Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Geografi. Skoleafdelingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Geografi. Skoleafdelingen"

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Geografi Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Geografi Formålet med i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 2

4 Globale mønstre Globale mønstre Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab. Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort. Fortsættes side 4! beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet Tredimensionel model (flamingokugle/bold) af verden, hvor klima- og plantebælter indtegnes Vhal s blindkort (elev A fortæller elev B hvor klima- og plantebælter skal indtegnes) At eleven kan placere jordens klimazoner og plantebælter Ud fra en profiltegning tegner eleverne vandets kredsløb med ordforklaringer Eksperimenter med vanddamp, fortætning og nedbør At eleven kan beskrive fordampning og fortætning og sammenhængen mellem nedbør og det globale vandkredsløb På et verdenskort tegner eleverne vindsystemerne med ordforklaringer At eleven kan beskrive passatvinde, calmebælte og vestenvind på den nordlige halvkugle, jetstrømme beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort 3

5 Globale mønstre Globale mønstre Fortsat fra side 3! beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort Elevens færdigheder i at læse atlas, temakort, verdenskort og digitale medier kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling Konstruer dit eget verdenskort med symbolfarver/signatur, som viser f. eks befolkningsoverskud/underskud, befolkningstilvækst Elevens kendskab til befolkningssammensætning og vækst i I- og U-lande (demografi) kende til fordelingen af verdens storbyer Spil f. eks vendespil, brætspil med navnestof opgaver It opgaver: færdige programmer eller Internettet (f. eks emu.dk) Blindkort med navnestof opgaver, bruges f. eks i klassekonkurrence Bum-leg med navnestof opgaver Paratviden om storbyer Elevens kendskab til storbyers beliggenhed og infrastrukturen (kyst, havn, transport og handel) Fortsættes side 5! beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, trans- Skab dit eget land hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at 4

6 Globale mønstre Globale mønstre Fortsat fra side 4! beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder Skab dit eget land hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at leve? Du skal tænke på f. eks landbrug, industri, infrastruktur, ressourcer osv. Elevens indsigt i industrilokaliserende faktorer som råstoffer, energi, knowhow, forarbejdning mv. kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden Ved hjælp af statistisk materiale beskrives regionernes indbyrdes placering i forhold til rigdom/fattigdom Placere rige og fattige regioner på et verdenskort Eleverne får til opgave at uddele u-landsbistand ud fra statistisk materiale som f. eks Verden i tal Elevens kendskab til definitioner af rige og fattige regioner (f. eks bruttonationalprodukt, befolkningspyramiden, børnedødelighed, sundhed, uddannelsesniveau etc.) 5

7 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles med udgangspunkt i vejriagttagelser. Fortsættes side 7! give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima Lav en planche, som viser sammenhængene mellem pladetektonik og bjergkædedannelse etc. Find temakort om f. eks jordskælv og vulkanisme og påvis hvor på jorden, der er stor sandsynlighed for aktive jordskælv og vulkanudbrud. Tips: se Med udgangspunkt i en naturkatastrofe beskrives de geologiske processer Hovedpunkter i jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb Lav tegninger som viser processerne De ydre geologiske kræfter: sol, vind og vand Beskriv vejrudsigten for en sommer/vinterferie i et tempereret klima Pak en kuffert til en ferie i f. eks Oslo, hvad skal du tage hensyn til? Definition af fastlandsklima contra kystklima Definition af polar, tempereret, subtropisk og tropisk klima 6 kende til naturlige klimasvingninger

8 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 6! Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. Fortsættes side 8! kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark Hvad påvirker jordens klima? Se på naturlige og menneskeskabte forandringer. Klimateorier (istider, mellemistider og evt. årsager) De forskellige menneskeskabte faktorer, f. eks økonomi, politik, erhverv, befolkningstal Ideer til evalueringsopgave Tegn dit eget landskab og fortæl med dine egne ord hvordan, de ydre geologiske kræfter udformer et landskab Udtænk nogle eksperimenter, der viser de ydre geologiske kræfters potentiale, f. eks frostsprængning, sol, vand, vind De ydre geologiske kræfter Cykeltur i f. eks Vejle-området, hvor eleverne giver små foredrag om geologiske og topografiske forhold i landskabet (hvordan er landskabet bygget op?) Kendskab til åse, tunneldale, hedeslette, bakkeøer etc. 7

9 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 7! Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver. give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand Beskriv et landområde, der er præget af intensivt landbrug og et, der er præget af ekstensivt landbrug hvad er forskellen? Eksemplariske områder: det danske landskab, Egypten (Nilen) andre afrikanske lande, f. eks Senegal Intensivt og ekstensivt landbrug Skitser vandets kredsløb på en tegning. Hvad sker der med vandet under nedsivningen? Vandets kredsløb 8

10 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. kende til byvækst og byers opbygning og funktioner kende til befolkningsudvikling Forklar f. eks Vejles opståen, hvordan og hvorfor Bylokaliserende faktorer som bydannelse (vejkrydsbyer, stationsbyer, langgadebyer etc.) Beskriv et lands befolkningsudvikling ved hjælp af f. eks Blacher s model Faktorer som religion, sundhed, uddannelse etc. Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande. sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande Sammenlign Danmarks og et u-lands befolkningsudvikling og påvis forskelle Problemformulering til par-/gruppearbejde: Hvad vil konsekvenserne være, hvis der skal være global retfærdighed? Statistik Fortællinger, film om andre lande Fortsættes side 10! Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene Problemformulering til par/gruppearbejde: Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland? Hvilke forskelle og hvorfor? 9

11 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Fortsat fra side 9! Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre. Fortsættes side 11! sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer Problemformulering til par/gruppearbejde: Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland? Hvilke forskelle og hvorfor? Forskel på årsager i levevilkår i forskellige regioner Vælg et land fra to forskellige verdensdele og lav en familie, som viser kulturen i landet, f. eks antal børn, tøj, skolegang, bolig mv. Faktorer som religion, sundhed, politik, økonomi etc. Kortopgaver: vurder grænsernes opståen i f. eks Afrika Hvorfor ligger grænsen mellem Danmark og Tyskland netop hvor den ligger? Mindretal 10 kende til politiske, militære og

12 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Fortsat fra side 10! kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning Farvelægge kort over medlemslande i EU, NATO FN Kendskab til medlemslande i EU, NATO, SNG Danske styrkers indsats på f. eks Cypern, Balkan, Iraq kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil Beskriv, hvad der sker, hvis man fælder skoven i et bjergområde Beskriv, hvad der sker i områder, hvor der er forurenende fabrikker. Miljøproblemer kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø Beskriv, hvad der sker, når mange mennesker bruger løs af ressourcerne uden at tænke på miljøet Beskriv, hvad et bæredygtigt miljø er Studiebesøg på f. eks Økolariet i Vejle, vandværk, deponi/genbrugsstation Ressourcer; flere og flere forbruger mere og sviner mere! Bæredygtigt miljø 11

13 Arbejdsmåder og tankegange Arbejdsmåder og tankegange Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort. Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt for og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge. Fortsættes side 13! Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formubeskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål Aflæsning af forskellige korttyper, temakort på atlas, Internettet, statistisk materiale Sammenligningsopgave f. eks Kina USA ved hjælp af f. eks kort og statistisk materiale på Internettet Fremstil en planche, hvor betingelserne for liv og arbejde i Vadehavsområderne beskrives og forklares Diger, kystsikringer Brug temakort til at fortælle om byers beliggenhed, naturgrundlaget, klima mm. f. eks om Brasilien. Benævn byernes beliggenhed ud fra længde og breddegrad 12

14 Arbejdsmåder og tankegange Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 12! Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering Tegn et kort over f. eks skolen, skolegården eller sportspladsen ved hjælp af meterhjul og båndhjul. Areal, målestoksforhold Quiz, konkurrence Blindkort Test, prøve Navnestof, kortlæsning foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner Ved hjælp af en engelsk hytte indsamles konkrete data Indsamling og bearbejdning af data finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier Find oplysninger om opdagelsesrejsende f. eks på det afrikanske kontinent eller Arktis/Antarktis. Færdigheder i at anvende søgning på Internettet og vurdere relevansen 13

15 På 9. klassetrin Globale mønstre Efter 9. klassetrin Globale mønstre Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge. Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre. sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden Planlæg en jordomrejse, f. eks en rejsende, som skal vurdere overlevelsesmuligheder (føde, påklædning, bolig mv.) ud fra klima- og plantebælter. Naturgeografiske forhold som vejr, klima, højland/lavland, ørken etc. Hvorfor udvandrede europæerne f. eks til USA? Hvorfor virker de industrialiserede lande som magneter i dag? Folkevandringer Problemformulering til par/ gruppearbejde: Hvorfor bliver nogen lande rige af at have efterspurgte råstoffer, hvorfor lykkes det ikke for andre? Eksemplariske steder: f. eks Ruhr-distriktet, Yangtzefloden, Midtvesten i USA, de britiske koloniers leverance til den engelske industri. 14

16 På 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Efter 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende. Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum. Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til Fortsættes side 16! forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden Med udgangspunkt i en aktuel eller tidligere naturkatastrofe forklares geologiske processer og ændringer: Pludselige ændringer: f. eks tsunamien 2004 Langsigtede ændringer: f. eks Etnas udbrud med nyt landbrugsjord til følge Hvorfor vælger lokale at dyrke jorden så tæt på en vulkan på trods af fare for nyt udbrud? Hvorfor stiger vandstanden i verdenshavene? Hvorfor smelter gletsjerne? Klima som naturlige og menneskeskabte udsving Forklar dannelsen af f. eks Vejle fjord og Vejle ådal og sammenlign f. eks med indlandsisens arbejde i landskabet. Der skal redegøres for morænelandskab, tunneldale, gletscher port mv. 15

17 På 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Efter 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 15! forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave. Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer. anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden Vælg et område på jorden og beskriv, ud fra din viden om naturgeografiske forhold, levevilkårene i området. Viden om landskab, klima, jordbund og vand Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen. Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget. 16

18 På 9. klassetrin Kultur og levevilkår Efter 9. klassetrin Kultur og levevilkår I indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf. Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet med historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har. Fortsættes side 18! forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund Beskriv Herning/Ikast regionens vækstudvikling fra kludemarked og landsbysamfund over industriregion til designregion Outsourcing, globalisering Fælles brainstorm med ideer til mulige faktorer, som er bestemmende for, hvordan man udnytter mulighederne forskellige steder på jorden. Hvad er fair trade? Primær, sekundær og tertiær erhverv Bruttonationalprodukt Gruppeopgave: Beskriv to familiers dagligdag i f. eks Kuwait og Danmark via en dagbog for et døgn. I beskrivelsen fokuseres på familieliv, uddannelse, kønsroller, religion, job og fritid Begreber som integration, assimilation 17

19 På 9. klassetrin Kultur og levevilkår Efter 9. klassetrin Kultur og levevilkår Fortsat fra side 17! forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger Afrika anvendes eksemplarisk til at beskrive uhensigtsmæssige grænsedragninger med efterfølgende konflikter grænsen mellem Danmark og Tyskland anvendes f. eks til beskrivelse af anden måde at drage grænse på. Konflikter og konfliktløsning forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. Hvordan kan et samfund nedsætte forbruget af drivhusgasser? Hvad er grøn energi? Hvordan kommer vi af med vores affald? Begrebet bæredygtighed Befolkningsudvikling, forbrug, drivhuseffekt, ozonlag 18

20 På 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange På dette klassetrin analyserer og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændig formulerede opgaver. Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af. Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser. begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus Projektarbejdsformen anvendes: Et kort over en region udleveres med følgende problemformulering: Hvilke muligheder giver denne region? Begrund med geografiske begreber, f. eks erhvervstyper, transport, infrastruktur, ressourcer, vejr og klima mm. Hvor mange forskellige geografiske vinkler, begreber er inddraget Hvilke geografiske kilder er anvendt, f. eks kort, atlas, globus, bøger, Internet som ovenstående som ovenstående Fortsættes side 20! Eleverne arbejder med forskellige anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i 19

21 På 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 19! Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger som ovenstående 20

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Delmfll for faget Geografi

Delmfll for faget Geografi Formil for faget geografi" FormAlet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forst6else af de naturgivne og kulturskabte forudsetninger for levevilkdr i Danmark og i andre

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

Slut- og trinmål. Skift læseplanen ud behold MOSAIK-bøgerne G O GEOGRAF FORLAGET

Slut- og trinmål. Skift læseplanen ud behold MOSAIK-bøgerne G O GEOGRAF FORLAGET lut- og trinmål i G kift læseplanen ud behold -bøgerne GEGRF FRLGET lut- og trinmål i G- f Nils Hansen Grafisk tilrettelægning: van Jacobsen llustrationer fra Geografi 7 og Geografi 8 Tryk: Handy Print,

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI Naturvidenskab handler om den fysiske verden, der omgiver os. Dette kan inddeles i områderne fysik, kemi, astronomi, geologi og biologi. Geografi og biologi er et eksamensfag

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017 Årsplan for geografi i 9. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan. Geografi 7 d

Årsplan. Geografi 7 d Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Geografi delmål 8. kl.

Geografi delmål 8. kl. Geografi delmål 8. kl. Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) beskrive det

Læs mere

Undervisningsplan for geografi

Undervisningsplan for geografi Undervisningsplan for geografi Formål for faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Geografi Årgang: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for : Formålet med i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi

UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi Indledning Undervisningsvejledningen for geografi er en revideret udgave af Vejledning Geografi 1994. Baggrunden er beskrevet i afsnittet Styrkede naturfag

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015 Undervisningen følger de forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. I det kommende år vil vi i fagteamet arbejde med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Årsplan i geografi for 8. Klasse

Årsplan i geografi for 8. Klasse Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fællesmål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 En mobil verden Individuelt og i grupper 38-39 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle?

Læs mere

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere