Krisen har ændret vælgernes politiske dagsorden

Transkript

1 Krisen har ændret vælgernes politiske dagsorden For første gang i mange år er økonomi tilbage på vælgernes politiske dagsorden Interessen for indvandring og velfærd er på retur, viser en omfattende vælgerundersøgelse Men danskerne er stadig ikke overbeviste om, at krisen er Ny dagsorden For første gang i næsten år er økonomi blevet et varmt emne blandt vælgerne. den voksende økonomiske krise er godt i gang med at vende op og ned på vælgernes politiske dagsorden. For første gang i næsten år er økonomi for alvor kommet i søgelyset, mens interessen for bl.a. indvandring og velfærd er på retur. Det fremgår af en omfattende vælgerundersøgelse af danskernes krisebevidsthed og deres MM Ny politisk virkelighed Efter syv års højkonjunktur rammes dansk økonomi nu af en recession, som ingen kender varigheden af. Det skaber nye vilkår i dansk politik, fordi den økonomiske krise ændrer vælgernes dagligdag og politiske præferencer. De nye tider ændrer også forholdene for de politiske partier, der hver på deres måde skal søge at finde svar på de udfordringer, som krisen skaber. Til at belyse den nye politiske virkelighed har Ugebrevet gennemført en omfattende vælgerundersøgelse blandt.000 danskere over år. Enkelte delspørgsmål er kun stillet til halvdelen af svarpersonerne. For den praktiske del af undersøgelsen står Synovate i perioden.. november. Første del af undersøgelsen handler om danskernes voksende krisebevidsthed og deres politiske dagsorden. politiske dagsorden, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Se tekstboks. Når vælgerne bliver bedt om at nævne de væsentligste spørgsmål, som politikerne bør tage sig af, vedrører pct. af de afgivne svar økonomien. Det er det højeste siden, og ca. halvdelen refererer direkte til den økonomiske krise eller finanskrisen. Dermed havner økonomi på en andenplads efter velfærd, der trods tilbagegangen stadig er vælgernes langt højeste prioritet. På tredjepladsen kommer overraskende miljø, mens indvandring, der i de seneste ti år har spillet en dominerende rolle, er forvist til fjerdepladsen. Se figur. Undersøgelsen tyder på, at billedet kan ændre sig endnu mere. For selvom den gryende krise har gjort indtryk på danskerne, er de fortsat enige med regeringen om, at dansk økonomi grundlæggende er stærk og sund. Det er hovedsagelig udefrakommende faktorer, der betragtes som årsager til krisen. Går man vælgerne lidt nærmere på klingen, erkender de dog, at de hjemlige ejendomsprisers himmelflugt og indførelsen af de afdragsfrie lån også kan være medvirkende årsager til de kommende års dystre økonomiske udsigter. Danskerne er primært bekymrede på nation MM. december 00

2 MM Økonomi op og indvandring ned Vælgernes politiske dagsorden, 00, pct. af samtlige svar... Arbejdsløshed Økonomi Skatter.. Total økonomi..... Miljø Velfærd Indvandring EU, udenrigspol. Andet Total Figur : I forhold til valget for bare et år siden er den andel af vælgernes svar, der peger på økonomi, vokset fra til pct. Indvandring er dalet fra til pct., mens velfærd, der fortsat er den ubestridte topscorer, er faldet fra 0 til pct. Note : Antal svarpersoner varierer mellem ca. 0 og ca undersøgelsen rummer dog kun 0 svarpersoner. I alt pct. af svarene under, andet vedrørte lov og orden heraf pct. indvandrerbander, der i stedet kunne have været talt med under pkt.. Tabellen viser andel af de afgivne svar. I gennemsnit angav folk to svar lidt færre, end man normalt finder lige omkring valgene, men der synes ellers ikke at være systematiske forskelle mellem undersøgelser i forbindelse med valgene og undersøgelser i perioderne ind imellem. Kilde: Valgundersøgelser og Ugebrevet Mandag Morgen/Synovate. ens vegne snarere end deres egne. Et klart flertal vurderer f.eks., at den økonomiske nedgang kan vare i flere år, men trods alle forudsigelser om stigende arbejdsløshed forventer det store flertal ikke selv at blive berørt. Og et massivt flertal afviser, at vi som efter den første oliekrise i 0 erne skulle være på vej mod en økonomisk afgrund. Selvom krisen således endnu ikke kradser for alvor i danskernes bevidsthed, har den medført et klart skifte i prioriteringen af de politiske problemområder. Bl.a. er bekymringen for mangel på arbejdskraft, som regeringen tidligere har udnævnt til Danmarks største problem, langt mindre end bekymringen for voksende arbejdsløshed. Den forkortelse af dagpengeperioden, som regeringen forsøgte at gennemføre under forhandlingerne om finansloven, møder da også beskeden tilslutning. Professor Christoffer GreenPedersen, Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at det er den begyndende krise, der har påvirket vælgerne: Når økonomiske problemer slår så kraftigt igennem i vælgernes holdninger, skyldes det, at det er et område, folk mærker på deres egen krop. En del af pensionsformuerne er forsvundet, og der er formentlig en del, der har problemer med at sælge deres huse. Det har skærpet opmærksomheden om økonomien. Når krisebevidstheden ikke er større, skyldes det formentlig, at den stigende arbejdsløshed fortsat mest er noget, som der tales om. Jørgen Goul Andersen er ikke uenig. Men han mener, at det især er mediernes moderate toneleje i den danske krisedækning, der har haft stor betydning: I den internationale presse behandles den økonomiske krise langt mere t end i Danmark, hvor vi fortsat har haft svært ved at tro på, at det vil berøre os særlig meget. Og da de økonomiske analyser af krisens omfang bliver stadig mere dystre, er der grund til at forvente en yderligere skærpelse af danskerne krisebevidsthed, f.eks. når det gælder arbejdsløsheden. Krisen kradser ikke rigtigt Trods de seneste måneders intense mediedækning af indvandrerbander, tuneserlov og EUs gennemhulning af dansk praksis omkring familiesammenføring er det den gryende økonomiske krise, der har gjort størst indtryk på vælgerbefolkningen. Når man spørger, hvad politikerne især bør beskæftige sig med, handler kun pct. svarene om indvandring og integration. Så lavt har tallet ikke været siden heller ikke hvis man medregner den ene procent af svarene, der vedrører gadebander og som i opgørelsen er placeret i kategorien andet. Helt modsat med økonomien, hvor man skal lige så langt tilbage for at finde en lige så høj andel. Ifølge Jørgen Goul Andersen afspejler dette skifte bl.a., at stramninger i udlændingepolitikken ikke er et krise og marginaliseringsfænomen, som det ofte udlægges: Det er næppe tilfældigt, at dette emne har haft særligt stor politisk betydning i Danmark, Norge, Holland, Mere i vente Når krisen rammer for alvor, vil det formentlig skærpe befolkningens økonomiske opmærksomhed yderligere. MM. december 00

3 Optimister Helt smertefrit bliver det ikke, men dansk økonomi er grundlæggende sund. MM Optimistiske danskere Hvor bliver den økonomiske nedgang næste år?, pct. Forventer slet ikke økonomisk nedgang Ikke særlig Pct. Ved ikke Meget Ret Figur : Over halvdelen af danskerne mener ikke, at krisen bliver særlig og pct. forventer slet ikke nogen økonomisk nedgang. Note : Spm: Der tales om, at Danmark kan stå over for en økonomisk nedgang næste år. Tror du, vi skal forvente, at nedgangen bliver meget, ret, ikke særlig eller skal vi slet ikke forvente en økonomisk nedgang? Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Synovate. Østrig, Schweiz og Norditalien, hvor arbejdsløsheden har været lav. Og det er karakteristisk, at emnet i Danmark fik stigende betydning fra slutningen af 0 erne, efterhånden som de økonomiske problemer aftog. Mens emnet atter mister betydning, nu hvor de økonomiske problemer tager til. Noget lignende gælder erfaringsmæssigt velfærdspørgsmål. Når økonomien går ned, er det økonomi og arbejdsløshed, der optager vælgerne mest. Når der er højkonjunktur, vokser kravet om velfærdsforbedringer. Den tiltagende bekymring for landets økonomi har kunnet aflæses i Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator siden starten af året, men slog først for alvor igennem i efteråret. Vælgernes vurderinger af deres egen families økonomi er dog fortsat forholdsvis positive. Præcis det samme billede får man i Ugebrevets undersøgelse, hvor udvalgte spørgsmål fra forbrugertillidsindikatoren er suppleret med en række spørgsmål om, hvor langvarig og dyb krisen forventes at være. Der er bred enighed om, at den samfundsøkonomiske situation har været betydeligt bedre. 0 pct. mener, at det er gået ned ad bakke det seneste år. Til gengæld mener kun pct., at det vil fortsætte på den måde, selvom et flertal forventer både (moderat) stigende arbejdsløshed og faldende huspriser. En del af forklaringen på optimismen er tilsyneladende, at kun et mindretal, pct., oplever, at deres egen økonomi er blevet værre siden sidste år. Endnu færre, pct., forventer at stå i en endnu dårligere situation om et år. Krisebevidstheden er i det hele taget beskeden. Kun lidt over en tredjedel ( pct.) forventer, at det kommende års økonomiske nedgang bliver meget eller ret. Over halvdelen ( pct.) svarer ikke særlig og pct. forventer slet ikke nogen nedgang. Se figur. MM De klogeste tog fejl Da Danmarks Statistik. juli meddelte, at Danmark som det første EUland havde været i recession, var det et budskab, som blev kolporteret verden rundt af de internationale nyhedsbureauer og gav genlyd så langt væk som i Singapore og Sydafrika. Herhjemme vakte verdensnyheden mindre opsigt. Den blev omtalt i både Børsen, Politiken og Berlingske Tidende men har tilsyneladende ikke sat noget varigt aftryk i danskernes bevidsthed. I Ugebrevets undersøgelse er vælgerne blevet bedt om at svare på, om Danmark var det første EUland, der blev ramt af recession. pct. af danskerne mener, at det ikke passer, mens kun pct. svarer ja. Om det skyldes de danske mediers sparsomme formidling af nyheden, er ikke nemt at afgøre, men meget taler for det. Det er velkendt fra en række undersøgelse, at de politisk interesserede følger langt bedre med i medierne end de politisk uinteresserede. Og af Ugebrevets undersøgelse fremgår, at det er de mest politisk interesserede, der tager mest fejl. Hvor pct. af de mest politisk interesserede afviser oplysningen, er det kun af 0 pct. af de helt uinteresserede. Dansk økonomi er sund Et andet spørgsmål er, hvor den økonomiske krise bliver på længere sigt. Er der tale om en midlertidig krusning på overfladen? Eller vil vi som i anden halvdel af 0 erne og i 0 erne opleve en længere nedgangsperiode med stribevis af tvangsauktioner og massearbejdsløshed? Også her er danskerne fortsat optimister, om end de ikke forventer, at det vil blive helt smertefrit. pct. er indstillet på, at Danmark står over for en økonomisk tilbagegang, der kan vare flere år, og hele pct. anser det for sandsynligt, at arbejdsløsheden stiger til.000 inden for de næste par år. Tre fjerdedele af vælgerne er helt uenige i, at vi skulle være på vej mod den økonomiske afgrund. Se figur. Vælgerne har en tilsyneladende urokkelig overbevisning om, at dansk økonomi grundlæggende er sund og at krisen kommer udefra. Dermed lægger de sig tæt op ad regeringens mantra, som medierne i vidt omfang har istemt, selvom Danmark faktisk som det første EUland gik i recession med en negativ vækst i fjerde kvartal 00 og første kvartal 00. Se tekstboks. De sidste mange års højkonjunktur har nærmest skabt konsensus om, at dansk økonomi er i fin form. pct. af vælgerne er enige i, at dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk i dag. Kun pct. er uenige. Derfor er det også logisk, at langt over halvdelen vurderer, at den truende økonomiske krise udelukkende eller mest skyldes faktorer, der kommer udefra, mens kun lidt over pct. mener, at det udelukkende eller mest skyldes den politik, der har været ført her i landet. Spørger man nærmere ind til de mulige forklaringer på krisen, bliver billedet dog mere nuanceret. For selvom den internationale finanskri MM. december 00

4 se er den sikre vinder, er der ifølge vælgerne også indenlandske forhold, der har haft en næsten lige så stor medskyld. Det gælder bl.a. de seneste års voldsomme prisstigninger på ejerboliger og de nye låneformer herunder de afdragsfrie lån. Se figur. At det ikke smitter mere af på vurderingen, tilskriver Jørgen Goul Andersen, at det formentlig er de anonyme markedskræfter, der får skylden for ejendomsprisernes himmelflugt og ikke f.eks. skattestoppet, selvom højere ejendomsskatter ville have dæmpet prisudviklingen. Død dagpengereform Selvom man ikke kan påstå, at danskerne er i akut kriseberedskab, har deres politiske prioriteringer ændret sig markant. Ifølge Ugebrevets undersøgelse kan regeringen f.eks. godt opgive den diskussion om mangel på arbejdskraft, som statsministeren i sin åbningstale i Folketinget gjorde til Danmarks største problem. Det er kun 0 pct. af vælgerne enige i, mens pct. er uenige. Se figur. Faktisk er vælgerne langt mere bekymrede for arbejdsløsheden. pct. er helt eller delvis enige i, at det er den største fare for dansk økonomi, mens kun pct. er uenige. Det kan f.eks. gøre det uhyre vanskeligt for regeringen at forklare og forsvare sit forslag om at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år over for vælgerne. Et flertal mener ikke, at det MM Afgrunden er ikke i sigte Vælgernes vurdering af krisens varighed og omfang, enig minus uenig, procentpoint Den økonomiske tilbagegang kan vare i flere år Arbejdsløsheden risikerer at komme op på.000 Dansk økonomi har kurs mod afgrunden +0 Figur : Den økonomiske tilbagegang kan vare flere år, men vi er hverken på vej mod.000 arbejdsløse eller den økonomiske afgrund som i 0 erne. Note : Spm.: Så har jeg igen nogle synspunkter, hvor jeg vil bede dig svare, om du er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig. Danmark står over for en økonomisk tilbagegang, der kan vare i flere år. (N=) Arbejdsløsheden i Danmark risikerer at komme op på.000 inden for de næste par år. (N=00) Dansk økonomi har kurs mod afgrunden. (N=00) MM Krisen kommer udefra, men... Vælgernes vurdering af årsager til den økonomiske tilbagegang på en skala fra 0 En international finanskrise har ramt Danmark Boligpriserne var kommet alt for højt op Vi fik indført afdragsfrie lån og andre nye lånetyper til boligejerne Regeringen har ført en forkert politik Skatterne er for høje i Danmark Der er mangel på arbejdskraft,,,,0,, Lønningerne er steget for hastigt,0 Skala fra 0 0 Figur : Det er den internationale finanskrise, der er hovedskurken. Men boligpriserne og de afdragsfrie lån er medskyldige. Note : Spm.: Der tales som sagt om, at Danmark står over for en økonomisk tilbagegang. Jeg vil gerne høre, hvad du mener, i givet fald er årsagen. Jeg vil læse nogle mulige årsager op og bede dig angive på en skala fra nul (0) til ti (), hvor stor betydning, du mener, hver forklaring har. Nul betyder, at forklaringen overhovedet ingen betydning har. Ti betyder, at du mener, den har overordentlig stor betydning for den økonomiske tilbagegang i Danmark. På en skala fra 0 til, hvor stor betydning har det så for den økonomiske tilbagegang? vil bidrage til at sikre dansk økonomi. Hvordan vælgernes økonomiske bekymring vil påvirke de kommende forhandlinger om en skattereform, er mere uklart. Umiddelbart er interessen for skat ikke voldsom stor. Emnet fylder kun pct. på vælgernes politiske dagsorden, hvilket ikke er voldsomt forskelligt fra tidligere år. Interessen vil muligvis vokse, når forårets forhandlinger kommer i gang, men trods tilbagegangen er det dog stadig velfærdsspørgsmål, der dominerer. I den nuværende økonomiske situation mener pct., at der fortsat er råd til at øge de offentlige udgifter til velfærdsservice, mens kun pct. mener, at der er råd til skattelettelser. Formentlig vil meget afhænge af, hvordan en skattereform italesættes, hvilket allerede synes at være gået op for regeringen. Hvor hovedformålet med en skattereform hidtil har været at øge arbejdsstyrken, er bl.a. statsministeren begyndt at tale om, at en underfinansieret skattereform kan bidrage til at øge den økonomiske vækst og dermed dæmpe den forventede stigning i arbejdsløsheden. Se også artiklen side. Ifølge Christoffer GreenPedersen vil den videre udvikling af vælgernes politiske dagsorden selvsagt afhænge af, hvordan den økonomiske krise udvikler sig: Men står det til troende, at arbejdsløsheden ikke kommer over de.000, som f.eks. de økonomiske vismænd har forudsagt, tror jeg ikke, at ændringerne bliver større, end vi allerede har set. For i så fald vil arbejdsløsheden fortsat ramme så lille en del af befolkningen, at den ikke gør det helt store indtryk. Lille interesse for skat Vælgerne mener fortsat, at det er bedre at bruge penge på velfærd end skattelettelser. MM. december 00

5 0 Miljø i søgelyset Miljø har overraskende overhalet indvandring på dagsordenen. Klimatopmødet kan øge miljøebevidstheden yderligere. MM Ledighed er det største problem Vælgernes vurdering af, hvad det største økonomiske problem er i Danmark, pct. Helt enig Delvist enig Hverkeneller,ved ikke, vil ikke svare Delvist uenig Mangel på arbejdskraft er det største økonomiske problem 0 Faren for arbejdsløshed er det største økonomiske problem Økonomien vil dog under alle omstændigheder fortsat stå højere på den politiske dagsorden, end vi har været vant til. Bl.a. fordi den økonomiske krise er en sag, som regeringen ikke bare kan lukke, og som oppositionen derfor vil søge at udnytte. Jørgen Goul Andersen vurderer, at vælgernes interesse for økonomi og arbejdsløshed vil stige, hvis blot arbejdsløsheden passerer de.000. Derudover forventer han, at miljøet kommer højere på vælgernes dagsorden: Det har allerede fået en betydelig renæssance og er nu tilbage på samme niveau som i slutningen af 0 erne, hvor anvendelsen af grønne flertal skabte ekstra dramatik og opmærksomhed. Det skyldes formentlig først og fremmest klimaproblemerne, men naturligvis også, at Danmark skal være vært for FNs klimatopmøde næste år. MM Helt uenig Poul Albret pal@mm.dk Figur : pct. finder, at faren for arbejdsløshed er det største økonomiske problem, mens kun ca. halvt så mange mener, at det er mangel på arbejdskraft. Note : Så vil jeg læse nogle synspunkter, hvor jeg vil bede dig om at svare, om du er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig: Danmarks største økonomiske problem er mangel på arbejdskraft... Danmarks største økonomiske problem er faren for, at arbejdsløsheden igen begynder at stige stærkt. N=.00. SKAL POLITIKERNE BLANDE SIG UDEN OM? STÅR DE I VIRKELIGHEDEN I VEJEN FOR INNOVATION? Den. januar 00 sætter Innovationsrådet spot på politikernes rolle i arbejdet med at sikre velfærd gennem innovation. Målet er at udvikle klare handlingsstrategier for, hvordan politikerne optimalt initierer og understøtter innovation. Deltag i arbejdet på konferencen sammen med bl.a. den danske skatteminister, Kristian Jensen og den førende internationale innovationsekspert, Geoff Mulgan. SE MERE PÅ TILMELDING TIL ASTRID LÆSSØ PÅ ASL@MM.DK MM. december 00