Lederrefleksioner i lederuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederrefleksioner i lederuddannelse"

Transkript

1 Lederrefleksioner i lederuddannelse Et essay om at skrive essays i Diplom i Ledelse Af videncenter medarbejdere: Christian T. Lystbæk, Gunver Mossin Kofoed & Jan Grønnebæk 1 Denne artikel forholder sig til essayet som et format og en særlig form for refleksion, som er blevet udviklet og afprøvet i et udviklingsprojekt ved Diplomuddannelse i Ledelse, på modulet Det Personlige Lederskab tilrettelagt i regi af UniQ. 2 Artiklen vil praktisere hvad den prædiker og vil således tage form af essayistiske refleksioner over et konkret udviklingsprojekt om brugen af essayet som et format, der giver særlig form til lederes refleksion over eget lederskab. Refleksioner over og i ledelse Når man iagttager ledelsesdebatten, rammes man af en modsætningsfyldt, nærmest paradoksal, tendens: Samtidig med at utallige forskere, konsulentbureauer, væksthuse, mm. i en lind strøm udvikler ledelseskoncepter, ledelsespolitikker og ledelseskodeks for at få 1 Artiklen er produceret til og publiceret i regi af videncentret Center for Ledelse og Organisationsudvikling (CLOU), VIA UC, UniQ er et partnerskab mellem VIA University College, Aarhus Universitet/HIH, og 7 midt- og vestjyske kommuner med henblik på at udvikle og afvikle lederuddannelse i regionen. greb om ledelse, smutter begrebet alligevel ud mellem fingrene. Ledelsesfeltet er præget af et hav af koncepter og modeller. Og hver sæson har sine egne modeord. Men på trods af et overfyldt sprogligt felt med en overflod af definitioner på og forventninger til ledelse, lader ledelse sig ikke fastholde. Dette kan der være flere grunde til. Blandt andet at ledelse og lederudvikling er blevet et stort marked (se ex. Larsen, 2002). Ledelse er bogstaveligt talt blevet en big, billion dollar business. Og som sådan er ledelsesfeltet underlagt en mode og markedslogik, hvor varen hele tiden skal brandes og sælges i nye indpakninger. Men det skyldes også, at de markante teknologiske, organisatoriske, sociale og kulturelle forandringer, vi oplever i dag, bevirker, at rammerne og rummet for ledelse forandrer sig (se ex. Pedersen, 2004), og at ledelsesfunktioner og forståelser forskyder sig (se ex. Rennison, 2004; 2006). Et af de centrale ledelsesmæssige spørgsmål, der forandrer og forskyder sig, er spørgsmålet om lederens rolle i organisationen. Hvad er helt bestemt lederens rolle? Og hvem bestemmer det? Hvem repræsenterer lederen i forholdet mellem organisationens centrale og decentrale niveauer, forskellige interesser og interessenter, osv.? Og hvordan? Ledelsesforsker ved CBS, Bettina Rennison beskriver udviklingen heri som en bevægelse fra fremmedreference til selvreference (Rennison, 2006:24), dvs. en bevægelse fra at ledelsens opgave og positionering tog udgangspunkt i formelle og fastlagte roller til at lederens repræsentativitet skal formes og forhandles af lederen selv. Rennison påpeger således at: I managementdiskursen i dag er idealet, at ledelse skal skabe sig selv. Der er ingen ydre instans at henvise til, ingen færdigdesignet rolle at spille. Lederen træder ikke ind i en 1

2 rolle, men `træder i karakter ved selv at skabe rollen. Ledelse er kort sagt ikke en prædisponeret rolle, men en situations og personbestemt selvkonstitution. I den forstand bliver ledelse paradoksal: Ledelse er at skabe selve det at lede ledelse handler om at give sig selv ledelsen, om at tildele sig selv lederskabet. Ledelse er en tom kategori til selvudfyldelse. Rennison (2006:24) Denne udfordring til lederen om at træde i karakter, og dermed lede organisationen samtidig med og i og med at rollen og rammen for ledelse skabes, skal ses i lyset af de senere års diskussioner om centralisering og decentralisering i organisationer. Hermed er det blevet en strategisk opgave for ledelsen at forme organisationen og ledelsen af den. Med andre ord er det blevet ledelsens opgave og ansvar at være den særlige del af en organisation, der sikrer helheden. Ledelsen er både en del af organisationen og samtidig et symbolsk udtryk for dens helhed. Ledelse er altså det paradoksale udtryk for enheden af del og helhed (Rennison, 2006:32). Denne (abstrakte) pointe viser sig i de praktiske dilemmaer en leder kan opleve ved på samme tid lede (med autoritet og handlekraft) og samtidig (med ydmyghed og dømmekraft) være åben over for, hvad der er den bedste måde. Den viser sig også i de dilemmaer en leder kan opleve ved at repræsentere (særlige interesser i) en del af organisationen og at repræsentere (de almene interesser i) hele organisationen. I og med at ledelsesfunktioner og forståelser forskyder sig i retning af, at ledelsen skal skabe sin egen ledelsespraksis og platform, bliver refleksion en grundbetingelse i lederskab og en grundkompetence hos lederen. Ledelse skal kunne forholde kritisk til de mange koncepter og kodeks for ledelse såvel som til sin egen ledelsespraksis. Ellers bliver ledelse til skæbne eller til et ureflekteret produkt af de modebølger, der strømmer ind over ledelsesfeltet (Thygesen, 2004:137f). Herom siger Rennison: [S]elvskabt ledelse har refleksiv ledelse som sin grundbetingelse. Refleksionen skaber handlekraften. For at være produktiv må selvskabelsen underlægges en selvrefleksion, hvor lederen ikke bare skaber sig selv som leder, ej heller blot reflekterer over hvordan han/hun skaber sig selv, men også reflekterer over denne refleksion. Rennison (2006:115) Med de forskydninger i ledelsesfunktioner og forståelser, som vi kan iagttage, er det (blevet) vigtigt at lære at tænke sig om; at kunne iagttage den verden, man selv er en del af, dvs. at kunne iagttage organisationen samtidig med at man iagttager sig selv som iagttagende og handlende bidragsyder. Der gives ikke (længere) faste og givne ledelsesmæssige hyldevarer, som passer til alle de skiftende ledelsesmæssige udfordringer, der er i organisationer i dag. Det fordrer, at lederen kan reflektere over sine iagttagelser, fortolkninger og forståelser, samtidigt med at der til tider skal findes hurtige løsninger og værktøjer. Inden for de seneste år er lederevalueringer (eksempelvis 360 grader evalueringer) i stigende grad blevet anvendt for at skabe bevidsthed om lederes kompetencer. Ledere kan bruge sådanne evalueringer til at notere sig styrker og svagheder og på denne baggrund søge at korrigere eller kompensere herfor og dermed tilpasse sig forventningerne. Ifølge Rennison er sådanne evalueringer imidlertid utilstrækkelig, idet de er udtryk for en fortsat fremmed reference, hvor ledere vurderes på baggrund af eksternt definerede kompetencemål og kriterier (Rennison, 2006:115). Det er ikke nok, at lederen måler sig selv. Lederen må først og fremmest forholde sig til sig selv, dvs. tænke sig om i forhold til 2

3 den organisatoriske virkelighed, man selv er en del af samtidig med at man reflekterer over sig selv som handlende og reflekterende bidragsyder til organisationen. Refleksioner over og i lederuddannelse Den samme påpegning af refleksion som en central ledelseskompetence finder man i forbindelse med lederudvikling og lederuddannelse. Eksempelvis kan man finde en stærk betoning af refleksion i en lang række udviklingsplaner, formålsbeskrivelser, fagbeskrivelser, eksamensordninger, mm.. Også i Diplomuddannelse i Ledelse er refleksion en nøglekompetence. Eksempelvis betones refleksion som både mål og middel i forhold til uddannelsens overordnede målsætninger om at forbinde teori og praksis, samt forankre læring og fremme fortsat udvikling i lederens konkrete ledelsespraksis. Siden Donald Schöns berømte hovedværk, The Reflective Practitioner (Schön, 1983), er refleksion blevet anerkendt som en helt afgørende professionel kompetence inden for praktisk talt alle arbejdsområder. I forlængelse heraf har det været et pædagogisk og didaktisk grundspørgsmål, hvordan man bedst opøver og udøver refleksion. 3 I Diplomuddannelse i Ledelse fremmes og formes de studerendes refleksion på bestemte (skolastiske) måder af uddannelsens formelle mål og krav til arbejds og eksamensformer. 3 Man kan roligt sige, at der er tale om en omfattende refleksionsbølge, hvor refleksion ikke bare er blevet et centralt udtryk i samfundet i dag, men tillige er blevet et centralt udtryk for samfundet i dag. Eksempelvis anvender flere sociologer udtrykket for at karakterisere det moderne (aktuelle) samfund (Giddens, Beck, m.fl.). Undervisningens læreprocesser er midlet og eksamensformerne målestokken for ledernes refleksioner i og over deres lederskab og ledelsespraksis. I udviklingsprojektet Essayistiske lederrefleksioner i lederuddannelse på UniQs modul Det Personlige Lederskab har vi arbejdet på at fremme og formgive ledernes refleksioner på nye måder. Udgangspunktet for udviklingsprojektet har været, at udvikling af lederens reflekterende dømme og handlekraft ikke alene findes som faste og givne indsigter, der kan formidles gennem underviseroplæg om dette og hint, som de studerende (mere eller mindre aktivt) kan tage til sig. Der gives ikke (længere) nogen ledelsesmæssige hyldevarer, som passer til alle de skiftende ledelsesmæssige udfordringer, der er i organisationer i dag. Derfor inviterede vi lederne til reflekterende skrivning i form af essays. Formålet hermed var, at invitere lederne ind i et format og en form for refleksion, der er mere frit og forsøgende end de traditionelle undervisnings og eksamensformers ofte ensidige fokus på at analysere praksis med teori. At tænke uden gelænder Essayet som formidlings og refleksionsform tilskrives den franske filosof Michel de Montaigne ( ). Essai betyder forsøg, og i sine essays forsøger Montaigne at blive klogere på sine erfaringer gennem sådanne forsøgsvise og foreløbige refleksioner, hvor relevante begivenheder og tankerækker vendes og drejes. Essayet sigter mod at udfolde en kompleks problemstilling ved at belyse den fra flere sider. Essayet kan sammenlignes med en 3

4 samtale med sig selv, hvor man tænker med og mod sig selv og dermed også de dominerende stemmer i samtiden, som man er bærer af. Ofte vil dette indebærer, at man afdækker sine egne fordomme og forforståelser. Som sådan kan essayet hjælpe ledere til at løfte sig op over dagligdagens vaner og brandslukning ikke som Baron von Münchhausen ved håret, men som Montaigne gennem essayets fortløbende, forsøgsvise og undersøgende refleksion. Essayet er en særlig formidlingsform; det er en særlig genre, skrivemåde eller metode. Men denne særlige formidlingsform er også en særlig refleksionsform. Dette kan synes forvirrende for den, som efterlyser en klar definition og metodeforskrift. Men essayet er alt dette. Essayet er en bred kategori, som rummer mange forskellige former i spændingsfeltet mellem kunstnerisk prosa og faglig prosa. Derfor har essayet ikke en fast defineret form, men er snarere at betegne som en særlig genre eller skrivemåde, der kan karakteriseres som en sokratisk metode, idet skrivningen tager form som en dialog mellem forskellige, modsatrettede stemmer. 4 Det afgørende er, at essayet er prosa og ikke bare en sagsfremstilling. Men essayet er heller ikke fiktion. Et essay har et klart sagligt indhold, og essayets formål er at udvikle nye perspektiver på det faglige emne. Essayet er, som den tyske filosof Theodor Adorno (2000) har fremført, en refleksionsform hvor en undersøgende, legende og spørgende refleksion skal finde sted uden gelænder. Ifølge Adorno er det personlige essay bedst, når det er et frihedsskrift der ledes af skriverens erfaringsnære undren over betydningsfulde begivenheder. 4 Blandt andre Bech Karlsen betegner essayet som en sokratisk dialog. (Bech Karlsen 2003:18). Refleksion gennem essayets prisme Essayet er i sin grundform (eller som idealtype) grundlæggende forskellig fra den traditionelle akademiske opgaveskrivning, som vi bl.a. kender fra den problemorienterede opgave, projektopgaven m.v.. Det skyldes flere ting, men grundlæggende set er formålet (og dermed formen og formatet) fundamentalt forskellige. Den norske essayist, Siri Meyer, har illustreret denne forskel med forskellen mellem en kikkert og et prisme. Herom siger hun: Essayenes form adskiller seg fra den akademiske artikkel blant anet ved å sirkle rundt et tema frem for å forfølge et strengt logisk resonnement. [ ] I forskningen er kikkerten den sentrale kunnskapsmetaforen: Tankens lyskraft skal rettes mot et enkelt og disiplinæravgrenset mål. Et essay derimot kan være som et prisme, hvor en og samme lysstråle brytes i ulike retninger som overskrider fagtradisjoner og genrekonvensjoner. 5 En traditionel opgave er systematisk på jagt efter konklusioner. Hertil benytter den sig at éntydige definitioner og stringente metoder, og formidlingen følger efter en bestemt, logisk form. 6 Et centralt led heri er en analyse, der typisk har til formål at pille en problemstilling fra hinanden ud fra en forestilling om, at man hermed kan nå frem til sagens kerne. Essayet er også på jagt, men essayets jagt er mere åben og søgende. 7 Et centralt led heri en at søge en form for syntese, der opbygger en 5 Citeret efter Meyer 1995:II 6 Traditionelle faglige og videnskabelige artikler er ofte bygget op omkring den såkaldte IMRaD struktur: Introduction, Method, Results, and Discussion. 7 Essayet har traditioner inden for mange fagområder fra sprog og kunstvidenskab over filosofi og samfundsfag til naturvidenskab. Essayet har slægtskab med journalistisk fra den dybdeborende reportage til den personligt kommenterende kronik eller klumme. 4

5 bred og nuanceret forståelse af problemstillingen. Essayet beskriver ikke bare afsluttede refleksioner, men er i form og indhold aktivt reflekterende. Som sådan indeholder essayet ofte modsatrettede stemmer i form af skepsis og kritik også skepsis og kritik i forhold til sin egen skepsis og kritik. I essayet har refleksionen altid en dobbelt retning. Refleksionen er på samme tid en refleksion over en problemstilling og en selv refleksion over, hvordan lederen reflekterer over problemstillingen. 8 Når lederen ikke anskuer sin ledelsespraksis gennem kikkertens afgrænsede fokus men gennem prismets udvidede perspektiv, kan der på forunderlig vis vise sig forskellige farver og betoninger. Problemstillingen brydes i forskellige retninger, hvorved ny sider og nye facetter dukker på. Pointen er, at lederen ikke bare kan eller skal vælge én bestemt betydning, ét bestemt perspektiv; det som man bedst kan lide. En fuldstændig forståelse rummer alle de forskellige betydninger og perspektiver og ofte modsætninger imellem dem. Men en fuldstændig forståelse er utopisk. Derfor er forståelsen aldrig færdig, men foreløbig. Altid på vej. Forskydningen i perspektivet kan give en bevægelse og forstyrrelse i tanken, som umiddelbart kan give en oplevelse af, at lederen står usikkert og er ude af balance. Nye vinkler kan fremkalde nye og hidtil usete perspektiver på problemstillingen. Men det er netop disse små rystelser i grundlaget som bidrager til at rodfæste lederen i en 8 Søren Kirkegaard betegnede denne samtidige dobbelte retning i refleksion som dobbelt-refleksion. Ifølge Kirkegaard er kun den dobbelt-reflekterede (dvs. den der i sine refleksioner medtænker sig selv, som den reflekterende) egentlig reflekteret. Denne og andre pointer fra Kirkegaards værker er forsøgt bragt i spil i forhold til ledelse af blandt andre Kirstine Andersen (Andersen, 2006). kompleks og omskiftelig hverdag ikke ved at lederen slår en pæl i jorden og stædigt fastholder, at her står jeg og her bliver jeg stående, men ved at lederen lader sit rodnet fæstne sig og gro. Kompromisløs vilje til kritisk refleksion Essayets forsøgsvise fremgangsmåde, hvor enkle og endegyldige svar betvivles, matcher den moderne leders komplekse vilkår. At arbejde med essayets undersøgende form bliver derfor også en øvelse i at stå frem i spørgerens rolle hvor man med gode spørgsmål kan være med til at åbne ikke blot lederens egen horisont, men også medarbejdernes blik og syn på sagen, vilkårene, mulighederne og begrænsningerne. I essayet er det ikke de allermest sikre svar den studerende skal bryste sig af. Gennem en essayistisk fremstilling af en ledelsespraksis, hvor man selv er i og på spil, og hvor den kritisk reflekterede søgeproces er et stilistisk og indholdsmæssigt omdrejningspunkt levnes der mulighed for at gratis ledelsesretorik og tomgangstænkning for en stund suspenderes, og i stedet afløses af den studerendes vilje og evne til at stille en ledelsespraksis frem i (selv)kritisk belysning. Som sådan inviteres essayisten til, hvad den danske ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby betegner som en kompromisløs vilje til kritisk refleksion. Her ser lederen sin konkrete praksis efter i sømmene, og anlægger forskellige perspektiver, der skifter mellem praksis, teori, erfaring, forskning, effektivitet, etik mellem nær og fjern; indefra og udefra; oppefra og nedefra. I essayskrivning, hvor der reflekteres over forholdet mellem ledelseshandlinger og konsekvenser, er refleksionerne over hvordan 5

6 og med hvad der etableres forbindelse mellem handling og konsekvens helt centrale. Her inviteres man til at (for)fatte sig selv gennem en flydende og kontinuerlig dialog om og refleksion af teorier, metoder, erfaring og måske emergerer der i denne proces endda not yet embodied knowledge. 9 Moderne ledelse på oldnordisk Essayets kobler sig dermed til en filosofisk forståelse af ledelse og lederuddannelse, der betoner at beslutnings og handleparathed skal kvalificeres af eftertanke før, under og efter handlinger. De antikke filosoffer kaldte dette praktisk visdom; phronesis. Denne praktiske visdom bestod netop i den form for dobbelt reflekteret handle og dømmekraft, som vi her har skitseret. Den bestod ikke i detaljeret kendskab til en videnskabsbaseret og generaliseret best practice, men i at man kunne med og sammentænke de generelle erfaringer med de partikulære hensyn for at nå frem til hvad man skulle gøre i den konkrete situation, men samtidig også vidste, at dette var ens egen måde at gøre tingene på, og at de ofte kunne gøres på andre måder. Herom siger Michael H. Larsen: Det personlige essay er noget ganske særligt. Det kan betragtes som en `selvvejledningsmetode. [ ] Det personlige essay er med til at styrke både en dialogisk og en dialektisk tænkning. Man skal med andre ord magte at tænke både med og imod sig selv. [ ] Det personlige essay hjælper til, at man som leder på samme tid producerer tvivl og nærmer sig et svar på et vigtigt spørgsmål. Essayet er 9 Not yet embodied knowledge er en betegnelse for den tavse viden der lægger foran os, altså de erfaringer vi endnu ikke har gjort os, men som muliggøres af de nye virkeligheder der træder frem (emergerer) i syntesen af de brudflader diverse forstyrrelse frembringer (Gleerup, 2008:51). således en filosofisk metode, der kan bidrage til `praktisk visdom. Larsen (2007:72) Hermed tager essayet den oldnordiske betydning af ordet ledelse fuldstændig bogstaveligt; laitha eller laiva betyder at bevæge sig frem for at søge, at gå forrest i flokken der er i søgeproces. I essayet skal det mærkes, at der er en selvrefleksion som menneske og leder i spil og på spil i det valg som lederen må og skal træffe for at kunne bevæge sig og sit fællesskab. Her bliver visioner og værdier reflekteret i forhold til vilkår, rammer og interesser mm.. Som sådan kan essayet være en vej til at øve og udøve handlekraft og dømmekraft hos moderne ledere. Den ubesmykkede lederpraksis I essayet kan ledernes praksis komme levende og usminket til stede i essayets frirum. I udviklingsprojektet blev lederne sat til at undersøge, udfordre og udvikle sin ledelsespraksis i et forløb med essayistisk skrivning, der forløb parallelt med undervisningen. I disse reflekterende skrivninger var lederne på samme tid både ledere (ledelsespraktikere) og studerende i og af deres egen ledelsespraksis, og de skriftlige refleksioner tog udgangspunkt i mulighederne for løbende perspektivskift mellem disse roller eller kasketter. Dette kritiske og samtidig milde blik for egen ledelsespraksis, blev trænet gennem åbne skriftlige selvfortællinger med fastlagte responsformer på både form og indhold. Lederfortællingerne er beskrivelser og refleksioner over narrative episodebeskrivelser, der konkret og kronologisk bringer lederen selv og os som 6

7 læser så tæt ind på indersiden af begivenheden som det er muligt. Ind der hvor ledelse som levet liv ikke blot begribes med begreber, men også bringer os tilstede med en grebethed som udgår indefra fra fænomenet eller begivenheden selv. Vi taler og tænker ofte fra en allerede færdig konklusion og morale. Lederfortællingerne griber fat i episoder og hændelser og søger heri livets nerve. Lederfortællingernes episoder tvinger ikke blot lederen ind i skribentens rolle, men også ind i den levende aktørs rolle, dvs. ind i sin levede erfaring og erindring. Denne tvangsforanstaltning skal til for at supplere vores tilbøjelighed til udelukkende at benytte os af det allerede mer vidende blik, når vi fortæller om vores praktiske metier. Essayet tvinger lederne, men også underviserne og censor, til at bevæge sig frem på gyngende grund uden livrem eller seler. Den efterfølgende mundtlige eksamen bliver på den måde en forsættelse af denne kritiske søgeproces, men nu med mulighed for at spejle fortællingen i andres (censors og eksaminators)fortællinger om ledelse. For over for en dagsorden med sikker viden og fokus på det gode valide svar på alle spørgsmål, er essayet en besværlig, til tider direkte modbydelig med og modspiller at spille med! Værn mod skabagtig selvskabelse Som nævnt indledningsvist er det i dag blevet et ideal, at ledelse skal skabe sig selv. Ledelse er ikke en færdigdesignet rolle, hvorfor opgaven for lederen ikke er at træde ind i en rolle, men at `træde i karakter ved selv at skabe rollen. Dette kan give indtryk af, at ledelse er frit svævende og består i at skabe sig selv, sin rolle og ramme ved at definere faste ledelsesgrundlag, koncepter eller kodeks. Det kan man godt, men det afgørende er, hvordan man forstår og håndterer disse ledelsesmæssige håndtag. Grundlag, koncepter og kodeks kan bistå ledelsen, men tror man, at man hermed har givet ledelse et fast og endegyldigt fundament, tager man fejl. Grundlag, koncepter og kodeks er altid foreløbige forsøg på at begribe og gribe ledelse. I denne sammenhæng kan Kirkegaard minde os om, at den der har sig selv som sin Opgave, ikke som en Mulighed, ikke som et Legetøi for sin Vilkaarligheds spil. [ ] han antager ikke, at Verden begynder med ham, eller at han skaber sig selv; det Sidste har Sproget selv stemplet med Foragt, og man siger altid foragteligt om et Menneske: han skaber sig. (Kierkegaard, 1843) Som Kirkegaard her påpeger, er det skabagtigt at tro, at man som leder bestemmer alting og frit kan skabe og definere sit ledelsesgrundlag. Ledelse er afhængig af en lang række forhold. I denne sammenhæng tilbyder essayet et format, der inviterer til en forsøgsvis og fortløbende refleksion over, hvad der er lederens rolle? Hvem bestemmer det? Hvem repræsenterer ledelsen i forholdet mellem organisationens centrale og decentrale niveauer, forskellige interesser og interessenter, osv.? Og hvordan? Dette er spørgsmål, der ikke kan besvares endegyldigt og én gang for alle, men hele tiden er i spil og på spil. Og hvor en central ledelsesopgave er, at sætte disse spørgsmål i spil og på spil som værn mod at de stivner og bliver fastlåste i forhold til bestemte organisatoriske strukturer, interesser, opgaver, osv.. Essayet tilbyder et format, der kan give den løbende refleksion over disse spørgsmål form og formål. 7

8 Udviklingsprojektets udblik Reflekterende skrivning er vundet frem i voksenuddannelse inden for de seneste år. Blandt andet i form af logbog og porte folio, hvor studerende samler materiale fra deres læreproces særligt med henblik på overblik og dokumentation. Essays udgør en anden form for reflekterende skrivning. Som sådan vinder essayet frem i mange faglige og videnskabelige miljøer, blandt andet inden for ledelsesområde. Både som del af formel uddannelse og som led i praksisudvikling. Eksempelvis spiller essayskrivning en central rolle i Masteruddannelse i Praktisk Kundskab v. Center for Praktisk Kundskab i Bodø samt ved lederuddannelsen ved Harvard University. Begge steder betones det, at essayskrivning ikke bare er en eksamensform, der anvendes for at vurdere de studerendes læring som afslutning på uddannelsen, men også har et stort potentiale i forhold til at bidrage til skærpet refleksion under uddannelse samt til udvikling af egen praksis efter uddannelse. Essayskrivning er altså ikke forbeholdt formel uddannelse tværtimod giver dets formål, form og format mulighed for en meget bredere og videre anvendelse. Det kan i princippet anvendes i alle former for individuelle eller kollektive refleksionsprocesser, der har fokus på at udfolde en fortløbende forståelse af en problemstilling. Det kan således anvendes som forberedelse og gennemtænkning af vanskelige beslutninger, udvikling af forandringstiltag, visioner eller strategier, og lignende. Måske kan essayet endda tjene til nye former for kommunikation med eksterne interessenter, så som kunder, bestyrelse, offentlig forvaltning, med mere. Men det vil kræve en nøje gennemtænkning forholdet mellem formidling og udfoldelse af refleksioner i essayet. En gennemtænkning som passende kunne gøres til genstand for et essay. Referencer Adorno, T.W. The Essay as Form. I: Adorno. The Adorno Reader, Blackwell Publishers, 2000 Andersen, K. Kirkegaard og ledelse. Frydenlund, 2006 Gleerup, J. Ledelse af kultur i organisationer. In Sørensen et al (red). Ledelse og læring i organisationer. Hans Reitzel, 2008 Kirkeby, O.F. Det nye lederskab. Børsen, 2004 Kirkeby, O.F. Det nye lederskab. Samfundslitteratur, 1998 Kirkegaard, S. Enten Eller (1843). Gyldendal, 1962 Larsen, M.H. Ledelse og praktisk filosofi. København: Børsen, 2007 Larsen, B. Mening med Galskaben. København: Jurist og økonomforbundets Forlag, 2002 Pedersen, D. Ledelsesrummet i managementstaten. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur 2004 Rennison, B. Ledelsesbegrebets historie i den offentlige sektor. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur 2004 Rennison, B. Selvskabt ledelse. In Helth (red). Lederskabelse. København: Samfundslitteratur 2006 Schön, D. The reflective practitioner. Basil Books Thygesen, N. Hvordan styringsteknologi gør ledelse mulig. In Pedersen (red). Offentlig ledelse i managementstaten. København: Samfundslitteratur

Lederes erfaringer med at skrive essays

Lederes erfaringer med at skrive essays Lederes erfaringer med at skrive essays Når man så bliver sat ned og tænke lidt dybere over det, er det ikke så simpelt, men når man så kommer dybt nok bliver det måske enkelt igen. (L1) Af videncentermedarbejdere

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Rita Buhl

Rita Buhl 1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg

Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg Bibliotekschefsforeningens årsmøde Vejle, 6. februar 2014 Ledelse, pejlemærker og styring Aristoteles fem videnformer Førsproglig viden Nous Fornuft, intellekt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Ledelse i Praksis 1. 2. 3. Lederuddannelse og træning af din personlige lederprofil Leder du efter et professionelt kursus, hvor du lærer ledelse i praksis,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Forskellige typer af praksisfortællinger

Forskellige typer af praksisfortællinger Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere