GIS-øvelse i pladetektonik

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "GIS-øvelse i pladetektonik"

Gregers Krog
8 år siden
Visninger:

1 GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger. Mål: I skal lave en grupperapport over GIS-analysen af jordskælv mv. Rapporten skal tage udgangspunkt i jeres egne figurer som I producerer undervejs i øvelsen. Husk derfor at gemme billeder undervejs. (Brug evt. Prt Sc knappen som i har lært). I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger. Ud fra disse data samt jeres viden om de forskellige pladegrænser skal I identificere de forskellige pladegrænser og beskrive disse med hensyn til jordskælvenes jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner. Passer det med teorien? Hvordan kan man se forskel på de forskellige pladegrænser? Fremgangsmåde: 1. Først åbnes Google Earth med et kort over havdybder. Dette gøres ved at klikke her: 2. Dernæst oprettes en logbog. Det kan evt. gøres ved at klikke på følgende link: Den skal I benytte til jeres notater fra jeres diskussion af nedenstående spørgsmål. Undervejs kan i tage billeder som dokumentation og til at underbygge jeres notater. Dette gøres lettest ved at bruge ved at tage et billede af skærmen med PrtSc-knappen på tastaturet og derefter sætte det ind i Word med sæt ind som I har lært. 3. Havdybder: Diskussionsspørgsmål: Hvor finder vi de dybeste havdybder? Hvor finder vi de laveste områder på åbent hav. Er der nogen systematik? Ekstraspørgsmål: Prøv om I ud fra havdybderne alene kan indtegne jeres eget forslag til pladegrænser eks. i området omkring Atlanterhavet og Sydamerika. Her skal I benytte værktøjet Path som I finder i menuen Add. Giv jeres Path et navn så I kan finde dem i menuen til venstre. Senere får I lejlighed til at sammenligne jeres bud med et kort over pladegrænser. (Se Figur 1 for eksempel) 4. Vulkaner: Nu skal I udover havdybder tilføje vulkaner til jeres kort: Dette gøres ved at klikke på følgende link: Diskussionsspørgsmål: Beskriv placeringen af vulkaner. Er der nogen systematik? Se eksempelvis på placeringen af vulkaner i forhold til dybgrave. Husk også at notere hvor der ikke findes vulkaner. (Se Figur 2 for eksempel). Ekstraspørgsmål: Prøv at slå havdybdekortet fra så du kan se de underliggende luftfotos. Prøv nu at zoom in på en af de røde prikker som markerer at der skal være en vulkan. Kan du se en vulkan? Tag gerne et billede til jeres logbog. (Se Figur 3 for eksempel). Prøv evt. at sammenligne vulkanerne forskellige steder i verden. Er der forskelle på hvordan de ser ud? I kan også forsøge at se vulkanerne i 3D hvilket gøres ved at slå laget Terrain til som vis på Figur Jordskælv (styrke): Nu tilføjes et kort over jordskælvs placering og styrke på Richterskalaen. Dette gøres ved at klikke på følgende link: Som du kan se er de blå de svageste og de røde de kraftigste jordskælv. Husk at du kan slå de enkelte temaer fra i menuen til venstre. Hvis det er svært at se de enkelte jordskælv så prøv at læse følgende tema ind: Diskussionsspørgsmål: Hvordan er fordelingen af jordskælv? Tegner der sig et billede? Hvis I tidligere indtegnede nogle pladegrænser så prøv at 1

Rapporten skal tage udgangspunkt i jeres egne figurer som I producerer undervejs i øvelsen. Husk derfor at gemme billeder undervejs. (Brug evt. Prt Sc knappen som i har lært).

2 sammenligne med jordskælvene i området. Hvis I ikke har tegnet pladegrænser ind så prøv nu. Prøv eksempelvis at tegne pladegrænsen ind for den plade hvor Australien ligger på. Her skal I benytte værktøjet Path som I finder i menuen Add. Giv jeres Path et navn så I kan finde dem i menuen til venstre. Senere får I lejlighed til at sammenligne jeres bud med et kort over pladegrænser. (Se Figur 5 for eksempel) 6. Jordskælv (dybde): Nu tilføjes et kort over jordskælvs placering og dybde på Richterskalaen. Dette gøres ved at klikke på følgende link: (Se Figur 7) Diskussionsspørgsmål: Prøv at skabe jer et overblik over hvor de dybe jordskælv findes. Hvor findes der kun jordskælv i overfladen? Bemærk at I kan til og fravælge visningen af forskellige jordskælv i menuen til venstre. (Se Figur 6) Prøv at se om i ud fra Jordskælvenes dybde samt de øvrige oplysninger kan finde eksempler på forskellige pladerandstyper. (Husk at tage billeder til jeres logbog). 7. Pladegrænser: Endelig tilføjes et kort som viser de overordnede lithosfæreplader. Dette gøres ved at klikke på følgende link: Diskussionsspørgsmål: Prøv nu at sammenligne jeres indtegnede pladegrænser i forhold til dette kort. Passer det sammen? Prøv også at diskutere pladegrænsernes placering i forhold til dybdekortet og vulkanerne. Prøv eksempelvis at studere området ved Japan. Hvorfor tror I ikke helt de ligger over hinanden er der tale om en fejl? (Se Figur 8) 8. Sammenfatning: Prøv til sidst at sammenfatte de eksempler på pladerandstyper i har været i stand til at lokalisere. Her skal I bruge jeres billeder som i har taget undervejs til at dokumentere jeres påstande. Er I i stand til ud fra oplysninger om jordskælvs placering, dybde og styrke samt oplysninger om vulkaner samt havdybde at identificere samtlige pladerandstyper? 2

Senere får I lejlighed til at sammenligne jeres bud med et kort over pladegrænser. (Se Figur 5 for eksempel) 6.

3 Figur 1: Havdybder med eksempel på indtegning af pladegrænse 3

4 Figur 2: Havdybde og vulkaner i et udsnit ved Nordøstasien. 4

5 Figur 3: Eksempel på luftfoto af en af vulkanerne i Sydamerika 5

6 Figur 4: Eksempel på vulkan i Japan (lidt syd for Tyoko). Her har vi brugt Google Earth mulighed for at vise Terrain, hvilket aktiveres ved i venstre side som antydet. Herefter styres perspektivet med skydebaren i højre hjørne som indikeret. 6

hvilket aktiveres ved i venstre side som antydet.

7 Figur 5: Eksempel på Styrke af jordskælv med indtegnet pladerand for den Australske lithosfæreplade. De svageste jordskælv er markeret med blå mens de stærkeste er med rød. 7

8 Figur 6: Et udsnit af jordskælv med mellem 6 og 6,5 på Richterskalaen. Bemærk hvorledes de øvrige kategorier er valgt fra i menuen til venstre. 8

9 Figur 7: Eksempel på dybde af jordskælv. Rød indikerer lave dybder mens blå indikerer de største dybder. Bemærk de stigende dybder fra Sydamerikas vestkyst og ind i landet. Dette indikerer en subduktionszone. 9

10 Figur 8: Udsnit af området omkring Japan. De røde prikker markerer Jordskælv. Farverne markerer forskellige lithosfæreplader. Havbundens topografi kan anes herunder dybdegravene øst for Japan. 10

Relaterede dokumenter

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante