Krea%vitet og ledelse
|
|
- Anders Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krea%vitet og ledelse Lone Hersted Ins,tut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
2 Krea,vitet og ledelse Hvordan kan ledere skabe bedre rammer for krea,vitet i organisa,onen?
3 Definition på kreativitet Ordet kreativitet udspringer af latin creátio, af creare, dvs. at skabe - evnen til nyskabelse, idérigdom og evnen til at realisere ideerne. (Gyldendals Fremmedordbog)
4 Kreativitet i overordnet forstand Kreativitet handler om at overskride givne praksisser, eksempelvis ved at opfinde redskaber, teknologier og måder at arbejde, indrette og organisere os på, der kan bidrage til, at vi kan leve og fungere anderledes og bedre i den større helhed.
5 Kreativitet fortsat Sternberg & O Hara fremhæver, at kreativitet handler om: 1) at være god til at lave synteser, dvs. at se nye sammenhænge 2) at analysere, dvs. at granske nye ideer og vurdere hvilke som vil være mest frugtbare 3) at se praktiske muligheder, dvs. omsætte ideer i handling og at indse hvilke idéer, som vil kunne vinde gehør.
6 Interview din sidemakker omkring hans/hendes egen krea,vitet Hvornår har du sidst været krea,v på dit arbejde? Fortæl om en given episode/ opgaveløsning Hvilke faktorer og omstændigheder gjorde sig gældende i den situa,on?
7 Ny bogudgivelse: Januar 2015
8 Hvad har vi gjort? Kvalita,v undersøgelse omhandlende krea,vitet, læring, organisering, samarbejde og ledelse Baseret på interviews med 22 anerkendte kunstnere
9 Kriterier for udvælgelse af kunstnerne Nyskabende indenfor deres felt Anerkendte Professionelt virke på højt niveau - både na,onalt og interna,onalt Refleksivitet og evne,l at sæue ord på egen kunstneriske praksis
10 Romanskrivning, digtekunst og manuskriptudvikling Siri Hustvedt Morten Ramsland Michael Valeur
11 Palle Granhøj Dans og koreografi
12 Skuespil og teaterinstruk,on Eugenio Barba Julia Varley Kirsten Dehlholm
13 Musik Anders Koppel Benjamin Koppel Marco Nis,cò Mira KvarteUen
14 Film- instruk,on AnneUe K. Olesen Mary Jordan
15 Billedkunst Michael Kvium Julie Nord
16 Digital mediekunst Niels Rønsholdt Signe Klejs
17 Design Rosan Bosch Rune Fjord
18 Arkitektur Inger Exner Johannes Exner
19 De mange myter om kunstnere
20 IagUagelser Betydningen af signifikante andre internaliserede andre Kunstnerne er eminente networkere og arbejder sammen med mange andre i mange forskellige konstella,oner Kunstnerne undgår så vidt muligt distraherende elementer såsom fx administra,vt arbejde Fremfor at følge lineære,dsplaner finder de deres s,er og veje gennem cirkulære bevægelser og omveje Kunstnerne finder oae deres veje,l læring på trods og på tværs af konven,onelle uddannelsessystemer Læring og krea,vitet er for dem to sider af samme mønt
21 Krea,vitet i samarbejdsrela,oner Kunstnerne bevæger sig fra projekt,l projekt De får inspira,on og lærer fra andre De er eminente,l at bygge videre på hinandens idéer Mange af dem arbejder i tværfaglige konstella,oner og er med,l at skabe helt nye udtryksformer og genrer De er krea,ve s,findere i livet Mange af dem trækker på interkulturelle erfaringer, fx. erfaringer fra ophold i andre lande og interna,onal udveksling
22 Det vellykkede krea,ve samarbejde er oae karakteriseret ved Defini,on af klare rammer og regler (fx benspænd og obstruk,on) Dialog og koordinering mellem de involverede Improvisa,on og legende elementer Struktur versus spontanitet Responsivitet i forhold,l de nære samarbejdsrela,oner og,l omverdenen Æste,sk sensibilitet og,llid Høj grad af fleksibilitet + vedholdenhed Høj grad af risikovillighed og lyst,l at udfordre sig selv eller blive udfordret af andre Udspring i nærmeste udviklingszone (NUZO), men aktørerne bevæger sig ud på kanten og/eller overskrider NUZO Høj tolerancetærskel i forhold,l frustra,on og ambivalens Krea,vitet i intervaller eller bølger Oae: fælles ejerskab overfor idé, proces og produkt (joint ac,on)
23 Ledelse som fremmer krea,vitet I Når lederen opmuntrer andre,l at tænke og arbejde sammen i fællesskaber på krea,ve måder Når lederen er opmærksom på at bidrage,l diversitet, dialog og vidensdeling i grupper og teams - og animerer,l samarbejde på tværs Når lederen udviser færdigheder som procesleder og facilitator med henblik på at frigive det krea,ve poten,ale blandt andre Når der er etableret hensigtsmæssige rammer og regler for leg, men uden at det bliver rigidt og over- struktureret Minimale, nødvendige strukturer Når der er,llid og anerkendelse,lstede mellem de forskellige parter Når lederen bidrager,l at skabe en tryg ramme, hvor aktørerne tør sæue sig selv på spil og tage chancer
24 Ledelse som fremmer krea,vitet II Når der er sikret,d,l eksperimenter, kontempla,on og inkuba,on af nye idéer Når der er adgang,l viden, informa,on og kontakter udenfor organisa,onen Når man tænker i at udvikle arbejdspladsen som en arena for læring individuelt og ikke mindst i fællesskaber Når det lykkes at mindske unødigt bureaukra, og administra,ve procedurer Når der skabes rum for at finde s,er og gå omveje fremfor at insistere på lineære strategier og faste handleplaner Når der arbejdes på at fremme dialogiske kompetencer i organisa,onen generelt Når lederen er en inspirerende rollemodel, der signalerer, at det er godt, når nogen prøver nye,ng af Lederen kan evt. benyue metaforer og poe,ske talemåder,l at inspirere andre det sæuer gang i fantasien
25 The impossible is the possible, which takes longer 5me Eugenio Barba Director at Odinteatret
26 Kreativitet og innovation Det handler om At stimulere mennesker til at tage initiativer af egen drift. Ledelse af processer, hvorved nye produkter, nye arbejdsgange eller nye administrative procedurer skabes og implementeres. At skabe rum, hvor idéer kan skabes og udvikles uden de store forhindringer. Hvor mennesker kan mødes og udveksle erfaringer, viden og idéer. At skabe adgang til læring, viden og netværk
27 Amabile: 6 generelle faktorer Amabile fremhæver 6 generelle faktorer i ledelse, som kan være med,l at befordre krea,vitet: Udfordringer (i,lpas mængde det rig,ge jobmatch) Frihed (kan styrke ejerskab og indre mo,va,on) Ressourcer (fx i form af,d, rimelige deadlines og penge) Samarbejde i grupper (diversitet, begejstring, hjælpsomhed, anerkende særlig viden/eksper,se hos den enkelte og i gruppen) Feedback og opmuntring (individuelt og i grupper/teams samt lederen som rollemodel) Organisatorisk opbakning (vidensdeling og velfungerende samarbejde omkring projekterne)
28 Interview din sidemakker Har du allerede nu nogle gode vaner/måder at fungere på, der hjælper dig,l at være krea,v? Hvis du skulle være endnu mere krea,v, hvordan kunne du så,lreuelægge dit arbejde mere hensigtsmæssigt? Hvad tænker du, kunne være befordrende for din krea,vitet? Hvad kunne du med fordel gøre mere af eller mindre af eller helt holde op med for at styrke din egen krea,vitet?
29 Mumford, ScoU, Gaddis & Strange (I) Global konkurrence, nye produk,onsteknikker og has,g teknologisk udvikling er med,l at øge behovet for krea,vitet i organisa,oner. Bl.a. handler det om at kunne udvikle nye idéer indefra organisa,onen gennem forskning og udvikling Ledelsen spiller en meget vig,g rolle Ledelse af krea,ve mennesker kræver eksper,se Vig,gt med støuende feedback og support i forhold,l nye idéer
30 Mumford et al. (II) Krea,vitet er ikke kun knyuet,l det at være kunstner eller videnskabsmand Krea,vitet kan opstå indenfor enhver type arbejde, der involverer komplekse problems,llinger og hvor opgaven kræver, at der skabes nye, alterna,ve løsninger Krea,vitet opstår nogle gange i forbindelse med vagt eller dårligt formulerede problemer hvor problems,llingen ikke fremstår som klokkeklar
31 Mumford et al (III) Det handler om både idégenerering (krea,ve processer) og idéimplementering (innova,ve processer) Der er brug for eksper,se, men deue alene er ikke,lstrækkeligt Der er nemlig brug for, at eksperter arbejder sammen Informa,onssøgning er nødvendig og tager som regel,d
32 Mumford et. al (IV) Krea,vitet er forbundet med: Høj grad af mo,va,on Høj grad af opmærksomhed reuet mod opgaven Organisatorisk støue og support Tid Evt. adgang,l udstyr, instrumenter, teknologi og at kunne anvende disse hjælpemidler Usikkerhed og risikovillighed Parathed,l at eksperimentere og fejle Samspil med den øvrige kontekst Intens involvering og udelukkelse af andre opgaver At kunne navigere i ambivalens og kompleksitet
33 Mumford et. al (V) Realis,sk overordnet planlægning ikke at forveksle med detailstyring - men at lederen er klar mht. at sikre åbne, fleksible strukturer,,ming og mål for projekterne At lederen arbejder med sensemaking (meningsskabelse) sammen med de involverede medarbejdere At lederen understøuer koordinering og fælles problemløsning i teams og grupper præget af høj diversitet At lederen udviser social forståelse/social intelligens, fleksibilitet og visdom. At lederen udviser en god fornemmelse for, hvornår og hvordan det er hensigtsmæssigt at give feedback At lederen reducerer stress sam,dig med at han/hun sæuer nogle udfordringer op og animerer,l risk- taking. At lederen understøuer individuelle ini,a,ver og hjælper,l at få dem bragt ind i en gruppesammenhæng Det gør heller ingen skade, hvis lederen formår at s,mulere gruppen intellektuelt, men det er ingen forudsætning J
34 Mumford et. al (VI) Lederen bør understøue dialoger, der kan bidrage,l skabelsen af mul,ple idéer og måske endda selv deltage ak,vt i disse Lade medarbejderne have indflydelse på hvilke opgaver, de gerne vil arbejde med Yde support: på idéplan, arbejdsmæssigt og socialt Sikre,lstrækkelig med arbejdsmæssig frihed Anerkende og belønne de gode ini,a,ver (indre og ydre mo,va,on) Ikke straffe medarbejderne for at begå fejl Være behjælpelig med at skaffe informa,on og kontakter Være ambassadør for projekterne i resten af organisa,onen og andre steder Være med,l at plante og promote nye idéer de rig,ge steder i organisa,onen Bidrage,l skabelsen af en krea,vitetsbefordrende organisa,onskultur
35 Spørgsmål Hvad tænker du, der skal til for at højne kreativiteten i din egen organisation (dér, hvor du kommer fra)?
36 Forudsig fremtiden ved at skabe den Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er ved at skabe den. (Peter Drucker)
37 Et opgør med maskinmetaforen
38 Øverste leder Mellemleder Mellemleder Team 1 Team 2 Team 3 Team 4 Organisa,oner og rela,oner sammenstrømninger af dialoger og koordinerede handlinger på kryds og tværs
39 De nye (krea%ve?) organisa%oner Karakteris,ka: Mindre rigide strukturer (mindre fokus på afgrænsede funk,oner og kasser og mere fokus på opgaver og processer på tværs) - mindre silotænkning Forskellige fagligheder og kompetencer mødes og arbejder sammen (fx i tværfaglige projekueams) Både formelle og uformelle kommunika,onsfora og mødeformer, der muliggør og befordrer refleksion, læring og vidensdeling Et bredere syn på kompetencer, fx rela,onelle, kommunika,ve og innova,ve kompetencer (bl.a. i forbindelse med projektsamarbejde og procesledelse) Løbende organisa,onsudvikling, forandring og læring - individuelt, i teams og i hele organisa,onen (livslang læring)
40 Hvis du vil opnå nye resultater? Hvis du vil opnå nye resultater i morgen, så stil nogle andre spørgsmål og gør noget andet i dag end i går!
41 Hvis du vil vide mere om krea,vitet
42 Hersted, L. & K. J. Gergen (2013): Relationel Ledelse Dialogisk baseret samarbejde. Udgivet på Forlaget Mindspace Kan bestilles via nettet. Nu også på DANSK! Og hvis du er blevet nysgerrig på idéerne omkring relationel ledelse
Relationel Ledelse. Lone Hersted Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Relationel Ledelse Lone Hersted Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet E-mail: lhersted@learning.aau.dk Spørgsmål Hvordan kan vi forstå organisationer og ledelse i en relationel optik? Hvordan
Læs mereFra individuel praksis 6l fællesfaglig udvikling
Fra individuel praksis 6l fællesfaglig udvikling KL s Ledertræf 2015 Elisabeth Plum www.team- culture.dk Faglig eksper6se og iden6tet Den fagprofessionelle eksper6se bærer den offentlige velfærd og giver
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereRela&onel Ledelse. A"ractor- TAOS Summer Ins3tute 2015
Rela&onel Ledelse A"ractor- TAOS Summer Ins3tute 2015 Lone Hersted Ins3tut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet E- mail: lhersted@learning.aau.dk Spørgsmål Hvordan kan vi forstå organisa3oner og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereCARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner
CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt
Læs mereFra værtsskab @l samskabelse sådan engagerer du medlemmerne i de faglige selskaber. Marie Baad Holdt, che9onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.
Fra værtsskab @l samskabelse sådan engagerer du medlemmerne i de faglige selskaber Marie Baad Holdt, che9onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk Flugten fra de store iden0tetsskabende fællesskaber Fra
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget
ledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget Ledelsesgrundlag Kolding Kommune 6 kompetencer Med ledelsesprincipperne viser vi den retning, organisationen skal udvikle sig i og knytter værdier til
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereDanskerne skal møde ét samlet, trygt og moderne digitalt Danmark
Danskerne skal møde ét samlet, trygt og moderne digitalt Danmark Borgernes møde med det digitale Danmark skal være nemt, trygt og hurtigt. Udfordringspanelerne anbefaler derfor, at borgerne skal have én
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereInnovationspædagogik og kreativitet
Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereDUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012
Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereBootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.
Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereJob- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
Læs mereAftale for Firkløveret
(Tema: Trivsel) Det er et mål, at alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer. A. Der er progression i den generelle trivsel
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereInnovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing
Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Lederkonference, Åbenrå Kommune, 14. September, 2012 Fokus på offentlig innovation Det skyldes: 1. Krydspresset mellem stigende
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereAnne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING
COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs merePa#enten i centrum Ledelsen i centrum. Ins#tutleder Peter Kjær Ins#tut for Organisa#on/ Center for Health Management Copenhagen Business School
Pa#enten i centrum Ledelsen i centrum Ins#tutleder Peter Kjær Ins#tut for Organisa#on/ Center for Health Management Copenhagen Business School Mit hovedbudskab At sæfe pa#enten i centrum og at inddrage
Læs mereFacilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014
Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereUndervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium
+ Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016
LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVERDENS BEDSTE SKOLE?
VI HAR ET PROBLEM VERDENS BEDSTE SKOLE? DISCONNECTED FRA SIT SKOLELIV VERDENS BEDSTE SKOLE?? THE WORLDS BEST SCHOOL?? Larry Rosenstock KIKKERTEN & ØRENE UD I VERDEN FÅ TÅRER I ØJNENE VERDEN VORES BØRN
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereKommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)
VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation
Læs mere