Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima"

Transkript

1 Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag AMAP IASC IASSA IPY WCRP-CliC ISBN: Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)

2 Denne publikation skal refereres således: AMAP, Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima. Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag. Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Oslo. 22 pp. ISBN Arctic Monitoring and Assessment Programme, 2009 Udgivet af Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), P.O. Box 8100 Dep., N-0032 Oslo, Norway (www.amap.no) Kan bestilles hos AMAP Secretariat, P.O. Box 8100 Dep., N-0032 Oslo, Norway Denne publikation kan også hentes gratis i PDF format på AMAP takker forfatterne til den videnskabelige rapport The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate: Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) 2009: D. Dahl-Jensen, J. Bamber, C.E. Bøggild, E. Buch, J.H. Christensen, K. Dethloff, M. Fahnestock, S. Marshall, M. Rosing, K. Steffen, R. Thomas, M. Truffer, M. van den Broeke and C.J. van der Veen. Produktion: Carolyn Symon Simon Wilson Henning Thing Grafisk arbejde: Narayana Press Foto på for- og bagside: Henrik Egede Lassen/Alpha Film Grus, sand og organiske partikler på isoverfladen øger afsmeltningen i Indlandsisens kantzone. Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling, DK-8300 Odder, Denmark (www.narayanapress.dk); a Swan-labelled printing company, Kildeoversigt for det grafiske materiale, som benyttes i denne publikation, kan ses i den videnskabelige rapport. Indehavere af rettigheder til fotografisk materiale i denne publikation er følgende: Bryan & Cherry Alexander/ArcticPhoto (www.arcticphotos.com) pages 6, 13, 15, 18, 21 and 22. Dana Caccamise, Ohio State University page 9 Carsten Egevang/ARC-PIC (www.arc-pic.com) pages 16, 20, 21. Ian Joughin/Mark Fahnestock, University of Washington/APL page 8. Rene Forsberg/DTU Space (National Space Institute, Denmark) page 6. Henrik Egede Lassen/Alpha Film (www.alphafilm.dk) cover photo. NEEM ice core drilling project (www.neem.ku.dk) page 3. Ivars Silis page 19. Tommy Hatting Sørensen page 19. Konrad Steffen/CIRES, University of Colorado (http://cires.colorado.edu/steffen/) pages 5, 6, 7, 9 and 21. Henning Thing/Things Unlimited pages 1 and 6. Carsten Egestal Thuesen/GEUS page 2

3 Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag 80490_Layman_r4.indd :35:36

4 Forord Denne publikation er et sammendrag af de videnskabelige resultater fra første del af arbejdet med Grønlands Indlandsis. Det udgør en del af Arktisk Råds kryosfære-projekt Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA). Denne populærvidenskabelige version af den omfattende, strengt videnskabelige rapport med titlen The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate: Snow,Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) Dette projekt blev igangsat af Arktisk Råd i april 2008 som en opfølgning på Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), der udkom i Dets formål er at vurdere den nuværende videnskabelige viden om ændringer i den frosne del af Arktis, den arktiske kryosfære, herunder de påvirkninger skabt af kryosfæreændringer som kan have vidtrækkende følger både i Arktis og i resten af verden. SWIPA bliver koordineret af Arktisk Råds Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) i samarbejde med International Arctic Science Committee (IASC), International Arctic Social Sciences Association (IASSA), Det Internationale Polarår og WCRP-Climate and Cryosphere (CliC) (yderligere oplysninger kan læses på swipa). Arbejdet med SWIPA-komponenten om Grønlands Indlandsis ledes af Danmark. Den nærværende publikation er tilgængelig i dansk, fransk, grønlandsk, kinesisk og russisk oversættelse af den engelske udgave, som er den officielle version. Publikationerne om Grønlands Indlandsis og andre SWIPAprodukter præsenteres på FNs klimatopmøde COP15 i København i december Resultaterne fra SWIPA-projektet vil også blive overdraget til FNs Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) for at blive anvendt i kommende IPCC vurderingsrapporter. AMAP ønsker at takke alle videnskabelige eksperter, der har bidraget til denne rapport. En oversigt med navnene på forfattere og bidragydere til den videnskabelige baggrundsrapport kan ses i kolofonen i nærværende publikation. En særlig tak til Carolyn Symon for arbejdet med at omskrive den videnskabelige tekst til dette sammendrag og en tak til Danmark for at stå i spidsen for denne del af SWIPA. Opbakningen fra de arktiske lande er helt afgørende for at sikre SWIPAs succes og for AMAPs arbejde generelt. Desuden havde SWIPA-arbejdet om Grønlands Indlandsis ikke kunnet gennemføres uden den ydede økonomiske støtte fra Canada, Danmark, Norge og Nordisk Ministerråd. Kommende SWIPA-publikationer vil omfatte en ajourføring af viden og resultater om Grønlands Indlandsis, i særlig grad gælder dette for de mulige påvirkninger af økosystemer og mennesker. Disse potentielle påvirkninger skal behandles i sammenhæng med de kombinerede effekter af ændringerne i alle komponenter af kryosfæren; herved vil de blive en del af SWIPAs integrerede tilstandsvurdering.

5 Indlandsisen et arktisk ikon Grønlands Indlandsis rummer den største mængde frosset ferskvand på den nordlige halvkugle. I alt indeholder den omkring 3 millioner km 3. Hvis den skulle smelte fuldstændig, ville dette kolossale massiv af sne og is få det globale havniveau til at stige med op til 7 meter. Indlandsisen overgås i størrelse kun af den enorme antarktiske iskappe. Der har været større eller mindre isdækker mange gange som resultat af ændringer i Jordens klima, og Indlandsisen vil fortsat være et følsomt barometer over for den forstærkede globale opvarmning, som ventes de kommende årtier og århundreder. Ændringer i Indlandsisen viser, at den allerede reagerer voldsomt på det skiftende klima, men det er stadig usikkert, hvor hurtigt den vil smelte i de kommende årtier. Når Indlandsisen skrumper, vil det have både lokale, regionale og globale konsekvenser for miljø, økosystemer og samfund. Denne redegørelse er den første, som samlet sætter fokus på Grønlands Indlandsis i et skiftende klima, og den indgår i Arktisk Råds projekt Climate Change and the Arctic Cryosphere: Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA). SWIPA-programmet (www.amap.no/swipa/) vurderer den aktuelle forskningsmæssige viden om ændringerne i den arktiske kryosfære, som vil få omfattende konsekvenser for både Arktis og Jorden som helhed. HEnnInG thing 1

6 Historiske ændringer i Indlandsisen CArStEn EGEStAl thuesen/geus Ligevægtslinie Overfladesmeltning (ablation) Kælvning af isbjerge Hvad er den grønlandske indlandsis, og hvordan er den dannet? Størstedelen af Grønland ligger nord for polarcirklen, hvor der i dele af året er enten polarnat eller lyst døgnet rundt. Grønland er den største ø i verden (ikke et kontinent i sig selv) og har et areal på lige over 2 millioner km 2. Mere end 80 % af Grønland er dækket af is Indlandsisen. Pålejring af sne Isflydning grundfjeld baffin bugt Pålejring af sne indlandsisen Moulin Meltwater Isdækker på land opstår, når klimaet er tilstrækkelig koldt til, at sneen ikke smelter og derfor akkumulerer i tykkere lag år for år. Gennem tusinder af år presses snelagene til is under vægten af den nye sne ovenpå. Iskapper er dog i en langsom, men konstant flydende bevægelse, drevet af deres egen vægt, væk fra de områder, hvor sneen akkumuleres på midten, og ud til smeltezonerne ved randen. Ved Indlandsisens kant tæt på kysten smelter isen om sommeren eller transporteres i nogle relativt hurtigt flydende isstrømme og gletsjere, som ender i havet. Her smelter isen eller brækker af (kælver) og bliver ført væk som isbjerge. Så længe en iskappe opsamler lige så store snemængder, som den mister i smeltevand og isbjerge, er den i ligevægt. Fortidens ændringer afspejler naturlige variationer i klimaet Naturlige variationer i det globale klima har været det normale i Jordens historie de seneste mange millioner år. Der har været perioder med ekstrem kulde, hvor store dele af klodens overflade har været dækket af is (istider), og varme perioder med lidt eller ingen is. Udbredte istider dukkede først op på den nordlige halvkugle for omkring 3 millioner år siden. Siden da er Indlandsisen vokset og skrumpet i takt med de forskellige istider og mellemistider. Klimaet i Grønland har været særlig ustabilt gennem de seneste 3 millioner år, og ikke alle ændringer er kommet gradvist. Analyser af iskerner fra Indlandsisen afslører 25 hurtige skift i klimaet i løbet af den seneste istid de såkaldte Dansgaard-Oeschger begivenheder. I den første fase er temperaturen steget med 10 til 15 C i løbet af kun få årtier. Temperaturstigningerne blev ledsaget af en global havvandsstigning på mellem 5 og 20 meter. De pludselige varmeperioder blev fulgt af lange perioder på mellem 1000 til 5000 år hvor temperaturerne gradvist faldt, før den næste hurtige opvarmning indtraf. Man ved ikke, hvor meget Indlandsisen bidrog til det stigende havniveau under disse hurtige varmeperioder. 2

7 Temperatur, C 5 Forrige mellemistid (Eem-tiden) Sidste istids koldeste periode Nuværende mellemistid (Holocæn) Globalt havniveau, m Perioder med faldende og stigende globale temperaturer viser sig tydeligt i ændringer i størrelsen af den grønlandske Indlandsis. Svingninger i isens omfang (størrelse) viser sig også i ændringer i havniveauet. når isen vokser, falder havniveauet. når isen skrumper, stiger havniveauet. Ændringer i Antarktis størrelse (ikke vist) vil også påvirke det globale havniveau væsentligt. Indlandsisens mængde, millioner km Tusinde år før nu At forudse fremtiden ud fra fortiden Efter at den sidste istid sluttede for år siden, bevægede klimaet sig ind i den nuværende mellemistid (også kendt som holocæn ). Det har været en varm periode med meget små temperatursvingninger. Eem-tiden den forrige mellemistid er særlig interessant, fordi den på mange måder er en parallel til, hvad der kunne ske med den nuværende Indlandsis under stadigt stigende temperaturer. Lufttemperaturerne i Grønland under Eem-tiden var også relativt stabile i flere tusind år, men omkring 5 C højere end i dag. Havniveauet var mellem 4 og 6 meter højere end nutidens, og rekonstruktioner foretaget med data fra iskerner tyder på, at en delvis bortsmeltning af Indlandsisen kan have bidraget med mellem 1 og 3 meter til stigningerne. Det stiller spørgsmålet: Kan den forventede globale opvarmning gennem de næste årtier og århundreder føre til havvandsstigninger af samme størrelse som under den forrige mellemistid? neem neem Iskerneboring i Grønland. Iskerner søjler af is, der fås ved lodret gennemboring af isen er blevet brugt til at rekonstruere forholdene i atmosfæren gennem de sidste år. Kerner bliver skåret i skiver, og isen fra de enkelte skiver bliver analyseret. Hver skive afspejler de atmosfæriske forhold på et bestemt historisk tidspunkt. Meget af den viden, vi bruger til at rekonstruere Indlandsisens reaktion på tidligere klimaændringer, stammer fra iskerner. 3

8 Indlandsisen i dag Temperaturændring, C 2.5 det er beliggenheden højt mod nord, Indlandsisens højde og de omkringliggende, isfyldte have, der er de vigtigste faktorer bag Grønlands klima. Arktis bliver varmere Arktis er blevet betydeligt varmere de sidste 50 år. Mens den gennemsnitlige globale temperatur er steget med omkring 0,7 C, er gennemsnitstemperaturen i Grønland steget med mere end det dobbelte. Temperaturerne i Arktis er også steget langt hurtigere end i størstedelen af Antarktis. FN s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) forudsiger i sin seneste rapport fra 2007, at de gennemsnitlige temperaturer i Arktis omkring 2100 vil være 3 til 8 C højere end i referenceperioden , og at vi vil opleve kraftigere stigninger om vinteren end om sommeren. Temperaturstigninger i den målestok vil være de største, Indlandsisen har oplevet i mere end år (dvs. siden afslutningen på den forrige mellemistid). Temperaturer i Grønland Vi har brug for større viden om, hvordan Indlandsisen reagerer på de nuværende klimaændringer, før vi kan komme med troværdige Globalt gennemsnit 0 90 S 60 S 30 S 0 30 N 60 N 90 N Breddegrad den gennemsnitlige stigning i temperaturer i forhold til referenceperioden er størst i Arktis. Arktis bud på, hvordan den vil reagere på fremtidens klimaændringer. Indlandsisens størrelse og afsides beliggenhed gør klimamålinger i felten vanskelige. Men der findes dog nogle lange datasæt fra forskellige dele af isen. De længste meteorologiske måleserier er foretaget af Danmarks Meteorologiske Institut på otte forskellige steder ved kysten i det sydlige Grønland. Nogle af disse målinger dækker 100 år eller mere. Der er også blevet indsamlet data ved et netværk af automatiske vejrstationer, som er blevet opsat på isen siden 1990 erne. der dannes havis langs det meste af kysten, især om vinteren. Øst og sydvest for Grønland bliver isen transporteret sydpå fra det centrale Arktis med den Østgrønlandske Havstrøm. Vestpå i Baffin Bugten og davis Strædet er isen sæsonbetinget og dannes om vinteren og smelter bort om sommeren. Den østgrønlandske havstrøm den fremherskende vindretning er vestlig om sommeren og sydvestlig om vinteren. BAFFIN BUGT DAVIS-STRÆDET Siden 2003 er nogle dele af Indlandsisen blevet tykkere (angivet i hvidt), andre er blevet tyndere (blå nuancer) og nogle er kun ændret lidt (grå). Den nordatlantiske havstrøm 4 Havmiljøet er domineret af de store havstrømme. der er to hovedkomponenter: varmt, saltholdigt vand fra den nordatlantiske Havstrøm, som strømmer nordpå, og koldere, mere fersk vand, som flyder sydpå fra Arktis.

9 Målinger ved kysten siden 1840 viser, at de højeste temperaturer forekommer i 1930 erne og 1940 erne. Disse datasæt fra viser også en generel opvarmning på omkring 2 til 4 C siden slutningen af 1980 erne, især i vinterperioden. Den seneste opvarmning på Indlandsisens vestlige rand ses også tydeligt i data fra de automatiske vejrstationer. Der er imidlertid for få dataserier, og dem vi har er for korte til, at vi kan se nogen trend for temperaturerne på den vidtstrakte midterste del af isdækket. Opvarmningen langs kysterne siden 1990 ernes begyndelse er især interessant, fordi den fandt sted på trods af den globalt afkølende virkning af den store mængde støv og aske, som den filippinske vulkan Mount Pinatubo i 1991 sendte op i atmosfæren. Dermed adskiller den sig fra opvarmningen i 1930 erne og 1940 erne, som foregik i en tid med usædvanlig lav vulkansk aktivitet. De eksisterende vejrdata bekræfter, at klimaet omkring og over Grønlands indlandsis varierer betragteligt fra nord til syd og fra øst til vest, og at der er ændringer over Indlandsisens centrale dele, som er meget forskellige fra dem på kysten. Forskernes forsøg på at udarbejde computermodeller for disse lokale temperaturvariationer har været relativt mislykkede. Forskellene mellem modellernes forudsigelser og de faktiske temperaturmålinger viser, at en bedre geografisk spredning af klimamålingerne er krævet, før modellerne kan afspejle noget realistisk. Længere dataserier er også vigtige, og det er afgørende, at eksisterende tidsserier bliver fortsat, og hvor det er muligt ført bagud, for eksempel ved hjælp af data fra iskerner. KonrAd StEFFEn KonrAd StEFFEn Hovedbygningen på Summit forskningsstation på toppen af Indlandsisen. Øget overfladesmeltning ved Swiss Camp har siden 2000 sænket isens overflade med 3,5 meter. Summer temperature, C DMI gennemsnit Swiss Camp Summit der synes at være tale om let faldende temperaturer på toppen af Indlandsisen ( Summit) sammenlignet med opvarmningen på lavere højder ( Swiss Camp) og langs isranden ( danmarks Meteorologiske Instituts stationer)

10 Indlandsisens stabilitet Om Indlandsisen vokser eller skrumper afhænger af balancen mellem de processer, som tilføjer eller fjerner is. Den samlede, årlige balance mellem masseforøgelsen ved snefald og massetabet ved kælvning af isbjerge og afstrømning af smeltevand kaldes den totale massebalance. Der er reelt set tale om et mål, som viser iskappens sundhedstilstand. Hvis iskappen over en periode mister mere masse end den får, vil den gradvist blive mindre. Processer som tilfører is Nedbør føjer masse til isens overflade. Det meste af nedbøren (omkring 96 %) er sne. Resten er regn. Snefaldet på Indlandsisen er øget betragteligt de sidste 50 år, især fordi højere temperaturer nær overfladen har forøget luftfugtigheden, hvilket giver mere nedbør. Processer, der fjerner is. KonrAd StEFFEn BryAn & CHErry AlExAndEr/ArCtICPHoto rene ForSBErG/dtu SPACE HEnnInG thing 6

11 Siden 2000 har det øgede snefald ført til, at den højtliggende centrale del af Indlandsisen er blevet tykkere og er vokset omkring 5 centimeter om året. Der var især kraftigt snefald i 2002/2003 (Sydøstgrønland) og i 2004/2005 (Vestgrønland). Nogle forskere har peget på, at kraftigt snefald kan blive mere almindeligt i et klima med mildere vintre. Processer som fjerner is Indlandsisen mister masse gennem overfladesmeltning og i dens randområder gennem produktion af isbjerge og smeltning fra isoverflader, som kommer i kontakt med tempereret havvand. Overfladesmeltning De vigtigste faktorer bag overfladesmeltningen er lufttemperaturen og vinde lige over isens overflade. En anden vigtig faktor er refleksion af sollyset fra isoverfladen også kendt som albedo-effekten. Støvpartikler og sod i atmosfæren kan aflejres direkte på isoverfladen og kan reducere albedo i smeltezonen. Afsmeltningen er blevet målt på nogle få steder i isens randzone. Det er usikkert, hvor repræsentative disse få steder er, eller hvor godt vi forstår processerne i overfladen. Noget af smeltevandet løber direkte af isen, andet vil trænge ned gennem revner i isen, og noget vil fryse til is igen. Satellitdata viser, at de arealer, som oplever smeltning om sommeren, er vokset betydeligt siden Det hidtil største areal med sommersmeltning blev målt i Istab i randområderne Når isen på sin vej fra akkumulationszonen på Indlandsisens centrale dele nærmer sig randområderne, bliver dens hastighed stærkt varierende med områder, hvor der er langsom flydning, og områder, der har hurtigt flydende gletsjere og isstrømme. Enorme mængder is bliver ledt ud i havet ved gletsjernes udløb. Gletsjerne (vist med rødt i figuren på side 8) flyder normalt gennem dybe og snævre fjorde, før de får kontakt med havvandet og frigiver is i form af isbjerge og smeltevand fra isens overflade. Isbjerge er den væsentligste kilde til istab fra Indlandsisens rand. Den største udløbsgletsjer fra Indlandsisen er Jakobshavn Isbræ. Blandt de seneste forskningsresultater har det især vakt bekymring, at den årlige produktion af isbjerge fra Indlandsisen som helhed er vokset med 30 % de seneste 10 år, fra 330 milliarder tons (gigatons) i 1995 til 430 milliarder tons i Denne stigning skyldes, at gletsjere og isstrømme bevæger sig hurtigere. Mange gletsjere, inklusiv Jakobshavn Isbræ Ilulissat Forlænget smeltning om sommeren finder især sted i syd og sydvest. Smeltet i 2005 Første tilfælde af smeltning 2,000m over havet Ilulissat Gletsjer (også kendt som Sermeq Kujalleq eller Jakobshavn Isbræ) er en stor gletsjer på Grønlands vestkyst. Isen flyder gennem en dyb kløft, der starter inde i landet omkring 50 kilometer fra den nuværende gletsjerfront og når ned i 1500 meters dybde under havets overflade. Kløften er relativt snæver (~5 km), men leder omkring 7 % af Indlandsisens samlede volumen ud. Nye beregninger af isbjergproduktionen fra Jakobshavn Isbræ viser en stor forøgelse af istabet i løbet af de seneste få år. Omkring 10% af Grønlands isbjerge bliver kælvet fra Ilulissat-gletsjeren. Det isbjerg, som ramte Titanic i 1912, menes at stamme herfra. Jakobshavn Isbræ har trukket sig 15 kilometer tilbage de sidste otte år Tissarissoq Konrad Steffen Konrad Steffen/Russell Huff/CIRES 7

12 Petermann gletsjer IAn JouGHIn Jakobshavn Isbræ Helheim gletsjer 79-gletsjer Kangerdlugssuaq gletsjer Isflydningshastighed, m/år (logaritmisk skala) Forvandlingen fra langsomt flydende is inde i landet til hurtigt flydende gletsjere ses især langs vestkysten Overfladens massebalance, Gigatons/år Forskerne har brugt skøn 350 over snefald og overfladesmeltning til at forudsige års gennemsnit ændringer i balancen mellem tilvækst og tab på Indlandsisens overflade. 150 Selvom forskerne forstår 100 de fysiske processer bag 50 overfladens massebalance 0 rimelig godt, antyder de store forskelle i modelberegningerne, at der stadig er mange problemer med at sætte rigtige tal på disse processer. Usikkerheden skyldes hovedsagelig, at der mangler data fra felten, samt at der er behov for en bedre forståelse af processerne, især i afsmeltningszonen i Indlandsisens rand. Ikke desto mindre har en række computermodeller samstemmende bekræftet, at der gennem en 15-årig periode har været reduktion af massebalancen i isens overflade. Dette fald synes at være en reaktion på de globale klimaændringer og er større, end man kan forvente fra naturlige klimasvingninger. Den laveste overflademassebalance i de seneste 50 år var i på vestkysten og Kangerdlugssuaq og Helheim gletsjerne på østkysten, har for nylig øget den årlige produktion af isbjerge dramatisk. Produktionen af isbjerge fra mange af de sydlige gletsjere er øget hurtigt, ofte fordoblet, mellem 1995 og 2000, og i 2005 har dette mønster bredt sig til gletsjere i de nordlige områder. Der er ganske vist regionale forskelle, idet produktionen fra Helheim og Kangerdlugssuaq gletsjerne er vendt tilbage til det tidligere niveau i 2006, mens de store istab fra Jakobshavn Isbræ er fortsat. Gletsjernes hurtigere flydning skaber en udbredt tilbagetrækning af gletsjerfronten, fordi produktionen af isbjerge forsætter med at overstige tilførslen af is. Dette tab af is ud i havet fra mange sydligt beliggende gletsjere har skabt udstrakte områder med udtynding (niveausænkning) nær Indlandsisens kant. Der har været mange forslag til, hvorfor udløbsgletsjerne er begyndt at bevæge sig hurtigere. Det er sandsynligt, at der er tale om en eller anden form for samspil mellem isen og havet, da alle de store forandringer først finder sted nær havet og derefter bevæger sig mod den indre del af isen. Eftersom store dele af tidevandsgletsjerne flyder på vandet, forestiller man sig, at de relativt varme havstrømme spiller en særlig vigtig rolle. Hvordan ser balancen ud Indlandsisens skæbne Frem til 1990 synes Indlandsisen i det store og hele at have været i ligevægt. Det var før, gletsjerne var begyndt at flyde med den nuværende høje fart, og overfladesmeltningen havde sat gang i et øget massetab. Den samlede mængde is, der hvert år blev tilføjet og mistet, synes at have ligget på omkring 500 milliarder tons (gigatons). Af denne mængde, som kom fra årets snefald, forsvandt omkring 50 % ved overfladesmeltning og 50 % ved produktion af isbjerge. Nye målinger viser, at denne ligevægt nu er blevet rykket, og at der har været temmelig store og hurtige ændringer i overfladesmeltningen og produktionen af isbjerge. En sammenskrivning af beregningerne af Indlands- Total massebalance = INPUT (OUTPUT) = Akkumulering (overfladesmeltning + produktion af isbjerge + bundsmeltning) Tidligere ændringer i Indlandsisens massebalance påvirker nutidens isflydning i iskappen, og man må derfor tage højde for tidligere ændringer, når man skal forudsige fremtidige ændringer i isens massebalance. 8

13 1 Gigaton = ton. 1 Gt is svarer omtrent til en isblok på 1,1 km 3. En produktion af isbjerge på 430 Gigatons i 2005 (se tekst) rummer tilstrækkeligt ferskvand til at forsyne hver eneste person på Jorden med 174 liter rent drikkevand hver eneste dag året rundt. isens massebalance (se figuren i boks) peger på, at Indlandsisen har haft et samlet underskud siden de tidlige 1990 ere. Mellem 1995 og 2000 lå det beregnede årlige underskud i gennemsnit på 50 gigaton. Men omkring voksede underskuddet dramatisk til et gennemsnit på omkring 160 gigaton om året. Det svarer til en årlig havvandsstigning på 0,44 mm. Det konstaterede massetab siden 1990 er en direkte følge af det varmere klima over Indlandsisen. Den fremtidige stærke opvarmning, som man forudser over de nordlige breddegrader, vil føre til et øget massetab fra Indlandsisen med både lokale, regionale og globale følger. Beregning af den totale massebalance Der er tre teknikker til at beregne eller observere ændringer i den totale massebalance: fremgangsmåden med massebudget, gentagne højdemålinger og ændringer i tyngdekraften. Kun tyngdekraftmålingerne giver et direkte mål for ændringer i ismassen, mens de to andre teknikker måler ændringer i andre størrelser (smeltning, overfladehøjde) og derpå omregner disse til ændringer i ismassen. Massebudget-fremgangsmåden beregner den totale massebalance fra enkeltstående beregninger af isens tilvækst (snefald) og tab (smeltning og isbjerge). Radarmålinger fra satellit og lasermålinger fra fly er blevet anvendt meget til at måle ændringer i Indlandsisens højde. Højdeændringer afspejler ændringer i den samlede mængde is. Ændringer i Jordens tyngdefelt er direkte forbundet med masseændringer. Siden 2002 har GRACE-missionen (Gravity Recovery and Climate Experiment) målt ændringer i Jordens tyngdefelt. dana CACCAMISE Nettobalance (Gigatons/år) Metoder Højdemåling med radar / Højdemåling med laser de forskellige fremgangsmåder når alle frem til et fald i Indlandsisens samlede massebalance. Figurens kasser viser intervallet for massetabet (den lodrette akse) og perioden, som beregningen dækker (vandrette akse). den store spredning viser usikkerheden i beregningerne. Massebudget Tyngdeændringer målt fra satellit (GRACE) dana CACCAMISE 9

14 Fremtidige ændringer i Indlandsisen Indlandsisens reaktion på et ændret klima er kompleks. Den afhænger af samspillet mellem isen, atmosfæren og havet. Det er først for nylig, at der er udviklet avancerede matematiske modeller, som beskriver dette system samlet, og det har forbedret vores mulighed for at modellere natursystemet under ét. Hvis vi vil forbedre vores beregninger af Indlandsisens omsætning på overfladen, må vi være i stand til at nedskalere de regionale atmosfæremodeller og forstå de processer, som styrer de hurtigt flydende isstrømme. Andre usikkerheder stammer fra vores forståelse af påvirkningen fra smeltevand under væsentlige dele af Indlandsisen. Det er vigtigt at huske, at alle modeller bygger på nogle antagelser, og at alle modelforudsigelser derfor er forbundet med en vis usikkerhed. Usikkerhederne har en tendens til at blive større, jo længere forudsigelserne bevæger sig ud i fremtiden. Så længe der bliver taget højde for usikkerhederne, er modellerne måske det eneste redskab, vi for øjeblikket har til rådighed, hvis vi vil forudsige, hvad fremtiden vil bringe. Til trods for deres begrænsninger viser de matematiske modeller klart, at Indlandsisen er meget følsom over for klimaopvarmningen. Tærsklen til uafvendelige ændringer Indlandsisen taber masse som følge af den nuværende opvarmning. Selvom temperaturstigningerne skulle standse, vil isen fortsætte med at smelte i nogen tid. Engang i fremtiden vil Indlandsisen måske oven i købet nå til et vendepunkt, som vil føre til en fuldstændig smeltning, som det skete med den is, der dækkede det meste af Nordeuropa og Nordamerika ved slutningen af sidste istid. I en sådan situation ville Grønland først få sit isdække tilbage, når en ny istid melder sig. Den mængde opvarmning af overfladen, som vil sætte en nedsmeltning af isen i gang, kaldes for en tærskelværdi. Nogle forskere mener, at hvis den gennemsnitlige globale opvarmning stiger med yderligere 3,1 C (hvilket svarer til en øget opvarmning over Grønland på 4,5 C), vil udtyndingen af Indlandsisen forstærke dens nedbrydning som helhed. En nedbrydning af Indlandsisen på grund af hurtigt tiltagende isafledning vil gøre det umuligt at vende tilbagegangen, selv hvis temperaturerne blev stabiliseret. Selvom vi mangler viden om den præcise temperaturstigning, der repræsenterer tærskelværdien, er der enighed om, at massebalancen for Indlandsisen som helhed vil være begyndt at falde, længe før tærsklen bliver nået. Noget der allerede har været i gang siden 1990 erne. Nogle af de bedste modeller, vi for øjeblikket har til rådighed bl.a. flere som bliver anvendt af IPCC opfatter denne teori om en tærskel som realistisk. Baseret på modelresultater har forskere beregnet, at en samlet udledning af drivhusgasser svarende til 3000 gigaton CO 2 vil kunne bringe temperaturerne op over tærsklen for en uafvendelig smeltning af Indlandsisen. De nuværende CO 2 -udledninger fra menneskelige aktiviteter vil derfor kunne føre til adskillige århundreder med havvandsstigninger. Det bør bemærkes, at selvom lufttemperaturerne over Grønland under den forrige mellemistid (Eem-tiden se side 3) var 5 C højere end i dag, førte det ikke til en fuldstændig smeltning af Indlandsisen. Globalt havniveau, m 1.0 Skøn af fortidens havniveau År e.kr.

15 Indlandsisens rolle i de globale klimaændringer De omtalte forandringer i Indlandsisen skyldes ændringer i de regionale vejrsystemer over og omkring isen, forhold i havet og processer i isen. Samtidig spiller Indlandsisen selv en betydningsfuld rolle i at forme det lokale og regionale klima. Ændringer i Indlandsisen kan også påvirke det globale klima og havcirkulationen. Feedback-mekanismer, der kobler Indlandsisen sammen med de arktiske og globale klimasystemer, er hovedbekymringen, når man ser på konsekvenserne af de fremtidige ændringer i den store iskappe. Risici og sandsynlige ændringer hænger tæt sammen med, hvor hurtigt ændringerne (og dermed havvandsstigningerne) vil finde sted. Dette er stadig usikkert, da det afhænger af de processer, som sætter fart i isstrømmene og de hurtigt flydende gletsjere, og de er indtil videre kun ufuldkomment afdækket. Disse emner må undersøges langt mere grundigt. Havvandsstigninger Havvandsstigning er en problemstilling, som står meget højt på dagsordenen i enhver diskussion om globale klimaændringer. At beregne hvor stor havvandsstigning, der vil opstå som resultat af ændringer i Indlandsisen i dette århundrede og videre frem, er derfor en hovedopgave og en væsentlig kilde til usikkerhed i fremskrivningen af fremtidens havvandsstigninger. Det er klart, at den smeltende is allerede bidrager til de globale havvandsstigninger (skønt afsmeltningen fra Indlandsisen kun er én af flere faktorer bag havvandsstigningerne se boks). For øjeblikket giver det årlige istab fra Indlandsisen (160 ±50 gigaton) en havvandsstigning på omkring en halv millimeter om året, hvilket udgør % af den observerede 3 mm årlige, globale havvandsstigning. Modelfremskrivninger til år 2100 De fleste eksisterende modeller beregner, at Indlandsisens tab vil bidrage med omkring 5-10 centimeter til det globale havniveau i Der findes imidlertid også højere skøn. Hvis klimaopvarmningen skulle føre til en udbredt, forstærket produktion af isbjerge fra gletsjerne, hvilket aktuelle observationer antyder kan ske, så vil bidraget fra Indlandsisen til den globale havvandsstigning kunne nå helt op på 20 centimeter omkring år 2100 og måske endda mere under ekstreme opvarmningsscenarier. Aktuelle fremskrivninger af de globale havvandsstigninger omkring år 2100, som omfatter bidragene fra havenes varmeudvidelse og resten af verdens ismasser oven i smeltevandet fra Indlandsisen er helt oppe på 1 (±0.5) meter. Instrumentmålinger den globale opvarmning får havvandet til at udvide sig og ismasserne på land til at smelte. Begge processer bidrager til global havvandsstigning. For øjeblikket er varmeudvidelsen af havvandet den vigtigste proces bag havvandsstigningerne. den forventede globale havvandsstigning er beregnet ud fra en global opvarmning på 3 C i det 21. århundrede. den stiplede linje viser IPCC s forudsigelser. de lilla farver viser graden af beregningernes usikkerhed. Globalt havniveau, m Forudsigelser Nyt skøn IPCC År e.kr. 11

16 den globale thermohaline cirkulation er de globale havstrømme, som også er kendt under en række andre navne, f.eks. havenes transportbånd, havenes store transportbånd eller det globale transportbånd. Vandmasserne i den thermohaline cirkulation transporterer varme rundt i verdenshavene, og ændringer i dens styrke eller mønstre kan derfor i høj grad påvirke det globale klima. Overfladisk, varm Dyb, kold Modelfremskrivninger efter 2100 Hvis vi flytter tidshorisonten længere ud i fremtiden et tusind år når de eksisterende modeller frem til, at afsmeltningen alene fra Indlandsisen med en regional opvarmning på 3 til 4 C vil kunne have øget det globale havniveau med 1 meter omkring år 3000, mens en opvarmning på 5 til 6 C kunne føje så meget som 2 meter til. Men jo længere vi ser ud i fremtiden, jo mere usikre bliver modelfremskrivningerne imidlertid. Hvis Indlandsisen smelter helt bort, vil det kunne føre til en havvandsstigning på 7 meter, hvilket er et faretruende perspektiv for befolkninger i kystområderne verden over. Mens de fleste klimamodeller peger på, at en total bortsmeltning vil tage 3000 år eller mere, er det muligt, at tærskler for destabiliserende ændringer vil blive nået inden for en meget kortere tidsramme. Der må tages skridt til at undgå ændringer skabt af den globale opvarmning som vil gøre os ude af stand til at tilpasse os til dem. En sådan ændring kunne være en uigenkaldelig smeltning af Indlandsisen. Havstrømme truslen om bratte klimaændringer En anden problemstilling, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed i klimadebatten de seneste år, er den effekt, som den smeltende arktiske is kan få på havstrømmene. Det gælder især den opfattelse, at ændringer i havstrømme kan føre til bratte ændringer i klimaet. Især klimaet i det nordvestlige Europa er stærkt påvirket af havstrømme, eftersom de transporterer varmt overfladevand tværs over Atlanterhavet og op i Norskehavet og Barentshavet fra sydligere og meget varmere breddegrader. Uden denne opvarmning ville vintrene i det nordvestlige Europa ligne dem, man har i Labrador i Østcanada. Når overfladevandet bliver afkølet i de arktiske farvande, bliver vandet tungere, synker ned og strømmer tilbage til havene sydpå som koldt dybhavsvand. Denne proces er i virkeligheden motoren bag den globale termohaline cirkulation også kaldet havenes store transportbånd (se ovenfor). Denne betydningsfulde funktion i Jordens klimasystem kobler Arktis tæt sammen med resten af verden og illustrerer det arktiske klimas globale betydning. Forskning viser, at i et varmere Arktis vil den afkølende effekt, som får overfladevandet til at synke, kombineret med øgede mængder ferskvand fra den smeltende Indlandsis og fra de arktiske floder, kunne svække denne cirkulation eller, som nogle forskere mener, helt lukke den ned. Så paradoksalt nok vil en reduktion af havstrømmenes transport af varme nordpå i et klima under global opvarmning kunne resultere i en regional afkøling i Nordatlanten, Norskehavet og Barentshavet og til en vis afkøling over hele Den Nordlige Halvkugle. Forskningsresultater viser, at sådanne skift i 12

17 havstrømmene før i tiden er sket over meget kort tid (årtier) og har ført bratte skift i det regionale klima med sig. I sin fjerde rapport konkluderer IPCC, at det er meget sandsynligt, at den Nordatlantiske Havstrøm, der transporterer varmt vand ind i Arktis, vil blive svækket i det 21. århundrede. Man forventer dog ikke, at det vil føre til afkøling over Europa, og siger, at det er meget usandsynligt, at der vil blive tale om bratte skift. Imidlertid inddrog ingen af de modeller, der blev brugt som grundlag for disse redegørelser, påvirkningen fra den smeltende Indlandsis og mindre iskapper. Eftersom den globale termohaline cirkulation bliver drevet frem af forskelle i vandlagenes massefylde, er det klart en mulighed, at øgede mængder af smeltevand fra Grønland i det mindste i et vist omfang kan påvirke havstrømmenes cirkulation og dermed det globale klima. I de få undersøgelser, hvor havcirkulationsmodeller er blevet koblet sammen med ismodeller, viser de fleste resultater, at smeltevand fra Indlandsisen har ringe effekt på havenes store transportbånd. Det skyldes først og fremmest, at den mængde ferskvand, der kommer fra Indlandsisen, er omkring 10 gange mindre end den, som kommer fra de store floder, der flyder ind i det Arktiske Ocean, f.eks. Mackenzie i Nordamerika og Ob, Jenisej og Lena i det nordlige Rusland. Ikke desto mindre er det vigtigt bedre at forstå, hvilken betydning ferskvandet fra Indlandsisen har, hvis man skal vurdere stabiliteten af den Nordatlantiske Havstrøm i forhold til forskellige scenarier for klimaændringer. Det gælder også, hvis man skal forstå mere lokale påvirkninger af havstrømmene omkring Grønland. Havis Smeltevand, der løber ud i havene omkring Grønland, øger stabiliteten i havets overfladelag og fremmer tilfrysning. Det peger på, at den voksende mængde smeltevand fra Indlandsisen vil skabe forudsætningen for, at større havområder kan blive dækket af is om vinteren. Imidlertid viser observationer, at havisen omkring Grønland faktisk er blevet reduceret i de seneste år. Det viser, hvor svært det er at forudsige den samlede effekt af højere lufttemperaturer og en større ferskvandstilførsel. Tilstedeværelsen af havis, der er forbundet med land langs kysterne (fastis), synes også at påvirke tidevandsgletsjernes fremstød og tilbagetrækninger. Mens havisen ikke kan bringe disse enorme gletsjeres bevægelse til ophør, ser det ud til, at den midlertidigt kan udskyde kælvning af isbjerge. Ved 79-fjordens gletsjer i Nordøstgrønland blev en periode med permanent fastisdække, hvor der blev produceret få isbjerge, fulgt af en øget kælvning af isbjerge, fordi flere års opsparet is pludselig brød løs, da fastisen forsvandt. BryAn & CHErry AlExAndEr/ArCtICPHoto 13

18 Integration er nøglen til at forstå følgerne for det marine økosystem Vi ved kun lidt om, hvordan afsmeltningen fra Indlandsisen påvirker det marine økosystem omkring Grønland, men det er emnet for mange igangværende videnskabelige undersøgelser. Det vil imidlertid være svært at forbinde bestemte ændringer i økosystemet med ændringer i Indlandsisen, fordi økosystemet er resultatet af mange forskellige faktorer. Indlandsisen er kun én af mange komponenter i den arktiske kryosfære, som med sandsynlighed påvirker det marine økosystem i en tid med klimaændringer. Ændringer i havisen vil især spille en rolle. Dette afsnit giver eksempler på, hvordan ændringer i Indlandsisen sandsynligvis vil påvirke det marine, biologiske system. Hvis man for alvor skal vurdere emnet, vil det kræve en integreret sammenfatning, som omfatter mere end Indlandsisen. Derfor er det materiale, der bliver præsenteret her, i sin natur meget forskelligt fra det, som er blevet præsenteret tidligere om det fysiske miljø. Påvirkninger forplanter sig gennem fødekæden Klimaændringer har udtalte følger for de marine systemer verden over. For Grønlands vedkommende er den stærke afstrømning af ferskvand fra Indlandsisen en supplerende faktor, som skaber omfattende ændringer i det fysiske miljø. Disse ændringer kan have vigtige konsekvenser for fødekæden og kan meget vel være overordentlig betydningsfulde for den grønlandske økonomi, som er stærkt afhængig af fiskeri. Opmærksomhed samler sig især om, hvordan ændringer påtvunget af klimaet påvirker primærproduktionen, som resten af den marine fødekæde er afhængig af. Når varmen og sollyset vender tilbage til Arktis efter en lang, kold polarvinter, udløses en eksplosiv opblomstring af alger i havets solbeskinnede, næringsrige, øverste lag. Hvor stor primærproduktionen bliver afhænger af et antal faktorer, bl.a. mængden af havis, tidspunktet for dens opbrud, hvor dybt ned i den marine fødekæde. 14

19 Fytoplankton klorofyl a, µg/l 20 Sea ice Spring bloom 5 I det arktiske, marine økosystem er Calanus vandlopper en nøglegruppe af små dyr, som transporterer energi fra primærproduktionen op gennem fødekæden. Denne overførsel, der baserer sig på energien bundet i dyrenes fedt, er en af de væsentligste årsager til de store bestande af fi sk, fugle og havpattedyr i de arktiske farvande. En forudsætning for en vellykket transport af energi op gennem fødekæden er, at Calanus vandlopperne bevæger sig op mod havoverfladen, når havisen bryder op og opblomstringen af fytoplankton fi nder sted (det øverste diagram). De år, hvor isen bryder tidligt op, eller hvor der ikke er noget is overhovedet, kan opblomstringen fi nde sted tidligt, og vandlopperne kan risikere at stige op mod havoverfladen, efter at højdepunktet er nået (nederste diagram). Hvis der opstår et misforhold, kan energioverførslen videre op gennem fødekæden blive reduceret Feb March April May June July Sea ice Spring bloom Feb March April May June July vandet sollyset trænger og mængden af næringsstoffer. Disse forhold er alle direkte eller indirekte påvirket af klimaændringer og af ferskvand udledt fra Indlandsisen. En voksende mængde smeltevand og et større antal isbjerge fra Indlandsisen reducerer overfladevandets saltholdighed og massefylde, især i fjordene og i farvande nær kysten. Det har en stor indvirkning på primærproduktionen. Cirkulationen inde i fjordene kan også ændres. Når det ferske smeltevand fra Indlandsisen flyder ud gennem fjordene, skaber det plads til vand fra det omgivende hav, der bringe næringsstoffer ind i fjorden. Ændringer i mængden af og tidspunktet for primærproduktionen vil have stor indflydelse på energioverførslen gennem den arktiske fødekæde. Det vil i sidste ende påvirke bestandene af fisk, fugle og pattedyr omkring Grønland og få store konsekvenser for strukturen, produktiviteten og udnyttelsesgraden i det grønlandske marine økosystem. BryAn & CHErry AlExAndEr/ArCtICPHoto 15

20 Carsten Egevang/ARC-PIC Carsten Egevang/ARC-PIC Rejer, Pandalus borealis, er for øjeblikket den vigtigste ressource i de grønlandske farvande og udgør mere end 70 % af de totale fiskeriindtægter. Fangsterne er gradvist blevet øget og er nu omkring ton pr. år, hvoraf % fanges ud for Vestgrønland. Hellefisk, Reinhardtius hippoglossoides, er blevet fanget i Grønland siden slutningen af det 19. århundrede, da et lille indenskærs fiskeri blev udviklet omkring Ilulissat. Udenskærs fiskeri i Øst- og Vestgrønland blev udviklet langt senere omkring Nutidens fangster (66000 ton i 2007) er ligeligt fordelt mellem indenskærs fiskeri i Vestgrønland og udenskærs fiskeri i Vest- og Østgrønland. Fiskeriet er den bærende kraft i Grønlands økonomi Havet omkring Grønland har vigtige fiskebanker specielt for fiskeri efter grønlandsrejer og hellefisk, som spiller en vigtig rolle for Grønlands økonomi. Tilstedeværelsen af havis er en afgørende faktor for dette fiskeri. Nogle af de vigtige rejebanker er i perioder utilgængelige på grund af isdække, mens udenskærs-fiskeriet efter hellefisk bliver begrænset af havis i både Øst- og Vestgrønland. Havisen påvirker også traditionel fangst og fiskeri tæt på kysten. Specielt i perioder, hvor havisen er for tynd til at bære fangere og hunde, men for tyk til, at små både kan bryde igennem den. Det er endnu ikke klart, hvordan smeltning fra Indlandsisen vil påvirke havistykkelsen og -mængden (se side 13). Samlet set forventes effekten af de større mængder smeltevand fra Indlandsisen at blive mindre for de grønlandske fiskebestande end effekterne af de stigende havtemperaturer, især på fiskebankerne udenskærs. Men der kan blive tale om en række indirekte effekter. Miljøændringer, som resulterer i et misforhold mellem udklækning af rejelarver og tidspunktet for algeopblomstringen i foråret (rejeføde), kan påvirke det grønlandske rejefiskeri negativt. Derimod kan ændringer i havstrømmene positivt påvirke hellefisken, som gyder på dybt vand ude i havet og derefter som larve driver til mere gunstige omgivelser på lavt vand. Fiskefartøjer i Ilulissat havn. Carsten Egevang/ARC-PIC 16

21 Konsekvenser for samfundet Indlandsisen dominerer i den grad Grønland, at påvirkningen fra klimasvingninger på isen fra den allerførste indvandring har haft enorme konsekvenser for menneskene i de tyndt befolkede kystområder. Grønlands tidlige palæo-eskimoiske kulturer og den senere Thule-kultur, som gradvist gled over i vor tids Inuit-samfund i Grønland, har historisk været præget af en stadig tilpasning til klimaændringer og af et voksende samspil med europæiske kulturer (se boks på side 20-21). Selvom arkæologiske undersøgelser viser, at mange af de betydningsfulde skift i det grønlandske samfund er faldet sammen med store ændringer i miljøet, er der tale om et komplekst samspil. Socio-økonomiske og kulturelle ændringer, der er skabt af forandringer i det fysiske miljø, påvirker selv, hvordan samfundet reagerer på fremtidige ændringer på isen. Fortidens viden kan ikke bruges til at forudsige, hvilke direkte eller indirekte konsekvenser, fremtidige forandringer på Indlandsisen vil få for det moderne grønlandske samfund. En lang række af tilpasninger Arktiske samfund, også de grønlandske, har altid forandret sig og har altid vist sig meget overlevelsesdygtige på grund af deres evne til at tilpasse sig ændringer. Det gælder stadig i vor tid, hvor store forandringer i den grøn- landske økonomi i det 19. og 20. århundrede i det mindste delvist har hængt sammen med ændringer i det fysiske miljø. Hvor effektivt et samfund reagerer på ændringer i de fysiske omgivelser, afspejler sig i samspillet mellem ændringer i miljøet og de socio-økonomiske strukturer. For eksempel er et samfund, som baserer sin økonomi på flere forskellige ressourcer, mindre sårbart over for konsekvenserne af klimaændringer end et samfund med en økonomi baseret på en enkelt ressource (for eksempel en enkel fiskeart). I Kangaatsiaq i Vestgrønland har den lokale økonomi været tilstrækkelig mangeartet til, at samfundet har kunnet reagere hurtigt på miljøændringer ved at skifte mellem en række forskellige aktiviteter gennem de seneste 70 år: Jagt på sæler og rensdyr torskefiskeri laksefiskeri sælfangst med net fangst af havkat rejefiskeri med trawl rensdyrjagt med transport til og fra jagtområderne i tidligere fiskefartøjer krabbefiskeri fiskeri efter stenbider torskefiskeri. Andre eksempler er Uummannaq og Upernavik også beliggende i Vestgrønland hvor ændringer i havisen har gjort jagt og fiskeri fra isen så vanskelig, at samfundene har måttet reagere ved at skifte over til fangst fra båd på det åbne vand. Med de forbedrede transportforhold og rejsemuligheder har nye aktiviteter som turisme der har været tre store skift i Grønlands økonomi i det 19. og det 20. århundrede. Ændringer i grønlandsk fiskeri i nyere tid Et større skifte i Grønlands marint baserede økonomi fandt sted, da man gik fra fangst af havpattedyr til fiskeri. det faldt sammen med en markant stigning i havtemperaturerne og et fald i bestandene af havpattedyr (og et skrumpende verdensmarked for hvalspæk og sælskind). torsk blev den vigtigste fiskeart for økonomien. Et andet afgørende skifte i fiskeriet var overgangen fra torskefiskeri til rejefiskeri. den vigtigste grund til dette skifte var sammenbruddet i Grønlands torskebestande. Mange faktorer bidrog til dette kollaps, hvoraf én sandsynligvis var et fald i havtemperaturerne, som begrænsede torskens gydning i grønlandske farvande. det tredje store skifte i Grønlands fiskeri er den stadig igangværende overgang til et mere differentieret fiskeri. denne overgang hænger tydeligt sammen med de igangværende ændringer i havtemperaturerne. Skønt rejefiskeriet stadig er centralt for økonomien, bliver arter som hellefisk og arktisk krabbe mere og mere vigtige. Erhvervsaktiviteter uden for fiskeriet bidrager i stigende grad til Grønlands økonomi. 17

22 Turisme har stigende økonomisk betydning i Grønland. Bryan & Cherry Alexander/ArcticPhoto En fanger tager søkonger med ketsjer ved ynglepladsen. Bryan & Cherry Alexander/ArcticPhoto bidraget med alternative indkomstkilder, som i et vist omfang har erstattet afhængigheden af den traditionelle fangstkultur. Konsekvenser af fremtidige ændringer i Indlandsisen Ændrede forhold til lands og til vands påvirker hverdagen i de fleste grønlandske samfund især for grupper, som i stor udstrækning er afhængige af den traditionelle fangerøkonomi. Muligheden for at sejle fra sted til sted og for at komme til og fra Grønland ad vandvejen er afgørende for jagt, fiskeri og turisme. Nedlagte bygder viser, at ikke alle samfund har været i stand til at tilpasse sig ændringerne. Mennesker i afsidesliggende samfund synes at være særligt sårbare. Jagt på f.eks. rensdyr og moskusokser er vigtig for nogle samfund, og ændringer i Indlandsisen, som påvirker afløbet af smeltevand, kan influere på dyrenes vandringer. Den traditionelle jagt på havpattedyr og havfugle er også vigtig, især i små og afsidesliggende bygder. Ændringer i havisen og havtemperaturerne vil sandsynligvis føre til ændringer i fødekædens struktur, som vil reducere tilgængeligheden for nogle arter og øge den for andre. Det moderne samfund udvikler sig hurtigt i Grønland med omkring 80 % af befolkningen beskæftiget i servicesektoren inden for administration, uddannelse og beslægtede områder. Dette mønster er særlig udtalt i de større befolkningscentre som Nuuk, Grønlands hovedstad. Selvom fiskeriet stadig bidrager med mange af landets indtægter, er der en voksende interesse i Grønlands betragtelige råstofpotentiale, inklusiv olie og gas, og i udnyttelse af vandkraft (baseret på smeltevand fra Indlandsisen). Fornybare ressourcer som fisk vil især blive påvirket af klimaændringerne i kraft af den direkte påvirkning, ændringerne har på det miljø, de lever i. Klimaændringernes effekt på ikkefornybare ressourcer vil mest vise sig gennem 18

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2014 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Når klimaet bryder mønstret

Når klimaet bryder mønstret i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere