Jammerbugt Sundhedshus: Økonomisk overslag, Jammerbugt Kommune, rehabiliteringsprogrammer. Fysisk træning, 15 timer pr.uge

Transkript

1 Jammerbugt Sundhedshus: Økonomisk overslag, Jammerbugt Kommune, rehabiliteringsprogrammer Hjerterehabilitering: (estimat: 350 personer i målgruppen) Fysisk træning: 32,5 timer pr. uge Psykolog (psykosocial støtte, netværksdannelse, m.v.): 10 timer pr. uge kr. Diætist (individuelt, hold): 10 timer pr. uge I alt: kr kr kr. Øvrige tilknyttede ressourcer: Rygestopkurser Patientuddannelse Rådgivning v. praksiskonsulent Opfølgende holdforløb Netværksopbygning og drift Tilbud til pårørende: netværk, rådgivning Udslusning til egnede tilbud Opkvalificering/videreuddannelse af personale, bl.a. gennem praktikforløb på Aalborg Sygehus Projektstyring i samarbejde med Region Nord Tilrettelæggelse og gennemførelse af evaluering i samarbejde med Kronikerenheden KOL rehabilitering (estimat: 87 personer i målgruppen) Fysisk træning, 15 timer pr.uge kr. Psykolog (psykosocial støtte, netværksdannelse, m.v.): 5 timer pr. uge kr. Diætist (individuelt, hol): 5 timer pr. uge kr. I alt: Ovenstående omfatter ikke hjemmetræning til svære KOL-tilfælde kr. Øvrige tilknyttede ressourcer: Se Hjerterehabilitering august 2008

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101 Bilag 1: Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune Forord følger senere Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater

102 Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med offentlige, private og frivillige partnere Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud

103 Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører

104 Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode familierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed

105 Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol/rusmidler Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvenser, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol/rusmidler: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner og relativt lavt forbrug af andre rusmidler. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol/rusmidler: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og

106 i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol/rusmidler: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem,

107 aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet. Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektorielt koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og

108 inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse

109 Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet

110 Bilag 2: Sundhedspolitik : Sammendrag af høringssvar Børne- og Kultur ForvaltningsMED: Anbefaler sundhedspolitikken. Tilkendegiver, at det er vigtigt, at det er borgeren, der er i centrum, og at der tages udgangspunkt i en aktiv inddragelse af borgeren. fagmed Kultur og fritid: Udmærkede forslag og tilkendegivelser spændende at følge med i udførelsen af de gode tanker. fagmed Ungdomsskole: Ingen kommentarer fagmed Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats: Konkrete rettelsesforslag +: mange ord, mange sider. Ønske om mere bruger- /borgervenlig udgave Social,- Sundhed og Beskæftigelse fagmed Voksen- handicap (niveau 3): Bredt dækkende, visionært. Positiv indstilling, dog: Er der ressourcer til udvikling af området? BUMmodellen begrænser muligheden for at arbejde forebyggende, idet ydelserne er tidsfastsatte og prædefinerede. Overordnet sundhedspolitik med forebyggende arbejde i fokus kræver flere ressourcer.

111 Niveau 2: Se ovenstående. Social i øvrigt, Myndighed og Forvaltningsdigservice (niveau 4): ingen bemærkninger Ældrerådet Konkret rettelsesforslag +: Ældrerådet går ind for de sundhedsfremmende tiltag i den overordnede sundhedspolitik. Ældrerådet foreslår, at Jammerbugt Kommune generelt opprioriterer forebyggende arbejde. Handicaprådet Konkrete forslag +: Fornuftigt forslag til overordnet sundhedspolitik.

112 Bilag 3: Sundhedspolitik, indsatsområder: Styregruppens prioriteringer og kommentarer oplæg til drøftelse i fagudvalg september 2008 Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Prioritet Kost: Overordnet kostpolitik for alle inst. i JK Brugere af inst. - aldersopdelt Sunde rammer, modvirke overvægt. Kostpolitik for alle institutioner, m.fl. Overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tilbud om ernæringsrigtig mad i inst. Prioriteres som basis for indsatsen på kostområdet i de kommunale institutioner. Det anbefales, at kommunens sundhedsmedarbejdere (Sundhedsafdelingen, sundhedsplejersker, Mad og måltidsservice) danner ekspertgruppe til efterfølgende at assistere de enkelte institutioner. Primær

113 KRAM til Jammerbugtens gravide Gravide + mand/kæreste fra 1. kontakt med praktiserende læge; særligt fokus på udsatte gravide Tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel for mor og barn med fokus på KRAM faktorerne. Indsats til forebyggelse af overvægtsrelaterede komplikationer. Sundhedssamtale, gruppeforløb Prioriteres til nærmere beskrivelse. Samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og B og K + praktiserende læger. Primær Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Fysisk aktivitet Aktiv natur Prioriteres til nærmere beskrivelse. Borgere, turister, gæster Profilere JK med aktiv brug af naturen til fysisk aktivitet Restaurering, udvidelse og nyetablering af anlæg. Information og formidling. Konkrete aktiviteter i samarbejde m. foreninger, m.v. Holdtræning for udsatte grupper. Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdlingen, b og K og Tema- og Udviklingsudvalgets område. I beskrivelsesarbejdet inddrages muligheden for at søge eksterne midler til etablering af projektet. Prioritet Primær

