Energiafgrøder & biogasanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiafgrøder & biogasanlæg"

Transkript

1 Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006

2 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne etablere et fremtidssikret og bæredygtigt biogasanlæg. Ud fra et økonomisk synspunkt er energimajs og grøn- eller helsæd mest interessant, men miljømæssigt set vil det være bedre at dyrke græs. Med dagens rammebetingelser for biogasanlæg er det ikke muligt at få en blot nogenlunde fornuftig økonomi i biogasfællesanlæg udelukkende ved afgasning af husdyrgødning. Derfor anvender næsten alle anlæg store mængder organisk affald fra fødevareindustrien. Affald som dels giver et stort gasudbytte, og som anlæggene i visse tilfælde får betaling for at modtage. Systemet er velfungerende og sikrer, at næringsstofferne kommer tilbage til landbrugsjorden. For nye anlæg er problemet blot, at der ikke er mere attraktivt affald at få fat på. Valget står således mellem at konkurrere med de eksisterende anlæg om det attraktive affald eller finde på alternative løsninger. Det er her, energiafgrøderne kan være en oplagt mulighed. Det skal være sagt med det samme: Anvendelse af energiafgrøder har ikke lige så god en økonomi som anvendelse af industriaffald. Til gengæld kan energiafgrøderne indebære en række andre fordele for de enkelte landbrugsbedrifter. Det viser et projekt, som Djurs Bioenergi har udført i samarbejde med Djursland Landboforening, Svend Brandstrup Consult, Landbocenter Randers-Viborg og Dansk Landbrugsrådgivning. En nødvendig forudsætning Der er i dag en betydelig interesse blandt landmænd for at komme med i et biogasprojekt. Det gælder også for Kronjylland og Djursland, hvor der er planer om at opføre tre store fællesanlæg. Det er ikke vanskeligt at få leverandører af husdyrgødning til anlæggene, men når det drejer sig om leverancer af energiafgrøder, er landmændene mere tilbageholdende. Det er på sin vis meget forståeligt, for det er et område, som der næsten ikke har været arbejdet med i Danmark. I dag er energiafgrøder imidlertid en forudsætning for at kunne etablere et fremtidssikret og bæredygtigt biogasanlæg. Energiafgrøder kan være med til at sikre miljøet og en fornuftig økonomi i biogasanlæggene, og det er næppe for meget sagt, at uden energiafgrøder ingen biogasanlæg. Produktionen af energiafgrøder kræver naturligvis energi, men der er generelt en meget fin energiøkonomi i at bruge en del af landbrugsarealet til energiproduktion. I de bedste tilfælde høstes der således mellem fem og otte gange mere energi, målt som biogasudbytte, end der anvendes til produktionen.

3 Nye muligheder med energiafgrøder Med energiafgrøder får landmanden en række nye muligheder for at optimere driften. Markarbejdet kan reduceres i perioder med spidsbelastning, der skal ikke sprøjtes så ofte mod ukrudt, og en del af afgrøderne er i stand til at optage store mængder gylle. På mange landbrug består det traditionelle sædskifte fortrinsvis af kornog rapsafgrøder, men med energiafgrøder vil der blive lejlighed til at arbejde med et lidt anderledes sædskifte. Landmanden vil kunne vælge mellem en lang række forskellige afgrøder, afhængigt af for eksempel jordbundsforhold og maskinpark. Mulighederne er utallige, men det er generelt vigtigt at vælge afgrøder, hvor behovet for markarbejde er begrænset. Indpasning af visse energiafgrøder kan medføre, at arbejdskraftbehovet for den enkelte landmand til planteproduktionen i spidsbelastningsperioder mindskes, dels fordi arbejdet ligger på andre tidspunkter, og dels fordi en større del af arbejdet kan overlades til maskinstationen. Det kan være en fordel ikke at skulle dyrke almindelige korn- eller rapsafgrøder på arealer, hvor jordbehandling er vanskelig. Det kan for eksempel være lavbundsarealer på 8-10 hektar, hvor en varig græsafgrøde kan høstes af maskinstation to gange og leveres til biogasanlægget. Andre vil måske kunne se en fordel i at dyrke majs, hvor maskinstationen udfører alle dyrkningsopgaver, så landmanden kan koncentrere sig om at passe husdyrbesætningen. Miljø Energiafgrøderne må gerne indeholde ukrudt, når bare de høstes, inden ukrudtsfrøene kastes og generer fremtidige afgrøder. Derved er det muligt at reducere anvendelsen af sprøjtemidler. Det gælder blandt andet for korn og forskellige blandingsafgrøder, som høstes tidligt i vækstsæsonen. I majs kan det til gengæld være vanskeligt at nedsætte behovet for sprøjtemidler, da planten er følsom over for fremspiret ukrudt først på vækstsæsonen. Dyrkes energiafgrøder på samme vis som traditionelle afgrøder, bliver udvaskningen af kvælstof stort set uændret. Men erstattes for eksempel en kornafgrøde med flerårigt græs, kan udvaskningen reduceres væsentligt. Det samme kan ske, hvis en helsædsafgrøde efterfølges af en efterafgrøde som olieræddike. Ved omhyggelig planlægning af energiafgrøder vil der kunne opbygges en kvælstofpulje i jorden, som kan udnyttes af en afgrøde, der etableres i foråret. Afsæt gyllen Nogle vil kunne se en fordel i at dyrke helsædsafgrøder som triticale eller en forårssået grøntafgrøde med byg, havre, vikke og ært, der høstes først i juli. Det giver mulighed for at etable- re vinterraps, eller der kan tages et slæt i efteråret af græsudlæg, hvorefter marken kan ligge grøn hele vinteren og opsamle kvælstof. Kvægbrugeren, som i forvejen har gode erfaringer med at dyrke foderafgrøder, kan lægge yderligere 10 procent ud med energimajs. For biogasanlægget er kvaliteten underordnet, så på den måde kan landmanden få afsat det dårligste foder. Svineproducenten vil formentlig være interesseret i at dyrke energigræs, der har en høj kvælstofnorm, så det bliver lettere at opfylde harmonikravene. For de landmænd, der har etableret miljøgræs under en MVJ- ordning, derervedatudløbe,vildetværeoplagt i stedet at dyrke energigræs. Det giveretbetydeligtenergioverskud,og husdyrsproducenten får bedre mulighed for at komme af med gyllen.

4 Eksempler på energiafgrøder Fire landbrug For nærmere at belyse mulighederne for at dyrke energiafgrøder er der i det følgende vist en række eksempler på landbrug, hvor ti procent af arealet reserveres til energiafgrøder, der skal leveres til et biogasanlæg til en pris på 45 øre/kg tørstof. Eksemplerne omfatter fire forskellige landbrug, idet der for et enkelt af landbrugene er vist to scenarier med henholdsvis kløvergræs og energimajs. De fire landbrug er udvalgt, så analysen omfatter både kvægbrug og svinebrug, og for alle anlæg gælder, at de er placeret i en afstand på cirka ti kilometer fra biogasanlægget. Ved indplacering af energiafgrøderne er der lagt vægt på, at ejendommenes foderproduktion og harmonikrav skal prioriteres først. Kløvergræs Scenariet med kløvergræs er gennemført for en ejendom med malkekøer og opdræt, hvor 32 hektar vårbyg skiftes ud med kløvergræs. Med kløvergræs er driftsresultatet per hektar 300 kroner lavere end i dag, hvor der dyrkes vårbyg. Det skyldes hovedsageligt de øgede høstomkostninger, da der skal tages tre slæt om året. Kløvergræs er en meget miljøvenlig afgrøde, der ikke har behov for pesticider. I scenariet med kløvergræs vil udvaskningen samtidig falde en anelse på trods af, at der tilføres mere gødning. I kløvergræs er energioverskuddet forholdsvist lavt, da der kun høstes 2,4 gange mere energi, end der anvendes til produktionen. I forbindelse med opfyldelse af harmonikravene er det værd at bemærke, at kløvergræs har en høj kvælstofnorm og således kan optage store mængder husdyrgødning. Energimajs Scenariet med energimajs er, ligesom scenariet for kløvergræs, gennemført for en ejendom med malkekøer og opdræt, hvor 32 hektar vårbyg nu skiftes ud med energimajs. Majsen forventes at give et udbytte på mellem 9,4 og 15 tons tørstof per hektar: Med en afregningspris på 45 øre/kg tørstof vil det forringe markresultatet med kroner per hektar i forhold til vårbyg. Majs er ikke nogen speciel miljøvenlig afgrøde, da behandlingshyppigheden med ukrudtsmidler typisk varierer mellem 1 og 1,7. I forhold til vårbyg er udvaskningen af næringsstoffer stort set uændret, selvom majs kræver lidt mere gødning. Til gengæld har majs den bedste energiøkonomi af alle de testede afgrøder, idet der kan høstes 8,6 gange mere energi, end der anvendes til produktionen. Majs kan med fordel indgå i sædskiftet, dels fordi den grundet den lange vækstsæson udnytter kvælstof fra den udbragte husdyrgødning meget effektivt, og dels på grund af sygdomssanerende egenskaber og god forfrugtsvirkning. Et alternativ til ren majs kunne være majs med hestebønne. Herved kan opsamles mere kvælstof til sædskiftet.

5 Mulighederne for at dyrke energiafgrøder er utallige, men det er en fordel at vælge let omsættelige afgrøder og afgrøder med mindst muligt markarbejde. Vinterraps, vårbyg og rajgræs Scenariet med kombinationen af vinterraps, vårbyg og rajgræs er gennemført for en ejendom med en besætning på godt slagtesvin og 15 ammekøer samt 10 kalve og ungdyr. I energiscenariet erstattes godt 26 hektar vinterraps til frø med energiafgrøder til produktion af biogas. Vinterrapsen etableres i august, høstes og finsnittes først i maj, hvorefter vårbyg til helsæd med udlæg af rajgræs sås efter forudgående jordbehandling. Vårbyg-helsæd høstes og snittes 1. august, mens slæt af rajgræs tages 20. oktober og snittes. Med et samlet udbytte på 13 tons tørstof/hektar for de tre energiafgrøder forringes driftsresultatet med 270 kroner/hektar, hvilket især skyldes etablering og høst af tre afgrøder mod tidligere én. På trods af en væsentligt større gødningstilførsel til energiafgrøderne end til vinterraps, falder udvaskningen fra energiafgrødearealet på grund af efterafgrøden. Imidlertid øges udvaskningen tilsvarende fra de øvrige arealer, fordi der kommer mere kvælstof ind i sædskiftet. Derfor er den samlede udvaskning fra bedriften næsten uændret. De mange afgrødeetableringer og høstgange medfører et lavt energiudbytte, idet der kun høstes 2,9 gange mere energi, end der anvendes til produktionen. Helsæd og olieræddike Scenariet med helsæd og olieræddike som efterafgrøde er gennemført for en ejendom med søer og smågrise, hvor knapt 11 hektar med vintertriticale overgår til produktion af energiafgrøder. I stedet for kun at udnytte kernerne af triticale høstes hele afgrøden som helsæd midt i juli, mens olieræddike høstes og snittes midt i november. Vintertriticale til helsæd er anslået til et udbytte på 8 tons tørstof/hektar, mens olieræddike forventes at kunne producere cirka 4 tons tørstof/hektar. Anvendelse af ukrudtsmidler er det samme for energiafgrøder som for triticale, men efterafgrøden er med til at reducere udvaskningen med ikke mindre end 4 kg per hektar. Energioverskuddet er forholdsvist pænt, da der kan høstes 4,6 gange mere energi, end der anvendes til produktionen. På lettere jorde er triticale et godt alternativ til andenårshvede, og landmanden er mindre afhængig af vejrliget, når afgrøden skal anvendes til energiformål. For såvel biogasanlægget som landmanden kan det eventuelt være en fordel at høste afgrøden som grønkorn. Økonomien med energiafgrøder er økonomisk stort set på linie med den nuværende produktion. Fra miljøgræs til energigræs Scenariet med energigræs er gennemført for en ejendom med en produktion på godt slagtesvin om året og en planteproduktion på 73 hektar, hvoraf 6,2 hektar er udlagt til miljøgræs under MVJ-ordningen. I energiscenariet antages det, at MVJ-ordningen udløber, hvorefter græsarealer gødskes, og der tages to slæt græs til energiformål. Det giver blandt andet mulighed for, at landmanden i højere grad selv kan opfylde harmonikravene, idet det hidtil har været nødvendigt at afsætte cirka 600 tons gylle til en anden bedrift. Da marken går fra stort set intet udbytte til at give cirka 5 tons tørstof/ hektar i energiscenariet, er der et pænt energioverskud, idet der kan høstes 5,6 gange mere energi, end der anvendes til produktionen. Det samlede driftsresultat er stort set på samme niveau for energiscenariet som for miljøgræs, når MVJtilskuddet ikke længere indgår i beregningen.

6 Konklusion Som det fremgår af de forudgående sider, ser nogle af energiafgrøderne lovende ud, mens andre er mere tvivlsomme. Det er dog vigtigt at understrege, at de valgte eksempler kun er et beskedent udpluk af mange muligheder. Listen over mulige afgrøder er lang, fordi den eneste begrænsning stort set er, at biomassen skal være forholdsvis let omsættelig. Det fremgår også, at det faktisk er muligt at producere visse energiafgrøder til biogasanlæg uden økonomisk tab af betydning også selv om afregningsprisen er så lav som 45 øre/kg tørstof. Imidlertid står det også klart, at det næppe er muligt at overtale landmændene til at dyrke energiafgrøder til den pris, hvis det alene er økonomien, der tæller. Med en lidt højere afregningspris, på for eksempel 55 øre/kg tørstof, ser der ud til, at flere typer energiafgrøder bliver konkurrencedygtige med traditionelle afgrøder. Det er imidlertid ikke muligt med de nuværende rammebetingelser for biogasanlæg. Heldigvis spiller også andre forhold ind. Flere af energiafgrøderne medfører en udjævning af arbejdsprofilen, så arbejdet i marken spredes lidt bedre hen over året. I visse tilfælde er der desuden en mindre miljømæssig gevinst såsom mindre udvaskning og færre pesticidbehandlinger, og med hensyn til energibalancen giver dyrkningen af energiafgrøder i de fleste eksempler et pænt overskud. Gylle og energiafgrøder I beregningerne af økonomien er den højere nytteværdi af kvælstof i afgasset gylle ikke medregnet. Det er heller ikke indregnet, at kvælstof opsamlet af energiafgrøderne efterfølgende kan udnyttes næsten lige så effektivt som handelsgødning, og endelig er der ikke regnet med en bedre næringsstoffordeling i afgasset gylle. Indregnes sådanne forhold, bliver økonomien naturligvis bedre, idet alene merværdien af afgasset gødning kan beregnes til 7-15 kroner/ tons afhængigt af gødningstype. Landmænd, der både leverer husdyrgødning og energiafgrøder til biogasanlæg, vil med andre ord have en fornuftig økonomi set under ét. Det er muligt, at energiafgrøderne i sig selv giver et mindre underskud, men det opvejes af de andre fordele der er ved produktionen af energiafgrøder og ikke mindst behandlingen af husdyrgødningen i biogasanlægget. For landmænd, der ikke er med i biogasprojektet som gødningsleverandører, er fordelene derimod ikke så lette at få øje på under de givne forudsætninger. Desværre ser det ud til, at de afgrøder, som miljømæssigt set er de mest interessante, har den dårligste økonomi. Ønsker man maksimal miljømæssig effekt, skal der satses på flerårige afgrøder, men det vil formentlig kræve et tilskud på kroner/hektar, før det bliver attraktivt for landmanden. For samfundet vil et sådant tilskud imidlertid være en nem og effektiv metode til beskyttelse af vandmiljøet. Mulige forbedringer Fra forskellig side arbejdes intenst på at forbedre rammebetingelserne for biogasanlæg. I skrivende stund ser disse forhandlinger lovende ud, og det kan betyde, at afregningsprisen for energiafgrøder kan blive højere end de 45 øre/kg tørstof, som har været udgangspunktet for de planlagte anlæg på Djursland og i Kronjylland. Dermed kan produktionen af for eksempel vedvarende græs eller kløvergræs blive interessant for landmanden.

7 Perspektiver Perspektiver for landmanden Det er muligt at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, også selv om afregningsprisen er så lav som 45 øre/kg tørstof. En ny afgrøde kan inddrages til forbedring af sædskiftet, eksempelvis flerårigt græs, der kan bruges til at sanere en mark for rodukrudt. Markdriften kan forenkles. Med flerårige afgrøder kan jordens frugtbarhed bevares, og en god forfrugtsvirkning kan opnås. Enårige blandingsafgrøder kan give en stor dyrkningssikkerhed og kræver kun begrænset eller slet ingen sprøjtning. Svinebrug får bedre mulighed for at opfylde harmonikravene ved at indføre flere efterafgrøder og græs i sædskiftet, som kan optage store mængder gylle. Svinebrug, der kun anvender indkøbt foder, kan omlægge hele arealet til energiafgrøder. Planteavlere kan indføre kløvergræs i sædskiftet for at opnå en bedre frugtbarhed, fiksere kvælstof og sanere jorden. Risikoen ved planteavlen kan med andre afgrøder spredes, og spidsbelastninger i arbejdsbehovet kan i visse tilfælde udjævnes. Perspektiver for miljøet Flerårige energiafgrøder giver forbedrede levevilkår for planter og dyr. Med øget anvendelse af flerårige energiafgrøder og efterafgrøder kan kvælstofudvaskningen reduceres betydeligt. Vind- og vanderosion reduceres fra flerårige afgrøder. Jordens indhold af organisk stof øges og giver forhøjet biologisk aktivitet. Pesticidforbruget kan reduceres med øget anvendelse af for eksempel helsæd/grønkorn og flerårige afgrøder. Produktionen af biogas kan reducere udledningen af drivhusgasser markant, da både emissionen af kultveilte, metan og lattergas reduceres. Perspektiver for biogasanlægget Uden energiafgrøder bliver der næppe bygget biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland Energiafgrøder kan erstatte og mindske afhængigheden af organisk industriaffald, og landmændene har fuld kontrol med tilførslen af råvarer. Kvælstofbelastningen af reaktorerne kan til en vis grad justeres med energiafgrøder. Med energiafgrøder kan tankkapaciteten på biogasanlægget udnyttes optimalt, ligesom tørstofbelastningen kan optimeres.

8 Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djursland Landboforening Svend Brandstrup Consult LandboCenter Randers-Viborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret Grønt Netværk/Carsten W. Hansen Med støtte fra: Direktoratet for FødevareErhverv Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd Læs rapporten: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion på Foto: Torben Skøtt/BioPress og Djursland Landboforening

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djursland Landboforening Svend Brandstrup Consult LandboCenter Randers-Viborg Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Dansk bioethanolanlæg

Dansk bioethanolanlæg 3. årgang Nummer 16 Oktober 2006 Forskning i Bioenergi Dansk bioethanolanlæg indviet 2 Store forventninger til teknologien 3 Nye forskningskontorer 3 Hvor meget lugter et biogasanlæg 4 Uden energiafgrøder

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere