Rødlistede insekter i det åbne land, Storstrøms Amt 2000

Transkript

1

2 Rødlistede insekter i det åbne land, Storstrøms Amt 2000

3 Rødlistede insekter i det åbne land - fra eng, mose, overdrev, og hede m.v. Storstrøms Amt 2000 Natur- og Plankontoret, januar 2001 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej Nykøbing F Tekst: EntoConsult v.: Jan Pedersen, Palle Jørum (biller) Per Stadel Nielsen (natsommerfugle) Jørn Bittcher (dagsommerfugle) Søren Tolsgård (bred- og randtæger) Ernst Torp (svirrefluer) Storstrøms Amt v. Torben Hviid Redaktion: Torben Hviid Illustrationer: Bjarne Svensson (dag- og natsommerfugle) Kåre Fog (biller, tæger, svirrefluer) Forside: Tidlig ornament-svirreflue Layout: Anette Krøyer Tryk: Omslag: Nysted Bogtryk Storstrøms Amts trykkeri Oplag: 500 Pris: 100,- kr ISBN nr.: Kortgengivelse med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...1 Indledning... 3 Handlingsplan... 5 Insekter og naturpleje Rødliste for Storstrøms Amt Gulliste for Storstrøms Amt Artsoversigt bred- og randtæger biller sommerfugle natsommerfugle dagsommerfugle svirrefluer Appendix: Samtlige rød- og gullistede billearter Artsregister Lokalitetsregister

5 FORORD At sjældne og truede dyr skal beskyttes mod udryddelse er der almindelig accept af. Også dem vi kender fra dansk natur, som havørnen, odderen og klokkefrøen. Insekterne er mere upåagtede. Først og fremmest er antallet stort - op mod insektarter findes der i dansk natur. Deres udseende og levevis udviser en mangfoldighed uden sidestykke, og de lever i et utal af tilpasninger i al slags natur. Det gør dem også sårbare overfor ændringer i naturtyperne. Danmark har internationalt forpligtet sig til at arbejde for at bevare den biologiske mangfoldighed. Det kommer til udtryk i den danske naturbeskyttelseslov og regionalt i den gældende regionplan for Storstrøms Amt, der fastslår at amtsrådet vil bevare variationen i naturen på såvel individ-, arts-, biotops- som landskabsniveau. Serien af rødlister for truede dyr og planter i Storstrøms Amt skal ses som et af amtsrådets initiativer for at efterleve de nævnte målsætninger. Rødlistede insekter i det åbne land er den fjerde amtslige rødliste. Tidligere har Storstrøms Amt udgivet rødlister for planter (1995 og 1999), fugle (1995) og padder / krybdyr (1997). Denne amtslige rødliste, som de tidligere, er karakteriseret ved både at være en liste over truede og sjældne dyr i regionen og en handlingsplan, der opstiller mål for naturforvaltningen til fordel for nogle af arterne. Udgivelsen henvender sig til myndigheder og interesseorganisationer samt til enkeltpersoner, der kan spille en rolle for eller har interesse for bevaring af mangfoldigheden i dansk natur. Det er håbet, at Rødlistede insekter i det åbne land kan medvirke til lokal ansvarlighed og foretagsomhed i naturbeskyttelsesarbejdet. Natur- og Plankontoret 1

6 2

7 INDLEDNING National og amtslig rødliste I 1998 udsendte Miljø- og Energiministeriet en revideret status for plante- og dyrearter i dansk natur: Rødliste 1997" og Gulliste 1997". Rødlisten er en fare-liste, en fortegnelse over arter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne. Den bruger de internationalt anvendte kategorier og kan umiddelbart sammenlignes med tilsvarende lister fra andre lande. Gullisten er en dansk opfindelse, en slags observationsliste over hyppigere arter, der er i markant tilbagegang og arter, som Danmark har et særligt ansvar overfor. For nemheds skyld vil Rødliste 1997 og Gulliste 1997 i det følgende blive refereret til under ét som den nationale rødliste. Tilsvarende omfatter, hvad der efterfølgende betegnes som den amtslige rødliste, både en rød- og en gulliste. Rødliste og handlingsplan Denne amtslige rødliste er en regional bearbejdning af den nationale rødliste for de insektarters vedkommende, der lever i det åbne land. Den opererer med de samme kategorier som den nationale rødliste, men medtager kun arter, der findes eller indtil for nylig fandtes i Storstrøms Amt. Kun de bedst kendte insektgrupper er medtaget: sommerfugle, biller, svirrefluer og bred- og randtæger. Til forskel fra den nationale rødliste omfatter denne amtslige rødliste også en handlingsplan, der på grundlag af rødlisten og de anførte årsager til den negative bestandsudvikling opstiller mål for en bevarende naturforvaltning. Noget sådant, naturforvaltning med udgangspunkt i sjældne og truede insekter, er et relativt nyt fænomen. Den vanskeliggøres af, at der er mange arter, og at en del af disses levevis og forekomst er dårligt kendt. For at kvalificere grundlaget for naturforvaltning og gøre rapporten mere anvendelig for den interesserede offentlighed bliver der brugt en del plads på at beskrive de vigtigste arters biologi og udbredelse. For billernes vedkommende er artsantallet dog så stort, at kun et udvalg er at finde i artsoversigten. De arter, der omtales nærmere, er de bedst kendte arter, hvilket gennemgående er de arter, der er store, på anden måde i øjnefaldende, eller som har en særlig interessant levevis. Denne første insektrødliste omhandler de arter, der lever i de naturtyper, der hovedsagelig findes som øer i det intensivt udnyttede kulturlandskab: enge, moser, overdrev, heder og småbiotoper. Det er naturtyper, som over en vis størrelse er beskyttet i henhold til 3 (for digernes vedkommende 4) i naturbeskyttelsesloven, der administreres af amterne. Skovlevende og vandlevende arter vil blive behandlet i senere rødlister. 3

8 Formål De nævnte naturtyper er under pres, fordi de ikke længere spiller den rolle i landbrugets daglige drift, som de gjorde tidligere. Af vore talrige insektarter i disse naturtyper er mange optaget på rødlisten, hvilket tilkendegiver, at de har behov for beskyttelse, hvis de skal bevares her i amtet og i landet - ja, nogle er antagelig allerede uddøde. Formålet med denne rødliste for insekter i det åbne land er at informere om arter i amtet der kræver særlig beskyttelse at præsentere den aktuelle viden om arternes status inden for amtets grænser at stimulere til indberetning af supplerende oplysninger om arternes forekomst i amtet at bidrage til en langsigtet plan for bevarelse af insekter i amtet Kildemateriale De oplysninger, der ligger til grund for rapporten, stammer fra indsamlinger og registreringer, som både professionelle insektforskere og - især - mange kyndige amatører har foretaget. Kildematerialet findes på forskellig form: som eksemplarer i museums- eller privatsamlinger, som fundoplysninger i faglitteratur og som oplysninger i databaser. Sommerfugle og biller har altid været de insektgrupper, som i særlig grad har haft amatør-entomologers interesse og kendskabet til disse gruppers forekomst er derfor generelt ganske godt. Indsamling og registrering af sommerfugle og biller tog fart helt tilbage i forrige århundrede, hvilket i mange tilfælde gør det muligt med stor sikkerhed at udtale sig om ændringer i arters status gennem de seneste godt 100 år. Kendskabet til svirrefluer og bred- og randtæger er nyere og mere begrænset. For begge gruppers vedkommende er der dog inden for de seneste år udført landsdækkende Atlas-undersøgelser. En nærmere udredning er givet under hver af de fire grupper: tæger s.29, biller s.35, sommerfugle s.63 og svirrefluer s.113 Rødlisten er forfattet på konsulentbasis af EntoConsult for Storstrøms Amt. Rapportens naturforvaltningsdel, der bygger på Ento- Consults anbefalinger, er bearbejdet af Storstrøms Amt og udtrykker således amtets politik. Oplysninger Det er håbet, at udgivelsen af denne rødliste vil medvirke til at stimulere interessen for småkravlet i naturen. Der er insekter alle vegne, i alle naturtyper, og når man først får øjnene op for mangfoldigheden af former og farver i insektverdenen er der uanede oplevelsesmuligheder. Storstrøms Amt modtager gerne henvendelser om fund af formodet sjældne insekter på adressen som anført i kolofonen. 4

9 HANDLINGSPLAN I takt med den stadigt mindre varierede udnyttelse af agerlandet og den dermed forbundne reduktion i antallet og kvaliteten af enge, moser, overdrev, heder m.v. er mange insektarter uddøde i Storstrøms Amt. Denne udvikling er dog måske nu ved at vende, takket være: 1) naturbeskyttelseslovens 3, der beskytter tilbageværende natur over en vis minimal arealstørrelse, 2) braklægningsordninger, 3) MVJ-ordninger (tilskudsordninger, der stimulerer miljøvenligt jordbrug) og 4) forskellige naturgenopretningsprojekter (bl.a. de såkaldte vandmiljøplan 2 projekter). Hertil kommer målrettet naturpleje, som især amterne har udført inden for de seneste år. Storstrøms Amt har igangsat naturpleje via hegningsaftaler, forvaltningsaftaler med lodsejere og ved direkte indsats spredt over det meste af amtet gennem en årrække. Udgangspunktet for disse projekter har i de fleste tilfælde været kendskab til forekomsten af sjældne planter, fugle eller padder. Denne rødliste bekræfter, at nogle af de sjældneste og mest truede insekter findes, hvor der allerede er iværksat naturplejeprojekter. En vigtig opgave for en første insekthandlingsplan er det derfor generelt at inddrage hensynet til insekter i de igangværende projekter. Tabel 1. Elementer i amtets naturforvaltning med udgangspunkt i rødlisten. 5

10 Den viden om status for det åbne lands insekter i amtet, som er opsamlet i rødlisten, er i dette afsnit omsat i en handlingsplan. Planen er delt i tre hovedafsnit, som det fremgår af tabel 1. Den prioriterede indsats handler om justering af eksisterende naturpleje på grundlag af rødlistens oplysninger, men også om andre konkrete tilfælde, hvor det gælder om at redde nogle arter, der vurderes at være i særlig risiko for at uddø i amtet. Kortlægning handler om indsamling af ny viden, mens mange af de arter, der ikke er akut truede, vil kunne hjælpes ved nogle generelle adfærdsændringer i forvaltningen af natur og landskab. Dette sidste element i handlingsplanen handler primært om formidling af viden om insekterne og deres krav til levestedet. Målsætningen gælder for en 10-års periode frem til den forventede første revision af rødlisten. Handlingsplanen afstikker ikke en fast målsætning for de enkelte rødlistekategorier, dertil er grundlaget for spinkelt. Det vil dog fremgå, at de arter, der er højst prioriterede, er nogle af de mest truede og/eller ansvarsarter. 1) PRIORITERET INDSATS 1 a. Pleje for udvalgte arter I tabel 2 er anført nogle arter, der umiddelbart har behov for hjælp og nogle, som påvirkes af igangværende pleje af hensyn til insekter. I disse tilfælde er der tilstrækkelig viden til at handle ud fra. Opfyldelse af den angivne målsætning vil i flere tilfælde bero på samarbejde med en privat lodsejer. På det østmønske kalkoverdrev Høvblege har Falster Statsskovdistrikt i nogle år udført pleje med udgangspunkt i forekomsten af sortplettet blåfugl og timian-køllesværmer, der her har deres eneste danske bestande. Indsatsen, der er omtalt nærmere s.15, ser foreløbig ud til at give et godt resultat. Storstrøms Amt har i de seneste år plejet nogle skovenge ved Flintinge Å og Hydeskov af hensyn til en af de sidste, kendte forekomster i amtet af engperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl. Bestandene kan næppe overleve på det nuværende niveau. De bør indgå i et overvågningsprogram, der kan bruges til vurdering af, om bestandene kan hjælpes på fode igen. For azurblå kalkløbers vedkommende drejer det sig om at undersøge mulighederne for en målrettet pleje, der vil tilgodese flere løbebillearter indenfor slægterne Ophonus og Harpalus, hvoraf nogle ikke er fundet i en del år i amtet. Arterne begunstiges af, at jorden udsættes for en form for mekanisk bearbejdning. Brakmarker og tilsvarende uudnyttede eller ekstensivt udnyttede arealer kan være gode levesteder, forudsat at områderne ikke er sprøjtet 6

11 Tabel 2. Målsætning for arter, der kan hjælpes med en hurtig indsats eller hvor insektbestemt pleje er igang. For arter, hvor kun overvågning umiddelbart er på tale, henvises til teksten. Oplysninger om arternes levevis kan hentes i artsafsnittet - se tabellens sidehenvisninger. med miljøgifte. Et plejeforsøg, hvor der eksperimenteres med jordbearbejdning på mindre områder af gangen, vil være meget nyttigt. I nærværende handlingsplan-periode vil det antagelig være muligt at igangsætte flere plejeprojekter end de ovenfor nævnte. Det vil ske som resultat af en målrettet overvågning, med udgangspunkt i følgende oversigt. 1 b. Overvågning af udvalgte arter Regelmæssigt tilsyn med bestande af sjældne insekter tjener to formål: 1) at konstatere om levevilkårene er så gode på en given lokalitet, at bestandene kan trives og 2) at vurdere om størrelsen af de ofte helt isolerede bestande er tilstrækkelige til at modstå udslettelse som følge af tilfældige hændelser henholdsvis at undgå degeneration og af den grund bestandenes uddøen. I det følgende er opregnet nogle rødlistede arter, som det vil være af stor værdi at få etableret regelmæssig overvågning af. Det er hovedsagelig arter, der lever i en sjælden naturtype, som allerede plejes, men hvor plejen ikke har udgangspunkt i insekternes levevilkår. Der vides ikke i dag tilstrækkeligt om, hvordan plejen influerer på de sjældne insektarter. Se artsafsnittet for nærmere omtale af arterne. 7

12 Højmose Helt unik er Østdanmarks største højmose, Holmegårds Mose, hvor Storstrøms Amt i samarbejde med lodsejeren gennem ca. 10 år har fjernet birkeopvækst og på den måde genskabt en del af den oprindelige højmoseflade. Plejen er udført primært for at bevare noget af den sjældne naturtype med dens helt specielle flora. Men knyttet til den åbne højmosevegetation lever en række insektarter, hvis status er dårligt kendt: moserandøje, bølleblåfugl, moseperlemorsommerfugl, lyng-penselspinder, mosebredtæge, højmosekvikløber, tormentil kuglebærerflue, mørk myresvirreflue og måske i særlig grad natsommerfuglene mose-harlekin, kobberbrun spinder, Amphipoea lucens og Mythimna turca. For flere af arterne er der tale om amtets eneste bestande. Overvågning af arterne vil kunne afdække, om naturplejen har gavnet arterne eller om problemet snarere er en lav vandstand. Billedet kompliceres af, at larven af kobberbrun spinder lever på krybpil og gråpil, og derfor kan skades ved systematisk rydning af disse planter. Endelig vil det være relevant at medtage skovperlemorsommerfugl i et overvågningsprogram, da den har måske sin bedste forekomst i amtet i de åbne partier i kanten af mosen. Fattigkær Lyng-penselspinder findes foruden i Holmegårds Mose også på Horreby Lyng, en tidligere højmose på Falster, som på grund af tørvegravning er ændret til i dag at bestå af en kombination af fattigkær og hede. Også på Horreby Lyng har amtet i nogle år bekæmpet tilgroning, i dette tilfælde v.h.a. fåregræsning. Knyttet til fattigkæret er foruden ovenstående også måleren Scopula corrivallaria, der her har sin eneste kendte danske forekomst. Naturkvaliteten på Horreby Lyng er afgørende for at beholde de nævnte arter. Det gælder først og fremmest mosens vandstand og vandkvalitet, men også f.eks. afgræsning, der helst skal opretholdes, men som bl.a. af hensyn til penselspinderen ikke bør foregå intensivt over et større areal. Hede Dagsommerfuglen argusblåfugl er i Storstrøms Amt med sikkerhed kun kendt fra Ulvshale Hede, hvor den formentlig trives godt p.g.a. græsning, der fornyer lyngen. Der savnes dog sikker viden om artens status her samt ved Bøtø, hvor den sidst blev registreret i Tofarvet hedeløber findes i amtet kun i Holmegårds Mose, hvor den lever i tør, hedeagtig vegetation. Overdrev Flere billearter har små isolerede bestande på overdrev eller overdrevslignende lokaliteter. Det gælder f.eks. lille overdrevsfaldbille på Høvblege og sortløber ved Boesdal på Stevns. For begge arter er der tale om de i dag eneste kendte danske forekomster. Overvågning vil kunne hjælpe til at bedømme arternes overlevelseschancer på længere sigt. Andre billearter på overdrevslokaliteter, hvor overvågning kan være relevant, er overdrevsløber, kort oval- 8

13 løber, slank kalkløber, klintoldenborre, sortkindet kejserrovbille og blå oliebille. Dette gælder også natsommerfuglen berberis-bladmåler, der i Danmark kun findes i overdrevsområder på Høje Møn. Andre naturtyper Følgende arter fra forskellige andre naturtyper kendes kun fra enkelte og dermed også sårbare forekomster i Storstrøms Amt: Dyndløber kendes nu kun fra én strandengslokalitet på Falster, uglen Phragmitiphila nexa fra én rigkærslokalitet ved Maribo-søerne og korsknappragtbille kendes i dag kun med sikkerhed fra Knuthenborg og én vejrabat på Midtlolland. Endelig skal nævnes dagsommerfuglen sort ildfugl, der forsvandt fra sin sidste danske lokalitet på Fyn i 1986, men i de senere år er genindvandret, idet den er fundet med små bestande i en skovrydning og på nogle brakmarker et par steder på Falster. Bestandsudviklingen bør følges, så det kan vurderes, om der kan tages hensyn til arten i områdernes naturforvaltning. 1 c. Lodsejerinformation Det er amtets erfaring fra adskillige års naturforvaltning, at lodsejerkontakten er afgørende for udfaldet af de gode intentioner i overvågnings- og plejeinitiativer. Der vil derfor blive lagt vægt på, at lodsejerne medinddrages på et meget tidligt tidspunkt, hvis der f.eks. gøres nyfund af sjældne insekter eller det vurderes, at en bestands overlevelse forudsætter aktiv indsats. 2) KORTLÆGNING Grundlaget for en målrettet indsats er naturligvis kendskab til arternes generelle situation i amtet, som det kan tilvejebringes af entomologer, såvel amatører som professionelle, og i en vis udstrækning af den brede naturinteresserede offentlighed. Det er håbet, at denne rødliste og hvad den afføder forvaltningsmæssigt kan være med til at stimulere interessen for insekter i en større kreds end de traditionelt ret få, der har beskæftiget sig med denne side af naturen. Som nævnt i indledningen modtager amtet gerne oplysninger om fund af sjældne insekter. På grundlag af nedennævnte oversigt vil Storstrøms Amt ud fra faglige og ressourcemæssige kriterier fastlægge et eftersøgningsprogram, der løbende kan justeres gennem den kommende 10 års periode. Amtet har p.t. ikke mulighed for at finansiere omfattende kortlægninger, men arbejdet for at bevare en mangfoldig insektfauna i Storstrøms Amt vil kunne effektiviseres meget, hvis den indsats, der fremover tager afsæt i handlingsplanen, koordineres med det udbredte registreringsarbejde, som amatør-entomologer foretager. Oversigten kan derfor også læses som en orientering til amatør-entomologer om, hvad man måske i særlig grad skal holde udkig efter. 9

14 Nedenstående oversigt (tabel 3) tager udgangspunkt i de arter, for hvilke vi i dag kun har kendskab til enkelte, isolerede bestande og hvor det kan være af stor betydning for artens overlevelse i amtet, hvis det lykkes at finde yderligere bestande. Derudover vil det også blive prioriteret at eftersøge arter, der ikke er set i amtet i flere år, men som måske stadig er her. Tæger Den nuværende viden om bred- og randtægers status i amtet er ikke tilstrækkelig detaljeret til, at der kan anvises konkrete og målrettede naturforvaltningsinitiativer. Det vil især være ønskeligt at få indsamlet mere viden om den nuværende udbredelse af arterne ildtæge og stregtæge, der begge er meget sjældne i landet som helhed, samt toplettet tornben og blå bredtæge, der er fundet for mange år siden i amtet, men måske er forsvundet herfra. De er generelt i tilbagegang herhjemme, men har endnu en del bestande uden for amtets grænser. Biller Hovedparten af de biller, som det vurderes at være vigtigst at få undersøgt udbredelsen af, er også aktuelle i overvågningssammenhæng. Udover disse kan nævnes de også på landsplan meget sjældne arter engoldenborre, der er knyttet til strandeng og ikke fundet siden 1960 samt klitguldbille, der muligvis stadig lever på diget udfor Bøtø Plantage. Sommerfugle For en lang række sommerfuglearter, særligt natsommerfugle, er det ønskeligt at få kortlagt arternes forekomst i amtet. For enkelte arter vil det være vigtigt at lede efter arten på andre lokaliteter end de kendte. Det gælder især natsværmerne kridtuglen, det gyldne c, sølv-hætteuglen og de to nellikeugler filigran nellikeugle og brun nellikeugle. For dagsommerfuglenes vedkommende vil det især være vigtigt at eftersøge guldhalen og slåensommerfuglen i amtet. Markperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl har utvivlsomt behov for pleje på flere lokaliteter, men i første omgang bør deres aktuelle udbredelse i amtet undersøges. Engperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl bør eftersøges i amtets nordligste del, hvor der antages endnu at kunne være bestande. Endelig bør sort ildfugl eftersøges på egnede lokaliteter. Svirrefluer For svirrefluernes vedkommende, som for tægerne, figurerer de rødlistede arter ikke særligt talrigt i handlingsplanen. Dette skyldes, at det er insektgrupper, der i øjeblikket ikke har faste inventører i amtet. I første omgang tages udgangspunktet derfor i nogle få nøglearter, der sammen med andre arter ved overvågning kan bruges som indikatorer på tilstanden i de allervigtigste naturområder. Det må i sammenhæng med handlingsplanens øvrige målsætninger undersøges, om det er muligt generelt at få opdateret og udvidet kendskabet til svirrefluernes status i amtet. 10

15 Tabel 3. Oversigt over meget sårbare rødlistearter, hvis aktuelle udbredelse ønskes undersøgt. Nogle af dem må forventes at være uddøde i Storstrøms Amt. For nærmere oplysninger om arterne - se tabellens sidehenvisninger. 3) INFORMATION Betingelsen for en mangfoldig insektfauna er en varieret udnyttelse af kulturlandskabet. De eksisterende tilskudsordninger for miljøvenligt jordbrug (MVJ), som er reserveret arealer i de udpegede SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder), er gode incitamenter for landmænd til at opretholde en varieret naturforvaltning. Dette afsnit redegør for, hvorledes de gældende MVJordninger kan komme insekterne til gode og giver desuden eksempler på, at mere hensyntagen til insekterne også blot kan være et spørgsmål om oplysning, formidling af eksisterende viden. I mange tilfælde kan den måde natur og landskab forvaltes på nemlig ændres i mere insektvenlig retning uden omkostninger. De sammenhænge og synspunkter, der gøres gældende, vil amtet de kommende år søge at formidle til borgere og myndigheder som led i handlingsplanen. 11

16 Markskel Grøftekanter, markskel o.a. udyrkede arealer, er vigtige for insekternes spredningsmuligheder. I amtet findes specielt nogle natsværmere, hætteugler, som lever disse steder på planter som f.eks. bynke og kongelys. Grøftekanter og markrabatter er som levested for disse arter (jfr. også korsknappragtbille s. 50) truet af tre ting: oppløjning, sprøjtning og tidlig slåning. Der er tale om en naturtype, som ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, hvortil kommer at den meget intensive udnyttelse af jorden, måske særligt på Lolland og Falster, gør rabatterne stadigt færre og smallere. Landmænd, der ønsker at tage hensyn til naturen i markskellene, kan i de udpegede områder udnytte MVJ-ordningerne sprøjtefri randzoner, der sikrer giftfri bræmmer på 12 m langs vandløb, hegn diger etc. og dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler, der omfatter en ejendoms samlede areal indenfor det udpegede område. Mange kommuner har i de senere år udskudt slåning af vejrabatter til hen på eftersommeren af hensyn til floraen. Muligvis på grund af den udstrakte dyrkning af frøgræs har der dog også været en tendens til, at myndigheder og lodsejere slår rabatterne hyppigere end tidligere. Hvor tidlig slåning ikke er uomgængelig, bør det være muligt at vente med arbejdet til insektlarverne har nået at forpuppe sig, helst til efter 1. oktober. Iøvrigt bør altid anvendes fingerklipning, eller skiveslåning og ikke slagleklipning, der knuser det afslåede materiale. Levende hegn Levende hegn med løvtræer, som fx landevejspopler og slåenhegn, er levested for flere natsommerfugle. Specielt kan nævnes pileboreren, som trives bedst i hegn af pil og poppel, hvor larven lever i stammen af træerne. En anden art er ringspinderen, der er knyttet til slåen, tjørn o.lign., men som sandsynligvis ikke yngler i Danmark i øjeblikket. Levende hegn giver landskabet karakter og huser en varieret insektfauna, der kan modvirke skadedyrsangreb på markerne, men de kan altså også være hjemsted for sjældne arter. Også i dette tilfælde er vinddrift af sprøjtemidler et stort problem. Ved nyplantning af læhegn anbefaler amtet brug af hjemmehørende træer og buske, der har en større tilknyttet insektfauna. Arter som landevejspoppel og hvidpil kan dog være interessante også af kulturhistoriske grunde. Brakmarker Sandede, udyrkede jorder er kendt som levested for adskillige løbebillearter, der nu tilsyneladende er forsvundet fra Storstrøms Amt, men også for mange nu sjældne arter. Det afgørende er, at der findes åbne, blottede partier på jorden, og nyligt braklagte marker er derfor gode insektbiotoper, ydermere fordi der ikke må sprøjtes. Ved langvarig braklægning kunne regelmæssig harvning være måden at vedligeholde biotopen (samtidig med bekæmpelse af 12

17 ukrudt), men desværre tillader de nugældende hektarstøtteregler ikke mekanisk jordbearbejdning. Bedst set i dette perspektiv er kortere brakperioder, hvor nærliggende arealer arealer afløser hinanden ved udtagningen. Grusgrave De kunstigt opståede levesteder, som grusgrave og andre råstofgrave udgør, fungerer som tilflugtssted for mange insektarter, som ellers er knyttet til kystskrænter og sydvendte overdrev. Tilgroning mange steder af det gamle græsningsland har gjort levestederne køligere og udkonkurreret det tidligere urtesamfund. Alle fire insektgrupper i rødlisten har repræsentanter, der koloniserer grusgravningsområder. Køllesværmere, hætteugler og adskillige løbebiller kan nævnes som eksempel. Det bør indgå i retableringsplanen for grusgravningsområder, at større soleksponerede partier, særligt syd- og vestvendte skråninger, bør vedligeholdes som lysåbne biotoper. Diger Digerne på Lollands sydkyst og Falsters østkyst slås regelmæssigt som et led i vedligeholdelsen og fremtræder derved som overdrevsagtige levesteder for bl.a. mange varmekrævende dag- og natsommerfugle. Desværre harmonerer slættidspunkt og -måde ikke med insekternes levevis og digernes værdi som insektlevested er dermed ikke optimal. Slåningen er således formentlig årsag til at dagsommerfuglen okkergul pletvinge forsvandt fra diget ved Vindeholme som det sidste sted i amtet. Den rigtige drift udfra hensyn til insekterne er brug af fingerklipper og at slættet bliver udsat, gerne til omkring 1. oktober. Vedvarende afgræssede arealer Det er påfaldende, hvor stor tilbagegangen har været for biller, der er afhængige af husdyrs, især køers, efterladenskaber. Kokasser er levested for mange torbister, der udnytter gødningen som føde, men også for flere arter af rovbiller, der holder til ved kokasserne, fordi de lever af fluer og andre insekter, der udvikles i gødningen. Flere af disse arter er uddøde i amtet, således månetorbist og stor møggraver, begge med forkærlighed for kogødning, samt trehornet skarnbasse knyttet til fåregødning i hedenatur. De to store rovbiller kejserrovbille og humlerovbille, der jager bytte ved og i kokasser, synes ligeledes at være forsvundet. De bedste betingelser for denne gødningsafhængige billefauna er varme, især sydvendte overdrev på sandet eller sandblandet jordbund. Det, man kan gøre i forvaltningsøjemed, er at tilstræbe, at græsningen foregår kontinuert på lokaliteterne, så der til stadighed er gødning til rådighed for billerne. 13

18 Moser og fugtige enge I moser og enge lever en del interessante biller og sommerfugle, der er i tilbagegang. Det gælder fx den fascinerende sankthansorm, der trods navnet er en bille og de sjældne bladbiller tiplettet faldbille og hasselfaldbille. Løbebillen kornløber er knyttet til engbund og er atypisk for løbebiller ved at være planteæder. Den er senest fundet 2 gange med 25 års mellemrum på Vordingborgegnen. Blandt sommerfuglene kan især nævnes dværgmåleren Eupithecia valerianata som lever på baldrian og den lille ugle Panemeria tenebrata som lever på hønsetarm. Begge arter forsvinder i takt med engenes tilgroning. Generel hensyntagen til insektlivet og i særdeleshed truede arter som disse kan bestå i at opretholde eller genoptage drift af arealerne i form af græsning eller høslæt. Relevant i denne sammenhæng er MVJ-ordningen Pleje af naturarealer. Som beskrevet i det følgende afsnit om insekter og naturpleje er det vigtigt, at græsning på naturarealer kun er ekstensiv. Det optimale græsningstryk varierer fra år til år afhængigt af klima og størrelsen af græsningsbiomassen. Sprøjtefri zoner omkring enge og moser vil generelt være yderst værdifulde. Strandenge På strandenge med nogen tidevandspåvirkning lever løbebillen stor tunnelløber sammen med rovbiller af slægten Bledius, således B. limicola, som er byttedyr for tunnelløberen. Arterne lever på åbne, mere eller mindre plantebare strandenge, gerne hvor der er spredt vegetation af kveller og andre saltplanter, og hvor de jævnligt overskylles af tidevandet. Metalgrøn bredløber har altid været knyttet til den sydøstlige del af landet, men er i løbet af dette århundrede gået voldsomt tilbage og er muligvis uddød. Her menes andre faktorer, måske klimaændringer at spille ind. Gror strandengen til i høj, tæt rørsumpvegetation, forsvinder billerne. Eutrofiering er en anden alvorlig trussel. Inddigning, dræning og opdyrkning af gamle værdifulde strandengsområder, f.eks. på Lolland, har givetvis også været en stærkt medvirkende faktor. Naturforvaltningsmæssigt er det muligt at hjælpe arterne ved at sikre afgræsning helt ud i tidevandszonen og derved modvirke tilgroning. Samtidig er det af hensyn til flere arter vigtigt at afgræsningen på strandenge ikke bliver meget intensiv. 14

19 INSEKTER OG NATURPLEJE I dette afsnit beskrives et stort insektbevarings-projekt i amtet og der fremsættes nogle generelle betragtninger om, hvad der karakteriserer insektvenlig naturpleje. Afsnittet kan også læses som uddybning af nogle af punkterne i handlingsplanen. Insektbestemt pleje på Høvblege Som nævnt i handlingsplanen har naturpleje af hensyn til sjældne insekter hidtil været en sjælden foreteelse. En markant undtagelse er plejen af det blomsterrige og kalkprægede overdrev Høvblege på Høje Møn, som skal omtales nærmere her. I 1991 iværksatte Jørn Bittcher og Per Stadel Nielsen en overvågning og et studium af sortplettet blåfugl, først og fremmest som en konsekvens af artens voldsomme tilbagegang i Danmark. I undersøgelserne blev timian-køllesværmer, der har sit sidste kendte danske levested i bakkerne, også inddraget. I 1994 købte staten både bakkerne og tilliggende arealer, som dermed blev overdraget til Statsskovvæsenet som forvalter. For at varetage de mange naturinteresser bedst muligt, blev der nedsat et udvalg af eksperter indenfor de relevante områder, og en plejeplan blev udarbejdet. Målet med plejen var, og er, at bevare og helst øge de åbne, blomsterrige arealer og dermed medvirke til at sikre de sjældne planter og dyr. Da der er en kraftig opvækst af forskellige buske og træer, og i visse partier en meget kraftigt udviklet staudevegetation, var det nødvendigt med en kraftig indsats. På grund af insekterne, der for mange arters vedkommende lever i og på planterne, og på grund af risikoen for voldsomt at forrykke balancen mellem at holde arealet åbent med solbeskinnet jord og at undgå tilgroning, var det ikke muligt at benytte græsning som plejemetode. Derimod valgtes det noget utraditionelle og arbejdskrævende høslet med sammenrivning af såvel afslået vegetation som det tykke mos- og førnelag i bunden. Høslettet blev praktiseret ved at skovvæsenets folk afslog et areal på ca. 50 x 75m med kratrydder henholdsvis forår og efterår, hvor skaden ved færdsel m.v. ville være mindst. Efter afslåning arrangeredes en publikumsdag, hvor deltagerne hjalp med sammenrivningen og til gengæld blev vist rundt i området og fik fortalt om dets enestående natur. Dette arrangement løb af stablen 8 gange til det meste af området var bearbejdet. Siden har skovvæsenet ryddet yderligere træer og buske samt foretaget slåning. Virkningen af bearbejdningen var visse steder meget markant, et forår var det således vanskeligt at færdes på arealet på grund af utallige fremspirende orkideer. Senere er der foretaget indhegning af den nordligste del af bakkerne, Høvblegedal, og der har her været en meget let vintergræsning. Også 15

20 denne behandlig har haft en dramatisk virkning. Den ellers meterhøje og tætte vegetation er forvandlet til en lav og solåben biotopstype, hvor bl.a. sortplettet blåfugls værtsmyre har etableret sig og dermed givet blåfuglen forøgede ynglemuligheder. Den tidligere opdyrkede mark nedenfor bakkerne, blev de første år dyrket med hvede uden gødskning og sprøjtning for at udpine jorden, og marken er siden braklagt i forventning om, at den naturlige vegetation vil indfinde sig. Denne forventning er allerede i årene 1998 og 1999 ved at blive indfriet, idet mange af de sjældnere vilde planter er ved at indvandre. Plejen har betydet, at især sortplettet blåfugl har fået en betydeligt større bestand og et betydeligt større egnet yngleomåde. Bestanden voksede fra groft skønnet individer pr. sæson i årene til individer pr. sæson i 1998 og Der er således begrundet håb om, at arten kan klare sig i fremtiden. Også timian-køllesværmeren har fået bedre forhold, om end dens bestandsstørrelse er langt mere svingende på grund af af andre faktorer som klima og snyltere. Almindelig naturpleje Naturpleje af hensyn til fx planter er udført talrige steder i Storstrøms Amt. Selvom plejen ikke tager sigte direkte på insekter, har disse ofte også gavn af indsatsen, specielt i områder der ellers var vokset til eller på vej til tilgroning. Et par lokaliteter skal omtales. Jydelejet på Møns Klint var tidligere en lokalitet for talrige sjældne planter og insekter, men området blev i 1960 erne og 70 erne både gødet og tilsået med græs og kløver, samtidig med at der skete en voldsom tilvoksning med træer, specielt ahorn, ask og hassel. Med denne voldsomme forandring forsvandt stort set alle de interessante arter, således både sortplettet blåfugl og timian-køllesværmer. Siden statens overtagelse af klinteområdet, herunder Jydelejet, er der sat store ressourcer af til genskabelse af Jydelejets tidligere overdrev, og området er nu godt på vej tilbage til den tidligere skønhed. Om de sjældne arter så vil geninvandre er et andet spørgsmål. Mange af insekterne er ikke særligt mobile, eller de er meget stedbundne, så det vil vare utallige år, før det tabte er genvundet. Ulvshaleskoven på Nordmøn er udlagt til naturskov og her vil kun de fremmede nåletræer blive fjernet efterhånden. Skoven, som i øvrigt er relativt ung, huser mange fine og sjældne insekter, og med status som naturskov skal insekterne nok få det bedre. Engarealerne på øst- og vestsiden af Ulvshale plejes med kreaturgræsning, men specielt på østsiden har græsningen været meget hård, og de fleste af insekterne på engarealet er af denne grund gået stærkt tilbage. Derimod trives de samme arter fint på Ulvshales vestside, hvor græsningen er begrænset og meget mere ekstensiv. 16

21 Lavt græsningstryk Megen naturpleje udføres ved at lade et område afgræsse. Græsningens omfang lader man gerne afhænge af hvilke plantesamfund, der findes på stedet, idet en del planter kræver et ret højt græsningstryk for at trives optimalt. De insekter, der lever i lysåbne halvkultursamfund som heder, overdrev og enge, er naturligvis også afhængige af, at biotoperne forbliver åbne og ikke gror til i krat for siden at springe i skov. Men der er meget stor forskel på, hvad forskellige insektarter kræver m.h.t. græsningstryk. Et lavt græsningstryk er af vital betydning for mange insekter. Dagsommerfugle er ofte afhængige af, at der er en rigtblomstrende urteflora, som de kan søge nektar i. Et højt græsningstryk vil virke begrænsende på antallet af blomstrende skud - omend ikke nødvendigvis på antallet af planteindivider - og vil derfor have en negativ effekt på sommerfuglefaunaen. Også blandt biller findes mange arter, der søger til blomster; nogle lever af nektar, andre af pollen, og atter andre er rovdyr, der lever af andre insekter, som fouragerer i blomsterne. For sådanne arter vil en reduktion i mængden af blomstrende planter på en biotop have mærkbar negativ effekt. Mange arter blandt snudebiller lægger æg i blomster, og larverne udvikles i frugterne. Hvis blomstring og dermed frugtsætning hindres eller reduceres stærkt, vil det gå hårdt ud over de pågældende arter. I Høstemark Skov ved Lille Vildmose, hvor græsningen stort set hindrer gyvelen i at blomstre og sætte frugt, er således ingen af de snudebillearter, der ellers er typiske for gyvel, fundet. Blandt blad- og snudebiller, der tilsammen udgør en meget stor gruppe af biller (ca. 900 arter), findes adskillige monofage arter - altså arter der kun kan leve på én bestemt planteart. Andre er knap så kræsne, men kan fx leve på flere arter inden for samme slægt. Nogle arter udnytter planternes blomster og frugter, andre lever af blade eller stængler. Ofte lever larverne underjordisk, på planternes rødder, mens de voksne biller udnytter de overjordiske dele af planten. På nogle strandenge på Østlolland lever bladbillen stor alantskjoldbille; dens værtsplante er her soløjealant. Det er klart, at en stærk reduktion af bestanden af soløjealant vil kunne blive katastrofal for bladbillen, der ikke har alternative værtsplanter at søge over på. Hvis græsningstrykket bliver højt - måske for at tilgodese en lyskrævende flora - vil det kunne føre til en så kraftig decimering af bestanden af alantskjoldbiller, at arten trues. Og da de nævnte strandenge tilsyneladende i dag er det eneste sted, hvor billen forekommer her i landet, kan resultatet blive, at vores fauna bliver en art fattigere. Her er det derfor vigtigt, at en naturpleje tilrettelægges, så der tages hensyn til den store forskellighed, der er m.h.t. levende organismers biologi og økologi. 17

22 Biller på bar jord Mens mange af de biller, der lever på urter, trives bedst hvor græsningen foregår ekstensivt, er der andre, der kræver en lav, åben vegetation med partier med nøgen jord imellem planterne. Mange løbebiller er således især knyttet til en jordbund, der er løs, med sprækker og knolde, der giver gode gemmesteder og æglægningsmuligheder. For sådanne arter er en form for jordbearbejdning at foretrække - brakmarker, der har ligget udyrket hen i et eller flere år er i virkeligheden de bedste levesteder for sådanne arter, men naturligvis ikke, hvis markerne forinden har været dyrket med brug af insekticider. Som alternativ kunne man måske foretage en harvning eller tilsvarende behandling langs kanten af overdrev. Det er påfaldende at mange af de arter, der i dag er akut truede eller forsvundne i amtet, er arter, der netop lever på sandede marker, fx bred sandløber og kæmpesandløber. Overdrev med vedvarende græsning Græssede overdrev er levested for mange gødningsædende torbister. I gamle dage kunne månetorbist og trehornet skarnbasse findes i Storstrøms Amt, sammen med en lang række andre arter fra varme tørre overdrev med vedvarende græsning. I dag er en stor del af disse arter forsvundet eller stærkt truede. Vedvarende græsning på især sydvendte bakkede overdrev kan måske føre til en genindvandring af nogle af disse arter, samtidig med at græsningen skaber livsbetingelser for andre varmekrævende og solelskende biller. Lille korsløber 18

23 RØDLISTEDE OG GULLISTEDE INSEKTER I DET ÅBNE LAND, STORSTRØMS AMT 2000 Denne amtslige rød- og gulliste er en regional bearbejdning af udvalgte insektgrupper fra Rødliste 1997 og Gulliste For sammenligningens skyld er for hver art anført såvel den nationale som den amtslige status. Der er kun undtagelsesvis medtaget arter i den regionale rødliste, som ikke er med i den nationale. Rødlistekategorierne Ex, E, V, og R kan umiddelbart sammenlignes med tilsvarende udenlandske opgørelser, mens gullistekategorierne X og A kun figurerer i danske lister. Hvor en rødlistet art har kunnet betegnes som A: særligt ansvars-krævende er dette påført rødlisten og arten er ikke gentaget i gullisten. Ingen art figurerer derfor mere end én gang i listerne. Tabel 4. Rødlistede og gullistede bred- og randtæger, biller, sommerfugle samt svirrefluer i Storstrøms Amt. Arterne er anført efter den amtslige rødlistekategori og indenfor disse alfabetisk efter navn. Rødlistekategorier: Gullistekategorier: Ex: Forsvundet (Extinct) Fundet efter 1850, men formodes nu at være uddød. E: Akut truet (Endangered) I fare for at uddø i nær fremtid. V: Sårbar (Vulnerable) I fare for at blive akut truet p.g.a. lille bestand og/eller hastig bestandsreduktion. X: Opmærksomhedskrævende Arter med stærk negativ bestandsudvikling, som risikerer at blive rødlistede i nær fremtid. A: Særligt ansvarskrævende Arter, hvor amtet eller landet rummer så stor en del af den samlede artsbestand, at det medfører et særligt ansvar for artens beskyttelse. R: Sjælden (Rare) Så sjælden, at arten er følsom for tilfældige påvirkninger. - : Ikke på den nationale rødliste 19

24 RØDLISTEDE ARTER ART STATUS STATUS I AMTET I DANMARK Bred- og randtæger Blå bredtæge Ex V Stregtæge Ex, A V, A Toplettet tornben Ex V Ildtæge E, A V Græsskjoldtæge V, A R Mosebredtæge V X Mosekanttæge V X Stor sandtæge V V Enebærbredtæge R - Langtandet randtæge R R Lille bispetæge R - Biller Bred sandløber Ex V Caccobius schreberi Ex Ex Fireplettet møgbille Ex E Humlerovbille Ex V Kejserrovbille Ex V Kæmpe sandløber Ex V Metalgrøn bredløber Ex E Månetorbist Ex E Opatrum riparium Ex Ex Schiødtes muldvarpebille Ex, A Ex, A Stor møggraver Ex E Trehornet skarnbasse Ex V Aphodius coenosus E V Aphodius subterraneus E V Azurblå kalkløber E, A E Bledius limicola E X Engoldenborre E V Gaffelsnudebille E, A V Glat markløber E E Grålig markløber E E Hylobius transversovittatus E E Klitguldbille E, A R Kornløber E, A E 20

25 Korsknappragtbille E, A R Kort ovalløber E, A E Korthalset oliebille E V Lille langben E E Lille overdrevsfaldbille E, A E Overdrevsløber E E Sortkindet kejserrovbille E V Sortløber E, A E Stor alantskjoldbille E, A V Stor tunnelløber E V Tvestribet faldbille E, A V Agonum hypocrita V, A (V)* Aphodius porcus V X Apion flavimanum V X Blå oliebille V V Dyndløber V X Gulplettet gulerodssnudebille V V Hasselfaldbille V V Hvælvet løber V X Højmose kvikløber V V Klintoldenborre V, A R Moseblødbille V X Myllaena masoni V, A V Orangebrystet solbille V X Rødvinget moseskovsmælder V V Sankthansorm V X Slank kalkløber V, A V Snegleblødvinge V X Tiplettet faldbille V X Tofarvet hedeløber V V Tyklårssolbille V X Lille korsløber R X *) Arten først fundet her i landet efter udgivelsen af Rødliste 97. Natsommerfugle Acronicta euphorbiae Ex V Canephora hirsuta Ex V Gul stenugle Ex R Hvid pukkelmåler Ex Ex Kappeugle Ex V Lille køllesværmer Ex V Lygephila viciae Ex Ex Polypogon tentacularia Ex Ex Poppel-dagugle Ex X Ringspinder Ex E Smalrandet humlebisværmer Ex E Xestia ditrapezium Ex Ex 21

26 Brun nellikeugle E V Det gyldne c E V Filigran nellikeugle E V Kobberbrun spinder E, A E Berberis-bladmåler V, A V Cryphia domestica V V Eupithecia selinata V, A R Eupithecia virgaureata V, A R Femplettet køllesværmer V X Frøstjerne-bladmåler V, A V Grøn køllesværmer V X Kridtugle V, A V, A Panemeria tenebrata V V Scopula corrivalaria V, A V Sortgrå sækspinder V R Syreugle V V Timian-køllesværmer V, A R Amphipoea lucens R, A R Asthena anseraria R, A V Bembecia ichneumoniformis R V Birke-bladmåler R V Carsia sororiata R V Coenobia rufa R V Colobochyla salicalis R, A R Cyclophora porata R R Cyclophora quercimontaria R R Dværgspinder R R Epirrhoe galiata R R Eublemma minutata R V Eupithecia sinuosaria R R Hyppa rectilinea R V Idaea subsericeata R X Kongelys-hætteugle R, A X Lyng-penselspinder R, A - Melanthia procellata R V Mose-harlekin R X Paracolax tristalis R Ex Phragmatiphila nexa R, A R, A Pyntelig løvmåler R X Rørborer R, A R Scopula nigropunctata R, A R Scopula marginepunctata R R Seksplettet køllesværmer R X Stribet målerugle R R Sølv-hætteugle R X Trichiura crataegi R X Østlig-hætteugle R X, A 22

27 Dagsommerfugle Engblåfugl Ex V Gråbåndet bredpande Ex V Hedepletvinge Ex E Herorandøje Ex Ex Kommabredpande Ex V Mørk pletvinge Ex Ex Okkergul pletvinge Ex V Stor ildfugl Ex Ex Svalehale Ex Ex Terningsommerfugl Ex Ex Engperlemorsommerfugl E V Guldhale E V Slåensommerfugl E E Sortplettet blåfugl E E Violetrandet ildfugl E V Argusblåfugl V V Bølleblåfugl V V Markperlemorsommerfugl V V Moseperlemorsommerfugl V V Moserandøje V V Skovperlemorsommerfugl V V Sort ildfugl R* Ex * artens aktuelle status usikker Svirrefluer Brun bjørnesvirreflue Ex V Hvepsetalje svirreflue Ex V Bremse-dyndflue E V Grøn buesvirreflue E V Kalk-myresvirreflue E E Mose-myresvirreflue E V Sen damsvirreflue E R Kogleaks-damsvirreflue V V Mørk myresvirreflue V V Tormentil-kuglebærerflue V R Bleg bredfodsflue R R Broget metalsvirreflue R R Hede mosesvirreflue R R Hundehoved-urtesvirreflue R R Kyst-bredfodsflue R R Plettet køllesvirreflue R R 23

28 Ruderat-kuglebærerflue R R Sløret bredfodsflue R R Smuk løgsvirreflue R R Strand-kuglebærerflue R R Sydlig dyndflue R R Tidlig ornamentsvirreflue R R Verralls hvepsesvirreflue R R Vingeplet mosesvirreflue R R 24

29 GULLISTEDE ARTER ART STATUS STATUS I AMTET I DANMARK Bred- og randtæger Starskjoldtæge X X Biller Kompostmøgbille X V Sort oliebille X X Natsommerfugle Anticollix sparsata X X Baldrian dværgmåler X V Bredrandet humlebisværmer X X Chortodes extrema X, A A, (V) Diarsia dahlii X R Diarsia florida X X Eilema pygmaeola X, A R Elaphria venustula X R Eupithecia pygmaeata X V Malurt-hætteugle X, A X Mythimna litoralis X A Mythimna turca X R Navr-bæltemåler X R Pelosia obtusa X R Perizoma bifaciata X X Pileborer X X Polymixis polymita X X Rødbæltet bladmåler X R Sedina buettneri X R Simyra albovenosa X R Violet løvmåler X X Vrietornmåler X X Chortodes brevilinea A A, (R) Chortodes elymi A A 25

30 Sankthansorm hun nat. stør.: Sankthansorm han nat. stør.: 26

31 ARTSOVERSIGT Hvordan kender man et insekt? Insekterne udgør den største af alle dyregrupper. Alene i Danmark lever hen mod arter - det præcise tal kendes ikke, da mange grupper endnu er meget lidt udforskede. Fælles for insekterne er at deres krop er delt op i et hoved, en forkrop og en bagkrop. Hovedet bærer et par følehorn (antenner) og er forsynet med et par sammensatte øjne. Forkroppen består af 3 led, der hvert er udstyret med et par ben. 2. og 3. brystled er endvidere udstyret med hvert et par vinger, der kan være meget forskelligt udformede - hos fluer og andre tovingede er det bageste par vinger eksempelvis reduceret til et par svingkøller. Bagkroppen er, når der ses bort fra nogle få grupper af meget primitive insekter, uden ben eller vedhæng. Den indeholder en række af insektets vitale organer som fordøjelseskanal og kønsorganer. Udviklingen hos insekterne fra æg til voksent insekt foregår meget forskelligt inden for de enkelte insektgrupper (ordener). I alle tilfælde forløber den gennem en række stadier, hvorimellem insektet skifter hud indtil voksenstadiet er nået. Hos tæger, græshopper m.fl. er der tale om en såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor allerede det spæde insekt (nymfen) ligner den voksne temmelig meget - dog har det ingen vinger - og hvor der ikke er indskudt noget puppestadium mellem nymfe- og voksenstadiet. Hos sommerfugle, biller, fluer, bier og hvepse m.fl. er det spæde insekt en larve, helt forskellig fra den voksne. Mellem det sidste larvestadium og voksenstadiet er der indskudt et mere eller mindre ubevægeligt puppestadium. Hos disse insektgrupper er der således tale om en fuldstændig forvandling under udviklingen fra ungt til voksent insekt. Beskrivelse af udvalgte arter I det følgende præsenteres hovedparten af de rødlistede insekter, kun for billernes vedkommende er antallet så stort, at en god del af rødlistearterne ikke er beskrevet nærmere. I alt 87 arter er behandlet udførligt i teksten: 6 arter af tæger, 25 biller, 18 natsommerfugle, 14 dagsommerfugle og 24 svirrefluer. Disse er beskrevet m.h.t. udseende, biotopskrav, levevis, forekomst i amtet og i Danmark, trusler mod arten og angivelse af mulige bevaringsinitiativer. Sidstnævnte vil blive forsøgt realiseret i det omfang, det er anført i handlingsplanen. Derudover kan yderligere initiativer komme på tale, de er blot ikke fastlagt endnu. Som beskrevet i indledningen har kriterierne for udvælgelsen af de væsentligere arter, der er behandlet udførligt og som vejer tungest i forvaltningsmæssig sammenhæng, været: 1) størrelse eller andre iøjnefaldende karakterer, 2) en spændende biologi og 3) kendskab til arternes levevis og konkrete trusler, der betyder, at der kan anvises handlemuligheder for at hjælpe arten. 27

32 I alt 109 arter er behandlet mere summarisk, d.v.s. hovedsagelig ved en kort gennemgang af deres nuværende status. Det drejer sig om 6 arter af tæger, 31 biller, 65 natsommerfugle og 8 dagsommerfugle. Flere af disse indgår dog også i handlingsplanen. I alt 278 arter af biller er ikke omtalt i følgende artsoversigt, men at finde i appendix s.133 De i denne sammenhæng mindre væsentlige arter kan få forvaltningsmæssig betydning f.eks. på den måde at antallet af rødlistearter for en given lokalitet i sig selv kan være udslaggivende for en forvaltningsmæssig disposition. Forskellig disposition Artsoversigten er for sommerfuglenes og svirrefluernes vedkommende bygget op som rødlisten, d.v.s. arterne beskrives i samme rækkefølge, som de er anført i rødlisten, nemlig i alfabetisk rækkefølge indenfor hver rødlistekategori. For tæger og biller er valgt en gennemgang med udgangspunkt i arternes systematik, men opbygget således, at arterne indenfor hver familie (løbebiller, rovbiller etc.) er grupperet efter hvilken naturtype, de fortrinsvis findes i. I enkelte tilfælde er grupperingen på familier fraveget, hvis arter af forskellig familie er knyttet tæt sammen økologisk. Brugen af rødlisten må afgøre hvilken dispositionsmåde, der er bedst. Udbredelseskort De udførligt behandlede arters forekomst i nyere tid er vist på ledsagende udbredelseskort. Kortene illustrerer fund over et lidt forskelligt åremål fra gruppe til gruppe. I indledningen til afsnittet for hver artsgruppe er der anbragt en signaturforklaring til udbredelseskortene. 28