114 Fuld kraft frem Skolebørn, kl. med særlige behov Forbedre svage børns sundhed og fysiske form m. henblik på øget koncentration, indlæring, m.m. Særligt tilrettelagt undervisning: fys.aktivitet, kost, forældresamarbejde, m.m. Prioriteres til nærmere beskrivelse. Det anbefales, at der søges eksterne midler i forsøgs-/opstartperiode. Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdelingen og B og K. Primær Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Alkohol, rusmidler Baggrundsgruppe/tværfaglig, Borgere med Prioriteres. gruppe på tværs af misbrugsproblemer forvaltningerne. Synliggørelse af kommunens tilbud Alle borgere Koordinering, implementering og synliggørelse af kommunens politikker på området Udarbejdelse af folder: forebyggende instanser og behandlingsmuligheder. Lettilgængelige information. Synliggørelse af tilbud og opgavefordeling anses for nødvendig. Prioriteres som opgave for baggrundsgruppen/den tværfaglige gruppe. Prioritet Primær Primær

115 Røg Baggrundsgruppe + koordinator Alle borgere. At udvikle og målrette tiltag i JK for at fremme røgfrie miljøer, fremme rygestop og forebygge rygestart. Tværfagligt samarbejde. Prioriteres, dog således, at der nedsættes en gruppe til beskrivelse på alkohol- og røgområdet. Styregruppen anbefaler, at der foretages en nærmere analyse af de statistiske resultater fra HEPRO-undersøgelsen. Styregruppen anbefaler videre, at der laves en beskrivelse af, hvilken indsats/hvilke resultater der forventes at kunne opnås ved tilførsel af ekstra ressourcer til området. Primær Forebyggelse af rygestart hos unge Unge i Jammerbugt Kommune. Forebygge/udsætte rygestart. Undervisningsforløb, temaaftener. Gøre det usmart at ryge. Prioriteres til nærmere beskrivelse. Det anbefales, at mulighederne for ekstern støtte undersøges, hvor inddragelse af de unge og disses holdninger bliver omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af indsatsen. Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Opsøgende tilbud til Prioriteres til nærmere beskrivelse. patientgrupper Borgere med kronisk sygdom: hjerte-kar, diabetes, m.m. Målrettede rygestoptilbud til kronikergrupperne. I forlængelse af etablering af Jammerbugt Sundhedshus og herunder særlige tilbud til hjerte- og KOL-patienter, anbefales det, at indsatsen i første omgang fokuserer på disse grupper med henblik på erfaringsopsamling i relation til en mere offensiv strategi. Primær Prioritet Primær

116 Undervisning og rygestoptilbud til unge i specialklasser Unge fra lavere sociale grupper, som deltager i undervisningsforløb i JK (projektklassen, produktionsskoler) Fremme rygestop blandt disse unge, som erfaringsmæssigt ryger mest Prioriteres til nærmere beskrivelse. Kronikerområdet Som følge af ansættelse af praksiskonsulent + etablering af kronikertilbud i Sundhedshuset er der kun sekundære anbefalinger på dette område, jf. tabellens 2. del. (Gen)optræning Rehabiliteringsafdeling med sengepladser Borgere, der kan profitere af kortvarigt og intensivt rehabiliteringsforløb Optimere rehabiliteringen af borgere med midlertidig eller varig sygdom og funktionsnedsættelse. Samling af aflastningspladser i nærhed t. træningsfaciliteter. Kompetenceudvikling, tværfaglig teamindsats. Inddragelse af pårørende. Prioriteres til nærmere beskrivelse i forbindelse med kortlægning af kommunens aflastningspladser og behovet på dette område. Det anbefales, at der i analysearbejdet lægges vægt på muligheden for at etablere tilbud, der for borgerne kan fungere som alternativer til indlæggelse. Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Primær Primær Prioritet

117 Bredere samarbejde ml. kommunale og private aktører på aktivitetscentrene Et sundt arbejdsliv Jobfastholdelse Ældre og handicappede. visiterede til kommunens aktiv. centre Borgere, der er truet af sygemelding (kommune, private arb.givere) Optimering af træningstilbuddet til målgruppen vedligeholdelse eller forøgelse af funktionsniveau og livskvalitet. Samarbejde om holdtilbud på aktiv.centrene. Bredere anvendelse af viden og erfaringer. Kompetenceudvikling i forh. t. medarbejderne. Synliggørelse af hjælpemuligheder; hjælp til fastholdelse af borgerne i job. Prioriteres til nærmere beskrivelse. Det anbefales, at der i beskrivelsen og tilrettelæggelsen af tilbuddene så vidt muligt lægges vægt på samarbejdet med de frivillige på aktivitetscentrene, idet personaleressourcerne forbeholdes de visiterede borgere. Prioriteres til nærmere beskrivelse. Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen. Primær Primær. Sekundære prioriteringer Kost:

