BUDGET 2013 TÅRNBY KOMMUNE BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord 2. Generelle bemærkninger 3. Teknik- og miljøområdet 8

Transkript

1 BUDGET 2013 BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Generelle bemærkninger 3 Teknik- og miljøområdet 8 Børne- og kulturområdet 11 Sundheds- og beskæftigelsesområdet 15 TÅRNBY KOMMUNE

2 Forord FORORD Budgetberetningens formål er at præsentere budgetforhold i kommunen på en enkel og forståelig måde. Budgetberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2013 og omfatter hovedbudskaberne i budgettet. Indenfor de forskellige serviceområder beskrives således en række igangværende og nye temaer, som vil præge de kommunale aktiviteter i Skatterne er fastholdt og det vedtagne budget indeholder anlægsudgifter for 87,0 mill kr. God fornøjelse med Budgetberetning 2013! Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 2

3 Generelle bemærkninger Indledning Budgetberetning 2013 indeholder en overordnet gennemgang af følgende: budgettets hovedpunkter, driftsbudgettet, anlægsbudgettet og finansieringsforhold. Herefter følger en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter inden for de enkelte sektorområder. Budgettets hovedpunkter Kommunalbestyrelsen skal før hvert budgetår vedtage et årsbudget senest den 15. oktober. Budgetarbejdet foregår over en meget lang periode og er en af Kommunalbestyrelsens store opgaver. De politiske udvalg hjulpet af forvaltningerne deltager særdeles aktivt i dette arbejde. Budgettet undergår to politiske behandlinger i Kommunalbestyrelsen. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i en politisk vedtaget arbejds- og tidsplan for årets budgetarbejde. Budgettet indeholder driftsudgifter på 2.974,6 mill. kr. og anlægsudgifter på 87,0 mill. kr. I lighed med tidligere år har Regeringen givet kommunerne mulighed for at vælge mellem statsgarantiordning eller selvbudgettering for så vidt angår udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning. Tilskuds- og udligningssystemet er forbundet med mange usikkerhedsmomenter ikke mindst set i relation til den økonomiske krise. Der er derfor - udfra en samlet vurdering - valgt statsgarantiordning for De finansielle forudsætninger, der ligger bag Budget 2013, er i hovedtræk: fastholdelse af udskrivningsprocent på 23,5 fastholdelse af grundskyldspromillen på 24,0, fastholdelse af dækningsafgiften, som pålignes erhvervsejendomme og offentlige ejendomme m.v., ingen teknisk prisfremskrivning fra , lønfremskrivning på 1,50 % fra , samt opnåelse af balance uden kassetræk. 3

4 Generelle bemærkninger Hovedoversigt (mill. kr.) Udgift Indtægt Drift 2.974,6 616,7 Anlæg 87,0 0,5 Renter 1,3 17,7 Balanceforskydninger 43,3 3,2 Afdrag på lån 0,1 0,0 Tilskud og udligning 18,5 603,9 Forbrug af likvide aktiver 0,0 0,0 Momsregulering 0,8 0,0 Personlig indkomstskat 0, ,9 Selskabsskat 0,0 41,5 Grundskyld 1,0 217,9 Anden skat på fast ejendom 0,0 31,1 Balance 3.126, ,5 Bemærkninger til hovedoversigt Som det fremgår af hovedoversigten udgør bruttodriftsudgifterne 2.974,6 mill. kr. (nettodriftsudgifter 2.357,9 mill. kr.), og er langt den største udgiftspost med 95,1 %. Anlægsudgifterne beløber sig til 87,0 mill. kr. (nettoanlægsudgifter 86,5 mill. kr.) svarende til 2,8 %. 4

5 Generelle bemærkninger Bruttodriftsudgifter Bruttodriftsudgifterne på 2.974,6 mill. kr. fordeler sig procentvis på forskellige sektorområder jf. den autoriserede ministerielle inddeling på hovedkonti således som anført i nedenstående figur: Autoriseret inddeling af bruttodriftsudgifter i ,5% 3,5% 1,2% 2,1% Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 17,2% Forsyningsvirksomheder 7,2% Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 59,3% Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Kommunens egen fordeling på de respektive politiske udvalg af de samme bruttodriftsudgifter - i alt 2.974,6 mill. kr. ser sådan ud: Egen udvalgsopdeling af Bruttodriftsudgifter i 2013 Økonomiudvalget 36,6% 11,2% 10,7% 2,3% 0,5% Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beredskabskommisionen Børne- og Skoleudvalget 4,9% 33,8% Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget 5

6 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Bruttoanlægsbudgettet udgør 87,0 mill. kr., hvilket svarer til et uændret niveau. Af større poster kan nævnes: Ny svømmehal (20,0 mill. kr.) Ekstraordinær ejendomsvedligeholdelse (17,4 mill. kr.) Ejendomskøb (15,0 mill. kr.) Udskiftning af vejbelysningsmaster (10,0 mill. kr.) Trafiksanering, Øst (10,0 mill. kr.) Hertil kommer en lang række øvrige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder på kommunale bygninger (skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg mv.). Renter Renteudgifterne er meget beskedne og udgør 1,3 mill. kr. Renteindtægterne er budgetteret til 17,7 mill. kr. Finansieringen kan i hovedtræk beskrives således: Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningsordningerne giver en nettoindtægt på 584,6 mill. kr. inkl. refusion af moms. De samlede skatter udgør i alt netto 1.883,5 mill. kr. Personlig indkomstskat Den største skattepost er personskatterne (forskudsskatterne), som i alt indbringer 1.593,9 mill. kr. Landsgennemsnittet for den personlige udskrivningsprocent ligger omkring 25,0%. Kommunen har med 23,5 % landets 5. laveste personskatteudskrivning! Selskabsskatter giver et nettoprovenu på 41,5 mill. kr. Ejendomsskatter Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24,00. Til sammenligning er landsgennemsnittet på omkring 26,00. Grundskyldsprovenuet udgør således 216,9 mill. kr., og i dækningsafgifter opkræves der 31,1 mill. kr. Personale Kommunens vigtigste aktiv til løsning af arbejdsopgaver er personalet, og personaleomkostningerne udgør en væsentlig del af kommunens udgifter. Lønnen udgør ca. 60,0 % af kommunens samlede udgifter. Opgaverne og kravene til kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning er fortsat stigende. 6

7 Generelle bemærkninger Kompetenceudvikling er et vigtigt redskab, som medvirker til, at kommunens medarbejdere til stadighed kan matche disse krav. Kompetenceudvikling medvirker også til at skabe den nødvendige mobilitet og fleksibilitet. Kommunalbestyrelsen har som led i personalepolitikken besluttet, at hvis medarbejderen overflødiggøres i forbindelse med budgetbesparelser, skal disse tilbydes job et andet sted i kommunen. I denne sammenhæng er det vigtigt, at medarbejdernes kvalifikationer er opdaterede. I forbindelse med de årlige vurderings- og udviklingssamtaler, aftales det med den enkelte medarbejder, hvilken uddannelse og kompetenceudvikling, der er ønskelig/nødvendig. Der vil fortsat være øget fokus på sygefravær for at nedbringe dette, idet et højt sygefravær dels udgør en stor udgift for kommunen, dels forringer servicen overfor borgerne samt belaster de kolleger, som ikke er fraværende. God ledelse er af afgørende betydning for god og effektiv service overfor borgerne. Det er derfor besluttet, at alle ledere med personale- og budgetansvar, som ikke i forvejen havde en anerkendt lederuddannelse, skal gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. I øjeblikket er 25 ledere (daginstitutionsledere undtaget) i gang med Den Offentlige lederuddannelse (DOL), som gennemføres lokalt. Desuden er 48 daginstitutionsledere i gang med Diplom i ledelse på CBS (Copenhagen Business School tidligere Handelshøjskolen i København). Disse uddannelser færdiggøres i For at styrke ledelsesindsatsen har kommunen vedtaget et ledelsesgrundlag, der skal sætte pejlemærker for den enkelte leders virke. Der er fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, samt at organisationen fortsat tilpasser sig udviklingen i samfundet og har opmærksomheden rettet mod kommunens borgere og brugere. Ledelsen skal ligeledes sikre, at der sker en udvikling i kvaliteten i det arbejde der udføres, så kommunen fortsat kan sikre et lavt omkostningsniveau. IT Digital forvaltning kan defineres som, en forbedret og mere effektiv løsning af opgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Kommunen lever op til kravene, der var i forbindelse med Edag3 pr. 1. november 2010 om Nem adgang til det offentlige på nettet, og opfylder også Globaliseringsrådets hovedvision for 2012 om at borgerne oplever en effektiv digital service med udgangspunkt i deres behov. De kommende års udfordringer kræver generelt, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte moderniseringen af arbejdsgange og serviceydelser. Udviklingen af nye løsninger vil blandt andet ske i samarbejde med Kombit A/S, som er et ikke-finansielt aktieselskab, som er 100 % ejet af KL. Der vil derfor bl.a. blive arbejdet med at tilbyde kommunens borgere endnu flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside 7

8 Teknik- og miljøområdet Generelt På Teknik- og Miljøområdet er der i 2013 budgetteret med bruttoudgifter på i alt 92,3 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 40,9 mill. kr. samt et anlægsbudget på 18,1 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 2,3 0,1 Affaldshåndtering (tidl. Renovation m.v.) 36,3 36,3 Trafik og infrastruktur 53,7 4,5 I alt 92,3 40,9 Natur og Miljø Klimastrategi Forventet ny lovgivning betyder, at der skal udarbejdes en lovpligtig kommunal klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasningsplanen skal indeholde kommunens plan for tilpasning i forhold til et øget antal ekstreme regnhændelser og havvandsstigninger. Registreringen af 3 områder videreføres og indberettes i miljøportalen Kommunen fortsætter sin registrering af tilstanden i 3-områderne (særligt beskyttede naturområder). En del af det fremtidige arbejde vil ske i samarbejde med Naturstyrelsen, som er i gang med en kvalitetssikring af data på alle landets 3-områder. Som et led i Naturstyrelsens projekt sendes alt data til gennemsyn i kommunen. Dette arbejde vil udløse feltarbejde i kommunen, da eventuelle tvivlsspørgsmål skal afklares af kommunen og Naturstyrelsen i fællesskab. Til færdiggørelsen af en midlertidig park - Øresundsparken er der i 2013 isoleret set afsat et nettobeløb på -2,4 mill. kr. Udover anlægsudgifterne indgår der nemlig også en forventet indtægt i en størrelsesorden på 4,0 mill kr. Projektet omfatter udlægning af ren jord, så de tidligere forurenede områder opfylder en såkaldt 8-tilladelse til rekreativ anvendelse. Øresundsparken og Kastrup Forstrand forventes færdig ultimo Teknik og Miljø Anlæg (mill. kr.) Midlertidig park, Øresundsparken -2,4 8

9 Teknik- og miljøområdet Affaldshåndtering Der er i 2013 budgetteret med en samlet driftsudgift til affaldsordninger på 36,6 mill. kr. og en indtægt på 36,6 mill. kr. Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse på affaldsområdet. Formålet er at sikre et konstant højt serviceniveau samt at undersøge tilfredsheden inden indgåelse af ny kontrakt i forbindelse med det igangværende udbud. Borgertilfredshedsundersøgelsen er desuden et led i den nuværende affaldsplan. Trafik og infrastruktur Der er øget fokus på forbedring af trafiksikkerheden på de kommunale veje. Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget en trafikhandlingsplan, som danner grundlag for det fremtidige arbejde. Planen skal sikre, at de økonomiske midler bliver brugt til størst mulig gavn for kommunen som helhed. Der bliver lagt særlig vægt på at forbedre trafiksikkerheden på kommunes skoleveje. Der er i Budget 2013 afsat 18,6 mill. kr. til finansiering af den kollektive busdrift i kommunen. Der fortsættes med uændret busdrift i Til anlægsarbejder er der afsat et rådighedsbeløb på 20,5 mill. kr. Disse anlægsarbejder omfatter anskaffelse af biler, salg af biler, slidlagsarbejder på kommunale veje, færdigudskiftning af vejbelysning på kommunale- og private fællesveje, renovering af kommunevejenes afløbssystemer samt trafiksanering. Projektet Kastrup Øst er under udarbejdelse, og det er planlagt at selve arbejdet påbegyndes ultimo 2012, så projektet kan stå klar til Den blå Planet åbner i Der er i Budget 2013 afsat 10,0 mill. kr. til udskiftning af vejbelysning i kommunen. 804 armaturer bliver skiftet til LED armaturer. Der er ca. 34 km kabler, som skal lægges i jorden. Der vil i den forbindelse opnås en besparelse på el-forbruget til vejbelysning i kommunen. 9

10 Teknik- og miljøområdet Trafik- og infrastruktur Anlæg (mill. kr.) Salg af biler ,5 Trafiksanering, Øst 10,0 Færdigudskiftning af vejbelysningsmaster 10,0 Renovering af kommunevejenes afløbssystem 1,0 Beredskabskommissionen Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på de fleste kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen - primært 1. hjælp og brandbekæmpelse Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse. Til anlægsarbejder er der på budgettet afsat kr. til udskiftning af Indsatsledervogn P1. Den nuværende vogn er fra 2004 og vil i 2013 være 9 år gammel. P1 skal være første bil på skadestedet og skal derfor være i rimelig god stand og minimalt ude af drift pga. reparationer o.lign. Beredskabskommissionen Anlæg (mill. kr.) Udskiftning af Indsatsledervogn P1 0,4 10

11 Børne- og kulturområdet Generelt Børne- og Kulturområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.045,0 mill. kr. og indtægter på 160,3 mill. kr. og et anlægsbudget på 29,6 mill. kr. Driftsudgifter (mill. kr.) Opdelt på serviceområder Udgifter Indtægter Børne- og Skoleudvalget: Almindelig undervisning 260,1 12,6 Specialundervisning og rådgivning 85,2 5,5 Serviceydelser til skoleområdet 20,0 5,1 Skolefritidsordninger 25,4 7,9 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 52,7 0 Daginstitutioner og klubber 380,8 100,0 Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap 45,1 48,3 4,1 9,4 Kultur- og Fritidsudvalget: Rekreative områder 9,6 0,0 Fritidsfaciliteter 39,9 1,7 Havne 6,9 6,9 Folkebiblioteker 32,4 1,1 Kultur 22,8 5,4 Fritidsaktiviteter 15,8 0,7 I alt 1.045,0 160,3 Anlæg (mill. kr.) Udgifter Børne- og Skoleudvalget: 6,6 Kultur- og Fritidsudvalget: 23,0 I alt 29,6 På folkeskoleområdet planlægges det kommende skoleår i løbet af foråret med udgangspunkt i et godkendt antal lærerstillinger. Tildelingen af timer til undervisning sker på grundlag af elevtallet i kommunens skoler pr. 1. februar, der samtidig danner baggrund for tildeling af driftsmidler til undervisning m.m. Den enkelte skolebestyrelse har mulighed for at anvende tildelte ressourcer på grundlag af egne prioriteringer. Der er i overensstemmelse med folkeskoleloven pr. 1. august 2005 gennemført frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at der ikke må optages 11

12 Børne- og kulturområdet elever fra andre kommuner og andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Kommunens borgere går forud for andre borgere. Skole Klassetrin Elevtal - heraf specialkl. elever Lærerstillinger*) Bh.kl.- stillinger Skolefritidsordningspladser**) Korsvejens Skole Bh-kl. 9.kl ,765 2,976 - Løjtegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,832 5,952 - Nordregårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,139 3,206 - Pilegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,610 6,182 - Skelgårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,100 6, Tårnbygårdsskolen (specialskole) Bh-kl. 4.kl ,520 0, Kastrupgårdskolen Bh-kl. 9.kl ,822 4, SFO klubpladser Skottegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,333 5, Ungdomsskolen 10. kl ,695 0, specialtilbud klubpladser I alt ,113 49,740 Elevtallene er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Antallet af lærerstillinger samt bh. kl. stillinger er opgjort i august 2012 baseret på planlægningen af skoleåret 2012/13. *) Lærerstillinger omfatter faste lærere med undervisning af klasse omregnet til fuldtidsstillinger. **) Normtal for SFO følger samme normering som de kommunale fritidshjem. Projekter i folkeskolerne Tolærerordning Kommunen har sammen med 17 andre kommuner modtaget tilsagn om økonomisk støtte fra Ministeriet for børn og undervisning til deltagelse i forsøg med tolærerordninger i skolerne. Tilsagnet indebærer, at der ansættes medarbejdere indenfor forskellige kategorier af tolærerordninger med henblik på videnskabelig undersøgelse af Hvad der virker. Forsøget gennemføres på 6. klassetrin i kommunens folkeskoler i perioden 1. oktober 2012 til 31. juli Forsøget følges af en forskergruppe fra Aarhus Universitet samt Rambøl og sigter mod effektmåling af tolærerordninger i forhold til tre undersøgelsesområder: Læring (i fagene dansk og matematik), trivsel og inklusion. Deltagelse i forsøget, som led i arbejdet med en kommende folkeskolereform er ret omfattende og det forpligter til deltagelse i tests, levering af data og evalueringer i forhold til undersøgelsesområderne med status som enten kontrolskole, indsats med klassisk tolærerordning - med uddannet lærer eller indsats med ressourceperson (anden uddannelsesbaggrund end lærer). Forsøgene finder sted på kommunens skoler med undtagelse af Tårnbygårdsskolen. Ansættelse af medarbejdere til forsøgets gennemførelse finansieres fuldt ud af ministeriet. 12

13 Børne- og kulturområdet Digitale lærermidler Fra Ministeriet for børn og undervisning fik kommunen tilsagn om tilskud fra en central pulje til støtte af indkøb af digitale lærermidler i forbindelse med satsningen på øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden Tilskuddet er ydet som en trækningsret. Ikke benyttede midler overføres til 2013, hvor nye kriterier for udnyttelse af trækningsretten fastlægges. Daginstitutioner og klubber Uddannelse af ledere Hovedparten af daginstitutionsledere fortsætter med deres diplomuddannelse i ledelse. I december 2013 færdiggøres uddannelsen. Arbejdet med at udvikle og styrke forældresamarbejde på daginstitutionsområdet Der arbejdes på Børne- og kulturområdet, herunder Pædagogisk Udviklings Center, i 2013 videre med en fælles kommunal strategi, der dækker hele områdets tilgang til forældre med fokus på at fremme og styrke det gode samarbejde. Strategier og tiltag i forhold til en styrkelse af forældresamarbejdet sker på tværs i oprettede lokale netværk. Der arbejdes løbende med tænkningen og værdien "at tænke på tværs og handle på tværs" for at optimere forældresamarbejdet og dermed give og skabe gode betingelser for vores børn og unge. Servicemål på daginstitutionsområdet Inklusion Der arbejdes blandt andet med et fortsat fokus på udsatte børn. Der arbejdes med institutionens praksis, herunder udvikling af metode. Der arbejdes på at opnå et tættere forældresamarbejde, og der fortsat er fokus på børns overgange mellem de forskellige dagtilbud og skole. Sundhed Der arbejdes videre med det sunde børneliv. Det sunde børneliv har i øvrigt været servicemål over en årrække på daginstitutionsområdet. Mål- og indholdsbeskrivelser på fritidshjem/sfo (læreplaner) Der arbejdes videre med igangsatte processer. Motion og Bevægelse I alle institutioner arbejdes der målrettet med motion og/eller bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. Pladskapacitet Der skal i 2013 ske en forventet udvidelse af fritidshjemskapaciteten på daginstitutionsområdet for at sikre plads til alle kommende børnehaveklassebørn i skoleåret 2013/2014. Det betyder en udvidelse af SFO en ved Kastrupgårdsskolen og Fritidshjemmet Løjtegårdsvej. 13

14 Børne- og kulturområdet Ombygning af Kastrupgårdsamlingen Kommunens populære kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen har fra 1977 dannet rammerne om mange fremragende og velbesøgte kunstudstillinger. Kastrupgårdsamlingen har gennem tiden opbygget en betydende grafiksamling af nyere dansk kunst og rummer også permanente udstillinger af Theodor Philipsens malerier og keramik samt Lokalhistorisk Samlings udstillinger. Da museet efterhånden lider af pladsproblemer, da sidste udvidelse skete i 1988, har kommunen ønsket at lave en ombygning for at Udvide udstillingskapaciteten ved på nænsom vis at inddrage den nordlige fløj til museumsformål Skabe mulighed for afholdelse af seminarer og mødeaktiviteter i tilknytning til kunstsamlingen Forbedre mulighederne for cafémæssig betjening af museumsgæsterne inkl. udvendig terrasse mod vest Indrette resten af den fredede hovedbygnings stueplan til udstillingsformål Forbedre adgangsforholdene for bevægelseshæmmede ved etablering af elevatorer m.m. De nævnte ønsker blevet mulige ved inddragelse af bygningskompleksets nordfløj til udstillings-, møde- og seminaraktiviteter samt at flytte den nuværende cafévirksomhed fra den fredede hovedbygnings stueetage til portfløjens nordlige ende. Projektet gennemføres i samarbejde med Realdania og Kulturstyrelsen. Realdania har støttet projektet økonomisk med et tilskud på 4,4 mill. kr. Det samlede projekt forventes at koste ca. 8,6 mill. kr. De nye lokaliteter bliver indviet i januar måned

15 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Generelt Sundheds- og beskæftigelsesområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.467,7 mill. kr. og bruttodriftsindtægter på 320,5 mill. kr. Sundhedsområdets kerneopgaver omfatter: Ældreomsorg herunder hjemmepleje, plejehjem m.v. Handicap og psykiatri for voksne Hjælpemidler og genoptræning Sundhed, forebyggelse samt sygesikring Social pension og boligstøtte Herudover varetages tildeling af økonomiske ydelser som familieydelser. Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 836,1 mill. kr., som således: Nettodriftsudgifter for Budget 2013 Social pension og boligstøtte; 17% Handicap og psykiatri for voksne; 18% Sundhed, forebyggelse samt sygesikring; 25% Hjælpemidler og genoptræning; 5% Ældreomsorg; 34% En ændret befolkningssammensætning eller befolkningstilvækst har betydning for efterspørgslen efter ydelser og dermed alt andet lige - udgiftsniveauet på området. Kommunens forventede demografiske udvikling for borgere på 65 år og derover kan ses i omstående graf. 15

16 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Udviklingen i antal borgere på 65+ og 90+ Index, basisår år årige 90 og derover Stigningen i antallet af ældre borgere er en velkendt demografisk udvikling, som resulterer i en øget efterspørgsel efter sundheds- og omsorgsydelser. Dette påvirker alt andet lige de fremtidige udgifter, hvis ikke serviceniveauet skal justeres, eller der findes mere effektive måder at løse arbejdet på, hvad enten det er ved at gøre borgerne mere selvhjulpne gennem træning eller anvendelse af ny teknologi. Det er dog ikke alene demografiudviklingen, der er afgørende for udgiftsbehovet. Faktorer såsom hurtigere udskrivning fra hospitaler, omlægninger fra indlæggelser til ambulante behandlinger, ændret sundhedstilstand blandt borgerne, lovændringer, takstændringer og effektiviseringer og naturligvis det valgte serviceniveau, har ligeledes betydning for udgiftsbehovet. Styrkelse af den nære sundhed Der afsættes også midler i 2013 til øget indsats for at gøre borgerne bedre i stand til at tage vare på deres egenomsorg gennem hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i, at borgerne via vedligeholdende træning bliver i stand til at klare sig selv efter et funktionstab i stedet for at overgå til en mere passiv ydelse såsom hjemmehjælp. Hverdagsrehabilitering er således både et kvalitetsløft og en videreudvikling af den eksisterende hjemmepleje, men skal ikke ses som en erstatning, idet de borgere som har behovet for hjemmehjælp, naturligvis stadig tilbydes dette. Ligeledes er der afsat midler til nærgymnastik, der er et tilbud om vedligeholdende træning som ved hjælp fra en kommunal fysioterapeut udføres i lokalmiljøet. Tilbuddet er gratis og tilbydes indtil videre fem steder i kommunen. Kommunen har relativt mange hospitalsindlæggelser og fastholder sin forstærkede indsats ift. at forebygge indlæggelser, som kunne være undgået. Desværre omfatter en række af indlæggelserne rene flytninger mellem hospitaler, som ikke kan undgås og som fjerner fokus fra den forebyggende indsats. Sundhedsministeren har over for kommunen tilkendegivet, at den administrative sammenlægning af Amager og Hvidovre hospitaler bør resultere i ét sygehusnummer, således at disse overflytninger ikke udløser kommunal medfinansiering, hvilket er indarbejdet i budgettet for Genoptræningsområdet er i vækst og stadig flere borgere udskrives fra hospital med en genoptræningsplan. Derfor opnormeres genoptræningsindsatsen med 0,8 mill. kr. i 2013, så der sikres en kapacitet, som kan håndtere det stigende antal borgere på et sundhedsfagligt højt niveau. 16

17 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Endelig fastholdes midler i 2013 til forsøg og udviklingsinitiativer blandt andet til anvendelse af ny teknologi på ældreområdet. Sundhedsplan 2020 Kommunen har vedtaget en plan for sundhedsindsatsen frem mod 2020, som skal: Medvirke til, at borgerne får et langt og sundt liv Forebygge livsstilssygdomme Bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet Prioritere det, der virker. Sundhedsplan 2020 indeholder en række konkrete mål for borgernes sundhedstilstand, som KL på sin socialpolitiske temadag fremhævede, som en god måde at arbejde med de langsigtede sundhedspolitiske udfordringer. I Sundhedsplanen sættes mål ift. de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), men også ift. målgrupper: Børn og unge, voksne, ældre samt kronikere. Primært i 2013 skal Sundhedsplan 2020 udmøntes i en række konkrete tiltag, således at de opstillede mål kan nås. Sundhedsplanen i sin helhed kan findes på kommunens hjemmeside. Styrkelse af den nære psykiatri Der er et stigende pres fra behandlingspsykiatrien og stadig flere borgere med diagnosticerede sindslidelser. Kommunens socialpsykiatri står overfor at skulle håndtere flere borgere, og det kræver omlægninger og styrkelse af medarbejderkompetencer. Derfor er der udarbejdet en socialpsykiatrisk handleplan for, hvordan dette kan gennemføres. Handleplanens fokus er på at nedbryde de barrierer i samfundet, som forhindrer borgere med sindslidelser i at leve et sammenhængende og meningsfuldt liv. Det kræver, at indsatsen er: Brugerinvolverende, inkluderende, resultatorienteret, tidlig indsats, helhedsorienteret og effektiv (BIR- THE). Det stiller nye krav til kommunens socialpsykiatriske tilbud: Kollektivboligerne og Opgangsfællesskabet på Televænget, Støttekorpset og Aktivitetscentret, som skal ses som en samlet tilbudsvifte. De fysiske rammer forbedres ved at Aktivitetscentret flytter fra Amager Landevej til nyistandsatte lokaler på Sneserevej. Derudover skal medarbejderkompetencerne styrkes og tilgangen ift. borgerne skal være med afsæt i recovery-metoden og dermed en tro på, at der i samarbejde med borgeren kan skabes en positiv udvikling. På Televænget etableres en psykiatrisk akutplads og generelt skal tilbuddene målrettes og brugerog pårørendeinvolveringen styrkes. En mere helhedsorienteret indsats styrkes ved oprettelse af et rehabiliteringsteam, som skal koordinere indsatsen på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet overfor borgere med komplekse og tværgående problemer. Ligeledes skal samarbejdet med behandlingspsykiatrien og privatpraktiserende læger formaliseres, så sektorovergange sker så gnidningsfrit som muligt. Endelig skal der udarbejdes et dokumentationskoncept, som fokuserer på resultaterne af den socialpsykiatriske indsats. 17

18 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Etablering af fælles tandklinik Med Budget 2013 er det besluttet at samle den kommunale tandpleje rent fysisk. Ved at samle de eksisterende klinikker på én matrikel, sikres Tårnby Kommune en moderne tandplejeklinik og en fremtidssikret tandplejebehandling ikke mindst gennem et mere fagligt bæredygtigt miljø til gavn for borgerne. Beskæftigelsesområdets kerneopgaver omfatter: Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Fleksjob Desuden haves ansvaret for løntilskud, hjælp til borgere i særlige tilfælde, opkvalificering af ledige borgere, tilbud til udlændinge, revalidering og projekt Plyssen. Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 311,1 mill. kr., som fordeler sig således: Nettodriftsudgifter for Budget 2013 Fleksjob 11% Øvrige 4% Kontanthjælp 26% Sygedagpenge 23% A-dagpenge 36% Baseret på den senest kendte udvikling i arbejdsløsheden, forventes der i 2013 er et svagt fald i bruttoledigheden. Strategi for indsatsen Budgettet for 2013 bygger blandt andet på: Mere omkostningsbevidst aktivering Der fokuseres på en omlægning af aktiveringsindsatsen, der har til formål, at der sker en målrettet aktiveringsindsats med fokus på tilbud til tiden og levering af et tilfredsstillende produkt til borgerne. Der vil desuden være fokus på aktivering med udgangspunkt i den enkeltes situation for at ramme det fagligt mest gunstige tidspunkt for borgeren. 18

19 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Samarbejde med andre aktører analyseres, og mængden af leverandører reduceres. Der skal fokuseres på brede, multifunktionelle og tilpasningsdygtige leverandører, som kan indfri forpligtelser overfor flere målgrupper på samme tid. Der skal desuden arbejdes på mulighederne for indarbejdelse af sociale klausuler i kontrakterne, således at vores leverandører også forpligtes til et medansvar. Straksaktivering af under 30-årige På trods af alle gode intentioner tegner der sig et voksende, nærmest accelererende behov for ikke blot en koordineret, men en samlet ungeindsats. Ungdomsarbejdsløsheden er måske største problem, vi står over for på beskæftigelseområdet. Straksaktiveringen omfatter unge i matchgruppe 1 og 2. Med en straksaktivering af de unge forventes en hurtigere udslusning til selvforsørgelse. I denne indsats indregnes også, at den intensiverede indsats med at indsluse unge i ordinære uddannelsesforløb fortsætter eventuelt med brug af et egentligt uddannelsespålæg. Skærpet sygedagpengeindsats Der er et øget fokus på en tidlig indsats og tæt opfølgning i sygedagpengesagerne. Den tidlige indsats kan således være meget afgørende for den enkeltes muligheder for at vende tilbage til sit tidligere arbejdsliv. En intensiv indsats betyder, at der skal handles hurtigt på modtagne oplysninger til sagen, således at disse indpasses i indsatsen. Herved afkortes sagernes varighed og borgeren vil opleve en bedre service samtidig med, at der samlet set opnås et forbedret resultat. Afkortningen af sagsbehandlingstiden betyder, at der kan opnås en besparelse på selve udbetalingen af sygedagpenge. Der forventes således færre sygedagpengesager og kortere sygeperioder. Ligeledes er det forventeligt at tilbagefaldsgraden som hidtil har været meget høj kan reduceres, idet fastholdelsesgraden ved tilbagevenden til tidligere job kan forventes øget ved kortere sygeforløb. Jobcentret vil fremadrettet have skærpet fokus på de langvarige sygedagpengesager med henblik på at få afkortet disse sygeforløb samtidig med, at der vil være øget fokus på at kunne fastholde raskmeldte i deres tidligere arbejde. Der arbejdes p.t. på en aftale omkring et offentlig-privat samarbejde på området. Forbedret sagsbehandling og fokus på effekter Det er velkendt, at tydelige mål for indsatsen går hånd i hånd med trivsel på arbejdspladsen. Samtidig vil kendskabet til vores mål alt andet lige også smitte af på borgernes tillid og tilfredshed med vores indsats. Det tilstræbes, at alle borgere får de lovpligtige tilbud til tiden, hvilket gælder såvel samtaler som aktiveringstilbud. Alle udbudte tilbud skal holdes indenfor de lovpligtige varigheder. Undtagelser herfra kan dog være virksomhedsrettede forløb, herunder forløb i virksomhedscentre og løntilskudsansættelser. Problemerne skal ikke flyttes men løses hurtigt og i samarbejde. Derved undgås, at de udvikler sig til at blive mere omfattende og vanskeligere at løse. Der er henvendelser, som involverer flere forvaltninger/afdelinger, og her skal der lægges vægt på en god borgerservice på tværs af afdelinger, så de forskellige indsatser, opleves af borgerne, som en ensartet og sammenhængende helhed. Regeringen har bekendtgjort en omlægning af refusionssystemet i efteråret 2012, som ikke vil have betydning for forsørgelsessatsen for borgeren, men alene skal styrke kommunernes incitament til at få ledige i arbejde. Man er i den forbindelse enige om følgende hovedprincipper for en ændring af refusionssystemet: 19

20 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Refusionssystemet skal understøtte, at færrest mulige kommer på langvarig/permanent offentlig forsørgelse, herunder førtidspension, ledighedsydelse mv. Hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal være, at refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid - det må ikke være fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere til varig offentlig forsørgelse Refusionssystemet skal understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Derudover lægger Regeringen og KL i aftale om kommunernes økonomi for 2013 op til, at der skal være en 2-årig suspension af reglerne om 100 % kommunal finansiering af udgifterne til a- dagpenge og kontanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt. En eventuelt permanent afvikling af statsrefusionsstraffen kan indgå i refusionsomlægningen. Beskæftigelsesplan 2013 Det er Jobcenter Tårnbys vision, at der skal være plads til alle. Det betyder, at der i særlig grad lægges vægt på: At bidrage til balance på arbejdsmarkedet ved at motivere til brancheskift fra områder med ledighed til områder med høj beskæftigelse At motivere ledige især unge til at søge ordinær uddannelse At bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Tårnbys vision er i god forlængelse af Beskæftigelsesministerens mål for 2013 som blandt andet indebærer: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der skal være færre sygeforløb af over 26 ugers varighed. Tværgående indsats ift. kontanthjælpsmodtagere "Brug for alle" Folketinget har afsat 115,0 mill. kr. til initiativet Brug for alle, der løber fra august 2012 til august Yderligere er der afsat 66,0 mill. kr. til initiativet fra en række eksisterende satspuljer til aktiviteter, der understøtter initiativet. Af det samlede antal puljer har Jobcenter Tårnby fået tildelt ca. 1,7 mill. kr. af midlerne. Initiativet Brug for alle har som sigte at yde en særlig indsats til matchgruppe 3 borgere, der er betegnet som kontanthjælpsmodtagere med mere komplekse og alvorlige problemer og som derfor ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er regeringens ønske, at denne gruppe af ledige som har været i kraftig stigning over en længere periode modtager en tværfaglig koordineret indsats med det mål at bringe dem tilbage som aktive på arbejdsmarkedet. De afsatte midler anvendes til at opbygge et tværfagligt team, der med den særlige ekspertise skal formulere en indsatsplan til den enkelte matchgruppe 3 borger. Formålet med indsatsplanen er, at denne skal beskrive det nødvendige forberedende forløb til, at den ledige vil kunne indtræde i et job eller en uddannelse. 20