Lederrefleksioner i lederuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederrefleksioner i lederuddannelse"

Transkript

1 Lederrefleksioner i lederuddannelse Et essay om at skrive essays i Diplom i Ledelse Af videncenter medarbejdere: Christian T. Lystbæk, Gunver Mossin Kofoed & Jan Grønnebæk 1 Denne artikel forholder sig til essayet som et format og en særlig form for refleksion, som er blevet udviklet og afprøvet i et udviklingsprojekt ved Diplomuddannelse i Ledelse, på modulet Det Personlige Lederskab tilrettelagt i regi af UniQ. 2 Artiklen vil praktisere hvad den prædiker og vil således tage form af essayistiske refleksioner over et konkret udviklingsprojekt om brugen af essayet som et format, der giver særlig form til lederes refleksion over eget lederskab. Refleksioner over og i ledelse Når man iagttager ledelsesdebatten, rammes man af en modsætningsfyldt, nærmest paradoksal, tendens: Samtidig med at utallige forskere, konsulentbureauer, væksthuse, mm. i en lind strøm udvikler ledelseskoncepter, ledelsespolitikker og ledelseskodeks for at få 1 Artiklen er produceret til og publiceret i regi af videncentret Center for Ledelse og Organisationsudvikling (CLOU), VIA UC, UniQ er et partnerskab mellem VIA University College, Aarhus Universitet/HIH, og 7 midt- og vestjyske kommuner med henblik på at udvikle og afvikle lederuddannelse i regionen. greb om ledelse, smutter begrebet alligevel ud mellem fingrene. Ledelsesfeltet er præget af et hav af koncepter og modeller. Og hver sæson har sine egne modeord. Men på trods af et overfyldt sprogligt felt med en overflod af definitioner på og forventninger til ledelse, lader ledelse sig ikke fastholde. Dette kan der være flere grunde til. Blandt andet at ledelse og lederudvikling er blevet et stort marked (se ex. Larsen, 2002). Ledelse er bogstaveligt talt blevet en big, billion dollar business. Og som sådan er ledelsesfeltet underlagt en mode og markedslogik, hvor varen hele tiden skal brandes og sælges i nye indpakninger. Men det skyldes også, at de markante teknologiske, organisatoriske, sociale og kulturelle forandringer, vi oplever i dag, bevirker, at rammerne og rummet for ledelse forandrer sig (se ex. Pedersen, 2004), og at ledelsesfunktioner og forståelser forskyder sig (se ex. Rennison, 2004; 2006). Et af de centrale ledelsesmæssige spørgsmål, der forandrer og forskyder sig, er spørgsmålet om lederens rolle i organisationen. Hvad er helt bestemt lederens rolle? Og hvem bestemmer det? Hvem repræsenterer lederen i forholdet mellem organisationens centrale og decentrale niveauer, forskellige interesser og interessenter, osv.? Og hvordan? Ledelsesforsker ved CBS, Bettina Rennison beskriver udviklingen heri som en bevægelse fra fremmedreference til selvreference (Rennison, 2006:24), dvs. en bevægelse fra at ledelsens opgave og positionering tog udgangspunkt i formelle og fastlagte roller til at lederens repræsentativitet skal formes og forhandles af lederen selv. Rennison påpeger således at: I managementdiskursen i dag er idealet, at ledelse skal skabe sig selv. Der er ingen ydre instans at henvise til, ingen færdigdesignet rolle at spille. Lederen træder ikke ind i en 1

2 rolle, men `træder i karakter ved selv at skabe rollen. Ledelse er kort sagt ikke en prædisponeret rolle, men en situations og personbestemt selvkonstitution. I den forstand bliver ledelse paradoksal: Ledelse er at skabe selve det at lede ledelse handler om at give sig selv ledelsen, om at tildele sig selv lederskabet. Ledelse er en tom kategori til selvudfyldelse. Rennison (2006:24) Denne udfordring til lederen om at træde i karakter, og dermed lede organisationen samtidig med og i og med at rollen og rammen for ledelse skabes, skal ses i lyset af de senere års diskussioner om centralisering og decentralisering i organisationer. Hermed er det blevet en strategisk opgave for ledelsen at forme organisationen og ledelsen af den. Med andre ord er det blevet ledelsens opgave og ansvar at være den særlige del af en organisation, der sikrer helheden. Ledelsen er både en del af organisationen og samtidig et symbolsk udtryk for dens helhed. Ledelse er altså det paradoksale udtryk for enheden af del og helhed (Rennison, 2006:32). Denne (abstrakte) pointe viser sig i de praktiske dilemmaer en leder kan opleve ved på samme tid lede (med autoritet og handlekraft) og samtidig (med ydmyghed og dømmekraft) være åben over for, hvad der er den bedste måde. Den viser sig også i de dilemmaer en leder kan opleve ved at repræsentere (særlige interesser i) en del af organisationen og at repræsentere (de almene interesser i) hele organisationen. I og med at ledelsesfunktioner og forståelser forskyder sig i retning af, at ledelsen skal skabe sin egen ledelsespraksis og platform, bliver refleksion en grundbetingelse i lederskab og en grundkompetence hos lederen. Ledelse skal kunne forholde kritisk til de mange koncepter og kodeks for ledelse såvel som til sin egen ledelsespraksis. Ellers bliver ledelse til skæbne eller til et ureflekteret produkt af de modebølger, der strømmer ind over ledelsesfeltet (Thygesen, 2004:137f). Herom siger Rennison: [S]elvskabt ledelse har refleksiv ledelse som sin grundbetingelse. Refleksionen skaber handlekraften. For at være produktiv må selvskabelsen underlægges en selvrefleksion, hvor lederen ikke bare skaber sig selv som leder, ej heller blot reflekterer over hvordan han/hun skaber sig selv, men også reflekterer over denne refleksion. Rennison (2006:115) Med de forskydninger i ledelsesfunktioner og forståelser, som vi kan iagttage, er det (blevet) vigtigt at lære at tænke sig om; at kunne iagttage den verden, man selv er en del af, dvs. at kunne iagttage organisationen samtidig med at man iagttager sig selv som iagttagende og handlende bidragsyder. Der gives ikke (længere) faste og givne ledelsesmæssige hyldevarer, som passer til alle de skiftende ledelsesmæssige udfordringer, der er i organisationer i dag. Det fordrer, at lederen kan reflektere over sine iagttagelser, fortolkninger og forståelser, samtidigt med at der til tider skal findes hurtige løsninger og værktøjer. Inden for de seneste år er lederevalueringer (eksempelvis 360 grader evalueringer) i stigende grad blevet anvendt for at skabe bevidsthed om lederes kompetencer. Ledere kan bruge sådanne evalueringer til at notere sig styrker og svagheder og på denne baggrund søge at korrigere eller kompensere herfor og dermed tilpasse sig forventningerne. Ifølge Rennison er sådanne evalueringer imidlertid utilstrækkelig, idet de er udtryk for en fortsat fremmed reference, hvor ledere vurderes på baggrund af eksternt definerede kompetencemål og kriterier (Rennison, 2006:115). Det er ikke nok, at lederen måler sig selv. Lederen må først og fremmest forholde sig til sig selv, dvs. tænke sig om i forhold til 2

3 den organisatoriske virkelighed, man selv er en del af samtidig med at man reflekterer over sig selv som handlende og reflekterende bidragsyder til organisationen. Refleksioner over og i lederuddannelse Den samme påpegning af refleksion som en central ledelseskompetence finder man i forbindelse med lederudvikling og lederuddannelse. Eksempelvis kan man finde en stærk betoning af refleksion i en lang række udviklingsplaner, formålsbeskrivelser, fagbeskrivelser, eksamensordninger, mm.. Også i Diplomuddannelse i Ledelse er refleksion en nøglekompetence. Eksempelvis betones refleksion som både mål og middel i forhold til uddannelsens overordnede målsætninger om at forbinde teori og praksis, samt forankre læring og fremme fortsat udvikling i lederens konkrete ledelsespraksis. Siden Donald Schöns berømte hovedværk, The Reflective Practitioner (Schön, 1983), er refleksion blevet anerkendt som en helt afgørende professionel kompetence inden for praktisk talt alle arbejdsområder. I forlængelse heraf har det været et pædagogisk og didaktisk grundspørgsmål, hvordan man bedst opøver og udøver refleksion. 3 I Diplomuddannelse i Ledelse fremmes og formes de studerendes refleksion på bestemte (skolastiske) måder af uddannelsens formelle mål og krav til arbejds og eksamensformer. 3 Man kan roligt sige, at der er tale om en omfattende refleksionsbølge, hvor refleksion ikke bare er blevet et centralt udtryk i samfundet i dag, men tillige er blevet et centralt udtryk for samfundet i dag. Eksempelvis anvender flere sociologer udtrykket for at karakterisere det moderne (aktuelle) samfund (Giddens, Beck, m.fl.). Undervisningens læreprocesser er midlet og eksamensformerne målestokken for ledernes refleksioner i og over deres lederskab og ledelsespraksis. I udviklingsprojektet Essayistiske lederrefleksioner i lederuddannelse på UniQs modul Det Personlige Lederskab har vi arbejdet på at fremme og formgive ledernes refleksioner på nye måder. Udgangspunktet for udviklingsprojektet har været, at udvikling af lederens reflekterende dømme og handlekraft ikke alene findes som faste og givne indsigter, der kan formidles gennem underviseroplæg om dette og hint, som de studerende (mere eller mindre aktivt) kan tage til sig. Der gives ikke (længere) nogen ledelsesmæssige hyldevarer, som passer til alle de skiftende ledelsesmæssige udfordringer, der er i organisationer i dag. Derfor inviterede vi lederne til reflekterende skrivning i form af essays. Formålet hermed var, at invitere lederne ind i et format og en form for refleksion, der er mere frit og forsøgende end de traditionelle undervisnings og eksamensformers ofte ensidige fokus på at analysere praksis med teori. At tænke uden gelænder Essayet som formidlings og refleksionsform tilskrives den franske filosof Michel de Montaigne ( ). Essai betyder forsøg, og i sine essays forsøger Montaigne at blive klogere på sine erfaringer gennem sådanne forsøgsvise og foreløbige refleksioner, hvor relevante begivenheder og tankerækker vendes og drejes. Essayet sigter mod at udfolde en kompleks problemstilling ved at belyse den fra flere sider. Essayet kan sammenlignes med en 3

4 samtale med sig selv, hvor man tænker med og mod sig selv og dermed også de dominerende stemmer i samtiden, som man er bærer af. Ofte vil dette indebærer, at man afdækker sine egne fordomme og forforståelser. Som sådan kan essayet hjælpe ledere til at løfte sig op over dagligdagens vaner og brandslukning ikke som Baron von Münchhausen ved håret, men som Montaigne gennem essayets fortløbende, forsøgsvise og undersøgende refleksion. Essayet er en særlig formidlingsform; det er en særlig genre, skrivemåde eller metode. Men denne særlige formidlingsform er også en særlig refleksionsform. Dette kan synes forvirrende for den, som efterlyser en klar definition og metodeforskrift. Men essayet er alt dette. Essayet er en bred kategori, som rummer mange forskellige former i spændingsfeltet mellem kunstnerisk prosa og faglig prosa. Derfor har essayet ikke en fast defineret form, men er snarere at betegne som en særlig genre eller skrivemåde, der kan karakteriseres som en sokratisk metode, idet skrivningen tager form som en dialog mellem forskellige, modsatrettede stemmer. 4 Det afgørende er, at essayet er prosa og ikke bare en sagsfremstilling. Men essayet er heller ikke fiktion. Et essay har et klart sagligt indhold, og essayets formål er at udvikle nye perspektiver på det faglige emne. Essayet er, som den tyske filosof Theodor Adorno (2000) har fremført, en refleksionsform hvor en undersøgende, legende og spørgende refleksion skal finde sted uden gelænder. Ifølge Adorno er det personlige essay bedst, når det er et frihedsskrift der ledes af skriverens erfaringsnære undren over betydningsfulde begivenheder. 4 Blandt andre Bech Karlsen betegner essayet som en sokratisk dialog. (Bech Karlsen 2003:18). Refleksion gennem essayets prisme Essayet er i sin grundform (eller som idealtype) grundlæggende forskellig fra den traditionelle akademiske opgaveskrivning, som vi bl.a. kender fra den problemorienterede opgave, projektopgaven m.v.. Det skyldes flere ting, men grundlæggende set er formålet (og dermed formen og formatet) fundamentalt forskellige. Den norske essayist, Siri Meyer, har illustreret denne forskel med forskellen mellem en kikkert og et prisme. Herom siger hun: Essayenes form adskiller seg fra den akademiske artikkel blant anet ved å sirkle rundt et tema frem for å forfølge et strengt logisk resonnement. [ ] I forskningen er kikkerten den sentrale kunnskapsmetaforen: Tankens lyskraft skal rettes mot et enkelt og disiplinæravgrenset mål. Et essay derimot kan være som et prisme, hvor en og samme lysstråle brytes i ulike retninger som overskrider fagtradisjoner og genrekonvensjoner. 5 En traditionel opgave er systematisk på jagt efter konklusioner. Hertil benytter den sig at éntydige definitioner og stringente metoder, og formidlingen følger efter en bestemt, logisk form. 6 Et centralt led heri er en analyse, der typisk har til formål at pille en problemstilling fra hinanden ud fra en forestilling om, at man hermed kan nå frem til sagens kerne. Essayet er også på jagt, men essayets jagt er mere åben og søgende. 7 Et centralt led heri en at søge en form for syntese, der opbygger en 5 Citeret efter Meyer 1995:II 6 Traditionelle faglige og videnskabelige artikler er ofte bygget op omkring den såkaldte IMRaD struktur: Introduction, Method, Results, and Discussion. 7 Essayet har traditioner inden for mange fagområder fra sprog og kunstvidenskab over filosofi og samfundsfag til naturvidenskab. Essayet har slægtskab med journalistisk fra den dybdeborende reportage til den personligt kommenterende kronik eller klumme. 4

5 bred og nuanceret forståelse af problemstillingen. Essayet beskriver ikke bare afsluttede refleksioner, men er i form og indhold aktivt reflekterende. Som sådan indeholder essayet ofte modsatrettede stemmer i form af skepsis og kritik også skepsis og kritik i forhold til sin egen skepsis og kritik. I essayet har refleksionen altid en dobbelt retning. Refleksionen er på samme tid en refleksion over en problemstilling og en selv refleksion over, hvordan lederen reflekterer over problemstillingen. 8 Når lederen ikke anskuer sin ledelsespraksis gennem kikkertens afgrænsede fokus men gennem prismets udvidede perspektiv, kan der på forunderlig vis vise sig forskellige farver og betoninger. Problemstillingen brydes i forskellige retninger, hvorved ny sider og nye facetter dukker på. Pointen er, at lederen ikke bare kan eller skal vælge én bestemt betydning, ét bestemt perspektiv; det som man bedst kan lide. En fuldstændig forståelse rummer alle de forskellige betydninger og perspektiver og ofte modsætninger imellem dem. Men en fuldstændig forståelse er utopisk. Derfor er forståelsen aldrig færdig, men foreløbig. Altid på vej. Forskydningen i perspektivet kan give en bevægelse og forstyrrelse i tanken, som umiddelbart kan give en oplevelse af, at lederen står usikkert og er ude af balance. Nye vinkler kan fremkalde nye og hidtil usete perspektiver på problemstillingen. Men det er netop disse små rystelser i grundlaget som bidrager til at rodfæste lederen i en 8 Søren Kirkegaard betegnede denne samtidige dobbelte retning i refleksion som dobbelt-refleksion. Ifølge Kirkegaard er kun den dobbelt-reflekterede (dvs. den der i sine refleksioner medtænker sig selv, som den reflekterende) egentlig reflekteret. Denne og andre pointer fra Kirkegaards værker er forsøgt bragt i spil i forhold til ledelse af blandt andre Kirstine Andersen (Andersen, 2006). kompleks og omskiftelig hverdag ikke ved at lederen slår en pæl i jorden og stædigt fastholder, at her står jeg og her bliver jeg stående, men ved at lederen lader sit rodnet fæstne sig og gro. Kompromisløs vilje til kritisk refleksion Essayets forsøgsvise fremgangsmåde, hvor enkle og endegyldige svar betvivles, matcher den moderne leders komplekse vilkår. At arbejde med essayets undersøgende form bliver derfor også en øvelse i at stå frem i spørgerens rolle hvor man med gode spørgsmål kan være med til at åbne ikke blot lederens egen horisont, men også medarbejdernes blik og syn på sagen, vilkårene, mulighederne og begrænsningerne. I essayet er det ikke de allermest sikre svar den studerende skal bryste sig af. Gennem en essayistisk fremstilling af en ledelsespraksis, hvor man selv er i og på spil, og hvor den kritisk reflekterede søgeproces er et stilistisk og indholdsmæssigt omdrejningspunkt levnes der mulighed for at gratis ledelsesretorik og tomgangstænkning for en stund suspenderes, og i stedet afløses af den studerendes vilje og evne til at stille en ledelsespraksis frem i (selv)kritisk belysning. Som sådan inviteres essayisten til, hvad den danske ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby betegner som en kompromisløs vilje til kritisk refleksion. Her ser lederen sin konkrete praksis efter i sømmene, og anlægger forskellige perspektiver, der skifter mellem praksis, teori, erfaring, forskning, effektivitet, etik mellem nær og fjern; indefra og udefra; oppefra og nedefra. I essayskrivning, hvor der reflekteres over forholdet mellem ledelseshandlinger og konsekvenser, er refleksionerne over hvordan 5

6 og med hvad der etableres forbindelse mellem handling og konsekvens helt centrale. Her inviteres man til at (for)fatte sig selv gennem en flydende og kontinuerlig dialog om og refleksion af teorier, metoder, erfaring og måske emergerer der i denne proces endda not yet embodied knowledge. 9 Moderne ledelse på oldnordisk Essayets kobler sig dermed til en filosofisk forståelse af ledelse og lederuddannelse, der betoner at beslutnings og handleparathed skal kvalificeres af eftertanke før, under og efter handlinger. De antikke filosoffer kaldte dette praktisk visdom; phronesis. Denne praktiske visdom bestod netop i den form for dobbelt reflekteret handle og dømmekraft, som vi her har skitseret. Den bestod ikke i detaljeret kendskab til en videnskabsbaseret og generaliseret best practice, men i at man kunne med og sammentænke de generelle erfaringer med de partikulære hensyn for at nå frem til hvad man skulle gøre i den konkrete situation, men samtidig også vidste, at dette var ens egen måde at gøre tingene på, og at de ofte kunne gøres på andre måder. Herom siger Michael H. Larsen: Det personlige essay er noget ganske særligt. Det kan betragtes som en `selvvejledningsmetode. [ ] Det personlige essay er med til at styrke både en dialogisk og en dialektisk tænkning. Man skal med andre ord magte at tænke både med og imod sig selv. [ ] Det personlige essay hjælper til, at man som leder på samme tid producerer tvivl og nærmer sig et svar på et vigtigt spørgsmål. Essayet er 9 Not yet embodied knowledge er en betegnelse for den tavse viden der lægger foran os, altså de erfaringer vi endnu ikke har gjort os, men som muliggøres af de nye virkeligheder der træder frem (emergerer) i syntesen af de brudflader diverse forstyrrelse frembringer (Gleerup, 2008:51). således en filosofisk metode, der kan bidrage til `praktisk visdom. Larsen (2007:72) Hermed tager essayet den oldnordiske betydning af ordet ledelse fuldstændig bogstaveligt; laitha eller laiva betyder at bevæge sig frem for at søge, at gå forrest i flokken der er i søgeproces. I essayet skal det mærkes, at der er en selvrefleksion som menneske og leder i spil og på spil i det valg som lederen må og skal træffe for at kunne bevæge sig og sit fællesskab. Her bliver visioner og værdier reflekteret i forhold til vilkår, rammer og interesser mm.. Som sådan kan essayet være en vej til at øve og udøve handlekraft og dømmekraft hos moderne ledere. Den ubesmykkede lederpraksis I essayet kan ledernes praksis komme levende og usminket til stede i essayets frirum. I udviklingsprojektet blev lederne sat til at undersøge, udfordre og udvikle sin ledelsespraksis i et forløb med essayistisk skrivning, der forløb parallelt med undervisningen. I disse reflekterende skrivninger var lederne på samme tid både ledere (ledelsespraktikere) og studerende i og af deres egen ledelsespraksis, og de skriftlige refleksioner tog udgangspunkt i mulighederne for løbende perspektivskift mellem disse roller eller kasketter. Dette kritiske og samtidig milde blik for egen ledelsespraksis, blev trænet gennem åbne skriftlige selvfortællinger med fastlagte responsformer på både form og indhold. Lederfortællingerne er beskrivelser og refleksioner over narrative episodebeskrivelser, der konkret og kronologisk bringer lederen selv og os som 6

7 læser så tæt ind på indersiden af begivenheden som det er muligt. Ind der hvor ledelse som levet liv ikke blot begribes med begreber, men også bringer os tilstede med en grebethed som udgår indefra fra fænomenet eller begivenheden selv. Vi taler og tænker ofte fra en allerede færdig konklusion og morale. Lederfortællingerne griber fat i episoder og hændelser og søger heri livets nerve. Lederfortællingernes episoder tvinger ikke blot lederen ind i skribentens rolle, men også ind i den levende aktørs rolle, dvs. ind i sin levede erfaring og erindring. Denne tvangsforanstaltning skal til for at supplere vores tilbøjelighed til udelukkende at benytte os af det allerede mer vidende blik, når vi fortæller om vores praktiske metier. Essayet tvinger lederne, men også underviserne og censor, til at bevæge sig frem på gyngende grund uden livrem eller seler. Den efterfølgende mundtlige eksamen bliver på den måde en forsættelse af denne kritiske søgeproces, men nu med mulighed for at spejle fortællingen i andres (censors og eksaminators)fortællinger om ledelse. For over for en dagsorden med sikker viden og fokus på det gode valide svar på alle spørgsmål, er essayet en besværlig, til tider direkte modbydelig med og modspiller at spille med! Værn mod skabagtig selvskabelse Som nævnt indledningsvist er det i dag blevet et ideal, at ledelse skal skabe sig selv. Ledelse er ikke en færdigdesignet rolle, hvorfor opgaven for lederen ikke er at træde ind i en rolle, men at `træde i karakter ved selv at skabe rollen. Dette kan give indtryk af, at ledelse er frit svævende og består i at skabe sig selv, sin rolle og ramme ved at definere faste ledelsesgrundlag, koncepter eller kodeks. Det kan man godt, men det afgørende er, hvordan man forstår og håndterer disse ledelsesmæssige håndtag. Grundlag, koncepter og kodeks kan bistå ledelsen, men tror man, at man hermed har givet ledelse et fast og endegyldigt fundament, tager man fejl. Grundlag, koncepter og kodeks er altid foreløbige forsøg på at begribe og gribe ledelse. I denne sammenhæng kan Kirkegaard minde os om, at den der har sig selv som sin Opgave, ikke som en Mulighed, ikke som et Legetøi for sin Vilkaarligheds spil. [ ] han antager ikke, at Verden begynder med ham, eller at han skaber sig selv; det Sidste har Sproget selv stemplet med Foragt, og man siger altid foragteligt om et Menneske: han skaber sig. (Kierkegaard, 1843) Som Kirkegaard her påpeger, er det skabagtigt at tro, at man som leder bestemmer alting og frit kan skabe og definere sit ledelsesgrundlag. Ledelse er afhængig af en lang række forhold. I denne sammenhæng tilbyder essayet et format, der inviterer til en forsøgsvis og fortløbende refleksion over, hvad der er lederens rolle? Hvem bestemmer det? Hvem repræsenterer ledelsen i forholdet mellem organisationens centrale og decentrale niveauer, forskellige interesser og interessenter, osv.? Og hvordan? Dette er spørgsmål, der ikke kan besvares endegyldigt og én gang for alle, men hele tiden er i spil og på spil. Og hvor en central ledelsesopgave er, at sætte disse spørgsmål i spil og på spil som værn mod at de stivner og bliver fastlåste i forhold til bestemte organisatoriske strukturer, interesser, opgaver, osv.. Essayet tilbyder et format, der kan give den løbende refleksion over disse spørgsmål form og formål. 7

8 Udviklingsprojektets udblik Reflekterende skrivning er vundet frem i voksenuddannelse inden for de seneste år. Blandt andet i form af logbog og porte folio, hvor studerende samler materiale fra deres læreproces særligt med henblik på overblik og dokumentation. Essays udgør en anden form for reflekterende skrivning. Som sådan vinder essayet frem i mange faglige og videnskabelige miljøer, blandt andet inden for ledelsesområde. Både som del af formel uddannelse og som led i praksisudvikling. Eksempelvis spiller essayskrivning en central rolle i Masteruddannelse i Praktisk Kundskab v. Center for Praktisk Kundskab i Bodø samt ved lederuddannelsen ved Harvard University. Begge steder betones det, at essayskrivning ikke bare er en eksamensform, der anvendes for at vurdere de studerendes læring som afslutning på uddannelsen, men også har et stort potentiale i forhold til at bidrage til skærpet refleksion under uddannelse samt til udvikling af egen praksis efter uddannelse. Essayskrivning er altså ikke forbeholdt formel uddannelse tværtimod giver dets formål, form og format mulighed for en meget bredere og videre anvendelse. Det kan i princippet anvendes i alle former for individuelle eller kollektive refleksionsprocesser, der har fokus på at udfolde en fortløbende forståelse af en problemstilling. Det kan således anvendes som forberedelse og gennemtænkning af vanskelige beslutninger, udvikling af forandringstiltag, visioner eller strategier, og lignende. Måske kan essayet endda tjene til nye former for kommunikation med eksterne interessenter, så som kunder, bestyrelse, offentlig forvaltning, med mere. Men det vil kræve en nøje gennemtænkning forholdet mellem formidling og udfoldelse af refleksioner i essayet. En gennemtænkning som passende kunne gøres til genstand for et essay. Referencer Adorno, T.W. The Essay as Form. I: Adorno. The Adorno Reader, Blackwell Publishers, 2000 Andersen, K. Kirkegaard og ledelse. Frydenlund, 2006 Gleerup, J. Ledelse af kultur i organisationer. In Sørensen et al (red). Ledelse og læring i organisationer. Hans Reitzel, 2008 Kirkeby, O.F. Det nye lederskab. Børsen, 2004 Kirkeby, O.F. Det nye lederskab. Samfundslitteratur, 1998 Kirkegaard, S. Enten Eller (1843). Gyldendal, 1962 Larsen, M.H. Ledelse og praktisk filosofi. København: Børsen, 2007 Larsen, B. Mening med Galskaben. København: Jurist og økonomforbundets Forlag, 2002 Pedersen, D. Ledelsesrummet i managementstaten. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur 2004 Rennison, B. Ledelsesbegrebets historie i den offentlige sektor. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur 2004 Rennison, B. Selvskabt ledelse. In Helth (red). Lederskabelse. København: Samfundslitteratur 2006 Schön, D. The reflective practitioner. Basil Books Thygesen, N. Hvordan styringsteknologi gør ledelse mulig. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur

Lederes erfaringer med at skrive essays

Lederes erfaringer med at skrive essays Lederes erfaringer med at skrive essays Når man så bliver sat ned og tænke lidt dybere over det, er det ikke så simpelt, men når man så kommer dybt nok bliver det måske enkelt igen. (L1) Af videncentermedarbejdere

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Præsentation af DKL Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Overblik - Sammenhæng mellem diplom i Ledelse og DKL. Det er bare farven der har en anden lyd DKL: 1. Fag: Det personlige

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012 Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Efterår 2012

UniQ kompetenceudvikling Efterår 2012 UniQ kompetenceudvikling Efterår 2012 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere