Årsberetning De Pædagogiske Diplomuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2005. De Pædagogiske Diplomuddannelser"

Transkript

1 Årsberetning 2005 De Pædagogiske Diplomuddannelser Udarbejdet af Censorformandsskabet gældende for perioden 1. august december 2005

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Censorformandskabet anbefaler Side Censorrapportering Side 5 - eksamensindholdet sikring af uddannelsens niveau - eksamensformen - eksamenssituationen - eksamensadministration - censorrapporternes fordeling Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i censorrapporterne Side 14 - diplom, Bologna - erklæringen - eksamensformer og krav - fællesprøve i 2 eller flere moduler - præciseringer vedrørende eksamensindholdet - eksaminationstider og formøde - koordinering af prøver med en enkelt eller få eksaminander 5 Censorvirksomhed Side 20 - indsamling af censorrapporter - revision af censorrapportskemaet - administration af den eksterne censorvirksomhed 6 Sekretariatets arbejde og bemanding Side 24 7 Censorformandsskabets opgave og arbejde Side 25 - regelsæt - beskikkelse/ genbeskikkelse som censor i Ankesager Side 28 9 Censorformandsskabets kontaktadresser Side 29

3 3 1. Indledning Censorrapporterne for 2005 vidner om, at de pædagogiske diplomuddannelser stadig er under udvikling, frem mod en generel konstituering.der tegner sig dog ikke et entydigt billede af en ensartet udvikling, hvad angår niveau, indhold og form. Men der er tydeligvis en frugtbar udvikling i gang. De pædagogiske diplomuddannelsers kvalitet diskuteres ofte i censorrapporterne og i enkelte censorrapporter sættes der spørgsmålstegn ved niveauet. I Bekendtgørelsen nr. 47 af 28.jan.2002 for Diplomuddannelser 1, stk.2 er niveauet for uddannelserne defineret som svarende til en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbachelor- eller en bacheloruddannelse. Med dette som udgangspunkt opfordrer vi derfor til en generel drøftelse af uddannelsernes niveau. For yderligere at indkredse diplomuddannelsens niveau og særkende som en erhvervsrettet videregående uddannelse 1, og for at have et fælles udgangspunkt for perspektivering af censorrapporterne anvender vi derudover Bologna-erklæringen 2 som retningsgivende i forhold til denne rapports anbefalinger, idet Bologna erklæringen kan bidrage til en konkretisering i forhold til diplomuddannelsens formål og niveau, som den beskrives i den gældende studieordning for de pædagogiske diplomuddannelser Dette års censorrapporter bidrager derudover med grundige, kritisk-konstruktive og mange gode forslag til forbedringer.en række problemstillinger går igen: Der er overvejelser over forholdet mellem studieordningernes indholdsmæssige krav og præstationerne ved eksamen, som udfoldes som kommentarer til fagligt fokus, faglig bredde versus faglig dybde og fagligt niveau i forhold til gamle studieordninger. Der er overvejelser over eksamensformen, som kommentarer til de mange, ofte uoverskuelige eksamensformer og genrer og som kommentarer til tidsrammer og honorering i forhold til censoropgaven. Der udtrykkes i overvejende grad stor tilfredshed med samarbejdet mellem alle involverede parter: censorer, eksaminatorer og studieadministrationer. Kommentarerne til eksamensadministrationen fokuserer imidlertid stadig på et betydeligt informationsunderskud. På den baggrund fremkommer vi med en række generelle anbefalinger med henblik på en fortsat udvikling frem mod en konstituering af de pædagogiske uddanneler. På vegne af censorformandsskabet for de pædagogiske diplomuddannelser Dorrit Christensen Censorformand 1 Rammeloven for bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser er lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne nr. 488 af 31. maj 2000 (vfv-loven). 2 Bologna-erklæringens beskrivelse af Diplom er gengivet på side i denne rapport.

4 4 2. Censorformandskabet anbefaler: at uddannelsens niveau diskuteres inden for rammen af en erhvervsrettet, akademisk uddannelse på bachelorniveau. at det præciseres overfor de studerende, uanset valg af eksamensform, at eksamen afspejler en akademisk arbejdsmåde. at der sker en tydeliggørelse over for de studerende af de krav, der skal opfyldes i forhold til formål for det enkelte modul, og hvilken adfærd der forventes i eksamenssituationen. at der udarbejdes klare eksamensreglementer, enslydende eksamenskrav og gerne ensartede indberetningsskemaer, som matcher de aktuelle og relevante prøveformer. at modulet Videnskabsteori og pædagogik får en niveau-definerende rolle som obligatorisk indgangsmodul til studiet at modulet underlægges ekstern censur med den deraf følgende kvalitetssikring. at uddannelsesstederne udvikler ensartede studieadministrative procedurer, sagsgange og standardiserede skemaer, som understøtter eksamensafviklingen, og som klart og utvetydigt informerer om censorernes vilkår: tidsrammer til opgavelæsning og eksamination, honorarsatser, afregningsform, rejseafregninger m.m. at det præciseres, at en side i skriftlige eksamensopgaver defineres som en normalside a 2600 typeenheder: bogstaver, tegn og mellemrum. at der fastsættes klare regler for skriftlige produkters maksimale omfang (eks. 5 sider defineret som typeenheder), når de er resultat af gruppeprojekter. at der skabes mulighed for at imødekomme ønsket om formøder og en forøgelse af eksaminationstiden at man formulerer frist for tilmelding til eksamen, og på den baggrund indgår bindende aftaler med censorerne i god tid før eksamensafvikling.. at samle enkeltstående eksaminationer på hele dage, så censorerne kan få forbedrede arbejdsvilkår. at der udvikles en praksis, hvor censorrapportering kan foregå elektronisk at årsberetningen bliver gjort til genstand for en lokal drøftelse med henblik på udvikling og justering..

5 5 3. Censorrapportering Denne beretning bygger på 257 censorrapporter fordelt således, at to tredjedele af rapporterne vedrører det pædagogiske, psykologiske fagområde. Den sidste tredjedel fordeler sig jævnt på de andre fagområder. Dog er der kun 4 rapporter fra det naturfaglige område Dette afsnit om censorrapportering gør rede for de mest markante informationer fra rapporterne, hvad angår eksamensindholdet, eksamensformen, eksamenssituationen og eksamensadministrationen. Eksamensindholdet - om sikring af uddannelsens niveau Et emne, der fylder meget i censorrapporterne er uddannelsens niveau og kvalitet. Hvordan sikrer man sig, at de enkelte moduler har en kvalitet, der lever op til uddannelsens målformulering, hvor der tales om forskningstilknyttet videreuddannelse og undervisning, der bygger på nationale og internationale forskningsresultater En del rapporter fra 2005 udtrykker dog generel tilfredshed med det faglige niveau og prøveforløbene. En del synes fortsat, at niveauet er for lavt. Mange censorer gør sig overvejelser over det problematiske i, at modulerne kan læses i vilkårlig rækkefølge. Citat: Det kunne være ønskeligt med større klarhed mht. niveauet på et fagmodul. Det kan være meget forskelligt, afhængigt af om den studerende har haft videnskabsteori & pædagogik, om det er det første eller fjerde fagmodul - og hvordan bedømmes det så? Kvalitetssikringen vanskeliggøres af moduliseringen, der således kan betragtes som både en fordel og en ulempe. Det obligatoriske modul Videnskabsteori og pædagogik er blandt andet en garant for kvalitet i uddannelsesforløbet, især fordi det ofte vil være det indledende modul i uddannelserne. Således placeret vil det kunne have den tilsigtede virkning. Imidlertid beklager en del censorer, at virkeligheden er en anden. Alt for mange resultater afspejler, at eksaminanderne gennemfører et eller flere af de øvrige moduler uden først at have læst det videnskabsteoretiske modul. Resultatet er, at de ikke har den nødvendige indsigt i videnskabsteori og pædagogik, som bør kendetegne en eksamination på diplomniveau med deraf følgende krav til akademiske færdigheder. Citater: I forhold til pd-uddannelsernes generelle faglige niveau, er det meget tydeligt, at de studerende ikke er undervist i modulet videnskabsteori og pædagogik. Synopserne og den mundtlige eksamination var pga.

6 6 ovenstående mangel IKKE præget af bachelorniveau. Det lå under dette niveau Bachelorniveau kunne uddybes yderligere. Er man på bachelorniveau i begyndelsen af uddannelsen?eller først senere i forløbet, når man har lært, hvordan en opgave skal skrives f.eks. hvordan en litteraturliste skal udarbejdes, noter m.m.? problematiske problemformuleringer vanskeliggjorde dybde og afgrænsning. Inddragelse af forskningsresultater og empiri var mangelfuld. Det samme gælder professionsafklaringen. Teori-praksisforholdet er uklart. Endvidere er det et problem, at der ved eksaminationen ikke foreligger tilgængelige oplysninger om, hvilke moduler eksaminanden i forvejen har bestået, hvorfor censor ikke har et klart billede af, hvad der kan forventes af eksaminanderne og hvilke tværgående spørgsmål, der med rimelighed kan stilles under eksaminationen. Hermed peges der på et andet problem om progressionen i studiet. Det optager en række censorer. Hvordan vurderes progressionen i studiet, når eksamenspræstationen i de enkelte moduler studeret i vilkårlig rækkefølge alene skal bedømmes efter de respektive modulers mål- og indholdsbeskrivelser? Eksamen har - udover kontrolfunktionen - en væsentlig pædagogisk funktion, når vi fokuserer på progressionen i studiet. For fuldt ud at udnytte de pædagogiske muligheder, der ligger i eksamen, er det derfor nødvendigt, at der afsættes tid til grundige tilbagemeldinger. Citat: Alle studerende skal have skriftlig feed-back på deres skriftlige opgave, ellers er det jo ikke muligt at samle erfaringer op og forbedre resultaterne næste gang. Fx ser jeg ofte PD-opgaver med meget utilfredsstillende litteraturlister og kildeangivelser i det hele taget dette kan kun ændres, hvis PD-læreren får tid til at give en tilbagemelding. Balancen mellem bredde og dybde i arbejdet med de enkelte moduler fanger mange censorers opmærksomhed. Citater: Nogle af besvarelserne var måske lige smalle nok. Det kan forebygges ved en grundlitteratur, som alle skal forholde sig til i relation til den valgte problemstilling En skriftlig opgave viser kompetence inden for et enkelt fagområde man kan gå i dybden med et enkelt indholdselement. Eksamen viser ikke en bred viden om fagets indhold. I teorien kan en studerende blive talepædagog og kun vide noget om dysleksi og stammen. Målt i forhold til studieordningernes mål- og indholdsbeskrivelser antyder andre imidlertid, at eksamensindholdet også kan være for bredt og derved overfladisk.

7 7 Citat: Svært tilgængeligt stof formidlet af andre end teoretikerne selv, kan være overvældende. Det kan være problematisk at anvende Habermas, Bourdieu og Klafki efter et 6 ugers komprimeret jobrotationsforløb i forhold til en dagsinstitutions praksis. Det er at øve vold mod de studerende og teorierne. Dilemmaet mellem ambitiøse mål- og indholdsbeskrivelser og studiebetingelserne er en kilde til usikkerhed ved bedømmelse af eksamenspræstationerne. Modulernes relevans for pædagogisk praksis optager mange censorer, og langt de fleste finder, at studieindholdet er relevant for pædagogisk praksis. Citat: Eksamensforløbene var i vidt omfang præget af de udfordringer, de studerende gennem ofte meget omfattende praksis havde fået gennem de 2 modulers rotationsforløb. Der efterlyses selvstændighed, kritisk sans og evne til analyse, og samtidig påpeges det, at det ikke nødvendigvis er alene de studerende, der skal forbedre sig. Faget lægger op til en indholdstom rammeopgave, hvor den studerende mister forståelsen for, at de generelle overvejelser i projektopskrifter skal fyldes ud med et konkret projekts indhold: Læring, forandring, produkt, undersøgelser el.lign. og da få fylde fra teorier om forandring, læring, organisation, sociologi el lign Enkelte påpeger uklare studieordninger, og igen påpeges det uheldige/ulovlige i at presse 2 moduler sammen til én eksamen, ligesom der kan være uklarhed på, hvorvidt der skal bedømmes efter bestået/ikke bestået eller efter 13-skalaen. Sidste år var der en række forbehold m.h.t. PD ens generelle niveau. Der er stadig enkelte kritiske kommentarer omkring kobling mellem teori og praksis, om end der er flere rosende kommentarer om stor relevans, dybde og bredde. Citater: Alle studerende bestod, og med stor tilfredshed kan det konstateres, at de studerende i høj grad har forstået at sætte teoretisk perspektiv på de faglige og pædagogiske udfordringer, de møder i deres jobs. En god oplevelse! Fin overensstemmelse mellem bekendtgørelsens formål og den fremførte teoretiske og praktiske indsigt. Meget flot bredde i opgavebesvarelsen. Flot og grundig empirisk forskning. Velafbalanceret analyse og vurdering. Et grundigt og metodisk og didaktisk arbejde til videre udvikling i praksis

8 8 Anbefaling Censorformandskabet har drøftet mulige løsninger på en række af ovenstående problemer, der bunder i de studerendes ret til at vælge moduler i vilkårlig rækkefølge alt efter hvad der aktuelt tilbydes i regionen. Det er censorformandskabets vurdering, at modulet videnskabsteori og pædagogik er et must, og at det tilbydes så frekvent i alle regioner, at et krav om at dette modul skal vælges ved diplomuddannelsens start, næppe vil afholde ansøgere fra at påbegynde studiet. Derved vil det kunne sikres at det videnskabsteoretiske/pædagogiske modul får den tilsigtede basisfunktion, at modulets indhold bliver integreret i de øvrige moduler at refleksionsniveauet bliver hævet at den videnskabelige og videnskabsteoretiske dimension fremtræder i alle moduler at arbejdsresultater fremlægges i overensstemmelse med almindelig videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Den nuværende valgfrie placering af modulet medfører, at mange studerende først opnår det akademiske videnskabsteoretiske refleksionsniveau i forbindelse med deres afgangsprojekt. Censorkorpset lægger vægt på, at de videnskabsteoretiske og pædagogiske dimensioner får gennemslagskraft i hele studiet. Anbefaling: at modulet Videnskabsteori og pædagogik får en niveau-definerende rolle som obligatorisk indgangsmodul til studiet.at modulet underlægges ekstern censur med den deraf følgende kvalitetssikring. Eksamensformen Et fremherskende træk i censorernes rapporter er den alt for knappe tid. Der efterlyses generelt mere tid. Citater: 30 minutter til studerendes egen fremlæggelse samtaleeksamination plus votering er for lidt Der er afsat en halv time til mundtlig eksamination inkl. eksaminandens fremlæggelse og votering. Det giver ca. et kvarter til dialog mellem eksaminator og eksaminand plus censors eventuelle spørgsmål. Det er da for lidt og for useriøst!

9 9 Den korte eksamenstid virker på PD-niveau meget styrende (forstyrrende). Hos nogle censorer formuleres det specifikt som mere tid til: Formøder: De utroligt mange eksamensgenrer er kimen til usikkerhed hos nogle censorer. Denne usikkerhed kunne ryddes af vejen gennem et kort formøde mellem censor og eksaminator og evt. eksamensadministrator. Fleksible forløb: De fleksible forløb synes tidsmæssigt at udgøre en stor udfordring for censorer. Der er behov for klarhed over, hvordan censor forbereder sig, hvordan eksamenssituationen tilrettelægges, og hvor grundig voteringen skal være. Individuelle eksamener: Der synes at være fornuftig tid til uddybende samtaler i eksamenssituationen, når eksamen er organiseret som gruppeeksamener; mens tiden er alt for knap, når eksamenssituationen er organiseret som individuelle eksamener. Nogle censorer har også i 2005 problemer med at indkredse formkravene til de forskellige eksamener. Nogle censorer præciserer, at studerende på PD-niveau må kunne dokumentere akademisk arbejdsmåde og håndtere citater og kildehenvisninger efter almindelige akademiske konventioner uanset valg af eksamensform. Citater: De studerende udviser stærkt varierende praksis m.h.t. håndteringen af citater og kildeangivelser. M.h.t. bredde i eksamensspørgsmålene: de studerende lægger stærkt varierende vægt på tolkning af/selvstændig stillingtagen til den teori, vedkommende selv har valgt at henvise til En del af de studerende ser ud til at have overskredet de fastsatte normer m.h.t. antal sider á 2600 anslag M.h.t. medbragt stof/materiale til eksamen: de studerende medbragte meget fyldige noter/manuskripter, og nogle af dem havde svært ved at komme ud over det skrevne. Jeg mener her, at man også i de korte forløb skal øve/vejlede med henblik på ikke at komme i den situation. Her må man indtage lokalet. Måske der også kræves klarhed over, i hvilket omfang den skriftlige støtte overhovedet må bruges. Anbefaling: Forventningerne til såvel studerende som censorer må defineres meget klarere, hvad angår formkrav til de forskellige eksamener. Der er behov for, at det af studieordningerne tydeligt fremgår: - Om bedømmelsen foregår efter 13-skalaen, eller bestået/ikke bestået - Om vi har med skriftligt oplæg, skriftlig opgave, synopsis eller andre

10 10 eksamensformer at gøre. - Hvilke og med hvilken vægt forskellige produkter indgår i bedømmelsen - Omfanget af skriftlige oplæg. Det anbefales, at omfanget defineres ved et bestemt antal anslag ikke sidetal. Dette giver mulighed for fleksibilitet i layout. Det anbefales også, at det klart defineres, i hvilket omfang noter, bilag, litteraturlister, studiejournaler etc. indgår i et udmeldt max-anslag Censorformandskabet anbefaler uanset valg af eksamensform at det præciseres overfor studerende at eksamen afspejler akademisk arbejdsmåde. Eksamenssituationen Generelt fremgår det af censorrapporterne, at selve eksamenssituationen fungerer tilfredsstillende. Samarbejde og dialog går frem for alt, så der opstår en atmosfære og en stemning båret af humor og tillid, som kan virke beroligende på selv de studerende, der ikke har været til eksamen i 20 år. Det fremhæves som fremmende for det gode samarbejde, at en række CVU er har indført formøder. Det virker godt og skaber overblik, at de studerende ofte fremlægger en disposition for forløbet. I forbindelse med praktiske prøver kan praktiske forhold virke hindrende for de studerendes mulighed for at gøre sig parate, og her ser vi igen ønsket om mere tid for også at vise respekten for de studerendes indsats. Det fremhæves som overordentligt vigtigt, at der kobles mellem teori og praksis i de studerendes oplæg. Ellers bliver det let hverdagssnak og efterfølgende for meget overhøring. Måske mangler nogle studerende overblik over både diplomuddannelses niveau og funktion, hvilket kan virke hæmmende i situationen. Citat: De studerende bør have planlagt oplægget, der sammentænker teori og praksis. I mange tilfælde bliver den mundtlige eksamen til hverdagssnak, hvilket gør, at eksaminator og censor kommer til at forhøre mere end godt er Der udtrykkes i altovervejende grad tilfredshed med selve eksamenssituationen. Samarbejdet mellem censor, eksaminator og eksaminand forløber godt. Formuleringen: Der var et godt samarbejde mellem eksaminator, studerende og undertegnede, sammenfatter de mange positive tilkendegivelser ang. samarbejdet i selve eksamenssituationen. Eksamensadministration Meget tyder på, at man forsøger at efterleve nogle af de anbefalinger, censorformandskabet fremsatte sidste år. Meget er blevet bedre og klarere, selv om

11 11 der stadig er mange negative kommentarer. Således synes honorar/afregningen stadig uklar. Tydeligere og mere ensartede skemaer efterlyses. CVU erne opfordres til at udvikle fælles afregningsskemaer. Uddannelsesplaner, studieordninger, eksamensbestemmelser o.l. bør medsendes pr automatik. Censorer oplever det som ubehageligt at skulle rykke for de formelle oplysninger, selv om de ofte ledsager kommentarerne med bemærkninger om venlige og imødekommende administrative medarbejdere. I fleksible forløb og afgangsprojekter er det vigtigt at kunne få overblik over tidligere gennemførte moduler. Der afsættes for lidt tid eller der er for mange studerende? Det virker ikke som rimelige vilkår at skulle være censor fra 8.30 til 19.15! Når der bestilles censor til 2 opgaver/eksaminationer, gør det ikke planlægning/allokering lettere, at det faktiske antal eksaminander er et helt andet. Censur/votering på 1 enkelt eksamensopgave virtuel el. elektronisk synes al for tidskrævende ift. honorering. Censor skal sætte sig ind i hele grundlaget alligevel. Citat: Alt tilsendt har været upåklageligt. At jeg får brev om at jeg skal være censor to dage før afholdelse, uden at være spurgt om jeg kunne, er ikke særlig hensigtsmæssigt. Man bør nok overholde procedurerne ift. at lave aftaler med censorer. Lang hovedparten af censorerne udtrykker tilfredshed med eksamensadministrationen. Nogle censorer oplever dog stadigvæk informationsunderskud. Citat: indhold og krav til administration er ret så forskelligt De administrative retningslinier kunne i nogle få tilfælde strammes op. En række bemærkninger angående praktiske forhold omkring eksamen går igen i mange censorrapporter. De var også sidste år genstand for censorernes opmærksomhed. Mange CVU er har foretaget opstramninger, mens der hos andre endnu er behov for sådanne. Det handler som nævnt om aflønning, om tid og forplejning i forbindelse med eksamen, og det handler om studieordninger, eksamensgrundlag og bekendtgørelser. På nogle CVU er har man udarbejdet en eksamensvejledning eller et reglement, hvilket vi ser som en god idé, og vi vil foreslå, at der parallelt hermed udarbejdes en form for checkliste, så studiesekretærerne hurtigt kan checke, om det rigtige materiale er medsendt til censor.

12 12 Citater: Mangelfulde oplysninger om tidsforbrug og afregning. Information om afregning og honorering kunne være bedre Det er altså svært at finde ud af det afregningssystem! Og så er blanketter forskellige fra CVU til CVU Modtog ikke information om afregning og honorering samt info om tidsforbrug Ok mangler dog oplysninger om tidsforbrug. Anbefaling: En af censorformandskabets anbefalinger i årsrapport 2003/04 lød: at uddannelsesstederne udvikler ensartede studieadministrative procedurer og sagsgange, som understøtter eksamensafviklingen. Antallet af kritiske bemærkninger til dette sagsområde er faldet, men er stadig betydelige. Censorrapporterne rummer stadig klager over manglende klare og ensartede informationer om afregning, lønsatser, tidsrammer til eksamination og læsning etc. Censorformandskabet anbefaler derfor at PD-koordinatorgruppen i samarbejde med censorformandskabet udarbejder en standardformulering gældende for alle PD-udbydere, som klart og utvetydigt informerer om tidsrammer til opgavelæsning og eksamination, honorarsatser, afregningsform, rejseafregning osv. Denne standard-formulering skal indgå som en obligatorisk del af det lokalt udarbejdede informationsmateriale (velkomstfolder), som de enkelte CVU er udsender til censorerne forud for eksamens afholdelse. Derved kan det sikres, at alle har fyldestgørende og samme informationer. at standardiserede lønindberetningsskemaer og rejseafregninger vil kunne indgå i standard-materialet og øge chancen for at institutionerne modtager korrekt udfyldte afregningsskemaer. at samle enkeltstående eksaminationer på hele dage, så censorerne kan få rimelige arbejdsvilkår.

13 13 Censorrapporterne fordeler sig på således ( ): Modul- Fagområder Fag prøver Afgangsprojekter Det humanistiske og samfundsfaglige fagområde Det musisk/æstetisk Fagområde Det naturfaglige fagområde Dansk 7 Dansk som andetsprog 1 Drama 5 Engelsk 1 Fransk Tysk Historie Kristendomskundskab/religion Læsning og skrivning 5 Samfundsfag Billedkunst og æstetik 8 Idræt 1 IT, medier og kommunikation 1 Musik 2 Æstetik, kultur og håndværk 5 Kost ernæring og sundhed Naturfag (modul 1, fagdidaktik) Matematik 3 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik 1 Det pædagogiske og psykologiske fagområde Videnskabsteori og pædagogik (obligatorisk modul) Almen pædagogik 13 Flerkulturel pædagogik Indskoling og skolestart Natur- og friluftspædagogik Projektledelse og 30 organisationsudvikling Skoleudvikling og 9 forandringsprocesser Pædagogisk arbejde 22 Psykologi 42 Socialpædagogik 6 Sundhedspædagogik Socialpsykiatri 2 Specialpædagogik 45 Voksenpædagogik og 13 uddannelsesplanlægning Ungdomspædagogik 2 Vejledning og supervision 4 Pædagogik og psykologi Psykologi og specialpædagogik Censorrapporter om afgangsprojekter uden angivelse af fag Censorrapporter i alt

14 14 4. Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i censorrapporterne. De pædagogiske diplomuddannelsers kvalitet diskuteres og i enkelte censorrapporter sættes der spørgsmålstegn ved niveauet. Det er ikke så tydeligt som sidste år, og det er ikke lige tydeligt inden for alle fagområder. Vi mener derfor, at det er et vigtigt område at italesætte og diskutere med henblik på at definere et fremtidigt fælles niveau. Kvaliteten må opretholdes sammen med modulisering, markedsgørelse, kunders ønsker om toninger etc. Det er en vanskelig opgave for udbyderne, og det er derfor meget vigtigt, at censorrapporterne udfyldes med kommentarer, analyser og overvejelser. Lige så vigtigt er det, at niveauet for de pædagogiske diplomuddannelser afklares så entydigt som muligt. Der er mange censorer, som finder niveauet for lavt sammenlignet med de gamle diplomuddannelser, som Danmarks Lærerhøjskole udbød. For at finde en fælles målestok kan niveauet for de pædagogiske diplomuddannelser diskuteres i forhold til de krav, som stilles til professionsbacheloruddannelsen vel vidende, at diplomuddannelsen ikke er en professionsbachelor. Dette fremgår af følgende brevveksling med Undervisningsministeriet: Spørgsmål: Er de pædagogiske diplomuddannelser omfattet af bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen? Svar: Det er alene uddannelser, der er udbudt efter bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser (MVU-loven), der kan være professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor er også udstedt i henhold til MVU-loven. De pædagogiske diplomuddannelser er udbudt efter bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, som er udstedt i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven i daglig tale). I henhold til VfV-lovens 13, stk. 3, gennemføres diplomuddannelser på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Man kan her også tilføje en professionsbacheloruddannelse. Så nej, de pædagogiske diplomuddannelser er ikke omfattet af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor 3 De pædagogiske diplomuddannelsers niveau kan også diskuteres i forhold til Bolognaerklæringens beskrivelse af diplomuddannelser 4. Fra Bologna-erklæringen her taget efter den danske kvalifikationsnøgle, hedder det således om diplomuddannelsens kendetegn: 3 Svar fra Undervisningsministeriet 4 s. 14

15 15 Diplom 1. Kompetenceprofil En diplom vil have kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået enten i et studiemiljø med forskningstilknytning eller i et forskningsmiljø, og som bygger på integration af teori og praksiserfaring. En diplom skal kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder og andre organisationer. Desuden vil en diplom have kompetencer til at gennemføre en masteruddannelse. 2. Kompetencemål 2. 1 Intellektuelle kompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: Beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder Analysere professionsfaglige problemstillinger og reflektere over praksis Strukturere egen læring 2. 2 Faglige kompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: Anvende forskellige metoder inden for fagområdet Dokumentere, analysere og vurdere fagområdets forskellige former for praksis Anvende forsknings- og udviklingsarbejde til at udvikle egen praksis Demonstrere: - Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad. - Eller et bredere perspektiv på fagområdet for den forudgående grad. - Eller ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praksiskompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: - Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger - Samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde. - Indgå i udviklingsarbejde Eksamensformer og krav. Man kan tage en PD på mange måder. Modulerne kan sammensættes på talrige og fleksible måder, og det er muligt at sammensætte helt sit eget forløb. Samtidig er der i den centrale studieordning en lang række forskellige prøveformer. Dette udgør i sig selv en udfordring for den enkelte studerende at sammensætte et forløb, og for aftageren vil det ligeledes være en opgave at afkode indholdet af den enkeltes PD-eksamen. Det samme gælder for os som censorformandskab. Kan vi med disse mange valgmuligheder sikre kvaliteten? Man kan forestille sig moduler, som indholdsmæssigt ligger tæt op ad hinanden, og hvor man i teorien kunne aflevere den samme opgave. Eller man kan forestille sig moduler, s. 15

16 16 hvor en underviser har så specifikke fagområder som sit speciale, at et helt hold afleverer opgaver med meget nært beslægtede emner. Vi mener, det er nødvendigt at indarbejde en tydeliggørelse af, hvilket modul den pågældende opgave hører til. Ligesom det i afgangsprojekter er en god idé at skrive, hvilke moduler, der er bestået, og til hvilket fagområde det pågældende afgangsprojekt er indleveret. Mange censorrapporter vidner om, at det er svært gennemskueligt, hvilket fag og hvilke bestemmelser et konkret afgangsprojekt hører under. Et andet væsentligt spørgsmål er progression. Kan man i en modulopbygget uddannelse sikre sig en nødvendig progression. Det obligatoriske modul er tænkt som et fundament, men der er ingen tvang om at tage det som det første. Man kan derfor og efter vores opfattelse med rette spørge, om man ved at starte et hvilket som helst andet sted nu også sikrer sig, at det enkelte modul er på PD-niveau og altså rummer de akademiske discipliner som f.eks. videnskabsteori, metametodebevidsthed, en akademisk skrivestil med den rette inddragelse af kilder, originallitteratur etc. I forhold til anbefalingen om at formulere tydelige eksamensreglementer, vil det også være konstruktivt tydeligt at formulere, hvilke krav der stilles under selve eksamenssituationen. Det er stadig sådan, at en modulprøve er en prøve i hele modulet og ikke kun i et emne. Det er også vigtigt, at de studerende er klar over, hvilket stof og materialer, der kan medbringes som støtte i en mundtlig præsentation. Når der tales eksamen, er der også en skelnen mellem ekstern og intern censur. Vi er klar over, at eksamen er en betydelig økonomisk post, og at intern censur kan være en billigere løsning og en måde at sikre stillinger på. Vi kan dog af statistikken se, at der er moduler som altid bedømmes med intern censur, og derved unddrages den kvalitetssikring der er knyttet til ekstern censur. Det gælder som tidligere nævnt særligt det obligatoriske modul, hvilket vi vurderer som bekymrende i forhold til censorkorpsets opgave vedr. kvalitetssikring. Efter censorformandskabets opfattelse er det ikke fremmende for denne opgave, at samme modul bedømmes internt igen og igen. Aktuelt er der diskussion om mulighederne for gruppeeksamen. For PD-området er beslutningen truffet jf. Bek. 356 af Rent pædagogisk er der mange fordele ved gruppeeksamen. PD en, som henvender sig til professionsudøvere, bygger på en inddragelse og kobling af teori og praksis. Det er ofte meget dynamisk og udviklende at arbejde med uddannelsens områder i grupper for herigennem at udrydde blinde pletter og etnocentrisme. Vi mener, det vil være en fordel at lade dette gruppearbejde fortsætte ved eksamensbordet for også her at fortsætte læreprocessen i form af dialog. En dialog mellem flere vil ofte bevæge sig anderledes i både bredden og dybden, og der er således mulighed for i stor udstrækning at realisere det potentiale, der er til stede ved koblingen mellem teori og praksis. s. 16

17 17 Anbefaling: at uddannelsernes niveau diskuteres inden for rammerne af en erhvervsrettet, akademisk uddannelse på bachelorniveau. sidste år anbefalede vi, at årsberetningen blev gjort til genstand for en lokal drøftelse med henblik på udvikling og justering. Det samme gælder i år. at der sker en tydeliggørelse over for de studerende af de krav, der skal opfyldes i forhold til formål for det enkelte modul, og hvilken adfærd der forventes i eksamenssituationen. Fællesprøve i 2 eller flere moduler ikke mulig. Censorformandskabet har konstateret, at der forekommer ønsker om samlæsning af flere moduler med efterfølgende fællesprøve i flere moduler. Citat: Mangler en del af studieordningen vedr. eksamen. Jeg oplever det problematisk at 2 moduler sammenlæses I den anledning er det nødvendigt at præcisere, at studieordningen ikke rummer mulighed for at afholde fællesprøve i 2 eller flere moduler. Hvert modul skal afsluttes med en særskilt prøve og særskilt karaktergivning. I tilfælde, hvor en udbyder anmoder om påsætning af censor til en fællesprøve, må censorformandskabet derfor afvise at medvirke hertil, og udbyderen må ændre prøven i overensstemmelse med studieordningens ordlyd. Herunder uddrag af en brevveksling mellem censorformandskabet og undervisningsministeriet: Spørgsmål Skal alle moduler i en PD-uddannelse afsluttes med en selvstændig prøve? Findes der dispensationsmuligheder, så sameksamen/kombinationseksamen kan forekomme? Svar: I henhold til 2, stk. 4, i bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, skal uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, idet der henvises til 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse. I 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse, bestemmes, at deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag. Om enkeltfag bestemmer samme lovs 2, stk. 4, at det er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil, der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. I henhold til 8, stk. 1, i bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, afsluttes alle moduler med en bedømmelse, idet der henvises til 2, stk. 4 i lov om åben uddannelse om udbud af enkeltfag. Der kan herefter konkluderes, at alle modulerne i en pædagogisk diplomuddannelse skal afsluttes med en bedømmelse. Dette gælder uanset om uddannelsen/de enkelte moduler er udbudt på heltid eller på deltid. Koordinering Der ikke mulighed af prøver for dispensation, med da enkelt det er eller lovfastsatte meget regler få eksaminander. uden dispensationsadgang s. 17

18 18 Præciseringer vedrørende eksamensopgaver Studieordningens bestemmelser vil i et vist omfang være åbne for fortolkninger. Mange bestemmelser er rammebestemmelser, der giver plads for lokale ønsker om studiets tilrettelæggelse. Dette er hensigtsmæssigt og ønskeligt. Andre bestemmelser har til hensigt at sikre, at der på landsplan stilles ensartede krav til eksaminanderne med hensyn til f.eks. produkters omfang. Dette er hensigtsmæssig og ønskeligt, da manglende ensartethed af eksaminanderne bliver opfattet som uretfærdighed. Censorformandskabet vil på baggrund af årets rapporter pege på 2 områder, hvor der i rapporterne udtrykkes ønske om opklaring. Citater: En del studerende eksamineredes i grupper, men der var ingen graduering af sidetallet. Dvs. at en gruppe på 2 studerende skrev tilsammen 12 sider ligesom kravet til enkeltstuderende. Det bør nok præciseres i studieordningen. skal det mon forstås således at et skriftligt oplæg er en skriftlig opgave på højst 12 sider? Bør der ikke være en sammenhæng med antallet af studerende? (- mangler at finde et citat om begrebet normalsider) Anbefaling: Censorformandskabet anbefaler at det præciseres at en side defineres som en normalside a 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. Der bør fastsættes klare regler for skriftlige produkters maksimale omfang (eks. 5 sider defineret som typeenheder), når de er resultat af gruppeprojekter. Eksaminationstider og formøde Sidste års rapportering om utilstrækkelig tid til eksamination og behov for tid til et formøde mellem eksaminator(er) og censor følges op i år med uformindsket styrke. Citater: 30 minutter til læsning af en opgave og forberede den også, er lidt. Jeg har brugt 60 minutter i gennemsnit pr. opgave. 30 minutter inkl. votering (jfr. bekendtgørelsen om fleksible forløb) er meget kort tid. dog kan den korte eksamenstid virke hæmmende på den gode præstation. Der bliver ikke givet tid til fordybelse s. 18

19 19 Jeg bruger længere tid til læsning af skriftlige opgaver især afgangsprojekter end gives. Fremmende: Mulighed for at møde eksaminator inden eksamen. Det forekommer uacceptabelt at vurderingen af et uddannelsesmodul på videregående niveau sker på grundlag af en eksamination på kun minutter + votering. Der savnes tid til at gå i dybden i dialogen og til at inddrage et større fagligt felt end eksaminandens fokus. Der ønskes en forøgelse af eksaminationstiden. Ønsket om et formøde er begrundet i, at uddannelsen både hvad form, indhold og niveau endnu er en relativt ny og uprøvet størrelse for mange eksaminatorer og censorer, samtidig med at der midt i det hele kommer en ny eksamensbekendtgørelse, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at der tilstræbes en konsensus mellem eksaminator og censor før man mødes med eksaminanderne ved eksamensbordet. Dette kan opnås ved at der i en periode honoreres tid til et kort fysisk eller telefonisk formøde mellem bedømmerne inden selve eksaminationerne. Anbefaling Censorformandskabet anbefaler at der skabes mulighed for at imødekomme ønsker om formøde og en forøgelse af eksaminationstiden. Koordinering af prøver med en enkelt eller få eksaminander Flere censorer vægrer sig ved at medvirke ved prøver med kun en enkelt eller ganske få eksaminander. Honoraret, der beregnes ud fra eksaminationstid og ikke indregner transporttid, står ikke mål med den investerede tid, mener de med rette. Censorformandskabet henstiller derfor til CVU eksamens-administrationerne, at man i videst muligt omfang bestræber sig på at samle små prøver tidsmæssigt, så man kan udnytte en kvalificeret censors tilstedeværelse mest muligt. Et alternativ, som praktiseres ved nogle CVU er, er, at censor honoreres med en mindstesats svarende til f.eks. 3 eksaminationer. s. 19

20 20 5. Censorvirksomhed Censoropgaven er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 256 af , hvor det i stk. 25 hedder: 25. Censorerne skal 1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet. I et område præget af nytænkning og markedsmekanismer kan det af og til være vanskeligt at skaffe sig det nødvendige overblik som censor. De mange udbydere og de mange forskellige prøveformer kan vanskeliggøre gennemsigtigheden for den enkelte censor. Det kan derfor være nødvendigt at spørge efter uddybende materiale hos udbyderen for netop at forebygge sager som nævnt i 26. Den store modulisering og de mange mulige eksamensformer betyder, at man som censor kan have mange mulige arbejdsopgaver. Det er ikke det samme at bedømme en synops med efterfølgende mundtlig præsentation, som det f.eks. er at indgå som censor i en workshop. Hvilken adfærd forventes her? Hvordan tæller forberedelse? Eller et essay som også kan bruges som afsæt for mundtlig fremstilling. Tæller det med eller gør det ikke? Hvor meget må de studerende støtte sig til et manuskript under en mundtlig eksamen, hvis ikke censor har adgang til samme tekst? Af og til kan det være en balancegang at være censor. Man vil ikke stille de studerende ringere, fordi institutionens eksamensreglement er uklart. Og som nævnt ser det ud til, at man finder ud af det i situationen. De mange specielle og ofte helt individuelle hensyn kan ses som en direkte følge af modulisering og mange eksamensformer. Det betyder, at det ofte kan være svært at tilrettelægge eksamen med rimelige vilkår for censorerne. Som det er nu, oplever censorerne ofte et misforhold mellem den aftale, censor allokeres på og så den reelle afvikling. Det betyder, at en censor kan have taget sig en ferie eller fridag for at påtage sig jobbet, og så bliver eksamen aflyst, eller den afvikles måske med en enkelt eller 2 studerende. s. 20

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til censorformandskaberne

Vejledning til censorformandskaberne Censorsekretariatet Vejledning til censorformandskaberne www.censorsekretariatet.dk Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk, 7269 8700 Indhold Censorformandskabets

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE.

Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE. S C I E N C E U D D A N N E L S E K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bilag 3: Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE. S A G S N O T A T 15. JULI 2014 Vedr.:

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Information for censorer 2013

Information for censorer 2013 Information for censorer 2013 www.ucl.dk Læreruddannelsen på Fyn Middelfartvej 180 5200 Odense V Tlf. 63 18 43 00 Læreruddannelsen i Jelling Vejlevej 2 7300 Jelling Tlf. 63 18 46 00 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen September 2011 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen 2010 Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2011/12 Dækkende perioden 1. september 2011 til 31. august 2012 September 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk)

Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk) 26. januar 2013 Årsberetning, 2013 Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk) I henhold til eksamensbekendtgørelsens 50 stk. 2 afgives hermed beretning fra censorformandskabet

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014.

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Censorkorps for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Eksamens-reglement HG 2015 Regelgrundlag Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013.

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Anders Rosdahl 20. marts 2013 Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Deltagere: Cecilie Sveistrup, Hanne Gillett, Ida Husby, Jette Benn, Karen Søndergaard, Mariane Furbo, Anders Rosdahl.

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt

Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer inden for ingeniørcensorkorpsene Ingeniørcensorformandskaberne December

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.)

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) Følgende opgørelsesmetoder for beregning af censorvederlag gælder alle censorer i læreruddannelsen, såvel eksterne som interne. I foråret 2014 har LLN

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Efterårssemester 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Projektledelse

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere