Ren information om. Global opvarmning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ren information om. Global opvarmning"

Transkript

1 Ren information om Global opvarmning

2 Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem. Mange er bekymrede. Men de fleste er nok lidt usikre på, hvad det hele egentligt handler om. Denne pjece giver en let forståelig introduktion til klimaproblemet. Og fortæller hvad vi kan gøre ved det. Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har dykket ned i de mange tusind siders videnskabeligt arbejde, som FN s Klimapanel har offentliggjort i 2007 og fundet de vigtigste konklusioner frem. Herefter har eksperter fra DMI og FN s miljøprogram ved Risø kigget teksten igennem og sagt god for den. Du kan blandt andet få svar på: Hvad er global opvarmning? s. 4-5 Kan vi allerede nu se ændringer? s. 6-7 Hvor meget mere vil temperaturen stige? s Hvad bliver konsekvenserne? s Kan vi standse den globale opvarmning? s Skal vi forebygge eller tilpasse? s Synes du, bøgen springer tidligere ud nu, end den gjorde for 10 år siden? Synes du, der efterhånden er blevet mange skybrud med oversvømmelser af kældre og haver? Så har du ret. Det er bare nogle af de mange tegn på den globale opvarmning. Klimaet er ved at ændre sig. Foråret kommer tidligere og efteråret senere. Og vejret udvikler sig i retning af at blive mere ekstremt. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. Den globale opvarmning er kommet for at blive, skriver FN s Klimapanel. Og den skyldes primært os selv. Eller rettere de drivhusgasser, vi leder ud i atmosfæren. Fra udnyttelsen af kul, olie og naturgas, fra voksende husdyrhold, fra kunstgødning, fra industrien og fra fældning og afbrænding af Jordens skove. Midten af hæftet er til at rive ud. Her finder du en stribe forslag til, hvad du selv kan gøre for at sætte dit udslip af drivhusgasser ned. November 2007 Derfor er det også kun os selv, der kan gøre noget ved den. Hvis vi ikke gør noget, vil temperaturen blive ved med at stige, og konsekvenserne kan blive meget alvorlige. Både for os mennesker og for naturen omkring os. 2 3

3 Hvad er global opvarmning? Alt liv på Jorden afhænger af, at Jorden har en atmosfære. Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge for at trække vejret. Den beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Og den indeholder en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. De vigtigste luftarter, som har den effekt, er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Uden dem ville der være konstant istid på Jorden. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er derfor vigtige, naturlige bestanddele af vores atmosfære. Hvorfor stiger temperaturen? Siden vi mennesker begyndte at bruge kul, olie og naturgas, er specielt koncentrationen af kuldioxid (CO 2) i atmosfæren steget kraftigt. Kul, olie og naturgas er såkaldt fossile brændsler, som er dannet af levende organismer igennem millioner af år. De frigiver CO 2, når de brændes af i elværker, bilmotorer og oliefyr. Der er også kommet mere metan i atmosfæren. Først og fremmest fra husdyrenes prutter og bøvser. Men også fra for eksempel kulminer, rismarker og lossepladser. Også andre drivhusgasser er med til at ændre atmosfærens sammensætning. Det er bl.a. lattergas, som først og fremmest stammer fra gødning, og forskellige industrigasser, som bruges til køleanlæg, i skumplast, som opløsningsmidler, samt kommer fra fremstilling af aluminium. Alt sammen er det med til at øge atmosfærens drivhuseffekt. Og når drivhuseffekten øges, så stiger klodens temperatur. Drivhusgasserne holder på solens varme ligesom glasset i et drivhus 4 5

4 Kan vi allerede nu se ændringer? Klimaændringer sker som regel over meget lang tid. Men selv, når de sker hurtigt, kan det være svært at få øje på dem i dagligdagen, for vejret skifter jo hele tiden. Når der er hedebølge det ene år og vinter med snestorm det næste, er det ikke altid let at fornemme langsigtede ændringer i klimaet. Men klimaændringerne kan både ses og måles. Jordens gennemsnitstemperatur er steget i løbet af de seneste 100 år. I alt har stigningen været på cirka 0,76 grader Celsius (± 0,2) siden sidst i 1800-tallet. Stigningen har været specielt markant de sidste tre årtier. Man kan også måle, at oceanernes temperatur er steget helt ned til 3 km s dybde. Og faktisk har havene optaget mere end 80 procent af den ekstra varme, som den øgede drivhuseffekt har skabt. Opvarmningen har fået havene til at udvide sig fordi vand udvider sig, når det varmes op. Det bidrager til, at havniveauet stiger, hvad man også kan måle. Et af de steder, hvor man kan registrere, at klimaet ændrer sig, er i Arktis. Havisen omkring Nordpolen er allerede blevet mærkbart tyndere og strækker sig over et mindre område end tidligere. Specielt i sommerhalvåret. Der er også tydelige tegn på, at den grønlandske indlandsis smelter hurtigere end før. Et andet tegn er, at vejret er blevet mere ekstremt. Flere perioder med voldsom nedbør og hyppigere tilfælde af tørke har skabt problemer i mange lande. I Danmark har vi bl.a. set flere voldsomme skybrud efterfulgt af store oversvømmelser. De globale klimaændringer kan også mærkes i naturen omkring os. Lige fra de tropiske koralrev til isbjørnene i Arktis. Herhjemme springer træerne ud tidligere, og bladene falder senere af. 6 7

5 Hvor meget mere vil temperaturen stige? Det tager lang tid at standse et stort tankskib, når det sejler for fuld fart. På samme måde varer det længe, før klimaændringerne kan standses igen, når de først er i gang. Selv om vi i dag stoppede næsten fuldstændig med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren, ville den globale temperatur fortsætte med at stige med 0,6 grader i løbet af dette århundrede. Det er naturligvis ikke realistisk, at vi holder op med at udlede drivhusgasser lige nu og her. Derfor vil temperaturen stige endnu mere. Hvor meget afhænger af, hvordan samfundene udvikler sig i dette århundrede. Og hvad vi gør for at bringe udslippet af drivhusgasser ned. Grafen på modsatte side viser to mulige scenarier for, hvordan temperaturen vil udvikle sig i fremtiden. Hvilket, der er mest sandsynligt, er svært at sige i dag. Udviklingen kan jo også komme til at ligge et sted midt imellem. Eller temperaturen kan stige mindre, hvis udslippene bringes meget ned. I øjeblikket stiger mængden af drivhusgasser fortsat kraftigt. Så meget vil temperaturen stige de næste 100 år Hvis udviklingen fortsætter som hidtil med kraftig økonomisk vækst, teknologisk udvikling og fortsat intensiv brug af fossile brændsler. Hvis udviklingen hurtigt skifter til et samfund med mindre materielt forbrug og de mest ressource besparende teknologier. I begge scenarier har FN s Klimapanel valgt at se bort fra bindende internationale aftaler, som hvis de bliver overholdt, kan sænke udslippet af drivhusgasser. 8 9

6 Hvad med havene? Vandstanden i havene stiger, når temperaturen gør det. I løbet af dette århundrede vil havene stige et sted mellem 18 cm og 59 cm. Først og fremmest fordi vand udvider sig, når det varmes op. Smeltevand fra bjerggletschere og iskapper betyder også noget. Havniveauet vil ikke holde op med at stige ved slutningen af dette århundrede, skriver FN s Klimapanel. Tværtimod vil det fortsætte med at stige i mere end tusind år. Så lang tid tager det nemlig, før al den ekstra varme i atmosfæren er optaget i havene, og der er balance igen. Havniveauet kan dog stige langt mere end det, afhængig af hvor meget af Grønlands indlandsis og Antarktis der smelter. Men det er stadigt usikkert. Bliver vejret værre? Vi har allerede set mere tørke, flere hedebølger og flere skybrud. Den udvikling vil fortsætte både i Danmark og resten af verden. Der vil komme endnu flere oversvømmelser i nogle områder og mere tørke i andre. Vejret vil i det hele taget blive mere ekstremt, efterhånden som temperaturen stiger. Bliver det lige varmt alle steder? Den globale opvarmning bliver ikke jævnt fordelt. Nogle områder af Jorden får det varmere end gennemsnittet, andre køligere. Opvarmningen bliver størst over kontinenterne og mindst over oceanerne. I de arktiske områder viser computerberegninger, at temperaturen vil stige meget mere end gennemsnittet

7 Hvad bliver konsekvenserne? Tropiske koralrev med deres væld af farvestrålende fiskearter er blandt de økosystemer, som er mest udsatte. Stiger temperaturen bare halvanden grad, vurderer FN s Klimapanel, at koralrevene vil blive udsat for omfattende koralblegning. Ved yderligere én grads stigning vil de tropiske koralrev i stor udstrækning begynde at dø. Hvad bliver konsekvenserne for naturen? Mange økosystemer vil få svært ved at klare kombinationen af varmere klima, oversvømmelser og tørke. Plante- og dyrearter kan ikke flytte sig med samme hastighed som klimazonerne, efterhånden som det bliver varmere. Havvandet vil blive mere surt af stigende CO 2-koncentration (kulsyre). I kombination med højere vandtemperaturer vil det påvirke livet i havene i negativ retning. Mange arter risikerer at blive udryddet, hvis den globale opvarmning fortsætter. Hvis temperaturen på globalt plan stiger mere end to til tre grader (i forhold til sidste halvdel af 1800-tallet) vil mellem 20 og 30 procent af de plante- og dyrearter, som er undersøgt, være i farezonen. Stiger temperaturen endnu mere, vil et endnu større antal arter være truet. I de arktiske områder vil mange dyrearter blive truet, efterhånden som havisen forsvinder i sommermånederne. For eksempel isbjørnen, som ikke længere kan jage sæler på isen. Også egne nær ved kysterne vil komme i farezonen, efterhånden som havene stiger. For eksempel vådområder, vadehavsområder og tropernes mangrove-sumpe. Det vil gå ud over dyrelivet. Og true de kystsamfund, som både henter føde og beskyttelse imod havet fra disse områder. Hvad vil der ske med naturen i Danmark? Her i landet vil vi også komme til at mærke klimaændringerne. Især som havniveaustigning, kraftigere storme og mere intens nedbør. Kysterne vil blive mere udsatte for havets påvirkning, og vi vil se flere oversvømmelser af lave områder. Se også side

8 Hvad bliver konsekvenserne i de fattige lande? Den globale opvarmning vil få konsekvenser for alle samfund og mennesker rundt omkring på Jorden. Men konsekvenserne bliver værst for de fattigste lande. Her er fødevaresikkerheden i forvejen dårligst. Og sundhedssystemet er slet ikke godt nok til at kunne klare endnu flere og endnu mere alvorlige naturkatastrofer. I Asien og Afrika lever millioner af mennesker i tætbefolkede områder omkring store floddeltaer. Mange af dem kan blive miljøflygtninge, når disse områder bliver mere og mere udsatte for oversvømmelser på grund af voldsom nedbør, storme og et stigende havniveau. Når mønsteret for nedbør ændrer sig, og der kommer flere perioder med voldsom regn, vil risikoen for oversvømmelser øges. Andre steder vil oftere blive ramt af tørke. Især den fattige del af verdens befolkning vil blive hårdt ramt. Det vil betyde tab af afgrøder, og forurenet drikkevand vil føre endnu flere sygdomme med sig. Rent ferskvand er i forvejen en mangel i den fattige del af verden. Det problem vil blive værre på grund af den globale opvarmning, specielt i områder som allerede i dag er ramt af tørke. Mere end en sjettedel af Jordens befolkning er afhængige af vandet fra floder, som kommer fra sne og gletschere i bjergene. Efterhånden som sne og gletschere svinder ind, vil det i stigende grad gå ud over dem, der er afhængige af vandet. Hvad bliver konsekvenserne i de rige lande? Også i de rige lande vil vejret blive mere ekstremt med længere tørkeperioder, hyppigere skovbrande, mere voldsom nedbør og kraftigere storme. Nogle områder vil blive specielt hårdt ramt, fordi nedbøren svigter med mangel på ferskvand til følge. Det gælder bl.a. området omkring Middelhavet og det sydvestlige USA. Selvfølgelig kan de rige lande gøre en del for at afbøde konsekvenserne. Men om det lykkes afhænger af hvor meget og hvor hurtigt, temperaturen kommer til at stige

9 Kan vi standse den globale opvarmning? Hvornår bliver ændringerne alvorlige? Der skal ikke nødvendigvis en meget stor stigning i temperaturen til, før konsekvenserne kan blive alvorlige. Det viser modelberegninger på computere. Hvis temperaturen på Jorden fx stiger to grader eller mere, er der ifølge modellerne, en stor risiko for, at Grønlands indlandsis kan smelte helt væk. Det vil betyde, at vandet stiger helt op til 7 m i løbet af de kommende årtusinder. En så kraftig stigning vil få meget stor betydning for Jordens dyreog planteliv. Det vil påvirke landet og vores kyster. Landbrugets produktion af mad, og mængden af ferskvand. Og i sidste ende vores sundhed. politisk handling. Der er ingen kendt teknologi, som alene kan løse problemet. I stedet skal der satses på mange forskellige teknologier. Samtidig skal hensyn til klimaet med, hver gang vi foretager nye investeringer. Det er også nødvendigt at holde op med at fælde og brænde skove af specielt i troperne. Bliver det dyrt? Vi skal lægge vores samfund meget om, hvis udledningen af drivhusgasser skal mere end halveres. Men det behøver ikke at blive meget dyrt. Ganske vist viser beregninger, at det samlede globale bruttonationalprodukt så vil falde med cirka 0,12 procent om året frem til Men i det tal har økonomerne ikke regnet de mulige positive sidegevinster med. Kan vi standse klimaændringerne? Så hvad skal der til for at forhindre, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader? Også det har FN s Klimapanel et bud på. Det vil kræve, at den samlede koncentration af drivhusgasser næsten ikke stiger. For at opnå det skal vi skære ned meget hurtigt. Om knapt 40 år i 2050 skal udledningen af drivhusgasser på hele Jorden være langt under halvdelen af, hvad den er i dag og den skal fortsætte med at falde. Det mål kan godt nås. Men kun hvis vi virkelig sparer på energien, og desuden udnytter den meget mere effektivt. Og det kræver For eksempel kan det blive en gevinst for sundheden, at vi får mindre luftforurening. Det samme kan nye teknologier, der sparer energi, og en mere sikker forsyning med energi altså at vi bedre kan klare os, selv om produktionen af olie går ned. Investeringer i bedre infrastruktur, veje og jernbaner vil, især i udviklingslandene, give flere arbejdspladser. Med i regnestykket er heller ikke de negative følger af at lade den globale opvarmning fortsætte uhindret. Dyre og forkerte investeringer kan blive resultatet, hvis man ikke tænker på klimaet, skriver FN s Klimapanel. Og det kan gøre det både dyrere og sværere at skære ned på udledningerne på et senere tidspunkt

10 Skal vi forebygge og/eller tilpasse? På lang sigt kan det bedre betale sig at lede mindre drivhusgasser ud end at tilpasse sig ændringerne i klimaet. Men det er vigtigt at gøre begge dele, skriver FN s Klimapanel. For uanset hvor meget og hvor hurtigt, vi formår at sætte ind imod drivhusgasserne, er vi nødt til at tilpasse os. For temperaturen vil stige i de kommende årtier, uanset hvad vi gør (se side 8). Hvordan kan vi tilpasse os i Danmark? Her i Danmark vil vi komme til at mærke klimaændringerne på flere områder: Temperaturen bliver højere, nedbøren ændrer sig, havets vandstand stiger, og stormene bliver kraftigere. Det vil sætte vores samfund under pres på en lang række områder og kræve, at vi omstiller os og tænker klima ind i planlægningen. Det betyder ekstra udgifter for samfundet. Højere temperaturer kan betyde, at landbruget får mulighed for at dyrke nye afgrøder. Men det kan også betyde større risiko for angreb af skadedyr. Det samme gør sig gældende i skovbruget. I Vadehavet beskytter over 100 km diger baglandet imod oversvømmelser. Det vil blive nødvendigt gradvist at forhøje disse diger, hvis de stadig skal være ligeså sikre i tilfælde af stormflod. Andre steder kan det ikke længere betale sig at dyrke de marker, som tit kommer under vand, fx i ådale. Ændringer i klimaet vil også føre til et større pres på den danske natur. Og vi vil se fremmede plante- og dyrearter, som kan etablere sig på grund af de varmere forhold. Det kan lyde eksotisk og spændende. Men nogle af dem kan faktisk true arter og natur, som findes i forvejen. Følgen vil sandsynligvis være, at det vil blive dyrere at beskytte værdifuld dansk natur. Tekst: Stig Melgaard, Sun Media i samarbejde med IMS Kvalitetskontrol: Seniorforsker Jørgen Fenhann, UNEP Risø Center og Divisionschef Anne Mette Jørgensen, Danmarks Klimacenter, DMI Kilder: The Intergovernmental Panel on Climate Change (www.ipcc.ch) & Danmarks Klimacenter (www.dmi.dk) Flere tilfælde af skybrud vil føre til, at kældre i lavtliggende beboelsesområder oftere kommer under vand. Og kræve investeringer i et bedre kloaknet i de udsatte områder. Kraftigere nedbør og storme ved kysterne kan føre til flere oversvømmelser i udsatte områder, specielt ved den jyske vestkyst. Det vil også betyde større pres på kysterne

11 Der er blevet sagt meget forskelligt om klimaforandringer i de senere år. I denne pjece får du ren information om, hvad forskerne i FN s Klimapanel siger om den globale opvarmning. Du får også nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at mindske dit eget klimaaftryk. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed. Centeret er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. Telefonrådgivningen: Man-fre 9-12 samt Tlf.: Fiolstræde 17B, st. th København K Tlf: Fax: Eks-Skolens Trykkeri

12 Tag klimasagen i egen hånd Du kan gøre noget Ifølge FN s Klimapanel kan det få store konsekvenser, hvis vi fortsætter med at bruge energi og udlede drivhusgasser, som vi gør i øjeblikket. I dette indstik, lige til at rive ud, finder du nogle gode råd om, hvad du selv kan gøre for at belaste klimaet mindre i det daglige.

13 Hvad kan du gøre? 1 Undgå spild Hvis din oplader er tændt, når du ikke oplader din mobiltelefon, går 95 procent af elektriciteten tabt. Et tv bruger 45 procent af sin energi på standby. Og når du koger kartofler og grøntsager, behøver der ikke være mere vand i en gryde med et tætsluttende låg, end at den ikke koger tør. 2 Genbrug Du kan sørge for at sortere og genbruge dit affald. Genanvendte aluminiumsdåser kræver 10 gange mindre energi end nyfremstillede dåser. Også genbrugspapir bruger langt mindre energi. 3 Tøjvask Du kan købe miljømærket vaskepulver, der vasker ved lavere temperaturer, fx 20 C eller 30 C. Også hvis du bruger tørresnoren i stedet for tørretumbleren, sparer du klimaet for CO 2. 4 Lys Når du ikke har brug for lyset, kan du slukke. Og du kan bruge A-mærkede el-sparepærer. En sensor, der tænder lyset, når noget bevæger sig, kan spare strøm fx i badeværelset eller på fortrappen. 5 Kølig mad Fem grader i køleskabet er nok. For hver ekstra grad temperaturen sænkes, stiger elforbruget med fem procent. Du sparer også el, hvis du åbner køleskabet så få gange som muligt, og lukker det hurtigt. 6 Varme 20 grader i opholdsrum føles behageligt for de fleste. Når du lufter ud, er det bedst at lade flere vinduer stå vidt åbent i nogle få minutter, og så lukke dem igen, i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 7 Bad Hvis du tager et kort brusebad i stedet for et karbad, bruger du fire gange mindre energi. Du kan også slukke for vandet, mens du sæber dig ind. 8 Transport Hvis familiens cykler altid er i god stand, er det nemmere at vælge cyklen. Det er billigere og mere klimavenligt at bruge den offentlige transport, cykle eller gå end at køre i bil. 9 Mad Du kan tage en dag ekstra om ugen uden kød. Den klimavenlige kost består af mindre kød, ost og importerede varer og mere af sæsonens frugt og grønt samt brød og andre kornprodukter. 10 Forbrug Du sparer ikke kun atmosfæren for CO 2, hvis du følger rådene. Du sparer også penge. Men klimaet får det ikke bedre, hvis du bruger de sparede penge på fx en ekstra ferierejse med bil eller fly

14 Vidste du for resten at: Tre energisparepærer (A-pærer) sparer 100 kg CO 2 om året i forhold til tre 60 watts-pærer, der er tændt fire timer om dagen Brug af tørresnor sparer 200 kg CO 2 om året i forhold til en tørre tumbler, der bruges tre gange om ugen En tankfuld benzin (cirka 40 liter) giver 100 kg CO 2 En flyrejse til Rom og retur udleder 1000 kg CO 2 og andre drivhusgasser Elsparefonden giver detaljerede oversigter over en lang række produkter som for eksempel belysning, computerudstyr, tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. Energitjenesten giver information om energibesparelser og vedvarende energi fra 12 lokale kontorer over hele landet. Hjælper dig med at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. Offentlig kampagne for at få os alle sammen til at udlede 1 ton mindre CO 2. Danmarks Meteorologiske Institut giver baggrundsviden om klima, drivhuseffekt, fremtidens klima og virkninger af klimaændringer. Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) hjælper dig med at træffe miljø- og sundhedsrigtige valg i hverdagen. 24

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Følg de fem fede råd Begræns dit CO2-forbrug! What s in it for me?

Følg de fem fede råd Begræns dit CO2-forbrug! What s in it for me? Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Betonhjertet er trykt på Torben Larsens bogtrykkeri i Stokkemarke

Betonhjertet er trykt på Torben Larsens bogtrykkeri i Stokkemarke Betonhjertet oktober2007 1 INDHOLD CAFE ØRNEN 3 KLIMA UDFORDRING 4 SPAREPÆREN 5 VORES HØJE ENERGIFORBRUG 6-7 HVORDAN KAN JEG SPARE 7 REDUKTION I CO 2 8 NYT FRA BRUGERGRUPPEN 9-10 VAGTORDNING 10 NOV. KALENDER

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere