Årsberetning De Pædagogiske Diplomuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2005. De Pædagogiske Diplomuddannelser"

Transkript

1 Årsberetning 2005 De Pædagogiske Diplomuddannelser Udarbejdet af Censorformandsskabet gældende for perioden 1. august december 2005

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Censorformandskabet anbefaler Side Censorrapportering Side 5 - eksamensindholdet sikring af uddannelsens niveau - eksamensformen - eksamenssituationen - eksamensadministration - censorrapporternes fordeling Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i censorrapporterne Side 14 - diplom, Bologna - erklæringen - eksamensformer og krav - fællesprøve i 2 eller flere moduler - præciseringer vedrørende eksamensindholdet - eksaminationstider og formøde - koordinering af prøver med en enkelt eller få eksaminander 5 Censorvirksomhed Side 20 - indsamling af censorrapporter - revision af censorrapportskemaet - administration af den eksterne censorvirksomhed 6 Sekretariatets arbejde og bemanding Side 24 7 Censorformandsskabets opgave og arbejde Side 25 - regelsæt - beskikkelse/ genbeskikkelse som censor i Ankesager Side 28 9 Censorformandsskabets kontaktadresser Side 29

3 3 1. Indledning Censorrapporterne for 2005 vidner om, at de pædagogiske diplomuddannelser stadig er under udvikling, frem mod en generel konstituering.der tegner sig dog ikke et entydigt billede af en ensartet udvikling, hvad angår niveau, indhold og form. Men der er tydeligvis en frugtbar udvikling i gang. De pædagogiske diplomuddannelsers kvalitet diskuteres ofte i censorrapporterne og i enkelte censorrapporter sættes der spørgsmålstegn ved niveauet. I Bekendtgørelsen nr. 47 af 28.jan.2002 for Diplomuddannelser 1, stk.2 er niveauet for uddannelserne defineret som svarende til en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbachelor- eller en bacheloruddannelse. Med dette som udgangspunkt opfordrer vi derfor til en generel drøftelse af uddannelsernes niveau. For yderligere at indkredse diplomuddannelsens niveau og særkende som en erhvervsrettet videregående uddannelse 1, og for at have et fælles udgangspunkt for perspektivering af censorrapporterne anvender vi derudover Bologna-erklæringen 2 som retningsgivende i forhold til denne rapports anbefalinger, idet Bologna erklæringen kan bidrage til en konkretisering i forhold til diplomuddannelsens formål og niveau, som den beskrives i den gældende studieordning for de pædagogiske diplomuddannelser Dette års censorrapporter bidrager derudover med grundige, kritisk-konstruktive og mange gode forslag til forbedringer.en række problemstillinger går igen: Der er overvejelser over forholdet mellem studieordningernes indholdsmæssige krav og præstationerne ved eksamen, som udfoldes som kommentarer til fagligt fokus, faglig bredde versus faglig dybde og fagligt niveau i forhold til gamle studieordninger. Der er overvejelser over eksamensformen, som kommentarer til de mange, ofte uoverskuelige eksamensformer og genrer og som kommentarer til tidsrammer og honorering i forhold til censoropgaven. Der udtrykkes i overvejende grad stor tilfredshed med samarbejdet mellem alle involverede parter: censorer, eksaminatorer og studieadministrationer. Kommentarerne til eksamensadministrationen fokuserer imidlertid stadig på et betydeligt informationsunderskud. På den baggrund fremkommer vi med en række generelle anbefalinger med henblik på en fortsat udvikling frem mod en konstituering af de pædagogiske uddanneler. På vegne af censorformandsskabet for de pædagogiske diplomuddannelser Dorrit Christensen Censorformand 1 Rammeloven for bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser er lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne nr. 488 af 31. maj 2000 (vfv-loven). 2 Bologna-erklæringens beskrivelse af Diplom er gengivet på side i denne rapport.

4 4 2. Censorformandskabet anbefaler: at uddannelsens niveau diskuteres inden for rammen af en erhvervsrettet, akademisk uddannelse på bachelorniveau. at det præciseres overfor de studerende, uanset valg af eksamensform, at eksamen afspejler en akademisk arbejdsmåde. at der sker en tydeliggørelse over for de studerende af de krav, der skal opfyldes i forhold til formål for det enkelte modul, og hvilken adfærd der forventes i eksamenssituationen. at der udarbejdes klare eksamensreglementer, enslydende eksamenskrav og gerne ensartede indberetningsskemaer, som matcher de aktuelle og relevante prøveformer. at modulet Videnskabsteori og pædagogik får en niveau-definerende rolle som obligatorisk indgangsmodul til studiet at modulet underlægges ekstern censur med den deraf følgende kvalitetssikring. at uddannelsesstederne udvikler ensartede studieadministrative procedurer, sagsgange og standardiserede skemaer, som understøtter eksamensafviklingen, og som klart og utvetydigt informerer om censorernes vilkår: tidsrammer til opgavelæsning og eksamination, honorarsatser, afregningsform, rejseafregninger m.m. at det præciseres, at en side i skriftlige eksamensopgaver defineres som en normalside a 2600 typeenheder: bogstaver, tegn og mellemrum. at der fastsættes klare regler for skriftlige produkters maksimale omfang (eks. 5 sider defineret som typeenheder), når de er resultat af gruppeprojekter. at der skabes mulighed for at imødekomme ønsket om formøder og en forøgelse af eksaminationstiden at man formulerer frist for tilmelding til eksamen, og på den baggrund indgår bindende aftaler med censorerne i god tid før eksamensafvikling.. at samle enkeltstående eksaminationer på hele dage, så censorerne kan få forbedrede arbejdsvilkår. at der udvikles en praksis, hvor censorrapportering kan foregå elektronisk at årsberetningen bliver gjort til genstand for en lokal drøftelse med henblik på udvikling og justering..

5 5 3. Censorrapportering Denne beretning bygger på 257 censorrapporter fordelt således, at to tredjedele af rapporterne vedrører det pædagogiske, psykologiske fagområde. Den sidste tredjedel fordeler sig jævnt på de andre fagområder. Dog er der kun 4 rapporter fra det naturfaglige område Dette afsnit om censorrapportering gør rede for de mest markante informationer fra rapporterne, hvad angår eksamensindholdet, eksamensformen, eksamenssituationen og eksamensadministrationen. Eksamensindholdet - om sikring af uddannelsens niveau Et emne, der fylder meget i censorrapporterne er uddannelsens niveau og kvalitet. Hvordan sikrer man sig, at de enkelte moduler har en kvalitet, der lever op til uddannelsens målformulering, hvor der tales om forskningstilknyttet videreuddannelse og undervisning, der bygger på nationale og internationale forskningsresultater En del rapporter fra 2005 udtrykker dog generel tilfredshed med det faglige niveau og prøveforløbene. En del synes fortsat, at niveauet er for lavt. Mange censorer gør sig overvejelser over det problematiske i, at modulerne kan læses i vilkårlig rækkefølge. Citat: Det kunne være ønskeligt med større klarhed mht. niveauet på et fagmodul. Det kan være meget forskelligt, afhængigt af om den studerende har haft videnskabsteori & pædagogik, om det er det første eller fjerde fagmodul - og hvordan bedømmes det så? Kvalitetssikringen vanskeliggøres af moduliseringen, der således kan betragtes som både en fordel og en ulempe. Det obligatoriske modul Videnskabsteori og pædagogik er blandt andet en garant for kvalitet i uddannelsesforløbet, især fordi det ofte vil være det indledende modul i uddannelserne. Således placeret vil det kunne have den tilsigtede virkning. Imidlertid beklager en del censorer, at virkeligheden er en anden. Alt for mange resultater afspejler, at eksaminanderne gennemfører et eller flere af de øvrige moduler uden først at have læst det videnskabsteoretiske modul. Resultatet er, at de ikke har den nødvendige indsigt i videnskabsteori og pædagogik, som bør kendetegne en eksamination på diplomniveau med deraf følgende krav til akademiske færdigheder. Citater: I forhold til pd-uddannelsernes generelle faglige niveau, er det meget tydeligt, at de studerende ikke er undervist i modulet videnskabsteori og pædagogik. Synopserne og den mundtlige eksamination var pga.

6 6 ovenstående mangel IKKE præget af bachelorniveau. Det lå under dette niveau Bachelorniveau kunne uddybes yderligere. Er man på bachelorniveau i begyndelsen af uddannelsen?eller først senere i forløbet, når man har lært, hvordan en opgave skal skrives f.eks. hvordan en litteraturliste skal udarbejdes, noter m.m.? problematiske problemformuleringer vanskeliggjorde dybde og afgrænsning. Inddragelse af forskningsresultater og empiri var mangelfuld. Det samme gælder professionsafklaringen. Teori-praksisforholdet er uklart. Endvidere er det et problem, at der ved eksaminationen ikke foreligger tilgængelige oplysninger om, hvilke moduler eksaminanden i forvejen har bestået, hvorfor censor ikke har et klart billede af, hvad der kan forventes af eksaminanderne og hvilke tværgående spørgsmål, der med rimelighed kan stilles under eksaminationen. Hermed peges der på et andet problem om progressionen i studiet. Det optager en række censorer. Hvordan vurderes progressionen i studiet, når eksamenspræstationen i de enkelte moduler studeret i vilkårlig rækkefølge alene skal bedømmes efter de respektive modulers mål- og indholdsbeskrivelser? Eksamen har - udover kontrolfunktionen - en væsentlig pædagogisk funktion, når vi fokuserer på progressionen i studiet. For fuldt ud at udnytte de pædagogiske muligheder, der ligger i eksamen, er det derfor nødvendigt, at der afsættes tid til grundige tilbagemeldinger. Citat: Alle studerende skal have skriftlig feed-back på deres skriftlige opgave, ellers er det jo ikke muligt at samle erfaringer op og forbedre resultaterne næste gang. Fx ser jeg ofte PD-opgaver med meget utilfredsstillende litteraturlister og kildeangivelser i det hele taget dette kan kun ændres, hvis PD-læreren får tid til at give en tilbagemelding. Balancen mellem bredde og dybde i arbejdet med de enkelte moduler fanger mange censorers opmærksomhed. Citater: Nogle af besvarelserne var måske lige smalle nok. Det kan forebygges ved en grundlitteratur, som alle skal forholde sig til i relation til den valgte problemstilling En skriftlig opgave viser kompetence inden for et enkelt fagområde man kan gå i dybden med et enkelt indholdselement. Eksamen viser ikke en bred viden om fagets indhold. I teorien kan en studerende blive talepædagog og kun vide noget om dysleksi og stammen. Målt i forhold til studieordningernes mål- og indholdsbeskrivelser antyder andre imidlertid, at eksamensindholdet også kan være for bredt og derved overfladisk.

7 7 Citat: Svært tilgængeligt stof formidlet af andre end teoretikerne selv, kan være overvældende. Det kan være problematisk at anvende Habermas, Bourdieu og Klafki efter et 6 ugers komprimeret jobrotationsforløb i forhold til en dagsinstitutions praksis. Det er at øve vold mod de studerende og teorierne. Dilemmaet mellem ambitiøse mål- og indholdsbeskrivelser og studiebetingelserne er en kilde til usikkerhed ved bedømmelse af eksamenspræstationerne. Modulernes relevans for pædagogisk praksis optager mange censorer, og langt de fleste finder, at studieindholdet er relevant for pædagogisk praksis. Citat: Eksamensforløbene var i vidt omfang præget af de udfordringer, de studerende gennem ofte meget omfattende praksis havde fået gennem de 2 modulers rotationsforløb. Der efterlyses selvstændighed, kritisk sans og evne til analyse, og samtidig påpeges det, at det ikke nødvendigvis er alene de studerende, der skal forbedre sig. Faget lægger op til en indholdstom rammeopgave, hvor den studerende mister forståelsen for, at de generelle overvejelser i projektopskrifter skal fyldes ud med et konkret projekts indhold: Læring, forandring, produkt, undersøgelser el.lign. og da få fylde fra teorier om forandring, læring, organisation, sociologi el lign Enkelte påpeger uklare studieordninger, og igen påpeges det uheldige/ulovlige i at presse 2 moduler sammen til én eksamen, ligesom der kan være uklarhed på, hvorvidt der skal bedømmes efter bestået/ikke bestået eller efter 13-skalaen. Sidste år var der en række forbehold m.h.t. PD ens generelle niveau. Der er stadig enkelte kritiske kommentarer omkring kobling mellem teori og praksis, om end der er flere rosende kommentarer om stor relevans, dybde og bredde. Citater: Alle studerende bestod, og med stor tilfredshed kan det konstateres, at de studerende i høj grad har forstået at sætte teoretisk perspektiv på de faglige og pædagogiske udfordringer, de møder i deres jobs. En god oplevelse! Fin overensstemmelse mellem bekendtgørelsens formål og den fremførte teoretiske og praktiske indsigt. Meget flot bredde i opgavebesvarelsen. Flot og grundig empirisk forskning. Velafbalanceret analyse og vurdering. Et grundigt og metodisk og didaktisk arbejde til videre udvikling i praksis

8 8 Anbefaling Censorformandskabet har drøftet mulige løsninger på en række af ovenstående problemer, der bunder i de studerendes ret til at vælge moduler i vilkårlig rækkefølge alt efter hvad der aktuelt tilbydes i regionen. Det er censorformandskabets vurdering, at modulet videnskabsteori og pædagogik er et must, og at det tilbydes så frekvent i alle regioner, at et krav om at dette modul skal vælges ved diplomuddannelsens start, næppe vil afholde ansøgere fra at påbegynde studiet. Derved vil det kunne sikres at det videnskabsteoretiske/pædagogiske modul får den tilsigtede basisfunktion, at modulets indhold bliver integreret i de øvrige moduler at refleksionsniveauet bliver hævet at den videnskabelige og videnskabsteoretiske dimension fremtræder i alle moduler at arbejdsresultater fremlægges i overensstemmelse med almindelig videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Den nuværende valgfrie placering af modulet medfører, at mange studerende først opnår det akademiske videnskabsteoretiske refleksionsniveau i forbindelse med deres afgangsprojekt. Censorkorpset lægger vægt på, at de videnskabsteoretiske og pædagogiske dimensioner får gennemslagskraft i hele studiet. Anbefaling: at modulet Videnskabsteori og pædagogik får en niveau-definerende rolle som obligatorisk indgangsmodul til studiet.at modulet underlægges ekstern censur med den deraf følgende kvalitetssikring. Eksamensformen Et fremherskende træk i censorernes rapporter er den alt for knappe tid. Der efterlyses generelt mere tid. Citater: 30 minutter til studerendes egen fremlæggelse samtaleeksamination plus votering er for lidt Der er afsat en halv time til mundtlig eksamination inkl. eksaminandens fremlæggelse og votering. Det giver ca. et kvarter til dialog mellem eksaminator og eksaminand plus censors eventuelle spørgsmål. Det er da for lidt og for useriøst!

9 9 Den korte eksamenstid virker på PD-niveau meget styrende (forstyrrende). Hos nogle censorer formuleres det specifikt som mere tid til: Formøder: De utroligt mange eksamensgenrer er kimen til usikkerhed hos nogle censorer. Denne usikkerhed kunne ryddes af vejen gennem et kort formøde mellem censor og eksaminator og evt. eksamensadministrator. Fleksible forløb: De fleksible forløb synes tidsmæssigt at udgøre en stor udfordring for censorer. Der er behov for klarhed over, hvordan censor forbereder sig, hvordan eksamenssituationen tilrettelægges, og hvor grundig voteringen skal være. Individuelle eksamener: Der synes at være fornuftig tid til uddybende samtaler i eksamenssituationen, når eksamen er organiseret som gruppeeksamener; mens tiden er alt for knap, når eksamenssituationen er organiseret som individuelle eksamener. Nogle censorer har også i 2005 problemer med at indkredse formkravene til de forskellige eksamener. Nogle censorer præciserer, at studerende på PD-niveau må kunne dokumentere akademisk arbejdsmåde og håndtere citater og kildehenvisninger efter almindelige akademiske konventioner uanset valg af eksamensform. Citater: De studerende udviser stærkt varierende praksis m.h.t. håndteringen af citater og kildeangivelser. M.h.t. bredde i eksamensspørgsmålene: de studerende lægger stærkt varierende vægt på tolkning af/selvstændig stillingtagen til den teori, vedkommende selv har valgt at henvise til En del af de studerende ser ud til at have overskredet de fastsatte normer m.h.t. antal sider á 2600 anslag M.h.t. medbragt stof/materiale til eksamen: de studerende medbragte meget fyldige noter/manuskripter, og nogle af dem havde svært ved at komme ud over det skrevne. Jeg mener her, at man også i de korte forløb skal øve/vejlede med henblik på ikke at komme i den situation. Her må man indtage lokalet. Måske der også kræves klarhed over, i hvilket omfang den skriftlige støtte overhovedet må bruges. Anbefaling: Forventningerne til såvel studerende som censorer må defineres meget klarere, hvad angår formkrav til de forskellige eksamener. Der er behov for, at det af studieordningerne tydeligt fremgår: - Om bedømmelsen foregår efter 13-skalaen, eller bestået/ikke bestået - Om vi har med skriftligt oplæg, skriftlig opgave, synopsis eller andre

10 10 eksamensformer at gøre. - Hvilke og med hvilken vægt forskellige produkter indgår i bedømmelsen - Omfanget af skriftlige oplæg. Det anbefales, at omfanget defineres ved et bestemt antal anslag ikke sidetal. Dette giver mulighed for fleksibilitet i layout. Det anbefales også, at det klart defineres, i hvilket omfang noter, bilag, litteraturlister, studiejournaler etc. indgår i et udmeldt max-anslag Censorformandskabet anbefaler uanset valg af eksamensform at det præciseres overfor studerende at eksamen afspejler akademisk arbejdsmåde. Eksamenssituationen Generelt fremgår det af censorrapporterne, at selve eksamenssituationen fungerer tilfredsstillende. Samarbejde og dialog går frem for alt, så der opstår en atmosfære og en stemning båret af humor og tillid, som kan virke beroligende på selv de studerende, der ikke har været til eksamen i 20 år. Det fremhæves som fremmende for det gode samarbejde, at en række CVU er har indført formøder. Det virker godt og skaber overblik, at de studerende ofte fremlægger en disposition for forløbet. I forbindelse med praktiske prøver kan praktiske forhold virke hindrende for de studerendes mulighed for at gøre sig parate, og her ser vi igen ønsket om mere tid for også at vise respekten for de studerendes indsats. Det fremhæves som overordentligt vigtigt, at der kobles mellem teori og praksis i de studerendes oplæg. Ellers bliver det let hverdagssnak og efterfølgende for meget overhøring. Måske mangler nogle studerende overblik over både diplomuddannelses niveau og funktion, hvilket kan virke hæmmende i situationen. Citat: De studerende bør have planlagt oplægget, der sammentænker teori og praksis. I mange tilfælde bliver den mundtlige eksamen til hverdagssnak, hvilket gør, at eksaminator og censor kommer til at forhøre mere end godt er Der udtrykkes i altovervejende grad tilfredshed med selve eksamenssituationen. Samarbejdet mellem censor, eksaminator og eksaminand forløber godt. Formuleringen: Der var et godt samarbejde mellem eksaminator, studerende og undertegnede, sammenfatter de mange positive tilkendegivelser ang. samarbejdet i selve eksamenssituationen. Eksamensadministration Meget tyder på, at man forsøger at efterleve nogle af de anbefalinger, censorformandskabet fremsatte sidste år. Meget er blevet bedre og klarere, selv om

11 11 der stadig er mange negative kommentarer. Således synes honorar/afregningen stadig uklar. Tydeligere og mere ensartede skemaer efterlyses. CVU erne opfordres til at udvikle fælles afregningsskemaer. Uddannelsesplaner, studieordninger, eksamensbestemmelser o.l. bør medsendes pr automatik. Censorer oplever det som ubehageligt at skulle rykke for de formelle oplysninger, selv om de ofte ledsager kommentarerne med bemærkninger om venlige og imødekommende administrative medarbejdere. I fleksible forløb og afgangsprojekter er det vigtigt at kunne få overblik over tidligere gennemførte moduler. Der afsættes for lidt tid eller der er for mange studerende? Det virker ikke som rimelige vilkår at skulle være censor fra 8.30 til 19.15! Når der bestilles censor til 2 opgaver/eksaminationer, gør det ikke planlægning/allokering lettere, at det faktiske antal eksaminander er et helt andet. Censur/votering på 1 enkelt eksamensopgave virtuel el. elektronisk synes al for tidskrævende ift. honorering. Censor skal sætte sig ind i hele grundlaget alligevel. Citat: Alt tilsendt har været upåklageligt. At jeg får brev om at jeg skal være censor to dage før afholdelse, uden at være spurgt om jeg kunne, er ikke særlig hensigtsmæssigt. Man bør nok overholde procedurerne ift. at lave aftaler med censorer. Lang hovedparten af censorerne udtrykker tilfredshed med eksamensadministrationen. Nogle censorer oplever dog stadigvæk informationsunderskud. Citat: indhold og krav til administration er ret så forskelligt De administrative retningslinier kunne i nogle få tilfælde strammes op. En række bemærkninger angående praktiske forhold omkring eksamen går igen i mange censorrapporter. De var også sidste år genstand for censorernes opmærksomhed. Mange CVU er har foretaget opstramninger, mens der hos andre endnu er behov for sådanne. Det handler som nævnt om aflønning, om tid og forplejning i forbindelse med eksamen, og det handler om studieordninger, eksamensgrundlag og bekendtgørelser. På nogle CVU er har man udarbejdet en eksamensvejledning eller et reglement, hvilket vi ser som en god idé, og vi vil foreslå, at der parallelt hermed udarbejdes en form for checkliste, så studiesekretærerne hurtigt kan checke, om det rigtige materiale er medsendt til censor.

12 12 Citater: Mangelfulde oplysninger om tidsforbrug og afregning. Information om afregning og honorering kunne være bedre Det er altså svært at finde ud af det afregningssystem! Og så er blanketter forskellige fra CVU til CVU Modtog ikke information om afregning og honorering samt info om tidsforbrug Ok mangler dog oplysninger om tidsforbrug. Anbefaling: En af censorformandskabets anbefalinger i årsrapport 2003/04 lød: at uddannelsesstederne udvikler ensartede studieadministrative procedurer og sagsgange, som understøtter eksamensafviklingen. Antallet af kritiske bemærkninger til dette sagsområde er faldet, men er stadig betydelige. Censorrapporterne rummer stadig klager over manglende klare og ensartede informationer om afregning, lønsatser, tidsrammer til eksamination og læsning etc. Censorformandskabet anbefaler derfor at PD-koordinatorgruppen i samarbejde med censorformandskabet udarbejder en standardformulering gældende for alle PD-udbydere, som klart og utvetydigt informerer om tidsrammer til opgavelæsning og eksamination, honorarsatser, afregningsform, rejseafregning osv. Denne standard-formulering skal indgå som en obligatorisk del af det lokalt udarbejdede informationsmateriale (velkomstfolder), som de enkelte CVU er udsender til censorerne forud for eksamens afholdelse. Derved kan det sikres, at alle har fyldestgørende og samme informationer. at standardiserede lønindberetningsskemaer og rejseafregninger vil kunne indgå i standard-materialet og øge chancen for at institutionerne modtager korrekt udfyldte afregningsskemaer. at samle enkeltstående eksaminationer på hele dage, så censorerne kan få rimelige arbejdsvilkår.

13 13 Censorrapporterne fordeler sig på således ( ): Modul- Fagområder Fag prøver Afgangsprojekter Det humanistiske og samfundsfaglige fagområde Det musisk/æstetisk Fagområde Det naturfaglige fagområde Dansk 7 Dansk som andetsprog 1 Drama 5 Engelsk 1 Fransk Tysk Historie Kristendomskundskab/religion Læsning og skrivning 5 Samfundsfag Billedkunst og æstetik 8 Idræt 1 IT, medier og kommunikation 1 Musik 2 Æstetik, kultur og håndværk 5 Kost ernæring og sundhed Naturfag (modul 1, fagdidaktik) Matematik 3 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik 1 Det pædagogiske og psykologiske fagområde Videnskabsteori og pædagogik (obligatorisk modul) Almen pædagogik 13 Flerkulturel pædagogik Indskoling og skolestart Natur- og friluftspædagogik Projektledelse og 30 organisationsudvikling Skoleudvikling og 9 forandringsprocesser Pædagogisk arbejde 22 Psykologi 42 Socialpædagogik 6 Sundhedspædagogik Socialpsykiatri 2 Specialpædagogik 45 Voksenpædagogik og 13 uddannelsesplanlægning Ungdomspædagogik 2 Vejledning og supervision 4 Pædagogik og psykologi Psykologi og specialpædagogik Censorrapporter om afgangsprojekter uden angivelse af fag Censorrapporter i alt

14 14 4. Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i censorrapporterne. De pædagogiske diplomuddannelsers kvalitet diskuteres og i enkelte censorrapporter sættes der spørgsmålstegn ved niveauet. Det er ikke så tydeligt som sidste år, og det er ikke lige tydeligt inden for alle fagområder. Vi mener derfor, at det er et vigtigt område at italesætte og diskutere med henblik på at definere et fremtidigt fælles niveau. Kvaliteten må opretholdes sammen med modulisering, markedsgørelse, kunders ønsker om toninger etc. Det er en vanskelig opgave for udbyderne, og det er derfor meget vigtigt, at censorrapporterne udfyldes med kommentarer, analyser og overvejelser. Lige så vigtigt er det, at niveauet for de pædagogiske diplomuddannelser afklares så entydigt som muligt. Der er mange censorer, som finder niveauet for lavt sammenlignet med de gamle diplomuddannelser, som Danmarks Lærerhøjskole udbød. For at finde en fælles målestok kan niveauet for de pædagogiske diplomuddannelser diskuteres i forhold til de krav, som stilles til professionsbacheloruddannelsen vel vidende, at diplomuddannelsen ikke er en professionsbachelor. Dette fremgår af følgende brevveksling med Undervisningsministeriet: Spørgsmål: Er de pædagogiske diplomuddannelser omfattet af bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen? Svar: Det er alene uddannelser, der er udbudt efter bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser (MVU-loven), der kan være professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor er også udstedt i henhold til MVU-loven. De pædagogiske diplomuddannelser er udbudt efter bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, som er udstedt i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven i daglig tale). I henhold til VfV-lovens 13, stk. 3, gennemføres diplomuddannelser på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Man kan her også tilføje en professionsbacheloruddannelse. Så nej, de pædagogiske diplomuddannelser er ikke omfattet af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor 3 De pædagogiske diplomuddannelsers niveau kan også diskuteres i forhold til Bolognaerklæringens beskrivelse af diplomuddannelser 4. Fra Bologna-erklæringen her taget efter den danske kvalifikationsnøgle, hedder det således om diplomuddannelsens kendetegn: 3 Svar fra Undervisningsministeriet 4 s. 14

15 15 Diplom 1. Kompetenceprofil En diplom vil have kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået enten i et studiemiljø med forskningstilknytning eller i et forskningsmiljø, og som bygger på integration af teori og praksiserfaring. En diplom skal kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder og andre organisationer. Desuden vil en diplom have kompetencer til at gennemføre en masteruddannelse. 2. Kompetencemål 2. 1 Intellektuelle kompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: Beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder Analysere professionsfaglige problemstillinger og reflektere over praksis Strukturere egen læring 2. 2 Faglige kompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: Anvende forskellige metoder inden for fagområdet Dokumentere, analysere og vurdere fagområdets forskellige former for praksis Anvende forsknings- og udviklingsarbejde til at udvikle egen praksis Demonstrere: - Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad. - Eller et bredere perspektiv på fagområdet for den forudgående grad. - Eller ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praksiskompetencer: Udover de kompetencer der er beskrevet for de grader der giver adgang til en diplomuddannelse skal en diplom kunne: - Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger - Samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde. - Indgå i udviklingsarbejde Eksamensformer og krav. Man kan tage en PD på mange måder. Modulerne kan sammensættes på talrige og fleksible måder, og det er muligt at sammensætte helt sit eget forløb. Samtidig er der i den centrale studieordning en lang række forskellige prøveformer. Dette udgør i sig selv en udfordring for den enkelte studerende at sammensætte et forløb, og for aftageren vil det ligeledes være en opgave at afkode indholdet af den enkeltes PD-eksamen. Det samme gælder for os som censorformandskab. Kan vi med disse mange valgmuligheder sikre kvaliteten? Man kan forestille sig moduler, som indholdsmæssigt ligger tæt op ad hinanden, og hvor man i teorien kunne aflevere den samme opgave. Eller man kan forestille sig moduler, s. 15

16 16 hvor en underviser har så specifikke fagområder som sit speciale, at et helt hold afleverer opgaver med meget nært beslægtede emner. Vi mener, det er nødvendigt at indarbejde en tydeliggørelse af, hvilket modul den pågældende opgave hører til. Ligesom det i afgangsprojekter er en god idé at skrive, hvilke moduler, der er bestået, og til hvilket fagområde det pågældende afgangsprojekt er indleveret. Mange censorrapporter vidner om, at det er svært gennemskueligt, hvilket fag og hvilke bestemmelser et konkret afgangsprojekt hører under. Et andet væsentligt spørgsmål er progression. Kan man i en modulopbygget uddannelse sikre sig en nødvendig progression. Det obligatoriske modul er tænkt som et fundament, men der er ingen tvang om at tage det som det første. Man kan derfor og efter vores opfattelse med rette spørge, om man ved at starte et hvilket som helst andet sted nu også sikrer sig, at det enkelte modul er på PD-niveau og altså rummer de akademiske discipliner som f.eks. videnskabsteori, metametodebevidsthed, en akademisk skrivestil med den rette inddragelse af kilder, originallitteratur etc. I forhold til anbefalingen om at formulere tydelige eksamensreglementer, vil det også være konstruktivt tydeligt at formulere, hvilke krav der stilles under selve eksamenssituationen. Det er stadig sådan, at en modulprøve er en prøve i hele modulet og ikke kun i et emne. Det er også vigtigt, at de studerende er klar over, hvilket stof og materialer, der kan medbringes som støtte i en mundtlig præsentation. Når der tales eksamen, er der også en skelnen mellem ekstern og intern censur. Vi er klar over, at eksamen er en betydelig økonomisk post, og at intern censur kan være en billigere løsning og en måde at sikre stillinger på. Vi kan dog af statistikken se, at der er moduler som altid bedømmes med intern censur, og derved unddrages den kvalitetssikring der er knyttet til ekstern censur. Det gælder som tidligere nævnt særligt det obligatoriske modul, hvilket vi vurderer som bekymrende i forhold til censorkorpsets opgave vedr. kvalitetssikring. Efter censorformandskabets opfattelse er det ikke fremmende for denne opgave, at samme modul bedømmes internt igen og igen. Aktuelt er der diskussion om mulighederne for gruppeeksamen. For PD-området er beslutningen truffet jf. Bek. 356 af Rent pædagogisk er der mange fordele ved gruppeeksamen. PD en, som henvender sig til professionsudøvere, bygger på en inddragelse og kobling af teori og praksis. Det er ofte meget dynamisk og udviklende at arbejde med uddannelsens områder i grupper for herigennem at udrydde blinde pletter og etnocentrisme. Vi mener, det vil være en fordel at lade dette gruppearbejde fortsætte ved eksamensbordet for også her at fortsætte læreprocessen i form af dialog. En dialog mellem flere vil ofte bevæge sig anderledes i både bredden og dybden, og der er således mulighed for i stor udstrækning at realisere det potentiale, der er til stede ved koblingen mellem teori og praksis. s. 16

17 17 Anbefaling: at uddannelsernes niveau diskuteres inden for rammerne af en erhvervsrettet, akademisk uddannelse på bachelorniveau. sidste år anbefalede vi, at årsberetningen blev gjort til genstand for en lokal drøftelse med henblik på udvikling og justering. Det samme gælder i år. at der sker en tydeliggørelse over for de studerende af de krav, der skal opfyldes i forhold til formål for det enkelte modul, og hvilken adfærd der forventes i eksamenssituationen. Fællesprøve i 2 eller flere moduler ikke mulig. Censorformandskabet har konstateret, at der forekommer ønsker om samlæsning af flere moduler med efterfølgende fællesprøve i flere moduler. Citat: Mangler en del af studieordningen vedr. eksamen. Jeg oplever det problematisk at 2 moduler sammenlæses I den anledning er det nødvendigt at præcisere, at studieordningen ikke rummer mulighed for at afholde fællesprøve i 2 eller flere moduler. Hvert modul skal afsluttes med en særskilt prøve og særskilt karaktergivning. I tilfælde, hvor en udbyder anmoder om påsætning af censor til en fællesprøve, må censorformandskabet derfor afvise at medvirke hertil, og udbyderen må ændre prøven i overensstemmelse med studieordningens ordlyd. Herunder uddrag af en brevveksling mellem censorformandskabet og undervisningsministeriet: Spørgsmål Skal alle moduler i en PD-uddannelse afsluttes med en selvstændig prøve? Findes der dispensationsmuligheder, så sameksamen/kombinationseksamen kan forekomme? Svar: I henhold til 2, stk. 4, i bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, skal uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, idet der henvises til 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse. I 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse, bestemmes, at deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag. Om enkeltfag bestemmer samme lovs 2, stk. 4, at det er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil, der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. I henhold til 8, stk. 1, i bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser, afsluttes alle moduler med en bedømmelse, idet der henvises til 2, stk. 4 i lov om åben uddannelse om udbud af enkeltfag. Der kan herefter konkluderes, at alle modulerne i en pædagogisk diplomuddannelse skal afsluttes med en bedømmelse. Dette gælder uanset om uddannelsen/de enkelte moduler er udbudt på heltid eller på deltid. Koordinering Der ikke mulighed af prøver for dispensation, med da enkelt det er eller lovfastsatte meget regler få eksaminander. uden dispensationsadgang s. 17

18 18 Præciseringer vedrørende eksamensopgaver Studieordningens bestemmelser vil i et vist omfang være åbne for fortolkninger. Mange bestemmelser er rammebestemmelser, der giver plads for lokale ønsker om studiets tilrettelæggelse. Dette er hensigtsmæssigt og ønskeligt. Andre bestemmelser har til hensigt at sikre, at der på landsplan stilles ensartede krav til eksaminanderne med hensyn til f.eks. produkters omfang. Dette er hensigtsmæssig og ønskeligt, da manglende ensartethed af eksaminanderne bliver opfattet som uretfærdighed. Censorformandskabet vil på baggrund af årets rapporter pege på 2 områder, hvor der i rapporterne udtrykkes ønske om opklaring. Citater: En del studerende eksamineredes i grupper, men der var ingen graduering af sidetallet. Dvs. at en gruppe på 2 studerende skrev tilsammen 12 sider ligesom kravet til enkeltstuderende. Det bør nok præciseres i studieordningen. skal det mon forstås således at et skriftligt oplæg er en skriftlig opgave på højst 12 sider? Bør der ikke være en sammenhæng med antallet af studerende? (- mangler at finde et citat om begrebet normalsider) Anbefaling: Censorformandskabet anbefaler at det præciseres at en side defineres som en normalside a 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. Der bør fastsættes klare regler for skriftlige produkters maksimale omfang (eks. 5 sider defineret som typeenheder), når de er resultat af gruppeprojekter. Eksaminationstider og formøde Sidste års rapportering om utilstrækkelig tid til eksamination og behov for tid til et formøde mellem eksaminator(er) og censor følges op i år med uformindsket styrke. Citater: 30 minutter til læsning af en opgave og forberede den også, er lidt. Jeg har brugt 60 minutter i gennemsnit pr. opgave. 30 minutter inkl. votering (jfr. bekendtgørelsen om fleksible forløb) er meget kort tid. dog kan den korte eksamenstid virke hæmmende på den gode præstation. Der bliver ikke givet tid til fordybelse s. 18

19 19 Jeg bruger længere tid til læsning af skriftlige opgaver især afgangsprojekter end gives. Fremmende: Mulighed for at møde eksaminator inden eksamen. Det forekommer uacceptabelt at vurderingen af et uddannelsesmodul på videregående niveau sker på grundlag af en eksamination på kun minutter + votering. Der savnes tid til at gå i dybden i dialogen og til at inddrage et større fagligt felt end eksaminandens fokus. Der ønskes en forøgelse af eksaminationstiden. Ønsket om et formøde er begrundet i, at uddannelsen både hvad form, indhold og niveau endnu er en relativt ny og uprøvet størrelse for mange eksaminatorer og censorer, samtidig med at der midt i det hele kommer en ny eksamensbekendtgørelse, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at der tilstræbes en konsensus mellem eksaminator og censor før man mødes med eksaminanderne ved eksamensbordet. Dette kan opnås ved at der i en periode honoreres tid til et kort fysisk eller telefonisk formøde mellem bedømmerne inden selve eksaminationerne. Anbefaling Censorformandskabet anbefaler at der skabes mulighed for at imødekomme ønsker om formøde og en forøgelse af eksaminationstiden. Koordinering af prøver med en enkelt eller få eksaminander Flere censorer vægrer sig ved at medvirke ved prøver med kun en enkelt eller ganske få eksaminander. Honoraret, der beregnes ud fra eksaminationstid og ikke indregner transporttid, står ikke mål med den investerede tid, mener de med rette. Censorformandskabet henstiller derfor til CVU eksamens-administrationerne, at man i videst muligt omfang bestræber sig på at samle små prøver tidsmæssigt, så man kan udnytte en kvalificeret censors tilstedeværelse mest muligt. Et alternativ, som praktiseres ved nogle CVU er, er, at censor honoreres med en mindstesats svarende til f.eks. 3 eksaminationer. s. 19

20 20 5. Censorvirksomhed Censoropgaven er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 256 af , hvor det i stk. 25 hedder: 25. Censorerne skal 1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet. I et område præget af nytænkning og markedsmekanismer kan det af og til være vanskeligt at skaffe sig det nødvendige overblik som censor. De mange udbydere og de mange forskellige prøveformer kan vanskeliggøre gennemsigtigheden for den enkelte censor. Det kan derfor være nødvendigt at spørge efter uddybende materiale hos udbyderen for netop at forebygge sager som nævnt i 26. Den store modulisering og de mange mulige eksamensformer betyder, at man som censor kan have mange mulige arbejdsopgaver. Det er ikke det samme at bedømme en synops med efterfølgende mundtlig præsentation, som det f.eks. er at indgå som censor i en workshop. Hvilken adfærd forventes her? Hvordan tæller forberedelse? Eller et essay som også kan bruges som afsæt for mundtlig fremstilling. Tæller det med eller gør det ikke? Hvor meget må de studerende støtte sig til et manuskript under en mundtlig eksamen, hvis ikke censor har adgang til samme tekst? Af og til kan det være en balancegang at være censor. Man vil ikke stille de studerende ringere, fordi institutionens eksamensreglement er uklart. Og som nævnt ser det ud til, at man finder ud af det i situationen. De mange specielle og ofte helt individuelle hensyn kan ses som en direkte følge af modulisering og mange eksamensformer. Det betyder, at det ofte kan være svært at tilrettelægge eksamen med rimelige vilkår for censorerne. Som det er nu, oplever censorerne ofte et misforhold mellem den aftale, censor allokeres på og så den reelle afvikling. Det betyder, at en censor kan have taget sig en ferie eller fridag for at påtage sig jobbet, og så bliver eksamen aflyst, eller den afvikles måske med en enkelt eller 2 studerende. s. 20

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Indholdsfortegnelse Resume... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed Første del Side 2 Resumé Side 2 1 Censorkorpsets sammensætning (Jf.Paragraf 22 og 28 stk.2.3 pkt.) Side 3 2. Årets arbejde i censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for {uddannelse(r) + år}... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé Beretning fra censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014 Resumé Censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2015 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 205 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager uddannelsen 205... 3 Første del... 3 Resume...

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Formål Denne forretningsgang har til formål at identificere og beskrive arbejdsprocesser i forbindelse med censur på de merkantile korte videregående

Læs mere

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret 2015-16 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager 2016... 3 Første del... 3 Resume... 3 1. Censorkorpset

Læs mere

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31.

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. Årsberetning fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. juli 2012 1 Censorformandskabets årsberetning Formålet med årsberetningen

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2008/09 Dækkende perioden 1. september 2008 til 31. august

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 5

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 5 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Bygningskonstruktøruddannelsen, Byggeteknikeruddannelsen samt Kort- og landmålingsteknikuddannelsen 24-25... 2 Første del... 2 Resume...

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Formandskabet for Produktion og Design

Formandskabet for Produktion og Design Formandskabet for Produktion og Design Censorformandskabet dækker følgende uddannelser: Autoteknolog Designteknolog E-designer Diplom i Design og Business PBA Design og Business PBA Smykker, Teknologi

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Jordbrugsteknolog 205 Censorformandskabet på Jordbrugsteknolog Kenneth B. Lokind Censorkorpsets sammensætning - 22 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen. Antal mænd i censorkorpset 80.2 Antal kvinder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

VEJLEDNING TIL CENSORER VED UDDANNELSERNE:

VEJLEDNING TIL CENSORER VED UDDANNELSERNE: VEJLEDNING TIL CENSORER VED UDDANNELSERNE: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (PBES) Bachelor of Global Nutrition and Health (GNH) Opdatering: 17. september 2014 Den foreliggende vejledning bygger

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

DE ERHVERVSØKONOMISKE CENSORKORPS CENSORMØDE 2014-2015

DE ERHVERVSØKONOMISKE CENSORKORPS CENSORMØDE 2014-2015 CENSORMØDE 2014-2015 Præsentationsrunde PROGRAM Siden sidst, beskikkelser, formandskabsvalg, nye tiltag, nyt lovstof, censorskik, censor IT Dialog, forslag, spørgsmål og debat NY BESKIKKELSESPERIODE 2014-2018

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG 2014-2015 Underviser og censor Denne folder er Handelsgymnasiet Ribes regler til underviser og censor i forbindelse med afholdelse af eksamen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Vejledning til censorformandskaberne

Vejledning til censorformandskaberne Censorsekretariatet Vejledning til censorformandskaberne www.censorsekretariatet.dk Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk, 7269 8700 Indhold Censorformandskabets

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Vejledning til censor

Vejledning til censor Censorsekretariatet Vejledning til censor www.censorsekretariatet.dk Indhold Beskikkelsesansøgningsprocessen... 2 Vejledning til beskikkelsesansøgning... 2 Efter indsendelse af ansøgning... 7 Glemt at

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 1 Afgivelse af standpunktsbedømmelse Den fagansvarlige underviser afleverer et underskrevet bedømmelsesark med

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3.

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. 1 Marts 2013 Censorformandskabets beretning om virksomheden for 2011 og 2012 ved institutterne for statskundskab i Århus, København og Odense samt de til censorkorpset knyttede masteruddannelser. 1. Indledning

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Læring og læringsressourcer

Læring og læringsressourcer Vejledning for modulet Læring og læringsressourcer Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

MODUL 2 Prøvebestemmelse

MODUL 2 Prøvebestemmelse MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

6. Evaluering af skabelonen... 9 Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 9

6. Evaluering af skabelonen... 9 Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 9 Indholdsfortegnelse Beretning fra censorformandskabet for tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret 2013-14... 2 Første del... 2 Resumé...

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv.

Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv. Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv. HD uddannelserne Bachelor-, Kandidat- og Masteruddannelserne Hermed vil vi gerne orientere om dels en række generelle forhold omkring censoropgaven,

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere