Det er rystende at læse Vindmølleindustriens/vindmølleinvestorernes pjece: VidenomVind

Transkript

1 Fra: Kirsten Nielsen Sendt: 8. juni :10 Til: Anitta Seest; Arne Jensen; Flemming Jantzen; Henning Kamper, Byrådet; John Brædder - Borgmester; Kim Winther Jensen; Lars Kappe, Byråd; Niels Henriksen; Poul-Henrik Pedersen; Simon Hansen - Byråd; Anne Svendsen; Annette Max; Arne Graae Jensen; Bent Jørgensen; Birgit Holse; Bo Abildgaard; Claus Bakke; Edvard Traberg; Hans Aage Pedersen; Helle Munk ( Byråd ); Janne Hansen; Jens Erik Boesen; Kaj Petersen; Karsten Kolle; Lars Holse; Lene Hatt; Martin Lohse, Byråd; Niels Paaskesen; Ole Bronné Sørensen; Rene Christensen; Ulla Petersen Emne: Fwd: VidenOmVind har udgivet pjecen "Fakta om naboskab til moderne vindmøller". Til Kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune Til Karsten Kolle Det er rystende at læse Vindmølleindustriens/vindmølleinvestorernes pjece: VidenomVind Man fremhæver kun de positive ting omkring møllerne og skøjter glad hen over problemerne - ja, man misinformerer endog. Hvis nogen skulle tro, at pågældende pjece på nogen måde skulle gøre nogen trygge ved naboskabet til en kæmpevindmølle - må de tro om igen. Se Mogens Meiers kommentarer "Fakta eller ej om naboskab til moderne vindmøller". Venlig hilsen Kirsten Nielsen -- Kirsten Nielsen Engestoftevej Sakskøbing tlf.:

2 Ellemarksvej Aarhus C. Telefon Fakta om naboskab til moderne vindmøller Samfunds- og nabohensyn går hånd i hånd. 2 Lær din nye nabo at kende. 3 Hvilke ulemper skal jeg leve med? 4 Økonomiske fordele. 6 Foto: KeenPress Borgerinddragelse i planlægningsprocessen. 8

3 Samfunds- og nabohensyn går hånd i hånd Lær din nye nabo godt at kende Folketinget har i marts 2012 indgået et meget bredt energiforlig, der sætter fart på omstillingen af Danmarks energiforsyning til forureningsfri, vedvarende energi. I den proces spiller vindmøller på land en hovedrolle frem mod 2020, hvor målet er, at 50 % af el-forbruget kommer fra el produceret af vindmøller. Det betyder, at kommunerne er forpligtet til at planlægge og finde plads til nye møller. Derfor bliver beboere i en række lokalområder i mange kommuner naboer til de moderne vindmøller. Økonomiske fordele for beboerne i nærområdet På landsplan formindskes antallet af møller i de kommende år fra ca til 3.000, fordi de nye vindmøller har en langt større produktionskapacitet end de gamle, de afløser. Og de færre mennesker, der fremover bliver naboer til vindmøllerne, får et naboskab, hvor samfundet stiller strenge støjkrav til vindmøllerne. Kravene overgår de tilsvarende krav til for eksempel jernbaner og motorveje, og til forskel fra de mennesker, der bor som nabo til store Vindmøller er infrastruktur Vindmøllerne kan betragtes som infrastruktur på energiområdet på samme måde, som motorveje og jernbaner er det på transportområdet. Det indebærer på den ene side, at møllerne skal placeres hensigtsmæssigt med stor hensyntagen til naboer og kulturlandskab. På den anden side, at overordnede samfundsøkonomiske interesser også har betydning, når kommunalpolitikerne skal udmønte Folketingets beslutning om at opstille nye vindmøller. Derfor kan folk, der bor som nabo til vindmøllerne, opleve visse påvirkninger fra omgivelserne på samme måde som mennesker, der bor tæt på motorveje og jernbaner. Vindenergiens andel af det samlede elforbrug % Som kommende nabo eller beboer i nærområdet til en moderne vindmølle er du i overført betydning med i frontlinjen, når Danmark omlægger sit energiforbrug væk fra fossile brændsler til en bæredygtig energiforsyning, der har fremtiden for sig. Og hvad enten dit naboskab er helt tæt på eller lidt længere væk fra vindmøllen, har du en særlig interesse i at vide mere om, hvad det indebærer. Det kan du orientere dig om på de følgende sider, hvor du får svar på nogle af de spørgsmål, der er særlig opmærksomhed omkring. Oplysning udbygger din eksakte viden Du kan læse om støjpåvirkning og skyggekast fra vindmøllerne og få mere at vide om det visuelle indtryk fra huse i nabolaget. Du får information om de økonomiske fordele ved at bo tæt på vindmøller og bliver klogere på værditabsordningen og Den grønne Fond. Sidst, men ikke mindst, får du indblik i, hvordan du selv har indflydelse på den kommunale planlægningsproces, der afgør, hvor møllerne skal stå. du kan læse om støjpåvirkning og skyggekast Samfundsøkonomien og klimaet vinder Frem mod 2020 afløser færre, større vindmøller over hele Danmark mange flere vindmøller af ældre dato. Det fordobler næsten mængden af el, som produceres af vindmøller, og det kommer vi til at nyde Foto: Vestas Wind Systems A/S trafikanlæg, tilbyder samfundet oveni økonomiske fordele til vindmøllenaboerne. Dels gennem forkøbsret til andele i vindmøllen, dels gennem erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. 25 % 0 % Målet er 50 % i 2020 Har du behov for at få svar på flere spørgsmål, finder du på side 10 henvisninger til en række organisationer, institutioner og virksomheder, hvor du kan hente masser af yderligere information om vindmøller. godt af. For det første fordi det samfundsøkonomisk er en god investering at om lægge energiforsyningen til vedvarende energi og sikre os en større uafhængighed i vores energiforsyning. For det andet fordi den forureningsfri energi fra vind møllerne gavner miljøet og er med til at bekæmpe den globale forværring af klimaet, som på længere sigt kan blive Fakta om naboskab til moderne vindmøller. Udgivet maj Udgiver: VidenOmVind, Ellemarksvej 47, 8000 Aarhus C., Telefon , E-post: hv@dkvind.dk meget kostbar, hvis ikke der gribes ind med det samme. Ansvarshavende redaktør: Henrik Vinther. Rådgivning: Kragelund Kommunikation. Layout, grafik: Tryk: Codex Tryk. Trykt på 100 % Cyclus i eksemplarer. 2 3

4 Hvilke ulemper skal jeg leve med? Støjpåvirkningen er mærkbar 1 ud af 7 dage I modsætning til andre støjkilder, hvor kravene til støjdæmpning er vejledende, er kravene til Det visuelle indtryk er det samme som ved mindre vindmøller vindmøller ufravigelige. Det vil sige, at myndighederne ikke kan give dispensation og påføre beboerne støjgener ud over den støjgrænse, Moderne vindmøller er op til 150 m høje, når møllevingen peger mod himlen i lodret position. Selve mølletårnet er m højt. Men selv om møllerne er større end tidligere, står de tilsvarende længere væk fra nabohusene, fordi som er gældende ifølge lovgivningen. Dette gælder både kravene til den almindelige støj og den lavfrekvente støj, som begge er en del af lydbilledet fra vindmøllen. Støjkravene til vindmøllerne sættes i relief af Foto: Vestas Wind Systems A/S der fortsat gælder den regel, at en vindmølle skal stå mindst 4 gange møllens totalhøjde fra den nærmeste beboelse. I praksis betyder det, at vindmøllerne skal placeres mindst m væk fra boligen, og dermed ser den nærmeste nabo møllen fra samme synsvinkel som en mindre vindmølle placeret tættere på huset. Det, at vindmøllen er større, ændrer altså ikke det visuelle indtryk for naboen i forhold til tidligere generationer af vindmøller. Visualisering af vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 m (til venstre) og 150 m (til højre) set fra det sted, som svarer til minimums af standen på 4 gange møllens totalhøjde. at vindmøllen er større ændrer ikke det visuelle indtryk Foto og visualisering: Danmarks Vindmølleforening Skyggekast er en begrænset ulempe og kun for de færreste naboer Skyggekast er det fænomen, der opstår, når solen skinner, og vindmøllen står mellem solen og ens hus, mens vingerne roterer foran solen. Det skal altså både blæse så meget, at vingerne drejer rundt samtidig med, at det er solskinsvejr, for at skyggekast kan blive et problem. Kommunerne administrerer desuden byggetilladelserne til vindmøller ud fra den forud sætning, at der højst må være skyggekast ved et hus 10 timer om året beregnet ud fra et såkaldt normal-år. Ulempen med skyggekast er derfor ret begrænset, og den gælder kun for en mindre del af naboerne. De fleste vil aldrig opleve skyggekast, fordi deres bolig i forhold til vindmøllen er placeret, så skyggerne slet ikke når frem. Enten fordi solen står så højt på himlen, at den ikke kaster skygge, eller fordi den er gået ned bag horisonten, inden den når om i det verdenshjørne, hvor huset ligger. to forhold. For det første, at de er skrappere end kravene til alle andre støjkilder. I praksis svarer det populært sagt til, at den maksimale lydpåvirkning fra den almindelige støj er på linje med sagte tale. Dette lydniveau er, hvad naboen skal acceptere udendørs. Indendørs høres vindmøllerne svagere, fordi husets konstruktion tager af for lyden. For det andet, at den tid hvor det blæser 6-8 m/s svarende til at støjgenen er på sit højeste skønsmæssigt kun omfatter ca % af årets samlede timetal. Dette skøn hviler på beregninger af tilgængelige klimadata, der fortæller noget om den teoretiske påvirkning, som kan forekomme. I praksis vil ingen dog udsættes for den maksimale støjpåvirkning i mere end % af årets timer, fordi der er lokale variationer i støjpåvirkningen - blandt andet den, at husene som oftest ikke ligger i vindretningen. Dette er ensbetydende med, at den maksimale støjpåvirkning højst forekommer i et tidsrum svarende til 1 ud af ugens 7 dage. Det generelle lydbillede for naboer til vindmøller er, at man det meste af tiden hører møllerne svagt eller slet ikke. Støjpåvirkningen i forhold til årets samlede timetal % % % Strikse krav gælder døgnet rundt maks. påvirkning i teorien maks. påvirkning i praksis ingen eller begrænsede støjgener Kilde: Beregninger fra Danmarks Vindmølleforening For almindelig støj defineret som lyd i området ca hertz må vindmøllen maximalt støje henholdsvis 42 db og 44 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. I særligt støjfølsomme områder som for eksempel boligom råder, er de tilsvarende krav henholdsvis 37 db og 39 db. For lavfrekvent støj defineret som lyd i området ca hertz skal vindmøller opstillet efter d. 1/ opfylde et krav om maksimalt 20 db ved 6 og 8 m/s. Både kravene til almindelig og lavfrekvent støj gælder døgnet rundt. 4 5

5 Økonomiske fordele Lokalt medejerskab er en god forretning Alle, der bor inden for en radius af 4,5 km fra en nyopstillet vindmølle, har mulighed for at købe andele i den til kostpris. Det er en fortrinsstilling, andre ikke har, og erfaringen viser, at den investerede kapital forrentes ganske fornuftigt. Vindmølleopstilleren er forpligtet til at udbyde 20 % af et projekt til de lokale beboere og, Penge fra Den grønne Fond gavner lokalområdet Hver gang der stilles en vindmølle op, betyder det penge til udvikling af lokalområdet fra Den grønne Fond. Kommunen får udbetalt et engangsbeløb på kr. pr. MW af møllens produktionskapacitet, og hvis der i et område for eksempel opstilles fem 3 MW møller, svarer det til et beløb på kr. alt afhængig af interessen, har man derfor mulighed for at investere større eller mindre beløb Pengene kan anvendes til formål, som både i vindmøllen som en langsigtet investering. Naboer kan søge erstatning for værditab Ligger et hus tæt på en vindmølle, kan man som nabo søge erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. Erfaringen viser, at langt fra alle får medhold, men hvis det forekommer, sikrer lovgivningen via en særlig værditabsordning for vindmøllenaboer, at man i en sådan situation kan få udbetalt erstatning fra vindmølleopstilleren. Foto: KeenPress pengene kan anvendes til formål, som både naboer og andre beboere i kommunen har fornøjelse af naboer og andre beboere i kommunen har fornøjelse af via anlægsarbejder, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier eller gennem kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger. Eksempelvis landskabspleje og forbedrede adgangsforhold til fredede områder, oprensning af søer og udbygning af rekreative faciliteter, forbedring af gydeforhold for havørreder, indkøb af informationstavler til seværdigheder, udgivelser af naturfoldere mv. Pengene til Den grønne Fond opkræves som et særligt bidrag hos alle el-forbrugere, mens det Det eventuelle værditab udmåles af en uvildig taksationskommission, der består af en dommer og en ejendomsmægler. er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles, der beslutter, til hvilke lokale formål pengene skal anvendes. Siden ordningens start og frem til og med 2011 er der i alt opsamlet mere end 100 millioner kr. til brug Status på værditabsordningen En optælling viser, at fra ordningens start og for projekter i kommunerne. frem til april 2012 fik 54 % af dem, der søgte, ingen erstatning. Blandt de 46 %, som fik tildelt erstatning, var der følgende fordeling af erstatningens størrelse: Procentdel 18 % Erstatning Større end eller lig med kr. Foto: Vestas Wind Systems A/S 27 % Mindre end kr., men større end eller lig med kr. 55 % Mindre end kr. Kilde: Danmarks Vindmølleforening Foto: KeenPress 6 7

6 Borgerinddragelse i planlægningsprocessen Når en bygherre ønsker at opstille vindmøller, skal projektet som det første anmeldes til kommunen. I forlængelse heraf går der en planlægningsproces i gang, hvor du som borger kan gøre din indflydelse gældende. Og som kommende nabo eller beboer i nærområdet har du naturligt stor interesse i at være en del af beslutningsprocessen, inden vindmøllerne opstilles. Den mulighed har du flere gange. Flere muligheder for at øve indflydelse Første gang er i projektets idéfase, hvor kommunen indkalder forslag fra borgerne til den VVM-redegørelse (særlig redegørelse for projektets virkning på miljøet), der skal udarbejdes som en del af godkendelsesproceduren for projektet. Anden gang er, når VVM-redegørelsen er udarbejdet og sendes i høring sammen med det forslag til lokalplan, som udgør plangrundlaget for projektet. Her kan man som borger komme med indsigelser, bemærkninger og alternative forslag til såvel VVM-redegørelse som lokalplan. Fjerde gang er, når kommunen udsender lokalplanen for projektet i høring med bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Her kan du fremsætte forslag om mindre ændringer i projektet. Vigtige faser hvor borgerne har indflydelse på et vindmølleprojekt: Forslag til VVM-redegørelse Høring af VVM-redegørelse og forslag til lokalplan Eventuel tilretning af projektet på baggrund af høringsfasen Høring af lokalplanen Tredje gang er, hvis der på baggrund af indkomne indsigelser og bemærkninger fra den offentlige høring foretages en eventuel tilretning af projektet, inden kommunen endeligt vedtager vindmølleprojektet. Hvis denne tilretning har et tilstrækkeligt omfang, kan det indebære, at der gennemføres en ny partshøring, og her kan du som borger igen søge indflydelse på processen. Mere information Du kan læse mere uddybende om den kommunale planlægningsproces på to informative hjemmesider, nemlig: Projekt VidenOmVind: Vindmøllesekretariatets hjemmeside: Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/ Vindmoellesekretariatet/ Foto: KeenPress 8 9

7 Her kan du få mere at vide Aktører, der spiller en særlig rolle for den kommunale planlægningsproces VidenOmVind Vil du vide mere om vindkraft og vindmøller, er der mange muligheder for at få indsigt i en lang Energinet.dk Denne informationspjece er udgivet af projekt VidenOmVind. Projektet har som over- række forskellige emner, der har tilknytning hertil. Den hurtige vej til at få uddybet sin viden er at søge information på hjemmesiderne hos de relevante myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder, som ud fra hver deres tilgang arbejder med vindmøller. Energistyrelsen Miljøstyrelsen ordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og Foto: Vestas Wind Systems A/S Nedenfor finder du en oversigt over relevante aktører, hvor du kan søge mere viden. For at gøre det lettere for dig at finde frem til det, som har din særlige interesse, er oversigten delt i to. Den ene gruppe omfatter aktører, der direkte eller indirekte spiller en rolle i forhold til den lokale planproces med opstilling af vindmøller i kommunerne. Den anden gruppe omfatter andre relevante aktører. Natur- og Miljøklagenævnet Naturstyrelsen Vindmøllesekretariatet journalister. Bag VidenOmVind står følgende organisationer og virksomheder: Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien Siemens Wind Power A/S Vestas Wind Systems A/S DONG Energy A/S Andre aktører Vattenfall Vindkraft A/S Best Energy A/S Dansk Vindenergi ApS Danmarks Naturfredningsforening Ecopartner ApS Energicenter Nord ApS European Wind Farms Denmark A/S Danmarks Vindmølleforening European Wind Investment A/S Eurowind Energy A/S Kommunernes Landsforening GK Energi ApS JKP Local Energy A/S Just Wind DK ApS Vindmølleindustrien Jysk Vindenergi ApS Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS Foto: LM Wind Power Skovgaard Invest ApS Wind 1 A/S Wind Estate A/S Læs mere på Foto: Vestas Wind Systems A/S 10 11

8 Fakta eller ej om naboskab til moderne vindmøller. 5. juni 2012 VidenOmVind* har netop udgivet en pjece med titlen Fakta om naboskab til moderne vindmøller Med den overskrift må læseren vel med en vis ret kunne forvente, at pjecen ikke blot handler om faktuelle forhold, men også er både dækkende og relevant om end, i sagens natur, i kort form. Men holder det så? Er indholdet mon virkelig faktuelt, relevant og dækkende? Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller (LNtK) har uopfordret påtaget sig rollen som pjeceanmelder, og resultatet kan du læse herunder. Pjeceanmeldelse Indledningsvist vil Landsforeningen tildele pjecen ros, både for et flot og indbydende layout, men også for de letlæselige tekster. MEN: Budskaberne, som er klare og entydige, tilfører den intetanende læser det aldeles usandfærdige indtryk, at naboskab til de moderne vindmøller (læs kæmpevindmøller) er helt uproblematisk, både når det drejer sig om støj, skyggekast og visuelle påvirkninger af landskabet. Ja, faktisk forholder det sig sådan, at hvis man skulle være så heldig, at komme til at bo så tæt på møllerne at man kan få lov til at investere i de nye naboer, så er lykken gjort. Inden vi kaster et mere detaljeret blik på pjecen, vil vi straks foreslå, at pjecen skifter titel til: Vindindustriens propagandapjece om naboskab til moderne vindmøller Hvorfor nu den ændring? Fordi, kære læser, hvis din viden om kæmpevindmøller enten er meget begrænset eller ikke eksisterende, så opdager du ikke, at du præsenteres for et propagandistisk, fordrejet glansbillede af virkeligheden, som det kan undre, at overhovedet nogen i vindindustrien vil lægge navn til. Allerede på forsiden præsenteres læseren for smarte overskrifter som Samfunds- og nabohensyn går hånd i hånd og Borgerinddragelse i planlægningsprocessen Skal man tro ordlyden, så er vindindustrien stærkt engageret i at varetage samfundets interesse i at sætte fart på omstillingen af Danmarks energiforsyning til forureningsfri, vedvarende energi. Men det, der interesserer industrien er noget ganske andet, nemlig at vindmøller på land skal spille en hovedrolle frem mod 2020, hvor målet er, at 50 % af el-forbruget kommer fra el produceret af vindmøller. At vindenergi i øvrigt hverken er forureningsfri eller vedvarende, springer pjecen let og elegant henover. Vindmøller producerer el som vinden blæser! Men vi skal helst tro, at vindindustrien vil producere og opstille vindmøller for samfundets skyld, mens virkeligheden er en anden. Vi skal også tro, at der i planlægningsfasen finder en reel borgerinddragelse sted. Indrømmet, det hænder en sjælden gang, at lokalpolitikerne tager borgerne alvorligt, men hovedparten af alle vindmølleprojekter bliver planlagt og gennemført uden reel borgerinddragelse. Side 1 af 3

9 Vindmølleindustriens rolle i den sammenhæng er helt væk. Industrien interesserer sig ikke for naboer til vindmøller. Opstillere/investorer og hovedparten af alle politikere går kun efter at overholde den gældende, helt utilstrækkelige lovgivning. Vindindustriens interesser handler således hverken om Samfunds- eller nabohensyn men alene om at tjene penge. Desværre er vindindustrien lykkedes med, at få folketinget til at vedtage en vindmøllebekendtgørelse, som i vid udstrækning tager hensyn til Vindindustriens behov, mens naboerne bliver ladt i stikken. Resultatet er, at naboskab til kæmpevindmøller medfører store gener, først og fremmest i form af støj, men også i form af fx skyggekast og voldsomme visuelle påvirkninger på de landskabelige værdier. Det er fakta. På side 2 i pjecen bliver vi informeret om, at vindmøller er infrastruktur og dermed sammenlignelige med motorveje og jernbaner. Videre står der Derfor kan naboer til møllerne opleve visse påvirkninger fra møllerne, på samme måde som mennesker, der bor tæt på motorveje og jernbaner. Men vindmøller er ikke hverken motorveje eller jernbaner vindmøller er industrielle kraftværker, placeret i det åbne landskab og de støjer og forstyrrer så meget, at ordet kan er stærkt misvisende og skal erstattes af ordet vil. Hvad der gemmer sig under visse påvirkninger er overladt til læserens fantasi. På side 3 får vi at vide, at Oplysning udbygger din eksakte viden, og på de efterfølgende sider får vi så indblik i hvad vindmølleindustrien opfatter som eksakt viden spændende læsning På side 4 og 5 kan vi læse om de få, og små ulemper, vi skal leve med. Side 4: Hvilke ulemper skal jeg leve med? Det visuelle indtryk er det samme som ved mindre vindmøller På siden vises der et billede, som demonstrer, at det skam er helt lige meget om man er nabo til små eller store vindmøller, for på grund af afstandskravet (4 x møllehøjde) er det visuelle indtryk det samme. Bemærk der er ingen boliger på billedet. Det ville ellers have givet et betydeligt mere sandfærdigt billede af størrelsesforholdene. Det eneste rigtige er at vinklen, som er den samme når man kigger på de to møller, men resten er simpelthen noget elendigt sludder. Kæmpevindmøllerne er voldsomt dominerende i de landskaber, de placeres i. Den slags billeder og udsagn er stærk manipulerende. Har man ikke set kæmpemøller på både korte og lange afstande aner man intet om virkeligheden. Er der mon nogen der undrer sig over, at mindste-afstanden til en kæmpevindmølle på 150 meter, kan svinge fra meter? 4 x 150 giver som bekendt 600. På samme side bagatelliseres skyggekast. Det er rigtig, at langtfra alle rammes af skyggekast, men hvad med de, der gør? Det må de, iflg. lovgivningen bare finde sig i. Side 5 lægger ud med at konstatere, at Støjpåvirkningen er mærkbar 1 ud af 7 dage. Hvis vi et øjeblik tager det udsagn for pålydende, så indebærer det, at du på årsbasis vil have støjgener ca. 52 dage om året, altså i gennemsnit. Det er da ikke så lidt. Værre er, at det slet ikke holder. Vi kan ganske vist læse, at Strikse krav gælder døgnet rundt, og I modsætning til andre støjkilder, hvor kravene til støjdæmpning er vejledende, er kravene til vindmøller ufravigelige. Det vil sige, at myndighederne ikke kan give dispensation og påføre beboerne støjgener ud over den støjgrænse, som er gældende ifølge lovgivningen. Dette gælder både kravene til den almindelige støj og den lavfrekvente støj, som begge er en del af lydbilledet fra vindmøllen. Side 2 af 3

10 MEN: Virkeligheden er en ganske anden. Vindmøller har tilladelse til at støje mere end nogen anden industrivirksomhed i Danmark. Eksempel: Vindmøller må støje med 44 db i weekender og alle dage i tidsrummet fra kl Al anden industri må max støje 35 db i samme tidsrum Differencen lyder måske ikke af så meget, men faktisk vil det menneskelige øre opfatte det som en fordobling af støjen. Altså: Vindmøller må støje mere end dobbelt så meget som al anden industri må gøre i weekender og om natten Lavfrekvent støj er også nævnt i pjecen, men bagatelliseres ved at nævne, at møllerne skal leve op til kravet om max 20 db. Det nævnes ikke, at der er tale om 20 db inde i dit hus, og det nævnes ikke, at ca. 33 % af alle naboer i praksis vil opleve 22 db eller højere. Ej heller nævnes det, at hvis du klager til din kommune, så medfører klagen ikke en fysisk måling i dit hus, men en teoretisk måling tæt på møllen. Og den måling skal nok holde sig inden for kravet. Side 6 fortæller om værditabsordningen Ligger et hus tæt på en vindmølle, (læs under 4 x møllehøjden), kan man som nabo søge erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. Erfaringen viser, at langt fra alle får medhold, men hvis det forekommer, sikrer lovgivningen via en særlig værditabsordning for vindmøllenaboer, at man i en sådan situation kan få udbetalt erstatning fra vindmølleopstilleren. OK, så er man da sikret den vej, eller er man? Nej, for læg mærke til beløbsstørrelserne, som i de fleste tilfælde forslår som en skrædder i h Virkeligheden er nemlig den, at dette tætte naboskab til vindmøllerne gør din bolig usælgelig! De sidste sider i pjecen vil Landsforeningen undlade at kommentere på, for de handler ikke så meget om naboskabet til møllerne Sidst i pjecen henvises der til andre steder, hvor du kan indhente information Men intetsteds er der henvisning til Gæt selv hvorfor. * Bag står følgende organisationer og virksomheder Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien Siemens Wind Power A/S Vestas Wind Systems A/S DONG Energy A/S Vattenfall Vindkraft A/S Best Energy A/S Dansk Vindenergi ApS Ecopartner ApS Energicenter Nord ApS European Wind Farms Denmark A/S European Wind Investment A/S Eurowind Energy A/S GK Energi ApS JKP Local Energy A/S Just Wind DK ApS Jysk Vindenergi ApS Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS Skovgaard Invest ApS Wind 1 A/S Wind Estate A/S Side 3 af 3