Motor Assessment Scale i det akutte apopleksiforløb?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motor Assessment Scale i det akutte apopleksiforløb?"

Transkript

1 Motor Assessment Scale at the acute stage of stroke? Qualitative research on physiotherapists about assessment and accreditation Motor Assessment Scale i det akutte apopleksiforløb? Kvalitative interviews med fysioterapeuter om målemetode og akkreditering Sundhedsfaglig diplomuddannelse Afgangsopgave Afleveringsdato: 11.oktober 2007 Antal sider: 28 Antal tegn: CVU Øresund Fælledvej 12, 2200 København N Udarbejdet af: Karen Hjerrild Andreasson Fysioterapeut Vejleder: Lise Neukirch Fysioterapilærer, cand.pæd. Forfatteren har ophavsretten til opgaven. Opgaven må anvendes internt på uddannelsen.

2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord Indledning Problemfelt og afgrænsning Den akutte apopleksipatient og god fysioterapi Akkreditering Motor Assessment Scale En dækkende test? Etik Problemformulering Formål Definition af nøgleord Opgavens opbygning Litteratursøgning Teoripræsentation Målemetoder Hvor god ser MAS ud til at være? Akkreditering Modernisering Kvalitativ metode og materiale Interviewerens subjektive stilling Tematisering og design In- og exklusionskriterier af interviewpersoner... 14

3 2 5.3 Interview Transskription Analysemetode Verifisering, rapportering og etiske hensyn Resultat Fysioterapeutisk faglighed MAS anvendelse og anvendelighed MAS som sygdomsspecifikt målemetode Samfundsvilkår Prioritering Evidens NIP Diskussion af metode Diskussion af resultat Fysioterapeutisk faglighed Samfundskrav Prioritering Evidens NIP Konklusion Perspektivering Litteratur liste Bilagsliste Dette er 2.udgave af opgaven, hvor der på side 5 er foretaget en præcision af begrebet Movement Science og tilføjet 2 fodnoter.

4 3 Forord Der skal rettes en varm tak til de 4 fysioterapeuter, som indvilgede i at deltage i undersøgelsen i denne opgave. Tak for jeres interesse og tid midt i jeres arbejde! Det var dejligt at opleve jeres store faglige engagement. Og tilsvarende rettes en varm tak til Lise Neukirch for vejledning og gode forslag, for udfordring og opmuntring. Stor tak til mine daglige kolleger, som under hele min videreuddannelse har måttet tage en ekstra tørn! Og endelig tak til Helen Fuglsang, min nu tidligere leder, for tilskyndelse og bevilling til videreuddannelse. Karen Hjerrild Andreasson. 10.oktober 2007 A consensus on a few well-grounded out-come measures would help in examination the value on stroke rehabilitation (Shepherd & Carr 2003: 24)

5 4 1.0 Indledning Denne opgave er udarbejdet i forbindelse med afgangsprojekt i sundhedsfaglig diplomuddannelse. Jeg er specialeansvarlig fysioterapeut indenfor neurologi og senhjerneskade i Sygehus Syd, Region Sjælland, og er medlem af kvalitetsgruppen. Om min baggrund bør nævnes: Uddannet i Mit arbejde med kvalitetsudvikling bringer fokus på øgede krav til standardisering (Århus Amt 2003). Moduler i diplomuddannelsen, med indhold af etik- samt kvalitetsudviklingsmoduler har medvirket til at danne min måde at erkende verden på. (Bilag A) Jeg har min daglige funktion på en akut neurologisk afd. Af de 28 senge er 14 i apopleksiafsnit. Årligt indlægges ca. 400 akutte apopleksipatienter. Fysioterapeutnormeringen er 2,8. Vi mangler en relevant funktionstest til akutte apopleksipatienter. Motor Assessment Scale dækker bredt og fremstår overskuelig, men implementering af den har ikke været prioriteret. (Manual, Bilag I,s.52) Aktuelt laver terapeuterne en funktionsanalyse, evt. med enkelte tests, som prosabeskrives i journalen. Kendetegnende er, at hver har egen praksis i sin undersøgelse af patienterne, som er lidt forskellig fra kollegernes. 2.0 Problemfelt og afgrænsning I dette afsnit fremlægges vilkår i fysioterapiarbejdet som fører til opgavens problemformulering Den akutte apopleksipatient og god fysioterapi Reference programmet for apopleksi angiver, at der årligt er ca nye tilfælde af apopleksi herhjemme (2005: 58). Den akutte fase kan variere fra 1 døgn til ugers varighed (SfR 2005:12). Der er store forskelle i graden og typen af neurologiske udfald og dermed store variationer i funktionsniveau i den akutte fase; nogle har lette dysfunktioner, mens andre, hårdt ramte apopleksipatienter har f.eks. afasi, paralyse, somnolens og påvirket kognition (Gade 2003). Apopleksiforløb er kendetegnede ved at kunne strække sig over lang tid med indlæggelse på sygehus og fortsat genoptræning i primær sektor (SfR 2005). Optimal genoptræning med fysioterapi forudsætter en afdækning af patientens habituelle og aktuelle funktionsniveau (Davies 2001), men man kan diskutere om tests er nødvendige. Problemet er at prosabeskrivelser ikke specifikt kan beskrive funktionsniveau og forbedring. Brug af målbare test kan endvidere gøre det muligt at kvalificere valg af behandling (Aadahl & Lund 2003).

6 5 Fysioterapeuterne Carr og Shepherd, som hyppigt er nævnt i forbindelse med bevægelsesvidenskab, også kaldet Movement Science 1, peger på det problematiske i manglen af ensartethed i undersøgelse af apopleksipatienter 2. De finder det vitalt, at fysioterapeuter sikrer, at evidens bliver omsat til praksis, for den enkelte patient og til evaluering af intervention generelt (Carr 2003:24-27). Det kan ses som udfordring i forhold til udvikling af evidensbaseret praksis inden for fysioterapi til apopleksipatienter at der eksisterer større konsensus mht. målemetoder i akutfasen og ved overlevering til kommunen. Behovet for konsensus synes stadig større, idet tempoet i indlæggelsesforløb øges (Vallgårda 2004: ) og den ambulante genoptræning nu alene sker i kommunalt regi, jf strukturreformen (Sundhedsloven 2007: 140, Mølgaard 2005), men ikke mindst i relation til den forestående akkreditering (IKAS 2007: 177). 2.2 Akkreditering Hovedparten af litteratur, som findes om akkreditering 3 og kvalitetsudvikling har fokus på proces og struktur (Kjærsgård et al 2006, Vrangbæk&Røpke 2002, Men sgpl. MPH Steen Jespersen skrev master om, hvordan akkrediteringen blev accepteret i organisationen, da den var nyt redskab i H:S (Jespersen 2003). Han fandt, at de ansatte oplevede, at der skulle ske en opstramning af det, som de hele tiden har skullet gøre snarere end at ændre praksis generelt og at ekstern kontrol kunne accepteres (Jespersen 2003: 38-42). Det kunne være interessant at få viden om, hvordan fysioterapeuter på akut apopleksiafsnit opfatter akkreditering nu, efter 5 år med Det Nationale Indikatorprojekt (herefter NIP), med måling af standard og udviklingsproces inden for apopleksi (NIP 2003, 2006). Konkret indebærer NIP, at fysioterapeuten skal vurdere apopleksipatienten senest 2. indlæggelsesdøgn, og registrere på et skema, om og hvornår vurderingen er sket (NIP 2007: 6). NIP kan ses som akkreditering, da igangværende kvalitetsovervågningsprojekter, herunder NIP, bliver elementer (Krog et al 2003). Tankegangen med akkreditering stammer oprindelig fra Amerika, hvor man siden starten af 1900 har vurderet kvaliteten af det lægefaglige arbejde (Jespersen 2003: 21). Joint Commision 4 er valgt til at gennemføre akkrediteringen i Danmark, og den skal foregå via Den Danske Kvalitetsmodel. 1 Bevægelsesvidenskab er forskning og teoriudvikling i og om bevægelse, men er næppe en selvstændig videnskab. Den benytter både positivistisk og hermeneutisk videnskab, men opfatter bevægelse i en systemteoretisk tænkning. Bevægelse kan forstås som resultatet af en intention (en opgave), individet (muskler, nerver mv. samt individets valg ved problemløsning) og omgivelser (miljøet). Alle dele vil påvirke udførelsen af bevægelsen (Leknes & Ness 1997). 2 Denne sætning er ændret efter eksamen efter opfordring fra vejleder. 3 Definition af akkreditering jf. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren: procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver (dskd 2003: 16) 4 Amerikansk akkrediteringsorganisation, oprettet i 1951

7 6 Dette blev aftalt i 2002 mellem regeringen og bl.a. amtsrådsforeningen. Målet er at overvåge kvalitet og udviklingsproces i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002, 2004). I foråret var høringsmaterialet med standarder og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel tilgængelig. Her skærpes behovet for konsensus omkring undersøgelsesmetoden jf. en apopleksi-indikator: Der foreligger skriftlige, daterede retningslinjer for undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi. (IKAS 2007:196). Det er også en præcisering, som hidtil har manglet i NIP; aktuelt måles der på hvornår patienten vurderes, og ikke på, hvad indholdet af denne vurdering er. På modulet Strategier for klinisk kvalitetsudvikling har jeg analyseret hvordan udarbejdelse og indhold af en klinisk retningslinje for den første intervention med apopleksipatienten bør være (Kjærsgaard et al 2006, Jamtved et al 2004). Retningslinjen kunne med fordel laves national; denne holdning støttes af Danske Fysioterapeuter 5 (Pilmark 2007). Kunne Motor Assessment Scale være en mulighed som del af indholdet? 2.3 Motor Assessment Scale Den sygdomsspecifikke test Motor Assessment Scale (herefter MAS), er oversat til dansk af forskningsfysioterapeut Christina Andersen og manualen er tilgængelig på Danske Fysioterapeuters hjemmeside for Forskning i Fysioterapi (ffy.dk 2006). MAS er oprindeligt udviklet i 1985 af Carr og Shepherd (herefter refereret blot ved Carr) ud fra et ønske om en bl.a. kort og reliabel test til måling af funktion (Carr et al 1985, Maribo 2006). Grunden til at MAS har indhold af funktionstest skal findes i dens basis i motor relearning programme (Carr 2003:6-8). Carr argumenterer for, hvordan hjernen har en plastisk evne til at reetablere sig efter et infarkt. I de første uger efter debut sker der spontan bedring bl.a. i kraft af reddende processer i vævet i infarktets yderkant. Derefter lader det til at reorganisering i de neurale mekanismer afhænger af, hvordan og hvor meget de påvirkede motoriske områder i hjernen aktiveres. Carr refererer til humane studier, som har påvist sammenhæng mellem plastik forandring i hjernen og træning af almindeligt kendte, funktionsrettede aktiviteter. Patienten har brug for at gentage bevægelsen for at genoprette kontrol, pointerer Carr; dels erkender patienten den aktivitet, som han er i gang med at genindlære, dels faciliterer bevægelsen dannelse af nye neurale forbindelser (Carr 2003:6-8, 15). 5 Enhed for udvikling af Kliniske retningslinjer for Fysioterapeuter under DF. DF går endnu videre med ønsket om nordisk samarbejde på monofaglige retningslinjer (Danske Fysioterapeuter 2006).

8 7 Fysioterapeut Thomas Maribo, ansat i Danske Fysioterapeuters forskningsafdeling, har vurderet MAS med et review på 52 artikler. Han konkluderer, at MAS kan anvendes til måling af funktionsniveau hos voksne apopleksipatienter, og at den vurderes som valid og reliabel til moderat ramte patienter (Maribo 2006). Litteratursøgning viser at MAS fortsat studeres for validitet og reliabilitet (Kjendal et al 2005, 2006, Lanin 2004, Sabari 2005). Når man gennemgår MAS-manualen ses det, at den ikke berører kognitive problemområder. Det undrer, fordi dysfunktion af kognition påvirker funktionsevne (Gade 2003). Carr definerede, at MAS skulle måle dagligdagsaktiviteter og valgte kun at vurdere den motoriske del af funktion. Endvidere skulle MAS ikke registrere information, som rapporteres af andre. (Maribo 2006:3, Carr et al 1985) Man kan derfor diskutere, om MAS kan dække behovet som undersøgelsesredskab i den akutte fase, når den ikke omfatter patientens kognitive funktionsniveau. Andre faggrupper, f.eks. ergoterapeuter 6, afdækker det kognitive område. Men i akutfasen er der i så fald stadig behov for at supplere med fysioterapeutiske evidensbaserede måleredskaber, som specifikt giver et billede af patientens funktionsevne. 2.4 En dækkende test? Det kunne være interessant at se på, hvilke erfaringer fysioterapeuter har omkring testning af apopleksipatienter i den akutte fase, specifikt vedr. MAS. Også at se på, hvordan udefrakommende krav, som f.eks. akkreditering, påvirker til- og fravalg af test. Det kan have betydning, at der er store variabler i akut-fase. Men er der et mønster som kan forklare, hvorfor der fortsat ikke er konsensus om en test til akutte apopleksipatienter? 2.5 Etik Man kan spekulere over for hvis skyld, man tester. Det kunne tænkes, at patienten selv havde ønske om at træne funktionsevnen frem for at teste den. Patienten har autonomi 7 til at takke nej til test (Sundhedsloven: 15-16, Kappel 1996). I opgaven på etik-modulet var fokus på den kognitive patients integritet i den akutte fase og kravet om det moralske ansvar: hvordan kan det etiske øjeblik 8 foregå forsvarligt? (Løgstrup 1956, Jensen 1995, Kemp 2005, Larsen 1996). 6 F.eks. med AMPS 7 Under forudsætning af evnen til autonomi, jf. Kappel. 8 Situationen og de handlinger, der sker, mens patient og terapeut er sammen.

9 8 I nærværende opgave er fokus ikke på patientens situation, men på hvad fysioterapeuten oplever. Som beskrevet står terapeuten med patienternes store variabler i forhold til symptomer på den ene side og ingen guldstandard som testredskab på den anden side. Ressourceknaphed, intensiverede forløb, krav om dokumentation, funktion i det essentielle tværfaglige miljø og samtidig håndtere komplekse patienter må betinge en stor erfaring hos terapeuten. Det kunne være interessant at vide, hvordan fysioterapeuter ser deres praksis, hvor krav om test og standard er ingredienser, hvilket fører frem til følgende problemformulering: 2.6 Problemformulering Hvilke refleksioner gør fysioterapeuter sig om anvendeligheden af Motor Assessment Scale som målemetode ved vurdering af akutte apopleksipatienter i forhold til Det Nationale Indikatorprojekt? 2.7 Formål Opgavens formål er at afdække årsagsforklaringer på, at MAS benyttes hhv. ikke benyttes som udtryk for dens anvendelighed som målemetode i den akutte fase. Dette kan bidrage dels til den foreliggende vurdering af MAS, dels til drøftelse af fysioterapeuters brug af måleredskaber. 2.8 Definition af nøgleord Fysioterapeuter: 2 fysioterapeuter, der arbejder i apopleksiafsnit på danske sygehuse. Anvendelighed: Udtryk for hvor brugbar, relevant og dækkende målemetoden er. Motor Assessment Scale: Sygdomsspecifik funktionstest til apopleksipatienter, udviklet af australske Carr og Shepherd, oversat til dansk Målemetode: Et specifikt redskab til at måle noget defineret med (Aadahl & Lund 2003:3). Akutte apopleksipatienter: Patienter indlagt i apopleksiafsnit til vurdering og genoptræning, de første 2 døgn af apopleksiforløbet. Det Nationale Indikatorprojekt: Indikator om vurdering senest 2. indlæggelsesdøgn som udtryk for den aktuelle akkreditering.

10 9 3.0 Opgavens opbygning. Til belysning af problemformuleringen inddrages sociologisk litteratur og fysioterapeutisk faglitteratur. Som induktiv metode inddrages empiri i form af kvalitative interviews for at åbne for nyt meningsindhold. Hertil anvendes metodelitteratur. Formålet i denne sammensætning er at nuancere data ved teoritriangulering, når elementerne sættes i spil i diskussionen, og skabe basis for konklusion. 3.1 Litteratursøgning Litteratur er søgt under hele opgaveforløbet 9. På Sygeplejefagligt bibliotek med flg. søgeord: MAS, akkreditering. Søgt samtidig gav ingen hits. På bibliotek.dk, ffy.dk og google er søgt på akkreditering, sundhedsvæsen, Motor Assessment Scala og MAS. Søgning på databaser Pedro, Medline og Cochrane: stroke, MAS, reliability og validity m.v. er søgt. Der blev fundet i alt 5 relevante studier. (Bilag H: søgehistorie mv) Artikler, som vurderer MAS, udgivet efter Maribos review, er inkluderet som baggrundslitteratur. 4.0 Teoripræsentation 4.1 Målemetoder Nina Beyer, fysioterapeut, ph.d, og Peter Magnusson, fysioterapeut, dr.med (i det flg. refereret som Beyer) påpeger i Målemetoder i fysioterapi (2003) at en målemetode bør være valid og reliabel. Validitet 10 angiver, om den måler det, som den giver udtryk for. Reliabilitet 11 angiver, hvor troværdig en måling er i forhold til en gentagelse. Reliabilitet og validitet er gensidig afhængige, forklarer Beyer: hvis målingen ikke kan reproduceres er relevans af målingen uden betydning, tilsvarende er det ligegyldig, at målingen kan reproduceres, hvis det er irrelevant information. Ved modifikationer af en målemetode må validitet og reliabilitet undersøges, understreger Beyer (Ibid ). Validitet kan iflg. Beyer vurderes på bl.a.face validity som angiver, at målemetoden umiddelbar forekommer relevant, så terapeuten ser mening med testen, og patienten forstår, hvad der skal ske. Content validity er mere objektiv og angiver, om metoden omfatter de relevante dysfunktioner i forhold til symptombilledet (Ibid ). 9 Alle søgeord er søgt som begreber med gåseøjne [ord] (Folkersen2002: 26-33) 10 Gyldighed 11 Pålidelighed, at være reproducerbarhed

11 10 Funktionstest måler begrænsning i funktion, kaldet functional limitation 12. De er lette at gå til modsat måling på impairment niveau, beskriver Beyer. De kræver ikke nødvendigvis meget udstyr og udtrykker indirekte impairment, dog uden at angive den nøjagtige årsag til begrænsningen. Funktionstest vil typisk være forståelige for patienten, da elementerne minder om dagligdags aktiviteter (Ibid ). En målemetodes evne til responsiveness 13 afhænger af, om den kan rumme de forskelle i niveau, som målgruppen har. De dårligst fungerende kan have sværere ved at opnå point, kaldet floor effect, og have sværere ved at vise ændring over tid, hvis det habituelle funktionsniveau er lavt. Ændring over tid er en central komponent, som bruges til at vurdere effekt af behandlingen (Ibid , 75-81). En specifik målemetode er udviklet til en bestemt patientgruppe eller et specifikt problem. Beyer argumenterer for at vælge en specifik test, hvis man vil måle ændring over tid (Ibid. 20). De mest gængse specifikke målemetoder er netop dem som måler funktion efter apopleksi (Shumway-Cook &Woollacott 2001:121). Beyer anbefaler, at man af hensyn til ressourceknaphed er grundig med at finde den optimale test, som kan give valide data, og som terapeuterne overkommer at benytte, samt sikrer god introduktion med fuld loyalitet over for testen mhp. reliabilitet. Når man har måleresultater, kan information om patientens problematik gives meget klart, til gavn for patientforløb og for kvalitetssikring og forskning (Beyer 2003:5-26, ). 4.2 Hvor god ser MAS ud til at være? Thomas Maribo (2004) peger i sit review på, at testen sætter fokus på funktioner for OE og UE samt balance og dækker dermed bredt de mange fysiske problemområder, som apopleksipatienten kan have. Det anbefales i et studie at MAS udføres hurtigst muligt efter debut af apopleksi og bruges i alle faser af apopleksi (Maribo 2004:4-5). Testen har god responsiveness og content validity. Testen har sine begrænsninger i forhold til de sværest ramte apopleksipatienter, skriver Maribo. Han refererer, at et studie har mistillid til validiteten, fordi vurderingen af den stående balance i MAS er yderst begrænset, trods det, at stående balance er essentiel. Maribo påpeger, at generel afasi kan være en hindring i reliabiliteten af testen. Det kognitive problemområde nævnes ikke derudover i reviewet. 12 Begreberne impairment niveau og functional limitation niveau stammer fra ICF, der opererer med i alt 4 niveauer (Beyer&Magnusson 2003:18). 13 At påvise ændring over tid

12 11 I litteraturen er der ikke konsensus om hvilket måleredskab, der bør anvendes til apopleksipatienter, dog nævnes at MAS er vurderet som brugbar, blandt flere andre tests (Ibid. 8-12). 4.3 Akkreditering Charlotte Hosbond, cand.scient.adm. har studeret, hvordan de ansatte formår at implementere og acceptere akkreditering (2006). Hun beskriver et skisma i forhold til akkrediteringsmodellen. Hensigterne med modellen er standardisering af proces og struktur i den formodning, at det afføder bedre kvalitet i patientbehandlingen. Modsat hertil er de fagprofessionelles opmærksomhed rettet direkte mod den faglige, praksisnære kvalitet. Hun fandt forskelle i, hvordan akkreditering accepteres i forskellige sundhedsfaglige grupper og i forskellige specialer. Hvor læger kan have en afvisende holdning, har sygeplejersker indarbejdet akkrediteringsprocedurer i rutinerne som meningsfulde og vigtige. Især på en medicinsk afdeling fandt hun modstand mod standardisering og forklarer det med specialets uforudsigelige og akutte patienter. Modsat hertil kunne kirurgisk personale, som er vant til mere ensartede forløb, bedre acceptere standardisering. Det er dermed også patientgruppens særlige egenskab/behov som har betydning for, hvordan akkreditering accepteres. Hosbond fandt, at elementer som svarer til vante praksis hurtigt var på plads, mens nye krav blev ignoreret som ligegyldige. Hun argumenterer for, at studiets fund er generalisérbar til både andre sygehuse og andre faggrupper: fordi sundhedsvæsenet ikke er homogent, vil fornyelse møde modstand, når det nye præsenteres som en færdigpakket model af standarder. Hosbond runder af med bl.a. at anbefale, at der inddrages mere faglig kvalitet i akkrediteringsmodellen (Hosbond 2006: ). 4.4 Modernisering Akkreditering kan betragtes som en følge af modernisering. Sociolog Katrin Hjort peger i Modernisering af den offentlige sektor på, at modernisering er konsekvens af politiske beslutninger nationalt og overnationalt 14 og ikke en strukturel nødvendighed (Hjort 2002: 7-74). Hun skriver ikke decideret om akkreditering, men i denne opgave er det valgt, at hendes udsagn om lovgivning og marked kan beskrive forhold ved akkreditering. Hun belyser, at de offentlige institutioner i kraft af moderniseringen skal tilgodese hensyn til politik (lovgivning), til økonomi (konkurrence), og til offentlighed. Hensynet til lovgivningen betyder, at institutionen ikke kan sige nej til opgaver, men også at den selv må planlægge, hvordan opgaven blandt andre opgaver løses med begrænsede ressourcer og begrænset politisk vilje til at bevilge 14 Politiske beslutninger og konventioner på f.eks. europæisk plan. Eksempel er WHO.

13 12 mere 15. Hensynet til markedet betyder bl.a., at der er skabt frihed med råderum for faglig dynamik, men også konkurrence om bevillinger, og at kvalitet og effektivitet skal dokumenteres. Hensynet til offentligheden ses i den individ orienterede service, eksempelvis omsorg for hans komplekse behov. Et argument for moderniseringen er, at den offentlige sektor skal blive mere effektivt, men Hjort viser, at effektivt kan være flere ting afhængigt af formål: er det et politisk ønske om besparelser, er det et markedsorienteret konkurrencehensyn, eller er det faglig god kvalitet i arbejdet de syge bliver raske? (Ibid ) Der opstår et misforhold mellem behov og ressourcer. Hvis ikke ressourcetilførsel følger med liberalisering af tilbud, bliver der konflikt mellem ideal og realitet, pointerer Hjort (Ibid ). Hjort mener at konflikten ender hos de ansatte. Hun peger på nye opgaver bl.a. krav om mere dokumentation og nu også om, at kunne prioritere og legitimere måden, der prioriteres efter, som forklaring på, hvorfor noget er valgt fra. Hun kalder det arbejdet for at få lov til at arbejde, for de oprindelig opgaver med kerneydelsen nærvær og behandling til patient - er der stadig. Dette er grunden til, at de ansattes arbejde intensiveres og må effektiviseres, standardiseres, specialiseres, rutiniseres (Ibid ). Sammenfattet peger Hjort på en konsekvens af moderniseringen i sundhedsvæsenet: den ansatte vil opleve dilemmaet mellem det mulige og det ønskelige og er overladt til selv at prioritere og tage ansvaret for sine valg og forsvare disse i forhold til den faglige kvalitet, både i forhold til patienten og i forhold til ledelsen/staten. Man må kort sagt legitimere sig selv overfor alle, og - af hensyn til egen overlevelse - overfor sig selv (Ibid ) 5.0 Kvalitativ metode og materiale Som empiri er valgt interviews med fysioterapeuter om deres praksis. Dette er en kvalitativ metode med rødder i hermeneutisk fænomenologisk 16 tænkning. I kvalitativ metode er formålet gennem erfaring og fortolkning at finde begreber og meningsindhold hos det enkelte menneske om det, der er i fokus. Målet er at finde mange nuancer (Malterud: 31, 43-54). Metoden til gennemførelse af den kvalitative del af opgaven hentes især hos prof.pæd.psyk. Steinar Kvale, som behandler kvalitative interviews praktisk og teoretisk (2006: ). Prof.med. Kirsti 15 I kraft af den økon.rammestyring, som benyttes i Danmark, kommer de offentlige institutioner til at ligne private virksomheder, uden dog at have samme frihed, da de stadig er underlagt de overordnede mål via lovgivning (Hjort 2002: 45-46). 16 Fænomenologi: erfaring. Hermeneutik: fortolkning.

14 13 Malterud viser praktisk, hvordan man bearbejder data til udvikling af hverdagsnær kundskab gennem meningskondensering (2004: ). 5.1 Interviewerens subjektive stilling Fysioterapeut, filosof Eline Thornquist peger på, at al observation er selekteret og situeret og at alle, også forskere, er præget af deres samtid og sammenhæng. Når forskeren ønsker at afdække og tolke meningsindholdet om et emne hos en udvalgt gruppe, benyttes hermeneutisk tænkning. Her er forskeren klar over, at man bliver en interagerende del i forskningen og ikke er placeret som observatør af et subjekt (Thornkvist 2006: , 230, Launsø 2005:22-30). I forhold til at studere eget fagfelt, tilføjer hun, skal man ikke lade som om, man er neutral, men udnytte kendskabet og aktivt bestræbe sig på at skabe distance for også at kunne være kritisk og finde udviklingsmuligheder (Thornquist 2006: , Hovmand&Præstegaard 2002: 43). Det leder til, at den, der vil forstå noget gennem kvalitative interviews, nødvendigvis må have en erkendelsesmæssig baggrund for at kunne forstå 17. Thornquist fremhæver, at når man udvider sin forståelsesverden og forstår kendte ting på nye måder, vil det forandre for-forståelsen. Hun refererer til filosoffen Gadamers 18 hermeneutiske cirkel, hvor meningsdel og meningshelhed forstås på baggrund af hinanden som en dynamisk erkendelsesproces (Thornquist:163,222, Launsø 2005:70). Thornquist understreger, at den, som undersøger et felt, må tydeliggøre ståsted; men man kan aldrig fuldt ud gøre rede på sin for-forståelse (Thornquist 2006: , Launsø 2005). Se afsnit 1 vedr. det personlige ståsted. Resten af afsnit 5 følger Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse med teoretisk baggrund og gjorte valg i opgaven: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering, rapportering. 5.2 Tematisering og design Tematisering fokuserer, hvad der skal undersøges og hvorfor. Derfor bør en teoriramme foreligge. (Kvale 2006: ) Temaet for denne opgave er fokuseret jf. problemfelt og problemformulering, se afsnit 2. Kvale peger på, at man behøver viden om temaet og kan bruge interview som baggrundsmateriale. Man lærer at blive interviewer ved at interviewe, man opnår selvtillid gennem praksis og skærper opmærksomheden (Ibid. 105, ). 17 Filosof Steen Wacherhausen forklarer om forståelse, at det at forstå noget nyt i grunden er, at man forstår det nye som forskelligt fra det gamle (Wacherhausen: 23-24). 18 Hans Georg Gadamer( ), tysk filosof.

15 14 Ud fra det foregående blev pilot-interview som forberedelse til de egentlige interviews valgt som metode for dels at højne egen problem-nære forståelse og udbyttet af de kvalitative interviews skulle blive størst mulig, dels at opnå kendskab til metoden. Pilot-interviewet var et dyadeinterview 19. Ved semistrukturerede interviews ønskes en række temaer belyst, hvorfor nogle spørgsmål er forberedt; samtidig hersker der åbenhed til at forfølge de svar, der kommer og derfor ændre eller undlade guiden (Ibid.129). Malterud og Kvale argumenterer for, at det er vigtigere at inddrage et adækvat, strategisk udvalg af deltagere, end at bestemme omfang ved et bestemt antal. Men forudsætningen er, skriver Malterud, at de få faktisk giver varieret information, således at begreber, som fremkommer efter analysen, er gældende for flere mennesker (Malterud 2004: 62-63, Kvale 2006: ). Det er af betydning at interviewet foregår i en god stemning, da dette fremmer tillid og dermed mere nuancerede svar (Ibid ). Ud fra det foregående blev semistrukturerede kvalitative interviews af 2 fysioterapeuter valgt som metode 20. Interviews blev startet med plan for og formål med interviewet og afrundet med samtale om, hvorvidt interviewet havde givet nye tanker hos terapeuten In og exklusionskriterier af interviewpersoner Der blev valgt fysioterapeuter, som har klinisk arbejde med akutte apopleksipatienter og min. 2 års erfaring i apopleksi-specialet, som benytter MAS som standard, enten dele af eller hele testen, som arbejder på en afdeling, hvor akkrediteringsprocessen med indberetninger til NIP er igangsat. Fysioterapeuter blev fravalgt fra sygehuse hvor MAS er i brug udelukkende i forbindelse med projekt, fra sygehuse hvor MAS ikke benyttes, enten ved bevidst fravalg eller hvor brug ikke er overvejet. En uge før interviews blev 2 sygehuse valgt ud fra inklusionskriterier og afd.fysioterapeuter dér valgte en fysioterapeut ud fra kriterierne. Den ene har delvis ledelsesfunktion. Der blev sendt informationsbrev vedr. opgave-formål og interview-rammer (Bilag B). 19 Emil Kruuse beskriver dyade-interview som et gruppeinterview med 2 personer samtidig. Fordele: afdækker flere aspekter, da de kan inspirere hinanden og intervieweren sparer tid (Kruuse 2001: ). 20 Kruuse kalder dette for minidybde-interview: individuelt interview, min, om begrænsede emner (Kruuse 2001: ).

16 Interview Kvale anbefaler udarbejdelse af to guides, et med forskningsspørgsmål og et med interviewspørgsmål; den første konkretiserer temaer, men vil virke begrænsende i selve interviewet. Ved meget struktureret interview får man færre spontane udsagn, men omvendt letter det strukturering i analysen (Ibid ). Ud fra ovenstående blev det valgt at udforme dels forskningsspørgsmål med 4 spørgsmål jf. problemformuleringen, dels interview-guide, bl.a. ud fra emner, som fremstod relevante i pilotinterviewet (Bilag C, D). For at hindre, at interviewet blev struktureret, blev få spørgsmål valgt, men pgra. forholdsvis kort projektperiode behøvedes nogen struktur. Kvale anbefaler, at der gives tid mellem interviewene og at interviewet optages (Ibid. 133, ). Ud fra det ovenstående blev det valgt at gennemføre de 3 interviews indenfor 4 hverdage, alle blev båndoptaget. Pilot interviewet varede 60 min. De individuelle interviews varede hver ca. 45 minutter. 5.4 Transskription Kvale foreslår en vis redigering, når teksten skal meningskondenseres i analysen (2006: ). Ved at interviewer selv laver udskrift styrkes validiteten: man kan gjenoppleve erfaringerne fra feltarbeidet og gjøre sig kjent i materialet fra en ny side, skriver Malterud og anbefaler sligtly modified verbatim mode i arbejdet (2006:78-81). Ud fra det ovenstående blev det valgt at båndene med de optagede samtaler blev transskriberet personligt. Inden påbegyndt transskription blev besluttet at transskriptionen skulle indeholde den individuelle form, som terapeuten brugte i sit sprog, men tilrettet til sammenhængende tekstsprog (Bilag E). Pilot-interviewet blev transskriberet knap så grundigt; formålet var at afsløre meningsindhold, som blev brugt til at revidere interview-guiden. Efter afsluttet transskription blev interviews hørt igen og sammenholdt med teksten mhp. at hente evt. mistede data af betydning. De individuelle interviews fylder 11 hhv. 12 A4 sider med 1,15 linjeafstand. 5.5 Analysemetode Analysemetode ved editing analysis style egner sig til at udvikle begreber. Metoden er datastyret, hvor meningsindhold tydeliggøres gennem re-organisering af data i kategorier. Malterud anbefaler systematisk meningskondensering jf. Giorgis fænomenologiske analyse (2004: ). Den

17 16 foregår via 4 trin: at få helhedsindtryk, at identificere meningsbærende sætninger, at abstrahere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder og at sammenfatte betydning (Ibid: ). Valgt som metode blev jf. det foregående: Trin 1: Fra helhed til temaer: Begge interviews blev gennemlæst mhp. at generere overordnede temaer i udskriften fra fugleperspektiv. (Bilag F) Trin 2: Kodning af meningsbærende enheder: linje for linje gennemlæst mhp. at kode indhold til temaer. Matrix blev udarbejdet (Bilag G). Det viste sig, da de meningsbærende enheder kom på tavler, at en anden opdeling var naturlig, og der blev dannet 2 overordnede koder og herunder subgrupper: Kode 1: fysioterapeutisk faglighed; MAS aktuelle anvendelse, anvendelighed og mangler, brug af måleredskab, ønsker til brug af MAS Kode 2: samfundsvilkår; Det Nationale Indikatorprojekt, kritik heraf, forslag til indikator, prioritering, evidens. Trin 3: Kondensering af de meningsbærende enheder til abstrakt tekst: For hver tema og subkode blev alle tekstklip gennemlæst, struktureret og sammenskrevet til kunstige citater. Trin 4: Rekontekstualisering: Den kondenserede, abstrakte tekst sammenholdes med den oprindelige transskription, og konkrete citater blev valgt, hvor de var dækkende for indholdet. Det blev overvejet, om nye begreber var fremkommet, hvorefter disse blev brugt som overskrifter. Kategorier blev sammenfattet til følgende overskrifter: Fysioterapeutisk faglighed: MAS anvendelse og anvendelighed; hvordan og hvor meget bruges MAS nu, til hvilke patienter, og hvordan terapeuterne derudover gerne ville bruge MAS. MAS som sygdomsspecifikt målemetode; hvordan terapeuterne opfatter validitet og reliabilitet af MAS, krav til introduktion og hvad bringer brug af måleredskab med sig fagligt set. Samfundsvilkår: Prioritering; efter hvilke karakteristika prioriterer de mellem patienter i hverdagen og ved travlhed. Evidens; hvordan terapeuter oplever krav om evidens.

18 17 NIP; hvordan terapeuterne håndterer kravet jf. NIP, og hvad er deres kritik af og ønsker til NIPindikatoren. Resultatet af den kvalitative undersøgelse fremgår af afsnit Verificering, rapportering og etisk hensyn Kvale peger på at den kvalitative metode verificeres, når man fremlægger resultatets generaliserbarhed, reliabilitet og validitet. Formålet er også at opnå en kompleks forståelse af temaet (Kvale 2006: ). Ud fra det forestående er drøftelse af for-forståelse og diskussion af opgavens validitet valgt som metode. Se afsnit 5.1 og 7. Tilsvarende er valgt teoritriangulering. Se afsnit 8. Rapportering drejer sig jf. Kvale om at formidle det, som er interessant, ny viden og at troværdigheden er god. Rapporteringen bliver lettere og bedre når man gennem hele processen har slutrapporten in mente (Ibid: ). Jf. overstående blev der i alle faser i projektet søgt fokusering på dels problemformulering, dels opgaveindhold. Opgaven blev udarbejdet undervejs i hele forløbet. Kvale belyser, at informeret samtykke er blandt de etiske hensyn, man skal tage, når man gennemfører et kvalitativt interview. Dette samtykke kan gives, når formål og design er beskrevet for den, som skal interviewes og anonymitet er sikret (Ibid: , 250). Ud fra det ovenstående blev som metode valgt at sende en samtykkeerklæring med det orienterende brev til de interview-udvalgte (Bilag B). Før interviewstart blev anonymiteten forsikret og deltagerne underskrev samtykkeerklæringen. I transskriptionen er informanterne mærket med et bogstav hver. Interviewene indeholder ikke følsomme oplysninger, og Datatilsynet bekræftede 19.sept.2007 at der ikke var grund til at anmelde opgaven.

19 Resultat Ud fra de nyopståede kategorier jf. afsnit 4.5, sammenfattes meningsindholdet i de 2 interviews i det følgende. 6.1 Fysioterapeutisk faglighed MAS anvendelse og anvendelighed MAS anvendes på 2 forskellige måder; på det ene sygehus med alle 8 deltests til rehabiliteringspatienter og på begge sygehuse som funktionstest med relevante deltests på arm- /benhold. Det ene sygehus benytter MAS som start- og sluttest i rehabiliteringsfasen. Hvis standard afviges, registreres årsagen, f.eks. at patientens tilstand begrænser gennemførelse: hvis patienten er så dårlig, at han ikke kan kooperere til det, så prøver vi at gøre det alligevel, og så scorer vi jo derefter. (H l53-154). Det er funktionsniveauet, som bestemmer, hvor langt man når gennem testen, og det kan derfor tage mellem 20 og 35 minutter at gennemføre MAS. Ingen af dem vælger MAS til vurdering af de helt akutte patienter. De peger på, at der, udover funktionsniveau, er brug for mere specifikke neurologiske test, for at centrere problematikken, og de er enige om, at det ikke vil være relevant brug af ressourcer at gennemføre hele MAS. De giver begge udtryk for behov for at kende patienten lidt, for at kunne vide, om MAS er relevant at bruge. Begrundelsen for at den ikke vælges i de første døgn er desuden, at den ikke er følsom nok overfor ændringer i det korte forløb. H forklarer, at spontan remission i de første døgn ville give fejlagtige data Der er det i hvert fald ikke træningen, vi måler på, der er det faktisk kroppens naturlige remission. Og det er jo ikke det, der er meningen med testen. (H ) MAS er anvendelig som test til apopleksipatienten, mener begge, fordi den relativt hurtigt kan sige noget om funktionsniveauet og være en screening for hvilke problemområder pågældende patient har; C forklarer Den kan være med til at skærpe opmærksomheden. MAS vil aldrig kunne stå alene, det er en screening, men den vil være med til at få fokus på, hvor vil man så yderligere skulle gå ind og undersøge. (C ) C opfatter MAS som et relevant fysioterapeutisk redskab, fordi den rummer fagets kerneområder: forflytning, gang og balance.

20 19 H giver udtryk for at MAS, når man har erfaring med patientgruppen, kan være et godt redskab til opmærksomhed på elementer udover det funktionelle, men begge pointerer behov for afdækning på kropsfunktionsniveau 21, bl.a. sensibilitet, tonus og muskelstyrke. Med MAS har man mulighed for mere præcis og reproducerbar beskrivelse af patienten; det har betydning for faget, peger C på. MAS kræver ikke meget udstyr. C oplever, at den er forståelig og motiverende for patienten, fordi patienten aktiveres i den. De er enige om, at MAS i mindre grad egner sig til patienter, hvor kognitive deficit påvirker kommunikationsevne og samarbejde, ligesom den ikke rummer paralysepatienten relevant. Dårlig balance kan give bias ved den stående del af armtest. De ville begge gerne benytte MAS mere. C ønsker at anvende hele MAS som supplement i undersøgelser. H ønsker at bruge MAS i akutfase. H forklarer, hvorfor det ikke er muligt er jo kommet frem til den konklusion, at forholdene ikke er til det. Og det ville ikke måle på det rigtige. Det ville ikke være en præcis beskrivelse af patientens funktionelle status, og det ville også være meget ressourcekrævende i forhold til den tid vi har pr patient i et akut forløb. Jeg synes ikke umiddelbart at det ville være en god prioritering af en screening af en akut patient. (H ) Sammenfattet giver terapeuterne udtryk for at MAS er god som screening af patientens funktionsniveau, men at den ikke egner sig i den akutte fase af 4 grunde: der behøves lidt kendskab til patienten før MAS vælges, den beskriver ikke impairment niveau, den er tidskrævende, og den kan ikke måle ændring i funktionsniveau i et kort forløb MAS som sygdomsspecifikt målemetode Både C og H giver udtryk for, at det er af faglig betydning at have brugbar målrettede tests. Da det tager tid at udføre MAS, er det nødvendigt, at den er sygdomsspecifik. De peger på dens fokus på problemer, som er typiske for apopleksi. Begge omtaler, at den har vist høj validitet og er reliabel til at måle ændring over tid, blot der er en vis varighed i forløbet. De argumenterer begge to for en reflekterende og samvittighedsfuld holdning til de redskaber, som anvendes. MAS berettigelse afhænger af, at den er introduceret tilstrækkeligt, understreger de begge. På det ene sygehus benyttes et introduktionsprogram, som svarer til MAS-forfatternes intension med både teori, praktisk gennemgang og føl-ordning. Formålet er at opnå fortrolighed med brugen. Ensartethed og reliabilitet sikres ved brug af manual under testning og jævnlige drøftelser; H belyser det 21 Begreb som benyttes i ICF, International Classification of Function (Beyer&Magnusson 2003:18)

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016 Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Kvalitetssikring af ergoterapifaglig vurdering af apopleksipatienter udvikling af elektronisk læringsmateriale

Kvalitetssikring af ergoterapifaglig vurdering af apopleksipatienter udvikling af elektronisk læringsmateriale Kvalitetssikring af ergoterapifaglig vurdering af apopleksipatienter udvikling af elektronisk læringsmateriale Bevillingsnr. PP1/12-1, PP 1 14 3 og SRF 1 14-13 Formål At kvalitetssikre de ergoterapeutiske

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

- Hvad, hvorfor og hvordan?

- Hvad, hvorfor og hvordan? Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som

Læs mere

Institutionstype/tilhørsforhold: Træningsafdelingen er en del af sundhedsafdelingen i Middelfart kommune

Institutionstype/tilhørsforhold: Træningsafdelingen er en del af sundhedsafdelingen i Middelfart kommune Institutionens navn: Sundhedsafdelingen, Middelfart kommune Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart Tlf. 88 88 4669 E-mail: vivi.ovesen@middelfart.dk Institutionens webadresse: www.middelfart.dk Kontakt oplysninger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vælg det rigtige evalueringsredskab www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere