FAKTA OM: 11. Infrastruktur, trafik, forsyning og kommunale ejendomme

Transkript

1 FAKTA OM: 11. Infrastruktur, trafik, forsyning og kommunale ejendomme FAKTA OM: Infrastruktur Alle som færdes i Ikast-Brande Kommune på veje, og stier. Drift og vedligeholdelse af de kommunale veje og stier enten via kommunes egen Entreprenørafdeling eller ved eksterne entreprenører som findes via udbud. Trafiksikkerhedsopgaver, herunder udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger og trafikplanlægning. Administration af lovgivningen på vejområdet, herunder adgangsforhold, skiltning, renholdelse, tilladelser til opgravning i vejarealer med videre. Bygherre på kommunes nyanlæg, herunder vejprojekter og byggemodninger. Nøgletal og økonomi Vedrørende forsyning henvises der til faktaark 9 vedrørende affald. Ikast-Brande Kommune har ca km offentlige veje, hvoraf de ca. 120 km er grusveje, som skal driftes og vedligeholdes. Kommunen vedligeholder udover belægninger blandt andet også ca. 190 større broer og bygværker samt omkring gadelamper, hertil kommer signalanlæg, striber, skilte, skraldespande, toiletter med videre. I budgettet for 2017 er der afsat følgende til vejdrift og vedligeholdelse: 24,4 mio. kr. til almindelig vedligeholdelse, herunder er rabatklipning, gadefejning, ukrudtsbrænding, gadelys, signalanlæg og broer. 12,8 mio. kr. til belægninger, herunder fortove og asfalt. 7,5 mio. kr. til vintertjeneste. Medarbejderne på vejområdet består af 8 ingeniører, 1 teknisk designer og 1 HKér. Der er et efterslæb på vedligeholdelsen af vej, sti og fortovsbelægninger. Efterslæbet på vejbelægningerne udgør alene ca. 22 mio. kr. 1

2 Hvilke handlemuligheder/ Byrådet fastsætter selv serviceniveauet på renholdelse, gadelys og belægningernes tilstand. FAKTA OM: Kollektiv trafik Byrådet fastlægger delvist serviceniveauet på vintertjenesten, her skal kommunes serviceniveau godkendes af politiet. Folkeskolebørn, ungdomsuddannelseselever, psykisk handicappede, pensionister samt elever til aftenundervisningen i ungdomsskolen udgør samlet ca. 95 % af brugerne. Der er stort set ingen lønmodtagere, som benytter den kollektive trafik (busserne) i Ikast-Brande Kommune. Planlægning af samtlige ruter, så de passer med skolernes behov. Planlægningen laves hvert forår, og køreplanerne rettes ind efter skolernes skemalægning. Derudover skal planlægningen tage højde for trafiksikkerheden, elevernes alder, afstanden fra hjemmet til bussen og ventetiden på skolen både om morgenen og om aftenen. Planlægningen tager udgangspunkt i 26 i folkeskoleloven. Elever befordres 200 dage om året til og fra undervisning fra børnehaveklassen til de er færdige med deres ungdomsuddannelse. Det vil sige daglig befordring af skoleelever fra 6 år til ca års alderen. Kørsel med Ungdomsskoleelever om aftenen, ca. 100 aftener om året. Derudover er bybussen i Ikast og i Brande med i opgaven. Bybussen i Ikast kører alle hverdage i året rundt. Bybussen i Brande kører hver torsdag året rundt. Flextur en støttet taxa ordning som giver taxakørsel til 7 kr. pr. km, 363 dage om året imellem kl Midttrafik løser opgaven for kommunen. Drift og vedligehold af alle stoppesteder og læskure i hele kommunen. Friskolerne kan benytte busserne gratis, men der planlægges ikke efter deres ønsker. Friskolerne kan tilkøbe kørsel efter behov. 2

3 Nøgletal og økonomi Derudover laves der høringsbreve til politisk godkendelse om togdriften hos Arriva og DSB, statens trafikplaner, rejsekortet, Region Midtjyllands ændringer i den regionale trafik o.s.v. Det årlige budget er på ca. 16,3 mio. kr. Der er 23 forskellige busruter i kommunen, som Ikast-Brande Kommune finansierer. Der opkræves ikke nogen betaling for at benytte de 23 ruter. Til gengæld kører busserne kun, når der er et behov. Det vil i praksis sige, at det er én gang om morgenen samt tre gange om eftermiddagen. Derudover betaler Region Midtjylland flere ruter, som kører igennem kommunen, blandt andet de blå X-busser. Der er i alt ca påstigninger om året i kommunens busser. Busserne kører samlet ca timer om året. Busserne kører samlet ca. 1 mio. km om året. Den kommunale del at opgaven ligger i Planafdelingen, hos én medarbejder. Midttrafik er den praktiske spiller i det daglige, med deres erfaring og ekspertise inden for transport af store passagergrupper i hele Region Midtjylland. Midttrafik har kontor i Århus og i Videbæk. Alle kontraktforhold og betalinger af vognmænd går gennem Midttrafik. At få lavet skoleruter, som ikke giver de mindste elever (6-9 år) en usikker og lang skolevej, på trods af de store afstande og den meget tunge trafik i store dele af kommunen. Hvilke handlemuligheder/ At holde budgettet, på trods af stigende løn og brændstofpriser. Byrådet kan fastsætte standarden for serviceniveauet. Byrådet kan dermed blandt andet bestemme ruternes længde, elevernes ventetid på skolen, bussernes standard, service funktioner i busserne som sikkerhedsseler, internet o.s.v. Kontrakterne for den kollektive trafik udbydes igennem Midttrafik. Det er byrådet, der fastsætter kravene til udbuddet i f.t. bussernes alder, miljøklassificering m.v., og kan derigennem påvirke økonomien. Den nuværende kontrakt er tiltrådt pr. juni 2016 og er uden ophørsdato, men med en minimumskontraktlængde på 6 3

4 år. FAKTA OM: Kommunale ejendomme Byrådet bestemmer også, om busserne skal være gratis for borgerne. Byrådet har siden kommunesammenlægningen i 2007 været enige om ikke at opkræve betaling i busserne. I daglig tale hedder det Gratis princippet. Alle der benytter de kommunale skoler, daginstitutioner, plejecentre, biblioteker offentlige toiletter, udlejningsejendomme med videre. Opgaven består i at vedligeholde de kommunale bygninger, så bygningerne fremstår velholdte og sunde at opholde sig i. Opgaven omfatter ejendomsadministration, bygningsvedligeholdelse, projekteringsopgaver og udbud i forbindelse med vedligeholdelsesprojekter og mindre ombygnings- og anlægsopgaver samt energistyring og gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Tillige varetages opgaven som bygherrerådgiver i forbindelse med større byggeopgaver, herunder skoleombygninger og opførsel af nye plejecentre og daginstitutioner. Nøgletal og økonomi Den almindelige indvendige bygningsvedligeholdelse er ikke omfattet, men der ydes rådgivning til de decentrale enheder i forbindelse med den indvendige vedligeholdelse. Kommunens ejendomme her et samlet bruttoetageareal på ca m² fordelt på 160 enheder. Der er afsat ca. 9 mio. kr. til den udvendige bygningsvedligeholdelse. Bygningsvedligeholdelsen og byggestyringen varetages af 1 arkitekt, 3 ingeniører, 4 bygningskonstruktører samt en maskinmester. Kravene til ventilation og lyd bliver gradvist skærpet, og det kan i mange tilfælde være meget bekosteligt at ombygge gamle bygninger til de nye krav. Hvilke handlemuligheder/ Der er kommet øget fokus på blandt andet PCB, Radon, asbest og skimmel, som må forventes at give særlige udfordringer de næste år. Byrådet fastsætter selv til en vis grad standarden for de kommunale bygninger. 4

5 Byrådet beslutter selv, hvornår og om der skal bygges nyt. 5