MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den, og hvilken indsats kræves for dens opfyldelse? I marts 1994 trådte FN s globale Klimakonvention i kraft med mere end 185 ratificerende stater, herunder Danmark. Konventionen har siden været omdrejningspunkt for de internationale forhandlinger på klimaområdet. I 1995 udgav FN s mellemstatslige klimapanel (IPCC) sin Anden Hovedrapport. På baggrund af de videnskabelige udsagn heri formulerede EU s miljøministre i 1996 målsætningen om, at den menneskeskabte påvirkning af den globalemi d- deltemperatur ikke må overstige 2 o C i forhold til før-industrielt niveau. 2 o C målsætningen var en del af EU s udspil til forhandlingerne om Kyoto-protokollen. Målet blev vedtaget ved fælles beslutningsproces mellem Rådet og Parlamentet i 2002, og det er senest blevet bekræftet af Det Europæiske Råd i marts Udmeldingen fra EU skal ses på baggrund af Klimakonventionens målsætning om at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der undgår farlig menneskeskabt påvirkning af klimaet. De 2 o C er EU s udspil til, hvordan denne målsætning kan gøres operationel. Begrundelsen for 2 o C målet er bl.a. at undgå varige skader på økosystemer; at mindske globale havstigninger, oversvømmelser og stormskader; at reducere problemer med vandressourcer og andre negative konsekvenser for landbrug samt at begrænse risikoen for vedvarende skift i klimasystemet. EU-Kommissionen beskriver i sin meddelelse til Det Europæiske Råds møde i marts 2005 Winning the Battle Against Global Climate Change (vedlagt) i et annex side 12, en række konsekvenser for Europa og resten af verden af en global gennemsnitlig opvarmning på mere end 2 o C. IPCC s Tredje Hovedrapport fra 2001 har bidraget med en præcisering af begrebet førindustrielt niveau. IPCC definerer før-industriel som perioden fra år , hvilket er perioden inden den industrielle revolution, hvor den menneskeskabte påvirkning af klimaet for alvor startede. Når EU derfor taler om en stigning i forhold til det før-industrielle niveau, refereres der til temperaturvirkningen af det øgede menneskeskabte drivhusgasindhold set i forhold til dette niveau. Ud fra undersøgelser af luftbobler i iskerner er det muligt at fastlægge de før-industrielle koncentrationer i atmosfæren af en række drivhusgasser. På baggrund af såvel observerede temperaturstigninger som modelberegninger anfører IPCC endvidere, at den globale middeltemperatur er steget med ca. 0,6 o C (med en usikkerhed på

2 +/-0,2 o C) siden slutningen af det 19.århundrede (jævnfør figur 1). Den største del af stigningen, som er accelereret de seneste 50 år, vurderes at være menneskeskabt. Opvarmningen fra den menneskeskabte påvirkning er steget i takt med stigningen i drivhusgaskoncentrationerne helt fra ca I samme periode forekommer også naturlige påvirkninger, og da der mangler globale temperaturmålinger så langt tilbage, er det kun for de seneste 50 års vedkommende, at IPCC konkluderer at størstedelen af den observerede temperaturstigning med stor sandsynlighed har været menneskeskabt. 2 Figur 1 Sammenligning mellem målte og modelerede globale middeltemperaturer for perioden Den fede (røde) linie er den observerede temperatur, mens den blege (grå) linje er resultatet af kørsler med Hadley-centrets klimamodel. Figuren illustrerer at de naturlige påvirkninger ( forcing ) af strålingsbalancen (fra solen og fra vulkaner) sammen med den menneskeskabte påvirkning fra drivhusgasser og aerosoler (betegnet anthropogenic på figuren) tilsammen reproducerer den iagttagne temperaturudvikling tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at der aldrig kan opnås et 100% sammenfald mellem observationer og model, da både klimaet og modellen udviser interne variationer (uden ydre årsag) som følge af bl.a. vekselvirkningen mellem hav og atmosfære. Disse svingninger er kaotiske, således at en vilkårlig lille forskel i udgangstilstanden leder til mærkbart forskellige forløb efter et stykke tid. Derfor kan disse (mindre) naturlige variationer ikke reproduceres. Der er imidlertid også usikkerhed om påvirkningen fra bla. vulkaner, hvor f.eks. de store udbrud i slutningen af

3 tallet slår kraftigere ud i modelkørslen end i observationerne. (Kilde: IPCC tredje udredning). Der knytter sig en del videnskabelig usikkerhed til, hvor meget stigninger i atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser påvirker den globale middeltemperatur. Til usikkerheden bidrager naturlige svingninger i klimaet fra bl.a. solens påvirkning, vulkaner og vekselvirkning mellem hav og atmosfære. Desuden kan såkaldte aerosoler, der er små luftbårne partikler og dråber, og andre menneskeskabte klimapåvirkninger såsom øvrig luftforurening og ændret arealanvendelse virke afkølende. Aerosoler kommer primært fra svovludledninger fra kraftværker og forventes at aftage i takt med stigende røggasrensning og på længere sigt aftagende brug af fossile brændsler. Klimaets følsomhed overfor det stigende indhold af drivhusgasser En central usikkerhedsparameter for klimapolitiken udgøres af den såkaldte klimafølsomhed. I den internationale debat er begrebet præcist defineret som dén globale temperaturstigning, der vil blive resultatet efter klimasystemet er kommet i ligevægt efter en fordobling af CO2- koncentrationen 1. Da atmosfærens indhold af andre drivhusgasser som metan og lattergas såvel som af aerosoler også er ændret gennem menneskeskabte udledninger anvendes en omregning af den samlede påvirkning af strålingsbalancen til en ækvivalent CO2-koncentration, med samme virkning som øgningen i koncentrationerne af alle de tilstedeværende drivhusgasser og menneskeskabte aerosoler. IPCC har i alle deres hidtidige tre hovedrapporter fra 1990, 1995, 2001 fastholdt, at en fordobling af atmosfærens indhold af drivhusgasser (målt i CO2 ækvivalenter) fra det førindustrielle niveau på 280 ppmv til 560 ppmv forventes at forårsage en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på mellem 1,5 o C og 4,5 o C. I de første udredninger opereredes med en central værdi for klimafølsomheden på 2,5 o C, men i den seneste udredning afstod Panelet fra at angive en central værdi. I stedet anførtes hvilke klimafølsomheder forskellige klimacentres modeller har. Når der som nævnt er usikkerhed om klimafølsomheden, skyldes det ikke så meget at den primære påvirkning af strålingsbalancen ikke kendes præcist, men mere at der ved en ændring af strålingsbalancen sker en række andre ændringer (i atmosfærens vanddampindhold, skyer, jordens og havets isdække, ændringer i vegetation mv) der virker forstærkende eller dæmpende på den oprindelige forstyrrelse. Når Klimapanelet siger at klimafølsomheden ligger mellem 1,5 og 4,5 grader, må det opfattes som at der er en sandsynlighedsfordeling med en top et sted mellem de to grænser, men forsvindende sandsynligheder uden for intervallet. Nyere forsk- 1 Grunden til at der refereres til en fordobling er, at den primære påvirkning af atmosfærens strålingsbalance fra CO2 med meget god tilnærmelse vokser med logaritmen til koncentrationen. Dvs at en stigning fra det førindustrielle niveau på 280 ppmv til det dobbelte, 560 ppmv, giver samme temperaturstigning som en yderligere fordobling, fra 560 til 1120 ppmv.

4 ning antyder dog at sandsynligheden for, at klimafølsomheden er større end 4,5 ikke med den nuværende viden kan antages at være helt forsvindende. 4 Figur 2 viser en række bud på sandsynlighedsfordelingen af klimafølsomheden, fra forskellige forskere. De forskellige bud viser, at der ikke alene er usikkerhed om klimasystemets følsomhed, men at det også er en kompleks opgave at kvantificere usikkerheden. Når man ikke ud fra observationerne kan udrydde usikkerheden om klimafølsomheden skyldes det bl.a., at andre påvirkninger, som størrelsen af den lokalt kølende virkning af svovlforureningen, også er usikker. Klimaet kan derfor være mere følsomt overfor drivhusgasser, hvis påvirkningen er camoufleret af en stærk påvirkning fra aerosolerne, eller, alternativt, klimafølsomheden kan være mindre, hvis aerosolernes køling ligger i den lave ende. Ligeledes bidrager vulkaner til usikkerheden, idet variationer i vulkanernes afkølende virkning er meget dårligt bestemt. Figur 2 Forskellige forskeres bud på sandsynlighedsfordelinger for klimafølsomheden. Den centrale værdi, hvor sandsynligheden er lige stor for en større og en mindre værdi, ligger noget til højre for fordelingernes maksimum. Det ses at fordelingernes centrale værdier ligger fra omkring 2,5 til 3,5 grader, svarende til de værdier af klimafølsomheden der typisk findes med dagens mest udviklede klimamodeller. Råderummet for fremtidige drivhusgas-udledninger, der er forenelige med 2 o C målsætningen, afhænger af, hvor følsomt klimaet er over for koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren. Ud fra kendskabet til sammenhængen mellem koncentrationer af drivhusgasser og temperaturstigninger kan EU s målsætning for hver given værdi af klimafølsomheden omsættes til, hvor højt et niveau, der kan tolereres for atmosfærens indhold af drivhusgasser uden at

5 komme i modstrid med Klimakonventionens mål om at undgå farlige menneskeskabte klimapåvirkninger. 5 Usikkerheden om klimafølsomheden bevirker at forskerne ikke med fuld sikkerhed kan sige at et bestemt valgt stabiliseringsniveau for atmosfærens indhold af drivhusgasser vil føre til at 2-graders målet overholdes. Derimod kan man komme med udsagn om hvor stor sandsynligheden for at overholde målet er, ved forskellige stabiliseringsniveauer for drivhusgasindholdet, hvis man vælger én af fordelingerne i fig 2. Som det fremgår af ovennævnte meddelelse fra EU-Kommissionen, Winning the Battle Against Global Climate Change, indikerer den seneste forskning, at en stabilisering af atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på det dobbelte niveau i forhold til før-industrielt niveau med stor sandsynlighed vil resultere i stigninger i den globale middeltemperatur på mere end 2 o C. Uanset hvilken af de i figur 2 viste sandsynlighedsfordelinger der anvendes, når man frem til at en stabilisering på 550 ppmv CO2-ækvivalent indhold af drivhusgasser kun giver en begrænset sandsynlighed for at målet overholdes, mens stabilisering på niveauer i området 400 til 450 ppmv CO2 ækvivalent giver en større sandsynlighed for at målet overholdes, men ikke fuld sikkerhed. Et nyligt studie 2 finder således, under brug af de i figur 1 viste sandsynlighedsfordelinger, at stabilisering på 550 ppmv CO2 ækvivalent giver en risiko af størrelsesordenen 70 til 100% for at overskride 2 graders målet, stabilisering på 450 ppmv CO2- ækvivalent giver en risiko på 25 til 78%, mens stabilisering på 400 ppmv CO2-ækvivalent giver en risiko på 0 til 57% for at overskride målet. Det er denne sammenhæng, der afspejles i Rådskonklusionernes formulering om, at drivhusgasserne skal stabiliseres godt under 550 ppmv, hvis 2 graders målet skal nås. Lidt mere præcist kan man sige, at hvis man med rimelig sandsynlighed skal nå målet, skal de ækvivalente koncentrationer stabiliseres på ppmv. Da det tager meget lang tid før havenes temperatur er kommet i ligevægt, er der imidlertid en teoretisk mulighed for at koncentrationerne kortvarigt (f.eks år) kan tillades at overstige det sluttelige niveau i mindre omfang, uden at den gennemsnitlige globale opvarmning overstiger de 2 grader på noget tidspunkt. Betydningen for de fremtidige globale udledninger Selve CO2-koncentrationen ligger i dag på 380 ppmv, mens den CO2-ækvivalente koncentration af alle drivhusgasser ligger på 450 ppmv. Med centrale skøn for den kølende virkning af aerosoler findes endvidere, at den samlede virkning af drivhusgasser og aerosoler i dag svarer til den ækvivalente virkning af 368 ppmv CO2 (fodnote 2). Dette illustrerer, at råderummet

6 for yderligere stigninger er begrænset, hvis man skal opnå en langsigtet stabilisering på f.eks. 450 ppmv CO2-ækvivalent. 6 Det er dog i et vist omfang muligt at sænke atmosfærens indhold af drivhusgasser, særligt dem med kort levetid. F.eks. reagerer atmosfæren meget hurtigt (inden for 12 år) på reduktioner i metanudledningerne. Indholdet af drivhusgassen ozon i den nedre atmosfære kan også reduceres ved generel formindskelse af luftforureningen. Der kan endvidere på langt sigt (efter omkring år 2100) opnås et fald i CO2-koncentrationen ved at reducere de globale CO2- udledninger til et niveau under optaget på land og i oceanerne 3. Der er lavet mange gennemregninger af hvilke scenarier for de globale udledninger der leder til en stabilisering på forskellige niveauer af CO2-ækvivalent koncentration, som også er refereret af Klimapanelet. Disse gennemregninger bygger på den nuværende videnskabelige forståelse af hvor hurtigt de forskellige drivhusgasser nedbrydes, eller (for CO2) optages i andre reservoirer (både på land og i havet). Gennemregningerne viser samstemmende, at de globale udledninger skal toppe inden for et par årtier, for derefter at aftage, hvis der skal opnås stabilisering på de ovenfor nævnte niveauer. Desuden skal de globale udledninger i 2050 ligge fra 15 til 50% under 1990-niveauet, hvis 2-graders målet skal nås med mere end 50% sandsynlighed. Ud over usikkerheden om klimafølsomheden er der usikkerhed om optaget på landjorden (i biosfæren) og i oceanerne, når CO2-indholdet øges og klimaet ændrer sig. I øjeblikket optages op mod en fjerdel af de menneskeskabte CO2-udledninger på landjorden, men der er en risiko for, at dette optag falder., En sådan reduktion i optag ses i alle de nye avancerede klimamodelkørsler, der beskriver et fuldt kulstofkredsløb. Betydningen for industrilandenes fremtidige udledninger Industrilandenes udledninger er i øjeblikket på lidt over halvdelen af de globale udledninger, men væksten i de globale udledninger domineres af de hurtigtvoksende store udviklingslande som bl.a. Kina. I og med at udviklingslandene har forholdsmæssigt lavere udledninger end industrilandene er det den almene opfattelse, at realiseringen af de nødvendige globale reduktioner for at nå 2 graders målet, som beskrevet ovenfor, vil kræve større reduktioner i industrilandenes udledninger, end der kræves for det globale gennemsnit. Dette er baggrunden for at rådskonklusionerne (miljø) fra marts 2005 anfører, at reduktioner i størrelsesordenen 15-30% i 2020 og 60-80% i 2050 (i forhold til 1990) for industrilandene bør overvejes. Det Europæiske Råd bekræftede efterfølgende målsætningen for 2020 og henviste for tiden herefter til ånden i de konklusioner, der var vedtaget af Rådet (miljø). 2 Bill Hare and Malte Meinshausen: "How much warming are we committed to and how much can be avoided? Potsdam Institut for Climate Impact Research, report no. 93, Oktober I øjeblikket er udslippene af CO2 ca. dobbelt så store som mængderne, der optages på land og i oceaner.

7 Det skal bemærkes, at udviklingslandenes vækst i udledninger samtidigt skal vendes til reduktioner inden for få årtier, på et tidspunkt hvor udledningerne fra udviklingslandene stadig ligger væsentligt under industrilandenes, regnet per indbygger. 7 Hvad indebærer reduktioner på 15-30% i 2020 og 60-80% i 2050? I meget generelle termer indebærer de nævnte reduktioner, at der skal ske væsentlige teknologiske ændringer i de sektorer, der giver anledning til drivhusgasudledninger. Kommissionens input til EU s overvejelser om den langsigtede klimastrategi, meddelelsen Winning the battle against global climate change fra februar 2005 forudser en væsentlig teknologiudvikling og billiggørelse af teknologier med lav drivhusgasudledning. Denne teknologiudvikling vil i høj grad skulle drives fremad af markedsbaserede instrumenter som f.eks. kvotehandel, der fremmer de økonomiske incitamenter til brug af mere klimavenlige teknologier. Hvad kommer det til at koste? Det er i sagens natur meget vanskeligt at vurdere omkostninger frem til 2050, idet ikke mindst teknologiudviklingen og udviklingen i de økonomiske rammebetingelser spiller en afgørende rolle for omkostningerne. Bred international enighed om en strategi for udledningsreduktioner vil endvidere kunne medvirke til at reducere omkostningerne. Der er forskellige internationale scenarier for en global omstilling af den nævnte skala, og de tyder på at omkostningerne kun vil have en begrænset, men dog ikke uvæsentlig betydning for samfundsøkonomien. Hvad skal der til? Kommissionen peger i sin rapport (Winning the Battle Against Global Climate Change) på at følgende faktorer er vigtige for at gennemføre den nødvendige globale omstilling billigst muligt: At alle sektorer inddrages (specielt andre drivhusgasser end CO2, udledninger fra fly og skibe, afskovning). At alle lande med store udledninger deltager i den internationale indsats. Fuld og ubegrænset brug af international kvotehandel og andre fleksible mekansimer som CDM. Fuld udnyttelse af synergierne i forhold til andre mål i EU-politiken, særligt Lissabonstrategien, forsyningssikkerhed og strategien for bæredygtig udvikling, reformeringen af landbrugspolitikken og strategien vedrørende luftforurening.herudover peger kommissionen på behovet for en forøgelse af forskningen vedrørende klimaet og af forskningen vedrørende begrænsninger og tilpasning til klimaændringer. Konkret anbefales en signifikant forøgelse af

8 midlerne under det 7. rammeprogram, til forskning og udvikling af klimavenlige teknologier, indenfor energi og transport, såvel som landbrug og industri. 8

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

KLIMA 2O12. Status og perspektiver for dansk klimapolitik

KLIMA 2O12. Status og perspektiver for dansk klimapolitik KLIMA 2O12 Status og perspektiver for dansk klimapolitik KLIMA 2O12 Status og perspektiver for dansk klimapolitik Miljø- og Energiministeriet, marts 2000 INDHOLD Forord.................................................

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere