Indledning En lokal amerikansk finanskrise, der udløser en global finanskrise, efterlader hele den islandske økonomi i ruiner og får millioner af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning En lokal amerikansk finanskrise, der udløser en global finanskrise, efterlader hele den islandske økonomi i ruiner og får millioner af"

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Capital Diplomuddannelsen Uddannelses- og Erhvervsvejleder Afgangsprojekt Udarbejdet af Claudia Hoffmann Dose Vejleder: Per Bram Hinløv Efteråret

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 5 Mit professionelle udgangspunkt... 6 Globalisering eller internationalisering - en tænkning til forskel... 7 Hvilket samfund?... 8 Castells... 8 Giddens... 9 Forestillingen om Kundskabskapløbet Senmodernitetens individualiserede dannelsesforestilling Undersøgelsens datagrundlag De empiriske data De kvantitative data Overvejelser vedr. spørgeskemaet De kvalitative data Fokusgruppeinterviews Mine forventninger og de faktiske svar Sådan svarer eleverne Analyse af elevernes svar De strukturelle forhold Vedrørende forestillinger om fremtiden Uddannelse i udlandet Udstationering i udlandet Internationalt samarbejde i Danmark og fremmedsprog Inspirationskilder her og nu Virtuelle kontaktmuligheder Kendskab til voksne med udenlandske arbejdsrelationer UU-vejlederens rolle m.h.t. global vejledning Et spadestik dybere Det vejledningsfaglige arrangement Globalt vejledningssigte blandt UU-vejlederne? Barrierer for globaliseringsvejledning Arrangementets virkning på UU-Sjælsø Konklusion og anbefalinger

3 Indledning En lokal amerikansk finanskrise, der udløser en global finanskrise, efterlader hele den islandske økonomi i ruiner og får millioner af japanske og europæiske pensionssparere til at holde vejret. Eksemplerne på, hvor stærkt vores lokale verden er vævet ind i resten af verden, er legio: afrikanske narkohandlere ved Hovedbanegården, danske journalister, der alligevel ikke vil ansættes på en iransk TV station, som sender fra Nørrebro. Tyske, litauiske og polske og håndværkerbiler er en naturlig del af trafikken. Ukrainske au pair piger henter flokkevis af børn i nordsjællandske daginstitutioner. Indiske læger hidkaldes ikke kun af Regionsrådet i Midtjylland, lægemangel plager også Australien, Singapore, Japan og Taiwan. Ifølge den internationale migrationsorganisation IOM sker der p.t. en massiv ud- og indvandring i Sydøstasien, hvor den demografiske udvikling kan føre til, at selv Kina kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Danske virksomheder proklamerer, at de anser de danske videregående uddannelser for så ringe, at de er nødt til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Thailandske kvinder bliver hustruer for ensomme nordjyske landmænd. Danske familier drager ud i verden, fordi mor eller far har fået et job i udlandet, men den danske folkeskole er ikke indrettet til hjemvendte nomadebørn. Disse aktuelle eksempler på en globaliseret hverdag kan få det til at svimle for en, fordi de i deres forskellighed kan ses som udtryk for, i hvor høj grad en bredt facetteret globalisering allerede er blevet del af vores danske hverdag. Der er tale om arbejdsdeling på kryds af tværs af nationaliteter og uddannelsesmæssige niveauer og en global uddannelsespolitisk konkurrencesituation. Det er en verden, hvor statens voldsmonopol undergraves af grænseoverskridende kriminelle syndikater, og hvor et til tider sporadisk engelsk som den globaliserede verdens lingua franca fratager det enkelte menneske mulighederne for en nuanceret sproglig kommunikation. Selv det, der opfattes som tilhørende privatsfæren, familiære strukturer, valg af bopæl, er ikke upåvirket. Når globaliseringen, som bl.a. sociologer, politologer og psykologer længe har udpeget som et vilkår i postmoderniteten, og som ovenstående eksempler demonstrerer, ikke kan opfattes som en verdensfjern teori uden relation til hverdagen, kan det undre, at globaliseringen næppe optræder i den vejledningsfaglige diskurs blandt UU-vejledere. Et UU-center har til opgave at vejlede børn og unge op til 25 år mhp., at de kommer i en tilfredsstillende uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig situation, for at de på længere sigt kan 3

4 brødføde sig selv og bidrage til, at regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden 2015, opfyldes. Men hvis alle på et eller andet niveau skal kunne positionere sig strategisk velvalgt i et globaliseret uddannelses- og arbejdsmarked, svigter et UU-center så ikke, hvis det forbigår dette aspekt m.h.t. vejledning til livslang læring? Min undren over, at globalisering i UU-kredse tilsyneladende kun kommer til udtryk gennem en særlig indsats over for børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk, førte til, at jeg i foråret 2008 på et møde for alle vejledere i UU-Sjælsø spurgte mine UU-vejleder kolleger, om der var andre end mig, der kunne se det relevante og spændende i, at UU-Sjælsø som det første UUcenter deltog i til Cirius Internationale uge i begyndelsen af november Det medførte nedsættelsen af UU-Sjælsøs globale arbejdsgruppe, hvilket ikke kun blev inspirationskilde til nærværende opgave, men også tegner til at skabe langtidsholdbare tiltag for at integrere den globale dimension i vejledningen i UU-Sjælsø. At jeg siden som nyudnævnt souschef har fået et ledelsesmæssigt råderum til at udstikke en kurs for organisationen, bør også nævnes. Problemformulering Hvordan kan et UU-Center leve op til udmøntningen af de uddannelsespolitiske intentioner om at ruste de danske unge til en global videns- og serviceøkonomi samtidig med, at der i vejledningen er konvergens i forhold til de unges aktuelle identitetsdannelsesprocesser og dermed følte vejledningsbehov. På hvilken måde opstår der særlige vejledningsmæssige udfordringer m.h.t. at åbne de unges øjne for deres individuelle uddannelses- og arbejdsmæssige muligheder og udfordringer i en globaliseret virkelighed? Særlige vejledningsmæssige udfordringer forstås i denne sammenhæng som, at UU-vejlederne mestrer at skabe et refleksionsgrundlag for de vejledningssøgende, således at der ikke udelukkende 1 CIRIUS, en styrelse under Undervisningsministeriet bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. 4

5 er tale om overgangsvejledning fra folkeskolens ældste klasser til en ungdomsuddannelse, men om karrierevejledning. Hvilke ledelsesmæssige udfordringer ligger der i at integrere den globale dimension i den tænkning, der præger vejledningen i et UU-center? Metode Den gennemgående tankegang i denne opgave er præget af en sammenvævning af globaliseringens makro- og mikroniveau, dvs. den søger at belyse, hvordan globaliseringsteoriers påpegning af moderne livsvilkår kan genfindes i vejledningsfaglige problemstillinger i et UU-center. Globaliseringen er valgt belyst primært ved hjælp af Manuel Castells og Anthony Giddens teorier, der på individniveau perspektiveres ved inddragelsen af psykologen Svend Brinkmanns tænkning. Herefter analyseres, hvilke forestillinger og nedslag af ovenstående teorier, der kan spores i den nuværende konkrete danske uddannelsespolitik. Et er det teoretiske og politiske niveau, skåltalerne og traktater på EU niveau, og noget andet er udfordringerne i den vejledningsfaglige hverdag og praksis. Derfor knytter det næste niveau i opgaven an dertil: kombinationen af UU-Sjælsøs globale arbejdsgruppes vage faglige formodninger, det konkrete arrangement, Global Dag, for 9. klasserne i Allerød Kommune og et opstået behov for en diskussion af, hvordan UU-Sjælsø forholder sig til globaliseringsdimensionen i vejledningen, samt nærværende opgave førte til, at vi valgte at foretage en empirisk undersøgelse af elevernes tænkning. Undersøgelsen er inddelt i en kvantitativ dataindsamling i form af et kortfattet spørgeskema, som eleverne udfyldte inden arrangementet og en kvalitativ efter arrangementet. Den empiriske del danner omdrejningspunktet for opgavens overvejelser m.h.t. en kommende vejledningsfaglig praksis. Jeg har valgt nogle nedslagspunkter m.h.t. til udlægningen af den empiriske undersøgelse. For at kunne belyse elevernes udsagn i karrierevalgsteoretisk kontekst og dermed tilføje vores hverdagsforklaringer et teoretisk fundament, inddrages Gottfredsons og Krumboltz karrierevalgsteorier og SCCT, fordi de tilsammen skaber et helhedsbillede m.h.t. identitetsdannelse, 5

6 læringsteori og relationers betydning, og fordi elevernes svar udfordrer visse elementer i de teoretiske forklaringer. Af hensyn til opgavens omfang kan videnskabsteoretiske retninger kun nævnes kort forbindelse med de empiriske data. Vores valg af oplægsholdere til arrangementet forankres kort i en teoretisk kontekst, der beskæftiger sig med elevernes identitetsdannelsesproces. Det direkte empiriske materiale har muliggjort systematiserede tanker om det aktuelle initiativ vedrørende eleverne, men peger samtidig på et fremtidigt arbejdsfelt for organisationen. Til at analysere UU-centrenes generelle arbejde i forhold til globalisering har jeg valgt at tage afsæt i det indirekte empiriske materiale, der fremgår af Cirius undersøgelse. 2 Af denne analyse samt de forudgående teoretiske implikationer udspringer en vurdering af problemstillinger vedrørende og anbefalinger til en fremtidig praksis i UU-Sjælsø. Ud fra en systemisk ledelsesteori berøres kort udfordringerne i implementering af en global målsætning og en strategi for at omsætte dem til praksis. Ud fra et helhedsperspektiv inddrager denne opgaves problemstilling dermed relevante elementer fra de tre obligatoriske moduler og mine to valgmoduler Valg og Valgprocesser teorier og praksisformer samt Udvikling, kvalitet og ledelse af vejledningsmiljøer. Mit professionelle udgangspunkt Med en bred erfaringsbaggrund fra både det almene gymnasium og det tekniske gymnasium, hvor jeg bl.a. skaffede 1årige praktikpladser til danske htx ere i Tyskland, og med internationale kontakter som arbejdsfelt, slog det mig som relativt nyansat i et UU-center, at der i den sektor er meget sparsomt fokus på et globalt perspektiv. Dette gælder både m.h.t. at forberede eleverne og de unge på et uddannelses- og arbejdsmarked i en globaliseret verden, og ikke mindst m.h.t., at der blandt UU-vejlederne ikke synes at være noget blik for, at vejledningsfeltet rummer muligheder for kvalificerende internationale netværk - dette på trods af at vejledningspraksis ofte mere eller mindre bevidst er afledt af globalt tænkte vejledningsteorier om f.eks. karrierevalg. 2 Den internationale dimension i dansk vejledning - hvad siger vejlederne selv? 6

7 Globalisering eller internationalisering - en tænkning til forskel Hvis man inddrager den konstruktivistiske tanke om, at sproget spiller en central rolle for vores fælles koordinering af mening og forståelse, 3 så inviterer sprogbrugen vedrørende internationalisering og globalisering til et kort eftersyn. Således er det i min optik påfaldende, at der endnu ikke findes den vejledningsmæssige fagterm, der er anvendt i nærværende opgaves titel: Globaliseringsvejledning. Fraværet af et begreb, der favner den udfordring, der ligger i at vejlede i forhold til en globaliseret virkelighed kunne udlægges som, at f.eks. vejledningsuddannelsen ganske vist inddrager sociologiske teorier som et baggrundstæppe, men at genstandsfeltet for hvad dette betyder for vejledningspraksis endnu er uopdyrket. I hverdagssproget synes begreberne internationalisering og globalisering at blive brugt med en vis tilfældighed, hvor det dog er min fornemmelse, at globalisering synes at vinde frem i forhold til internationalisering. Dette støttes af en søgning vedr. anvendelseshyppigheden af begrebet globalisering, for mens den kun giver 2 hits for årene , er der tilsvarende 577 alene for året Forskningen arbejder derimod med en tydelig kategorisering. Baumanns distinktioner mellem universalisme, internationalisering og glokalisering, 5 Castells globale netværkssamfund med identitetsløse verdensborgere, 6 Becks kosmopolitiske fornuft, 7 Giddens analyse af nye sociale kosmopolitiske skel beroende på talent, teknologi og tolerance, 8 vidner om en kamp for at begrebsliggøre grænseoverskridende fænomener. Indholdsmæssigt sætter de dog alle spørgsmålstegn ved nationalstaters påvirkningskraft. De økonomiske, kulturelle, virtuelle, medieog forskningsmæssige samt politiske påvirkningsfaktorer ses som værende blevet så tætte, at nationalstater er berøvet muligheden for at være proaktive. Sagt med Castells metafor, så er strømmenes magt blevet vigtigere end magtens strømme. 9 3 Jacobsen, Bo, Videnskabsteori side en systematisk undersøgelse af sprogbrugen i danske tekster; i alt 56 millioner ord 5 Thorup, Mikkel At tænke globalt side 16 ff. 6 ibidem side ibidem side 77 8 Giddens, Anthony Europa i globaliseringens tidsalder side 88 9 ibidem side 196 7

8 Hvilket samfund? Senmodernitet, postmodernitet, netværkssamfundet, videns- og servicesamfund, forbrugersamfundet, 10 konkurrencestat - de fremherskende tendenser i vores tid peger på, at stadig flere områder af hverdagslivet præges af æstetisk refleksivitet, hvilket stiller nye krav til forestillingsevne, kreativitet og timing. 11 I en verden af afmaterialiserede produkter, hvor oplevelser og events er blevet varer, efterspørges en ny type ageren, kompetencer og i ringere grad kvalifikationer. Symbolsk kapital vil i endnu højere grad være adgangskravet i forhold til det gode liv. 12 Castells Ifølge Castells teori er vi i korte træk vidne til en grundlæggende magtforskydning, der bl.a. beror på, at produktionen ikke længere er baseret på en hierarkisk organisationsform. 13 Vi lever i en kultur, hvor vi skal kunne navigere gennem endeløse valgmuligheder og sidst men ikke mindst, kan magten ikke længere lokaliseres i de enkelte landes politiske magtcentre. For ikke alene er statens mulighed for national styring udtømt gennem supranationale makroprocesser, men også nedefra presses statens hidtidige magtmonopol gennem subnationale mikroprocesser, der er uden for kontrol. Statens sidste handlemuligheder er at sætte statens borgere, eller skulle man snarere sige brugere, i stand til at klare sig i den globale uddannelses- og informationskonkurrence. 14 Dette er måske afledt af antagelsen om, at borgernes viden er den eneste garant for at staten kan basere sig på skatteindtægter, der igen kan tilfredsstille borgernes ønsker om at leve i en velfærdstat. Netværkssamfundet har til gengæld taget over, hvor vi lever i en tidløs tid i kraft af vores anvendelse af informationsteknologien, som Castells tillægger en overordnet stor betydning. Vores adgang til den, og ikke mindst vores evner til at agere sammen med den, er afgørende for, om vi befinder os på vindersiden, nemlig der, hvor de dominerende aktører og processer er at finde. Eller om vi er bundet af tid og geografisk rum, fordi vi ikke har forstået, at rummet har ændret grundlæggende karakter fra at være geografisk lokaliserbart til at være en proces. 15 Castells peger på, at disse tendenser fremkalder videns- og magtalliancer, der lader elitens medlemmer, med Castells udtryk kaldet globapolitter, udfolde sig bogstavelig talt grænseløst. Til gengæld er der i 10 Brinkmann, Sven Identitet Udfordringer i forbrugersamfundet side Korsgaard, Ole Kundskabskapløbet s Jerlang, Espen i Knudsen, Anne m.fl. Ungdomsliv og læreprocesser side Thorup, Mikkel, At tænke globalt side ibidem side ibidem side 187 8

9 hans optik en reel fare for en eksklusion af resten af et lands befolkning. Som reaktion på en deraf følgende identitetsusikkerhed identificerer Castells tre slags identitetsskabende reaktionsmønstre: den legitimerende identitet, hvor statslige institutioner, UU-centre! har en gensidigt selvforstærkende dominans, der dog ifølge Castells kun levnes chancer i et hedengangent industrisamfund modstandsidentiteten, hvor man trækker sig tilbage i en reaffirmation af det, som man allerede kender projektidentiteten, der lever af at et givent samfund bevidst vælger værdier og kulturelle koder, men er villig til at indgå i en kommunikation Det er min vurdering, at Castells skildring af vores samtid kun i meget beskeden grad retter blikket mod de frigørende potentialer, der kunne være at finde i et kosmopolitisk demokrati. Til gengæld kan hans formaninger om at holde øje med risikoen for eksklusion faktisk skærpe vejledningsfeltets fokus på, at børn og unge med særlig behov for vejledning også kunne være de børn og unge, for hvem it ikke eller kun i ringe grad indgår i en social interaktion. Giddens Mens nationalstaten hos Castells tilnærmelsesvis synes at have udspillet sin rolle, operer Giddens i sin nyeste del af sit forfatterskab med begrebet en sikrende eller garanterende stat, der via sociale investeringer gør individet i stand at kunne navigere i senmodernitetens kaotiske valgmuligheder. 16 At sætte den enkelte i centrum ses af Giddens ikke som narcissisme, og ønsket om psykologisk selvbestemmelse tolkes som en søgen efter forbundethed med andre mennesker. Videns- og serviceøkonomien fører uvægerligt til sociale transformationer, og Giddens peger i den forbindelse ikke ulig Castells på opkomsten af nye klasser. 17 En vigtig pointe er her, at 50 % af jobbene i videns-/serviceøkonomien stiller krav til et højt niveau af kognitive og /eller personlige færdigheder. Da forandringer er et vilkår, må individet lære sig mobilitetsrelevante kvalifikationer, hvilket også kan omskrives til, at hver enkelt må opøve færdigheder i at få det optimale ud af situationer, der umiddelbart slår fødderne væk under folk f.eks. nedlæggelse af arbejdspladser, skilsmisser. 18 Giddens påpegning af nødvendigheden af at erhverve sig disse 16 Giddens, Anthony, Europa i globaliseringens tidsalder side ibidem side ibidem side 90 9

10 overgangskompetencer peger i mine øjne direkte på den del af Krumboltz karrierevalgsteori, der fremhæver, at vejledere bør forberede vejledningssøgende på at kunne håndtere dynamiske jobindhold. 19 Senmoderniteten stiller dermed både kognitive krav om faglig udvikling kombineret med kravet om identitetsmæssige tilpasningskompetencer dvs. at kunne udholde et vist metaniveau i selvets evigt refleksive projekt. 20 Men selvom disse store udfordringer er til stede, udtrykker Giddens en forhåbning om, at nationale og transnationale institutioner som f.eks. EU er i stand til at begrænse en destruktiv globalisme. 21 Oversat til et uddannelsespolitisk niveau kan man således tolke Giddens teorier som en tro på, at en vejledningsfaglig indsats til en vis grad kan være kompensatorisk i forhold til f.eks. en manglende social kapital. Omvendt er jeg af den opfattelse, at kompensationsmuligheden kun er reel, hvis vejlederen er bevidst om, hvilken politisk, institutionel og psykologisk virkelighed han eller hun er del af. Forestillingen om Kundskabskapløbet Sputnik-chokket, Toyota-chokket, Togo-chokket, Pisa-chokket med mellemrum gribes nationalstater, der ellers tror sig på omdrejningshøjde, af panik, når de i f.eks. transnationale undersøgelser indtager en meget lidt smigrende placering. Og selvom der ofte stilles spørgsmålstegn ved analysemetoderne, skal deres uddannelsespolitiske gennemslagskraft ikke underkendes. Men hvad sker der hvis alle nationalstater har ambitioner om at fostre Uddannelser i verdensklasse? 22 Der opstår et kapløb på flere niveauer mellem stater og de enkelte arbejdstagere. 23 Den danske politik genspejler denne forestilling, hvor man gennem f.eks. gennem nedsættelsen af Globaliseringsrådet markerer, at Danmark som nationalstat ønsker at være en aktiv aktør, der påtager sig ansvaret for at ruste borgerne til at kunne agere i en globaliseret verden. 19 Højdal m.fl. Karrierevalg side Giddens, Anthony Europa i globaliseringens tidsalder side ibidem side Korsgaard, Ole Kundskabskapløbet side 20 10

11 Med henblik på uddannelsespolitikken affødte dette i 2004 en redegørelse til folketinget, der betegnende nok hedder Styrket internationalisering af uddannelserne. 24 Dette kan netop tolkes som udtryk for, at der på det uddannelsespolitiske niveau nødvendigvis må tænkes i transnationale forhold, dvs. at uddannelsessystem er forankret i en nationalstat, der giver sine borgere muligheder. Perspektivet udvides i den følgende redegørelse i 2005, Danmark og globaliseringen, hvor der ikke kun peges på svagheder i det danske uddannelsessystem, men også på problemer på forskningsområdet, m.h.t. innovation, manglende vækstvirksomheder og utilstrækkeligt fokus på fornyelse generelt. 25 Disse strategier synes at være langtidsholdbare, for på finansloven for 2009 har et bredt politisk flertal bestående af V, K, DF, S og R afsat 4 milliarder kr. til Globaliseringspuljen, heraf 249 mill. kr. til internationalisering. I samme pulje afsættes desuden 48 mill. kr. til en styrket overgang til ungdomsuddannelserne. 26 På politiske niveau sker en internationalisering af de nationale danske uddannelser, således forstået, at uddannelsernes form, indhold og kvalitet, udvikler sig i et iterativt samspil med de globale aktørers krav og forventninger. Samlet set står hele uddannelsessektoren over for helt nye krav. Senmodernitetens individualiserede dannelsesforestilling Det forholder det sig givetvis således, at markoniveauets styringsredskaber i borgerens egen forestilling kun spiller en mindre rolle. De færreste elever og lærere vil til hverdag tænke på, at indførelsen af det nye karaktersystem i Danmark faktisk er en udmøntning af Bolognaprocessen. 27 Men bortset fra strukturelle ændringer kan der også spores forandringer i den aktuelle læringsdiskurs: indlæring er erstattet af læring, der signaliserer, at den lærende er innovativ, udviklende og undersøgende. Selve læringsindholdet fremstår som relativt ustandardiseret, ikke længere rettet mod et pensum med normalsideantal, men som en diffus størrelse, som man som 24 Styrket internationalisering af uddannelserne, side 7 25 Danmark og Globaliseringen 18 ff 26 vedtaget den spx 27 Bologna-Prozess 11

12 individ bedst kan få adgang til, hvis eller når man har fundet frem til sin personlige læringsstil. 28 Dermed er ens personlighed og udviklingen af denne nu blevet del af et institutionelt krav. Den generelle individualisering pålægger dermed i høj grad den enkelte ansvaret for succesen i projektet uddannelse, og den eneste ensartethed i en nuværende kollektiv dannelsesforestilling synes at være kravet om evnen til billedligt talt at spotte mosaikstenene, sammensætte dem individuelt til et for andre genkendeligt mønster og gerne fikse det endelige billede op med nogle helt særlige træk, eksempelvis et udlandsophold. Det er i denne sammenhæng tankevækkende, at de senere omtalte foredragsholdere ved det vejledningsfaglige arrangement understregede, at et udlandsophold på CV et i forbindelse med en ansættelse i overvejende grad læses som udtryk for, at jobansøgeren har turdet at opleve noget. Dette udsagn bekræfter teorien om, at identiteten i forbrugersamfundet ikke længere konstitueres gennem en ejerskabsmentalitet over for ting, men gennem vores evne til via vores forbrug af udvalgte varer, men ikke mindst oplevelser, at sende signaler om vores situative kompetencer som en styrke. 29 Undersøgelsens datagrundlag De empiriske data De direkte empiriske data, som indgår i denne opgave, består af såvel kvantitative som kvalitative data. 30 Metodisk er undersøgelsen gennem ført i 2 faser. Den første fase består af en kvantitativ dataindsamling blandt fjorten 9. klasse fordelt på 5 skoler i Allerød Kommune nord for København. 31 Motivet for inddragelsen af netop disse klasser ligger i, at UU-Sjælsøs globale arbejdsgruppe pga. UU-centrets organisatoriske struktur har en særlig tilknytning til Allerød, hvilket lettede adgangsforhandlingerne. Den anden fase er en kvalitativ undersøgelse af samme kohorte, efter at den har deltaget i Global Dag i UU-Sjælsøregi. 28 Brinkmann, Svend Identitet side ibidem, side 132 ff 30 Jacobsen, Bo, Videnskabsteori side Blovstrød Skole, Lillerød Skole, Ravnsholtskolen, Skovvangskolen, Lynge Skole 12

13 Det overordnede formål med undersøgelsen har været at afdække, hvilke forestillinger eleverne i disse 9.klasser gør sig m.h.t. en udgående mobilitet i forbindelse med deres uddannelse og arbejde samt kommende ageren på arbejdsmarkedet. Desuden sigter undersøgelsen på at kunne give indikationer på, hvad elevernes forestillinger evt. kunne være påvirket af, og hvilken rolle UUvejlederen tillægges i relation til et karriereforløb med globalt islæt. Materialet kan ikke metodologisk siges at være statistisk repræsentativt, da de adspurgte elever ikke er tilfældigt udvalgte. Alligevel er undersøgelsen af dem interessant for UU-Sjælsø, da de de facto udgør en elevgruppe, der er UU-Sjælsøs vejledningsmæssige målgruppe. De tidsmæssige rammer for afgangsprojektets afvikling har forhindret inddragelsen af en kontrolgruppe f.eks. i forhold til betydningen af Global Dag arrangementet for kohorten. De kvantitative data De kvantitative er kommet i stand gennem en spørgeskemaundersøgelse, blandt de ovennævnte 9. klasser, hvis klasselærere havde valgt at lade deres klasse deltage i arrangementet Global Dag i forbindelse med det obligatoriske timeløse emne Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, UEA. Der gik i alt 268 elever i de berørte klasser, da spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i oktober 2008 inden efterårsferien i uge 42. Elevantallet beror på oplysninger fra UV-data, det datasystem, som UU-Sjælsø anvender til registrering af UU-centrets elevgrundlag. Ud af disse 268 elever svarede 239 elever, hvilket giver en svarprocent på 89,1 % og dermed et kvantitativt fuldgyldigt grundlag. Indsamlingen af de kvantitative data blev forestået af de respektive folkeskolers UU-vejledere, uden at eleverne blev introduceret til emnet globalisering. Dette var et bevidst valg, da UU-Sjælsøs globale arbejdsgruppe ønskede elevernes ufiltrerede og spontane svar på spørgsmålene, således at eleverne ikke ville levere svar, de bevidst eller ubevidst ville forsøge at matche med det, de antog for et passende svar i forhold til en UU-vejleder. 32 For at kunne spore de kvantitative data, blev hvert spørgeskema forsynet med skole- og klasseangivelse og besvaret anonymt. Spørgeskemaerne blev bagefter forsynet med et nummer, således at det til enhver tid vil være muligt at rekonstruere tilblivelsen af de indsamlede data. 32 UU-vejledere giver ofte udtryk for, at nogle elever er uhyre trænede i at sige det, de tror, den voksne forventer. 13

14 Således lever disse kvantitative data ud fra en positivistisk videnskabsteori til fulde op til rekurrenskravet. 33 Ud fra en systemisk tankegang vil enhver information, enhver kommunikativ begivenhed groft sagt ændre verden for de adspurgte, og derfor ville en fuldstændig identisk gentagelse af denne spørgeskemaundersøgelse være en indbygget umulighed ud fra dette perspektiv. 34 I forlængelse af dette ligger den grundliggende systemiske antagelse, at en neutral udenforstående position ikke er mulig. 35 En kvantitativ undersøgelse bygger på en lineær årsags- virkningsforklaring, mens en kvalitativ undersøgelse har fokus på, hvordan mennesker danner mening ud fra en cirkulær forståelse og en fælles udforskning af denne. Kombinationen af begge tilgange kunne dog føre til en operationaliserbar forståelse. 36 Overvejelser vedr. spørgeskemaet Spørgeskemaet, er kommet i stand på baggrund af følgende overvejelser: Det skulle være kort af hensyn til problemstillingen m.h.t. at tage tid fra den ordinære undervisning. Elevernes svar skulle være spontane, da spørgeskemaet skulle afspejle deres aktuelle tænkning uden vejledningsmæssig påvirkning. Fordi en polarisering af svarene forventedes at kunne give et klarere billede, valgtes der kun ja eller nej som svarmulighed. Samtidig ønskedes en stor relevans i forhold til UU-Sjælsøs vejledningsfaglige aktiviteter. 37 Overordnet søger spørgsmålene at udforske disse felter: Elevernes tænkning om deres egen fremtid m.h.t. globalisering Påvirkningsfaktorer fra elevernes omgivelser Elevernes syn på UU-vejlederens rolle Selvom der er tale om JA/Nej spørgsmål, er de dog så vidt muligt udformet således, at de giver mindelser om cirkulære og refleksive spørgsmålstyper. 38 De første fire spørgsmål fokuserer på elevernes tænkning om fremtiden ud fra den overvejelse, at svarerne kunne give oplysninger om elevernes antagelser m.h.t. deres evt. udgående mobilitet og forestillinger om en globaliseret kontaktflade i deres kommende arbejdsliv. Som en undertekst heri 33 Jacobsen, Bo m.fl. Videnskabsteori side Haslebo, Gitte Relationer i organisationer side Hornstrup, Carsten m.fl. Systemisk ledelse side Hornstrup, Carsten m.fl. Systemisk ledelse side Jacobsen, Bo m.fl. Videnskabsteori side Hermansen m.fl. Kommunikation og samarbejde side 110 ff 14

15 ligger en forventning om, at svarene kunne pege på elevernes self efficacy i Banduras og Krumboltz forståelse, nemlig troen på at kunne tackle eller endda opsøge udfordrende situationer med et attraktivt udbytte. 39 Spørgsmålene lyder: 1. Tror du, at du kommer til at tage en del af din uddannelse i udlandet? 2. Tror du, at du ville sige ja tak, hvis din danske arbejdsplads spurgte dig, om du havde lyst til at arbejde i udlandet i et stykke tid? 3. Tror du, at du kommer til at arbejde sammen med mennesker fra mange lande på en dansk arbejdsplads? 4. Tror du, at du kommer til at bruge fremmedsprog i dit arbejde? Den anden halvdel af spørgsmålene sigter på at udforske eleverne aktuelle påvirkninger fra mediemæssige relationer og fra voksne i deres omgangskreds Overordnet set, forsøger disse spørgsmål at udforske faktorer, der spiller en rolle i Gottfredsons teori om afgrænsningsprocessen og opvækstvilkårenes opvirkningsfaktorer, 40 men medtænker SCCT s fokus på læringserfaringer via indirekte læring og direkte påvirkning fra det omgivende samfund Har du kontakt med unge i udlandet på Facebook, MSN eller et andet virtuelt medie? 6. Kender du voksne, hvis arbejde betyder, at de har meget kontakt med udlandet? Det sidste spørgsmål stilles af hensyn til koblingen til en operationalisering af undersøgelsen, idet svarene med deres forventninger til UU-vejlederens faglige kompetencer må medføre refleksioner over direkte implikationer for vejledningspraksis: 7. Tror du, at din UU-vejleder kan hjælpe dig med at finde muligheder for at tage til udlandet, hvis du f.eks. vil have et job eller et praktiksted? 39 Højdahl m.fl. Karrierevalg side ibidem side ibidem side

16 De kvalitative data Fokusgruppeinterviews I ugen efter det globale arrangement deltog en tilfældigt udvalgt klasse 9b på Ravnsholtskolen i et fokusgruppeinterview. I en dialog med klassen søgtes elevernes tænkning vedr. globaliseringens genstandsfelter uddybet i lyset af både spørgeskemaundersøgelsen og det globale arrangement. Dialogen rettedes især imod områder, hvor elevernes svar havde vakt undren eller nysgerrighed hos UU-Sjælsøs globale arbejdsgruppe, eller hvor en formulering af et spørgsmål kunne formodes at have givet rum for en meget vid tolkning under besvarelsen. Eleverne blev bevidst ikke konfronteret spørgeskemaets spørgsmål eller besvarelsernes eksakte tal. Mine forventninger og de faktiske svar Målet med undersøgelsen var at få en ny erkendelse af, hvilke forestillinger vores målgruppe gør sig om deres ageren i forhold til en globaliseret verden, og hvilket implikationer det kan give for UU- Sjælsø f.eks. med henblik på at styrke elevernes empowerment, livslang læring, således at de har redskaber, der gør dem i stand til at handle i en verden, hvis tydeligste kendetegn vil være omskriftelighed. Idet værdier styrer vores erkendelse og handlinger, må jeg, inden jeg diskuterer nedenstående resultater, eksplicitere, at jeg anser det for værende utænkeligt, at de adspurgte elever ikke kommer til at være påvirket af globaliseringen i en eller anden grad. Samtidig deler jeg globaliseringsrapportens syn på, at nationalstaten bør føle en forpligtigelse til at ruste alle borgere, 42 således at de kan møde globaliseringens muligheder og udfordringer uafhængig af symbolsk kapital. 43 Kvantitative data opstår på grundlag af kvantificerede subjektive udsagn og vil desuden altid rumme tolkningsmuligheder, ligesom de adspurgte vil lægge deres subjektive betydning i spørgsmålenes formuleringer. Alligevel vil det være legitimt at tage svarene for et systematiseret udsagn. Ud fra de samlede svar er der udregnet et gennemsnit, i det følgende kaldt grand totalen, som orienteringshjælp. 42 Danmark og globaliseringen side Jerlang, Espen, Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund side 71 16

17 Jeg har bevidst fravalgt at udlede konklusioner af de indkomne data på klasseniveau. Det skyldes, at der i nogle af klasserne kun går ganske få elever især på Skovvangskolen og Blovstrød Skole, hvilket betyder, at de enkelte svar slår uforholdsmæssigt stærkt igennem. Eksempler på gyldige, men upålidelige data, kunne i den sammenhæng også være, at Skovvangskolens elever ligger lavt med hensyn til voksnes kontakt til udlandet på trods af, at skolen har den højeste andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Måske skyldes det en indholdsmæssig usikkerhed i forhold til udtrykket udland. 44 Mine hverdagserfaringer m.h.t. vejledning, engelskundervisning fra folkeskolens 4. klasse og min personlige baggrund er vel nok årsagen til, at jeg havde forventet en ranking, hvor sandsynligheden af at gøre brug af fremmedsprog på ens arbejdsplads ville have ligget højere end det er tilfældet. Den største overraskelse var, at kun 1/3 af eleverne tilkendegav, at de kunne se sig selv tage en del af deres uddannelse i udlandet - på et eller andet tidspunkt. Til gengæld havde jeg ikke forventet, at svarprocenten m.h.t. Facebook ville ligge så højt, da forudsætningen er generel adgang til en pc og først dermed Facebook. Generelt overraskende var det i min optik, at scoren om udgående mobilitet - udstationering - ligger så højt, men at brugen af fremmedsprog på en dansk arbejdsplads til gengæld ikke anses for så sandsynlig. Overordnet set, kan man heller ikke få øje på en enten global eller lokal trend. Om dette kunne ses som udtryk for glokalisering i Baumanns betydning, er vanskeligt at sige. 45 Ovenstående betragtninger demonstrerer vanskeligheden ved f.eks. en fænomenologisk udlægning af data, idet overholdelsen af parentes-, beskrivelses- og ligeværdsreglen stiller overordentligt store krav til den undersøgende Eksempel: i 9b på Skovvangskolen (12 besvarelser) svarer kun 50 %, at de kender voksne med udlandskontakter, mens grand totalen ligger på 87,2 %. I samme klasse svarer 100 %, at de forventer at tage et arbejde i udlandet. 45 Thorup, Mikkel At tænke globalt side Jacobsen, Bo Videnskabsteori side 162 ff 17

18 Sådan svarer eleverne Samlet svaroversigt Uddannelse i udl. 32,6 Udstationering i udl. 86,8 Int.samarbejde i DK 64,5 Frd.sprg på arb.plads i DK 81,8 Udl. Facebookkontakter 60,3 Voksne med udl.kontakter 87,2 Hjælp fra UUvejl. vedr. udl. 80,2 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 i procent Analyse af elevernes svar De strukturelle forhold Samtlige adspurgte tilhører den samme aldersgruppe, har objektivt set den samme adgang til uddannelse og har deres hverdag i Allerød. Selvom der selvfølgelig er forskelle med hensyn til f.eks. urbanitet i de forskellige dele af Allerød Kommune, kan Allerød generelt beskrives som et lokalmiljø med en høj grad af lokal bevidsthed og identitet ofte via en afgrænsning til storbyen København. Af de elever, der vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse anses lokaleområdets eneste gymnasium eller erhvervsskole for at være det helt naturlige valg. 47 Disse strukturelle forhold kan være en af forklaringerne på, at der generelt set er et ensartet mønster m.h.t. elevernes svar, også når man opgør besvarelserne for de enkelte skoler. 47 Allerød Gymnasium, Nordsjællands Erhvervsskole i Hillerød 18

19 100,0 Fordeling pr. skole 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Uddann else i udl. Udstatio nering i udl. Int.sama rbejde i DK Frd.sprg på arb.plad Udl. Facebo okkonta Voksne med udl.kont Hjælp fra UUvejl. Lynge Total 34,5 89,1 54,5 70,9 50,9 89,1 83,6 Blovstrød Total 32,0 76,0 68,0 84,0 64,0 88,0 80,0 Lillerød Total 27,4 85,5 72,6 83,9 56,5 95,2 80,6 Skovvang Total 51,2 92,7 63,4 85,4 63,4 68,3 78,0 Ravnsholt Total 23,7 86,4 64,4 86,4 69,5 89,8 78,0 Grand Total 32,6 86,8 64,5 81,8 60,3 87,2 80,2 Vedr. ovenstående graf skal opmærksomheden henledes på udsvingene m.h.t. Uddannelse i udlandet, hvor der er næsten 30 % forskel (Ravnsholt/Skovvang), hvilket dog måske kan forklares med at det lave elevtal på Skovvang og den deraf følgende effekt af enkelte svar. Ensartetheden er dog især påfaldende m.h.t. UU-vejlederens rolle. Vedrørende forestillinger om fremtiden Uddannelse i udlandet End ikke intentionen om at tage en del af uddannelsen i udlandet er til stede hos 68,4 % af eleverne. Forklaringen på dette kunne være, at de på nuværende tidspunkt er optaget af at skifte arena til en 19

20 ungdomsuddannelse i deres lokalområde, og at dette arenaskift fylder så meget, at bare tanken om en større geografisk adskillelse fra familie og kammeratskabsgrupper kan virke nærmest truende i denne sårbare transitionsfase. 48 Endvidere er valget i 9. klasse strukturelt betinget og pålægger den unge en påtvungen udviklingsopgave. Hvis man inddrager SCCT s nøglebegreber opstår der følgende forklaringsmønster: 49 Self efficacy beror på en yderst subjektiv antagelse om, hvad man er i stand til som individ. Som elev i 9. klasse er der måske ikke så mange tidligere opnåede resultater m.h.t. at skulle klare sig helt på egen hånd i en sproglig og kulturel fremmed kontekst. Eleven har endnu ikke været igennem så mange læreprocesser, der kan bestyrke vedkommende i at give sig i kast med et projekt, hvis succes i elevens forestilling vil afhænge af eleven selv. Resultatforventningerne skal stå mål med udfordringerne, hvis man ifølge SCCT vover at give sig i kast med dem. På det aktuelle tidspunkt er det dog spørgsmålet, hvad der er virkelig attraktivt at opnå. At vælge en uddannelse i lokalområdet giver måske tilstrækkeligt med status i forhold til kammeratskabsgruppen og en potentiel forståelse fra ens forældres side. 50 Målet at tage en del af sin uddannelse i udlandet synes ikke at være præsent som en konkret forestilling, når man går i 9. klasse i hvert tilfælde ikke før det vejledningsfaglige arrangement. SCCT s antagelser bekræftes af elevudsagnene i de efterfølgende fokusgruppeinterviews. Her ytrer eleverne, at de ikke kender til uddannelsesmulighederne og anfører økonomiske årsager til, at de ikke tænker i den retning. De er bekymret for at havne i en værtsfamilie, hvor de ikke trives, at blive glemt af vennerne derhjemme, ikke at få vejledning! Samlet set peger de på, at de frygter det individuelle ansvar. Følgende kommentarer må anses for at være repræsentative: Hvis man nu ikke kan klare de faglige krav, når man læser i udlandet, så er det ens eget ansvar. Når man er udstationeret har alle samme vision. Det skaber sammenhold. Adspurgt hvorfor så mange danske unge mon tager på efterskole, men ikke på f.eks. high school, svarer fokusgruppeeleverne, at alle er nye samtidig på en efterskole, og at efterskoler er kendt for at skabe fællesskab. Hvis man tager af sted alene, er man til gengæld den eneste nye i klassen. 48 Pless m.fl. Unges vej mod ungdomsuddannelserne side Højdal m.fl. Karrierevalg side 194 ff 50 Pless m. fl. Unges vej mod ungdomsuddannelserne side 80 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Spor i MinFremtid - sådan virker det!

Spor i MinFremtid - sådan virker det! Spor i MinFremtid - sådan virker det! Til vejleder og lærer Schultz Spor i MinFremtid sådan virker det! Dette hæfte henvender sig til dig, som er vejleder, og som gerne vil opnå en bedre forståelse af,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere