Fremtidens legepladser

Transkript

1 Fremtidens legepladser

2 Forord

3 Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning

4

5 Hvad er legepladsen for en størrelse?

6

7

8 Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum, muligheder og oplevelser. Der skal være rum for alle og udfordringer for alle. Rum for alle Børn har brug for deres egne steder, hvor de kan være i fred. Jo flere børn på et areal, jo større er behovet for at skabe små rum og kroge med forskellige kvaliteter der kan stimulere til forskellige lege, oplevelser og aktiviteter. Børn har forskellige ønsker og behov for leg afhængig af alder, køn, personlighed og dagens humør. Legepladsen skal således indeholde mange typer rum. Der skal både være store åbne rum, hvor der er plads til bevægelse og voldsomhed, men også mindre intime rum, hvor små grupper uforstyrret kan lege rolle- og konstruktionslege. Der skal være rum, hvor man kan gemme sig, og hvor man kan være afskærmet og privat. Men også steder i form af åbne rum, hvor forskellige legemiljøer støder op til hinanden, hvor man kan iagttage andres leg og måske få mulighed for at komme med i en leg. 9 Foto: Helle Nebelong Murergården Legepladser skal indrettes med mange små og store rum med forskellige aktivitets- og oplevelsesmuligheder uden at helheden og muligheden for overblik mistes set med børnehøjde. Udformningen af murergårdens legeplads giver børnene mere naturmæssigt nuancerede udfoldelsesmuligheder. Der er mulighed for at lege med jord, grus, perlesten, sand, vand og træ. Børnene kan trække sig tilbage i mindre grupper og finde nicher og kroge, hvor de kan lege uforstyrret, mens andre børn måske leger mere vildt og pladskrævende (Landskabsarkitekt Helle Nebelong).

9 Mangfoldighed 2 Udfordringer for alle En legeplads der appellerer bredt til børn og unge, skal byde på muligheder og udfordringer til alle. Dette kan gøres ved at vælge legeelementer, der er multifunktionelle og fleksible og som appellerer til fantasi og kreativitet. Der skal både være plads til de vilde og de stille lege. Foto: Helle Nebelong Sandkassen et frirum for en barndom i leg og læring. Det var ideen bag sandkassen, som kom til Danmark fra Berlin og London for knap 100 år siden. Det var timelærer på Christianshavns Vold, Hans Dragehjelm, der øjnende sandkassens potentiale. Foto: Helle Nebelong 8 Billedet viser et eksempel på et legeredskab hvor designet er abstrakt, åbent og legende i et organisk formsprog. Her forenes æstetik, funktionalitet og oplevelse.

10 Foranderlighed 1 Børn foretrækker legemiljøer, hvor de har mulighed for at påvirke omgivelserne og sætte spor, og hvor leg og rum ikke er defineret på forhånd. 0 At sætte spor Børn har så meget fantasi, og de elsker at digte og finde på, når alting ikke er givet på forhånd, og når omgivelserne lader det være op til dem selv at give tingene liv. Børn bliver ved med at finde på legemuligheder, hvor de selv kan forme rammerne. Legepladser skal derfor være åbne i deres udtryk, og de skal kunne give fantasien frit spil. Gode legepladser har områder, der indbyder til alle mulige forskellige aktiviteter, og hvor legeaktiviteten ikke er kendt på forhånd. 9 Det er vigtigt at legepladsen indeholder genstande der er fleksible i brugen, dvs. genstande der appellerer til andre former for brug end den primære eksempelvis bænke, mælkekasser, sten m.m Foto: Helle Nebelong

11 Foranderlighed 2 Sansernes ABC Det er vigtigt at skabe legepladser, der appellerer til børns naturlige lyst til at undersøge mulighederne med alle sanser. Sanserne aktiveres i høj grad af forskellighed. En legeplads skal derfor tale til alle sanserne og rumme kontrastfulde oplevelser af f.eks. lys og skygge, hårdt og blødt, glat og ujævnt, larm og poesi, og sødt og surt. Mange af disse oplevelser kan skabes alene ved brug af forskellige planter, sten og træmaterialer. Sansehaver eller sanseområder giver plads til ikke funktionsbestemte legeredskaber, og dermed er der med fantasiens brug et uendeligt antal legemuligheder tilgængeligt. Naturelementer som krat, blomster, langt græs, bakker med græs, områder med grus og sand, vand og lignende er eksempler på fleksible legeelementer, som med lidt fantasi kan blive brugt til lidt af hvert. Disse elementer bidrager også med løse genstande, som børn kan inddrage i rolle- og konstruktionslege. Foto: Helle Nebelong

12 Bevægelse 1 Det er ikke altid sjovt at motionere, men det er sjovt at lege. Legepladser og uderum bør derfor være så attraktive, at det er sjovt for alle børn at lege udenfor. Børn har brug for mange fysiske muligheder og udfordringer. Derfor må man hjælpe dem på vej med legeredskaber og legeområder, hvor de kan bruge deres fantasi og krop, så der er mulighed for at kravle, klatre, kaste, rulle, svinge, slå, gribe, fange, springe, danse og falde sikkert ned. Dvs. alle de naturlige bevægelser hvor børn understøtter deres egen sansemotoriske udvikling. Kort sagt en bred vifte af muligheder for at bevæge sig alene og sammen med andre og udvikle koordination og selvbevidsthed i forhold til sine egne og andres grænser. Legepladsen skal udvikle børnenes bevægeglæde og udvikle deres motorik. Der skal være plads til fysisk udfoldelse, da fysisk aktivitet stimulerer hjernen og gør børn og unge mere modtagelig overfor læring. Gynger er altid populære på legepladsen, og når børnene gynger, træner de grovmotorikken, stimulerer balancesystemet, og den rumlige fornemmelse fremmes.

13 Bevægelse 2 Edderkoppen er et computerstyret legeredskab. Redskabet kombinerer børns lyst til computerspil med og deres behov for fysisk bevægelse. 8 Skabe motivation for bevægelse Nogle legeredskaber/legemiljøer er bare mere tiltrækkende og indbydende i forhold til fysisk aktivitet end andre, f.eks. klatrestativer, boldbaner, terrænreguleringer og gynger. Interaktive legepladser, hvor traditionelle udendørs legeredskaber er kombineret med avanceret computerteknologi, kan også bruges til at inspirere til mere fysisk leg. Mange af disse nye interaktive legepladser er netop opstået på baggrund børns og unges manglende motivation for den fysiske leg og stigningen i antallet af børn og unge, der er overvægtige. En række elektroniske fliser forsynet med lysdioder inviterer børnene til at skifte lysets farve ved at træde på dem. Fliserne involverer elementer som konkurrence, samarbejde og udvikling af fysiske færdigheder. 7

14 Leg Legen er naturligvis fortsat det helt centrale omdrejningspunkt, når man skal udforme og indrette en legeplads. Hvor leger børn? Hvordan leger børn? Og hvad skal der til for at skabe en fængende leg? Fleksible materialer er velegnet til konstruktions- og byggelege Foto: Benny Schytte En god legeplads har rum og muligheder for alle og skal være udformet, så de forskellige legeformer kan udfoldes på samme tid af forskellige aldersgrupper. Når en legeplads rummer varierede legemiljøer vil der opstå forskellige legemønstre, og de enkelte områder vil hver for sig blive brugt mere alsidigt.

15 Leg 2 Nye vilkår for legen Mens børn for år legede med hinanden på tværs af alderstrin, så mangler mange børn i dag inspirationen fra de ældre børn. Det skyldes blandt andet, at de fysiske uderum for leg er blevet indskrænket, ligesom at børn i både daginstitutioner, skolen og fritidsinstitutioner bliver delt op i aldersgrupper. Legekultur og legeregler er overleveres fra generation til generation, men med den stigende opdeling mister de mindre børn en vigtig indføring i de kulturelle regler for, hvordan man leger. Foto: Helle Nebelong Børn har brug for ideer til og viden om, hvordan omgivelser og legeredskaber kan bruges til at skabe leg. Hvis dette ikke er til stede, bliver legepladsen oplevet som tom og kedelig af børnene, uanset hvor spændende, den måtte være udtænkt og konstrueret. Omvendt vil børn se legepladsen som et spændende sted, hvis de kender de legemuligheder, som stedet og redskaberne rummer. 7 Foto: Helle Nebelong

16 Læring 1 En bevidst fokusering på legens betydning for læring og den lærende aspekt i enhver leg skal medtænkes, når en legeplads skal udformes. 9 For at fremme en mere differentieret og varieret undervisning er det væsentligt at udvikle nye læringsformer og fleksible læringsmiljøer. Legepladsen er et stærkt læringsrum, som bl.a. kan understøtte disse nye behov. Udeundervisning Argumenterne for at bruge legepladser eller uderummet til undervisning er mange bedre læring, flere muligheder for undervisningsdifferentiering, bedre forståelse af natur og miljø, flere muligheder for at eksperimentere, bedre sundhed og motorik. Drivhuset er indrettet med bænke så der er plads til udeundervisning. Foto: Benny Schytte

17 Læring 2 Interaktive legepladser eller legeredskaber vil blive væsentlige elementer til bl.a. understøttelse af læringsprocesser f.eks. for de boglige svage børn. 0 Overdækningen gør det muligt at undervise i alt slags vejr. Foto: Benny Schytte

18 Udformning Udformningen af legepladser skal tage udgangspunkt i og respektere stedets og områdets miljø, identitet og historie Samspillet mellem legepladsen og omgivelserne er afgørende når man skal udforme en legeplads. Stedet Det er vigtigt, at man sætter sig ind i det konkrete sted og afstemmer udformningen herefter, så man udnytter og indretter sig efter de muligheder og vilkår, der er på stedet. Med en lidt flot formulering, så skal man finde stedets ånd. Stedet har stor betydning for dimensioner og materialevalg, og det lægger op til indretning, muligheder og udfordringer. Ideerne skal skræddersyes til et bestemt steds identitet og behov. Foto: Helle Nebelong Stedet er under stadig forandring, og man bør tage udgangspunkt i stedets forhold: vind, eksisterende beplantning, jordbund m.v. Man skal også forholde sig til legepladsens omgivelser og undersøge, hvad de tilbyder, og hvordan legepladsen kan spille sammen med omgivelserne.

19 Udformning 2 Indtænkning, inddragelse og medbestemmelse For at skabe gode, velfungerende og attraktive legepladser er det vigtigt at have forståelse for at børn og unges præferencer ofte adskiller sig fra de voksnes præferencer. Børnene og de unge skal opleve at legepladsen eller uderummet er anlagt ud fra deres behov. Børn og unge kan med fordel deltage i planlægning og omdannelse af legepladser. Her opholder børn sig i mange timer hver dag året rundt. Børn har derfor stor viden om legepladsernes kvalitet, hvad der er godt og skidt, spændende og kedeligt, farligt og ufarligt. Børnene vil dermed kunne bidrage til et bedre resultat. At børn inddrages i beslutninger betyder ikke, at de skal bestemme det hele. Man kan skelne mellem tre niveauer: Indtænkning, inddragelse og medbestemmelse. At indtænke børns interesser i planlægning betyder ikke nødvendigvis at børn inddrages. At inddrage børn og tage deres viden og erfaringer alvorligt betyder tilsvarende ikke, at børn nødvendigvis også deltager i de endelige beslutninger. Medbestemmelse betyder ikke nødvendigvis selvbestemmelse. (Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan, Center for Skov, Landskab og Planlægning, 2004 Schytte B. Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer erfaringer fra et projekt i Vollsmose, Odense Kommune 2006)

20

21

22