Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen"

Transkript

1 Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne. 21 November 2007

2 Hvorfor er iskerner så specielle? Klima serier med meget høj opløsning Indeholder information on det koblede klimasystem (atmosfære, ocean, is)

3 -Snefald danner årlag -Stabile vand isotoper (δ 18 O, δd) sladrer om atmosfærens temperatur -Årlagstykkelsen fortæller om fortidens nedbør

4 Urenheder falder ned tørt Urenheder falder ned vådt Luft bobler af fortidens atmosfære er fanget når sneen presses til is

5 Iskerne data En Indkøbsliste! Selve isen: 18 O, 17 O, 16 O, 1 H og 2 D Kontinentalt støv, vulkansk aske, micro meteoritter and biologisk materiale Ioner: Cl -, NO 3-, SO 2-4, F -, H +, Na +, K +, NH 4+, Mg 2+, Ca 2+ Gas i luft boblerne: CO 2, CH 4, O 2, N 2, SF 6. Radioactive isotoper: 10 Be, 36 Cl, 210 Pb, 32 Si, 14 C, 137 Cs, 90 Sr. DNA Isens egenskaber Borehuls målinger: temperatur, geometri Natural ice through polarized light (samplesize: 4 x 10 cm)

6 Agenda: Hvordan borer vi iskerner? Iskerne data stabile ilt isotoper gas i luftboblerne smeltning ved bunden Brug af data i klima forskning vores nuværende mellem istidsklima istidens klima Visioner for vores fremtid

7

8 Fakta om NGRIP og EPICA iskerneboret: Længde af bor: 11 m Diameter af iskerne: 98 mm Længde af iskerne: 3.5 m Diameter af borehul: 130 mm

9 Fakta om NGRIP og EPICA iskerneboret: Længde af bor: 11 m Diameter af iskerne: 98 mm Længde af iskerne: 3.5 m Diameter af borehul: 130 mm

10 Bore hovedet Design: S.B. Hansen, Niels Bohr Institutet

11 DomeC, 2004/2005

12 NGRIP NGRIP iskernen er 3090 m lang og indeholder en uforstyret klimaserie der rækker år tilbage i tiden.

13 NGRIP Isen fra Holocene perioden befinder sig mellem overfladen og dybden 1493m. Transition var b2k λ mean = 13 cm

14 NGRIP Isen fra Eem perioden befinder sig mellem dybderne 3000m og 3090m Alderen på Eemisen er til år før nu λ mean = 1.1 cm

15 NGRIP Eem-isen har 3 o/oo højere isotop værdier end den is vi vi har nu.

16 Camp Century GRIP NGRIP Renland Is fra Eem perioden er fundet i alle vores dybe iskerner fra Grønland Dye 3

17 3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo Is fra Eem perioden er fundet i alle vores dybe iskerner fra Grønland 5 o/oo Forskellen mellem Eem og Holocene Isotope værdier.

18 3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo 5 o/oo The Ice Sheet covered Greenland during the warm Eemian period. δ 18 O=0.67T-13.7 Difference between Eemian and Holocene Isotope values. A Warmer Period? δ 18 O temperature relation: α = [δ 18 O]/ T: [o/oo]/k A change of 3 o/oo corresponds to a temperature change of 5-10 K A smaller Ice Sheet? Lapse rate in the atmosphere is 0.7 K/100m A change of 3 o/oo corresponds to an elevation change of 600 to 2100 m.

19 3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo Der VAR is tilbage på Grønland i den varme Eem periode år før nu 5 o/oo En varmere period? δ 18 O temperatur relation: α = [δ 18 O]/ T: [o/oo]/k 3 o/oo svarer til et temperatur skift på 5-10 K OttoBleisner, Science, 2006 En mindre iskappe? Lapse rate i atmosfæren er 0.7 K/100m 3 o/oo svaer til en højdeændring på 700 to 2100 m.

20 Interne Radar Lag tilbage til 80 ka b2k kan findes i Indlandsisen Sydpå dypper lagene fordi Nedbøren er høj

21

22

23 Eemian coral reef at ~ 3 m asl from tectonically stable region of Western Australia

24 3o/oo 3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 5 o/oo Der var is på Grønland under den varme Eem periode år før Der var 5 o C vamere Indlandsisen var reduceret med 50% Svarende til 2 m havvandstigning Hav niveauet var 5 m højere end nu under Eem perioden 2m fra Indlandsisen 1m fra termisk udvidelse 0.5 m fra alle små gletschere resten fra Antarktis

25 Luftboblerne i isen indeholder Prøver af fortidens atmosfære

26 Stigningen i CO 2

27 Stigningen i Metan

28 Hvordan har drivhusgasserne opført sig tilbage i tiden? DomeC Siegenthaler et al, Science, 2005

29

30 IPCC 2007 Summary for Policy Makers WP1, fig 3

31 Johannessen et al, Science, nov 2005 Massetab : 101 km 3 vand per år

32 GRACE GRavity And Climate Explorer NASA-GFZ 2002-

33 Total mass change of the Greenland Ice Sheet from GRACE 500 Total water equivalent (km**3) y = -133x E5, max dev:181, r 2 = Time Grønlands Indlandsis taber masse: 44 måneders GRACE observationer Masse tabet er 133 km 3 vand per år

34 IPCC 2007 Summary for Policy Makers fig 5

35 IPY deep drilling program NorthEEM CReSIS image

36 14 nations will participate in NEEM Denmark/Greenland United States Belgium Netherlands France Canada Germany Japan Sweden Switzerland China South Korea Iceland United Kingdom

37

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer

Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer Iskerner gemmer tidligere tiders klima, og når vi analyserer på de grønlandske iskerner, frembringes et klimaarkiv, der går mere end 110.000 år tilbage.

Læs mere

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 4 2 0 0 9 METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder,

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven. Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA

NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA 2. ÅRGANG NR. 3 / 2008 Gennem flere hundrede tusinde år er snelag efter snelag faldet på de store iskapper på Grønland og Antarktis. Lagene

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Københavns Universitet. Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder

Københavns Universitet. Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder university of copenhagen Københavns Universitet Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder Published in: Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab Publication date: 2013 Document

Læs mere

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:

Læs mere

En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid.

En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid. En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid. Motivation: Geofysisk Afdeling ved NBIfAFG råder over en på verdensplan enestående samling af tre veldokumenterede og kontinuerte dybe iskerner fra Grønland:

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Camp Century radarundersøgelser

Camp Century radarundersøgelser DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2019/18 Camp Century radarundersøgelser Nanna B. Karlsson, William T. Colgan & Signe Bech Andersen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.

Læs mere

HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark

HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark Dennis Nørmark Antropolog Forfatter, konsulent, foredragsholder, selvstændig Tidligere konceptualiserende chefkonsulent og partner i flere

Læs mere

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning Jens Hesselbjerg Christensen Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Danmarks Meteorologiske Institut NORCE Climate, Bergen, Norge

Læs mere

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Indhold. Side 1 af 17

Indhold. Side 1 af 17 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Indlandsisen...2 1.2 NGRIP-2 boringen...2 1.3 Udvælgelse af isprøver...3 2 Teori...4 2.1 Iskrystallers struktur & vækst...4 2.2 Isens urenheder...4 2.3 Årstidsvariationen...4

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?

Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Anne Olhoff, UNEP DTU Partnership Høring om Danmarks klimaindsats

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme

Læs mere

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Spændende Oplevelser i Grønlands Indlandsis. Adventures on the Greenland Ice Sheet

Spændende Oplevelser i Grønlands Indlandsis. Adventures on the Greenland Ice Sheet Spændende Oplevelser i Grønlands Indlandsis En historie om videnskabelig opdagelse, teamwork og fund i Grønlands indlandsis Adventures on the Greenland Ice Sheet A story of scientific exploration, teamwork,

Læs mere

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og

Læs mere

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Iskappen der forsvandt og genopstod N R. 2 S E P T E M B E R 1 9 9 8 F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P Fælles nordisk

Læs mere

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Udenlandske vandringer. External migration

Udenlandske vandringer. External migration Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer. Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Online-datablad. Systemtyp IRS060-x53xxxx ICR89x System TRACK AND TRACE-SYSTEMER

Online-datablad. Systemtyp IRS060-x53xxxx ICR89x System TRACK AND TRACE-SYSTEMER Online-datablad Systemtyp IRS060-x53xxxx ICR89x System A B C D E F H I J K L M N O P Q R S T Oversigt over tekniske data Egenskaber Kameratype Controller Belysningens bredde Fokus Læsefeltbredde Læsefelthøjde

Læs mere

Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr

Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr 30. august 2018 Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr. 64014-0546 Med venlig hilsen Thomas Meier Sørensen Development officer CVR-nr. DK 30 06 09 46 Danmarks

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.

Læs mere

Internationale regler for certificering af frø

Internationale regler for certificering af frø Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

FN s verdensmål og storhavsnationernes ansvar i nordatlantisk perspektiv

FN s verdensmål og storhavsnationernes ansvar i nordatlantisk perspektiv Færøudvalget, Grønlandsudvalget 2018-19 FÆU Alm.del - Bilag 11, GRU Alm.del - Bilag 35 Offentligt FN s verdensmål og storhavsnationernes ansvar i nordatlantisk perspektiv Høring på Christiansborg 12. marts

Læs mere

Focus. Trust. Initiative.

Focus. Trust. Initiative. Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Netværksmøde Virksomhedens veje til ny vækst Per Albæk, 21. juni 2010 Dantherm Air Handling A/S Grundlagt: 1958 Areal: Medarbejdere: Direktion: Datterselskaber:

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige

Læs mere

Online-datablad. WTR1-P921B10 ZoneControl DIFFUS FOTOCELLE OG REFLEKSIONS FOTOCELLE

Online-datablad. WTR1-P921B10 ZoneControl DIFFUS FOTOCELLE OG REFLEKSIONS FOTOCELLE Online-datablad WTR1-P921B10 ZoneControl A B C D E F H I J K L M N O P Q R S T Billeder kan afvige Oversigt over tekniske data Egenskaber Aktuator Maks. antal sensorer Logisk funktionsmåde Sensor-/detektionsprincip

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2017

Klimaprojekter i Arktis 2017 Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater

Læs mere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Gør værkstedet bedre Udstødningsgas og svejserøg, støv fra slibning og skæring, oliespild og slanger der roder på værkstedsgulve -

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Diamond Core Drilling

Diamond Core Drilling Diamond Core Drill ZIZ-250Pro Product Description Diamond core drill is a tool used for drilling holes on reinforced concrete, rocks and fire-proof materials. It features in high-efficiency, smooth and

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004 1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere