentimentaliteten: Nedriv energibelastende ældre bygninger og giv skrotningspræmie for bygninger. Giv mulighed for, at energirenoveringstilskuddet kan konverteres til nedrivnings- og genopførelsestilskud. 5. Afskaf beskatningen af isolering på nye bygninger 6. Krav om helhedsplanlægning af energirenoveringer 7. Yd offentlige tilskud til energirenoveringer af bygninger, der væsentligt nedsætter varmeforbruget fra minimum 120 kwh/m 2 per år til f.eks. 22 kwh/m 2 per år. 8. Lad udlejer overføre omkostninger på huslejen, så længe det totaløkonomisk er neutralt eller positivt for lejeren. 9. Lav beskatningen af bruttokvadratmeter om til nettokvadratmeter. Det vil øge den almene forståelse af skatter og afgifter og følge tilsvarende regler i vores nabolande. FRI står til rådighed for yderligere kommentering efter Energistyrelsens behov Venlig hilsen Preben Boock Chefkonsulent

26 Telefon: Direkte: Mobil: Mail: Adresse: Sundkrogskaj 20, Postboks 2604, 2100 København

27 3. maj 2010 Greenpeace kommentarer til Energistyrelsens oplæg til VE-handlingsplan Energistyrelsen er blevet sat til at udarbejde en VE-handlingsplan, der kan godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere 30 % (netto-)ve i forhold til det udvidede endelige energiforbrug (inklusive ledningstab og egetforbrug, som normalt ikke indregnes i det endelige energiforbrug). Herunder at vise, hvordan man kan nå en 10 % VE-andel i transportsektoren i Det er ikke nemt for ikke at sige umuligt - at kommentere på det forslag til denne VEhandlingsplan, som Danmark skal fremsende til EU-Kommissionen med udgangen af juni, da en sådan plan endnu ikke er lavet og fremlagt. Vi vil på trods heraf fremkomme med en række kommentarer og forslag til, hvad den kommende VE-handlingsplan bør indeholde, idet vi stærkt beklager, at det ikke bliver muligt via en egentlig høringsproces at få mulighed for at kommentere den færdige VEhandlingsplan, inden regeringen fremsender den til EU-Kommissionen med udgangen af juni Målet om en VE-andel på 30 % i 2020 Regeringen har ikke fremlagt planer for, hvordan man vil nå det byrdefordelte mål, der svarer til en EU-reduktion af drivhusgas-udslippet på 20 % i 2020 i.f.t herunder hvordan man vil opfylde målet om 20 % reduktion af drivhusudslippet i 2020 i.f.t for non-ets-sektoren. Regeringen har heller ikke planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, når EU hæver sit mål reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t For ikke at tale om en plan for, hvordan regeringen vil reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 40 % i 2020 i.f.t. 1990, som Danmark og andre I-lande skal, hvis man skal gøre sig håb om at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. præ-industriel tid det mål, som der er bred enighed om. Det, som regeringen og dermed Energistyrelsen har gjort, er, at anvende årets basisfremskrivning 2 for at vurdere, hvor langt markedet med de indtil nu trufne beslutninger vil bringe Danmark i retning af at nå de givne EU-mål herunder en andel af VE på 30 % i 2020 af det endelige energiforbrug med EU s formel herfor. 1 Perioden, som EU og Danmark har til at nå et eventuelt skærpet mål, udskydes ikke i takt med, at beslutningen om en international klimaaftale udskydes. Ved planlægningen af den danske klimapolitik skal derfor tages højde for, at EU kan påtage sig et mere ambitiøst mål. (Klimapolitisk redegørelse 2010) 2 Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen, april

28 Men basisfremskrivningen er baseret på en række temmelig usikre forudsætninger om bl.a. den fremtidige økonomiske udvikling, CO2-kvotepris og brændselspriser for fossile brændsler og biomasse. Dette er erkendes klart i Basisfremskrivningen: Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes udvikling end den antage vil derfor kunne rykke resultatet i begge retninger. Årets energifremskrivning er forbundet med en særlig usikkerhed som følge af den store usikkerhed om varigheden af den økonomiske krise for den globale økonomi. Hvor nyttig en sådan fremskrivning end måtte være, så har den intet at gøre med en handlingsplan, som ville forudsætte en beskrivelse af, hvilken omstilling af det eksisterende energisystem, regeringen ønsker for at nå givne mål og de virkemidler, der kan realisere en sådan omstilling. Regeringens svigt på dette område er en af årsagerne til, at eksempelvis Greenpeace, Teknologirådet, IDA og Ea Energianalyse har udarbejdet energiscenarier, som beskriver omstillinger af det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energieffektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VEudbygning. Greenpeace s opdaterede energiscenarie (offentliggøres i løbet af maj) viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t Her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i Forbruget af kul reduceres heri med knapt 60 % i 2020 og er udfaset i el- og fjernvarmesektoren i Men det danske udslip af drivhusgasser reduceres ifølge basisfremskrivningen kun med ca. 20 % i.f.t Forklaringen er, at kulforbruget til el- og fjernvarme kun reduceres lidt frem mod 2020, mens naturgasforbruget halveres. Fremskrivningen viser også, at man kun når en reduktion på 9 % i den ikke-kvotebelagte sektor i 2020 i.f.t. 2005, hvor målet er 20 %. Et mål der vil blive hævet, når EU hæver sin reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t Angående VE-andelen, så fremgår det af basisfremskrivningen, at allerede trufne beslutninger og de forventede markedsbetingelser fører til overopfyldelse af VE-målet til og med 2018 men at der mangler 1,7 % for at nå de 30 % VE-andel i (2019) VE-andelen kan øges enten ved at styrke udbygningen med vedvarende energi eller gennem energieffektiviserende tiltag, der reducerer det endelige ( udvidede ) energiforbrug. Man kan indhente de manglende 1,7 % i 2020 enten ved en yderligere VEudbygning på 12 PJ eller ved at sænke det endelige energiforbrug med 40 PJ i forhold til basisfremskrivningen. Men med de store usikkerheder i forudsætningerne især for brændselsprisen for biomasse relativt til kul er det en farlig politik, hvis regeringen tror, at der ikke er behov for gennemtænkte energipolitiske beslutninger for både yderligere energibesparelser og 2

29 øget VE-udbygning. Hvis regeringens hidtidige alt for markedsfikserede energipolitik fortsætter og man vælger stort set at sidde på hænderne og regne med, at markedet plus lidt ekstra vil sørge for, at vi i 2020 når målet om 30 % VE - så er der stor risiko for, at det ikke sker. Hvis eksempelvis biomasse-prisen stiger med 20 % udover det forudsatte, så reduceres anvendelsen af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 2020 fra 60 PJ til 28 PJ - og leder til en sænkning af VE-andelen på 3,7 procent-point (fra 28,3 % til 24,6 %) 3. Hvis de 32 PJ mindre biomasse forbliver på kul, så fører det til et 3 mio. tons større CO2- udslip. Vi skal derfor stærkt anbefale, at man udarbejder en plan, der kan realisere opfyldelsen af et reduktionsmål for drivhusgasudslippet på mindst 40 % i Gør man det, så vil man i tilgift kunne overopfylde målet om en VE-andel på 30 % i Og det ville leve op til det første 2 principper i regeringens klimapolitisk redegørelse 2010 : At Danmark lever op til vores internationale forpligtelser til reduktion af drivhusgasser på både kort ( ) og længere sigt ( ), og at det sker med robusthed. At Danmark på længere sigt skal blive uafhængigt af fossile brændsler. Mere specifikt bør man i VE-handlingsplanen inddrage yderligere tiltag for at indhøste betydelige energibesparelser. Det endelige energiforbrug vil ellers stige med 3,4 % fra 2009 til 2020 i følge basisfremskrivningen. I Greenpeace energiscenarie reduceres det endelige energiforbrug med ca. 15 % i samme periode. Vi foreslår, at der i VE-handlingsplanen indgår en udbygningsplan, der i forhold til i dag sikrer mindst en fordobling af elproduktionen fra vind i 2020 og yderligere mere derefter, så vind mindst udgør halvdelen af elproduktionen henimod Endvidere foreslår vi, at man i VE-handlingsplanen sikrer, at solceller, bølgekraft, geotermisk varme og solvarme indgår med et stigende bidrag i perioden til 2020 og derefter 5. 3 Danmarks energifremskrivning 2010, s. 21og Mens en opfyldelse af ambitiøse CO2-reduktionsmål sikrer opfyldelse af VE-målet, så er det ikke sikkert, at det omvendte er rigtigt. Se følgende regneeksempel, hvor VE-andelen mere end fordobles, mens CO2- udslippet er uændret: Nu Senere Elforbrug (enhed ligegyldig) Elproduktion i kulfyrede kraftvarmeværker Fjernvarme fra kulfyrede kraftvarmeværker Kulforbrug Elproduktion fra vindmøller Endeligt energiforbrug (el + fjernvarme) VE (vind) VE-andel (VE/endeligt energiforbrug) 9,5 % 20 % 5 Disse energikilder indgår ikke i beregningen, der ligger bag Prognosedokument i henhold til direktiv 2009/28/EF og fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi fra 16. december

30 Endelig anbefaler vi, at man regulerer elmarkedets rammebetingelser på en måde, så de eksterne omkostninger ved brug af de fossile brændsler internaliseres fuldt ud på markedet. Det sker i dag kun i begrænset omfang via den relativt lave CO2-kvotepris, grundet et for højt EU-loft. Og hertil kommer andre ekterne samfundsomkostninger (sundheds- og miljøskader), som ikke afspejles i de brændselspriser, som elproducenterne handler efter. Delmålet om en VE-andel på 10 % i transportsektoren i 2020 Delmålet om 10 % VE i transportsektoren i 2020 var oprindeligt formuleret som et mål om 10 % biobrændstof i transportsektoren i 2020, men blev omformuleret bl.a. på grund af dansk ønske. Det viser, hvad den egentlige hensigt med dette delmål handler om nemlig om at fremme produktionen af biobrændstoffer (agro-ethanol og agro-diesel), som landbruget, biotekvirksomheder og bilindustrien ønsker. Og delmålet blev opstillet, inden man på rimelig måde havde undersøgt og sikret, at de biobrændstoffer, man ville fremme, kunne produceres på en bæredygtig måde og med betydelig CO2-reduktion ved iblanding til følge. Dette betyder, at man gennem krav om iblanding af 5,75 % og senere 10 % biobrændstof i benzin og diesel vil søge at opfylde det givne del-mål med i første omgang helt uacceptable 1G biobrændstoffer, og senere 2G bioethanol produceret på basis af halm og anden biomasse, der anvendt til substitution af kul i kraftvarmeværker giver 3-4 gang så stor CO2-reduktion. Det er Greenpeace stærkt i mod, og opfordrer derfor Danmark til at holde fast i, at delmålsætningen for transportsektoren enten droppes eller søges opfyldt gennem en massiv indsats for at fremme eldrevne biler, busser, tog og sporvogne. Figuren viser med udgangspunkt i Greenpeace energiscenarie, hvordan en sådan ambitiøs satsning på el i transportsektoren med de givne forudsætninger ville kunne opfylde delmålet for transportsektoren kun et par år senere end i 2020, og nå en VE-andel i transportsektoren på over 30 % i Der er forudsat en gennemsnitlig personbil kørsel på km pr. år, og elforbrug på 0,14 kwh/km for elbiler. Se i øvrigt bilag 1. 4

31 Procent VE-andelen i transportsektoren med elbiler ,55 mio. elbiler 1,60 mio elbiler Med 2,2 mio. personbiler i 2020, hvoraf de 0,55 mio. (som i figuren) er forudsat at være elbiler ville Bilag 1 Antal elbiler El til elbiler El til bussser El til tog&sporvogn VE-andel i el EU-måde EU-måde VE-andel VE til Benzin/diesel Energi til af transport til transport transport transport (mio.) (PJ) (PJ) (PJ) (%) (PJ) (PJ) (PJ) (%) ,55 4,71 0,285 3,34 57,5 9,10 141,9 154, ,66 5,61 0,336 3,76 58,8 10,94 133,8 148, ,76 6,51 0,387 4,17 60,0 12,85 125,7 142, ,87 7,41 0,438 4,59 61,3 14,83 117,6 137, ,97 8,31 0,489 5,00 62,5 16,87 109,5 131, ,08 9,21 0,54 5,42 63,8 18,99 101,4 125, ,18 10,11 0,591 5,83 65,0 21,18 93,3 120, ,29 11,01 0,642 6,25 66,3 23,44 85,2 114, ,39 11,91 0,693 6,66 67,5 25,76 77,1 109, ,50 12,81 0,744 7,08 68,8 28, , ,6 13,71 0,795 7, ,62 60,9 98,12 31 Med venlig hilsen Tarjei Haaland 5

32 Biobrændstoffer er ingen løsning på transportsektorens drivhusgasudslip tværtimod. Danmark bør undgå at tage biobrændstoffer i brug som led i VE-mål Som det fremgår af EEA grafen herunder hører transportsektoren absolut til blandt de mest problematiske sektorer med stigende GHG-udslip. Grunden til transportsektorens GHG problem er den ineffektive forbrændingsmotor. I forbrændingsmotoren går ca 80% af energien i brændstoffet tabt mens kun ca 20 % omsættes til hjulomdrejninger. Løsningen til dette problem er ikke at hælde grønt brændstof på de ineffektive motorer. Løsningen er at udskifte den ineffektive forbrændingsmotor med el-motorer. El-motoren omsætter ca. 80% af energien til omdrejninger mens energitabet reduceres til ca. 20%. Det er således absolut usandt når biobrænd-industrien fremstiller biobrændstoffer som et skridt på vejen mod en mere klimavenlig eller energieffektiv transportsektor. Biobrændstoffer vil tværtimod forlænge forbrændingsmotorens levetid og dermed forsinke den nødvendige omstilling til el-motorer. El-biler kan umiddelbart halvere CO2 udslippet per kørt kilometer, og samtidigt er en batteribaseret transportsektor med intelligente opladningssystemer en meget vigtig flaskehalsknuser der gør det muligt at basere en større andel af den danske elforsyning på energi fra sol, vind og bølger. Efterhånden som kul-strøm erstattes med VE-strøm vil CO2 udslippet fra en el-baseret transportsektor mindskes yderligere.

33 En El-bil (der bruger ca 0,13kWt/km) der kører på DONG-strøm vil efterhånden som DONG gennemfører sin egen reduktionsplan udlede mindre og mindre CO2 per kørt kilometer. DONG udleder i dag 638g CO2/kWt det betyder at el-bilen med det nuværende kulbaserede el-mix har udslip på ca 80gCO2/km altså ca halvdelen af en benzinbils ca 160g/km. Når DONG når sit 2020 mål vil samme elbil udlede ca 42gCO2/km og i 2040 vil elbilens CO2 udslip være blot 13gCO2/km Biobrændstoffer er ikke en midlertidig løsning Biobrænd-industrien forsøger at præsentere deres biobrændstoffer er en midlertidig løsning indtil elbilen har erstattet forbrændingsmotoren. Biobrændstoffer er specielt dårlig midlertidig løsning grundet forskydningseffekten. Mange GHG-beregninger for biobrændstoffer medtager ikke det GHG-udslip der skyldes forskydningseffekten (indirect land use change, ILUC). Når eksisterende fødevare- og fodermarker omlægges til at producere biobrændstoffer mindskes udbuddet af foder og fødevareafgrøder. For at efterkomme den umindskede efterspørgsel på fødevare og foder bliver der taget nye arealer i brug andre steder i verden. Ifølge Searchinger et al (Science 2008) "We calculated that an ethanol increase of 56 billion liters, diverting corn from 12.8 million ha of U.S. cropland, would in turn bring 10.8 million ha of additional land into cultivation. Locations would include 2.8 million ha in Brazil, 2.3 million ha in China and India, and 2.2 million ha in the United States". Dvs at det må forventes at når 100 hektar eksisterende mark omlægges til biobrændstoffer resulterer det i at 84 nye hektar pløjes op Oppløjning af nye arealer resulterer i store GHG-udslip. CO2 udslippet varierer afhængigt af om det er brakjord, savanne eller regnskov der pløjes op til erstatning for den jord der bruges til biobrændstof. Det udslip der kommer fra oppløjning/afskovning udgør en CO2-gæld (carbon debt) som GHG-besparelserne fra biobrændstofferne skal afbetale før der samlet set bliver tale om GHG reduktion. Hvor længe afbetalingstiden er afhænger både af hvilken type jord der inddrages og af hvor effektiv en biobrænd afgrøde der dyrkes. For majsethanol er afbetalingstiden meget lang, for sukkerrør er den væsentligt kortere. Også 2. generation bioethanol (fra energiafgrøde dyrket på eksisterende marker) resulterer i betydelig carbon debt:

34 Cellulosic ethanol could use wastes that do not trigger land-use change. But if American corn fields of average yield were converted to switch-grass for ethanol, replacing that corn would still trigger emissions from land-use change that would take 52 years to pay back and increase emissions over 30 years by 50%".(Searchinger et al, 2008) I en rapport af Professor Søren Wibe for det svenske finansministerium (2010) Ethanolens kuldioxideffekter illustreres carbon-gælden i grafer:

35 Som det tydeligt fremgår af graferne herover er biobrændstoffer absolut ikke nogen god midlertidig løsning. Det er det første år, når ny jord tages i brug, at CO2-gælden skabes. En gæld der først er tilbagebetalt efter halve og hele århundreder. Når først CO2-gælden er skabt bliver den ikke slettet bare fordi man senere opdager at biobrænd rent CO2 mæssigt er en elendig investering. Som betingelse for vedtagelse af VE-direktivet i 2008 lovede EU-kommissionen at producere en rapport om GHG fra indirect land use change (ILUC) og til at foreslå tiltag der kan mindske ILUC. EUkommissionen har derfor bestilt fire rapporter om ILUC. Den første fra IFPRI anbefaler at der maksimalt anvendes 5,6% biobrænd-iblanding. Ifølge Reuter foreligger der en hemmeligholdt rapport for EUkommissionen hvor Reuter fik aktindsigt. Ifølge Reuter viser denne rapport at når de drivhusgasser fra ILUC medregnes er sojadiesel 4 gange værre end fossil diesel ((399kgCO2/GJ for soja diesel imod ca 85kgCO2/GJ for fossilt diesel) og at europæisk raps diesel er (150kgCO2/GJ) ca dobbelt så slemt som fossil diesel. Biobrændstoffer er altså altså absolut ikke et tiltag der hverken klimamæssigt (eller mht fødevareforsyning eller beskyttelse ag biodiversitet giver nogen mening). Rapporten for det svenske finansdministerium konkluderer således (s50): "Slutsatsen av vår kalkyl är alltså att det svenska etanolprogrammet hittills inneburit ökade utsläpp på mellan 20 och 25 miljoner ton CO2e under de aktuella åren. Det är svårt att se hur det verkliga utfallet kan ligga under detta spann". (s 55) Detta betyder i sin tur att etanolförbrukningen under åren getts en subvention i utebliven skatt på cirka 8 miljarder, och att subventionen nu är cirka 1,5 miljard per år (note: Till detta

36 skall naturligtvis läggas värdet av miljöbilspremien samt diverse förmåner som t.ex. fri parkering eller befrielse från trängselskatt)" Anstændighed forpligter Det er velkendt at biobrændstoffer rent regnskabsteknisk er et meget taknemmeligt trick. Biobrændstofloven fra 2009 tvinger danske bilister til at anvende på 5,75% biobrændstoffer. Dvs at ca 10,2 PJ fossit brænstof erstattes med biobrændstof. Der er jvf bæredygtighedskriterierne tale om biobrændstoffer med 35% GHG reduktion i forhold til fossilt brændstof. Fossilt diesel og benzin har et CO2 udslip på 74Kg CO2/GJ. De 10,2 PJ fossil brændstof der erstattes ville således have et udslip på ca ton CO2 og da der er tale om 35% reduktion giver det (når de faktiske udslip fra ILUC ikke medregnes) en reduktion på ton CO2. Men disse ton CO2 vil klimaministeriet bogføre som en reduktion på ton. Dette bedrag er regnskabsteknisk lovligt, da Danmark kun skal redegøre for udslippet på dansk territorium og ikke for de ekstra CO2 udslip som dansk brug af biobræbdstoffer vil medføre på globalt plan. Det er dog en højst kritisabel tilgang. Som foregangsland på den internationale klimascene bør regeringen satse på tiltag der har en virkelig CO2-reducerende effekt og ikke spekulere i at omgå sine internationale reduktionsforpligtelser med regnskabstekniske trick. Klimamæssig alternativomkostningen ved bioethanol udvundet af biomasse Biobrændstoffer produceret af biomasse er endnu kun på pilot-niveau. Som det fremgår af figur 6 i den svenske rapport medfører også biobrændstoffer udvundet af biomasse (også kaldet 2. Generation og cellulose-ethanol) en betydelig carbon gæld når eksisterende marker omlægges til produktion af energiafgrøder. Det forventes at energiafgrøder også i Danmark vil blive dyrket på eksisterende marker, da det simpelthen er for irrationalt at dyrke på marginaljorder. Den halm der allerede er til rådighed i Danmark vil dog formentligt ikke resultere i forskydningseffekt. Den halm der ikke anvendes til dyr anvendes allerede klimamæssigt fornuftigt. CO2 mæssigt giver det langt større reduktion at anvende halmen til erstatning for kul i kraftvarmeproduktionen, end at benytte halmen til at lave bio-ethanol. Den halm der ikke bjerges pløjes ned i jorden og er dermed med til at øge kulstofindholdet i landbrugsjorden. Danmark anvender art 3(4) i Kyoto protokollen og medregner derfor jordens kulstofindhold i det danske CO2 regnskab. Det vil derfor formentlig ikke være nogen gevinst hverken for klimaet eller for det danske CO2 regnskab at benytte den ikke bjergede halm til produktion af bioethanol. Med venlig hilsen Dan Belusa, Greenpeace

37 Coordinators: SE NR: OVE - Europe Gl. Kirkevej 82, 8530 Hjortshoj, Denmark Ph: Fax: ove@inforse.org FAE Godrova 3/b, Bratislava 1, Slovakia Ph: Fax: fae@inforse.org Implementation of the EU Renewable Energy Directive Recommandations from INFORSE-Europe 1, April 30, 2010 The EU countries shall by June 30, 2010 finalise renewable energy action plans to implement the renewable energy directive (Directive 2009/28/EC of 23/4 2009), including plans to reach their national renewable-energy targets. This is a very good opportunity to improve the national framework for renewable energy and boost the development away from fossil fuels. The implementation, however, risks to compromise sustainable development, if sustainability is not integrated in the framework. Therefore INFORSE-Europe has the following proposals for implementation of the directive in progressive and sustainable ways. The proposals include recommendations for fulfilling of targets, for calculations, for administrative issues, for information and training, for network access, and for sustainability of biomass. Targets (directive article. 3) The renewable energy action plans shall explain how the countries will reach the national renewable energy targets, ranging from 10% (Malta) to 49% (Sweden) of gross final energy consumption (as defined in the directive), and how the countries will reach a trajectory of increasing renewable energy use in the years The countries have in their communications from December 2009 informed about their expected renewable energy development until Most countries have found that they will increase their renewable-energy use so that they will reach, or for some even surpass, the target. This is a very promising fact and it gives the opportunity to go beyond the targets set in the renewable-energy directive. On the other hand, not all countries have put practical measures in place to reach the targets: some countries that expect to fulfil their national target have governmental decisions to do so, but lack several policies and measures to realise the target. 1 International Network for Sustainable - Europe, a network of 74 NGOs working for sustainable energy Page 1

38 Therefore INFORSE-Europe recommends: that countries which do not expect to reach the target with current measures, decide upon new measures to increase renewable energy measures to reach or go beyond their national targets. that countries plan to implement the targets with national renewable energy sources, and do not use the cooperation measures among countries proposed in the directive. All countries are able to fulfil their targets with national measures, and all the benefits of renewable energy development in the form of industrial development and employment are mostly linked to the place of implementation. that countries with decisions to reach their target review their policies and measures to see if they are sufficient to reach the target that countries consider to set their national internal renewable energy targets above the target set in the directive. that local renewable energy solutions, such as household solar energy, becomes a substantial part of the renewable energy mix. The countries also have a target for 10% renewable energy in transport, which can be fulfilled with biofuels that meet sustainability criteria and with electricity produced from renewable energy. There is no requirement for intermediate targets before Renewable electricity used in road vehicles counts 2.5 times biofuel. This factor of 2.5 is included because one unit of electricity used in a vehicle replaces several units of fuels, simply because electric vehicles by nature are more efficient (have higher end-use efficiency) than vehicles driven by combustion engines. Electricity used in electric trains is NOT counted with a factor 2.5, which is an unfair treatment of railway vehicles as they are usually more efficient than road vehicles. To reach the renewable transport target with electric vehicles can be challenging: Only the average share of renewable energy in electricity production counts as renewable, (but the countries can choose between the national average or the EU average). The EU average renewable energy share in electricity production was 15.8% in 2009, but this share will go up with the expansion of renewable energy. An estimation of the share for 2020 is about 27% 2. to fulfil the 10% renewable energy target in transport - with estimated EU average electricity in will require a share of electric vehicles of 41% 3, even when electricity is counted a factor 2.5. to fulfil the increase from the 2010 target of 5.75% renewables in transport to the 10% target in 2020 (+4.25%) with electric vehicles - with estimated average EU electricity in will require a share of about 22% electric vehicles. For countries with a higher share of renewables in electricity than the EU average, the renewable transport target can be fulfilled with less electric vehicles in transport In a country with a 2/3 (66%) renewable share in the electricity supply, it will require 20% electric vehicles to fulfil the 10% renewable transport target just with electric vehicles. Also renewable hydrogen can be used to meet the renewable transport target; but the guidelines for this are under development by the EU Commission and will only be ready by the end of In 2005 the renewable energy share in power production was 12.5% and the renewable energy share in gross final consumption was 7%. With the increase of renewable energy of 13% in the gross final energy consumption and the increase is 5% in transport (biofuels) and the rest divided equally a across the other final energy consumption including electricity, the renewable fraction in electricity will be about 27%. 3 If replacement of a share unit of fuel with electricity would increase the renewable share with 17% of the share replaced, it would require that 58% fuel use would be replaced with electricity, but because the transport energy demand goes down drastically with the change, 41% is sufficient. Page 2

39 For the renewable transport target, INFORSE-Europe recommends: that only sustainable biofuel is used (see below on sustainability of biofuels) to fulfil the targets, and that special care is taken that imports into the EU is sustainable, given the uncertainty of the sustainability of these fuels. When in doubt about sustainability, imports should be avoided. that as far as possible the target is met with renewable electricity that eventual plans for hydrogen-driven transport is included, in spite of the missing guidelines that renewable electricity used in railways are included with a factor 2.5 similar to electricity used in road vehicles. As railways are more efficient than road transport, even more efficient than electric road vehicles, the railways should not be disfavoured by not allowing them to count renewable electricity with a factor 2.5. National action plans (art.4 and 6-10) The national renewable energy action plans shall divide the national target in national targets for the shares of energy from renewable sources in transport, electricity and heating and cooling in 2020 to reach the national targets set in the directive. The targets shall be based on the expected consumption in 2020, including expected reductions based on energy efficiency measures. They shall also include the cooperation with other countries, where one country helps another country to fulfil its target, either via statistical transfers or via joint projects. INFORSE-Europe recommends: that targets are fulfilled with national measures (also mentioned above) Calculation of Renewable Energy Share (art.5) It is essential that the renewable energy included is produced in sustainable ways and are renewable. INFORSE-Europe recommends: that only the biomass-based share of energy from waste incineration is included, based on realistic, national assessments of the biomass share in waste that only sustainable biomass is included, also requiring sustainability of imported biomass Joint and Coordinated National Support Schemes (art. 11) European countries have benefited enormously from exchanging experience of renewable energy support schemes and from adopting support schemes that were well proven in other countries; but much of the value of a national support schemes is lost if the national support (support by the state budget, by energy users, or by others) is not used to increase the national use of renewable energy. Then the support does not contribute to national security of energy supply, development, or employment. Thus, INFORSE-Europe recommends: that coordination and exchange of experience of support schemes for renewable energy is used extensively to optimise national support schemes; but that national support is kept within the country, while international support is increased via EU and similar bodies to support development and demonstration of new and improved technologies across borders. Page 3

40 Administrative Procedures (art. 13) Administrative procedures and regulation is essential for success with renewable energy: It is essential that administrative procedures are not constituting unnecessary barriers or delays for development of renewable energy It is also essential that renewable energy producers have access to electricity and gas networks in a fair and transparent way, and that costs for network connection and use is fair (see also recommendations to art. 16 below) building codes have proven very important for promoting building-integrated renewable energy in several EU countries and should be used throughout the EU public authorities can be important first movers, if they adapt the use of renewable energy early Thus, INFORSE-Europe recommends for administrative issues and regulation: that permissions for renewable energy is simplified, and as far as possible is made as a "onestop-shop" where the principle is that an application can be made to one authority, that whenever there is a need for environmental impact assessments (EIA), public participation is included in a way that is transparent for the project promoters as well as for the public, that land for renewable energy is included in land-use planning, to increase certainty for all and to simplify the administrative work and time for later project development, that grid access is fair and transparent and that there is no preferential treatment of existing, usually fossil, power production; for instance with a complete separation between generation of electricity and transmission and distribution, that simple administrative procedures are used for smaller renewable-energy installations where there are few planning and grid connections concerns, such as solar PV rooftop installations, small windturbines, micro-chp etc. In some countries the administrative of burden of connecting such small-scale installations are comparable in complexity to those facing major energy installations. that grid owners and operators develops their grid to feed-in renewable energy. Grid extensions and reinforcement that are to be owned by the grid owner shall also be paid by the grid owner, and recovered by grid tariffs for consumers in a transparent way and fair way. This shall include compensation from national regions with less costs for this to those with higher costs. that building codes require the use of solar heating in new and renovated buildings, whenever it is cost-effective. that the building codes require that the minimum share of renewable energy in new and renovated buildings (art. 13, 4) is set to increase progressively from 2015 or earlier to The share must be 5-10% or higher by The share should at least be similar to the share of energy from solar heating used for hot water in the building. that the building code require high efficiencies of heating and cooling systems, as expected with the coming building directive, and that countries use the opportunity to set higher efficiency requirements for heat pumps than in the current EU eco-label for heat pumps. that district heating and cooling operators are required to increase their use of renewable energy share to at least the same share as required for new buildings. that plans are made for public buildings and other public energy use for a complete transition to renewable energy over a period of 20 years or less, with a target for 2020 as an important milestone. In general all relevant regulation should be screened for the effects on renewable energy, and when a proposed regulation has adverse effects for the development of renewable energy, it should be changed before adoption Page 4

41 Information and Training (art. 14) The knowledge and capacity of the renewable energy sector, installers etc. is key for the success of renewable energy. Similarly, free and unbiased information for consumers is essential for a successful large-scale development. In this respect NGOs can play important roles as providers of information. Therefore INFORSE-Europe welcomes the provisions in this article and recommends: Regarding information: unbiased information must be available and targeted to possible users of renewable energy including house owners, small and medium sized enterprises and administrators of buildings (public and private) the information must include overview of the solutions available, typical costs and benefits for different users in the country, lists of and contacts to qualified installers, and as far as possible lists of available products that are used by qualified installers. the information should be provided via the internet as well as at relevant information places, such as exhibitions, and should be available throughout the country. in addition to information materials and websites should be advisers to guide prospective renewable energy users, by telephone, and in person. Simple advise should be freely available. for guidance of planners, architects and heating and cooling engineers free websites in national languages should be available. They must be well maintained, give clear guidance on planning procedures, permissions needed and other legal requirements, design, costs, good practice etc. The information can be provided by authorities, including local authorities as well as by NGOs (national and local NGOs), and others. It is important that the information is practically useful, precise, and unbiased. In the countries with most successful information activities, both NGOs and other stakeholders are involved. The activities can be funded by a small levy on energy use (on all energy or on fossil energy) Regarding training: for each type of renewable energy, the training of installers must include at least one week of full time theoretical course, as well practical training, preferably on-the-job training. The theoretical training shall cover all relevant information and instructions, including maintenance. Most focus shall be on issues that are directly useful for the installers working in the specific country. the practical training must be done together with experienced installers and include installation of at least 5 systems for different purposes and with different technical solutions the training must be supplemented with regular refreshing seminars, every 3-5 years. the length and costs of the training must not become a barrier to the rapid deployment of renewable energy. after appropriate training, certified installers should be able to do a full renewable energy installation of one type of renewable energy on a building (boiler; solar heating; heat pump system; etc.), including work on water and electricity, as far as the work is not significantly changing the electric installations of the house. training should allow installers to acquire basic skills and/or to allow work that is normally covered by installers with other certifications (for instance training of plumbers to do simple electric work). This kind of training must be additional to the specific training in the renewable energy solutions. Page 5

42 the training must include an overview of equipment and technical solutions used in the national market, as well as a supplier-independent overview of benefits and drawbacks of relevant equipment and technical solutions. training courses should be available for building professionals, including shorter courses of 1-2 days to make it easier for the professionals to deal with renewables in their daily work, as well as various longer courses for dealing with more complex renewable energy systems. The training can be organised in a number of ways, involving existing training institutions, practitioners, planners, and designers in the field, including specialised NGOs. In some countries NGOs have good experience with this. The training programmes should initially be either publicly funded or funded by a levy on energy use. Later the funding can gradually be shifted towards the companies that benefit from the training, with training fees. Regarding training of public authorities: administrations that issue building permits should have sufficient professionals with at least basic training in the use of local renewable energy. Regarding cross-border cooperation on training: countries should actively cooperate to ensuring homogeneity and standardisation of training, in spite of particular requirements in each country, for instance by establishing a Pan-European certifying body to certify the different courses in the EU countries. (Read INFORSE-Europe's full recomendation for training in renewable energy: Access to and operation of the grids (art. 16) It is important that electricity networks are developed to integrate renewable energy, with appropriate network extension and reinforcement, as well as with increase of flexibility to integrate more intermittent supply. The increase of flexibility can include increased access to fast responding power production; flexible electricity use with smart metering and price signals to costumers; electricity storage such as hydro pump storage; and introduction of new, flexible consumption that increases the efficiency of the energy system (such as electric vehicles and heat pumps if these have time-flexible power consumption). The use of gas and heating networks for distribution of renewable energy can be an important additional measure for expansion of renewable energy use. INFORSE - Europe welcomes the provisions for grid connection in this article and recommends: that grid owners and operators (transmission as well as distribution operators and owners) shall only charge for the connection to the nearest power line of the needed tension. Lines and other infrastructure that are to be owned by the grid owner shall also be paid by the grid owner, and the costs shall be recovered by grid tariffs in a transparent way (also mentioned above to art. 13). This will generally include lines and infrastructure that are to be used by other purposes than the direct connection of the renewable energy supplier. that each transmission system operator (TSO) is required to develop a grid plan for integration of a large share of renewable energy, establishing a least-cost plan to increase flexibility, including all feasible local measures, and when needed, connections with other TSOs. that heat network operators are required to connect renewable heat producers. Under certain conditions waste heat producers should also be connected to heat networks as far as the waste heat delivery does not increase greenhouse gas emissions. Waste heat is, however, not necessarily renewable energy. Page 6

43 Sustainability of liquid biofuels (art ) It is essential that liquid biofuels and other biomass is produced sustainably and does not lead to greenhouse gas emissions on a similar level than the fossil fuel it replaces. Therefore INFORSE- Europe recommends: harvesting for biofuel production must not lead to degradation of biodiversity or carbon content of wetlands, peatlands, and forested areas. biofuel production must not lead to increased pollution from agriculture, compared with the agriculture that it replaces. biofuel production must be sustainable, i.e., that agricultural practices must not deplete the soil and its fertility. the use of agricultural land for biofuels must not lead to reductions in the availability of foodstuffs or to unaffordable prices of food. labour rights must be respected, as established in international conventions. sustainability criteria must also be respected by ensuring successful relocation of agricultural and forest production from areas that are used for production of biofuels. imports shall only be allowed from countries that fulfil above criteria with certainty. Imports from countries that do not have a secure and un-compromised system to guarantee sustainability must be banned. any promotion of liquid biofuel shall promote the biofuel with the highest greenhouse gas reduction, and under no circumstances with less than 50% reduction an appropriate control system is established to secure the sustainability of liquid biofuel, including control of imported biomass, paid with a transparent levy on biofuel. sustainability of solid and gas biomass is considered in similar way as for liquid biofuels. (Read more at Public Participation A successful action plan requires transparency as well as support from the public and from many stakeholders. Therefore INFORSE-Europe recommends that the development of the national renewable energy action plans and the regular reviews of the policies to increase the share of RE should be done in association with independent experts and NGOs and in a transparent way, involving stakeholders. Page 7

44 N OT AT KL input til regeringens VE-handlingsplan Allerførst vil KL gerne takke for invitationen til at komme med skriftlige input til regeringen VE-handlingsplan. KL henviser dog til VE-direktivet, hvoraf det klart fremgår, at lokale og regionale myndigheder skal involveres i udviklingen af de nationale VEhandlingsplaner. KL mener ikke, at vi med invitationen til henholdsvis mødet den 26. april 2010 i Energistyrelsen og denne efterfølgende mulighed for at komme med skriftlige input til handlingsplanen er blevet involveret i den grad som direktivet dikterer. KL noterer sig, at det i år ikke er muligt at køre høringsprocessen anderledes og ser frem til en involvering i overensstemmelse med VE-direktivet, når næste VE-handlingsplan skal udarbejdes. Generel kommentar KL håber, at regeringen i VE-handlingsplanen vil tænkte kommunerne ind som en ressource i forhold til at opnå de nationale VE-målsætninger. Den 27. april 2010 Jnr I04 Sagsid Ref BRH brh@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /3 Specifikke kommentarer Strategiske energiplaner Det kommunale arbejde med energiforsyning har stor betydning for, om det er muligt for regeringen at opfylde sine målsætninger om det fossilfri samfund samt øget og fortsat forsyningssikkerhed. KL har sammen med energistyrelsen udarbejdet et oplæg om energiplanlægning. Strategiske energiplaner er netop en måde at tænke kommunerne ind som en ressource. Lige nu fokuser virksomheder, borgere og offentlige myndigheder på at plukke de lavthængende frugter. Enkeltindsatser er dog ikke altid de mest rentable. Strategiske energiplaner er et redskab til at tænke langsigtet og

45 helhedsorienteret og et kommunalt redskab til at bidrage til at øge forsyningssikkerheden og nå de nationale VE målsætninger. Som det er i dag, projektgodkender kommunerne nye varmeprojekter. Den måde, som projektgodkendelse foregår på, sikrer imidlertid ikke nødvendigvis en sammenhængende planlægning for større geografiske områder og på tværs af kommunegrænser. Projektsystemet har desuden medført, at kommunerne kun tager energiforholdene i kommunen i betragtning ved vurdering af konkrete projekter og ikke længere foretager en forudgående overordnet helhedsvurdering af kommunens energiforsyning. Formålet med den gældende regulering er at finde den bedst mulige forsyning i forhold til et forsyningsnet. Der tages således ikke højde for, at fo r- syningen er baseret på begrænsede ressourcer, der kan anvendes kun én gang, og derfor undersøges det ikke om ressourcerne måske med større effektivitet kunne anvendes et andet sted. Det giver risiko for, at den enkelte kommune modarbejder tiltag i andre kommuner. Der er ikke nogen incitamenter til samarbejde, hvorfor energiplanlægningen ikke nødvendigvis giver synergigevinster og bidrager til en effektiv opfyldelse af Danmarks målsætninger inden for energiområdet. Der forventes at være en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere dette redskab. Link til ENS/KL oplæg om strategisk energiplanlægning: Transport I regeringens aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik fremgår det, at hovedparten af transportvæksten skal ske indenfor kollektiv trafik. Derfor mener KL, at det vil være naturligt, at regeringen i sin VE-handlingsplan sætter fokus på, hvordan den kollektive trafik kan overgå til brændsel baseret på mere VE. KL anbefaler desuden, at der i udmeldingerne om andelen af VE- koordineres med de kommunale myndigheder. Hvis der fx skal placeres ladestandere til el-biler er det vigtigt, at der er dialog med kommunerne, som har kompetencer indenfor både plan- og byggelovgivningen. For det som vedrører el-biler henviser KL, at man i udarbejdelsen af VE-handlingsplanen inddrager resultater fra arbejdsgruppen om ladestandere til el-biler med deltagelse af blandt andet Energistyrelsen og KL. 2

46 Koordinering med de kommunale myndigheder kan også være relevant for andet relateret til transport end placering af ladestandere til el-biler. Biogas og vind KL formoder, at den forventede andel af biogas og vind vil indgå i VEhandlingsplanen. KL anbefaler, at energistyrelsen i sine beregninger inddrager resultater fra det samarbejde, som foregår mellem By- og Landskabsstyrelsen og KL om placering af henholdsvis biogasanlæg og vindmøller. Kommunerne har planlægningskompetencen i forhold til placeringen af begge dele og der er nogle klare begrænsninger. Med venlig hilsen Birthe Rytter Hansen 3

47 Dato 27. april 2010 Side 1 af 4 Energistyrelsen Kommentar til brug for udarbejdelse af den danske handlingsplan for vedvarende energi Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at komme med indspil til arbejdet med Danmarks nationale handlingsplan for vedvarende energi. Landbrug & Fødevarer er enig med Energistyrelsen i, at det er beklageligt, at der ikke vil være mulighed for at kommentere på den endelige handlingsplan inden den indberettes til Kommissionen, men føler sig forsikret om, at dette skyldes ekstraordinære omstændigheder og således ikke er udtryk for en generel uvillighed til at høre de relevante parter. Generelt kan Landbrug & Fødevarer hilse bestræbelserne på at øge andelen af vedvarende energi velkommen. Dette er af afgørende betydning for at begrænse omfanget af menneskeskabte klimaforandringer. Dertil kommer, at en øget anvendelse af vedvarende energikilder vil kunne forbedre Danmarks forsyningssikkerhed forudsat at der anvendes dansk produceret VE. I dag udgør biomasse omkring 70% af den danske VE-produktion og der er, ifølge Fødevareministeriet (2008) betragteligt potentiale for at mangedoble produktionen af biomasse til VE uden det går udover fødevareproduktionen. Dette dækker anvendelse af husdyrgylle til biogasproduktion, biomasse fra skovbrug og flerårige energiafgrøder til afbrænding i kraftvarmeværker samt halm til brug i kraftvarmeværker eller produktion af anden generations bioethanol. Det følgende leverer input til følgende af de i handlingsplanens opstillede spørgsmål: Target and estimated trajectory of energy from renewable sources in transport... 2 District heating and cooling infrastructure development... 2 Biomass supply: both domestic and trade... 3 Measures to increase biomass availability... 3 For yderligere information eller opklarende spørgsmål kan følgende fagpersoner kontaktes: Halm & Fjernvarme: Thomas Holst (thl@lf.dk / ) Biogas: Bruno Sander Nielsen (bsn@lf.dk / ) Bioethanol: Troels Yde Toftdahl (tyt@lf.dk / )

48 Side 2 af 4 Table 3: National 2020 target and estimated trajectory of energy from renewable sources in heating and cooling, electricity and transport Fsva. andelen af vedvarende energi i landtransporten deler Landbrug & Fødevarer holdningen I Energistyrelsens basisfremskrivning, navnlig at det ikke er realistisk på kort og mellemlangt sigt, at elbiler kommer til at spille en rolle I opfyldelsen af Danmarks VE-målsætninger. Hvad angår bioethanol er dette den mest omkostningseffektive måde at opfylde disse forpligtelser på. Dog bør balancen mellem første og anden generations bioethanol nøje overvejes. Den nuværende basisfremskrivning forudser anvendelse af udelukkende 1G. Dette er betænkeligt særligt i lyset af den diskussion, der har kørt vedrørende første generations biobrændstoffers bæredygtighed. Det er derfor Landbrug & Fødevarers holdning, at VE-målet på 10% i landtransporten bør søges opfyldt med anden generations biobrændstoffer i Dette forudsætter en fremrykning af det nuværende iblandingskrav, hvad der er udtrykt politisk vilje til i Grøn Vækst 2.0. Der er sket en betragtelig udvikling hvad angår udviklingen af 2G bioethanol. Senest har danske virksomheder som Novozymes og Danisco meddelt, at de har enzymer til 2G-produktion klar, ligesom DONG/Inbicon har et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Den ledige halmressource fra landbruget vil kunne dække størstedelen af den danske ethanolproduktion (se afsnit 4.6.2). Det er således Landbrug & Fødevarers vurdering, at det er teknisk muligt i 2020 at dække 10% af Danmarks brændstofbehov i landtransporten med danskproduceret anden generations bioethanol District heating and cooling infrastructure development (a) Please provide an assessment of the need for new district heating and cooling infrastructure using renewable energy sources and contributing to the 2020 target. Based on this assessment, are there plans to promote such infrastructures in the future? What are the expected contributions of large biomass, solar and geothermal facilities in the district heating and cooling systems? Der er stor mulighed for erstatning af kul og gas med hhv. biomasse og biogas i fjernvarmesektoren. De decentrale kraftvarmeværker der anvende naturgas i dag, kan kobles på biogasanlæg, hvis der kan skabes rammevilkår for produktion af biogas. Der er mere end 1 mio tons halm umiddelbart til rådighed til energisektoren. Herudover er der ved at blive etableret arealer med flerårige energiafgrøder, hvor der inden for få år, bliver produceret brændsel til bl.a. fjernvarmesektoren. Det forventes at der inden for få år er etableres mellem 10-og ha med pil, hvilket vil give tons tørstof biomasse til brændsel. Biomassefyring kan oplagt kombineres med f.eks. geotermi, ved at biomassen kan sikre det rette temperatur på vandet i fjernvarmerørene, da vandet fra geotermi ofte ikke kan sikre den tilstrækkelige høje temperatur der skal til i fjernvarmesystemet. Her kan biomassen sørge for at sikre den rigtige fremløbstemperatur på fjernvarmesystemet.

49 Side 3 af Biomass supply: both domestic and trade Der er I dag en meget stor import af træpiller og til dels træflis fra bl.a. de baltiske lande og Canada. Med den stigende efterspørgsel på verdensmarkedet efter biomasse, må denne ressource forventes at stige i pris. Samtidigt er det en ressource, hvor vi efter erfaringer fra vinteren her i 2010 kan se, at de østeuropæiske samhandelspartere kan være ustabile. Der er eksempler på ladninger af biomasse, der stoppes på vejen til aftageren, og kun leveres mod en højere pris end den aftalte, da prisen på markedet steg som følge af det kolde vejr. Det er derfor af afgørende betydning, at andelen af VE søges opnået med dansk-producerede ressourcer, herunder dansk biomasse. Der er betydeligt potentiale for at øge produktionen af biomasse til energiforsyning under de rette rammebetingelser Measures to increase biomass availability, taking into account other biomass users (agriculture and forest-based sectors) Mobilisation of new biomass sources: (d) Is energy use of certain already available primary material (such as animal manure) planned? Den danske ressource af skovflis kan øges med mindst 1,5 mio m3. Der kan yderligere leveres mere end 1 mio tons halm ligesom der i de kommende år vil komme flerårige energiafgrøder, primært pil, som også vil kunne levere flis til kraftvarme. Det forventes, at der plantes op mod ha med pil hvilket vil give omkring tons tørstof i flis svarende til ca tons frisk vægt flis. På lidt længere sigt, vil der komme en række nye energiafgrøder som majs, græs og Miscanthus (elefantgræs) som bl.a. skal anvendes i nye teknologier som 2. generation ethanol eller eksisterende teknologi som biogas. Det forventes, at der inden 2020 anvendes ca % af den danske husdyrgødning til energiproduktion, sikkert primært ved biogas men også ved andre teknologier som forbrænding, termiskforgasning og pyrolyse. Dette svarer til 15 mio m3 gylle hvoraf de 1,5 mio er fiber, der kan anvendes til forgasningsteknologier eller forbrænding efter husdyrgødningen først er udnyttet til produktion af biogas. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at forbrænding af husdyrgødning/fibre medfører en mindre kulstoflagring i jorden. Som det blev fremlagt af Energistyrelsens fremskrivning er der et meget stort potentiale for udbygning med biogas. Som med andre former for bioenergi er realiseringen af potentialet imidlertid afhængig af, at der skabes de rigtige rammebetingelser. Hvis der er politisk vilje hertil kan biogas komme til at spille en endog overordentlig stor rolle i den fremtidige energiforsyning ikke alene ved udnyttelse af overskudsbiomasse, men også ved udnyttelse af biomasse fra naturpleje, økologiske grøngødningsmarker og andre energiafgrøder. Impact on other sectors: (a) How will the impact of energy use of biomass on other sectors based on agriculture and forestry be monitored? What are these impacts? (If possible, please provide information also on quantitative effects.) Is the monitoring of these impacts planned in the future? Såfremt anvendelsen af halm i energiforsyningen øges vil dette vil påvirke landbrugsproduktioner der anvender halm på grund af den øgede efterspørgsel. Dette kan betyde højere pris og

50 Side 4 af 4 dermed stigende udgifter for eventuelle husdyrproducenter, der anvender halm til strøelse. Der er dog mulighed for at indkøbe alternativer, hvis der er tale om snittet strøelse. På skovsiden er der mulighed for, at en stigende flispris vil betyde at en større andel gavntræ vil blive anvendt til energi i stedet for anvendelse til byggeri, møbelproduktion eller lignende. Det vil betyde. At der vil mere træ der hentes ud af skovene, til gavn for skovbruget. (b) What kind of development is expected in other sectors based on agriculture and forest that could have an impact on the energy use? (E.g. could improved efficiency/ productivity increase or decrease the amount of by-products available for energy use?) De nye krav til isolering af huse kan få betydning for behovet for fjernvarme til at falde, hvilket kan få behovet for biomasse til ren varmeproduktion til at falde, da de store byers fjernvarmenet modtager overskudsvarme fra andre virksomheder, der i store dele af året så vil kunne levere nok varme uden anvendelse af biomasse til specifik varmeproduktion. Med venlig hilsen Troels Yde Toftdahl Erhvervspolitisk Konsulent Miljø og Energi D M E tyt@lf.dk

51

52

53 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade København N Tlf Fax noah@noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi Danmark skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan EU s VE-direktiv skal opfyldes. Vi tager udgangspunkt i materialet fra mødet om den danske handlingsplan for vedvarende energi, I forhold til klimakrisens omfang og vigtigheden af, at Danmark påtager sig ambitiøse bindende forpligtelser i forhold til at nedbringe vores emissioner, er det svært at anerkende det foreliggende oplæg som et seriøst bud på, hvordan de danske forpligtelser bør opfyldes. De eneste lyspunkter er faktisk, at opdeling af VE-andele i forhold til sektorer og VE-teknologi skønnes og ikke er bindende, samt at VE-mix og virkemidler kan justeres successivt frem mod 2020, blot stien (som minimum) følges. For der er i høj grad brug for at ændre strategien, som på nuværende tidspunkt fokuserer ensidigt på økonomiske forudsætninger, der baserer sig på genoptaget og fortsat vækst, kombineret med energibesparelser opnået ved energieffektivitet samt en ret uambitiøs udbygning af vedvarende energi fra, vind, sol og omgivelsesvarme. Alt, hvad der ikke kan opnås ved hjælp af ovenstående vedvarende energikilder skal komme fra biomasse, (der fejlagtigt får lov til at figurere som en vedvarende energikilde), når VE-direktivets målsætning skal opfyldes. Det er vores store kritikpunkt. Der er ikke forudsat nogen form for adfærdsændringer/ændringer i forbrugsmønstre, som kan bringe det samlede energiforbrug ned og dermed mindske behovet for at fremskaffe vedvarende energi. Det antages bare, at man kan hente størstedelen af denne energi fra biomasse på et tidspunkt, hvor der til stadighed kommer nye beviser for, at det klimamæssigt set gør mere skade end gavn. I materialet fra mødet om den danske handlingsplan for vedvarende energi, tages der udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2010 (Danmarks Energifremskrivning, april 2010). Af indledningen til denne publikation fremgår det at: Formålet med basisfremskrivningen er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte refereret til som et frozen policy scenarie. Den faktiske udvikling vil til stadighed blive påvirket af nye politiske initiativer, og fremskrivningen er således ikke at betragte som en langsigtsprognose, men nærmere som et forløb, der ud fra nogle givne målsætninger, definerer de udfordringer, som den fremtidige energipolitik skal løfte. (Vores understregninger) Vores kritikpunkter kan sammenfattes til at: - Handlingsplanen introducer ikke politiske tiltag, der for alvor kan bringe energiforbruget ned i transportsektoren tilskyndes endda til vækst i energiforbruget - Der tilskyndes via handlingsplanen og økonomiske støtteordninger til øget anvendelse af biomasse (til biogas samt fast og flydende brændsel) på trods af, at det ikke nedbringer emissionerne, men derimod risikerer at øge dem. - Satsningen på biomasse hjælper ikke klimaet det hjælper kun i regnskabet!

54 Kilder til dansk forbrug af biomasse til energi Følgende er baseret på Energistyrelsens Energistatistik 2008, Energistyrelsens metodepapirer for anvendelse af træflis, træaffald, træpiller, brænde og halm samt Energistyrelsens opgørelser af det danske brændeforbrug (2007) og det danske træpillemarked (2008). Se også bilaget vedr. mængder og beregninger. På nuværende tidspunkt (2008) udgør biomasse ca. 67 % af den (såkaldt) vedvarende energi, dvs. mere end 2/3. Heraf står træprodukter (dvs. et miks af brænde, træpiller, træaffald og træflis) samlet for den ene tredjedel. Mens halm og bionedbrydeligt affald groft sagt står for den anden tredjedel. Når vi så kigger på forslaget præsenteret på mødet (Grundlaget for handlingsplanen, slide 14), ser vi, at det foreslås at øge anvendelsen af biomasse med samlet set ca. 66 PJ, hvilket svarer til en øgning med ca. 80 % af det nuværende forbrug. Træprodukter Af den øgede mængde energi fra biomasse skal 27 PJ skaffes fra træprodukter (oveni de nuværende mindst 41 PJ). Af Energistyrelsens materiale fremgår det, at man ser et potentiale for øget import af i hvert fald to typer af træprodukter, nemlig træpiller og flis. I metodepapirerne for disse to træformer anføres det, at øget internationalt samarbejde i energisektoren, den voksende liberalisering i energisektoren og det store biomassepotentiale i nabolandene vil kunne medføre voksende import af hhv. flis og træpiller. (Vores oversættelse og kursivering). På nuværende tidspunkt får vi ca. 15 % af den vedvarende energi fra træpiller, hvoraf 87 % importeret Anvendelsen er næsten 3-doblet siden årtusindskiftet opnået gennem øget import. 50 % af den importerede træmasse kommer på nuværende tidspunkt fra de Baltiske lande. Og ifølge oplysninger givet på mødet ser Energistyrelsen gode muligheder for øget import netop fra disse lande samt Canada. NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at det vil være muligt globalt at skaffe al den biomasse, der på gøres krav på fra alle sider (jfr. vores uddybende kommentarer om: Sammenhængen mellem klima og biomasse til energi i afsnittet nedenfor). Vi finder det endvidere meget problematisk at importere biomasse til energi fra lande, der selv har et stort behov for at udfase brugen af kul og i nogle tilfælde atomkraft. Biogas, som formodentlig primært skal komme fra gylle skal levere yderligere ca. 14 PJ (oveni de nuværende ca. 4 PJ). NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at det ikke er bæredygtigt i længden at have en landbrugsproduktion, der baserer sig på importeret foder i stor skala og at produktion af biogas i det danske landbrug bygger på en destruktiv produktion af soja i Sydamerika. At inddrage dette i en plan for at nedbringe de danske emissioner af klimagasser, er derfor ikke ønskeligt Biobrændstoffer, som i dag fortrinsvis kommer fra selvdøde dyr og slagteriaffald (bioolie) og sukkerrør fra Brazilien (bioethanol) skal levere yderligere ca. 8 PJ (oveni de nuværende ca. 1,6 PJ). NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren er absolut uønsket (jfr. f.eks. vedhæftede høringssvar indgivet sammen med Frie Bønder Levende Land 16.februar 2009). Der er utallige andre muligheder for at nedbringe emissionerne fra transportsektoren som ikke forfølges på nuværende tidspunkt. Bionedbrydeligt affald skal levere yderligere ca. 6 PJ (oveni de nuværende ca.23,5 PJ). Halm skal levere yderligere ca. 1-2 PJ (oveni de nuværende ca. 15,4 PJ).

55 Uddybende kommentarer om sammenhængen mellem klima og biomasse til energi: Når vi skal forsøge at bevæge os ud af klimakrisen, er vi nødt til kun at vælge teknologier, der beviseligt kan være med til at nedbringe emissionerne her og nu. Enhver anvendelse af biomasse til energiformål i stor skala vil virke modsat, idet der vil blive frigivet mere kulstof end der bindes. For at forstå potentialet for at nedbringe emissionerne af drivhusgasser ved at substituere fossile brændstoffer med biomasse-baserede, er det nødvendigt at inddrage emissioner fra hele livscyklus i produktionen. Men på nuværende tidspunkt negligeres eller underestimeres de emissioner, der forårsages af selve landbrugsproduktionen. Det handler om emissioner fra de dyrkede arealer samt direkte såvel som indirekte ændringer i arealanvendelse. Direkte emissioner fra arealanvendelsen ( Land-use ) består af CO 2, som frigives, hvis jordens organiske pulje nedbrydes. På landbrugsjorde, der har været i omdrift gennem længere tid, sker dette ganske langsomt, og det kan modvirkes ved en god landbrugspraksis. Men emissionerne består også af lattergas. Og Paul Crutzen et al i har i 2007 fundet, at emissioner af lattergas (N 2 O, som er en meget stærk drivhusgas), er langt større end hidtil antaget nemlig i en størrelsesorden, der er ca. dobbelt så stor, som den FN s Klimapanel hidtil har taget udgangspunkt i. Disse emissioner stammer primært fra kvælstofgødning tilført markerne og når vi ser på produktion af biomasse i det industrialiserede landbrug, så handler det om tilførsel af kunstgødning i stor skala. Crutzen (der har modtaget Nobel-prisen i kemi) og hans kolleger gennemførte deres undersøgelse i forbindelse med den stærke promovering af biobrændstoffer til transport i , hvor bl.a. EU ville indføre bindende målsætninger for anvendelsen af dem. Forskerteamet fandt, at alene lattergas udslippet i de fleste tilfælde gav en større drivhuseffekt end den, der blev sparet ved at bruge mindre fossil benzin eller diesel. Crutzen og hans forskerteams undersøgelser relaterer sig til fremstillingen af bioethanol og biodiesel. Men med den globale øgede satsning på fast biomasse til kraftvarme-produktion, vil vi se en øget industriel produktion af biomasse i plantager og andre monokulturer med dertil hørende tilsvarende øget anvendelse af kvælstofgødning. Hertil kommer, at direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen ( Land-use changes og Indirect land-use changes ) giver anledning til betragtelige emissioner. Det sker, når skove fældes og/eller afbrændes, eller når jomfruelig jord pløjes op, og det organisk bundne kulstof i jorden iltes og frigives til atmosfæren. Når disse processer én gang er sat i gang, fortsætter de i årtier efter at jorden blev inddraget til dyrkningsjord. Direkte ændringer i arealanvendelsen sker eksempelvis, hvis man beslutter at udvide produktionen af biomasse til energiformål eller lignende til hidtil uopdyrkede arealer. I Danmark er denne proces foregået for længst, og på nuværende tidspunkt sker det ikke i vid udstrækning tværtimod gennemføres der i disse år tiltrængte planer, der har til hensigt at genoprette natur, vådområder eller skovdække på hidtil opdyrkede arealer. Dog så vi i 2008 noget, der minder om en direkte ændring i arealanvendelsen, da det blev besluttet at tillade dyrkning på hidtil braklagte arealer af f.eks. energipil til kraft-varme eller raps til biodiesel. Men på andre kontinenter ser det langt alvorligere ud og der foregår i disse år en jagt på erhvervelse af store jordarealer til mad og energiproduktion, som bedst kan betegnes som en ny bølge af kolonisering ii. Indirekte ændringer i arealanvendelsen sker eksempelvis, hvis man beslutter at udvide produktionen af biomasse til energiformål ved at omlægge noget jord, som hidtil har været brugt til at dyrke noget andet og dette andet så i stedet dyrkes et andet sted, hvor der inddrages ny jord til dyrkningen. Altså, hvis vi i Danmark beslutter at dyrke mere biomasse til energi på de marker, hvor vi plejer at dyrke brød- eller foderkorn, så vi nu må til at importere mere korn, så er det sandsynligt, at der vil blive inddraget jomfruelig jord et andet sted på kloden til at opfylde behovet for korn. Emissionerne forbundet med ændringer i arealanvendelsen er blevet undersøgt af 3 forskellige forskerhold: Joseph Fargione et al iii, Timothy Searchinger et al iv og Holly Gibbs v et al. De kiggede udelukkende på emissioner

56 af CO2 og udtrykte den miljømæssige påvirkning, produktionen vil have (hvis den giver anledning til ændringer i arealanvendelsen), i years to repay the carbon debt - forstået som det antal år en afgrøde skal dyrkes på den samme jord, før der er sparet ligeså meget CO 2 ved af brænde mindre fossilt brændstof af, som der er frigivet i forbindelse med ændringen i arealanvendelsen. Også disse forskerhold undersøgte fremstillingen af bioethanol og biodiesel. (Majs, soja og palmeolie dyrket på forskellige jorde). De fandt, at ingen af de undersøgte kombinationer af biobrændstoffer og jorde ville have indtjent den negative indvirkning på klimaet før om allertidligst 30 år. I langt de fleste tilfælde ville kulstofgælden først være betalt tilbage om flere hundrede år, helt op til 1500 år. Men der er meget, der tyder på, at heller ikke andre biobrændstoffer eller fast biomasse til kraftvarme vil være i stand til at nedbringe emissionerne, når direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen samt øget gødskning regnes med. Risikoen for de eksisterende skove er endvidere, at man vil intensivere høsten af top og grene samt endda begynde at anvende stubben og roden, hvorved mængden af bundet kulstof formindskes yderligere. Disse undersøgelser peger på, at alene N 2 O og CO 2 -emissioner fra direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen gør en øget produktion af biomasse til energi en meget risikabel affære i forhold til, at vi ønsker at standse klimaforandringerne. Men når vi skal tegne det samlede billede, bliver det endnu værre. For oveni disse emissioner skal lægges emissioner fra: fremstillingen af kunstgødning og kemikalier, maskiner i landbrugsproduktionen, virksomheder, der fremstiller biobrændstof af biomassen samt transport. Vi vil understrege, at 2. generation biobrændstoffer ikke kan forventes at hjælpe på disse regnestykker. Dels fordi de konkurrerer om de samme råstoffer som den faste biomasse, og dels fordi de også forudsætter produktion af lignin- og celluloseholdigt materiale i stor skala, som igen vil føre til direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen samt stort forbrug af kunstgødning. Der er en klar sammenhæng mellem den størrelsesorden, biomasse anvendes i og den eventuelle gevinst der kan opnås i form af mindre udledning af drivhusgasser. Jo mere der anvendes, desto dårligere bliver regnskabet! Det er bl.a. påvist i et studie foretaget af IFPRI for DG Trade. Denne observation er ikke overraskende, idet der nødvendigvis må inddrages mere og mere marginal jord, jo mere biomasse, der skal anvendes med mindre man vil lade biomasse til energi-formål erstatte produktion af mad. Andre undersøgelser (som EU har forsøgt at hemmeligholde) har vist, at der ikke er så stort et potentiale til europæisk produktion af biomasse til energi som forventet, samt at regnskaberne for emissioner ser værre ud end ventet. Disse undersøgelser er kun kommet til offentlighedens kendskab takket være grønne organisationer. Hertil kommer en række andre sociale og miljømæssige problemer, herunder konkurrence om jord og vand samt forringelser i biodiversitet. Vi vil endvidere understrege, at vi ikke anser certificering af hverken biobrændstoffer eller fast biomasse som et virkemiddel, der kan løse de problemer, der er ved at anvende dem i så stor skala, som de nuværende danske, europæiske og globale satsninger vil medføre. Men i forbindelse med de nye handlingsplaner for anvendelse af fast biomasse, bliver det yderligere problematisk, at flydende biobrændstoffer skal opfylde nogle (om end ringe) bæredygtighedskriterier, mens fast biomasse ikke er underlagt bindende krav til bæredygtighed. Det medfører jo, at det er lettere at opfylde VE-målsætningerne med fast biomasse, selv om det ikke nødvendigvis er bedre for klimaet. Endvidere er det endnu uafklaret om indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) skal tælle med i EU s bæredygtighedskrav. Hele beslutningsgrundlaget med hensyn til såvel opgørelsen af emissioner som brændstoffernes bæredygtighed (eller mangel på samme) er således noget værre rod.

57 Det er set i lyset af ovenstående dybt problematisk, at de danske målsætninger for nedbringelse af CO 2 - udledninger kan opnås gennem dansk og importeret biomasse til energi uden at de emissioner (direkte eller indirekte), der sker udenfor Danmark, medregnes. Reduktionerne er ikke reelle og regnestykkerne er det rene hokuspokus. I dette høringssvar har vi valgt at fokusere på biomasse til energi og deres mulighed for at hjælpe os ud af klimakrisen, selv om der allerede ses utallige andre miljømæssige og sociale problemer forbundet med brugen af biomasse til energi problemer, der naturligvis vil øges, hvis man vælger fortsat at øge brugen af biomasse i Danmark, Europa og globalt. Vi støtter Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar, som primært sætter fokus på de sociale problemer, og som vi har haft lejlighed til at læse. Venlig hilsen, Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe i Crutzen, P.J., A.R. Mosier, K.A. Smith and W. Winiwarter, 2008: N2O release from agro-biofuel production negates global warming reduction by replacing fossil fuels ii Se f.eks.: Land grabbing in Kenya and Mozambique. A report on two research missions and a human rights analysis of land grabbing, FIAN 2010; eller: SEIZED! The 2008 land grab for food and financial security, GRAIN Briefing, 2008; kan finds på iii Joseph Fargione et al, 2008: Land clearing and the biofuel carbon debt iv Timothy Searchinger et al, 2008: Use of cropland for biofuels increases greenhouse gases through emissions from land use change v Holly Gibbs et al, 2008: Carbon payback times for crop-based biofuel expansion in the tropics: the effects of changing yield and technology

58 BILAG: Fra Energistatistik 2008, vedvarende energi: % af VE Foreslået vækst ( ) Samlet produktionen: 121,5 PJ Heraf: Biomasse samlet 81,7 PJ 67,2 % ca. 66 PJ Heraf træ samlet 41,2 PJ 33,9% 27 PJ Biomassen fordelt på typer*): Halm 15,4 PJ 12,7 ca. 1,5 PJ Træflis 1) 0, 252 PJ 0,2 Træaffald 2) 0, 376 PJ 0,3 Træpiller 3) 18,55 PJ 15,3 Brænde 4) 27,128 PJ 22,3 Træ i alt ca. 27 PJ Bionedbrydeligt affald 23,51 PJ 19,3 ca. 6 PJ Biogas 5) (anslået) ca. 4 PJ ca. 3 ca. 14 PJ Bioolie 6) 1,6 PJ 1,3 Biobrændstoffer 7) i alt ca. 8 PJ *) Bemærk: når tallene for biomasse hhv. træ i denne tabel lægges sammen fås ikke nøjagtig samme tal som dem, der er taget direkte fra Energistatistikken. Tallene i denne tabel er egne sammenstillinger og beregninger ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2008, Energistyrelsens metodepapirer for anvendelse af træflis, træaffald, træpiller, brænde og halm samt Energistyrelsens opgørelser af det danske brændeforbrug (2007) og det danske træpillemarked (2008). Tallene fra metodepapirerne er fra tidligere år. 1) Træflis Heraf anslås ca. 10% importeret Kommer fra skovene udtyndinger, trætoppe, evt. stubbe og rødder. 2) Træaffald Kommer fra industriel forarbejdning af træ. Der antages ingen import af træaffald. 3) Træpiller Heraf er 87 % importeret Fremstilles af tørrede og sammenpressede spåner og savsmuld fra savværker, møbelfabrikker o.lign. Mængden er næsten 3-doblet siden årtusindskiftet øgningen kommer fra import 4) Brænde Heraf anslås ca. 10 % importeret Langt den største del anvendes i private hjem. 5) Biogas Fremstillet af husdyrgødning og organisk affald fra industri og husholdninger 6) Bioolie Ifølge telefonisk oplysning fra Danks Bioolie og Daka fremstilles bioolie (til boligopvarmning) af slagteriaffald samt selvdøde dyr (kategori 1 of 2) fra dansk landbrug. Der er afgiftsfritagelse for biodiesel til opvarmning, og virksomheder der fremstiller bioolie og bioethanol til opvarmning har ikke pligt til at oplyse oprindelsesland før ) Biobrændstoffer Statoil oplyser på deres hjemmeside, at deres bioethanol er fremstillet af sukkerrør fra Brazilien.

59 Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade København K Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade København N Tlf Fax noah@noah.dk København den 16. februar 2009 Vedrørende: Høring af udkast til lov om biobrændstoffer. J.nr. 2505/ Så sent som 5. februar sidste år talte Connie Hedegaard ved et møde i Nairobi afholdt af FN s Miljøprogram UNEP om nødvendigheden af at sikre bæredygtighed, hvis biobrændstoffer skal tillades at blive anvendt i større skala. Hun sagde endvidere, at hun frygtede, at storskala produktion af biobrændstoffer i Asien som f.eks. palmeolie kan forårsage alvorlige miljøødelæggelser, der påvirker hele kloden. Ved tidligere lejligheder har Klima- og Energiministeren også kritiseret, at der var så stor tiltro til biobrændstoffer, ligesom den nuværende VK-Regering indtil for få år siden ikke ønskede at indføre denne teknologi, hvilket på daværende tidspunkt vakte vores ubetingede glæde. I april og maj sidste år sagde Klima- og Energiministeren, at det ville være dumt af Danmark at opretholde mål for biobrændstoffer, hvis de ikke bliver mere bæredygtige i et langsigtet perspektiv. Dette fremgår sågar af Danmarks officielle internationale website Denmark.dk. Det er derfor fortvivlende og dybt skuffende, at Klima- og Energiministeriet nu mindre end et år efter disse udtalelser fremsætter et lovforslag om, at biobrændstoffer skal udgøre 5,75 % af brændstofanvendelsen til landtransport allerede fra 1. januar næste år (og 10 % i 2020), mens de bæredygtighedskriterier, som Ministeren efterlyste sidste år, overhovedet ikke er indenfor rækkevidde. Dette sker som et led i Regeringens overordnede formål om, at reducere CO2-udslip fra transportsektoren. Men denne målsætning forekommer hyklerisk set i lyset af, at Regeringen netop har forpasset chancen for at gennemføre en langsigtet plan, der kan begrænse vejtransporten, og endda tværtimod har vedtaget en plan, der vil øge vejtransporten. Andetsteds i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det da også, at Fremme af biobrændstoffer indgår i en vifte af initiativer til at reducere transportsektorens olieafhængighed og CO2-udslip. Mon ikke den del der handler om at reducere transportsektorens olieafhængighed er den, der er mest i overensstemmelse med sandheden? Mens man med den ene hånd vedtager investeringer i infrastruktur, der vil øge energiforbruget til vejtransport, gennemtrumfer man med den anden hånd krav om, at benzinselskaberne skal tilsætte 5,75 % biobrændstoffer fra 1. januar næste år med det ædle formål at nedbringe transportsektorens CO2- udledninger! I virkelighedens verden er dette alt andet end ædelt, men må betegnes som ren kynisme. For vi kan ikke selv fremstille de biobrændstoffer, som er nødvendige for at opfylde kravet. Og den bæredygtighed, som Ministeren efterlyste sidste år er overhovedet ikke sikret. Det bliver derfor klimaet, naturen og den 3. verdens fattige mennesker, som skal stå for skud. Og samtidig tvinges også de borgere, der er bilister, til at aftage biobrændstoffer, selv om de indser disse problemer. Borgerne bliver dermed gjort medskyldige i den destruktive adfærd. 1

60 Bæredygtighed er en illusion Miljøbevægelsen NOAH og Frie Bønder Levende Land mener, at Regeringens tiltro til EU s bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer er stærkt bekymrende. Det kan umuligt garanteres, at den mængde biobrændstoffer, der skal bruges for at imødekomme henholdsvis 5,75%- og 10%-målsætningen, kan produceres bæredygtigt. Og helt overordnet er et af de store problemer ved denne tiltro, at certificering ikke forhindrer en udvidelse af produktionen. Det fremgår af lovforslaget, at kun biobrændstoffer, der opfylder EU s bæredygtighedskriterier, som de fremgår af Direktivet for Vedvarende Energi (VE-direktivet), kan indgå i opgørelsen af den fastlagte biobrændstofandel. EU s bæredygtighedskriterier opererer med mindst 35 % drivhusgas-reduktion sammenlignet med benzin og diesel, hvilket er et umådeligt svagt krav. For at opnå en begrænset CO2-reduktion i Europa, er man således villige til at se igennem fingre med alle de skadelige følgevirkninger. Det udspecificeres endvidere i det danske lovforslag, at for biobrændstofproduktionsfaciliteter, der var i drift i januar 2008, skal de 35 % først gælde fra 1. april Det vil sige, at 5,75 % -målsætningen kan imødekommes med biobrændstoffer, der ikke opfylder de i forvejen minimale krav om drivhusgasreduktioner og dermed EU s bæredygtighedskriterier, som ellers forudsætter, at drivhusgas-reduktionen skal være mindst 45 % i 2013 og 50 % i Ydermere stiller de i lovforslaget så højt besungneeu-bæredygtighedskriterier ikke krav om, at der skal tages højde for indirekte land-use changes, når den samlede CO2-beregning skal foretages. På dette punkt kunne EU-Parlamentet ikke komme igennem med sin indstilling. Der er blot en hensigtserklæring om, at Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan man kan begrænse indirekte land-use changes, som forårsages af omlægning af jord til produktion af biobrændstoffer. De forhåndenværende bæredygtighedskriterier kan således ikke håndtere indirekte negative konsekvenser såsom fortrængningsproblemet, der blandt andet medfører afskovning samt sociale konflikter over naturressourcer og stigende fødevarepriser. Hvis man skeler til andre certificeringsordninger, viser det sig, at de er meget kontroversielle, især Round Table on Responsible Soy (RSRS), Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO) samt det ufuldendte Better Sugarcane Initiative (BSI). Selv ordninger som Forest Stewardship Council (FSC), der ellers i offentligheden nyder stor troværdighed, har vist sig at være yderst problematiske. Disse initiativer mangler legitimitet og repræsentation fra små producenter og arbejdere og er endvidere umulige at kontrollere ikke mindst i lande med en svag centraladministration og enorme landarealer, der skal kontrolleres. Det er derfor også dokumenteret ved mange lejligheder, at certificering ikke virker efter hensigten. Det har karakter af grønvaskning. RTRS har fremprovokeret demonstrationer i Brasilien, Paraguay og Argentina, hvor civilsamfunds-organisationer opfordres til at trække sig ud af initiativerne. Og noget tilsvarende sker nu i Columbia, Indonesien og Malaysia i forbindelse med det nyere RSPO. 2. generation er ikke bedre Udover den overdrevne tiltro til bæredygtighedskriterier, finder vi også tiltroen til 2. generations teknologier (som også er en del af VE-direktivets forudsætninger for bæredygtighed) forfejlet. Anden generations biobrændstoffer fremstilles af såkaldt 'planteaffald'. Men planteaffaldet er i virkeligheden planterester, der skal tilbage til jorden, hvis jordens frugtbarhed og evne til at binde kulstof og vand ikke skal undermineres. At kalde planterester for affald er et misbrug af sproget, som er med til at 'sælge teknologien' til mennesker, som ønsker at handle miljøvenligt. Promoveringen af 2. generation tager fokus væk fra den kendsgerning, at biobrændsler stadig produceres af madafgrøder, og at produktionen stadig foregår i store industrilandbrug. 2

61 I Danmark tales der også meget om 2. generation som værende affaldsstoffer fra slagterier. Men grunden til, at vi har så meget slagteriaffald og gylle, at der overhovedet kan være tale om, at det kan blive rentabelt at lave bioenergi ud af det, er at vi har en alt for stor husdyrproduktion i Danmark. Dette er igen kun muligt, fordi vi importerer foder i stor skala fra Sydamerika. Udsigten til at 2. generations biobrændsler bliver bæredygtige i den nærmeste fremtid er minimal - de bliver det måske aldrig. Det er ikke påvist, at de har potentialet til at reducere udledningen af drivhusgasser på globalt plan, men alligevel bliver de desværre promoveret på bekostning af bæredygtige vedvarende teknologier. Ingen klimafordele Videnskabelige undersøgelser viser, at reduktionen af drivhusgasser fra biobrændstoffer er stærkt overvurderet, når hele livscyklus og direkte og indirekte land-use changes tages med i beregningerne. Biobrændstoffer har i mange tilfælde vist sig at være værre for klimaet end fossile brændsler. Biobrændstoffer kan derfor ikke være en del af en ansvarlig klimastrategi. Tværtimod fastlåser en tvungen anvendelse af biobrændstoffer os i fortsat at satse på flydende brændstoffer frem for at finde ægte alternative løsninger. I Danmark er raps den primære ressource til fremstillingen af biodiesel. Og produktionen går næsten udelukkende til eksport. På grund af energiforbrug og lattergasudslip ved dyrkning af raps og fremstilling af rapsolie er udledningen af klimagasser ved brug af rapsoliediesel mindst lige så stort som ved brug af almindelig dieselolie. En undersøgelse fra 2007, som tidligere nobelpristager i kemi Paul Crutzen stod i spidsen for, viser, at biodiesel baseret på rapsolie udleder op til 70 % flere drivhusgasser end almindelig diesel. 1 Klimaaftalerne under FN / Kyoto Protokollen har sat fokus på nødvendigheden af at se på kulstofbalancerne i jorden, og det har i høj grad været med til at synliggøre muligheder og problemer. Der er blevet sat øget fokus på de problemer, der opstår, når landbrugspraksis tærer på jordens organiske pulje, så kulstoffet iltes, og der derved frigives mere CO2 end der bindes, eller når ændringer i arealanvendelsen giver anledning til, at den organiske pulje nedbrydes, nogle steder med endda meget store udledninger af drivhusgasser til følge. Omvendt kan jordbrugsproduktionen potentielt spille en meget betydelig positiv rolle ved at binde mere af den overskydende CO2 fra atmosfæren til jord/plante-dækket. Denne mulighed vil dog fuldstændig blive undermineret, når lande lovgiver så destruktivt som i dette tilfælde. Ifølge professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet kan kultiveringen af nyt land betyde 2-9 gange større CO2-udledning, end biobrændstoffer kan spare hjem over 30 år ved at erstatte fossile brændstoffer. 2 Den amerikanske forsker Mark Jacobsen fra Stanford University vurderer, at vind er den absolut bedste af de alternative energikilder, når det gælder om at erstatte fossile brændstoffer. Den værste energikilde er ethanol-baseret biobrændstof, der ifølge Jacobsen forårsager mere skade end gavn på natur, vandforsyning og landbrugsressourcer end fossile brændstoffer. 3 Eksport af problemer Det er overordentligt problematisk, at Danmark har fastsat en målsætning for anvendelse af biobrændstoffer, som kun kan opfyldes, hvis en stor del af det importeres fra 3. verdens lande. I lovforslaget erkendes det, at: Det forøgede opstrømsudslip af drivhusgasser og eventuelle andre miljøvirkninger forbundet med at producere flere biobrændstoffer til det danske marked forventes i vid ud- 1 Paul Crutzen, Fra Henrik Wenzels oplæg til fødevareministerens konference og debat om de politiske udfordringer i anvendelse af biomasse fra d : 3 Mark Z. Jacobson, Review of solutions to global warming, air pollution, and energy security : 3

62 strækning at ville finde sted i udlandet. Det skyldes, at den danske efterspørgsel må forventes at blive forsynet ved forøget nettoimport, enten ved at den betydelige eksisterende danske produktion af biobrændstoffer omdirigeres fra eksport eller ved forøget import. Det, vi ser ske ude i verden, er netop også at store jordarealer omlægges som respons fra den forventede efterspørgsel fra EU, der følger af de bindende krav om tilsætning af biobrændstoffer. Og jorden gøres til objekt for yderligere spekulation for store virksomheder og jordbesiddere og endda nationer, som ser deres fordel i at opkøbe jord på andre kontinenter med henblik på at dyrke biobrændstoffer. Dette til skade for både klimaet, miljøet og fødevareproduktionen. Vi finder det uværdigt, at Danmark deltager i denne kolonisering af andre landes jordressourcer. Vi noterer os også, at det i teksten til lovforslaget præciseres meget tydeligt, at der er (ganske små) klimafordele i Danmark. Men rent bortset fra, at tallet kun er på ton CO2 årligt, hvad hjælper det så at der findes denne lille klimafordel i Danmark, hvis der samtidig sker en langt større udledning i de lande, der skal lægge jord til? Tilsvarende i afsnit 4 om miljømæssige konsekvenser, forholder teksten sig udelukkende til forhold indenfor Danmarks grænser. Vi finder det stærkt kritisabelt og direkte misvisende, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvad det samlede resultat i forhold til miljø og klimaudledninger kan være og som nævnt tidligere er det ikke et krav i EU s bæredygtighedskriterier, at betydningen af indirekte land-use changes skal medregnes. Ægte alternativer Mantraet om såkaldte bæredygtige biobrændstoffer gentages igen og igen, selv om der intet reelt indhold er i de kriterier, som skulle sikre denne bæredygtighed. Dette mantra bliver brugt som skalkeskjul for manglende miljømæssige og sociale hensyn. NOAH og Frie Bønder Levende Land opfordrer til, at opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser ikke inkluderer biobrændstoffer. Der eksisterer reelle og effektive muligheder for at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren på anden vis. Vi er naturligvis opmærksomme på, at dette lovforslag er en respons på EU s krav til medlemslandene via VE-direktivet. Og vi støtter også en lov om, at transportsektoren skal omstilles til vedvarende energikilder, hvis det præciseres, at 5,75%- og 10%-målsætningerne ikke kan opfyldes ved hjælp af biobrændstoffer, men derimod eksempelvis ved elektricitet fra vindmøller til elbiler og plug-in hybridbiler. Det er ikke tilstrækkeligt, at dette som i nærværende lovforslag står som en hensigtserklæring, der kan erstatte biobrændstoffer i den udstrækning, det er muligt. Og det går jo slet ikke, når det i følge lovforslaget pålægges selskaber, der importerer eller producerer benzin og dieselolie, at sikre, at 5,75 pct. af deres samlede afsætning af benzin og dieselolie til landtransport udgøres af biobrændstoffer. Det er i direkte modstrid med en hensigtserklæring om at erstatte biobrændstofferne med (andre) vedvarende energikilder. Mulighederne for at anvende el-teknologierne er allerede til stede, og fremme af disse muligheder bør støttes økonomisk af staten, ligesom der bør ydes støtte til en kraftig udbygning af vindmøller. Der bør lægges en plan for, hvordan og hvor hurtigt denne omlægning til el-teknologi og udbygning af forsyning med vindkraft kan ske og det nærværende lovforslag bør skrives om, så det tager højde for denne plan. Moratorium NOAH og Frie Bønder Levende Land mener, at det er nødvendigt at indføre et moratorium for alle målsætninger og tilskyndelser til produktion og import af biobrændstoffer. At blåstemple en lov om biobrændstoffer og endda yde finansiel støtte til videreudvikling af denne teknologi er et alvorligt skridt i den forkerte retning. 4

63 Venlig hilsen Bente Hessellund Andersen og Safania Eriksen Miljøbevægelsen NOAH Friends of the Earth Denmark Ole Kjærulff Davidsen og Egon Kjær Sørensen Frie Bønder Levende Land, Via Campesina Danmark 5

64 The Danish Organisation for Sustainable Energy Forslag vedrørende dansk VE - handlingsplan til opfyldelse af EUs VE-direktiv (EU direktiv 2009/28/EC) Forslag og kommentarer fra Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) ved Marianne Bender (formand) og Gunnar Boye Olesen (politisk medarbejder), 3/ OVE vil gerne kvittere for muligheden for dels at forholde sig kritisk til den nyligt udarbejdede Danmarks Energifremskrivning og dels til at komme med bidrag til den nationale vedvarende energi (VE)-handlingsplan, som i løbet af de næste par måneder vil blive udarbejdet på baggrund af energifremskrivningen. OVE vil dog ikke undlade at kommentere selve processen, hvor der efter en kort gennemgang af Danmarks Energifremskrivning hos Energistyrelsen d. 26/ gives organisationerne 3 hverdage til at komme med input til en handlingsplan, som i øvrigt IKKE er fremlagt hverken helt eller delvist på mødet hos Energistyrelsen. Som vi klart fik besked på i forbindelse med fremlæggelsen af Danmarks Energifremskrivning, så ville der ikke hverken nu eller senere blive lejlighed til at organisationerne kunne kommentere den kommende VE-handlingsplan. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at skulle komme med konkrete input til en handlingsplan man ikke kender. Vi mener heller ikke at det opfylder VE-direktivets intentioner om offentlighed omkring handlingsplanen. OVE s input er derfor begrænset af at vi ikke har haft lejlighed til at se VE-handlingsplanen eller dele heraf inden den er fremlagt for energiforligspartierne og efterfølgende fremsendt til EU. Dette bør fremgå ved sammenfatning af kommentarer. Som baggrund for nedenstående forslag og input til en VE-handlingsplan, ligger OVE s energivision: Vi har energien omstilling til bæredygtig energi på 20 år fra Energivisionen indeholder en række virkemidler, der er nødvendige, hvis vi skal opfylde de danske reduktionsmål. VE-mål EUs VE-direktiv indeholder et mål om at dansk VE-produktion skal stige til 30% af "det udvidede endelige energiforbrug" i Det nås ikke med den nuværende udvikling; men hvis vi vil, kan Danmark nå end del mere end 30% VE i Og det er der god brug for, hvis vi skal nå målene om at reducere drivhusgasudslippene og om at reducere den kommende afhængighed af importeret brændsel. 30% vedvarende energi i 2020 er for lidt til at give et markant bidrag til en EUmålsætning om 30% drivhusgasreduktioner i 2020, - en målsætning som Danmark støtter. Det er også for lidt til at give et markant bidrag til at udfase brugen af fossile brændsler inden midten af dette århundrede. 1

65 Derfor foreslår OVE: at vi i Danmark sætter os ambitiøse mål for udbygning for VE, med en målsætning om minimum 37% VE i 2020, hvilket kan realiseres med en bred udbygning af VE, som foreslået af OVE at udbygningen med vindkraft øges, så kapaciteten fordobles fra 2010 til 2020, ved en kombination af udbygning på land og til havs at udbygningen med geotermisk varme styrkes, med et mål om mindst 5 PJ geotermi i 2020 at udbygningen med solvarme styrkes markant, både i individuelle bygninger og i fjernvarme, med et mål om 4 mill. m 2 solfangere i 2020 (i forhold til ½ mill. m 2 i dag) at udbygningen med solceller (PV) styrkes med statstilskud til at kickstarte udviklingen at varmepumpeudbygningen målrettes så alle varmepumper forsynes med varmelagre så de kan fungere som fleksibelt elforbrug, der primært bruges, når der er størst elproduktion fra vindkraft at varmepumpeudbygningen øges efterhånden om VE-andelen øges i elproduktionen, med den retningslinie at elforbruget til varmepumper + transport skal øges langsommere end elproduktionen fra VE-kilder. Udbygningen skal ske i bygninger, såvel som i fjernvarmesystemer og i relevante industrier. at energiforbruget reduceres med energibesparelser, så andelen af vedvarende energi også øges på denne måde. VE i transporten. EU's VE-direktiv har et mål om at alle EU-lande i 2020 skal have 10% VE i landtransporten. Det kan opfyldes med flydende biobrændsler, el og brint. Der er en lang række miljøproblemer ved at opfylde målet med flydende biobrændsler. Der er også miljøproblemer ved produktion af el og brint, især hvis en stor andel el er fra kulkraft. Derfor foreslår OVE at Danmark opfylder målet ved en kombination af: en mindre mængde biobrændsler, som kan produceres i Danmark ud fra organisk affald el, ved en overgang til 30% elbiler og elektrificering af jernbanehovedstrækninger frem til Elbiler skal oplades som fleksibelt elforbrug, så de primært oplades, når der er størst elproduktion fra vindkraft og kraftvarmeværker. brint ved overgang til 2% brintbiler, evt. el-brint hybdridbiler. Brinten produceres ud fra vindmølle-el og lagres. Samtidig foreslår OVE at Danmark medregner el anvendt i tog med en faktor 2,5 som for vejtransport. Alt andet vil være en urimelig forskelsbehandling mellem de to transportformer. VE handlingsplan Til Danmarks VE-handlingsplan anbefaler OVE: at andelen af VE i affaldsforbrænding ikke overvurderes, dvs. den nuværende andel genovervejes at Danmark gennemfører målsætningen med indenlandske virkemidler, fremfor de nye mekanismer "statistisks overførsel" og "fælles projekter" at kun bæredygtig biomasse medtages, incl. importeret biomasse at VE i transporten gennemføres såvidt mulig med el i transporten Administrative procedurer og regler Direktivet indeholder en lang række regler, fra procedurer over byggereglement til at det offentlige skal gå forrest. OVE anbefaler: at bygningsreglementet får krav om solvarme for nybyggeri og renoveringer, når det er privatøkonomisk, dvs. i praksis udenfor fjernvarme. at bygningsreglementet indeholder krav om mindst 25% VE i 2015 for nybyggeri og renoveringer, svarende til varmr g frasolvarmeanlæg til varmt vand og gradvist stig. Målet kan opfyldes med fjernvarme med VE. 2

66 at fjernvarme skal have mindst samme VE-andel som nybyggeri. at Danmark bruger reglerne i bygningsdirektivet til at sætte høje effektivitetsstandarder for varmeanlæg, og specifikt går længere end EU's miljømærke for effektivitet af varmepumper, som er utilstrækkelige at det offentlige går foran med planer for omstilling af alt offentligt energiforbrug til VE på højst 20 år, med et mål for 2020 som en væsentlig milepæl Information og træning For information om vedvarende energi anbefaler OVE : at der skal være uvilding information til forbrugere, husejere og administratorer for VE, på samme niveau som der i dag er for energibesparelser, både via internet og fysisk spredt over landet at der skal være gratis basal vejledning for forbrugere pr. tlf., og fysisk. at der skal være vejledning særlig rettet mod planlæggere, arkitekter, bygningsingeniører, primært via internettet. NGO'er kan spille en rolle i informationsarbejdet, som det allerede sker indenfor energibesparelser. For træning i vedvarende energi anbefaler OVE: at systemerne for træning af installatører, arkitekter, byggeteknikere m.v. gennemgås, og udbygges, så alle relevante faggrupper har et godt kendskab til de VE-løsninger, de kan anvende, samt hvordan de forskellige løsninger kan anvendes i sammenhæng. OVE vil gerne bidrage med mere detaljerede forslag. mindst en person blandt byggesagsbehandlere i hver kommune skal have træning i brug af lokal VE Adgang til energinetværk VE producenters adgang til el, gas og varmenet er afgørende for udbygningen. OVE anbefaler: at der udover de krævede adgange til el-og gasnetværk gives adgang for VE-producenter til varmenet. ar reglerne for brug af spildvarme forbedres, bl.a. med klarere skatteregler Bæredygtig biomasse EUs krav til bæredygtig biomasse skal omsættes til danske regler. Det er her vigtigt at det gøres så effektivt at det virkelig sikrer en form for bæredygtighed. om nødvendigt må Danmark gå videre end EUs regler fremfor at lade en del af dansk energiforsyning komme fra ikke bæredygtige biobrændsler. En eventual risiko for at EU sagsøger Danmark for at stille krav om bæredygtighed til biomasse bør ikke afholde os fra at stille de nødvendige krav til bæredygtig biomasse. Usikkerhed om energibesparelser og andre forudsætninger Én af de signaler, der blev givet i forbindelse med fremlæggelsen af Danmarks Energifremskrivning var, at Energistyrelsen forventer at de tiltag / beslutninger, der er taget også virker. Der er beregnet nogle risici for afvigelser for enkelte teknologier og for brændselspriser MEN: der er ikke beregnet risici for afvigelser i forhold til at man vil opnå de energibesparelser, der er sat som mål. Da det er tydeligt af fremskrivningen, at der ikke må gå ret meget galt, hvis vi skal have en chance for at opnå CO 2 -reduktionsmålene og et middelmådigt mål om 20% implementeret VE, så er det vigtigt, at der bliver fokuseret noget mere på, hvad der vil ske, hvis vi ikke når besparelsesmålene. At det er usikkert om Danmark når besparelsesmålene er indlysende. De mange besparelser, der skal findes i bygninger, vil måske ikke komme: energimærkningsordningen har ikke fungeret, de mange eftersynsordninger er ikke kommet i gang og bygningsreglementet bliver ganske vist skærpet, men det er åbenlyst for alle, at den manglende kontrol med om lovgivningen overholdes også bliver udnyttet. Dertil kommer, at det går alt for langsomt at få sat gang i besparelserne 3

67 indenfor offentlige bygninger det går for langsomt med at få stillet krav til besparelser i udlejningsejendomme og i erhvervsejendomme. Selv hvis en stor del af de energibesparelser, som Danmarks Energifremtider forudsætter gennemført også bliver realiseret, så er der ikke lavet nogen beregninger på, hvor stor CO 2 - reduktion, det vil medføre. Det er ikke ligegyldigt om energibesparelserne foretages i de store byer med fjernvarme (og overskudsvarme, affaldsvarme m.v. som brændsel) eller om de kommer i område 4 (udenfor kollektiv forsyning). OVE vil derfor anbefale, at der snarest indføres virkemidler, der kan sikre at der realiseres energibesparelser, som mindst medfører de antagne CO 2 -reduktioner. OVE kontaktadresser: SEKRETARIAT & TIDSSKRIFT, Det grønne Kontorhus, Dannebrogsgade 8a, DK-8000 Århus C Tlf: , fax: , ove@ove.org Marianne Bender, tlf , bender@ove.org Gunnar Boye Olesen, tlf , olesen@ove.org 4

68 Bilag: Analyse af udbygningen af vedvarende energi frem til 2020 i "Danmarks Energifremskrivning", Energistyrelsen, april 2010, sammenlignet med OVEs energivision. Bemærk: Der er ikke angivet tal for alle former for VE i fremskrivningen, og en del af nedenstående vedr, biomasse, solvarme og varmepumper er derfor baseret på aflæsning af grafer. som er temmelig grove. Læs mere om OVEs energivision Vi har energien omstilling til bæredygtig energi på 20 år, incl. baggrundsnotater på (under rubrikken Vi mener ) Vindkraft For vindkraft forventes i Danmarks Energifremskrivning en udbygning med Rødsand 2 (207 MW), Anholt (ca. 400 MW), udbygning på land med ca. 750 MW (25 MW/år indtil 2015, herefter 150 MW/år). Det giver en samlet udbygning med ca MW, hvilket skulle øge vindkraftens andel af elforsyningen fra 24% i 2010 til 28,6% i 2020 (det er uklart om Rødsand 2 er regnet med i 2010, hvor den etableres) Til sammenligning indeholder OVEs energivision en vindmøllleudbygning med 1600 MW på land og 2200 MW til havs, ialt 3800 MW eller omkring det tredobbelte af fremskrivningen. Biomasse For fast biomasse (halm, træ) forventes en stigning til ca. 110 PJ i 2020 fra 78 PJ i I OVEs energivision er medtaget en stigning til 85 PJ i For biogas forventes produktionen at stige til 16 PJ i 2020 fra nu 4 PJ. OVEs energivision indeholder samme biogasudbygning. For flydende biobrændsler forventes en stigning til 10 PJ. I OVEs energivision er medtaget en stigning til 3 PJ. Sol, geotermi, varmepumper og bølgekraft For anden VE, som omfatter solenergi, geotermi, of omgivelsesvarme i varmepumper, forventes en stigning fra 7 PJ i 2008 til ca. 15 PJ i I OVEs energivision er en stigning til godt 80 PJ, heraf 70 PJ i form af omgivelsesvarme til varmepumper, 5 PJ solvarme og 6 PJ geotermi. For varmepumperne er 26 PJ fra varmepumper i fjernvarme, 26 PJ fra varmepumper i husholdninger og resten (18 PJ) fra varmepumper i erhverv og institutioner. Desuden er der i OVEs energivision medregnet 2 PJ el fra solceller og bølgekraft. Affald For affald er medtaget en stigning i "bionedbrydeligt affald" som VE, idet affaldsmængderne forventes at stige. Det er ikke medtaget i OVEs energivision. 5

69 Joan Bloch Jensen Fuldmægtig Energiforsyning Skov & Landskab Københavns Universitet Hørsholm Kongevej Hørsholm Tel Dato 3. maj 2010 Skriftlige kommentarer vedrørende grundlaget for den danske handlingsplan for vedvarende energi Ref. vkj E-post Tel. dir / Det fremgik ved præsentationen af basis fremskrivningen og arbejdet med Handlingsplanen for vedvarende energi, at EU-landene alle forventer at nå deres CO2 nedskæringsmål ved hjælp af indenlandsk VE-udbygning. Det vil sige, at forsyningen med importeret energitræ kan komme i farezonen. Under henvisning til den store rolle træ forventes for at nå målet 30 % VE i 2020 for Danmark er der behov for øget fokus på hvorledes dette kan imødegås ved nationale tiltag for at øge forsyningssikkerheden med energitræ. 2. Forskning og udvikling vedrørende merproduktion af energitræ i skovbruget. En fordobling af nuværende produktion er ingen umulighed, men forudsætter en nødvendig sammenstilling af viden og forskning for at sikre opnåelse af dette inden for en acceptabel tidshorisont ift. handlingsplanen. Skove kan ændres - men ikke fra år til år. (Handlingsplanens pkt f). Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign 3. Forskning og udvikling vedrørende merproduktion af træ udenfor skovene (ikke energiafgrøder). Et betydeligt tilskud af træ er muligt og det vil være muligt at inddrage det i planlægning, f.eks. i byer, parker og landskaber generelt. (Handlingsplanens pkt c). 4. Redegørelse for forsyningssikkerhed, herunder scenarier baseret på Europæiske data for VE-udbygning med træ og tilsvarende data for forsyning med energitræ fra skovene. Skov & Landskab, KU/LIFE er netop blevet koordinator for en ny COST action USEWOOD inden for dette emne. Det er muligt at lave mere detaljerede analyser af energitræpotentialet fra det danske skovareal og ligeledes for opgørelser af ressourcerne uden for skovene, der mangler afklaring af logistik og klassifikation. (Handlingsplanens pkt fx tabel 7 og 7a). Præsentationen ved mødet viste hvor følsomme scenarierne er for forventninger til prisudvikling på træmarkederne - og andre energikilder.

70 De usikkerheder til trods er basisfremskrivningerne fra såvel 2009 og 2010 enige om den store betydning energitræ forventes at få i VE-udbygningen. 5. Med den stigende globale anvendelse af træ til energi er det centralt at sikre at det produceres bæredygtigt. Bæredygtighed kan vurderes på forskellig skala. (Handlingsplanens pkt. 4.6). 6. Biobrændsler, biogas, træ og halm afhænger alle af et areal for produktionen af den nødvendige biomasse. Forskning og udvikling der underbygger en stabil og bæredygtig produktion af biomasse - med de rette egenskaber - er nødvendig for at opnå de opsatte mål i handlingsplanen. (Handlingsplanens pkt ). Dette gælder såvel biomasseforsyning til 2G-bioethanol som forsyningen med brænde til de private brændeovne - samt de andre komponenter. Og biomassen kommer ikke af sig selv - den skal dyrkes. Arealanvendelse er derfor et centralt tema i den fremtidige energiforsyning - tæt koblet med den bæredygtige dyrkning af biomasse der er mulig. 7. Øget udnyttelse af biomasse til energi vil have en indflydelse på de kulstofpuljer der i andre sammenhænge skal rapporteres fra det danske landareal til f.eks. FN og Kyoto protokollen. Handlingsplanen spørger til konsekvenserne for andre sektorer (under pkt ). Skovene bliver løbende overvåget gennem Den Danske Skovstatistik der udføres for Miljøministeriet. De konsekvenser der kan ventes er evt. faldende vedmasse lager og dermed kulstofpuljer i de danske skove ved et øget udtag af træ til energi gennem en øget hugst. Det vil - gennem forskning og udvikling - være muligt at øge produktiviteten i skovene - jvf. ovenstående pkt I opgørelsen af den aktuelle forsyning med vedvarende energi indgår bl.a. forbrug af brænde i private/decentrale varmeforsyninger. Denne opgørelse er forbundet med en usikkerhed, som kunne reduceres ved en forbedret statistik. (Handlingsplanens pkt tabel 7). Skov & Landskab bidrager gerne til besvarelse af de ovenstående punkter. Venlig hilsen Vivian Kvist Johannsen Forskningschef

71 Kære Anne Højer Simonsen Tak det særdeles oplysende møde som Energistyrelsen afholdt om den kommende VE handlingsplan. Som opfølgning på mødet den 26 april om den danske handlingsplan for vedvarende energi Fremsender jeg hermed TEKNIQs høringssvar. TEKNIQ har følgende generelle kommentarer: Som det fremgik af diskussionen på mødet, så er den udsendte Basisfremskrivning ikke optimal at bygge den danske energihandlingsplan på. Det er således ikke sandsynligt, at det vil være muligt at skaffe biomasse i den mængde som planen forskriver til en rimelig pris. Danmark skal tilsyneladende fremover være nettoimportør af elektrisk energi Danmark vil i de kommende år blive importør af naturgas Samlet set vil dette medføre at den danske betalingsbalance vil blive stærkt belastet af udgiften til import af energi uden, at der i det mindste bliver genereret arbejdsplader. TEKNIQ anbefaler derfor, at VE handlingsplanen tager udgangspunkt i, at Danmark skal være selvforsynende i så høj grad som økonomisk rimeligt. Derved sikres et mindre CO2 udslip, større energiforsyningssikkerhed og flere danske arbejdspladser. Af væsentlige VE teknologier i Danmark ser TEKNIQ vindmøller, solceller, affaldsbaseret fjernvarme og biogas i naturgasnettet. Den fremtidige øgede fokus på VE teknologier, vil medføre et behov for at integrere det danske energisystem således, at det vil være muligt at styre både produktion og forbrug af energi for at sikre optimal drift af det samlede energisystem. For at sikre denne mulighed vil der være behov for, at der gennemføres demonstrationsprojekter inden for en lang række områder. Specielt synes anvendelse af varmepumper i fjernvarme anlæg og anvendelse af elbiler som interessante områder på elsiden. EU VE direktivet lægger stor vægt på anvendelse af solvarme, træpillefyr, solceller og varmepumper. I Energistyrelsens basisfremskrivning var disse teknologier i vidt omfang udeladt. TEKNIQ anbefaler, at disse teknologier og deres påvirkning af energiforbruget inddrages og synliggøres i VE handlingsplanen. Helt centralt i forbindelse med dette er, at prisen for solceller og husstandsvindmøller falder betydeligt i disse år, solcelleinstallationer og husstandsvindmøller må forventes at blive rentable inden for meget kort tid. Som du selv kom kort ind på på mødet, så er energieffektivisering en vigtig del af en energihandlingsplan ud fra betragtningen, at jo mindre energiforbruget er, jo mere vægter den vedvarende energi. TEKNIQ anbefaler derfor, at energieffektivisering bliver et særligt fokus punkt i VE handlingsplanen. TEKNIQ har følgende specifikke kommentarer: VE direktivet angiver en række specifikke krav til installatører og montører af VE teknologierne, solvarme, Varmepumpe, biovarme og solceller. TEKNIQ anbefaler: at der snarest meldes ud om, hvilke uddannelsesmæssige krav der skal opfyldes for montør og installatør af VE teknologier. Da der ikke er nogen der kender de udannelsesmæssige krav til den fremtidige certificering, er der kun et meget begrænset antal installatører, som gennemfører uddannelser inden for de små Ve teknologier. Derudover gælder at der typisk vil gå to år fra vi kender de uddannelsesmæssige krav til der er

72 uddannet et tilstrækkeligt antal installatører til at kunne servicere markedet. At Energistyrelsen melder ud, hvordan de vil fremme anvendelsen af certificerede installatører. TEKNIQ deltager meget gerne i et opfølgende møde om implementering af VE direktivet, herunder være med til at udarbejde kravspecifikationer for de uddannelsesmæssige kompetencer for installatører og montører af VE teknologierne solvarme, varmepumpe, biovarme og solceller. Med venlig hilsen Søren Rise, Chefkonsulent Direkte Mobil sri@tekniq.dk Paul Bergsøes Vej Glostrup Telefon Fax tekniq@tekniq.dk TEKNIQ repræsenterer over 3000 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger i alt medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på ca. 50 mia. kr. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer i byggeriet. Det gælder både traditionelle områder inden for el, vand og varme og andre områder som intelligente bygningsinstallationer (IBI), indeklima og ventilation, tele- og datakommunikation, automatisering, sikring og overvågning, sprinkling, tag- og facadearbejde, energieffektivisering samt alternativ energi.

73 Varmepumpefabrikantforeningen Energistyrelsen att. fr. Joan Bloch Jensen Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade København K. xx Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv København V Telefon: Telefax: VPF@varmepumpefabrikanterne.dk 3. maj 2010 Høringsudtalelse vedr. den danske handlingsplan for vedvarende energi. I forlængelse af mødet i Energistyrelsen den 26. april 2010 om grundlaget for den danske handlingsplan for vedvarende energi ønsker Varmepumpefabrikantforeningen at fremhæve følgende udgangspunkter for vore anbefalinger: Basisfremskrivning af energiforbrug og energiforsyning i forhold til EU's mål viser, at der i 2020 er en manko på 1,7 % vedvarende energi og 4,2 mio. tons drivhusgasser uden for kvotesektoren Energistyrelsen oplyser, at 1 % -point VE til/i el + varmeforsyningen f.eks. svarer til små varmepumper med en anlægsstørrelse på 45 GJ/år VE pr. anlæg; og 75 store varmepumper med en anlægsstørrelse på 10 MJ/s pr. anlæg; samt at tilvæksten for vindenergi udgør ca. 14 PJ Basisfremskrivningen peger eksempelvis på, at der udover BF2010 kan forventes en tilvækst af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget svarende til ca. 6 PJ hvad angår omgivelsesvarme (dvs. varmepumper) I overensstemmelse med Regeringens mål om at udfase fossile brændsler finder vi det derfor særligt vigtigt at pege på, at netop etableringen af flere varmepumpeanlæg vil have en særdeles positiv indflydelse på at opnå de ønskede mål. I realiteten kan varmepumper f.eks. kombineret med øget vindenergi uden større vanskeligheder bidrage til helt at fjerne den omtalte manko af såvel vedvarende energi som drivhusgasser i 2020, såfremt der igennem hele perioden satses målrettet. Øget anvendelse af omgivelsesvarme er en naturlig konsekvens af den udvikling, som opleves omkring mange andre energiformer. Dertil kommer, at Energistyrelsens tekniske baggrundsrapport af juni 2005 til Energistrategi 2025 fastslår, at varmepumper såvel samfundsøkonomisk som privatøkonomisk i mange situationer udgør det bedste alternativ samtidig med, at det miljø- og klimamæssigt bidrager stærkt til at opnå de ønskede mål. Det