118 Sunde madtilbud i sportshaller og fritidsklubber Brugerne af faciliteterne Mulighed for at vælge sund mad Etablering af samarbejde m. bestyrere, m.v. Temamøder, inspirationsmøder, konkret støtte og vejledning. Prioriteres ikke som egentligt indsatsområde på nuværende tidspunkt. Emnet anses dog for væsentligt. Det anbefales, at der igangsættes en dialog med hallerne, brugere, o.s.v., fælles temamøder, o.s.v. for at sætte fokus på spørgsmålet. Sekundær Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og kommentarer Skolemadsordning, næring og Skolerne i JK Mulighed for at Prioriteres ikke som selvstændigt læring vælge sund mad i indsatsområde p.t. skolen + dannelseseffekt Dog anbefales som grundlag for evt. senere Mad via Mad og initiativ: Måltidsservice. Eleverne Kortlægning af, hvilke aktiviteter der er involveres og på området. undervises. Særlig Undersøgelse af muligheden for at søge indsats i forhold til ekstern støtte til pilotprojekt. integrationsområdet. Drikkevandsautomater. Prioritet Sekundær Fysisk aktivitet

119 Rugbrødsruterne Brugere af cykelstier Øge muligheden for fysisk aktivitet v. brug af cyklen Udvidelse af cykelstierne, gøre dem mere tilgængelige, tilknytte særlige faciliteter (eks. mountainbikebane), kørestolsruter Alkohol, rusmidler Udskydelse af debutalderen Børn og unge Udskyde debutalderen, Forebygge eksperimenter med stoffer. Holdningsændring, politisk dagsorden, undervisning, bevillinger Kronikerområdet Opsøgende funktion Sund By tager kontakt til tidl. holddeltagere, opfølgning, tilmelding til nye hold Prioriteres ikke som nyt, selvstændigt indsatsområde på nuværende tidspunkt. Det anbefales, at de eksisterende ruter beskrives, herunder også evt. udbygningsmuligheder/-behov. Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdelingen og Teknik og Miljø Prioriteres ikke som nyt, selvstændigt indsatsområde p.t. Emnet anses dog for væsentligt. Det anbefales således, at temaet prioriteres i SSPsamarbejdet. Prioriteres ikke som nyt, selvstændigt indsatsområde på nuværende tidspunkt. I relation til sundhedshuset vil den opsøgende strategi være en del af tilbuddet til hjerte- og KOL-patienter. Det anbefales, at erfaringerne herfra løbende opsamles med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen i forhold til andre patientgrupper. Sekundær Sekundær Sekundær

120 Et sundt arbejdsliv Som lovreglerne p.t. fortolkes, kan der ikke kræves betaling hos virksomhederne for de kommunale ydelser. Der er rettet henvendelse til Sundhedsministeriet i denne sammenhæng, og ministeriet overvejer p.t. om der skal ske ændringer af reglerne på dette område. Styregruppen anbefaler, at der på sigt afhængigt af udfaldet af ovenstående - udarbejdes en virksomhedsstrategi, herunder partnerskaber, som en del af den fælles sundhedsindsats. Styregruppen anbefaler, at indsatsen i forhold til private virksomheder indtil videre fortsætter på det nuværende niveau: rådgivning og vejledning inden for de eksisterende ressourcer. Bilag 4: Sundhedspolitik, indsatsområder Skematisk oversigt, illustration af fordeling på 8 udpegede temaområder Titel Kost Fys. aktivitet Kost: Overordnet kostpolitik Soc.ulighed (Gen)- optræni ng Børn og unge Kronikere Alkohol, Tobak Sundt arbejdsliv Involverede parter x x x x x Sundhedsafdelingen, B og K, Mad- og måltidsservice, ældreområdet, borgerbrugerrepræsentanter KRAM til gravide x x x x x Sundhedsafdelingen, B og K, praktiserende læger Fys. aktivitet Aktiv natur x x x Sundhedsafdelingen, B og K, Teknik og Miljø, foreninger, borgere

121 rygestoptilbud Opsøgende tilbud t. patientgrupper Rygestop t. unge i specialklasser Titel Kost Fys. aktivitet Kronikere Opsøgende funktion x x x Sundhedsafdelingen, ældreområdet, patientforeninger, borgere x x x Sundhedsafdelingen, B og K, forældre, børn og unge Soc.ulig hed (Gen)o ptræni ng Børn og unge Fuld kraft frem x x x x Sundhedsafdelingen, B og K, forældre Tobak, alkohol Bagggrundsgruppe x x x x x Sundhedsafdelingen, Social iøvrigt, B og K, AA, Synliggørelse af tilbud x x x x x Sundhedsafdelinge, Social i øvrigt, B og K Forebyggelse af rygestart x x x Sundhedsafdelingen, B og K, forældre, børn og unge Løbende x x x x Sundhedsafdelingen Kronikere Alkohol, Tobak Sundt arbejdsliv Involverede parter x x x x Sundhedsafdelingen, ældreområdet, patientforeninger Genoptræning Rehab.afdeling x x x x Sundhedsafdelingen, ældreområdet, Myndighedsafdelingen, borgere, pårørende

122 Samarb. på aktiv.centre x x Sundhedsafdelingen, priv.praktiserende fys., frivillige Sundt arbejdsliv Jobfastholdelse x x x x x Sundhedsafdelingen, Beskæftigelsesafdelingen, virksomheder, borgere Sekundære prioritering Sunde madtilbud i sportshaller, m.m. x x x Sundhedsafdelingen, haller, m.m., borgere Skolemadsordning x x x Sundhedsafdelingen, B og K, Mad og Måltidsservice, forældre, børn og unge Rugbrødsruter x x x Sundhedsafdelingen, Teknik og Miljø, borgere Udskydelse af debutalderen (alko.) Opsøgende funktion (kronikerområdet) x x SSP x Sundhedsafdelingen (erfaringsopsamling)

123 Kommuner i Region Nordjylland Afvikling af Hjælpemiddelcentrets tilbud i Region Nordjylland Baggrund og proces Siden 1. januar 2007 har Hjælpemiddelcentrets ydelser været finansieret dels via trækningsret for generel rådgivning og vejledning, og dels via timetakstbetaling for konkrete specialrådgivningsydelser. Det har i løbet af 2007 vist sig, at der ikke var den forventede efterspørgsel fra kommunerne på de takstfinansierede ydelser. Den manglende efterspørgsel bevirker, at der p.t. ikke er et tilstrækkeligt økonomisk og fagligt bæredygtigt grundlag for at videreføre Hjælpemiddelcentret i sin nuværende form. På den baggrund valgte den administrative styregruppe for social- og specialundervisningsområdet i oktober 2007 at nedsætte en arbejdsgruppe om ydelser fra Hjælpemiddelcentret, bestående af repræsentanter fra 3 kommuner, Regionen og Hjælpemiddelcentret. Arbejdsgruppen blev nedsat med det hovedformål at afdække, hvilke ydelser kommunerne fremover ønsker at efterspørge, og på den baggrund undersøge mulighederne for at tilpasse Hjælpemiddelcentrets tilbud til den kommunale efterspørgsel på et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag. Regionssekretariatet Regionsrådsformand Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Tlf.: Fax Planlægger Trine Tranholm-Bjerg Direkte: ttb@rn.dk Ref.: Trine Tranholm-Bjerg Journalnummer juni 2008 Arbejdsgruppen har på grundlag af bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne i regionen konkluderet, at der ikke kan peges på en faglig og økonomisk bæredygtig løsningsmodel for Hjælpemiddelcentret inden for de nuværende rammer. Arbejdsgruppen har derfor anbefalet den administrative styregruppe for social- og specialundervisningsområdet, at Hjælpemiddelcentret som tilbud afvikles med udgangen af indeværende år. Denne anbefaling har den administrative styregruppe tiltrådt. Regionsrådet behandlede sagen ved Regionsrådets møde d. 20. maj Her besluttede Regionsrådet, at Hjælpemiddelcentret nedlægges med udgangen af Lukningen skal indarbejdes i rammeaftalen for socialområdet for Regionsrådet besluttede desuden, at der rettes henvendelse til kommunerne med henblik på at sikre en ordentlig afvikling en henvendelse vi nu foretager med dette brev. Hjælpemiddelcentrets hidtidige opgaver Lovgrundlaget for Hjælpemiddelcentrets ydelser er, som det fremgår af Servicelovens 5, stk. 2, efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen at medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Det er bl.a. Hjælpemiddelcentrets opgave at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og tilbyde vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler, så kommunerne kan opfylde deres forpligtelser over for brugerne efter Servicelovens 112 og 113.

124 Hjælpemiddelcentret har hidtil varetaget disse opgaver i den udformning, som vedlagte ydelseskatalog illustrerer. Hjælpemiddelcentrets opgaver omfatter hjælpemiddeludstilling og åben rådgivning samt specialrådgivning inden for følgende områder: Afprøvning og tilpasning af hjælpemidler Handicapbiler Boligindretning Siddestillingsanalyse Seksualvejledning Gangtest Mht. seksualvejledningen er det i dag en VISO-ydelse, som Hjælpemiddelcentret leverer. Regionen vil arbejde for, at denne ydelse flyttes til en anden relevant institution i Region Nordjylland, hvor der findes lignende kompetencer. De øvrige ydelser vil med Hjælpemiddelcentrets nedlæggelse ikke længere kunne tilbydes i regionalt regi. I den forbindelse vil Regionen gerne tilbyde den enkelte kommune eller kommuner i samarbejde at indgå i dialog om de opgaver, Hjælpemiddelcentret hidtil har løst. Tidsplan Det forventes at Hjælpemiddelcentrets tilbud drives indtil årets udgang, dog under forbehold for, at det eksisterende personale kan fastholdes, hvilket Regionen p.t. arbejder på. Såfremt en kommune eller flere kommuner i fællesskab ønsker en dialog om varetagelsen af Hjælpemiddelcentrets hidtidige opgaver, bedes der rettet henvendelse til planlægger Trine Tranholm-Bjerg på ttb@rn.dk eller tlf , som vil koordinere det videre forløb. Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand Region Nordjylland Bilag: Katalog over Hjælpemiddelcentrets ydelser i 2008 Side 2 af 2

125 Katalog over Hjælpemiddelcentrets ydelser i Generel rådgivning og information (finansieret over trækningsretten). Modtagere Borgere, fagpersonale (terapeuter, sagsbehandlere, læger, pædagoger m.fl.) og institutioner i Region Nordjylland. Formål Servicere/informere målgruppen Uvildig rådgivning og vejledning Ajourføre fagpersonale inden for området Hurtig og konkret problemløsning Uvildig rådgivning om hvilke hjælpemidler, der findes på markedet til et bestemt formål Afprøvning og tilpasning af hjælpemiddel Omfang Telefonrådgivning dagligt fra kl Henvendelser via s Fremmøde i hjælpemiddeludstillingen på Hjælpemiddelcenteret hver onsdag kl Drift af hjemmeside Afprøvning af hjælpemiddel Afholdelse af messer Tovholder på erfa-netværk Biludstilling Indhold 1.1: Rådgivning via telefon eller mails ved ergo/fysioterapeut eller seksualvejleder: Rådgivningen omfatter typisk emner som: hvilke hjælpemidler der findes på markedet til et bestemt formål hvordan man tackler en nedsat funktionsevne funktionen af et konkret hjælpemiddel boligindretning og hjælpemidler bilindretning og hjælpemidler. 1.2: Rådgivning ved fremmøde i hjælpemiddeludstillingen: Åbent hus hver onsdag fra kl eller efter aftale. Udstillingen rummer et bredt udsnit af hjælpemidler på markedet. Der er mulighed for at få præsenteret og afprøve hjælpemidler i funktionelle omgivelser under kyndig vejledning fra ergo/fysioterapeut. 1.3: Temaudstillinger: 1.3: Messer: Temaudstillinger, hvor der vises et opdateret udvalg af produkter indenfor en bestemt hjælpemiddelkategori fx nyheder eller hjælpemidler til overvægtige brugere. Arrangement hvor hjælpemiddelfirmaer viser deres produkter til såvel private som fagpersoner 1.3: Erfa-netværk: Netværk hvor fagpersoner udveksler erfaringer indenfor et specifikt område. Undervisning Lov om Social Service

126 1.4: Biludstilling: Udstilling af små invalidebiler, hvor sagsbehandlere og andre fagpersoner har mulighed for afprøve muligheder med deres borgere. 2. CPR-relaterede ydelser (takstfinansieret). 2.a Afprøvning og tilpasning af hjælpemidler Modtagere Borgere, der som følge af funktionsnedsættelse, har behov for rådgivning om kompensation. Formål Uvildig specialrådgivning om hvilke hjælpemidler, der findes på markedet til et bestemt formål Afprøvning og tilpasning af hjælpemiddel Omfang Samtale Afprøvning af hjælpemiddel Udfærdige rapport Indhold Samtale: udrede borgerens behov og funktionskrav til hjælpemidlet finde frem til egnede produkter på markedet i forhold til borgerens funktionskrav Afprøvning: foretage valg og evt. bestille egnede produkter til afprøvning foretage afprøvning i samarbejde med borger og fagperson samt vurdere og tilpasse produktets funktion og egnethed til borgeren returnere afprøvede produkter. Rapport: 2.b Indretning af handicapbiler Udfærdige rapport til kommunen hvori det fremgår hvilke hjælpemidler, der er afprøvet og fundet egnet. Modtagere Borgere, der som følge af handicap ikke kan færdes uden egen bil. Formål Finde frem til billigst egnede bil Rådgive og vejlede Omfang Samtale med borgeren/pårørende Afprøvning af biler og særlig indretning Rapport Indhold Samtale: hvor det afdækkes, hvilke krav, der stilles til bilen under hensyn til borgerens funktionsnedsættelse. hvor borgerens egne vurderinger af behov afdækkes. hvor det afklares hvilke hjælpemidler, der skal medbringes i bilen. Praktisk afprøvning: med analyse af hvilken bil, der vil være egnet. Lov om Social Service Lov om Social Service

127 af aktuelle biler hos bilforhandlere. og vurdering af plads til hjælpemidler. og vurdering af behov for specialindretninger i forbindelse med ind og udstigningsforhold, siddestilling, betjening af greb, mv. hos bilombyggere. Rapport: hvori hele sagen belyses, og der peges på billigst egnede bil og/eller indretning af bil. evt. suppleret med indhentning af tilbud. 2.c Indretning af boliger til handicappede Modtagere Borgere, der som følge af handicap, har behov for ændring af boligen. Formål At rådgive og vejlede, så der findes frem til en løsning der gør boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren. Omfang Specialrådgivningen kan indeholde en eller flere af nedenstående delydelser: Vejledning om sagsforløbet i en boligsag. Samtale, hjemmebesøg og udredning Aktivitets- og funktionsanalyse Undersøgelse og udarbejdelse af skitser Vurdering af byggeprojekt. Opfølgning på projekt Indhold Vejledning om sagsforløbet: Rådgive den kommunale terapeut, der er tovholder på projektet om en boligsags forløb/faser. Informere vedkommende om relevant lovstof, litteratur og vejledninger på området, herunder rådgive om målkrav i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø. Samtale, hjemmebesøg og udredning: Medvirke ved samtale med de involverede parter, hvor problemstillinger samt funktionskrav til boligen afdækkes. Deltage i hjemmebesøg hvor nuværende bolig besigtiges med henblik på egnethed for ændringer. Informere om relevant lovstof og rådgive målkrav i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø. Udredning med henblik på det videre forløb. Aktivitets- og funktionsanalyse: Hjemmebesøg og samtale med borgeren hvor efter der udarbejdes aktivitets- og funktionsanalyse. Undersøgelse og skitser: Medvirke ved udarbejdelse og vurdering af skitser/tegninger med hensyn til pladskrav og hensigtsmæssig indretning. Medvirke ved vurdering og valg af egnede hjælpemidler og inventar til boligen Opstille enkelte rum i størrelsesforholdet 1:1 i vores udstilling f.eks. badeværelse og køkken og derudfra rådgive om målkrav, indretning, inventar og Lov om Social Service

128 hjælpemidler. Rådgive om tilgængelighed og indretning af udendørs arealer. Vurdering af byggeprojekt: Vurdering af byggeprojektet (tegninger og beskrivelser) i dialog med sagens parter. Opfølgning på projekt: Medvirke ved evaluering og besigtigelse af det færdige byggeri. 2.d Tilpasning og tilretning af siddestillingsproblematikker Modtagere Borgere med komplekse sidderelaterede problemstillinger fx tryksår, rygskævheder, kropsdeformiteter. Formål At finde frem til en løsning, der giver borgeren en bedre og mere holdbar siddestilling. Omfang Specialrådgivningen kan indeholde en eller flere af nedenstående delydelser Samtale Undersøgelse Analyse Afprøvning Indhold Samtale: En samtale, hvor problemer og behov afdækkes. Samtalen kan evt. suppleres med et hjemmebesøg. Undersøgelse: Analyse: Afprøvning: En fysisk undersøgelse af de forhold, der kan have indflydelse på siddestillingen fx undersøgelse af ledbevægelighed, muskeltonus, asymmetri og deformitet. Analyse af undersøgelsesresultatet og vurdering af det fremtidige hjælpemiddelbehov. Afprøvningsfase hvor løsningsforslag bliver afprøvet og diskuteret. Det kan dreje sig om én eller flere afprøvninger. Lov om Social Service e Gangtest Modtagere Borgere, der har behov for at få klarlagt deres evne til at færdes. Formål Uvildig beskrivelse af en borgers gangdistance i forbindelse med dennes ansøgning om bil eller elkøretøj. Omfang 6-minutterstest Samtale Test på trapper Rapport Indhold 6-minutterstest: Test af borgerens gangdistance samt objektiv Lov om Social Service

129 Samtale: beskrivelse af gangen over en 6 minutters periode. Testen foregår indendørs. Samtale hvor det afdækkes, hvilke problemer borgeren har i forbindelse med at gå. Test på trapper: Rapport: Borgerens evne til at gå på trapper observeres. Testen foregår udendørs. En beskrivelse af testens forløb og resultat som sendes til henvisende sagsbehandler. 2.f Seksualvejledning Modtagere Borgere, pårørende, terapeuter, hjælpere og plejepersonale. Formål At afhjælpe seksuelle problemstillinger hos personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Rådgive og supervisere pårørende og plejepersonale Omfang Specialrådgivningen kan indeholde en eller flere af nedenstående delydelser Samtale Analyse Supervision Vejledning Undervisning Indhold Samtale: Samtale med borger, pårørende og/eller plejepersonale hvor problemstillinger i forbindelse med udøvelse af seksuelle aktiviteter afdækkes. Analyse: Afdækkes hvilken hjælp/hvilke hjælpemidler, der kan afhjælpe problemet. Afdække et evt. behov for specialfremstillede hjælpemidler til seksuallivet. Supervision: Supervision af partner, hjælpere og/eller plejepersonale med henblik på dennes/deres evne til at varetage seksualvejledning overfor én person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledning: Vejlede borgeren, hjælpere og/eller plejepersonale i brug af hjælpemidlet. Undervisning: Undervise personalegruppe i seksual relaterede emner fx sexchikane, etik og moral mm. Lov om Social Service

130 2.g Takstfinansierede ydelser, der ligger udover rammeaftaler Modtagere Formål Omfang Borgere, fagpersonale (terapeuter, sagsbehandlere, plejepersonale, læger, pædagoger m.fl.) og institutioner i Region Nordjylland. Hjælpemiddelcentret har qua vore specialer/vores specialviden kompetencer og ekspertiser, der kan understøtte kommunernes forpligtelser på andre områder end ovennævnte, fx i forbindelse med: Arbejdsmarkedslovgivningen. Undervisning og kursusvirksomhed Eksempelvis: Arbejdsmarkedslovgivningen Specialrådgivning ved arbejdsprøvning, pensionssager, revalidering o.l. fx i forbindelse med afprøvning af kontorstole, indretning af arbejdsplads mv. Rådgivningen kan indeholde en eller flere af nedenstående delydelser Samtale Analyse Afprøvning og vejledning Undervisning Rapport Undervisning og kursusvirksomhed Undervisning og kursusvirksomhed med relation til hjælpemiddelområdet dvs. lovgivning, hjælpemidler, biler og bolig. 6

131 Nordjyllands Trafikselskab, Specialkørsel 1. Juli 2008/JJN Konceptbeskrivelse Konceptbeskrivelse (rammemodel) for hvordan Jammerbugt Kommune kan afvikle specialrutekørsel (skolekørsel og dagcenterkørsel) i samarbejde med NT. A. Indledning med baggrund Jammerbugt Kommune afvikler i dag større mængder offentligt betalt taxikørsel til skoler og specialinstitutioner, samt kørsel til aktivitetscentre gennem aftaler med lokale taxivognmænd. Værdien for denne kørsel overskrider grænserne for kravet om offentlige udbud. Jammerbugt Kommune og NT har i indeværende år startet samarbejdet om at afvikle kommunens læge- og speciallægekørsel under NT s samordnede kørsel, således at kommunens kørsel siden primo april 2008 har indgået i en koordinering med NT s øvrige ca ture, herunder også Teletaxi, FLEXtur og sygehuskørsel med kommunens borgere. Endvidere har NT i samarbejde med kommunen udført et omstillingsprojekt på bussiden og opnået større besparelser på bl.a. den busudførte skolekørsel. Efter et møde med Jammerbugt Kommune den , er NT blevet bedt om at komme med et oplæg til, hvordan specialkørslen indenfor skoleområdet samt til aktivitetscentre i mindre biler kan udvikles og integreres i NTs specialkørsel og udbud. Nærværende konceptbeskrivelse præsenterer hvordan en sådan integration og udvikling kan se ud. B. Overordnet målsætning Det overordnede mål er en rationalisering på kørselsområdet opnået igennem en bedre styring af og overblik over kørselsopgaverne Jammerbugt Kommune har på specialkørselsområdet. I dette projekt er det specialskolekørslen og aktivitetscenterkørslen der er i fokus. I tråd med den allerede opstartede lægekørsel og speciallægekørsel, samt andre tiltag på det kollektive kørselsområde. En bedre styring af kørslen, der ikke kan afvikles inden for det almindelige kollektive trafiksystem, vil bl.a. kunne give et lang bedre totalbillede af den samlede kørsel, samt overblik over det faktiske serviceniveau, på et område hvor kørslen såvel geografisk som institutionsmæssigt er spredt ud over hele kommunen. Et sådant overblik vil muliggøre et mere optimalt udbud af kørslen og i det hele taget reducere arbejdet med licitationen fremadrettet. Derfor er projektet langsigtet. Overblik over og effektiv styring af de forskellige kørselsopgaver vil muliggøre væsentlige koordineringsgevinster, som ellers vil gå tabt på grund af spredningen. Det er planlagt at kørslen skal udføres fra 1. marts Side 1 af 7

132 Nordjyllands Trafikselskab, Specialkørsel 1. Juli 2008/JJN C. Foreslået organisering Det er NT s forslag overordnede indstilling, at afviklingen og administrationen af såvel den kommunale kørsel til læge og speciallæger, og anden offentligt betalt kørsel, som specialrutekørslen i Jammerbugt Kommune (skolekørslen, aktivitetscenter) organiseres ved at kombinere en decentral, kommunal administration (kommunens og skolernes kørselskontor) - med en central administration hos NT. På den måde kan fordelene ved de to typer administration kombineres og udnyttes. Dette kan udføres på to forskellige måder: Kørselskontor i kommunen: bestilling og visitation til læge-, speciallæge-, genoptræningskørsel mv. (Variabel Kørsel), samt administration af skole- og aktivitetscenterkørsel (rutekørsel). Ruteplanlægning vil ligeledes foregå her med støtte fra NT og Skoleforvaltningen. Udbud mv. ligger hos NT. Decentral bestilling af kommunal variabel kørsel i borgerservice som i dag. Ruteplanlægning i samarbejde mellem NT og kommunen, administration af rutekørsel hos NT. Ad. 1. Ud fra princippet om at visitationen af brugerne samt bestillingen og betalingen for kørslen bør være tæt forbundne (den der bestiller, betaler), og ud fra et nærhedsprincip i forhold til brugere og institutioner, vil det være mest hensigtsmæssigt at Jammerbugt Kommune opretter et lokalt kørselskontor der tager sig af henvendelser fra kommunens borgere på alle kørselsområder. Kørselsændringer for den faste rutekørsel vil påvirke serviceniveauet for kørslen direkte (grundet ændrede transporttider), derfor er det en klar fordel at kompetencen og administrationen samles her og er et kommunalt anlæggende. Kommunens kørselskontor varetager således såvel bestilling, som håndtering af diverse ændringer til kørslen. Alle daglige eller ugentlige ændringer til de forskellige skoleruter håndteres på denne måde af det kommunale kontor, som derigennem vedligeholder den nære kontakt med brugere og institutioner. Kun på denne måde kan kommunen styre økonomi og serviceniveau. I dette tilfælde betaler kommunen 3% af kørselsudgiften til NT for brug af systemer, support mv. og for at være en del af NTs udbud. Ad. 2. Kommunen foretager i dag den årlige ruteplanlægning samt ændringer over for vognmænd i forbindelse med nye elever og tilpasninger af rute ved andre ændringer i elevforholdet (flere timer, andre ringetider). Vognmændene er afregnet efter taxameter. Hvis NT håndterer administrationen vil opgaven som NT varetager ud over nedenstående være: daglige, ugentlige og varige tilretninger af ruter efter henvendelse fra vognmænd og skoler, oprettelser af ruter i NTs IT systemer og sikring af flere biler til kørslen hvor elevtal gør dette nødvendigt, kontakt med kommunens skoleforvaltninger ved nye elever mv. Side 2 af 7

133 Nordjyllands Trafikselskab, Specialkørsel 1. Juli 2008/JJN For denne ydelse betales 3% ekstra, samlet 6% af kørselsudgifterne. For hele den kommunale kørsel anvendes de IT-værktøjer som NT stiller til rådighed (Planetsystemet og HD-skolekørsel). NT sørger for vedligeholdelsen af disse IT-systemer samt oplæring af og løbende support til kommunens personale, der anvender systemerne. Systemerne har bl.a. den fordel at der altid er styr på de mange forskellige ruter. På hvilke ruter sidder hvilke elever. Hvordan økonomien er på den enkelte rute. Hvad omkostningerne for den enkelte elev er. Hvad omkostninger for den enkelte skole eller institution er, også selv om flere institutioner deler de samme vogne osv. NT varetager opgaverne ved licitationen af kørslen, dvs. udarbejder licitationsmaterialet omfattende en beskrivelse af kommunens specialruter, samt udbud af disse. NT varetager ligeledes alt vedrørende annoncering af udbud, udarbejdelse og indgåelse af kontrakter med entreprenørerne, herunder selve afregningen til vognmændene. Det således også NT der udarbejder afregningsgrundlaget til kommunen, der efterfølgende kan afregne med de enkelte skoler, hvis dette ønskes. NT fjerner således fra Kommunen opgaven vedr. fakturering og betaling af vognmænd, samt kontrol af afholdte udgifter fra vognmænd. Det er også NT s opgave at varetage den overordnede driftsovervågning af kørslen. En opgave der bl.a. indebærer at vognene forsøges udnyttet når de kører tomme til og fra skoler og aktivitetscentre. Dette vil reducere de omkostninger som kommunen har til den samlede koordinerede kørsel, såvel læge- og speciallægekørsel samt handicapkørsel. D. Udbud og samordning af kørslen Som nævnt under C vedr. organisering, varetager NT udbud af kørslen. Derved kan det sikres at kørslen udbydes, som en del af et samlet, regionalt kørselsvolumen af en størrelsesorden, som både vil give de økonomisk mest fordelagtige tilbud, men også vil muliggøre, at den kommunale kørsel kan indgå ind i en samordning med anden variabel kørsel, såvel i kommunen som regionen. Dette kan også udnyttes til den mere spredte rutekørsel, der kun vanskeligt kan indplaceres på ruter. Konkret vil de enkelte vogne kunne få variabel kørsel (fx til læge) på returkørslen efter en given skolerute. Kommunen sparer således, at skulle opstarte en ekstra vogn til udførelse af fx lægeturen, da denne tur af IT-systemet automatisk lægges ind efter skoleturen, hvis det økonomisk kan svare sig. Der er på denne måde samordningsgevinster såvel for institutionskørslen, som for den kommunale, variable kørsel, f.eks. lægekørsel. Derfor er det nødvendigt at NT varetager udbud og kontraktansvaret med vognmændene. E. Serviceniveauet for kørslen Side 3 af 7