LOKALPLAN FOR KARRÉERNE LANGELAND SYD, SØKROEN OG ÆRØGADE-KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN 10-069 FOR KARRÉERNE LANGELAND SYD, SØKROEN OG ÆRØGADE-KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET"

Transkript

1 LOKALPLAN FOR KARRÉERNE LANGELAND SYD, SØKROEN OG ÆRØGADE-KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Februar 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser karréen Langeland Syd i Ø-gadekvarteret

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Områdets anvendelse...8 Områdets fremtidige forhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Retsvirkninger...22 Vedtagelse...23 Tinglysning...24 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A*...25 Støj fra erhverv, Bilag B*...29 Støj fra trafik, Bilag C*...31 Parkeringsnormer, Bilag F*...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Bevaring... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Bevaringskort, der viser bebyggelsens bevaringsværdi. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 1.55 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Nord Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens formål er at fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i karréerne Langeland Syd, Søkroen og Ærøgade i Ø-gadekvarteret i Aalborg for derved at skabe rammerne for byfornyelse i området og sikre, at byfornyelsens resultater fastholdes. Lokalplanen skal sikre, at områdets fortsatte hovedanvendelse er til boligformål med mulighed for at indpasse publikumsorienterede funktioner i stueetagen, hvor der allerede er erhverv. Der lægges vægt på, at områdets meget homogene bebyggelse skal bevares. I lokalplanen fastlægges Februar

8 Redegørelse derfor bygningsregulerende bestemmelser, der har til hensigt at bevare områdets særpræg og helhedsvirkning. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om gennemførelse, men fastlægger alene rammerne for den fremtidige udnyttelse. Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter karreerne Langeland Syd, Søkroen og Ærøgade, beliggende i Ø-gadekvarteret i den østlige del af Aalborg by. Lokalplanområdet afgrænses af Sjællandsgade, Himmerlandsgade, Østre Allé, Langelandsgade, Ærøgade og Lollandsgade som angivet på bilag 1. Lokalplanens område udgør i alt ca m² foruden vejareal. Lokalplanområdets omgivelser Ø-gadekvarteret er et etageboligområde opført i perioden fra omkring 1917 til Lokalplanområdet og de umiddelbart omliggende karréer er opført i perioden Nord for lokalplanområdet ligger Østre Anlæg, som er et rekreativt område for hele kvarteret. Umiddelbart øst for området ligger Handelsskolen, der medfører en forholdsvis stor trafik af studerende og lærere, ligesom der er busstoppested umiddelbart foran skolen i Langelandsgade for enden af Vendsysselgade. Syd for området ligger Østre Allé, der afgrænser området mod bydelen Vejgaard, og mod vest fortsætter boligbebyggelsen med veldefinerede boligkarreer afgrænset af Sjællandsgade, Vendsysselgade og Østre Allé samt Himmerlandsgade, Læsøgade og Samsøgade. Områdets anvendelse Området er udpræget boligområde og anvendes næsten udelukkende til boliger. Det samlede antal boliger i området er ca I karréen Søkroen er der dog en smule erhverv i form af en damefrisør og to restauranter og i Ærøgadekarréen ligger der et pizzeria. Der har tidligere været flere butikker i området, men de er nu nedlagt og ombygget til boliger. I gårdene er der flere garageanlæg og gårdene benyttes i øvrigt til parkering. Opholdsarealerne i gårdene er små og utidssvarende. Udtjente udhuse og nedslidte betonbelægninger i Ærøgade-karréen Bebyggelsens karakter Alle tre karreer er udført som sluttede randbebyggelser langs de omgivende gader. Alle facader fremstår i blank mur, og mange steder er de oprindelig tegltage udskiftet med eternit. 8 Februar 2003

9 Redegørelse Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Gårdmiljø i karréen Langeland Syd Karréen Søkroen afgrænses af Sjællandsgade, Himmerlandsgade, Vendsysselgade og Langelandsgade. Bebyggelsen er mod gaden 3½ etage. Langs Vendsysselgade og Himmerlandsgade er tagkonstruktionerne overvejende udført som sadeltag med kviste, mens der mod Sjællandsgade og Langelandsgade primært er anvendt mansard-konstruktioner. Karréen Langeland Syd afgrænses af Østre Allé, Langelandsgade, Vendsysselgade og Himmerlandsgade. Bebyggelsen er 2½-3½ etage. Den 2½ etages bebyggelse er udført med mansard-tag, mens den øvrige bebyggelse hovedsageligt er opført med sadeltag. Ærøgade-karréen afgrænses af Sjællandsgade, Ærøgade, Lollandsgade og Langelandsgade. Bebyggelsen er i 3½ etage og den altdominerende tagkonstruktion er mansardtag. Områdets fremtidige forhold Det er målet dels at skabe et godt bomiljø med gode, anvendelige og attraktive opholdsarealer for beboerne, dels at bevare den homogene bebyggelse. Lokalplanen indebærer, at områdets eksisterende antal boligetagemeter (boligarealet) som minimum skal bibeholdes. Nye gårdmiljøer Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan skabes sammenhængende friarealer i hver af de tre karreer. Med henblik på at skabe lys og luft samt for at give mulighed for etablering af større, sammenhængende arealer i gårdene, kan eksisterende garagebygninger, skure m.v. nedrives. Februar

10 Redegørelse Ombygning og bevaring Lokalplanen indeholder bygningsregulerende bestemmelser, der har til formål at fastholde og genskabe de oprindelige, bygningsmæssige kvaliteter. Der er således bestemmelser om at vinduer og døre ved udskiftning skal erstattes af oprindelig format, ligesom der ved tagudskiftning skal anvendes tegl. Eksempler herpå findes i Aalborg Kommunes bygningsarkiv. såfremt de som følge af brand, dårlig vedligeholdelses tilstand eller andet må nedrives. Tidssvarende boliger Lokalplanen kan også danne grundlag for, at der træffes beslutning om bygningsfornyelse af ejendomme i området. Byfornyelsen kan f.eks. have til formål at udbedre installationsmangler (toilet, bad og køkken). Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger i kystnær byzone og er således omfattet af planlovens 16, stk. 4. Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen skal gøres rede for den visuelle påvirkning på kysten, og at en evt. afvigelse fra den eksisterende bebyggelses højde og volumen skal begrundes. Sådan så Langelandsgade 30 ud i Tegningen er hentet i Aalborg Kommunes bygningsarkiv Nærværende lokalplan er en del af et eksisterende byområde og planen åbner ikke mulighed for ændrede bygningshøjder og -volumen. Vedtagelse af lokalplanen vil således ikke ændre den nuværende visuelle påvirkning af kysten. Færre byggefelter For at skabe bedre og større opholdsarealer i karreerne i fremtiden, er det kun de sluttede randbebyggelser, der markeres som byggefelter. Bygninger, der ligger udenfor byggefelterne og som er til hinder for tilvejebringelse af rimelige friarealforhold i karreerne, kan nedrives i henhold til bestemmelserne i byfornyelsesbeslutningerne for karreerne. Lokalplanen har ingen umiddelbare konsekvenser for bygninger uden for byggefelterne, der ikke nedrives, men de vil ikke senere kunne genopføres, Skitse til gårdanlæg i Ærøgade-karréen 10 Februar 2003

11 Redegørelse Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Kommuneplanen/bykataloget Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanens/bykatalogets byplanrammer for delområderne Ø-gadekvarteret 21, 22 og 23. Denne lokalplans bestemmelser omkring materialer på vinduer og døre er ikke i overensstemmelse med rammerne, hvorfor der parallelt med lokalplanen er udarbejdet et kommuneplantillæg 1.55 der sikrer den nødvendige overensstemmelse. Byfornyelse Aalborg Kommune ønsker at sikre, at der kan gennemføres byfornyelse i lokalplanområdet. Byfornyelsesbeslutninger kan indeholde bestemmelser om fornyelse af utidssvarende ejendomme samt om etablering af private, fælles friarealer. Byfornyelse gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9 og med baggrund i nærværende lokalplan, som bl.a. skal sikre, at de byfornyelsesbeslutninger vedrørende private, fælles friarealer, der gennemføres, fastholdes fremover. Lokalplanen omfatter 3 karréer i første etape af friarealforbedringerne i Ø-gadekvarteret. Byfornyelsesbeslutning Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet tre byfornyelsesbeslutninger for henholdsvis Langeland Syd, Søkroen og Ærøgade-karréen i Ø-gadekvarteret. Byfornyelsesbeslutningerne skal danne grundlag for friarealforbedringer i de tre karréer. Friarealerne etableres med fælles opholdsarealer og eksisterende bagbygninger og garager fjernes, ligesom en del af den eksisterende parkering i gårdene nedlægges. Ejerlav Udgifterne til etablering af private, fælles friarealer betales af stat og kommune. Det er et krav, at der efterfølgende skal stiftes et ejerlav for hver karré, som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af friarealerne. Alle ejendomme, der er omfattet af en byfornyelsesbeslutning om etablering af private, fælles friarealer, har pligt til at være medlem af ejerlavet. Miljøhensyn i byfornyelsen Aalborg Kommune har i 2001 udarbejdet en miljømanual med retningslinier for byfornyelse og støttet boligbyggeri. Ændringer i eksisterende bebyggelse eller opførelse af ny bebyggelse skal, såfremt det sker med offentlig støtte, således følge Aalborg Kommunes til enhver tid gældende retningslinier for miljøstyret byggeri. Retningslinierne kan rekvireres ved henvendelse til kommunens tekniske forvaltning. Kommuneatlas Kommuneatlas for Aalborg Syd er udarbejdet i 1994 af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune og indeholder en beskrivelse af bevaringsværdige bygninger og byområder opført før I forbindelse med udarbejdelsen af denne lokalplan er også de nyere bygninger registreret i forhold til bevaringsværdi. Alle bygninger inden for lokalplanområdet er jf. kortbilag 3 af middel bevaringsværdi og skal som hovedregel bevares. Evt. ombygninger skal foretages med respekt for den oprindelige arkitektur og i sammenhæng med den omgivende bebyggelse. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes af det kommunale bybusnet. Parkering Der er i dag offentlig parkering i form af kantstensparkering langs Vendsysselgade, Himmerlandsgade, Langelandsgade, Sjællandsgade, Lollandsgade og Ærøgade. Endvidere er der indrettet særlige parkeringspladser mod midterrabatten i Vendsysselgade. De offentlige parkeringsmuligheder påvirkes ikke af lokalplanen, mens de eksisterende parkeringspladser i gårdene skønnes reduceret med ca. 30 pladser som følge af de kommende byfornyelsesaktiviteter. Februar

12 Redegørelse Gader og stier Biltrafikken har adgang til alle gader, der omgiver de tre karréer. I Langelandsgade er der udført hastighedsdæmpende foranstaltninger og der er strækninger med cykelsti. Himmerlandsgade, Vendsysselgade, Langelandsgade, Lollandsgade og Ærøgade er lokalveje, mens Sjællandsgade og Østre Allé er øvrige trafikveje. Tekniske anlæg Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Området elforsynes fra Aalborg Kommunes Elforsyning. Vandforsyningen sker fra Aalborg Kommunes Vandforsyning. Miljøforhold A. Kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælles kloakeret og spildevandet ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes der opspædet spildevand til Limfjorden. B. Jordforurening Aalborg Kommune har ikke kendskab til, om der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Der kan dog have foregået aktiviteter, som har givet anledning til jordforurening. Bebyggelsen i Ærøgade-karréen 12 Februar 2003

13 Redegørelse Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Aalborg Kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. I Aalborg Kommune skal anmeldelsen ske til Renovationsvæsenet. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes genanvendt. C. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem som fremgår af bilag A. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning fremgår af bilag B. E. Trafikstøj I forbindelse med ombygninger og nybyggeri skal bebyggelsen udformes sådan, at Miljøministeriets til en hver tid gældende grænseværdier vedrørende trafikstøj overholdes. Dette indebærer, at støjniveauet ikke må overstige 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. På de udendørs opholdsarealer er grænseværdierne for støj fra trafik 55 db(a) ved boliger. Trafikstøj skal måles ved LAeq (24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jf. Miljøstyrelsens vejledning om trafik i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984), se bilag C. F. Affaldshåndtering I Aalborg Kommune er der ugentlig indsamling af dagrenovation samt genbrugsordning for papir, pap, glas, jern/metal og storskrald. Genbrugsordningen er baseret på centralt placerede genbrugscontainere og månedlige indsamlinger ved den enkelte gadedør. Klassificeringen i bilag A er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en virksomhed kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Inden for lokalplanområdet er miljøklasserne 1-2. Lokalplanen begrænser ikke den eksisterende lovlige erhvervsudøvelse for virksomheder. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. D. Støj fra virksomheder Der er fastsat vejledende grænseværdier for den støjbelastning, virksomheder inden for lokalplanområdet må påføre omgivelserne. Februar

14

15 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Februar

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at det planmæssige grundlag for gennemførelse af byfornyelse i lokalplanområdet er til stede, at området fortsat kan anvendes til boligformål, at sikre fælles friarealer til områdets brugere, at vedligeholdelse og ændringer af eksisterende bebyggelse foretages under hensyn til den stedlige byggetradition med hensyn til bebyggelsens udseende, at ny bebyggelse gives en ydre fremtræden, der tilpasses den stedlige byggetradition, 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Markjorder 4bn, 4bo, 4bp, 4bv, 4cm, 4h ejerlejlighed nr. 1-16, 4l, 4o, 4p, 4s, 5ky, 5kæ, 5lb, 5lo, 5mf, 5mm, 5mx ejerlejlighed nr. 1-5, 5mø, 5na, 5nb, 5nc, 5nd ejerlejlighed nr. 1-7, 5ng ejerlejlighed nr. 1-8, 5nh, 5ni ejerlejlighed nr. 1-8, 5nk, 5nl, 5nm, 5nn, 5no, 5np, 5nr ejerlejlighed nr. 1-8, 5nx, 5næ ejerlejlighed nr. 1-8, 5nø, 5od ejerlejlighed nr. 1-9, 5oe, 5of, 5op, 5ot ejerlejlighed nr. 1-8, 5oø, 5pd, 5pe, 5pf, 5pg, 5ph, 5pm, 5pn og del af offentligt vejareal "e" samt alle parceller, der efter 20. november 2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 3. Arealanvendelse 3.1 Områdets anvendelse Området skal anvendes til bolig- og erhvervsformål. Inden for området kan der indrettes eller opføres bebyggelse til beboelse, butikker, butikker med værksted, restaurationsvirksomhed, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, rekreative formål, tekniske anlæg og mindre værksteder til områdets lokale forsyning. I lokalplanområdet kan der placeres virksomheder inden for miljøklasse 1-2. Anvendelsesbestemmelserne er specificeret i bilag A, erhvervskategorier. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstand bruges som vejledende grundlag for lokalisering af erhverv. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheder må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder fremgår af bilag B. Anvendelsesbestemmelserne er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse fortsætter. 3.2 Fællesfaciliteter Inden for lokalplanområdet kan der indrettes fælles friarealer og lokaler til brug for områdets beboere. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone.. 16 Februar 2003

17 Planbestemmelser 3.3 Bygningsanvendelse Der kan kun indrettes publikumsorienterede funktioner i eksisterende erhvervslokaler i stuen, maksimalt 200 m² bruttoetageareal og ikke med større husdybde end øvrige etager i ejendommen. 1. sal og derover kan kun anvendes til boligformål. Publikumsorienterede erhverv omfatter butikker, restaurationer, service og kulturelle formål. Eksisterende boligarealer må ikke nedlægges til fordel for anden anvendelse. 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter og etagehøjder Ny bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, som vist på lokalplanens Bilag 2. Gesimshøjden på eksisterende byggeri skal også ved nybyggeri være overgang til taget. Der må maksimalt etableres én tagetage. Tagetagen kan indrettes med en indskudt etage i højst halvdelen af tagetagen (ikke en selvstændig etage, men en stor hems). Bemærk, at bygningsreglementet stiller særlige brandsikkerhedskrav til sådanne løsninger. Ny bebyggelse i gadelinie skal opføres som sluttet randbebyggelse fra skel til skel. Bestemmelsen har til formål at regulere bebyggelsens omfang og at sikre tilstrækkelige friarealer. Februar

18 Planbestemmelser Bestemmelsen skal også sikre, at gaderne fremstår som helstøbte og klart definerede gaderum. 5.2 Antal boliger I eksisterende bebyggelse skal antal boligetagemeter (boligareal) som minimum bibeholdes. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Ydermure skal fremtræde i blank mur af ensfarvede teglsten. Facader mod gaden skal fremstå i røde sten. skal fremstå med opdelte vinduer som på byggetidspunktet. Bygningens oprindelige facadeudtryk vil kunne ses på de bygningstegninger, der i sin tid dannede grundlag for byggeriet. Man kan se de oprindelige tegninger ved henvendelse i Kundecentret, Teknisk Forvaltning. Tilklæbning og blænding af vinduer, altandøre o.lign. må ikke finde sted. Det er karakteristisk for bebyggelsen, at den mod gaden fremstår uden sokkel, således at facadestenene går til fortov, ligesom de stramt placerede kældervinduer udgør et karakteristisk dekorativt element på bebyggelsens gadefacader. Eksisterende udsmykning af facaden i form af murstensornamentik, gesimsbånd m.v. skal bevares. 6.2 Tage Tage udføres som symmetriske sadeltage eller mansardtage i røde uglaserede vingetegl. Tagvinduer skal udføres som kviste eller ovenlysvinduer. Kviste må kun udføres i 1 etage. Nye kviste må kun etableres med Aalborg Kommunes godkendelse. Ved udskiftning skal kvistene udføres i overensstemmelse med oprindeligt udseende og materialer m.v. 6.3 Vinduer Vinduer skal fremstå som huller i mur. Vinduer skal være hvide eller fremstå i den farve, der blev anvendt på byggetidspunktet. Sprossedimension/-profilering skal udformes som ved oprindelig vinduestype, hvor karm + ramme må være maks. 90 mm. Glas skal fremstå uden spejleffekt. Bygninger, der på byggetidspunktet havde opdelte vinduer, f.eks. dannebrogsvinduer eller trefagsvinduer, Vinduer er vigtige elementer for en bygnings udtryk. De gamle velproportionerede vinduer med mange detaljer er mange steder skiftet ud med store termoruder eller bredsprossede vinduer, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur i øvrigt. Ved udskiftning af vinduer skal der derfor tages hensyn til den oprindelige byggestil, således at nye vinduer er i overensstemmelse med de oprindelige vinduestyper. Eksempel på vellykket vinduesudskiftning. 18 Februar 2003

19 Planbestemmelser 6.4 Døre Døre skal fremstå i den farve, der blev anvendt på byggetidspunktet. Døre i facade mod offentlig vej skal være fyldningsdøre eller glatte døre med eller uden vinduer. Dørkarm og -flader skal fremstå som på byggetidspunktet. For butiksdøre kan en eller flere fyldninger erstattes af glas. Døre er vigtige elementer i bygningers arkitektur. De oprindelige døre har hovedsageligt været 1-fløjede, glatte eller med forskellige fyldninger. De gamle hoveddøre var kønne og indbydende med farver, former og detaljer, der passede til huset. Hvis en dør udskiftes, skal den nye dør tilpasses den oprindelige udformning og have en detaljeringsgrad, der harmonerer med bygningens øvrige arkitektur. 6.5 Skilte og reklamer Der må ikke skiltes på etagerne over stueetagen. Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes. Reklame- og facadeskilte må kun placeres på facadevægge (ikke på gavle). Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser. Facadeskilte skal referere direkte til virksomhedens navn og/eller logo. Navn og logo må kun forekomme én gang pr. facade pr. virksomhed/butik. Reklamebudskaber i almindelighed må ikke opsættes, f.eks. for virksomheder som ikke er i bygningen, eller for produkter eller service som ikke produceres, sælges eller ydes på ejendommen. Skilte og logoer, der er opsat på facaden, må maksimalt være 50 cm. høje. Ud over de nævnte firma- og logoskilte må der inden for området kun opstilles fælles oplysnings- og henvisningsskilte. Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skiltene skal placeres i vejens rabatareal eller på bygningernes murværk. Skilte og flag må ikke opsættes på master, tag eller således, at dele af skiltet rager op over facaderne. Skiltene administreres efter byggelovens bestemmelser, suppleret med lokale retningslinier for erhvervsfacader og skilte. Se pjecen "Din virksomhed-byens ansigt, Vejledning og inspiration, Smukke erhvervsområder". Aalborg Kommune vil gerne i dialog med virksomheder, der ønsker skiltning. Derfor opfordres disse til at kontakte kommunen for råd og vejledning, inden skiltene udarbejdes og opsættes. Eksempel på vellykket udskiftning. Februar

20 Planbestemmelser 6.6 Bevaring Ved følgende udvendige bygningsændringer af bevaringsværdige bygninger skal der søges forudgående tilladelse fra Aalborg Kommune i forbindelse med: Etablering af nye vinduer Udskiftning af tage og kviste Etablering af nye kviste eller ovenlysvinduer i bygninger, hvor disse ikke allerede forefindes Isolering af gavle I lokalplanområdet har randbebyggelsen middel bevaringsværdi som vist i lokalplanens bilag Ubebyggede arealer 7.1 Fælles friarealer Der udlægges private fælles friarealer med en størrelse og udformning som vist på kortbilag 2. På de private fælles friarealer kan der opføres mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykel skure og lignende. Der må opsættes spinkle søjler til bæring af altaner på gårdfacaden på vilkår af at eventuel stiforbindelse langs bygningens gårdfacade principielt opretholdes. Alle eksisterende træer, hvor stammens omkreds i en meters højde er over 30 cm., skal bevares. Bestemmelserne skal sikre, at friarealernes grønne elementer prioriteres højt. Grønne omgivelser gavner det lokale miljø ved at skabe rum, læ, levesteder for dyr og ved at stabilisere byens klima. 7.4 Affaldshåndtering Arealer til affaldshåndtering skal have fast belægning og have direkte forbindelse i niveau til vej, hvor renovationsvæsenets biler har adgang. Arealet kan afskærmes visuelt ved hjælp af halvtag, beplantning eller lignende. Der bør i hver karré reserveres et areal på 2 m² for hver tre lejligheder til affaldsstativer/containere og et areal på 6 m² til papir- og glascontainere. 7.5 Udendørs oplag Udendørs oplag må ikke finde sted. Der må ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger, der virker hindrende for friarealernes fælles udnyttelse. 7.2 Adgangsforhold Adgang til private friarealer skal sikres i princippet som vist på kortbilag Beplantning og befæstelse Såfremt der udarbejdes en samlet plan for udformning af friarealer i en karré, herunder beplantning, befæstelse og belysning skal denne godkendes af Aalborg Kommune. Ved udformning af friarealer skal andelen af befæstede arealer begrænses mest muligt. 20 Februar 2003

21 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej- og portadgang Eksisterende porte må ikke sløjfes eller tilmures. 8.2 Parkering Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for området skal der etableres parkering i henhold til parkeringsnormen, se bilag F. Gældende retningslinier findes i Kommuneplanens Bilag F, Parkeringsnormer, samt Bykatalogets bestemmelser om trafik og parkering, side Bestemmelsen medfører blandt andet, at der skal indbetales et beløb til Aalborg Kommunes parkeringsfond, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal parkeringspladser på egen grund. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledningsanlæg El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun fremføres som jordkabler. Af hensyn til bebyggelsens ydre fremtræden må der ikke på facader og tagflader mod gadesiden opsættes installationsanlæg, TV-antenner, paraboler, ledninger. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 om anvendelse og pkt. 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. Eksempel på et åbent friareal ved Banegårdspladsen Februar

22 Planbestemmelser 10. Miljø 10.1 Støj Ved ombygning af den på kortbilag 2 viste randbebyggelse skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum. Bestemmelsen betyder, at der i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning kan stilles krav om støjisolering. For ny bebyggelse gælder kravene i bygningsreglementet. 11. Grundejerforening 11.1 Ejerlav for private fælles friarealer I henhold til 45 i Byfornyelsesloven skal der stiftes ejerlav, som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de fælles friarealer. Alle ejere af ejendomme i de dele af lokalplanområdet, som er udlagt til privat fælles friarealer, har pligt til at være medlem af et ejerlav, der etableres for det fælles friareal, ejendommen indgår i. Supplerende bestemmelser for ejerlavene skal findes i deklarationen, der udarbejdes for lokalplanområdet som led i byfornyelse. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: tilslutning til Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning har fundet sted det til bebyggelsen krævede friareal er anlagt de til bebyggelsen krævede parkeringspladser er anlagt. 13.Retsvirkninger Lokalplanen 13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. 22 Februar 2003

23 Planbestemmelser Februar

24 Tinglysning 24 Februar 2003

25 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Februar

26 Bilag A: Erhvervskategorier Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Solcenter 1-2 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed Februar 2003

27 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Hyrevogne 3-4 Februar

28

29 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Februar

30

31 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Vejledninger For uddybning af regler for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Februar

32

33 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Februar

34

35 Matrikelkort: Bilag 1 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 16. januar 2002 MÅL: 1:2.000

36

37 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord SIGNATURER: Lokalplangrænse Byggefelt i gadelinie 2½ etage Byggefelt i gadelinie 3½ etage Privat fælles friareal Portgennemgang AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO:16. januar 2002 MÅL: 1:2.000

38

39 Bevaring: Bilag 3 Nord SIGNATURER: Lokalplangrænse Middel bevaringsværdi AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO:16. januar 2002 MÅL: 1:2.000

40

41

42 Oversigtskort Langeland Syd, Søkroen og Ærøgadekarréen i Ø-gadekvarteret Nord Nord 05, Lokalplanskabelon Aalborg Kommune

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE LOKALPLAN 07-026 INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer,

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 10-071 Ø-GADEKVARTERET LÆSØGADE-KARRÉEN. Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade

LOKALPLAN 10-071 Ø-GADEKVARTERET LÆSØGADE-KARRÉEN. Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade LOKALPLAN 10-071 LÆSØGADE-KARRÉEN Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning,

Læs mere

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-054 Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 1998 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD LOKALPLAN 11-015 BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 2002 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande

Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse omfatter virksomheder og

Læs mere

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD LOKALPLAN 11-007 PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP

LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT LOKALPLAN 15-025 ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT Redegørelse Lokalplan 15-025 Erhverv, Gravsholtvej, Langholt Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål juni 1999 Aalborg Kommune 1 Redegørelse

Læs mere

LOKALPLAN 10-062 BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 10-062 BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY LOKALPLAN 10-062 BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN LOKALPLAN 02-041 BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN DALL VILLABY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING APRIL 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV LOKALPLAN 01-021 BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLAN 09-055 HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN

LOKALPLAN 09-055 HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN LOKALPLAN 09-055 HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf.

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

LOKALPLAN 09-057 BOLIGER M.M., HENNING SMITHS VEJ, VESTRE FJORDVEJ, ANNEBERGVEJ VESTBYEN

LOKALPLAN 09-057 BOLIGER M.M., HENNING SMITHS VEJ, VESTRE FJORDVEJ, ANNEBERGVEJ VESTBYEN LOKALPLAN 09-057 BOLIGER M.M., HENNING SMITHS VEJ, VESTRE FJORDVEJ, ANNEBERGVEJ VESTBYEN AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg

Læs mere

LOKALPLAN Ø-GADEKVARTERET TURØGADE-KARRÉEN. Turøgade, Lollandsgade, Østre Alle og Langelandsgade

LOKALPLAN Ø-GADEKVARTERET TURØGADE-KARRÉEN. Turøgade, Lollandsgade, Østre Alle og Langelandsgade LOKALPLAN 10-072 TURØGADE-KARRÉEN Turøgade, Lollandsgade, Østre Alle og Langelandsgade Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Oktober 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-069 BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS

LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS LOKALPLAN 05-055 BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLAN 10-045 AALBORG MIDTBY ADMINISTRATIONS- OG SERVICEOMRÅDE VED KJELLERUPSGADE/ØSTERBRO AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN 10-045 AALBORG MIDTBY ADMINISTRATIONS- OG SERVICEOMRÅDE VED KJELLERUPSGADE/ØSTERBRO AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 10-045 ADMINISTRATIONS- OG SERVICEOMRÅDE VED KJELLERUPSGADE/ØSTERBRO AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MARTS 1996 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan

Læs mere

LOKALPLAN ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN

LOKALPLAN ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN LOKALPLAN 09-058 ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-056 NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

Vejledning om miljøklasser

Vejledning om miljøklasser Vejledning om miljøklasser Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og klasse 7 den mest miljøbelastende. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Bilag A Erhvervskategorier

Bilag A Erhvervskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder

Læs mere

LOKALPLAN 1-4-102 MARKUSKARRÉEN Ø-GADEKVARTERET

LOKALPLAN 1-4-102 MARKUSKARRÉEN Ø-GADEKVARTERET LOKALPLAN 1-4-102 MARKUSKARRÉEN Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SEPTEMBER 2007 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 08-056 DECENTRAL PSYKIATRISK ENHED M.V., LANGAGERVEJ AALBORG ØST

LOKALPLAN 08-056 DECENTRAL PSYKIATRISK ENHED M.V., LANGAGERVEJ AALBORG ØST LOKALPLAN 08-056 DECENTRAL PSYKIATRISK ENHED M.V., LANGAGERVEJ AALBORG ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP LOKALPLAN 04-012 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEPTEMBER 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

LOKALPLAN 06-015 BOLIGOMRÅDET KÆRBYPARKEN KÆRBY

LOKALPLAN 06-015 BOLIGOMRÅDET KÆRBYPARKEN KÆRBY LOKALPLAN 06-015 BOLIGOMRÅDET KÆRBYPARKEN KÆRBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2002 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING LOKALPLAN 03-029 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKTOBER 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED

LOKALPLAN INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED LOKALPLAN 14-030 INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø LOKALPLAN NR. 078 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2014 Rønne # # # Nexø Bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt-og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø Februar 2014 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Lokalplan 038-1 Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Skovlunde Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Om lokalplanlægning 2 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens baggrund og formål 5 Lokalplanområdets

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

LANGESKOV KOMMUNE LANGESKOV. LOKALPLAN NR

LANGESKOV KOMMUNE LANGESKOV. LOKALPLAN NR LANGESKOV KOMMUNE N LANGESKOV. LOKALPLAN NR. 27 1987 Lokalpian nr. 27 For dele af områderne 2.C.2 og 2.B.9. et center- og et boligområde i Langeskov. Dato: 5/8 1987 Rev. 7/12 1987 Rev. 28/1 1988 J.nr.

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

LOKALPLAN 10-051 LIMFJORDSHOTELLET M.M. AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 10-051 LIMFJORDSHOTELLET M.M. AALBORG MIDTBY LOKALPLAN 10-051 LIMFJORDSHOTELLET M.M. AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING AUGUST 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG LOKALPLAN 06-016 KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E.01.01. Visborgvej Glerup By, Visborg Hadsund By, Hadsund N58 Hadsund By, Hadsund 28 Hadsund By, Hadsund Dalsgård Hgd., Vive N57 HADSUND BYRÅD AUGUST 2002 1 Område til erhverv

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26 Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26 Boligområde ved Nordmarken Vedtaget af Vallø Kommunalbestyrelse den 16. december 2004 1 Lokalplan 1-26 Boligområde ved Nordmarken Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

LOKALPLAN 11-010 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD

LOKALPLAN 11-010 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD LOKALPLAN 11-010 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 180 For et område ved Helsingørsgade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN LET INDUSTRI M.M. SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN LET INDUSTRI M.M. SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 14-025 LET INDUSTRI M.M. SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. THISTEDVEJ 65-71, NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. THISTEDVEJ 65-71, NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-061 BOLIGOMRÅDE M.M. THISTEDVEJ 65-71, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 10-033 UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN MIDTBYEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOVEMBER 1992 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund l l Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 12-017 BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOV 1982 Lokalplanens baggrund og område Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligforeningen

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF LOKALPLAN NR. 89 BOLIGOMRÅDE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF. 98-371388 INDHOLDSFORTEGNELSE: RedegØrelse: Indledning side 2 Beskrivelse af lokalplanområdet 3 Forhold

Læs mere

LOKALPLAN BOLIG- OG INSTITUTIONSOMRÅDE VED SKELAGERVEJ SKALBORG

LOKALPLAN BOLIG- OG INSTITUTIONSOMRÅDE VED SKELAGERVEJ SKALBORG LOKALPLAN 05-051 BOLIG- OG INSTITUTIONSOMRÅDE VED SKELAGERVEJ SKALBORG AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKTOBER 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

LOKALPLAN INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD

LOKALPLAN INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD LOKALPLAN 11-019 INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

LOKALPLAN BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL, HADSUNDVEJ VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL, HADSUNDVEJ VEJGÅRD LOKALPLAN 11-022 BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL, HADSUNDVEJ VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNIK - OG MILJØFORVALTNINGEN JUNI 2007 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 39 for et område ved Kinovej i Vamdrup R E D E G Ø R E L S E VAMDRUP KOMMUNE Del af centerområde ved Kinovej Beliggende: 2 Lokalplanen omfatter et område på 403 m, beliggende

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY LOKALPLAN 05-049 BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................ Lokalplanområdet...................................................................................

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN 05-068 BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS

LOKALPLAN 05-068 BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS LOKALPLAN 05-068 BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 2002 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Lokalplan nr. 70. Bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade, Ikast. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 70. Bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade, Ikast. Ikast Kommune Lokalplan nr. 70 Bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade, Ikast Ikast Kommune IKAST KOMMUNE LOKALPLAN NR. 70 for et bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade i Ikast i i Ikast kommune,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL

LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL LOKALPLAN 05-069 BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...

Læs mere