Lederuddannelse ja tak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederuddannelse ja tak"

Transkript

1 Offentlig Ledelse Udgivet i samarbejde mellem H K / Ko m m u n a l Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 4:2009:December Lederne er vilde med uddannelse. Hvis de selv kunne bestemme, ville ni ud af ti om få år have en formel lederuddannelse, viser en undersøgelse foretaget af Offentlig Ledelse. Lederuddannelse ja tak Tema Lederuddannelse Side 3-13 Lederne vil være professionelle Side 4-5 Praktisk træning giver bedre ledere Side 9 Det kan du lære Side 10-11

2 Lederen Offentlig Ledelse 4/2009 ISSN Nu bliver der fyldt på krukkerne...! Oplag eksemplarer Tryk og produktion Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Hjemmeside Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne Af Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent, HK Kommunal Ansvarshavende redaktør Christian Jensen, Socialpædagogerne Redaktionen Koordinator og redaktør: Lis Lyngbjerg Steffensen Telefon Mail: Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Mette Ellegaard, Dansk Socialrådgiverforening Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK Bettina Chimera, HK Telefon Mail: Bjarne Hesselbæk, Socialpædagogerne Christian Jensen, Socialpædagogerne Telefon Mail: Forsidefoto: Hung Tien Vu Adresseændring: Bettina Chimera: telefon Offentlig Ledelse er medlem af Lederne skal gå foran og i det hele taget holde sig i baggrunden med denne lette omskrivning af en af Storm P. s monologer, vil jeg gerne præsentere ledelsesopgaven som dilemmaernes holdeplads, problemernes parkeringsafsnit, genstanden for tårnhøje forventninger og krav. Der er udgivet tonsvis af materiale om, hvordan man begår sig som leder, der udbydes et hav af kurser, coaches, uddannelser mv. Og i dette blad behandler vi temaet om uddannelse og karriereudvikling. Ledelse er en livslang læringsproces, hvor vi aldrig kan tro, at vi er færdiguddannede. Og heldigvis for det, for hvor er der meget inspiration, refleksion, energi og ikke mindst gode netværksmuligheder at hente i mange af de uddannelses- og kursustilbud vi får og tager. Netværk, viden og ny energi Er du et måske kommende ledertalent og melder dig til et personligt afklaringsforløb i en førlederuddannelse, får du måske, som en væsentlig del af udbyttet, et netværk af andre vordende ledere, der følger dig i mange år frem. Er du moden og med mange års erfaring, bliver du muligvis pludselig i disse år involveret i den diplomlederuddannelse, du aldrig fik taget, og oplever måske, at teorierne her og samværet med andre erfarne ledere giver dig fornyet inspiration til din ledelsesmæssige hverdag. Eller du får taget springet og går i gang med den master, der skal bringe det næste ledelsesniveau inden for rækkevidde. Måske har du for længst fået al den formelle uddannelse, men er gået i gang med at få arrangeret regelmæssig supervision eller møder med en god coach? Tag for dig af retterne Der er forskellige ting, der skal læres i ledelsesopgaven; fra forvaltningsret til personlig prioritering af din tid og alt, hvad der ligger ind imellem. Tilbuddene har deres forskellige styrker og svagheder. Men der går et uddannelsens sus over landet, og jeg foreslår, at du ikke lader dig nøje. Den offentlige ledelsesopgave har aldrig været vanskeligere end nu. Men ifølge 3-partsaftalen har du ret til uddannelse, og ifølge kompetenceaftalen har du ret til udvikling. Vær ikke for beskeden. Tag for dig af retterne. God vind! Næste blad udkommer 24. marts 2010 Deadline: 19. februar 2010 Mette Marie Langenge: 2 OffentligLedelse

3 Tema Lederuddannelse Offentlige ledere er i høj grad i gang med lederuddannelse, viser Offentlig Ledelses nye undersøgelse, der præsenteres i dette nummer. Temaet fortæller, hvad du kan lære hvor, og hvad du kan få ud af leder uddannelse og andre former for ledelsesudvikling. Foto: Hung Tien Vu og Torben Nielsen. Vi har brug for uddannelse Niels Højberg er som stadsdirektør i Århus Kommune en af landets højest placerede embedsmænd. Han har tidligere været direktør for Aarhus Universitet og administrerende direktør i Region Syddanmark. Foto: Torben Nielsen Lederuddannelser ruster ledere til at gå ind i en kvalificeret dialog om, hvordan vi udvikler vores offentlige sektor Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Offentlige ledere har i høj grad brug for uddannelse i ledelse. De agerer hver dag i en virkelighed, som stadsdirektøren i Århus Kommune, Niels Højberg, kalder for overbestemt. Det vil sige en virkelighed, hvor modsatrettede krav, interesser og behov sætter lederen under et lammende krydspres. Offentlig ledelse er som en ligning, hvor antallet af ubekendte er så stort, at regnestykket ikke kan gå op. Men det skal det, siger Niels Højberg, der har store forventninger til reformen af lederuddannelser. Det er ikke umuligt at lede under de vilkår, men det kræver, at lederne lærer at håndtere dobbeltpresset, siger han. Skal udfordre systemet Løsningen er professionelle ledere. Ledere, der forstår begreberne i ledelse, og som tager metoder og værktøjer til sig og udvikler eget, personligt lederskab. Lederuddannelserne er en fantastisk mulighed til at gøre flere ledere i stand til at udfordre systemet opad. Jeg ser gerne, at lederne bruger de nye kompetencer til at gøre sig gældende og få indflydelse, siger Niels Højberg. Mere kompetente ledere kan være med til at vende logikken i det offentlige, så det ikke er systemets logik, der dominerer, men derimod institutionsledernes vurdering af, hvad de skal have til rådighed for at kunne tage ansvar for kommunens tilbud. Det er den logik, der skal drive vores organisationsudvikling fremover. Og det bliver nemmere for lederne at påtage sig den rolle og gå ind i en kvalificeret dialog om deres rammer, når de bliver mere veluddannede i ledelse og får personlige redskaber til at udøve god ledelse, mener han. Handler ikke om jakkesæt Niels Højberg glæder sig over, at retten til lederuddannelse nu vil sende mange offentlige ledere på skolebænken. Det her handler ikke om at producere flere ledere i jakkesæt, men om at give ledere så mange og gode forudsætninger for at udøve ledelse som overhovedet muligt. Det kan de nye lederuddannelser. Så er det op til arbejdsgiverne og lederne i fællesskab at tænke igennem, hvordan vi gør brug af de nye kompetencer og fornyer vores ledelsespraksis, siger Niels Højberg. Niels Højberg: OffentligLedelse 3

4 Tema Lederuddannelse Lederne vil være professionelle De offentlige ledere er i den grad med på uddannelsesvognen. Hvis de selv kunne bestemme, ville ni ud af ti om få år have en formel leder uddannelse, viser en ny undersøgelse fra Offentlig Ledelse Af Lars Friis, journalist, Den gamle myte om, at det især er den fagligt dygtige pædagog, socialrådgiver eller administrative medarbejder, der bliver leder i det offentlige, får en ordentlig mavepuster af en frisk rundspørge blandt læserne af Offentlig Ledelse. Lederne er i overraskende stor grad ved at klæde sig på til at være professionelle ledere. Mere end leder-medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/Kommunal har deltaget i undersøgelsen. Den viser blandt andet, at op mod 90 pct. af lederne har intentioner om at have et eksamensbevis fra en formel lederuddannelse om få år. Resultatet glæder de faglige organisationer. Det er virkelig positivt, at så mange enten allerede har taget en formel lederuddannelse, er i gang med det eller forventer at begynde på en uddannelse inden for få år. Jeg er sikker på, at vi ville have fået et helt andet resultat, hvis vi havde foretaget undersøgelsen for ti år siden. Det viser en meget markant udvikling i retning af en mere professionel indstilling til lederjobbet, siger Christian Jensen, faglig konsulent hos Socialpædagogerne. Populær diplomuddannelse Især Diplomuddannelsen i ledelse er populær, ikke mindst blandt de yngre offentlige ledere. Blandt lederne under 50 år har 14 pct. allerede taget den, hver femte er i gang med den i øjeblikket, og mere end hver fjerde forventer at begynde på den inden for de næste to år. Så det er kun lidt mere end hver tredje, der ikke forventer at have en diplomuddannelse om få år. Også andre forløb, for eksempel Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) og interne lederuddannelser, har flest tilhængere blandt de yngre årgange. Det samme gælder lederuddannelse på masterniveau, som 3-4 pct. i de forskellige aldersgrupper er i gang med eller allerede har gennemført, men som hver tiende af de yngste forventer at starte på i løbet af de næste to år, mod kun et par procent blandt dem over 50 år. Det er selvfølgelig forståeligt, at mange, der har været ledere i en del år, og som måske gennem tiden har samlet lederkompetencer på mange andre måder, ikke ønsker at gå i gang med et længere og krævende uddannelsesforløb, siger Christian Jensen. Flere skal have udviklingsplaner Også når det handler om ledernes deltagelse i andre aktiviteter, er han positivt overrasket. To 4 OffentligLedelse

5 Tema Lederuddannelse ud af tre ledere deltager i netværk på arbejdspladsen, og næsten halvdelen gør det andre steder. Syv procent har en personlig mentor eller ledercoach på jobbet, mens næsten dobbelt så mange har en personlig ledercoach uden for arbejdspladsen. Til gengæld ser Christian Jensen mulige forbedringer i andre af undersøgelsens resultater. Mindre end hver femte har en kompetenceudviklingsplan, og cirka hver tredje har ikke en årlig udviklingssamtale med deres overordnede chef. Det skal ses i lyset af, at arbejdsgiverne er forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan for den enkelte leder, og at der hvert år skal følges op på planen i en dialog med lederen. Den årlige drøftelse kan være en forudsætning for, at man får gjort brug af retten til uddannelse, så noget tyder på, at rigtig mange ledere har brug for at få en forventningsafstemning med deres nærmeste overordnede, siger Christian Jensen. Christian Jensen: Populær diplomuddannelse Blandt de mange lederuddannelser er diplomuddannelsen i ledelse den mest populære. Næsten to ud af tre ledere under 50 år forventer at have taget den inden for få år. Markér, om du er i gang med, har gennemført eller har forventninger om at påbegynde (inden for de næste to år) lederuddannelse på diplomniveau U. 40 år år år 60 + I alt Er i gang med 22,4 % 20,6 % 10,5 % 2,8 % 14,4 % Har gennemført 10,5 % 15,0 % 19,4 % 16,2 % 16,7 % Forventer at påbegynde 32,9 % 23,7 % 10,9 % 2,1 % 16,5 % Nej 34,3 % 40,7 % 59,2 % 78,9 % 52,4 % Antal respondenter Kilde: Rundspørge blandt ledermedlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/Kommunal foretaget af Lars Friis i perioden 20. oktober-3. november Hver femte har en udvklingsplan Tag venligst stilling til dette udsagn: Jeg har en formel kompetenceudviklingsplan I alt Ja 19,1 % Nej 78,5 % Ved ikke 2,4 % Kilde: Rundspørge blandt ledermedlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/Kommunal foretaget af Lars Friis i perioden 20. oktober-3. november Mange har coach og netværk Markér, hvilke af disse former for lederuddannelse/lederaktiviteter du deltager i: Ledernetværk uden for arbejdspladsen 45,1 % Ledernetværk på arbejdspladsen 67,7 % Jeg har en personlig ledercoach uden for arbejdspladsen 13,2 % Jeg har en personlig mentor/ledercoach på arbejdspladsen 7,1 % Ingen af ovenstående 16,0 % Kilde: Rundspørge blandt ledermedlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/Kommunal foretaget af Lars Friis i perioden 20. oktober-3. november OffentligLedelse 5

6 Tema Lederuddannelse Flere veje til en diplomuddannelse DOL eller DIL offentlige ledere har nu to muligheder for at få lederuddannelse på diplomniveau. Konkurrencen øger kvaliteten, mener udbydere Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Læs mere om DOL og DIL DOL, Den Offentlige Lederuddannelse: DIL, Diplomuddannelse i ledelse: (Uddannelsesguiden) Fra dette efterår har offentlige ledere fået en større palet af lederuddannelser at vælge imellem. Samtidig giver en uvildig certificering lederne sikkerhed for, at de enkelte moduler kan bygges oven på hinanden og indgå i en diplomlederuddannelse. Reformen af lederuddannelser til offentlige ledere er et resultat af trepartsaftalen i Her besluttede parterne på det offentlige arbejdsmarked, at offentlige ledere har ret til at få en lederuddannelse på diplomniveau. Sammen med Personalestyrelsen udviklede KL og Danske Regioner en ny uddannelse skarpt vinklet på offentlig ledelse. Uddannelsen er et supplement til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Derfor kan offentlige ledere nu vælge mellem: Diplom i Ledelse (DIL) som professionshøjskoler udbyder til både offentlige og private ledere. Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) ny uddannelse kun for offentlige ledere, som bliver udbudt af certificerede private og offentlige udbydere. Ligner hinanden De to uddannelser ligner hinanden. Begge er på diplomniveau, begge giver 60 ECTS-point og kan tages på deltid, og begge er opbygget af obligatoriske og valgfrie moduler. Indholdet er også sammenligneligt. Både DOL og DIL har fokus på lederrollen, organisationsudvikling og udviklingen af den personlige lederstil. Undervisningen er procesorienteret, inddrager de studerendes erfaringer fra praksis og fokuserer på koblingen mellem ledelsesteori og de studerendes daglige udfordringer. Den studerende lærer at reflektere over egen organisation og at demonstrere, hvordan teorien i praksis kan anvendes til at lede og motivere medarbejdere. Det kan forekomme, at udbyderne toner uddannelserne ved at vægte særlige aspekter i ledelse, men i realiteten ligner de to uddannelser hinanden så meget, at de studerende kan shoppe moduler i både DIL og DOL og sammensætte deres egen lederuddannelse. Modulerne i DOL kan alle meriteres direkte over i DIL og omvendt. Desuden kan udbyderne af både DOL og DIL skræddersy uddannelserne til den enkelte kommunes behov for lederudvikling og undervise lokalt i samarbejde med kommunernes egne udviklingsafdelinger. De få forskelle Alligevel mener udbyderne, at der er forskel på de to diplomuddannelser i offentlig ledelse. DOL er udviklet helt fra scratch på baggrund af aktuelle og konkrete behov i kommuner og regioner. Alle moduler forholder sig skarpt til vilkårene i det offentlige, der kræver andre ledelsesværktøjer end generel ledelse, siger Poul Erik Hansen, der er regionschef hos COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling. COK er certificeret udbyder af samtlige seks grundmoduler på DOL og en stribe valgfrie moduler. Vi lægger meget vægt på at give lederne et balanceret ledelsessyn. De skal forstå, at de er en del af en større helhed og have fokus på både drift, personale og sammenhængen med hele kommunen som organisation. Den tilgang har manglet i diplomuddannelsen hidtil, siger Poul Erik Hansen. 6 OffentligLedelse

7 Tema Lederuddannelse Michael Petterson, 42 år, er arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune. Han afsluttede i 2007 en Master i Public Management (MPM) på Syddansk Universitet. Chefkonsulent Tue Sanderhage fra Professionshøjskolen Metropol mener ikke, at argumentet holder. Center for Ledelse og Styring, det tidligere Danmarks Forvaltningshøjskole, er en del af Professionshøjskolen Metropol og udbyder af DIL. Tue Sanderhage finder uddannelsen lige så specialiseret i offentlig ledelse som DOL, hvis de studerende ønsker det. Som sidegevinst kan DIL-studerende nemlig også vælge moduler med mulighed for at komme på hold med ledere fra det private erhvervsliv. Jeg kan med min bedste vilje ikke se nogen forskel på den nye DOL og DIL. Ikke andet, end at DIL er en uddannelse med mange år på bagen og derfor velafprøvet, og at DIL arbejder med progression mellem modulerne, hvor DOL anskuer modulerne som fagligt adskilt. Desuden er DIL funderet i uddannelsesinstitutioner, der også udbyder professionsuddannelser, hvilket giver en god faglig ballast, siger han. Kommuner vælger Oprettelsen af DOL har givet mere konkurrence på uddannelsesmarkedet rettet mod offentlige ledere. Der er ingen tvivl om, at oprettelsen af DOL bygger på et politisk ønske om liberalisering af uddannelsesmarkedet. Vi ser det ikke som nogen kritik af DIL. Det er altid sundt at få rystet posen, og vi hilser konkurrencen velkommen, siger Tue Sanderhage. Både professionshøjskolerne og udbyderne af DOL skal nu kæmpe om de tusindvis af ledere, som trepartsaftalen har givet adgang til diplomuddannelser. Kommunerne går typisk i udbud med deres behov for lederudvikling og køber moduler fra både DOL og DIL alt efter, hvad der passer bedst ind i deres egen strategi for lederudvikling, Det er købers marked. Vi må hele tiden trimme vores kvalitet og udvikle vores pædagogiske praksis for mest mulig effekt. Det er de studerende, der høster gevinsten ved konkurrencen, siger Poul Erik Hansen fra COK. Poul Erik Hansen: Tue Sanderhage: Jeg er blevet skarpere til mit arbejde og læser organisa tionen bedre til gavn for mine med arbejdere, siger Michael Petterson. Foto: Torben Nielsen Brugte master til karrierespring Jeg overvejede meget nøje, hvilken uddannelse jeg ville få mest ud af, inden jeg valgte MPM en. Jeg ville gerne lære topledelse, og jeg ville være sikker på at få spændende undervisere af høj kaliber. Og så ville jeg også gerne møde andre studerende, der gennem deres erfaring kunne give mig yderligere læring. Alt det holdt stik på masteruddannelsen, fortæller Michael Petterson. Han vidste fra starten, at han ville bruge uddannelsen til et karrierespring, og kort efter endt eksamen fik Michael Petterson sit nuværende job. Jeg havde søgt jobbet uanset hvad, men masteren gav mig uden tvivl bedre mulighed for at få det, siger han og tilføjer, at uddannelsen ikke kun er et aktiv for ham selv, men også for organisationen. Jeg har fået nogle teoretiske og praktiske redskaber, der gør mig skarpere og hurtigere til at analysere og prioritere. Jeg kan i højere grad gennemskue kompleksiteten i organisationen og skabe mig indflydelse opad til gavn for mine medarbejdere, nævner han som gevinster ved uddannelsen. MPM er intens og kræver en stor indsats. Hver anden uge har Michael Petterson været to dage på skolebænken, og ind imellem har der været læsning og opgaveskrivning. Man skal gøre op med sig selv, hvor meget tid, man vil bruge på uddannelsen. Jeg havde ingen ambition om at skulle være nummer 1, og jeg ville gerne have, at min kone også var der, når jeg blev færdig, smiler han. Alligevel var uddannelsen krævende, og Michael Petterson er klar over, at medarbejderne måtte trække et stort læs. Men omvendt fik de også lov til at bestemme mere i den periode. Man vælger jo selv, hvordan man ser på det, siger Michael Petterson, der varmt kan anbefale andre at tage en master. Jeg er en stærk fortaler for uddannelse. Ikke fordi andre siger, man skal, men fordi man kan bruge det. For mig er teori nødvendig for at jeg kan spejle og udvikle min egen ledelsespraksis, siger han. Michael Petterson: OffentligLedelse 7

8 Tema Lederuddannelse Flere vil tage en master Muligheden for større fleksibilitet vil give flere ledere mod på at tage en masteruddannelse, mener professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Fakta Den nye, fleksible Master i Offentlige Ledelse er forskningsbaseret kan gennemføres over en længere periode end traditionelle masteruddannelser har fokus på både at udvikle ledernes praksis og teoretiske ballast Den nye masteruddannelse er et resultat af trepartsaftalen mellem regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked i To konsortier har designet hver deres variant af masteruddannelsen i offentlig ledelse: et østkonsortium: CBS og Københavns Universitet med udbud i København og Aalborg (i samarbejde med Aalborg Universitet) Se et vestkonsortium: Syddansk Universitet og Aarhus Universitet med udbud i Odense og Århus. Se I september startede første hold på den nye fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse, og selvom uddannelsen er helt ny, er interessen allerede stor. Jeg tror, at vi vil se flere unge og nyudnævnte ledere tage den fleksible master. Den er mere overskuelig, hvis man for eksempel er i en situation, hvor små børn eller jobskift gør det svært at påtage sig en ekstra arbejdsbelastning, siger Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet. Han er professor i offentlig organisationsteori og ledelse, og er leder af den nye fleksible master i offentlig ledelse, som Syddansk Universitet udbyder i konsortium med Aarhus Universitet. Målrettet offentlige vilkår Det er ikke den eneste eller den første masteruddannelse i ledelse, men den er helt særlig, fordi den meget præcist er målrettet de offentlige lederes særlige udfordringer og vilkår. Samtidig er den meget fleksibel, fordi den kan læses fra to til seks år, og fordi der er stor frihed med hensyn til valg af de enkelte moduler og rækkefølgen, de tages i. Endelig er uddannelsen i særlig grad praksisorienteret og lægger stor vægt på udviklingen af det personlige lederskab, samtidig med, at den er forskningsbaseret og formidler nyeste viden på ledelsesfeltet. Vægten på personlig ledelsesudvikling adskiller den nye uddannelse fra de klassiske masteruddannelser, og gør den velegnet til unge ledere. Mange af de mere erfarne ledere har allerede været igennem forløb med personlig coach eller lignende, siger Kurt Klaudi Klausen. Han tror fortsat, at de klassiske masteruddannelser som Master i Public Management og Master i Public Administration vil appellere til mange offentlige ledere, men måske mere til de, der allerede er kommet langt i deres karriereforløb. Der er mere manddomsprøve over en klassisk masteruddannelse, og man oparbejder en stor fortrolighed og sammenhørighed på holdet gennem de to år, det varer. Som studerende på den fleksible master arbejder man mere isoleret. Til gengæld kan man indgå i langt flere netværk undervejs, fordi man møder nye studerende på hvert modul, vurderer Kurt Klaudi Klausen. Skal have ledelsesopgaver Uddannelsen er udviklet til ledere i stat, kommuner og regioner med en professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse eller en kandidatuddannelse som baggrund. Det er et krav, at lederen har to års relevant erhvervserfaring med ledelsesmæssige opgaver, men det er ikke et krav, at man har været leder i to år. Jeg synes, at det er flot set af parterne på det offentlige arbejdsmarked, at vi er nødt til at opkvalificere lederne, og en masteruddannelse er som skræddersyet til at bygge videre på ledernes egne erfaringer. Når man skal have efteruddannelse, er en masteruddannelse oplagt, siger Kurt Klaudi Klausen. Kurt Klaudi Klausen: 8 OffentligLedelse

9 Tema Lederuddannelse Praktisk træning giver bedre ledere Det kan være svært at omsætte teori til praksis, og derfor skal uddannelse kobles med praktisk træning for at få fuld effekt Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Uddannelse alene gør ikke en god leder. Der skal også praktisk træning til. Det mener Annemette Digmann, der ud over at være afdelingschef i Region Midtjylland også har skrevet flere bøger om ledelse. Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. God ledelse skal trænes i hverdagen, så lederen i praksis kan løse en konflikt eller for eksempel give plads til sine medarbejderes gode ideer på et personalemøde, siger Annemette Digmann. Ledere skal have feedback På vegne af Personalestyrelsen har Annemette Digmann deltaget i arbejdsmarkedsparternes debat om, hvordan de mange millioner kroner, som Trepartsaftalen fra 2007 udløste til offentlig lederuddannelse, kunne anvendes bedst muligt. Og hun lægger ikke skjul på, at hun ser det som en mangel, at de nye lederuddannelser ikke er koblet med en form for coaching eller supervision ude på arbejdspladserne, så lederne kan få feedback på egen lederstil. Grundlæggende er jeg selvfølgelig glad for de nye lederuddannelse, men de kan altså ikke Forfatter og afdelingschef Annemette Digmann opfordrer ledere til at trodse blufærdigheden og bede om feedback på egen ledelsesstil fra chef og medarbejdere. Foto: Torben Nielsen. stå alene. Lederne skal hjælpes til at omsætte den nyerhvervede viden til praktisk træning, når de kommer hjem, så vi ikke risikerer, at de fortsætter med at lede som de plejer trods ny viden, siger hun. Den praktiske træning kan gøres på mange måder. Annemette Digmann foreslår professionelle coaches, supervision, videooptagelser, mentorordning, lederevalueringer og mange andre metoder, hvor lederen får respons på sin egen lederstil. Det behøver ikke at være dyrt. Har man først fået en forkert måde at håndtere en ledelsesopgave på, så kan det være svært at ændre den selv. Den ligger ligesom i kroppen på en. Nogen udefra skal hjælpe lederen med at bryde dårlige handlemønstre, slår Annemette Digmann fast. Trods blufærdigheden Træningen skal fokusere på det personlige lederskab: Hvordan lederen præsterer i interaktionen med sine medarbejdere. Egenskaber som ikke kan forbedres på skolebænken, men skal øves i praksis. Hun opfordrer alle ledere til at trodse blufærdigheden og bede om feedback på egen lederstil på arbejdspladsen. Lederne kan ikke læne sig tilbage og vente på at chefen foreslår, at de supplerer uddannelsen med praktisk træning hjemme. Den ansvarlighed for egen udvikling skal lederne selv udvise, siger Annemette Digmann. For at få fuld effekt af en uddannelse foreslår hun også, at lederne opstiller mål for, hvad de ønsker at blive bedre til. Gerne i dialog med chef og medarbejdere. De fleste kan blive bedre til noget, og den vurdering kan man ikke bare overlade til sig selv. Lederen skal spørge både opad og nedad i organisationen, siger hun. Ønskerne til udvikling bør lederne derefter sammenligne med uddannelsesudbuddet, så de finder en uddannelse, der kan give dem nøjagtigt det, de ønsker. Fordelen ved at sætte sig mål for sin egen udvikling er også, at man bagefter kan evaluere, om man bevæger sig i den rigtige retning, siger Annemette Digmann. Annemette Digmann: OffentligLedelse 9

10 Tema Lederuddannelse Få en teoretisk smagsprøve Hvad lærer du på Den Offentlige Lederuddannelse? Læs her to underviseres smagsprøve på den viden, du vil få del i som studerende. Offentlig Ledelse har bedt chefkonsulent og DOL-underviser, Karen Hallundbæk Schlesinger og studieleder og DOL-underviser Henrik Wisbech, COK, skrive et mindre koncentrat af, hvad DOLstuderende på modulet Det personlige lederskab lærer. Undervisningen foregår i dialog med de studerende om de dilemmaer og muligheder, de oplever i deres hverdag som ledere. Teorier og begreber indgår derfor i dialogen som en optik, der kan give lederne et nyt syn på valg og handlemuligheder Det personlige lederskab centrale begreber og teorier Af Karen Hallundbæk Schlesinger, chefkonsulent, og Henrik Wisbech, studieleder, COK Det personlige lederskab handler i dag ikke kun om at bestride en rolle, men i stigende grad om at kunne bruge sig selv, skabe sig selv og finde sig selv i det organisatoriske krydspres. Hvordan får jeg det menneskelige og det forretningsmæssige forenet? er et væsentligt spørgsmål. Der er en dobbelthed i det personlige lederskab: Det handler om det personlige, at finde sig selv og sit ståsted. Samtidig skal man kunne iagttage de mulige valg, man står overfor: Hvem og hvordan kan og vil jeg være i en given sammenhæng. Denne måde at se sig selv udefra, kalder vi for 2. ordens-perspektivet, og det spiller en central rolle for udøvelsen af det personlige lederskab. Ledelse er noget vi skaber sammen. Begrebet selvskabelse kommer i spil som et udtryk for, at lederen skal skabe sig selv i en kontinuerlig forhandling. Ledelse er funktioner og processer i organisationen. Det personlige lederskab giver den enkelte leder muligheder for se på sig selv og sine egne roller, identiteter og positioner udefra. Polyfonledelse Som særlig karakteristisk for DOL understreger vi sammenhængen mellem det personlige lederskab og det at lede på fællesskabets vegne. Og vel at mærke et fællesskab som i kraft af det demokratiske udgangspunkt langt fra er entydigt og taler med en fælles stemme. Vi kan kalde det for nødvendigheden af polyfonledelse at kunne lytte og koordinere forståelse og handle i flertydighed. 10 OffentligLedelse

11 Ret til lederuddannelse Ledelse kan i denne sammenhæng ses som en funktion, nemlig funktionen at træffe kollektivt bindende beslutninger i en omskiftelig og ofte næsten uoverskuelig sammenhæng, samtidigt med at lederrollen repræsenterer organisationens stemme opad, udad og indad. Vi trækker teorier ind om det narrative. Hvilke fortællinger er der om ledelse i min organisation ( hos os træffer vi beslutninger sammen ), hvilke fortællinger har jeg selv om mig selv ( jeg har altid taget ansvaret på mig ), og hvordan vil jeg gerne fortælle om mig selv som leder fremover ( jeg kan stå inde for det, jeg gør ). Begreberne og teorierne om ledelse bliver praktisk anvendelige og giver lederne mere end konkrete værktøjer. De giver også en forståelse for, hvornår og i hvilke sammenhænge det kan give mening at handle hvordan. Paletten af iagttagelsesperspektiver ( sådan kan man også forstå det... ) og handlemuligheder bliver større. At forklare ledelse Et centralt element i det personlige lederskab er at forklare ledelse og lederskab, eller måske rettere give et sammenhængende bud på en forklaring. Ledelse er i vores øjne noget, der ikke har en fast form, men er noget som hele tiden fortolkes og gives betydning, både af aktørerne i feltet (medarbejdere, brugere, chefer, politikere m.fl.), og af forståelser, der ligger lokalt ( her plejer vi... ) og i tiden. Sagt på en anden måde er ledelse noget, der etableres eller konstrueres i en social sammenhæng. Denne forståelse kaldes socialkonstruktionisme og er vores udgangspunkt for at forklare og forstå ledelse og lederskab. En af de grundlæggende tanker i den socialkonstruktionistiske teoribygning er, at vi alle har en særlig konstruktion af verden og ser den derfra. Vi afprøver og skaber løbende vores verdensbillede ved hjælp af kommunikation. På den måde kan man tale om, at der er forskellige forståelser af, hvad virkeligheden er. Derfor Hvad betyder ECTS? er det relevant og interessant at undersøge, hvordan virkeligheden skabes, hvilke muligheder og udfordringer det giver for ledelse, og få begreber og værktøjer til at koordinere forståelser og skabe mening. Den systemiske tænkning er en god hjælper til dette. Hvad der er god ledelse, vil blive set forskelligt, afhængigt af hvem der udtaler sig, og hvilke sociale sammenhænge og forståelser, der trækkes på. Sproget og fortællingerne har afgørende betydning for, hvordan mulighederne for ledelse udspiller sig. Det betyder i forhold til ledelse og det personlige lederskab, at der ikke findes én rigtig eller god måde at lede på, men at den gode måde er bestemt af den lokale kontekst og de lokale historier i samspil med de lokale aktører, og den enkelte både som menneske og leder kontinuerligt forhandler, hvad der er godt. Ledelsesrummet Et sidste centralt element i det personlige lederskab er ledelsesrummet, og hvordan det udfyldes gennem roller, identiteter og positioner. Roller forstås som kollektive forventninger - som en slags uniform: Hvilke roller og replikker er mulige? Hvad er vores historier om ledere og deres roller? Hvad siger forskellige faggrupper om lederroller? Og hvilke uniformer er der til rådighed som jeg som leder kan tage på og finde mig til rette i og hvilke kan jeg rette på og sy om og tilpasse via forhandlinger? Positionsbegrebet bruger vi på mange forskellige måder jeg har en position, jeg tager en position, andre positionerer mig. Positionsbegrebet bliver dermed også en hjælp til at iagttage sig selv, og finde ud af, hvem man kan være, hvem man vil være, og hvordan de forskellige positioner kan iscenesættes. Karen Hallundbæk Schlesinger: Henrik Wisbech: ECTS-systemet (European Credit Transfer System) er en måleenhed for den arbejdsindsats, som den studerende skal yde for at gennemføre et studiemodul. 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen i et helt studieår. Trepartsaftalen giver offentlige ledere og mellemledere ret til lederuddannelse på diplomniveau. Ledere og mellemledere kan derfor henvende sig til egen arbejdsgiver og med henvisning til aftalen bede om at blive tilmeldt en lederuddannelse. Trepartsaftalen er indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF i Læs mere om trepartsaftalen på Ret til udviklingsplan Der skal udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte leder/mellemleder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem lederen/ mellemlederen og dennes nærmeste overordnede. Udviklingsplanen indeholder målsætninger for lederens/mellemlederens udvikling på kortere og længere sigt. Udviklingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres( ) Der følges op på udviklingsplanen årligt. Kilde: Lønmodtagerorganisationerne og de kommunale/regionale arbejdsgiveres aftale om kompetenceudvikling Certificering giver sikkerhed Danske Regioner, KL og Finansministeriet har sammen med Undervisningsministeriet etableret en certificeringsordning, der sikrer, at alle udbudte moduler på DOL, både hos private og offentlige udbydere, er på diplomniveau og fokuserer på lederkompetencer i nært samspil med lederens hverdag. Certificeringen sikrer, at den studerende ikke ender i uddannelsesblindgyder, men får et certifikat, der er anerkendt i både kommuner, regioner, stat og den private sektor. I Certificeringsrådet sidder ud over repræsentanter fra arbejdsgiverside også medlemmer udpeget af FTF, LO og AC. Læs mere på Undervisningsministeriet hjemmeside: søgeord: certificering. OffentligLedelse 11

12 Tema Lederuddannelse Kridt skoene & få uddannelse Offentlig Ledelse har spurgt fem forskellige ledere fra fem forskellige områder, hvordan de har plejet deres karriere, og om de har gode råd til andre, der skal i gang med eller er på vej i en karriere som offentlig leder Af Lis Lyngbjerg Steffensen, redaktør, Offentlig Ledelse, Mette Eriksen, Rengøringschef, Kalundborg Kommune, 41 år. Anders Ole Andersen, Forstander, Unge-centret, Silkeborg Kommune, 57 år. Bare kom i gang Se at komme i gang. Det er det kontante råd fra Anders Ole Andersen, da han blev spurgt, om han havde et godt råd til yngre kommende og nye ledere. Han kan kun anbefale lederjobbet. Han nyder jobbet, og han mener, at det er vigtigt, at man også uddanner sig som leder, når man går i gang. For eksempel skal han selv igen på uddannelse fra november måned, fordi alle kommunens ledere med personaleansvar skal gennemgå et uddannelsesforløb, der svarer til cirka halvandet modul af diplomuddannelsen. Derudover har han været på årskursus og en række mindre kurser. Uddannelse er vigtigt, når man er leder. Det giver ny viden, et godt netværk og holder dig opdateret med, hvad der sker, siger han. Foto: Hung Tien Vu. Uddannelse og uddannelse Tag noget uddannelse, er Mette Eriksens allerførste råd, da hun bliver bedt om at sige, hvad hun kan anbefale til yngre kommende ledere, der gerne vil pleje deres karriere. Hun har selv været leder, siden hun var 29 år. Hun var ansat i ISS og havde en stilling, der det første år bestod af halvt ledelsesansvar, halvt manuelt arbejde, hvorefter hun blev leder på fuld tid. Hun syntes, at hun havde flair for det, og har siden taget en professionsbachelor i Servicemanagement fra CVU- Sjælland. Man kan ikke lære ledelse på skolebænken. Men det er vigtigt med teorien, så man tænker, før man handler. Man bliver en bedre ledere af at have den teoretiske del med i bagagen, siger Mette Eriksen. Foto: Hung Tien Vu Forskelle på DOL og DIL Målgruppe: DIL er for offentlige og private ledere og lederaspiranter. DOL er for offentlige ledere. Titel: DIL udbydes af professionshøjskolerne og har en uddannelsesbekendtgørelse. Derfor giver en bestået DIL ret til at bruge titlen Diplom i ledelse med direkte merit til kandidatog masteruddannelser. DOL udbydes af private og offentlige udbydere og har en cer- tificeringsbekendtgørelse. Derfor får studerende på DOL et certifikat efter endt eksamen. Certifikatet giver samme merit som et diplom. Finansiering: Som alle diplomuddannelser er DIL udbudt under Lov om Åben Uddannelse. Det betyder, at arbejdsgiveren kan modtage SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) som refusion, mens ledere læser. Den mulighed findes ikke på DOL. 12 OffentligLedelse

13 Tema Lederuddannelse Lene Jensen, Teamleder, pension, Egedal Kommune, 41 år. Find sparringspartnere Hvis man har lysten til det, så skal man bare ud, hvor det sker, siger Lene Jensen som en anbefaling til at gå i gang med lederjobbet. Hun har været sagsbehandler i 20 år, og så skulle der ske noget nyt i forbindelse med reformen i kommunerne. Hun blev spurgt, om hun ville være teamleder, og takkede ja til det. Som leder sætter man sig selv på spil, og det er både lærerigt og hårdt. Man skal have et lederteam at sparre med, og det er vigtigt med et godt netværk, siger hun. Hun er i gang med en diplomuddannelse i ledelse og anbefaler også uddannelse samtidig med, at man øver sig i at passe på sig selv. Nogle ledere kan ikke sige til og fra, og det er helt afgørende vigtigt, så man bevarer overskuddet og overblikket, siger Lene Jensen. Foto: Hung Tien Vu Margit Krabbe. Hun er uddannet afdelingssygeplejerske og har været assisterende chefsygeplejerske, inden hun selvstændig. Siden blev hun chefkonsulent og nu direktør i firmaet People Tools, der arbejder med analyser af organisationer og personer. Hun har gennem sin karriere sikret sig, at hun har fået relevant uddannelse og kompetencer, og har suppleret med en uddannelse som terapeut. Hun mener, at det offentlige og det private sektor kan lære meget af hinandens områder og måder at forholde sig til tingene på. Jeg tror, at det er sundt at skifte mellem de to, så der kom flere fra det private erhvervsliv i det offentlige, og flere fra den offentlige sektor til det private. Det giver en gensidig respekt, siger hun. Som leder er det vigtigt at kunne skabe netværk, se muligheder og skabe gensidig værdi, og jeg kan især anbefale at overveje, om man kan skaffe en klog mentor, som man kan læne sig op af, siger Margit Krabbe. Foto: Hung Tien Vu. Morten Skjoldsøge Regnskabsleder, Egedal Kommune, 43 år. Margit Krabbe, Direktør, People Tools, 52 år. Sæt grænser Hav fokus på dit personlige lederskab og sæt grænser i forhold til dit privatliv. Det er rådet til nye og kommende ledere fra Ledernetværk og førlederkursus Førlederkurser er en god ide, så man ved, hvad man kan blive udsat for, siger Morten Skjoldsøge som et råd til nye og kommende ledere. Han har været leder i det offentlige i tre år i denne omgang, som han siger. Han har tidligere været offentlig leder og har været selvstændig i en årrække. Jeg er gået efter at være leder og har søgt jobbene, fordi jeg gerne vil have indflydelse og være med til at præge tingene, siger Morten Skjoldsøge. Han har Forvaltningshøjskolens Diplomuddannelse, og han mener, at man som leder både skal have fagligheden og de personlige egenskaber i fokus. Man skal turde gå forrest og være åben og ærlig. Men først og fremmest skal man kunne lytte, siger han. Hans karriere er blevet hjulpet af uddannelse og lyst til indflydelse, samtidig med at han har lært en masse af praksis. Jeg kan anbefale ledernetværk, både for sparringens skyld, men også for at pleje egne interesser, siger han. Foto: Hung Tien Vu OffentligLedelse 13

14 Dilemma Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. Foto: Torben Nielsen. Kontrol giver mere frihed Hvordan kan du som leder motivere dine medarbejdere til at være innovative og gå nye veje, samtidig med at du skal kontrollere, at de holder sig inden for reglementer og økonomiske budgetter? Kan du både motivere og kontrollere? Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Coach: Gennem kontrol kan du motivere dine medarbejdere. Det lyder paradoksalt, men kontrol og opfølgning er et meget vigtigt værktøj for en moderne leder, hvis du vel at mærke bruger kontrollen til at fremme en positiv proces. Som leder er det din opgave at delegere udfordrende og udviklende opgaver til dine medarbejdere. Samtidig skal du forlange, at medarbejderen løbende informerer dig om, hvordan han eller hun vælger at løse opgaven, og hvordan arbejdet skrider frem. Nok delegerer du opgaven til medarbejderen, men i sidste ende er det jo dig som leder, der har ansvaret for, hvordan opgaven løses. For at leve op til dit lederansvar, skal du derfor klart give udtryk for dit krav om jævnligt at blive opdateret. Opfølgningen rummer to dele: Dels din faktuelle kontrol af økonomi, kvalitet, rammer osv. i medarbejdernes arbejde, og dels din feedback til medarbejderen. Det er uhyre vigtigt, at du tager opfølgningen seriøst, og at medarbejderen oplever, at du som leder evaluerer, støtter og bidrager positivt til processen. En god opfølgning med både kontrol af fakta og en brugbar feedback motiverer medarbejderen og giver energi og lyst til fortsat at yde sit bedste og den giver dig en rolig nattesøvn. Kvalitet for begge parter Kontrol og opfølgning er derfor et vinderkort i moderne ledelse, der sikrer kvalitet for begge parter. Faktisk giver systematisk opfølgning medarbejderen endnu mere frihed forstået på den måde, at når medarbejderen ved og stoler på, at lederen følger opgaven, så tør medarbejderen også være mere innovativ, nytænkende og fri i sin opgaveløsning. Det er ikke nødvendigt at begrænse sig selv, fordi han eller hun er usikker på, om de er på vej ud ad en gal vej. Medarbejderen ved, at eventuelle problemer vil blive fanget undervejs ved opfølgningsmøder med lederen. Derfor fremmer lederens kontrol mere end den hindrer en optimal opgaveløsning. Husk dit ansvar Husk at hvis din opfølgning og kontrol skal motivere frem for det modsatte, så er det meget vigtigt, at du er præcis i din delegering. Du må ikke lade medarbejderen begå fejl, fordi han eller hun ikke kender retning og mål for opgaven. Hvis du som leder ikke følger op på de op gaver, som du delegerer, så hedder det ikke delegering. Så hedder det at give opgaver fra sig. Det har intet med ledelse at gøre. Hvis du bare giver opgaver fra dig, og lader medarbejderne klare sig selv, planter du en tikkende bombe under din organisation. Stig Kjerulf: 14 OffentligLedelse

15 Ros til Offentlig Ledelse Magasinet Offentlig Ledelse tog på KL s Ledertræf i september for at tale med læserne, lederne og politikere, der var samlet i Frede ricia Messecenter. Nye læsere kom til, og bladet fik ros Af Lis Lyngbjerg Steffensen, redaktør, Magasinet Offentlig Ledelse drog på udstilling i september, og viste blade og redaktionsgruppe frem. Redaktionen deltog på KL s Ledertræf med en stand, som præsenterede de seneste numre og tilbød nye læsere at melde sig på. På billedet står udviklingschef i Kommunernes Landsforening, Flemming Blønd (med siden til), der roste bladet i flere omgange: Jeg får mange blade tilsendt, men Offent- lig Ledelse er rent faktisk et af dem, jeg læser med stor fornøjelse. Bladets temaer er meget grundige, og de rammer ofte plet i forhold til målgruppen. Jeg lærer noget nyt hver gang, sagde Flemming Blønd. På billedet ses derudover Christian Jensen, Socialpædagogerne (i hvid skjorte), der er ansvarshavende redaktør i år. Til venstre står Mette Marie Langenge, HK/Kommunal, der er medlem af redaktionsgruppen bag Offentlig Ledelse. Til højre står Jette Sørensen, HK/Kommunal. Offentlig Ledelse siger tak, også til de mange, der brugte tid på standen, roste magasinet, spurgte interesseret og kom med gode bud på nye temaer. Foto: Hung Tien Vu. Nyvalgt chefgruppebestyrelse, HK Kommunal: Den nyvalgte chefbestyrelse er fra venstre mod højre: Helle Keblovszki, kontorchef for social & beskæftigelse i Jobcenter Århus, Karin Termannsen, vicekontorchef i Regionshuset, Region Nordjylland, Jane Foged, konst.områdechef, børne- og unge magistraten i Århus Kommune, Torben Hald, leder af pensionsafsnittet i ældreservice i Lyngby-Taarbæk Kommune, Susanne Lassen, ledende lægesekretær på Århus Universitetshospital Skejby, Region Midt, Teis Melcher, projektleder i Haderslev Kommune, Jette Delfs Clausen, sekretariatschef for viden & strategi i Ringkøbing-Skjern Kommune. Foto: Hung Tien Vu. OffentligLedelse 15

16 Ledelsesretorik Sæt sportsretorikken tilbage på bænken Sportsstjerner og trænere har fået opbygget en retorik, der skal lære ledere, hvordan de vender en middelmådig indsats til et guldvindende hold. Men Jakob May advarer mod at tage de store ord for gode varer. Sportsretorikken kan nemlig ikke overføres til ledelsen på en almindelig arbejdsplads, selv om det umiddelbart kan lyde fristende Af Jakob May, socialrådgiver, MPA, forstander, Forsorgshjemmet Østervang I de senere år er udkommet bøger, hvor sportsstjerner og trænere fortæller om deres bedrifter, og overfører erfaringer fra sporten til ledelse. Sportsstjerner, guldvindere, olympiske mestre og verdensmestre udgiver bøger om at opnå store mål, tænke positivt, skabe en vinderkultur, at have viljen til sejr og andre lignende udtryk. De bliver inviteret til at holde oplæg og foredrag i offentlige og private virksomheder. De underviser lederne i at sætte hold, coache til en vinderkultur og sætte folk på bænken. Der er opstået en retorik i forbindelse med sportscoaching, men meget få har defineret, hvad den indeholder. Det vil jeg gerne problematisere ud fra tre forskellige synsvinkler: 1: Medarbejder overfor eliteidrætsudøver. 2: Leder overfor træner. 3: Det offentlige overfor elitesporten. Medarbejder overfor eliteidrætsudøver En eliteidrætsudøver er af interesse og lyst engang begyndt i en sportsgren. Talentet opdages, bruges og fokuseres i de unge år, hvor mennesket præges. Der sker en socialisering af udøveren til en forståelse og opfattelse af rollen, for eksempel som stregspiller på et landshold. Fokuseringen er 100 procent, kompetencen er specialistens, og udøveren har typisk en exit fra eliten efter en kortere årrække. En medarbejder i en forvaltning er der typisk, fordi vedkommende, af interesse, har taget en grunduddannelse, der har givet mulighed for ansættelse til nogle bredt, definerede opgaver. En medarbejder kan ikke gå ind i den samme ramme hver dag og træne sin spidskompetence indenfor fire streger. Det er almindeligt, at man ikke ansættes til opgaver i ens fagprofessionelle område, men at man ansættes i en anden organisationstype til en anden opgavetype. Jobindhold og organisation udvikler sig. De opgaver, man blev ansat til, forsvinder og erstattes af andre. Det samlede tidsperspektiv for medarbejderen er en lang årrække, måske et arbejdsliv. Man kan dårligt forestille sig, at en ung, fokuseret håndboldspiller regner med en 30 år lang karriere, hvor der på holdet skal løses forskellige opgaver, han kan få, når han med alderen er blevet langsommere. Håndboldspilleren ved, hvad der venter, når han vælger at fokusere på håndbold. Cand. mag en ved ikke, hvad der venter på arbejdsmarkedet, andet end foranderlighed og sikkerhed for det ustabile. Leder overfor træner Trænerens opgave er at træne spilleren i at udvikle netop én specialitet til perfektionisme. Der trænes løbemønstre, der bruges magnetbrikker med videre for at demonstrere, hvordan en spiller skal bevæge sig på banen. Trænerens fokus er at få en entydig opgave løst entydigt. Før en kamp sættes et hold, der repræsenterer en alsidighed, der kan matche dagens modstander. Den samlede alsidighed består af fokuserede specialister. Modstanderen kendes fra studier. Træneren ved, hvilke ressourcer der skal udtages. Træneren har tid til at undersøge, hvor disse ressourcer befinder sig, og tid til at udtage dem. En leders situation er forskellig fra trænerens. Lederens virkelighed, sat ind i trænerens, er, at han om morgenen fortæller sine folk, at de i dag skal træne stangspring, i morgen 100 meter fri, og i overmorgen kuglestød. Og de skal være 100 procent fokuserede på alle opgaver og løse dem til 100 procent. Det kan så godt være, at du som medarbejder er nødt til at skifte disciplin i løbet af dagen, og med meget meget kort varsel. Det vil tiden vise, må lederen forberede medarbejderen på. Så muligheden for at fokusere på en enkelt, entydig kompetence findes ikke i det omfang i virksomheder, som det findes i sporten. Det er et vilkår for eliten, at de skal kulminere på et bestemt tidspunkt og at de véd, hvornår de skal kulminere. Turneringerne lig- 16 OffentligLedelse

17 Ledelsesretorik ger på bestemte tidspunkter af året. Kampene ligger på bestemte tidspunkter i weekenderne. Der sættes systemer op for sportsfolkene, så de kan fordybe sig i at kulminere på et bestemt tidspunkt i en bestemt uge, eller til OL i Det kan den offentlige leder ikke. Der skal kulmineres hver dag, og ikke kun hver dag, men mange gange i løbet af hver dag. Der er meget få muligheder for at kulminere på et bestemt tidspunkt til næste år. Opgaverne varierer betydeligt i løbet af en arbejdsdag og i løbet af en uge. Det offentlige overfor elitesporten I sportens verden gælder det om at nedkæmpe og vinde. Opgaven er at lægge strategi og taktik, så modstanderen taber. En offentlig leders opgave er at få politiske beslutninger udmøntet i et samarbejde med involverede aktører, lederniveauet underordnet. Den offentlige leders opgave er også at overholde lovgivning, standarder med videre. Hvis en offentlig leder tror, at modparter, for eksempel Ældresagen, er en aktør, der skal nedkæmpes, har den leder en meget kort karriere. Målet er samarbejde og finde fornuftige løsninger, til gavn for en principiel tredjepart. Man arbejder med begrebet win-win situationer. I sportens verden vil win-win være en absurditet. Ingen vil betale for at se håndboldkampe, hvor holdene er enige om, at begge hold skal trække sig sejrrigt ud af kampen. Det er en lille del af ledernes tid, der går med at studere en direkte modpart, at skrue et hold sammen til en bestemt opgave, for slet ikke at tale om at rejse rundt for at finde ressourcen. Så heller ikke her er der sammenlignelighed. Men hvis der ikke er sammenlignelighed, hvordan kan det så være, at sportsretorikken trænger sig på? Der er penge i det I en kompleks hverdag med mange opgaver, er det befriende med enkle forklaringsmodeller til at håndtere opgaverne med. Der skal afgrænses, og vi har en kulturel forforståelse, hvor man ser sin virksomhed som et hold, en homogen enhed. Offentlige virksomheder beskriver sig også som nogle, der vil være bedst, og i verdensklasse. Der er penge i at fortælle ledere, at de ikke har gjort det godt nok. De kan gøre det bedre, hvis de adopterer metoder, der har succes for sportseliten. Sporten fylder meget i samfundet, og forskellige brancher hugger forståelser fra hinanden for at få nye forklaringsmodeller til kompleksiteten. Ledelse af og i komplekse organisationer er en, ja, kompleks sag. Og det kan og skal ikke forenkles af forsimplede budskaber, hvor afsenders motiver svæver i det uvisse. Jakob May: Jakob May opfordrer til, at lederne ikke blot tager sportsretorikken for gode varer. Der er penge i at sammenligne offentlig ledelse med sportsstjerners præstationer, men det holder ikke i dagligdagen. Foto: Torben Nielsen OffentligLedelse 17

18 Relationel etik Hvordan kommer vi sammen videre på en god måde? Ledelse drejer sig ofte om at handle på kloge måder, når organisationsmedlemmer oplever sig krænket, underkendt eller fastlåst i vanskelige situationer. Ledere træder til som moralske linjedommere og kan selv føle sig placeret i store moralske dilemmaer. Hjælp til at tackle situationerne findes her Af Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Erhvervspsykologer, Haslebo & Partnere Kontekst Social ansvarlighed relationer Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo præsenterer her deres tredje artikel i serien om relationel etik. Udfordringen i denne artikel handler om, hvordan man sammen kommer videre på en god måde efter oplevelser eller situationer, hvor man som leder eller medarbejder finder det svært at handle anerkendende og solidarisk. Foto: Torben Nielsen Som leder skal man øge sandsynligheden for, at alle bidrager, men samtidig kan man føle sig bundet af at skulle varetage den enkeltes trivsel og velbefindende. Hvordan kan disse forskellige hensyn respekteres og forenes? Den relationelle etik, anerkendende udforskning og ideen om solidarisk refleksivitet kan være til stor hjælp. Relationel etik At sætte den relationelle etik på dagsordenen vil sige at gøre sig umage med at overveje, hvordan egne handlinger påvirker andres handlemuligheder. Det allerførste skridt ind i en relationel etik handler om at slå autopiloten fra. Det betyder, at tanken om, at min umiddelbare oplevelse er en objektiv registrering af situationen, og jeg har retten og evnen til at udpege noget som sandhed og noget andet rer Dialog ndelse arisk sivitet Diskurser Positionering 18 OffentligLedelse

19 Relationel etik Kontekst Magt at mødes som moralske aktører Social ansvarlighed relationer Dialog Solidaritet over for arbejdsfællesskabet anerkendelse Solidarisk refleksivitet Diskurser Positionering I bogen Etik i organisationer fra gode hensigter til bedre handlemuligheder af Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo tager forfatterne udgangspunkt i socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og relationel etik. De udviklede etikblomsten, hvis 5 blade illustrerer 5 centrale moralske holdepunkter. Serien om relationel etik er på i alt fem artikler, og de første to er bragt i Offentlig Ledelse nr. 02/09 og 03/09. som moralsk forkasteligt, erstattes af højere krav til sig selv og andre: Nemlig at anerkende andres versioner af virkeligheden og bestræbe sig på at tænke: Der er nok mange forskellige forståelser af denne situation. Gad vide, hvad disse forståelser giver os mulighed for at sige og gøre? Herfra bliver det muligt at gå i dialog i stedet for at fordømme andre og opgive samarbejdet i vanskelige situationer. Anerkendende udforskning Uløseligt forbundet med relationel etik er den anerkendende udforskning, hvor vi møder andre med en overbevisning om, at de har gode grunde til at gøre det, de gør, set fra deres perspektiv. Den overbevisning holder vi også fast i, når vi umiddelbart tænker, at andre gør eller siger noget fornærmende, krænkende eller skuffende. I stedet for at lade autopiloten styre vores følelser og handlinger, anstrenger vi os i den anerkendende tilgang for at dyrke nysgerrigheden og udforske, hvad de gode grunde mon kunne handle om, og hvordan vi sammen kan komme videre på en god måde. I den anerkendende udforskning flyttes fokus fra individet til arbejdsfællesskabet, og der skelnes mellem individuelle ønsker og en ønskværdig fremtid for organisationen som en helhed. At finde frem til, hvori en fælles ønskværdig fremtid kan bestå, kræver direkte dialog mellem organisationsmedlemmer og en omhyggelig udforskning af de aktuelle udfordringer set fra samtlige perspektiver. I moralske dilemmaer handler anerkendelse om at antage, at andre har gode grunde til at gøre det, de gør, mens udforskning handler om en nysgerrig undersøgelse af andre organisationsmedlemmers moralske overvejelser. Det giver svar på et spørgsmål, som mange ledere stiller i vanskelige situationer: Hvad kan jeg anerkende, når vedkommende bare ikke opfører sig ordentligt/bidrager/forstår sin opgave? Det, som både lederen og de øvrige aktører kan og skal anerkende og udforske, er hinandens forhåbninger på arbejdsfællesskabets vegne, tanker om hvordan man kan bidrage til realisering af disse forhåbninger, samt moralske overvejelser om, hvad der vil være godt for arbejdsfællesskabet. Solidarisk refleksivitet At kommunikere anerkendende og udforskende med respekt for en relationel etik fører os frem til den moralske forpligtelse: solidarisk refleksivitet. Ordet solidarisk understreger betydningen af at vurdere egne og andres handlinger ud fra deres nytteværdi for arbejdsfællesskabet. Ordet refleksivitet drejer sig om en særlig form for eftertænksomhed, hvor moralske dilemmaer overvejes ud fra samtlige perspektiver, og hvor egne bidrag til at skabe den sociale virkelighed medtænkes. Solidarisk refleksivitet drejer sig således om at skærpe opmærksomheden over for de moralske aspekter af dagligdagens løbende strøm af begivenheder. At praktisere solidarisk refleksivitet vil hjælpe os på sporet til at skabe ligeværdige relationer, respektfuld dialog, fælles læring og praktisk fremkommelige måder at bevæge os i en ønskværdig retning som arbejdsfællesskab også, eller måske endda især, når vanskelige situationer opstår. Det kan derfor ses som en moralsk forpligtelse for samtlige organisationsmedlemmer at arbejde med solidarisk refleksivitet, anerkendelse, udforskning og relationel etik og dermed sætte arbejdsfællesskabets trivsel og muligheder for at lykkes højere end sine egne. Hvis individuelle ønsker, behov og hensyn skal have en plads, skal de således formes som nyttige bidrag til arbejdsfællesskabet. Gitte Haslebo: Maja Loua Haslebo: OffentligLedelse 19

20 DET SKARPE HJØRNE Når lederen ikke fungerer Jørgen Uhrbrand opfordrer til, at ledere, der ikke fungerer i deres job, får så tidlig og så god hjælp som mulig. At lade stå til vil øge problemet og vil være at gøre lederen en bjørnetjeneste. Danmark PP Magasinpost UMM ID-nr Det er den øverste ledelses ansvar at gribe ind, hvis en leder ikke fungerer. Det skal ske så tidligt som muligt, og der er mange muligheder for at gøre det på en god måde. Hvis en leder, der ikke fungerer godt, fortsætter for længe, er det til skade for vedkommende selv, for medarbejderne og for organisationen som helhed Af Jørgen Uhrbrand, Partner, AS3 Outplacement Ledelsesniveauet i det offentlige system er generelt rigtigt højt, og både graden af engagement, faglighed og lederevner er oftest upåklagelig hos den typiske offentlige leder. Men nogle ledere er gode fagfolk, der har arbejdet sig op gennem systemet og nu sidder med et ledelsesansvar, de måske ikke har tilstrækkelige kompetencer til at forvalte. Hvis en leder ikke evner at motivere og udvikle sin organisation, eller hvis samspillet mellem leder og medarbejdere ikke fungerer, bør det hurtigst muligt have konsekvenser. En god idé er at tilbyde lederen en coach, der kan støtte i det daglige lederskab. Ændring af adfærd tager tid, så der må tilrettelægges et coaching-forløb, der med fokus på lederens adfærd frem for personlighed, skal optimere samspillet med medarbejderne. Når lederen skal flyttes I visse situationer vil et forløb ikke ændre lederens evne til at lede, eller også er forholdet mellem leder og medarbejder så dårligt, at samarbejdet og tilliden ikke kan genoprettes. I så fald bør den øverste ledelse gribe ind med andre løsningsmuligheder, så arbejdsglæden og effektiviteten blandt medarbejderne kan genetableres. Det kan anbefales at lade lederen få en ekstern rådgiver, der kan støtte lederen over i en ny jobfunktion og i at få et klart indblik i egne kompetencer og begrænsninger. Ved at få overblik over ens faglige kvalifikationer, er det også lettere at pejle sig ind på kommende jobmuligheder, og som regel kan ens kompetencer bruges i mange andre typer af jobs. Leder eller specialist? Måske skal lederen slet ikke være leder, men fokusere på et nyt job i en specialistfunktion. For nogle kan det være svært at erkende, at de ikke længere skal have titel af leder. Men det viser sig ofte at blive en lettelse og føre til øget arbejdsglæde, når de faglige kompetencer anvendes på den rigtige måde. I sidste ende er det den øverste ledelse, der er ansvarlig for, at mellemledere og medarbejdere trives og arbejder optimalt. Derfor må man ikke, måske i konfliktskyhed, lade stå til, hvis en leder ikke fungerer. Faktisk vil man også ofte gøre lederen en bjørnetjeneste ved ikke at gribe ind. Jørgen Uhrbrand: Afsender: Portoservice, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Indstilling. Styrket lederuddannelse i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Styrket lederuddannelse i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. april 2009 Styrket lederuddannelse i Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling igangsætter Den Offentlige Lederuddannelse (herefter

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4. Den Offentlige Lederuddannelse Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.2013 Baggrunden for DOL o En del af udmøntningen af regeringens Kvalitetsreform

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM Fra medarbejder til leder Silkeborg Kommune 2014-2015 Talentudvikling fra medarbejder til leder Med en gennemsnitsalder på over 50 år blandt Silkeborg Kommunes ledere og med de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Ledelse i Praksis 1. 2. 3. Lederuddannelse og træning af din personlige lederprofil Leder du efter et professionelt kursus, hvor du lærer ledelse i praksis,

Læs mere

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder Strategi, vækstog lederskab executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder bedre Skab resultater Strategi, vækst og lederskab Programmet er et helhedsorienteret og ambitiøst lederudviklingsforløb,

Læs mere

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Præsentation af DKL Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Overblik - Sammenhæng mellem diplom i Ledelse og DKL. Det er bare farven der har en anden lyd DKL: 1. Fag: Det personlige

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte 1 af 5 31-08-2011 15:17 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, august 2011 Indholdsfortegnelse Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?... sådan spørger innovationsforsker

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Denne guide giver en introduktion til Den offentlige lederuddannelse (DOL) vedrørende formål, indhold, økonomi,

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere