Skolelederen i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolelederen i Københavns Kommune"

Transkript

1 1

2 Prolog D. 14. April 2012 stiller Radikale Venstre et forslag om, at alle folkeskoleledere indenfor fem år skal have en diplomuddannelse i ledelse, for at højne det faglige niveau i folkeskolen (Jyllands-Posten, 2012) Ledere skal på ledelseskurser. Men ledelse er ligesom kommunikation og innovation ved at blive et buzzword, der i den grad også har slået kløerne i de offentlige velfærdsinstitutioner. I Københavns Kommune tænker man stort og lancerer en række tiltag, der skal løfte folkeskolens niveau på en lang række faglige og social punkter. En stærk ledelse skal løfte opgaven, hvorfor der satses massivt på diplomuddannelser i ledelse. Den københavnske skoleleder er under forandring. 2

3 Kapitelgennemgang KAPITELGENNEMGANG 4 1. INDLEDNING PROBLEMFELT 5 2. TEORI VALG AF TEORI ROLLER DER RYKKER 7 3. METODE METODEFIGUR ANALYSEDESIGN OPERATIONALISERING VALG AF EMPIRISK DATA SPØRGESKEMAMETODE ANALYSE SKOLELEDEREN SOM VIRKSOMHEDSLEDERHYBRID SKOLELEDEREN I KØBENHAVN DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE PENSUM TIL PROJEKT 37 BILAG

4 Kapitelgennemgang Følgende er en kort beskrivelse af projektets enkelte kapitler Kapitel 1. Her indledes projektet med problemfeltet, hvor det opridses, hvilke teser og tanker, der ligger bag arbejdet med opgaven. Slutteligt mundes der ud i en problemformulering og projektets arbejdsspørgsmål forklares Kapitel 2. Projektets teoriafsnit. Her gives først en kort forklaring på teorivalget, hvorefter der kommer en teoretisk redegørelse for Karina Sehesteds virksomhedsleder, og dens fire varianter. Kapitel 3. Her kortlægges projektets metode. Der indledes med en metodefigur, der opsummerer arbejdsspørgsmålene. Dernæst gennemgås projektets analysedesign og operationalisering. Slutteligt gives der en beskrivelse af de inddragede data, og metoden og hensigten med spørgeskemaet beskrives. Kapitel 4. Projektets analyse. Analysen er delt i to. I første del analyseres der frem til, de forhold der har ført til den særlige skolelederrolle, som vi ser i dag; hvilken samfundsmæssig udvikling skyldes det. I anden del, sammenlignes Københavns Kommunes skolelederes svar i et spørgeskema med de særlige karakteristika, der gør sig gældende fra teoriafsnittets beskrivelse af de fire lederroller. Dermed skabes et billede af, hvilken type skoleleder, der i København er tale om. Kapitel 5. Med udgangspunkt i analysen, diskuteres det her, hvilke særlige tendenser og fænomener, der påvirker Københavnerrollen. Kapitel 6. Her sammendrages analysen og diskussionen, og der konkluderes på projektets problemformulering. Slutteligt inddrages konklusionens pålidelighed og gyldighed. Kapitel 7. Her perspektiveres projektet med udgangspunkt i den indledende prolog, der har dannet baggrund for projektet i kraft af den underliggende tese, om at videreuddannelse skaber forandringer i skolekulturen. 4

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Den danske folkeskole er under forandring. De sidste år har flere reformtiltag ændret den måde, man arbejder på i folkeskolen. Der er kommet flere nye typer arbejdsopgaver i kraft af en massiv decentralisering fra kommuner og ud til skolerne. Samtidig har New Public Management reformbølger gjort velfærdsinstitutionerne til næsten selvstændige virksomheder, men som i kraft af deres vundne autonomi qua decentraliseringen, skal måle og veje de mål og retningslinjer, der er fastsat fra kommune og stat (Sehested, 2003, s. 188). De nye arbejdsopgaver og de nye managementredskaber stiller store krav til skoleledernes formåen, og denne rolle er derfor under udvikling. Skolelederne er traditionelt set hvervet som de fremmeste blandt ligemænd, og derfor uddannede skolelærere (Fisker & Christensen, 2009). Danmarks skolelederforening insisterer således også på, at skolelederne er uddannede lærere (Sløk, 2011, s. 148). Indenfor uddannelsesforskningen taler man om en dikotomi mellem fagprofessionalitet (eks. lærere, sygeplejersker, pædagoger o. lign.) og lederfaglighed eller managementismen (Sløk, 2011, s. 149). Det er netop denne dikotomi, som skolelederne i dag står presset imellem. Der kan tales om en såkaldt hybridleder (Sløk, 2011, s. 150). Hybriden skal i sin funktion som leder, dels skelne mellem at kunne lede fagprofessioner, altså lærerne, men også at manøvrere i en offentlig og politisk kontekst med forskellige og modsætningsfyldte forventninger (Ibid.) Denne nye type leder omtales også som virksomhedsleder som følge af folkeskolernes udvikling til små selvstændige virksomheder. Denne leder kan tage flere former, der alle adskiller sig fra den traditionelle fagprofessionelle leder, og disse er udtryk for de forandringer, som decentralisering og New Public Management har ført med sig (Sehested, 2003, s. 203ff). I Københavns Kommune har man søgt at imødekomme de stigende krav til skolelederne ved at sende dem på diplomuddannelser i ledelse. Gennem udviklingsprojektet Faglighed for alle sendte de gennem % af Københavns Kommunes skoleledere på disse diplomuddannelser (Børne- og Ungdomsudvalget, 2009). Diplomuddannelsen er et af mange tiltag, der igennem Faglighed for alle (FFA) søgte at styrke ledelsen under parolen: 5

6 en dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation særligt, når der skal skabes udvikling og forandring. Derfor forbedrer vi ledelsesstrukturen på de københavnske skoler og klæder desuden skolelederne på til at navigere i forandringsprocesser. (Ibid.). Denne massive efteruddannelse kan muligvis forandre skolelederne i kommunen, idet de via uddannelsen bliver professionaliserede ledere, lærer ny ledelseslingo, får nye redskaber samt management- og videnskabsteoretisk indsigt. Min underliggende tese er at efteruddannelsen kan skabe et enormt normativt pres på de Københavnske folkeskoler. Denne opgave har derfor til formål at fungere som en art forstudie, og der søges derfor undersøgt hvilke typer skoleledere, der er tale om i Københavns Kommune. Ved at typisere skolelederne ud fra forskellige mål og værdier, kan der gives et stilbillede af den københavnske folkeskoleleder anno Der tages i opgaven fat på fire idealtypeafarter af virksomhedslederen, og gennem en spørgeskemaundersøgelse med de københavnske skoleledere undersøges det, hvilke tendenser de afspejler i forhold til de særlige karakteristika som hver idealtype indeholder. Derfor bliver projektets problemformulering: Hvilken type ledere er folkeskolelederne i Københavns Kommune? Projektet vil arbejde med to arbejdsspørgsmål, der søges besvaret i to analysedele. Det første: Hvordan har den traditionelle fagprofessionelle skoleleder udviklet sig til en "virksomhedsleder" og hybridleder?. Dette søges belyst dels gennem teori og empiriske undersøgelser, der giver en forklaring på denne udvikling, dels på det normative indhold i projekt Faglighed for alle. Det andet: Hvilke rolletyper er skolelederne mest udtryk for?. Her sammenholdes svarene fra projektets spørgeskemaundersøgelse med de elementer, der er indeholdt i idealtyperne. Dette munder ud i en diskussion af de særlige forhold og tendenser, der gør sig gældende for skolelederne i Københavns Kommune. 6

7 2. Teori 2.1 valg af teori I projektet søges der arbejdet med rollevarianter af skolelederen. Derfor inddrages Karina Sehesteds undersøgelse af kommunale ledere. Dette udmønter sig i fire idealtyper, der senere vil blive brugt i analysen. Da projektet stiler efter at give et stilbillede af den københavnske folkeskoleleder, er teorien valgt, fordi dens idealtyper er udformet på baggrund af en række undersøgelser med kommunale professionsledere indenfor flere velfærdssektorer, bl.a. folkeskolen. Disse idealtyper er meget ens de skoleledere jeg søger at undersøge, og deres karakteristika vil derfor være lettere at tilpasse i analysen. 2.2 Roller der rykker Karina Sehested beskriver i Kommunale ledere mellem profession og management, hvorledes ledere på velfærdsområdet har oplevet et skred i deres daglige arbejde. Traditionelt er det professionsuddannede, der har ledt områder som folkeskoler, hjemmeplejen og børnehaverne. Således blev der op igennem 1970 erne opbygget en forvaltningskultur, der gennem fagprofessionelle skulle sikre kvaliteten på velfærdsområdet (Sehested, 2003, s. 187). Via de fagprofessionelle; skolelærerne, sygeplejerskerne og pædagogerne, blev der dannet et styringsrationale bygget på deres faglige ekspertviden. Et rationale der blev dominerende. Dominansen gav de fagprofessionelle ledere en stor portion autonomi (Ibid.). Denne autonomi, finder Sehested, er under pres på grund af senere års reformer. Velfærdinstitutionerne og styringen af disse er blevet mere indviklede og fragmenterede. Dette skred er sket igennem navnlig tre reformtiltag: decentralisering i kommuneregi, der giver mere ansvar til de enkelte enheder i kommunerne. Omvendt er denne decentralisering blevet mødt med New Public Management reformer, der bl.a. søger at virksomhedsliggøre velfærdsinstitutionerne gennem en lang række managementværktøjer (Sehested, 2003, s. 187f). Folkeskolerne er eksempelvis således blevet tildelt flere selvstændige opgaver, samtidig med at en lang række retningslinjer er fastlagt fra øverste ledelse i kommunerne. Tiltag, der bl.a. indeholder målstyring, kontrakter og virksomhedsplaner (Sehested, 2003, s. 198). Samtidig bliver brugerdemokrati inddraget i højere grad, hvorfor skolelederne nu også i højere grad skal lytte til borgere, der retter henvendelse. Dette mener Sehested, 7

8 sammen med New Public Management (NPM), kan underminere ledernes autonome professionsstyring (Sehested, 2003, s. 188). I forlængelse heraf beskriver Sehested, hvordan de fagprofessionelle ledere er blevet til virksomhedsledere: Den radikale decentralisering har bevæget institutionslederne mod rollen som selvstændig virksomhedsleder med nye (forvaltnings-)opgaver og ansvar for både drift og udvikling på institutionen. De er kommet på forvaltningsniveau og har fået en mere styrende rolle på institutionen, og er på den måde ved at koble blive koblet fra professionen( ) (Sehested, 2003, s. 203) Denne nye virksomhedsrolle er stadigvæk under udvikling, og der kan derfor ikke fastsættes en helt klar profil af virksomhedslederrollen endnu. De enkelte lederes rolle er stadig generel og diffus (Sehested, 2003, s. 204). Sehested er derfor gået analytisk til værks, og har gennem en lang række interviews med institutionsledere indenfor folkeskole, sygepleje og børnehave præsenteret fire typer rollevarianter af virksomhedslederen. Rollevarianterne præsenteres som idealtyper, men i praksis består lederne af et miskmask af disse. Virksomhedslederen som faglig udviklingsleder Den faglige udviklingsleder har fagligheden som det centrale omdrejningspunkt og rationale. Personen er først og fremmest skolelærer eller sygeplejerske. Den vigtigste ledelsesfunktion er at skabe grobund for faglig udvikling. Den faglige udviklingsleder skaber denne udvikling gennem en hidtil umoderne faglig målstyring, via en målrettet styring af faglige dialoger på institutionerne (Sehested, 2003, s. 206). Den faglige udviklingsleder bruger dokumentation i arbejdet med udviklingen, og prioriterer denne højere end de administrative ledelsesopgaver, der tager for meget tid. De administrative opgaver bliver uddelegeret, da det ikke er ønskværdigt, at sidde med hovedet bag en computerskærm, langt væk fra børnene (Ibid.) I modsætning til den traditionelle fagprofessionelle leder, så accepterer den faglige udviklingsleder den politiske styring, da denne er relevant for udviklingen, og derfor arbejder lederen for, at de ansatte skal imødekomme politiske tiltag. Samtidig tager udviklingslederen også aktiv del i det politiske spil ved at påvirke politikernes 8

9 beslutninger, men følger ellers disse loyalt. Dette sker bl.a. igennem fælles kommunale netværk og arrangementer (Sehested, 2003, s. 206f). Den faglige udviklingsleder sætter faglig uddannet personale højt, men deltager også på kurser, så længe deres indhold ikke er alt for administrativt, om end de tit føler sig presset til at deltage i sådanne kurser. Der værnes om fagligheden, men lederen er blevet mere åben overfor omverdenen og bruger mere tid på aktivt at kommunikere deres faglighed ud (Sehested, 2003, s. 207). Virksomhedslederen som manager Manageren er det tætteste man kommer på den klassiske embedsmandsrolle. Han/hun er orienteret mod kommunens politiske ledelse og de fælles politiske mål. En vigtig ledelsesopgave er derfor implementeringen af den kommunale politik. Manageren bygger bro mellem det fagligt bedste produkt, og det politisk passende produkt (Sehested, 2003, s. 208). Manageren ser sig selv som en ligeværdig faglig sparringspartner og ikke blot som en underordnet embedsmand. Manageren bruger flittigt de nye management redskaber, og der bruges derfor meget tid foran computeren med det administrative arbejde. De administrative opgaver er ikke uvedkommende, men skal jo netop bruges til at skabe den faglige udvikling i institutionen (Ibid.). Resultater skabes gennem mål- og resultatstyring. Der bruges dels tid på de faglige netværk, men der tages også kontakt langt ind i forvaltningen. Manageren bruger sin indflydelse indirekte, da alt andet opfattes som udemokratisk (Sehested, 2003, s. 209). Der indgås netværksgrupper på tværs, således at man kan få sparring fra flere professioner, og manageren søger efteruddannelse indenfor offentlig og administrativ viden, fremfor den faglige viden. Man kan ikke både være den fremmeste blandt fagfolk, og en dygtig leder, hvorfor manageren også har en tendens til at inddrage ikkefaglige aktører i arbejdet (Ibid.). Virksomhedslederen som driftsleder Driftslederen ligger i konkurrence med andre institutioner på feltet. Der stræbes mod overlevelse og effektiv levering af ydelser. Driftslederen er resultatorienteret og ser ikke sig selv som embedsmand, men som direktør for en virksomhed. Politik, lovgivning og økonomi er i vejen for lederens muligheder for at skabe hurtige resultater. Omvendt er de også en del af spillet, og skal udnyttes fuldt ud (Sehested, 2003, s. 210). Lederen står for 9

10 ansvaret med driften og tager de mange managementredskaber til sig i arbejdet for, at opnå de optimale vilkår for virksomheden. Som med manageren, sætter driftslederen meget tid af til de administrative opgaver og til dokumentation og kontrol. (Sehested, 2003, s. 210f). Interessen for kommunal politik er lav, da krav udefra mest af alt er til gene for driften. Driftslederen networker i øjenhøjde med andre relevante institutioner på markedet. Det kan både dreje sig om offentlige og private aktører. Samtidig er netværket denne omgås en lille lukket kerne, der sikrer effektivitet. Der skal være klare rammer og regler i ansvarsfordelingen driftslederen og forvaltningen imellem således at, der ikke opstår uenigheder. Faglighed vægtes højt, da fagligheden sikrer kvalitet i arbejdet. Ligesom med manageren skal fagligheden dog suppleres med efteruddannelse indenfor administration og ledelse (Sehested, 2003, s. 212) Virksomhedslederen som netværksleder Netværkslederen ligger sine kræfter i processen omkring den gode service. Dette forudsætter konsensus og en fælles forståelse. Derfor handler opgaven i høj grad om, at få både personale, brugere, borgere, forvaltere, politikere og andre relevante parter til at bidrage til processen. Det bedste produkt skabes igennem en demokratisk proces er rationalet bag (Sehested, 2003, s. 212). Netværkslederen ser sig selv som proceskonsulent frem for en bureaukratisk embedsmand. Igennem holdningsarbejde søger lederen, at påvirke normer og værdier og skabe medejerskab til opgaverne. Derfor sidder han/hun også lidt bag computerskærmen, men er meget ude og i dialog med relevante parter, hvor de får diskuteret sig frem til enighed og fælles forståelse (Sehested, 2003, s. 213). Det betyder også at netværkslederen ikke giver meget for evaluering, dokumentation og kontrol, men sætter pris på tillid og dialog. Derfor arbejdes der også sammen med politikere og forvaltning, om at sætte de rigtige mål på serviceområdet (Ibid.). Netværkslederen danner sine netværk horisontalt og vertikalt på kryds og tværs af faggrupper, institutioner og kommuner. Dette er med til at opbygge en fællesskabsfølelse og giver inspiration. Netværksrelationerne er uformelle og netværkslederen deltager på lige fod med personalet, når brugerne har brug for hjælp (Sehested, 2003, s. 214). Lederen kombinerer egen faglighed med tværfaglighed idet, der både inddrages pædagogiske og organisatoriske aspekter af udviklingsarbejdet. Dette sammenholdes med en inddragelse af brugernes viden (Ibid.). 10

11 Opsummerende finder Sehested frem til fire varianter: Den faglige udviklingsleder, manageren, driftslederen og netværkslederen. Fælles for alle rollerne er, at de alle i varierende grad er udtryk for nye ledelsestendenser. Alle er afarter af virksomhedslederen og alle adskiller sig fra den traditionelle fagprofessionelle leder. Deres forskellige karakteristika inddrages i analysen af den københavnske skoleleder, og afsnittet her giver os derfor et muligt fingerpeg om, hvad vi kan forvente af denne ledertype. Virksomhedslederen som: Rationale og orientering Viden Netværksform Metastyring Faglig udviklingsleder Faglighed og Faglig Fagprofessionelle Deltage i og politik: Det specialistviden. netværk, pol/adm etablere netværk, fagligt bedste Viden om netværk: Lukkede, faglig og politisk produkt kommunikation og elitære netværk målstyring. formidling Påvirke normer og værdier Manager Politik og Faglig generel Pol/adm netværk, Deltage i og effektivitet viden. Viden om formelle etablere netværk, gennemførelse: ledelse og politik organisationer: faglig og politisk Det politisk Lukkede, elitære målstyring. passende netværk Påvirke normer og produkt værdier Driftsleder Konkurrence, Faglig generel Lokale partnere, Deltage i og økonomi og viden. Viden om pol/adm netværk: etablere netværk effektivitet: Det økonomi og ledelse Lukkede elitære mulige produkt netværk Netværksleder Opbygning af Faglig generel Alle relevante Deltage i og fælleskab og viden. Viden om aktører: Åbne, etablere netværk, konsensus: Den proces og plurale netværk understøtte gode proces organisation netværk, skabe fælles mening 11

12 3. Metode Følgende afsnit redegør for projektets metodiske design, der skal bruges til at besvare projektets problemformulering i konklusionen. Afsnittet indeholder en metodefigur, analysestrategi, operationalisering af teori og spørgeskemaguide. 3.1 Metodefigur Figuren indeholder arbejdsspørgsmål og data/teknik. Det giver et hurtigt overblik over projektets analytiske opbygning og databrug. Arbejdsspørgsmål Hvordan har den traditionelle fagprofessionelle skoleleder udviklet sig til en "virksomhedsleder" og hybridleder? Hvilke rolletyper er skolelederne mest udtryk for? Data/teknik Brug af Camilla Sløk, til blandt andet at underbygge pointer fra Karina Sehested. Gennemgang af Projekt Faglighed for alle Spørgeskemaundersøgelse med Københavns Kommunes folkeskoler. Svarene holdes overfor karakteristika fra de fire rollevarianter. 3.2 Analysedesign For at besvare problemformuleringen Hvilken type ledere er folkeskolelederne i Københavns Kommune? gøres der i projektet brug af to arbejdsspørgsmål, der begge udmønter sig og besvares i to analysedele. Første arbejdsspørgsmål: Hvordan har den traditionelle fagprofessionelle skoleleder udviklet sig til en "virksomhedsleder" og hybridleder? skaber grobund for hele analysen idet, der her beskrives en udvikling i samfundet, som har haft konsekvenser for den traditionelle fagprofessionelle skoleleder. Vha. Karina Sehesteds analyse af den samfundsmæssige udvikling frem til virksomhedslederen skabes grobund for 12

13 forståelsen af skolelederen anno Dette sammenholdes med Camilla Sløks analyse af den nye hybridleder, og der gives her en forståelse for de udfordringer og muligheder, som denne type leder har. Dette sammenholdes med de normative aspekter af Projekt Faglighed for alle, der beskriver en række ønsker for den københavnske skoleleder. På baggrund af denne nye type tages der i anden del fat på projektets empiriske undersøgelse. I besvarelsen af arbejdsspørgsmålet: Hvilke rolletyper er skolelederne mest udtryk for, undersøges det hvilken type rollevarianter, skolelederne i Københavns kommune, kan siges at ligne mest. Via en spørgeskemaundersøgelse med skoleledere i Københavns Kommune, søges det gennem en operationalisering belyst, hvilke ledelsestendenser, der bedst matcher de forskellige af Sehesteds rollevarianter. På baggrund af de to analysedele vil de særlige forhold, der tænkes at påvirke skolelederne i København blive inddraget og diskuteret, og efterfølgende bliver der konkluderet og besvaret på projektets problemformulering. 3.3 Operationalisering I undersøgelsen af skolelederens nuværende roller, arbejdes der ud fra en række idealtyper/rollevarianter, som er skabt på baggrund af et stykke empirisk arbejde i kommunalt regi (Sehested, 2003, s. 195). Disse varianter og deres karakteristika søges sammenlignet med projektets egen spørgeskemaundersøgelse. Denne skaber forhåbentlig et billede af skolelederne i Københavns Kommune, som kan sammenlignes med Sehesteds rollevarianter. Da der er tale om idealtyper, vil de typer der fremkommer i København, muligvis være en blanding af flere, hvorfor der muligvis kan blive skabt en ny variant i analysen. Via en analyse og sammenligning af skoleledernes svar, kan disse kategoriseres som forskellige varianter af virksomhedslederen ud fra deres rækker af forskellige karakteristika. Analysens resultater afhænger i høj grad af, hvor stor spredning, der er i svarmulighederne, idet der derfor kan være tale om mange forskellige rollevarianter, varianter der afhænger af alder, erfaring osv. 3.4 Valg af empirisk data Projektet gør brug af tre typer empiri, der sammen med teorien skal søge at besvare projektets problemformulering. 13

14 Projektets undersøgelse af skolelederrollerne stammer fra en for projektet underliggende tese om, at diplomuddannelser i ledelse skaber et normativt pres på skoleledere og folkeskoler. Faglighed for alle Der tages derfor fat i udviklingsprojektet, projekt Falighed for alle (FFA) for at undersøge, hvilke normative tendenser, der her ses for skoleledelse. Det skaber et billede af den skoleleder, som Københavns Kommune søger at skabe, og de udfordringer, som de ser. FFA startede i 2006 og løb til I alt var der 10 indsatsområder, der alle skulle søge at forbedre de københavnske folkeskoler på en række områder 1. Det sidste område Skoleledelse bestod af fire overordnede tiltag: 1.Diplomuddannelse i ledelse til skolelederne 2.Ny ledelsesstruktur med indførslen af ledelsesteams bestående af skolelederen, en administrativ leder, en souschef/pædagogisk leder samt evt. en KKFO leder (Københavns Kommunes Fritidsordning). 3. Indførslen af kontraktledelse og målstyring 4. Løbende coaching, sparring og rådgivning, samt ledelse i praksis (Børne- og Ungdomsudvalget, 2009). I projektet inddrages relevante skrivelser fra udviklingsprojektets hjemmeside; Skolelederen som hybrid I projektet inddrages desuden Camilla Sløks; To Be or Not to Be a Head Teacher : The Need of Hybrids as Deparadoxification Machines (Sløk, 2011). Teksten bruges til at Styrket indsats i dagtilbud Integrationsindsats Trygge børn Styrket faglighed Udsatte børn Skole- hjem samarbejde Sunde børn Demokratisk dannelse Heldagsskoler Skoleledelse (Børne- og Ungdomsudvalget, 2009) 14

15 analysere på udvikling af skolelederrollen udviklingens baggrund, bevæggrunde og skolelederens udfordringer. Teksten virker desuden understøttende for Sehesteds idealtyper, idet Sløks brug af hybridleder kommer som følge af de samme udfordringer, som Sehested har udviklet sine virksomhedsledere på baggrund af. Spørgeskemaundersøgelse Der gøres i projektet brug af en spørgeskemaundersøgelse med et udsnit af Københavns 65 skoleledere. Spørgeskemaet indeholder en række emner, der skal bruges i analysen til, at sætte ord på, hvilken type af de forskellige af Sehesteds rollevarianter de ligner i Københavns Kommune. Spørgeskemaer og især svarmulighederne og svarfortolkninger skaber en begrænset forståelse af skolelederrollerne, om end der er tale om et bredt udsnit. Spørgeskemaet vil blive uddybet i næste afsnit. 3.5 Spørgeskemametode Spørgeskemaundersøgelsen er lavet ud fra et ønske om at få så mange skoleledere med i projektet som muligt. Spørgeskemaet indeholder 15 spørgsmål, og blev sendt elektronisk ud til Københavns Kommunes 65 folkeskoler. Der blev inden da taget telefonisk kontakt til alle skolerne, hvoraf jeg fik fat på 53 af skolesekretærerne. Over telefon forklarede jeg mit ærinde, og bad dem om, at videresende spørgeskemaet til den respektive skoles skoleleder. Det viste sig dog hurtigt, at alle skolelederne automatisk fik den almindelige skol , der var anført på skolerne hjemmesider. Dog mener jeg at kontakten til skolesekretærerne har sikret en større svarprocent, idet de fleste gav udtryk for at skolelederne havde meget travlt for tiden. En skole sagde på forhånd, at de ikke havde tid til det, og 11 af skolerne fik jeg ikke fat på. De fik efterfølgende spørgeskemaet tilsendt på mail, med en ekstra uddybende forklaring. Jeg fik i alt 16 respondenter. Spørgeskemaet er udsendt med Survey-Xact, og det er bl.a. her og i Excel, at statistikkerne er lavet. Spørgsmål og svarmuligheder er vedhæftet i bilag 1. Men jeg vil her liste spørgsmålene og de metodiske overvejelser jeg gjorde mig omkring spørgsmålene. Spørgsmålene blev inddelt i kategorier, der skal søge at sætte fokus på de temaer, som Sehested har sat fokus på, nemlig; Rationale og orientering, Viden, Netværksform og Metastyring. 15

16 Spørgsmålene er som følger: 1. Alder, Køn og antal år som skoleleder: Ved en stor forskel i skoleledernes roller, kan ovenstående muligvis give en forklaring på forskellene. Måske har ældre kvindelige ledere lettere ved én ting, og yngre mandlige ledere har mere tendens til noget andet. 2. Hvad er din ledelsesmæssige uddannelsesbaggrund Da FFA postulerer, at de har sendt 90% af skolelederne på diplomuddannelser, finder jeg at det vil være givende at få det bekræftet. Eks. kan det tænkes at de resterende 10% uden diplomuddannelse, påtager sig helt andre roller. 3. Hvor meget tid bruger du på administrativt arbejde? De fire varianter bærer i høj grad præg af, hvor meget tid de bruger på administrativt arbejde. 4. I hvor stort et omfang uddelegerer du administrative opgaver, som du ellers selv normalt udfører? (til eksempelvis andre ledere i dit team, skolesekretæren eller udvalgte medarbejdere): Som med spørgsmålet ovenover, er nogle typer roller mere tilbøjelige til at uddelegere opgaver, hvor andre sætter mere pris på dem. 5. Du bedes fordele 100 procentpoint på følgende tre arbejdsopgaver, så det passer nogenlunde til den måde dit arbejde fordeler sig på: Procent Arbejde der vedrører skolens drift (herunder administration, organisering, planlægning og tilrettelæggelse, kommunikation, 16

17 Procent forældrehenvendelser, ikkeledelsesmæssige aktiviteter) Arbejde der vedrører skolens pædagogiske udvikling (herunder forandringsledelse, undervisningsledelse, faglig supervision, kontrolopgaver, personaleledelse og strategiarbejde) Undervisning (og forberedelse af egen undervisning) Efterfølgende blev de bedt om at fordele 100 procentpoint igen på, hvordan de selv ville fordele arbejdsbyrden, hvis de helt selv kunne bestemme. Dermed kan forholdet mellem den reelle fordeling og den ønskelige fordeling af arbejdet belyses. Nogle rollevarianter giver eksempelvis udtryk for, at de bruger for meget tid på nogle ting, og ønsker mere tid til andet. 6.1 Hvor vigtige er kurser og uddannelse i ledelse, for at du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende? 6.2 Hvor vigtige er kurser og uddannelse i administrative redskaber, så som økonomistyring og drift, for at du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende? 6.3 Hvor vigtige er kurser og uddannelse i faglig specialviden for at du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende? (eks. Pædagogik, inklusion, didaktik) Alle tre spørgsmål, der sætter fokus på de kurser, og dermed også den viden der er på spil i lederens arbejde. Nogle roller prioriterer fagfaglighed, andre sætter stor pris på driftsredskaber. 17

18 7.1 I forbindelse med din rolle som skoleleder, indgår du så i sparrings- og vidensdelings netværk? (eks. Netværk som du selv har startet, som kommunen faciliterer eller igennem Skolelederforeningen) 7.2 Hvis ja, hvilke netværk er der tale om? 7.3 Accepterer du graden af politisk styring? (Fra kommune og stat) 7.4 Deltager du i aktiviteter, der søger at påvirke politikere, i den retning du finder favorabel for skolens udvikling og dit arbejde? Fælles for de fire rollevarianter er deres tilgang til netværk, og der er klare forskelle på de fire typer i deres brug af netværk samt hvilke typer netværk de bruger. De fire rollevarianter har meget forskellige måder, at forholde sig til den politiske styring på. Nogle accepterer det som en del af spillet, mens andre bruger det aktivt til at fremme skolen, og nogle ser det som en klods om benet. Samtidig bruger de deres netværk i større eller mindre omfang til at påvirke den politiske styring på skoleområdet. 4. Analyse 4.1 Skolelederen som virksomhedslederhybrid Som nævnt i problemfeltet er der de sidste år sket store forandringer på skoleområdet. Da velfærdsinstitutionerne i Danmark traditionelt set er ledet af fagprofessionelle, har de mange nye forandringer presset dem på deres lederevner i stadig højere grad. Presset på bl.a. skolelederne kommer fra flere fronter: Decentralisering i kommunerne har igennem en lang række år lagt stadig mere og mere ansvar over til de enkelte skoler (Sehested, 2003, s. 187). Decentraliseringen har påvirket skolelederne, som følge af de mange økonomiske og administrative opgaver de er blevet pålagt. Decentraliseringen giver altså lederne en større grad at autonomi, om end en lang række af opgaverne indebærer drift af skolen (Sehested, 2003, s. 196). Skolelederne blandt andre, er derfor blevet til virksomhedsledere, og deres arbejde tager nu i højere grad afsæt i udvikling af ledelse og ikke udvikling af pædagogik. Der er særligt tre nye typer opgaver i den forbindelse: personaleledelse, administrative opgaver og faglig 18

19 udvikling på hele fagområdet. Fælles for opgaverne er, at de ligger langt fra de kompetencer, som lederne har med sig fra lærerseminarierne. De føler sig derfor dårligt rustede til opgaverne (Sehested, 2003, s. 197). Decentraliseringen står samtidig overfor den bølge af New Public Management tiltag, der skyllede ind over den danske offentlige sektor især fra midten af 80 erne og frem (Sehested, 2003, s. 191). Overfor de nye frihedsgrader og arbejdsopgaver oplever kommunerne samtidig en centralisering af styringen: Flere blander sig i skolernes opgaver, der indføres målstyring, managementredskaber og der er indført øget brug af registrering og evaluering i form af kontrakter, virksomhedsplaner mm. (Sehested, 2003, s. 198). De nye styreredskaber har derfor også betydning for skoleledernes måder at arbejde på. De indgår i større grad i netværk med politikere, forvaltere og ledere på kommunalt niveau. Hvor forvaltningen før var fjenden, er der nu tæt kontakt. Det er ikke længere forvaltning og politikernes skyld, hvis skolen fejler; skolelederen har jo fået ansvaret. Netværksdannelse er derfor blevet en vigtig del af de nye lederes arbejde. New Public Management (NPM) står derfor i stærk kontrast til de fagprofessionelle lederes autonomi bl.a. givet af decentraliseringen. NPM kom bl.a. som følge af en stærk kritik af de europæiske velfærdsstaters bureaukratier præget af professionel arrogance og fremmedgørelse ude af kontrol for politikere, administratorer og borgere (Ibid.). I visse tilfælde blev skolelederen, børnehavepædagogen og sosu en ligefrem udhængt som skurke, når det offentlige stod for skud. NPM-litteraturens mantra var og er derfor: [Fag]professionel dominans og selvstyring må indskrænkes, hvis den offentlige sektor skal udvikle sig i den rigtige retning (Ibid.). Men i modsætning til et farvel til de autonome fagprofessionelle forpagtere, begyndte man langsomt at se en tilpasning til de nye forvaltningsrationaler, som det også fremgår ovenfor. Løbende begyndte de fagprofessionelle forvaltere ligeledes at deltage aktivt i udformning og arbejdet med reformer. Europæiske studier viser således, at den fagprofessionelle leder restrukturerede sig, og man begynder derfor, at tale om udviklingen af en hybrid fagprofessionel lederrolle eller virksomhedslederen (Sehested, 2003, s. 192). Hybridlederen Camilla Sløk bruger ligeledes betegnelsen hybridleder. Denne opstår bl.a. som følge af et krav om, at alle skoleledere skal være uddannede lærere. Den fagprofessionelle 19

20 skoleleder står derfor i paradoxet mellem ledelse af pædagogik og strategisk ledelse (Sløk, 2011, s. 151). Mellem en stærk faglig loyalitet overfor lærerne, og et øget fokus på management. Det er Sløks pointe at hybridlederen fungerer som en slags deparadoxificeringsmaskine, der arbejder med den dikotomi, der opstår mellem det fagprofessionelle arbejde og ledelsesarbejdet. Hybridlederen kan fungere deparadoxificerende på mange områder. Et tænkt eksempel: I arbejdet med specialundervisning. Der er mange forskellige bud på god specialundervisning, og undervisningen er meget ressourcekrævende. Faktisk så ressourcekrævende, at man fra centralt hold vælger at skære ned på støtten. I sådan et tilfælde skal skolelederen tilgodese elevernes juridiske rettigheder, forældrenes ønsker, lærernes faglige forslag og kommunens overordnede strategi. For at dette skal kunne lade sig gøre, må skolelederen arbejde som en hybrid (Sløk, 2011, s. 149). Således forsvinder paradoxet ikke, men hybriden skaber grobund for, at det bliver lettere at skabe gode resultater i mellem alle de modstridende pres og forventninger fra bl.a. ministeriel og kommunal side. Ifølge Sløk, betyder kravet om at skoleledere skal være uddannede lærere, at de for at skabe resultater bliver nødt til at hybridize or give up (Sløk, 2011, s. 153). I Sløks undersøgelse finder hun frem til flere steder, hvor skolelederne arbejder som hybrider. Hun finder bl.a. at lederne bruger den strategiske del af ledelse, som et værktøj til at løse de pædagogiske problemer. De årlige MUS-samtaler 2 er et eksempel på et strategisk redskab, der sætter fokus på det didaktiske og pædagogiske arbejde. På den måde bidrager management til at sætte fokus på den fagprofessionelle del af ledelse, og omvendt sætter didaktikken og pædagogikken fokus på, hvordan man fremadrettet skal arbejde med skolens strategi. Her arbejder områderne altså sammen (Sløk, 2011, s. 154). I visse tilfælde har den hybride leder mere fokus på den del af hybriden, der handler om ledelse af professioner. Det gør sig særligt gældende i det strategiske arbejde, nemlig kommunikationen med lærerne, organiseringen af arbejdet og i indgåelsen af forskellige netværk (Sløk, 2011, s. 155) Hvor man som fagprofessionel leder arbejder med primus inter pares, altså den første blandt ligemænd, sætter man i arbejdet med kommunikation særligt fokus på ligemænd. I kommunikationen med lærerne får hybridlederen skabt respekt omkring ledergerningen, idet kommunikationen bruges som et dialogskabende redskab, der afføder et godt arbejdsmiljø. Via kommunikationen kan hybridlederen skabe gejst blandt lærerne: vi er 2 Medarbejder udviklingssamtaler 20

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7 God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen.

Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen. Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen Skolens nye lederskab Indhold Forord Ledelse med vilje og viden Af Per B.

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Heibergskolen november 2018

Heibergskolen november 2018 Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen. Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport

SurveyXact Semesterevalueringsrapport SurveyXact Semesterevalueringsrapport LOOP 4. semester efteråret 2016 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 33 studerende den 25. januar 2017. Der er blevet rykket 1 gang, den 3.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere