Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje"

Transkript

1 Introduktion Vandveje Gennem historien har menneskenes forhold ændret sig, da landskabet har været under konstant forandring. Men til trods for de mange til tider store forandringer har mennesket alligevel fundet ud af tilpasse sig. Landskabets store forandring efter sidste istid har betydet, at forholdene mellem vand og land konstant har ændret sig og givet nye forhold for datidens befolkning. De store forandringer betød, at befolkningen havde lidt svært ved at transportere sig rundt, hvorfor den mest naturlige transportvej blev vandvejen. Der introduceres til fortidens forskellige skibe fra de første kendte stammebåde til vikingetidens store sejlskibe.

2 De første tegn på transport via vand Siden istiden sluttede, har landskabet været i konstant forandring. Mennesket har i løbet af historien tilpasset sig det, men det har nogen gange krævet anstrengelser. Anstrengelserne var nødvendige for at tilpasse sig, da klimaet og vejret spillede en afgørende rolle for forhistoriens mennesker. Da klimaet efter istiden for alvor begyndte at ændre sig, skete der store forandringer i landskabet. Forholdet mellem hav og land ændrede sig, og befolkningen måtte indordne sig for at overleve og blive boende. Det mildere klima betød, at landet efterhånden blev dækket af en tæt urskov og store mose- og sumpområder. Disse forhold gjorde det vanskeligt for befolkningen af transportere sig rundt, hvorfor vandvejen blev den naturlige transportvej. Båden spillede således en afgørende rolle i jæger-fiskerfolkets daglige liv allerede fra midten af det 6. årtusinde f.kr. De første både var udhulede træstammer, der hovedsageligt blev fremstillet af lindetræ, da det var mindre tilbøjeligt til at revne end andre træsorter. Udover transport blev bådene også brugt til fiskeri, fuglefangst, jagt på åbent hav, åleblusning, sæsonvise flytninger og meget andet. De tidlige både, som befolkningen transporterede sig i, kendes fra arkæologiske fund, bl.a. fra Spodsbjerg på Langeland. Her er der fundet en 144 cm lang pagaj, hvilket er et helt tydeligt bevis på, at der var færdsel på havet omkring Lolland for ca år siden. Undersøgelser viser, at menneskene ikke kun bevægede sig i lokalområderne. Fund af havpattedyr på bopladser samt en lerkrukke fra det. 4. årtusinde f.kr. ude på åbent hav nordøst for Bornholm viser, at befolkningen bevægede sig over længere strækninger. Andre arkæologiske fund vidner om, at der også fandt sådanne langture sted gennem Østersøen til den tysk-polske Østersøkyst. Omkring år 4000 f.kr. skiftede menneskene fra at være jægere til at være bønder, men det betød ikke, at båden mistede sin rolle i samfundet.

3 Bronzealderens skibe Bronzealderen er ikke kendt for mange konkrete fund af både. Alligevel har vi i dag et godt billede af, hvordan datidens både så ud, med tidens mange helleristninger, der blandt andet viser nogle af tidens skibe. På baggrund af andre helleristningsmotiver, der kan sammenlignes med konkrete fund, er det sandsynligt, at bronzealderens skibe har lignet dem, der kendes fra helleristninger. På trods af variationer er det alligevel muligt at give et signalement af de fartøjer, som lå bag de kendte helleristninger. Den type som helleristningerne viser, er et fartøj, der er forholdsvis ens udformet i for- og agterstavn. Oftest er rælingen ført ud forbi bådrummets afslutning i lange opsvungne spidser. Disse forlængelser kan have været prydet med dyrehoveder eller et så højt og krumt forløb, at de bøjer tilbage mod bådrummet. Bådene blev, som de også blev det i stenalderen, padlet frem. Ingen af periodens helleristninger indikerer, at bronzealdermenneskene havde både med sejl. Det vil sige, at de brugte muskelkraft, ikke vindkraft. Selvom helleristningerne har givet eftertiden et godt indblik i formen på bronzealderens skibe, har de ikke kunnet fortælle, hvilke materialer de blev fremstillet af. Klimaet var igennem bronzealderen optimal for skovvækst, og dermed har det været muligt at skaffe træ til fremstilling af både. Arkæologer er, til trods for de manglende fund, af den opfattelse, at størstedelen af bronzealderens både var fremstillet af træ. Denne opfattelse er bygget på baggrund af fund fra bl.a. England. Bådene havde lokale variationer, men de blev generelt fremstillet af forholdsvis tykke egeplanker, var fladbundede og havde runde stævnpartier. De engelske både er imidlertid markant anderledes end de både, der er kendt fra de danske helleristninger. Til trods for forskelligheden er fundene af de engelske både vigtige, da de vidner om en håndværksmæssig færdighed indenfor bådebygning i perioden. Store plankebåde har krævet store håndværksmæssige færdigheder, og disse bådes ejere har sandsynligvis haft en høj status i samfundet. De store plankebåde har været både mere sødygtige og har kunnet indeholde en større last end de stammebåde, der er kendt fra den danske bronzealder. Bronzealdermennesket har brugt disse stammebåde til transport over mindre strækninger såsom over fjorde og åer, der har haft roligt vand. Stammebåden er alt for ustabil i uroligt vand, som havet nemt kan være. Selvom der endnu ikke er tegn på plankebyggede både fra bronzealderen, er det meget sandsynligt, at det er denne bådtype, der har været anvendt til havsejlads.

4 En altafgørende udvikling I tiden omkring år 0 tog romerne på flere udforskningsekspeditioner til det nordiske område. De ankom i både, der var betydeligt anderledes end de stammebåde, som er kendt fra samme periode i Danmark. Alligevel skulle der gå flere århundreder inden teknikken fra de romerske ro- og sejlskibe vandt ind hos de nordiske søfarere og skibsbyggere. Omkring ca. 100 e.kr. anvendte jernaldermennesket endnu ikke både, der blev roet. Danske fund viser, at denne udvikling for alvor begyndte at tage fart i det efterfølgende århundrede. Udviklingen betød, at bådene kunne anvendes i større søgang, da de roede fartøjer havde højere sider. Udviklingen fra padlede både til roede skibe i århundrederne efter Kristi fødsel var altafgørende for søfarten. Men selvom der skulle gå mange hundrede år, før vikingernes effektive sejlbåde dominerede havene, er udviklingen i de første århundreder efter Kristi fødsel et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Omkring år 300 e.kr. og frem er bådene konstrueret med jernklingnagler frem for at være syet sammen. Denne udvikling betød, at bådene kunne bygges større, da det var muligt at sammennitte bådskroget af mange dele. De større både åbnede for nye muligheder som længere rejser samt transportering af flere mennesker og genstande på en gang. Fra yngre romersk jernalder (ca e.kr) og ældre germansk jernalder (ca e.kr) findes mange arkæologiske tegn på, at der har været ufred i det danske område. Der er bl.a. fundet fjorde, der er blokeret med sejlspærringer, så befolkningen på land var sikret imod angreb fra vandsiden. Perioden er også kendt for sine mange ofringer af erobret krigsbytte. Krigsbyttet blev ofret i hellige vådområder, som har givet genstandene optimale forhold. Udover at vidne om en meget krigerisk periode viser genstandene samtidig konkrete eksempler på de første nordiske skibs-bygningstraditioners fartøjer. Fund af store krigsskibe giver naturligvis ikke et fuldkomment billede af jernalderens forskellige både, men de giver alligevel et indblik i tidens traditioner. Der er ikke nogen sikkerhed for, at krigsskibene og de både, der blev anvendt til hverdagsformål, var identiske. Men der er sikkerhed for, at de stærke, klinkebyggede skibe, der blev drevet frem ved hjælp af faste årer, var det gængse skib fra yngre romersk jernalder, og frem til vikingetidens sejlskibe for alvor vandt frem. Fra slutningen af yngre romersk jernalder (ca. 400 e.kr.) og frem til vikingetidens begyndelse i 700-tallet eksisterer der ikke mange båd- og skibsfund. De fund, der er kendskab til, viser, at bådtypen kan lande direkte på en åben kyst, hvorimod de romerske fartøjer lagde til ved havne. Fundene viser, at man i den 300 årige periode har brugt at surre spanter og skrog sammen ved at anvende udsparede klamper. Udformningen af disse både var meget fleksibel og velegnet til både store og små fartøjer, der skulle lande direkte på en åben kyst.

5 Sejlet vinder frem Fartøjer, der drives frem vha. sejl, er med god grund blevet et vartegn for vikingetiden. Nutidige arkæologiske fund af skibe og skibsrester har gjort det muligt at få indblik i disse betydningsfulde fartøjer. Derudover findes der bl.a. mønter med billeder af skibe med sejl, der også er med til at give et godt billede. De første konkrete beviser for de nordiske sejlskibe stammer fra omkring 800-tallet - den første del af vikingetiden. Fundene giver konkrete karakteristika af skibene, men viser samtidig, at der var lokale variationer, som passede til de lokale forhold og at skibet udviklede sig gennem perioden. Vikingetidens sejl blev fortrinsvis fremstillet af uld, men der er også eksempler på hamp- og hørsejl. Disse to materialetyper havde imidlertid ikke uldens modstandsdygtighed overfor råd. Moderne undersøgelser af uldsejl har vist, at hvis det hårdt vævede stof indgnides i fåretalg bliver det til et let og vandafvisende sejl. Lethed, styrke og spændstighed er tre nøglebegreber, der kan knyttes til vikingetidens skibe. Disse egenskaber blev fremmet ved dygtigt håndværk udført på særligt udvalgt materiale. Udover de imponerende sejlskibe eksisterede også mindre færger, fiskerbåde, robåde og stammebåde. De større skibe gennemgik i vikingetiden en større forandringsproces i skibskonstruktionen, noget der havde stor betydning for skibe med sejl. For at et skib kunne anvende sejl, var det nødvendigt at skabe et skrog, der kunne klare forholdene på åbent hav. Det vil sige, at skroget skulle kunne krænge uden at kæntre samtidig med, at det skulle have en vis stabilitet og et vist fribord. Dette opnåedes ved, at fartøjet blev konstrueret med en fladere bund og stejlere skibssider. Skibene var bygget med et klinkebygget skrog bestående af overlappede bordplanker, der var samlet med jernnagler og tætnet med dyrehår. Skroget var udstyret med køl samt skarp for- og bagstavn. Vikingeskibene er undersøgt ved moderne rekonstruktioner og viser stor stabilitet, selvom skibene i denne periode er lettere og mere spinkle end tidligere tiders fartøjer. Sejlet betød, at det ikke længere var nødvendigt at have en stor besætning til at ro fartøjet - vinden gjorde arbejdet, selvfølgelig hvis forholdene var til det. Vikingetidens skibe blev bl.a. ført så langt væk som til Grønlands kyst, hvor de i slutningen af 900 årene slog sig ned. Klimaet var i perioden mildt, farvandene var fyldt med fisk, og jorden var frugtbar. Her levede nordboerne i de efterfølgende par hundrede år, men noget gik galt. Omkring 500 år efter de første nordboere kom til Grønland, forsvandt de igen. De sidste sikre livstegn stammer fra begyndelsen af 1400 årene. Klimaet har her spillet en afgørende rolle, som det gjorde i resten af det nordlige Europa i denne periode. Nedgangsperioden var hermed også nået til Grønland og fordrev nordboerne fra området.

6 Langskibe og fragtskibe Før vikingetiden gik ind i 1000-tallet var der udviklet specialiserede langskibe. De var specielt bygget til at transportere mange personer. Skibene var lave og meget smalle i forhold til deres længde. Derudover var de meget lig de ældre skibe med dæk og jævnt fordelte årehuller i hele skibets længde. Langskibene blev brugt til krigsskibe og havde derfor en skjoldliste på ydersiden til fastgørelse af besætningens skjold. Masten kunne sænkes, hvis behovet var der. Antallet af årehuller giver en idé om skibets og ikke mindst besætningens størrelse. Kombinationen af ro- og sejlskib betød, at det kunne anvendes både på hav og i fjorde, og at det havde specielt gode manøvremuligheder. Desuden var de rejsende helt uafhængige af vindforholdene og var i stand til at klare særdeles vanskelige vejr- og strømforhold. Fragtskibene var sammenlignet med krigsskibene bemærkelsesværdigt anderledes. Disse skibe var høje og i forhold til længden var de brede. Masten kunne ikke sænkes som på krigsskibene, og skibet havde kun halvdæk i for- og agterstavnen, hvor de få årehuller også sad. Årerne blev ved fragtskibe kun anvendt i forbindelse med snævre passager, ellers blev fartøjet udelukkende drevet frem vha. sejlet. Der var også en anden forskel på de to typer fartøjer. De slanke krigsskibe kunne uden problemer gå helt op på strande, hvorimod fragtskibene måtte lægge til ved f.eks. en anløbsbro eller bredden.

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier Jakob Hertz Havkajak Atelier 2005 For la get Ate li er, Almindingen 39, 2870 Dyssegård tlf. 33939898, mail@atelier.dk ISBN 978-87-7857-798-6 2005 Tekst og billeder Jakob Hertz Om forfatteren Jakob Hertz,

Læs mere

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer Stiftet den 21. Marts 1904 Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer VRK tryk april 2013 Lidt om os selv... Vordingborg

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Formål: Hvad skal de lære?

Formål: Hvad skal de lære? Evaluering af Håndværk og design #Gislinge et samarbejde mellem Absalons Skole, Boserupgaard Naturcenter og Skoletjensten på Vikingeskibsmuseet i efteråret 2015 Undervisningen Håndværk og design #Gislinge

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Poul Erik Lindelof. Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer?

Poul Erik Lindelof. Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer? Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer? Gaar man en

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet..

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. NYHEDSBREV Januar 2010 15. årgang Nr.1 Dagsorden Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Udført af Søren Jensen. KOLOFON Museets j.nr.: MLF001891 KUAS j.nr.: 17/00134 Stednavn: Pensylvanien Varmeværk

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Træskibsstævne juni 2017 PROGRAM. #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro

Træskibsstævne juni 2017 PROGRAM. #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro Eventyr Søsatte Træskibsstævne 1. - 4. juni 2017 PROGRAM #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro Velkommen til Danmarks smukkeste fjord Af Borgmester Mogens Jespersen (V), Mariagerfjord Kommune Det

Læs mere

TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

TEORI for kajakroere på styrmandskursus. TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted Foto: Vandledningstracéet graves. MLF00281 Bomstræde KUAS nr. 2010-7.24.02/MLF-0004, Sted nr. 07.06.13., Sb.nr. 82 Nysted

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Jernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat.

Jernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat. Vej gennem fortiden 5900 f.kr. Jægerstenalder 7900 3700 f.kr Bondestenalder 5900 3100 f.kr 1100 f.kr. 5300 4800 3700 Bronzealder 2800 f.kr 1700 f.kr Flintflækker fra jægerstenalderen, fundet ved Funder.

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af. MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov

Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af. MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov udført af Brian Westen for, 06-02-2012 Figur 1. Resens kort over Nakskovs befæstning med angivelse af formodet

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra hånd til maskine - håndværkets udvikling fra oldtid til nutid 3. 6. klassetrin. Formålet med temaet er at give eleverne viden om og forståelse for:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Et gammelt fund i ny belysning

Et gammelt fund i ny belysning Et gammelt fund i ny belysning Af Hanne Billeschou Juhl På Vendsyssel historiske Museums arkæologiske magasin har der siden 1939 ligget nogle brudstykker af en beholder, hvis natur aldrig var blevet endeligt

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Materialegennemgang. Kano Dansk Kano og Kajak Forbund Redigeret: 04-04-02 Materialegennemgang Hjælpeinstruktør Kapitel 9.5

Materialegennemgang. Kano Dansk Kano og Kajak Forbund Redigeret: 04-04-02 Materialegennemgang Hjælpeinstruktør Kapitel 9.5 Materialegennemgang Valg af padel Tekniske forskelle Det er individuelt hvilken type padel, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte klub. Det afhænger af økonomi, målsætning, niveau af kapafdelingen

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Klædedragten i jernalderen

Klædedragten i jernalderen Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere