Bilag 07, helhedsplan for Stærevejsområdet

Transkript

1 Bilag 07, helhedsplan for Stærevejsområdet Trafikanalyse af Fuglekvarteret. Der er foretaget undersøgelser af trafik og parkering i Stærevejsområdet og Fuglekvarteret samlet i dette dokument. Trafikanalyse af Fuglekvarteret Viatrafik foretog i november 2014 en trafikanalyse af Fuglekvarteret. Analysen anbefaler at der etableres foranstaltninger så trafikmængder og hastighed kan reduceres på bl.a. Stærevej. Reduktion af trafikmængderne på Stærevej vil primært medføre mere trafik på Mågevej som er mere egnet. Det anbefales desuden at mulighederne for at ændre parkeringsforholdene vurderes nærmere. P-tælling, Stærevejsområdet I foråret 2015 lavede Kommunens egne tællere en opgørelse af parkeringen omkring Stærevej. Tællingen viser, at de 250 potentielle pladser på selve Stærevej kun belægges op til 91 % om aftenen, hvor der er størst pres på pladserne. Dette skyldes manglende opstribning af pladserne. Derudover identificeres et stort antal uudnyttede pladser, dels på Afdeling 49 s arealer bag højhusene, dels i p-kælderen, som står ubenyttet under det sorte byggeri ( Hulgårds Have ). Det er imidlertid ikke uproblematisk at frigøre de ekstra pladser, da de alle er private. Trafikstrømme på Stærevej Nummerpladetællinger fra sommeren 2015 viser hovedstrømme og sekundære strømme på selve Stærevej.

2 Fuglekvarteret, områdefornyelse Trafikanalyse NOTAT 11. november 2014 Rev. 09. december 2014 RAR

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Anbefalinger Trafikstruktur Stærevej Vibevej Glentevej og Ørnevej Parkering og trafikuheld Trafikmængder Trafikstruktur Vurdering og forslag til trafikstruktur Hastighedsgrænser i Fuglekvarteret Konkret beskrivelse af udvalgte strækninger i Fuglekvarteret Stærevej Vurdering af Stærevej Vibevej Vurdering af Vibevej Glentevej Vurdering af Glentevej Gennemkørende trafik på Glentevej Ørnevej Vurdering af Ørnevej Trafikuheld Datagrundlag Trafikuheld i hele området Trafikuheld i delområder Parkering Pendlerparkering og beboerparkering Side 2

4 1 Indledning Områdefornyelsen for Fuglekvarteret har ønsket at få udarbejdet en trafikplan i forbindelse med planerne om byfornyelse af kvarteret. Planen skal i første omgang indeholde en kortlægning af den trafikale situation i dag på udvalgte gader/pladser. Der er i den forbindelse foretaget en række trafiktællinger, en kortlægning af trafikstruktur samt foretaget en opgørelse af trafikuheld i området. På baggrund af det trafikale grundlag er der foretaget overordnede konsekvensanalyser af forskellige forslag. Herunder vurdering af vejlukninger, ensretninger og fartdæmpninger. Konkret er der fokus på fire veje (Stærevej, Ørnevej, Vibevej og Glentevej). Stærevej Vejlukning ved Frederikssundsvej samt alternativt som sivegade (lav fart) Vibevej Vejlukning ved moskeen Glentevej Vurdering af gennemkørende trafik på Glentevej Ørnevej + Rørsangervej Vurdering af forskellige pladsdannelser på strækningerne Figur 1. Oversigtskort over Fuglekvarteret - Kvarterplanen Side 3

5 2 Anbefalinger 2.1 Trafikstruktur Det anbefales at arbejde med en trafikstruktur, hvor Mågevej og Ørnevej er bydelsgader i kvarteret og foretage ombygninger eller etablere foranstaltninger så trafikmængder og hastighed kan reduceres på Vibevej, Stærevej og Glentevej. Dette er hensigtsmæssigt idet trafikken flyttes til veje som er mere egnede (Mågevej) eller kan gøres mere egnede (Ørnevej), samtidigt med at andre veje bliver mere trafiksikre og trygge i forhold til at mange cyklister og gående færdes i kvarteret. Forslag til sanering/nedklassificering Stærevej Mågevej Ørnevej Vibevej Glentevej Stærevej Strækningen har i dag funktion som Bydelsgade med adgang fra både Frederikssundsvej og Borups Allé. Vejen er forholdsvis bred, hvilket fordrer høj hastighed, selvom der er fartdæmpende foranstaltninger på strækningen. Der er ingen cykelsti langs strækningen og der er vinkelret parkering. Det anbefales at strækningen nedklassificeres. Bredden kan reduceres visuelt eller ved at etablere cykelstier/cykelbaner langs strækningen. Trafikmængder og hastigheder kan begrænses/reduceres med vejlukninger, ensretninger eller fartdæmpende foranstaltninger og endeligt bør mulighederne for at ændre parkeringsforholdene vurderes nærmere. Reduceres trafikmængderne på Stærevej vil det primært medføre mere trafik på Mågevej som er mere egnet. Side 4

6 2.1.2 Vibevej Vibevej har samme funktion som Stærevej, men strækningen er smallere og der er flere fartdæmpende foranstatninger på strækningen. Der er cykelsti i den ene side langs en del af strækningen, mens der primært er parallelparkering langs strækningen. I hver ende er strækningen ensrettet i indadgående retning. Vejens funktion som bydelsgade er opretholdt med mulighed for at køre ind fra både Frederikssundsvej og Borups Allé. Selvom strækningen er fartdæmpet og smallere end Stærevej er der stadigvæk forholdsvis meget trafik på strækningen. Det anbefales at reducere trafikmængderne med vejlukninger eller ændring af ensretningerne. Reduceres trafikmængderne på Vibevej vil det primært medføre mere trafik på Mågevej som er mere egnet Glentevej og Ørnevej Glentevej og Ørnevej kan begge karakteriseres som bydelsgader. Nedklassificeres Glentevej ved at foretage vejlukninger kan den samlede trafik på strækningen reduceres med 10-30%. Det vil betyde mere trafik på Ørnevej som i dag er en forholdsvis smal parkeringsvej uden cykelsti. Det anbefales derfor at der etableres bedre forhold for cyklister på Ørnevej såfremt Glentevej lukkes for gennemkørende trafik. I forhold til trafikuheld har kortlægningen vist at tre af fire personskadeuheld i kvarteret er registreret på netop Ørnevej. Alene på denne baggrund bør der ses på mulighederne for at forbedre forholdene for de lette trafikanter på denne strækning Parkering og trafikuheld I alt er der registreret parkeringspladser i fuglekvarteret. Henover døgnet varierer belægningsgraderne samlet set fra 77 % - 86%. Der er således tilstrækkelig parkeringskapacitet i hele området summeret. Kapaciteten er dog begrænset i området mellem Nattergalevej og Borups Allé, hvor mange veje har en parkeringsbelægning på over 100 % efter kl. 22. Det anbefales at se på, hvordan parkeringen kan optimeres ved f.eks. at lave afmærkede p-båse, samt desuden se på om parkeringen kan ændres de steder, hvor der er vinkelret parkering og ingen cykelstier. Endeligt bør det vurderes nærmere om parkeringen helt overordnet kan tilrettelægges anderledes i forbindelse med at forholdene for cyklister forbedres på f.eks. især Ørnevej. Det bemærkes desuden at 55 % af alle trafikuheld i kvarteret er parkeringsuheld. Det er derfor vigtigt at se på parkeringsforholdene i forhold til tryghed og trafiksikkerhed i kvarteret. Det skal påpeges at der generelt er registreret få alvorlige uheld over den seneste 5-årige periode. Side 5

7 3 Trafikmængder På baggrund af tællinger i kvarteret er der foretaget en vurdering af trafikmængderne og tællingerne er omregnet til døgnniveau (køretøjer/døgn), hvor trafikmængderne på vejene i kvarteret kan sammenlignes, jf. figur Figur 2. Trafikmængder i Fuglekvarteret og de omkringliggende overordnede veje (køretøjer/døgn) Trafikmængderne på Mågevej er som den mest trafikerede vej i kvarteret. Ørnevej, Stærevej og Vibevej er trafikeret med ktj/døgn, mens Glentevej har ktj/døgn. Herudover har boligvejene i kvarteret ktj/døgn. Boligvejene med begrænset gennemkørende trafik har ktj/døgn, mens vejene med mere trafik skyldes gennemkørende trafik til andre områder i kvarteret. Side 6

8 4 Trafikstruktur Vejene er inddelt efter deres betydning for trafikafviklingen. Vejenes funktion afhænger af, hvilke områder vejene er bindeled mellem, f.eks. mellem større bolig- og erhvervsområder hvor der skabes meget trafik eller lokalveje som i princippet kan lukkes for gennemkørende trafik. Jf. København Kommunes egen definition er princippet, at veje indenfor samme vejklasse anses for at have samme trafikale funktion, selvom de ikke nødvendigvis har samme udformning. Det primære formål med en trafikstruktur er at sikre, at fremkommeligheden er bedst mulig på de veje der er bedst egnede, så fart og trafikmængder kan begrænses mest muligt på de mindre egnede veje, så der er overenstemmelse mellem udformning af vejen og trafikal funktion. Det bør tilstræbes, at overordnede veje skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau, men under hensyntagen til det omgivende miljø. Gennem en klasseinddeling af vejene i Fuglekvarteret skelnes mellem regionalveje, fordelingsgader, bydelsgader og lokalveje (samt strøggader disse er dog ikke udpeget i Fuglekvarteret). Figur 3. Vejklassificering af vejnettet i og omkring Fuglekvarteret Side 7

9 Vejene omkring Fuglekvarteret omfatter regionalveje og fordelingsveje med høj fremkommelighed. Det betyder at trafikken i selve Fuglekvarteret primært er ærindetrafik til og fra området. Trafikmængderne som er registreret på de forskellige veje i området bekræfter dette. Internt i området er vejene karakteriseret af to vejtyper, henholdsvis bydelsgader og lokalveje/boligveje. I det følgende beskrives bydelsgader og lokalveje, i forhold til København Kommunes egen definition for vejklasser samt i forhold til Fuglekvarteret. Bydelsgader skal sikre fordelingen og afviklingen af trafikken i de enkelte bydele. Den gennemkørende trafik søges minimeret gennem trafiksaneringer. Bus- og cykeltrafik prioriteres mindst lige så højt som biltrafikken. Trafikmængderne på bydelsgaderne er ofte højere end på lokalveje, da vejenes funktion som bindeled medfører mere trafik. For Fuglekvarteret er bydelsgaderne som vist på figuren kendetegnet som små fordelingsgader i kvarteret, men med forbindelse til og fra det overordnede omkringliggende vejnet. Bydelsgadernes funktion kan i kvarteret opretholdes, og bør være saneret med fartdæmpende foranstaltninger, så trafikken kan afvikles trygt og sikkert. Såfremt man helt ønsker at nedklassificere bydelsgaderne til lokalveje kan der etableres vejlukninger eller begrænset adgang fra det overordnede vejnet, så vejenes funktion og trafikmængder begrænses. Dette vil dog medføre mere trafik på andre veje. F.eks. vil eventuelle vejlukninger på østvest gående bydelsgader som Stærevej eller Vibevej medføre mere trafik på Mågevej. Lokalveje (boligveje) skal sikre adgang til de funktioner, som er beliggende i de enkelte lokalområder; det vil sige adgang til boliger, institutioner, erhverv etc. Lokalveje bør primært være for beboere og ærindetrafikanter. Lokalveje kan således i princippet lukkes for gennemkørende trafik og bør ikke have en funktion som medfører at der vil forekomme gennemkørende trafik. For Fuglekvarteret kan fartdæmpende foranstaltninger, ensretninger og vejlukninger begrænse den gennemkørende trafik på lokalveje og fordele trafikken til de mere egnede bydelsgader, hvis der forekommer meget gennemkørende trafik. Side 8

10 4.1 Vurdering og forslag til trafikstruktur I Fuglekvarteret er der i nord-syd gående retning principielt tre veje med funktion som bydelsgade Mågevej, Stærevej og Vibevej. Vejene har i syd forbindelse til Borups Allé og i nord til Frederikssundsvej. Det medfører at vejene i princippet alle tre har samme funktion som bydelsgader gennem Fuglekvarteret. Vibevej er dog begrænset med ensretninger ved henholdsvis Borups Allé og Fuglekvarteret. I øst-nord/vest gående retning er det primært Ørnevej som har funktion som bydelsgade, men Glentevej har i princippet også denne funktion, da vejen har forbindelse mellem Nordre Fasanvej i øst og Frederikssundsvej i nord. Idet der er flere veje med samme funktion, som samtidigt har vejforbindelse til det overordnede trafikvejnet, vil det være hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at begrænse nogle af bydelsgadernes funktion enten i form af vejlukninger og ensretninger eller i form af fartdæmpende foranstaltninger. Dette vil medføre at trafikken i en vis udstrækning vil blive begrænset på disse veje og overflyttet til andre veje. Dette er hensigtsmæssigt i den sammenhæng at trafikken kan flyttes til veje som er mere egnede, samtidigt med at andre veje bliver mere trafiksikre og trygge. Forslag til sanering/nedklassificering Side 9

11 4.2 Hastighedsgrænser i Fuglekvarteret Der er foretaget en registrering af hastighedsgrænserne i kvarteret. Generelt er der 40 km/t zoneforbud, men flere af de interne boligveje er yderligere anbefalet med 30 km/t. Generelt anbefales det, at der etableres foranstaltninger med m mellemrum ved 30 km/t anbefalet. Strækningerne er dog meget smalle og det skønnes at hastigheden derfor generelt er lav i Fuglekvarteret. Den primære årsag til de utrygge forhold for cyklister og fodgængere er derfor særligt de mange parkanter der parkerer langs vejene i kvarteret. Side 10

12 5 Konkret beskrivelse af udvalgte strækninger i Fuglekvarteret 5.1 Stærevej Stærevej er 550 m lang og forløber mellem Borups Allé og Frederikssundsvej. Strækningen kan klassificeres som Bydelsgade og er en bred to-sporet parkeringsgade. Langs strækningen er der vinkelret parkering, skråparkering og parallelparkering. Samtidig er strækningen klassificeret som bydelsgade. På strækningen er der etableret fartdæmpende bump. Der er fortov i begge sider, men ingen cykelsti. Figur 4. Stærevej er en bred to-sporet parkeringsgade med vinkelret parkering, skråparkering og parallelparkering. Vejen er samtidig uden cykelsti og har funktion som bydelsgade Vurdering af Stærevej Skråparkering og vinkelret parkering anvendes normalt på lokalveje/boligveje hvor hastigheden er lav, idet igangsætning medfører at parkanter kører direkte fra parkering og ud på vejen. Der er ingen cykelsti langs strækningen og vejen har samtidigt funktion som bydelsgade. Cyklisterne har derfor risiko for at blive påkørt af parkanter som igangsætter. Strækningen har samtidigt en middelstor trafikmængde på ktj/døgn idet vejen fungerer som bydelsgade. Strækningen forekommer derfor i dag som en blandet strækning der både skal fungere som stillevej med vinkelret- og skråparkering, samtidig med at cyklister og biler færdes sammen på vejarealet. Samtidig har strækningen funktion som bydelsgade med forbindelse mellem Borups Allé og Frederikssundsvej og fordeler trafikken til Fuglekvarteret. Selvom der er etableret fartdæmpende foranstaltninger langs strækningen fremstår den i dag som en bred blandingsstrækning, der kan virke utryg og trafikfarlig særligt for cyklister. Side 11

13 Vejlukning ved Borups Allé skønnes at kunne begrænse trafikken med op mod 50-60%. Ensretninger i udadgående retning skønnes at kunne begrænse trafikken med 30-40%, mens supplerende fartdæmpende foranstaltninger vil kunne begrænse trafikken med 5-15%. Trafikken vil primært blive overflyttet til Mågevej som er en mere egnet bydelsgade med f.eks. cykelsti langs en stor del af strækningen. 5.2 Vibevej Vibevej er ca. 420 m lang og forløber mellem Borups Allé og Frederikssundsvej. Strækningen kan klassificeres som bydelsgade idet den har funktion som fordelingsgade i kvarteret og forløber mellem Borups Allé og Frederikssundsvej. Der er primært parallelparkering på strækningen, dog er der i hver ende af strækningen etableret skråparkering, hvor vejen også i begge ender er ensrettet i indadgående køreretning mod kvarteret. Langs en del af strækningen er der etableret en cykelbane i den ene side mellem parkering og fortov. Figur 5. Vibevej er ensrettet i indadgående retning i begge ender af strækningen Vurdering af Vibevej Vibevej er forsøgt funktionelt reduceret i form af ensretninger mod kvarteret i hver ende. Trafikken fra de overordnede trafikveje har dog fortsat mulighed for at køre frit ind i kvarteret gennem Vibevej og ensretningerne har derfor kun en begrænset effekt på reduktion af trafikmængderne på denne strækning. Vejen har i princippet samme funktion som Stærevej, men parkering kun med parallelparkering samt cykelbane i den ene side medfører en højere grad af tryghed på denne strækning. Samlet set er Vibevej dog stadigvæk en forholdsvis trafikeret strækning som kan fungere som bydelsgade, men også kan reduceres til boligvej/lokalvej, hvor trafikken eventuelt kan flyttes til Mågevej. Dette kan gøres med trafikale foranstaltninger i større eller mindre grad. Side 12

14 Vejlukning ved Moskeen vil medføre mindre trafik på strækningen. Det skønnes at trafikken kan reduceres med %, hvis strækningen lukkes ved moskeen. Etableres strækningen som sivegade skønnes effekten at kunne begrænse trafikken med 10-20%. Trafikken vil primært blive overflyttet til Mågevej som samtidig vurderes at være en mere egnet bydelsgade. 5.3 Glentevej Glentevej forløber fra Nordre Fasanvej og videre via Musvågevej til Frederikssundsvej. Strækningen er ca. 900 m. Samlet kan strækningen karakteriseres som bydelsgade. På Glentevej ligger flere virksomheder og strækningen rummer blandet bolig og erhverv. Figur 6. Glentevej er en trafikeret vej med mange erhvervsvirksomheder Vurdering af Glentevej Trafikken på Glentevej er ktj/døgn. Ca. 50 % af trafikken er gennemkørende trafik som ikke har ærinde på Glentevej, men andre steder i kvarteret. Etableres der vejlukninger på Glentevej kan trafikken begrænses med procent. Ensretninger skønnes at kunne begrænse trafikken med 15-30%, mens fartdæmpende foranstaltninger vil begrænse trafikken med 5-10%. Fartdæmpende foranstaltninger vil samtidigt medføre større tryghed og trafiksikkerhed Gennemkørende trafik på Glentevej Der er foretaget en nummerskrivningsregistrering ved alle ind-/udkørsler på Glentevej for at vurdere omfanget af den gennemkørende trafik. Side 13

15 Der er 8 steder på strækningen hvor trafikken kan køre ind/ud fra Glentevej. Nummerpladerne er sammenlignet ved alle ind/udkørsler i spidstimerne kl på en hverdag. Hvis køretøjernes opholdstid er mindre end 5 minutter vurderes det at køretøjet ikke har et ærinde på vejen og derved er gennemkørende. Registreringsposter på Glentevej 72 % af den samlede trafik registreret ved ind/ud kørsel på Glentevej har en opholdstid på mindre end 5 minutter og er derfor gennemkørende. Meget af denne gennemkørende trafik er registreret gennem rundkørslen på Vibevej (mellem post 4 og 5). Hvis trafikken mellem disse to poster undlades i registreringen af den gennemkørende trafik er ca. 50% af trafikken på Glentevej gennemkørende. Det svarer til at køretøjer dagligt er gennemkørende trafik. Side 14

16 3% 5% 8% 13% 6% 9% 27% 15% 26% 13% 8% 13% 16% 25% 5% Fordeling af den gennemkørende trafik på de forskellige ind/udveje (figuren til venstre viser den gennemkørende trafik inklusiv trafikken mellem post 4 og 5, mens figuren til højre viser den gennemkørende andel eksklusiv trafikken mellem post 4 og 5). Kun en meget lille andel af den samlede gennemkørende trafik forekommer mellem post 8 og post 1 (2 %). Den gennemkørende trafik fordeler sig således forholdsvis jævnt mellem de forskellige poster, dog er den gennemkørende trafik fra Post 1 til de øvrige poster forholdsvis stor med 25% (til/fra Nordre Fasanvej). Ligeledes udgører den gennemkørende trafik fra post 4 og 5 (Vibevej) til de øvrige poster også en forholdsvis stor andel på 25 %. En vejlukning på Glentevej vil derfor ikke fuldstændigt fjerne den gennemkørende trafik. -Vejlukning på Glentevej ved Nordre Fasanvej kunne reducere den gennemkørende trafik med ca. 30 % - 40 % ( ktj/døgn). -Vejlukning på Glentevej syd for rundkørslen vil kunne reducere den gennemkørende trafik med % ( ktj/døgn) -Vejlukning på Glentevej nord for rundkørslen vil kunne reducere den gennemkørende trafik med % ( ktj/døgn). Det må forventes at trafikken primært flyttes til Ørnevej. 8% Side 15

17 5.4 Ørnevej Ørnevej forløber fra Nordre Fasanvej og videre frem til Frederikssundsvej. Strækningen er forholdsvis smal med parallelparkering i begge sider. Strækningen klassificeres som bydelsgade og der kører ca ktj/døgn (på den nord-vestlige del ud mod Frederikssundsvej dog kun 600 ktj/døgn). Figur 7. Ørnevej er også en trafikeret parkeringsgade Vurdering af Ørnevej Strækningen fungerer med sin placering funktionelt godt ift. sin klassificering som bydelsgade. Strækningen er dog meget smal med parkering i begge sider, hvilket kan medføre utryghed for cyklisterne. Det bør derfor overvejes om der er mulighed for at etablere tiltag som fremmer trygheden for cyklisterne. Det anbefales derfor ikke at etablere vejlukninger eller ensretninger på Ørnevej, men at bibeholde strækningens klassifikation som bydelsgade. Derimod bør der så vidt muligt etableres fartdæmpende foranstaltninger og evt cykelbane/sti i f.eks. en side af strækningen, hvor det er muligt at henvise parkanterne til andre steder. Etableres der pladsdannelser på Ørnevej anbefales det at trafikken kan sive gennem disse, således at strækningens funktion som bydelsgade kan opretholdes. Side 16

18 6 Trafikuheld 6.1 Datagrundlag Analysen er baseret på politiregistrerede trafikuheld i den femårige periode fra Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx solouheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang rapporteres til politiet. Det vurderes, at alle dødsuheld, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca % af alle personskadeuheld registreres af politiet. Især solouheld bliver i mindre grad registreret af politiet. Generelt vurderes det, at ca % af alle uheld registreres af politiet. Uheldene kategoriseres i personskadeuheld, materielskadeuheld, anmeldte skadesuheld og ekstrauheld. Personskadeuheld: Personskadeuheld er uheld med personskade (dræbte, alvorligt tilskadekomne eller let tilskadekomne). I forbindelse med politiets registreringer af tilskadekomst er definitionen, at der skal være tale om en skade, der kræver egentlig lægelig behandling. Det betyder, at mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsioner eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Materielskadeuheld: Materielskadeuheld er uheld udelukkende med materiel skade. I princippet skal politiet optage rapport ved alle uheld med personskade samt alle uheld med materiel skade over kr for hvert køretøj eller kr for anden materiel skade. Anmeldt skadesuheld: Materielskadeuheld hvor der er optaget rapport af andre årsager. Ekstrauheld: Ekstrauheld er uheld med kun ubetydelig materielskade og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Ekstrauheld benyttes normalt kun som supplerende materiale i sikkerhedsanalyser. Informationerne i ekstrauheld kan være mere sporadiske. Der er ikke altid informationer om de involverede elementer og personer. Ekstrauheldene er stedfæstet mindre nøjagtigt. Side 17

19 Trafikuheld i hele området Der er udtrukket trafikuheld for Fuglekvarteret inklusiv de overordnede veje omkring området. Trafikuheldene er klassificeret i personskadeuheld, materielskadeuheld, anmeldte skadesuheld og ekstrauheld. For hele området er der i den 5-årige periode registreret i alt 353 trafikuheld svarende til 70 trafikuheld om året. Heraf udgør de mere alvorlige personskadeuheld 63. Trafikuheld Personskade Uheld (Dræbte) Materielskade uheld Anmeldte skadesuheld Ekstrauheld (1) Tabel 8. Trafikuheld i Fuglekvarteret i perioden (inklusiv overordnede veje) Figur 9. Trafikuheld i og omkring Fuglekvarteret i perioden (inklusiv overordnede veje). Ekstrauheldene er registreret i mindre grad og kan være stedfæstet mindre nøjagtigt. Uheldene er vist som stedfæstet af Københavns Kommune. Side 18

20 Trafikuheld i delområder I det følgende er der foretaget en opdeling af trafikuheldene i forhold til følgende områder: Fuglekvarteret øst Fuglekvarteret vest Overordnede trafikveje (Hulgårdsvej, Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej, Borups Allé) Fuglekvarteret øst og vest er præget af mange boligveje og parkeringsgader, men der er også gennemkørende veje som Stærevej, Ørnevej, Vibevej, Mågevej. De overordnede veje omkring Fuglekvarteret er klassificeret som regionalveje. Vejene er brede og har 2-3 kørespor i hver retning. Område Fuglekvarteret øst Fuglekvarteret vest Trafikuheld i alt Personskade uheld (døde) Materielskade uheld Anmeldte skadesuheld Ekstrauheld 40 3 (0) (0) De overordnede veje (1) Tabel 10. Trafikuheld i de tre områder i Fuglekvarteret Tabellen viser, at 82 % (290) af trafikuheldene er registreret på de overordnede veje omkring Fuglekvarteret, mens 18 % (63) er registreret på lokalvejene i selve kvarteret. De alvorlige ulykker forekommer ligeledes primært på de overordnede veje omkring Fuglekvarteret (1 dødsulykke), mens mindre alvorlige parkeringsulykker oftere forekommer på de mindre lokale boligveje i kvarteret. Der er en trafikdræbt på de overordnede veje og ingen i Fuglekvarteret. Herudover udgør de alvorligere personskadeuheld kun 6 % i Fuglekvarteret, mens 94 % forekommer på de overordnede veje. Side 19

21 Fuglekvarteret (både øst og vest) I alt er der registreret 63 trafikuheld i selve Fuglekvarteret i den femårige periode. Det svarer til at der årligt registreres trafikuheld. Heraf er der i perioden registreret 4 personskadeuheld, 6 materielskadeuheld, 33 anmeldte skadesuheld og 20 ekstrauheld. Ingen er blevet trafikdræbt i perioden. Trafikuheldene i kvarteret er primært forekommet på Ørnevej, Stærevej, Vibevej og Glentevej. Det bemærkes at der er registreret forholdsvis få trafikuheld på Mågevej. Figur 11. Trafikuheld på de lokale veje i Fuglekvarteret i perioden (eksklusiv overordnede veje). Uheldene er vist som stedfæstet af Københavns Kommune. Side 20

22 Uheldstyper Over halvdelen af alle trafikuheldene er parkeringsuheld (55%). Derudover registreres mange forskellige typer trafikuheld som udgør mellem 2-10 % af uheldene jf figur herunder. Uheldstyper 2% 9% 2% 6% 2% 2% 3% 6% Bakning Eneuheld Uheld med fodgængere Højresvingende 8% Venstresvingende Ligeudkørsel 5% Mødeuheld Parkering 55% Påkørsel bagfra U-sving/vending Uheld i øvrigt Diagram 12. Uheldstyper i Fuglekvarteret Bløde trafikanter involveret i uheld i Fuglekvarteret Cyklisterne udgør 11% af parterne i de registrerede trafikuheld i kvarteret, mens hhv. fodgængere og knallerter udgør 1% hver. Samlet udgør de bløde trafikanter således 13% af parterne involveret i trafikuheld i Fuglekvarteret. Parter Antal Cyklister 10 Fodgængere 1 Knallert 1 Personbil 68 Varebil 4 Lastbil 5 Sum 89 Tabel 13. Parter involveret i de 63 trafikuheld i perioden Der er meget ofte en personbil involveret i de registrerede trafikuheld. I over 90 % af trafikuheldene er en personbil involveret. Side 21

23 Alvorlige uheld i kvarteret I alt er der registreret 4 personskadeuheld med 4 personskader, hvor 3 er alvorligt tilskadekomne og 1 lettere tilskadekommen. Herudover er der registreret 6 materielskadeulykker. Personskader (dræbte) Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 4 (0) 3 1 Tabel 14. Personskader i Fuglekvarteret fra Figur 15. Politiregistrerede personskadeuheld og materielskadeuheld i Fuglekvarteret De mest alvorlige trafikuheld i kvarteret fordeler sig på Ørnevej, Stærevej, Glentevej, Vibevej og Lærkevej. I alt har 3 cyklister har været involveret i de alvorlige trafikuheld i kvarteret. Alle de tre alvorlige ulykker med cyklister er forekommet på Ørnevej. Vej Personskadeuheld Materielskadeuheld Ørnevej 3 1 Stærevej 0 2 Vibevej 0 2 Lærkevej 1 0 Glentevej 0 1 Tabel 16. Politiregistrerede materiel og personskadeuheld i Fuglekvarteret Side 22

24 Vej Parter Uheldstekst Ørnevej Ørnevej Ørnevej Ørnevej Stærevej Stærevej Vibevej Vibevej Lærkevej Glentevej Personbil/ cyklist Personbil/ cyklist Personbil/ cyklist Personbil/ træ Personbil/ Personbil Personbil/ Personbil Personbil/ Personbil Personbil/ Varebil Personbil/ Mast Personbil *5 Bilist åbner bildør op i cyklist. Cyklist brækker finger. Cyklist, kørte ad Ørnevej i nordøstlig retning da bilist påkørte cyklisten som holdt stille Cyklist kører ad Ørnevej mod sydøst, bliver ramt af bildør fra parkeret køretøj som åbnes. Personbil foretog højre sving ad Stærevej, hvorefter han påkørte et træ på Ørnevej. Bilist overser vigepligt i krydset ved Rørsangervej. Bilist kom kørende i syd/vestlig retning ad Stærevej hvor bilisten påkører en anden bilist bagfra. Personbil kørt ind i siden på parkeret personbil Betydelig materiel skade. Personbil kørte ad Blåmejsevej med høj hastighed. Anden bil holdt lovligt parkeret i t-krydset Vibevej/Blåmejsevej. P01 kørte frontalt ind i P02 som rullede om på siden. Stor materiel skade på begge biler. Personbil, kørende ad Lærkevej mod Nord påkører lygtepæl i vejsiden. P01 igangsatte fra kantsten. P02 påkørte P01, hvorefter P02 bliver skubbet over i P03 og P04. P01 blev skubbet over i P05. Ingen personskade. Tabel 17. Parterne i personskadeuheldene og uheldsbeskrivelse (sammenfattet fra uheldsrapporter) Side 23

25 7 Parkering Københavns Kommune har foretaget en registrering af antallet af parkeringspladser i Fuglekvarteret samt en registrering af belægningsgraden på en hverdag kl. 12, kl. 17 og kl. 22. I alt er der registreret parkeringspladser i kvarteret. Belægningsgraden er samlet 79 % kl 12, 77 % kl. 17 og 86 % kl. 22. I dagtimerne anvendes parkeringspladserne til arbejdsrelaterede formål eller pendlerparkering ved Nørrebro St. I aftentimerne anvendes parkeringen af beboerne. Over hele døgnet er udnyttelsen af parkeringspladserne omkring 80 % belagt. Nogle veje anvendes i højere grad til parkering end andre. De veje, hvor belægningsgraden er hhv. mellem 90 % - 100% (tæt på kapacitetsgrænsen) og over 100 % (ulovlig parkering) er vist på figurerne på næste side i hvert af de tre registrerede tidsrum. Parallelparkering og vinkelret parkering på Stærevej Side 24

26 Kl 12 - Belægningsgrader over 90 % Belægningsgrad < 90 % % > 100% Kl 17 - Belægningsgrader over 90 % Kl 22 - Belægningsgrader over 90 % Side 25

27 7.1 Pendlerparkering og beboerparkering Området omkring Nørreport (markeret ned blå) er præget af pendlerparkering, dvs. at der er mange parkanter i tidspunktet kl 12, færre kl. 17 og færrest kl. 22. I området mellem Nattergalevej og Borups Allé (markeret med rød) er parkeringskapaciteten meget presset i tidspunktet kl 22. Flere af vejene i dette område har belægningsgrader på over 100 %. Parkering på dette tidspunkt er primært beboerparkering. Side 26

28 P-tælling, Stærevejsområdet Optalt forår 2015 Antal lovlige P-pladser (begge vejsider) Kl. 12:00 Kl. 17:00 Kl. 22:00 Vejnavn Strækning Bogfinkevej Mågevej Frederikssundsvej - Borups Allé Nattergalevej Mågevej - Stærevej Rørsangervej Mågevej - Stærevej Sneppevej Stærevej Frederikssundsvej - Borups Allé Uglevej Vestergårdsporten plads container Vestergårdsvej Mågevej - Strærevej Ørnevej Uglevej - Mågevej I ALT Antal holdende (begge vejsider) Belægning i % Antal lovlige P-pladser (begge vejsider) Antal holdende (begge vejsider) Belægning i % Antal lovlige P-pladser (begge vejsider) Antal holdende (begge vejsider) Belægning i % Bemærkninger P-kælder P-plads 1 (ligner et 2-tal) Gråspurvevej opmærkede båse med fri P i 5 timer opmærkede båse til beboere med gyldig P-tilladelse. Derudover ca. 50 umærkede pladser P-plads 2 (ligner et tog) Stærevej med fri P i 8 timer. P forbudt for køretøjer over 5 meter eller 3500 kg. P-plads 3 (ligner et F) Stærevej opmærkede båse til beboere med gyldig P-tilladelse I ALT

29 Hovedstrømme Sekundære strømme