Er tættere byer mere bæredygtige?
|
|
- Stig Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er tættere byer mere bæredygtige? Af Henrik Valeur, 2009 Er svaret på den grønne udfordring tættere byer, spørger Henrik Valeur. Det er der gode argumenter for. Men hvis det overhovedet skal give mening med større tæthed i byerne, skal det samtidig gøres mere attraktivt at bo der, understreger han. En måde at opnå det på er at gøre planlægnings- og designprocesserne mere åbne og inkluderende. I en dansk sammenhæng ligger den virkelige udfordring i også at gøre parcelhuskvartererne og forstæderne bæredygtige. Det er her tætheden er mindst, men flest mennesker bor. Jeg bor på 32. etage i en moderne compound i Jing An District. Vores kontor ligger i en af de gamle bygninger nede bag The Bund. Spørgsmålet er hvordan jeg kommer på arbejde. Man kan stille sig op i køen til bussen og så prøve at mase sig ombord når den ankommer allerede fyldt til bristepunktet. Og så skal man senere skifte til en anden, som garanteret også er stopfyldt. En kinesisk ven har fortalt mig, at man har talt op til 14 personer per m2 i busserne. Bagefter har man så fundet ud af der ikke engang kan være 14 par sko på en m2. Man kan også prøve lykken med en taxa. Her var der ikke nogen rigtig kø. I stedet driver man frem og tilbage langs fortovskanten og håber på at være den der er nærmest når den næste taxa stopper. Hvis det ikke regner kan man som regel få en på under en halv time. Man kan også tage metroen, men man er nødt til at gå derned, for man må ikke cykle på vejene omkring stationen, hvor der heller ingen cykelparkering er. Desuden er metroen på dette tidspunkt af dagen endnu mere overfyldt end bussen og man må vente længe før man overhovedet kan komme med. 1
2 Endelig kan man cykle hele vejen. Der findes en rute ad mindre bagveje og omveje, hvor der næsten ingen biler er. Til gengæld er der alle mulige andre transportmidler, som alle kæmper om at komme før de andre og hvor man derfor hele tiden er i overhængende fare for at kollidere med en eller anden eller et eller andet. Uanset hvilket transportmiddel jeg vælger tager det mig altid omkring en time at komme ned på kontoret, også selvom det kun er 7-8 kilometer. Man kommer altså ikke nødvendigvis hurtigt på arbejde bare fordi man bor relativt tæt på! Jeg kan godt forstå de der vælger at køre i bil. Også selvom det nogle gange er hurtigere at gå. Inde i bilen føler man sig afskærmet fra støjen, luftfugtigheden, forureningen og de ekstreme temperaturer udenfor. Her kan man lytte til noget beroligende musik og selv regulere temperaturen. Men alle disse biler, som hver især sørger for lidt behagelighed til den enkelte, er også med til at gøre verden udenfor mere fjendtlig, således at endnu flere køber bil, så snart de får mulighed for det. På samme måde som cyklerne er ved at forsvinde fra Shanghais gader forsvinder også de lave faldefærdige huse, hvor beboerne har så lidt plads, at det meste liv foregår ude på gaden inklusiv madlavning og tøjvask. Hvis man har råd til det, flytter man, som mig, ind i en større lejlighed i en af de mange nye compounds. De består af en række højhuse der er bygget sammen omkring et fælles haveanlæg og omgivet af hegn og vagter. I haven kan man gå tur med børnene, dyrke motion og snakke med de andre i tryg afstand fra verden udenfor. Og på facaden af hver lejlighed hænger et airconditionanlæg. Det kræver enorme mængder energi at holde denne by kørende, men det er ikke noget man rigtig tænker over for man ser ikke kulminerne og kraftværkerne, som ligger langt væk. Tidligere brugte man kulbriketter i alle husene. Det gør man heldigvis ikke mere, for det gav en forfærdelig stank i byen. Nu er forureningen flyttet et andet sted hen. 2
3 Til gengæld kan man mærke, at det er flere grader varmere inde i byen end ude på landet, på grund af den energi der omdannes til varme fra biler, køleskabe, aircondition, mikrobølgeovne og den solvarme som asfalten og bliktagene absorberer (the urban island effect). Det kræver også enorme mængder energi at rydde de gamle bygninger og bygge nye. Kineserne har kun råd til dette fordi vi har outsourcet industriproduktionen til dem i hvert fald den beskidte del af den. Samtidig med at det har givet dem flere penge, så de har kunnet øge deres forbrug, har det også gjort varerne billigere, så vi har råd til at købe flere af dem i Vesten. Nu skal vi så til gengæld transportere det hele halvvejs rundt om Jorden. Omkring det første århundrede e.kr. mener man, at Rom blev den første by med over en million indbyggere og en befolkningstæthed på over indbyggere per km2, indenfor Den Serviske Bymur. Dette er fem gange højere end tætheden indenfor den ydre ringvej i Shanghai, som igen er dobbelt så høj som tætheden i Københavns Kommune. Hvis naturen skal kunne nå at nedbryde vores forurening og genskabe de ressourcer vi forbruger og man forudsætter, at befolkningstilvæksten og forbedringerne af levevilkårene i ulandene fortsætter, kræver det ifølge flere analytikere, at vi, i den rige del af verden, reducerer vores forbrug med omkring 90%. Hvis det ikke skal resultere i dramatiske forringelser af vores livskvalitet er det afgørende, at vi finder ud af at forbinde livskvaliteten med noget andet end materielle goder og at vi begynder at bruge ressourcerne meget, meget mere effektivt. Det kræver, blandt meget andet, at vi planlægger, udvikler og bruger vores byer mere fornuftigt. Er svaret tættere byer? Det er der mange gode argumenter for, hvoraf transporten er et af de væsentligste. Ifølge Danmarks Statistik (1 januar 2009) har 84% af familierne i parcelhuse bil, mens det for familier i etageboliger kun er 35%. Men der er ikke særlig 3
4 mange familier, som bor i etageboliger. I hvert fald ikke i Danmark. Her er det mest enlige, unge og ældre. Og personer som lever alene har i gennemsnit et langt større forbrug end personer som lever i familier. Det kan godt være det ville være bedre for os alle sammen, at vi boede tættere sammen, men hvis man kan undgå problemerne i den tætte by forureningen, larmen og balladen - så gør de fleste det. Sådan er det ikke i Kina, hvor byboerne trods alt tilbydes meget bedre levevilkår end landbefolkningen. Men i Danmark, hvor stort set alle har adgang til alle de samme faciliteter og services, uanset hvor de bor, foretrækker mange at bo i mere naturlige omgivelser - især børnefamilierne. Hvis det overhovedet skal give mening med større tæthed i byerne, skal det samtidig gøres mere attraktivt at bo der. I Shanghai har man for at afhjælpe problemerne med den voksende biltrafik - bygget hævede motorveje, som krydser gennem hele byen i flere retninger i 3-4 sals højde. Hvis man udbyggede dem og placerede p-huse med jævne mellemrum, kunne man omdanne alle de nuværende gader og veje på jorden til grønne arealer. På den måde kunne man gøre det langt mere attraktivt, at bo i byen. Et andet argument for større tæthed i byerne er, at det frigiver eller friholder - landarealer til landbrug og natur. I Kina er det et meget alvorligt argument. Her har man nemlig problemer med at brødføde den enorme befolkning, som hele tiden bliver større, mens landbrugsarealerne hele tiden bliver mindre, som følge af byudvikling og i mindre grad ørkendannelse, naturkatastrofer og lignende. Men det er ikke nødvendigvis en fordel, at adskille byen, landet og naturen. Faktisk ville det hjælpe gevaldigt på CO2 regnskabet, hvis vores fødevarer blev produceret lokalt og vores ressourceforbrug blev tilfredsstillet af den lokale natur. Det betyder ikke, at byen bliver mere bæredygtig fordi den indeholder mere natur. Men naturen er en vigtig del af livet og derfor burde den også være en vigtig del af byen. Desuden kan den 4
5 gøre livet i byen sundere og måske også være med til at afbøde nogle af virkningerne af klimaforandringerne. Jeg bor også på Nørrebro, det tættest beboede område i Danmark. Her er problemet ikke larmen fra trafikken (bor i bilfrit område), men larmen fra fuglene især om foråret. Man kan altså godt både bo tæt sammen og tæt på naturen. At skabe harmoni mellem mennesket og naturen er i øvrigt noget helt centralt i den kinesiske selvforståelse eller det var det i hvert fald indtil kommunisterne overtog magten i Mao mente, at mennesket kunne overvinde naturen, og med det nuværende politbureau, hvor næsten alle medlemmer er ingeniører, er denne opfattelse stort set intakt. Men det er vel også den opfattelse, som ligger til grund for den måde vi har udviklet vores byer i Vesten fra efterkrigstiden og helt frem til i dag? Tidligere var det attraktivt at bo i byerne fordi det var her udviklingen fandt sted. Ifølge en artikel i tidsskriftet Science (5 juni 2009) er det befolkningstætheden snarere end vores hjernekapacitet, som har drevet udviklingen af den menneskelige adfærd gennem de seneste år. Det er nok heller ikke tilfældigt, at Leonardo da Vinci levede i et af datidens mest urbaniserede områder og at Den Franske Revolution fandt sted i Paris, der dengang var en af verdens tættest befolkede byer. Omkring det første århundrede e.kr. mener man, at Rom blev den første by med over en million indbyggere og en befolkningstæthed på over indbyggere per km2, indenfor Den Serviske Bymur. Dette er fem gange højere end tætheden indenfor den ydre ringvej i Shanghai, som igen er dobbelt så høj som tætheden i Københavns Kommune. I Rom boede man enten i et hus (domus) eller i et højhus (insula). De to boligtypologier som også den moderne by består af. Højhuset er også titlen på en bog af J.G.Ballard, som åbner med den pragtfulde scene af fortælleren der sidder og griller arkitektens schæferhund på altanen! 5
6 Den idealistiske arkitekt har ellers haft alle de bedste intentioner med denne bygning, som minder en hel del om Le Corbusier s Unité d habitation. Højhuset, som Ballard beskriver, indeholder alt det man har brug for. Det er på alle måder udformet så fornuftigt som muligt. Alligevel er et eller andet gået helt galt. Den anden boligtype er enfamiliehuset. Dem har vi rundt regnet en million af i Danmark. Min mor bor i et af dem. Her er det største problem, at naboen har set sig sur på mælkebøtterne i hendes forhave. Det er til at grine af, men det er også til at græde over. Under alle omstændigheder er det her den virkelige udfordring ligger, med hensyn til at skabe bæredygtige byer. For det er her i forstæderne og parcelhuskvartererne, som er så almindelige at vi knapt nok ligger mærke til dem, at langt de fleste bor. Og det vil de blive ved med i lang tid endnu. Hvis vi ikke kan finde ud af at gøre disse almindelige byer bæredygtige, hvor befolkningstætheden er mindre end en 1/10 af tætheden i Københavns Kommune, er det sådan set lige meget hvad man gør i netop Københavns Kommune, hvor kun 1/10 af landets befolkning bor. Men hvad gør man? I forhold til parcelhuskvartererne er mit bedste bud, at bruge økolandsbyerne som eksempler på hvordan man kan implementere grønnere teknologier og fremme mere bæredygtige livsstile. Det sker i øvrigt allerede, idet den ældste danske øko-landsby, Dyssekilde, hver uge danner baggrund for et populært gør-det-selv program i fjernsynet. Men der er brug for mange flere forsøg og eksperimenter, som man kan lære af og som kan fungere som gode eksempler. Også i de tættere beboede forstadsområder, hvor man kan teste løsninger, som integrerer naturen, forbyder biler, blander funktioner, øger tætheden. 6
7 Hvis det er fortætning som skal gøre byerne mere bæredygtige, skal det ikke bare være attraktivt for folk at bo i dem. Man skal også sørge for at blande funktioner og attraktioner, så det bliver muligt, at bo og arbejde, gå i byen, købe ind og få børnene passet - i det samme lokalområde. Et eksempel på dette er den kinesiske Danwei, som Mao indførte. Den fungerede både som en politisk enhed, der knyttede den enkelte kineser tættere til partiet, og som en enhed i byen, der knyttede funktionerne tættere sammen, så alt det man havde brug fandtes i ens Danwei, som ikke var større end at man nemt kunne nå rundt til det hele på cykel. Mao havde dog ingen planer om at fortætte byerne. Tværtimod sendte han de såkaldte intellektuelle byboere ud på landet og op i bjergene, som det så poetisk hed. Landområderne blev omdannet til en blanding af landbrug, industri og beboelse, mens byudviklingen stagnerede og alle forblev lige fattige. Det har alt sammen ændret sig radikalt efter Mao s død. I dag er Danwei-systemet stort set forsvundet. Det fungerede simpelthen ikke i den globale økonomi, som Kina er blevet en del af. Men den kontrol og overvågning det indebar, er nok heller ikke noget vi ønsker os. Vi lever ikke i et planøkonomisk samfund, hvor vi er sikret beskæftigelse på den samme fabrik resten af livet. Vi skifter derimod hyppigt job, partner m.m. Til gengæld skifter vi ikke så hyppigt bolig. Hvis vi ikke kan finde ud af at gøre disse almindelige byer bæredygtige, hvor befolkningstætheden er mindre end en 1/10 af tætheden i Københavns Kommune, er det sådan set lige meget hvad man gør i netop Københavns Kommune, hvor kun 1/10 af landets befolkning bor. 7
8 Selv tætte og attraktive byer, med en høj grad af funktionsblanding, er ikke nødvendigvis bæredygtige i et moderne samfund. De høje omkostninger ved at flytte gør, at mange bliver boende også selvom arbejdspladsen eller resten af familien flytter. Det burde være nemmere at flytte når man har brug for det, men det burde også være nemmere at ændre boligen i forhold til de behov man reelt har. Kan man forestille sig byer, hvor bygninger og byrum løbende kan tilpasses skiftende behov? Kan man forestille sig boliger, som kan tilpasses den størrelse og de funktioner vi har brug for på de tidspunkter vi har brug for det? En ting er de gode ideer, en anden er hvordan man realiserer dem. I Danmark sker (by-)udviklingen så langsomt, at vi har tid til at tænke os om eller burde have det. Problemet er, at vi ofte låser os selv fast af beslutninger som rækker langt ud i fremtiden. De bygninger som står længst tid er ikke altid de mest bæredygtige. Tværtimod vil det ofte være vanskeligt, at opdatere dem med den nyeste viden og teknologi. Tilsvarende må en bæredygtig by konstant kunne omstille og tilpasse sig. Den er foranderlig og uforudsigelig på samme måde som naturen er det. Og ligesom naturen anvender alle sine ressourcer, bør vi også gøre det. For det er ikke bare måden vi udnytter naturens ressourcer, som er ineffektiv, det er også måden vi udnytter vores egne ressourcer. Overalt er der ideer, tanker og viden som ikke bliver anvendt. Derfor er det også vigtigt, at gøre planlægnings- og designprocesserne mere åbne og inkluderende. Hvis vi skal skabe bæredygtige byer har vi brug for alle de ideer vi kan få fat i og for at så mange som muligt involverer sig. This article may be copied or reprinted for noncommercial purposes as long as proper 8
9 citation standards are observed (author, title, date). 9
Er tættere byer mere bæredygtige?
Er tættere byer mere bæredygtige? Af Henrik Valeur Er svaret på den grønne udfordring tættere byer, spørger Henrik Valeur. Det er der gode argumenter for. Men hvis det overhovedet skal give mening med
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereBedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling
Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereBårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer
Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at
Læs mereByerne og klimaet arkitektens perspektiv
Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og
Læs mereRejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014
Rejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014 Andreas Lose Min praktik og deres pædagogik Nu er jeg næsten færdig med min praktik, og det går godt. Jeg er i en børnehave, som hedder DaDi kindergarten of Changzhou
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereKina i dag. Kina i dag
Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereMichael Svennevigs Bag de blå bjerge
Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereFORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Læs mereSagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013
Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereMao var død. Den såkaldte firebanden med bla. Maos enke var netop blevet styrtet, og Kina havde åbnet døren på klem for turismen.
1978 Kina: Mao var død. Den såkaldte firebanden med bla. Maos enke var netop blevet styrtet, og Kina havde åbnet døren på klem for turismen. Venskabsforeningen Danmark - Kina havde dog allerede gennem
Læs mereKom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mere-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)
Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.
Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereSCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)
SCENE 6 ET STED I S INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) FLODHEST 1 Jeg keder mig FLODHEST 2 Det er snart overstået. Han gør det i nat. FLODHEST
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere3-9. Udsigt fra pladsen
3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereDanmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.
rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.
OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mere2. Rejsebrev. Pernille Gram
2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens
Læs mereGud giv os fred i verden. Amen
Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereKirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00
1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers
Læs mereLUCIA LÆSERAKETTEN 2019
LUCIA 68 LÆSERAKETTEN 2019 Lucia bag lås og slå STINE BANG ANDREAS BECK Husene ligger tæt op ad bjergsiden langs de stejle gader. Midt i det hele ligger et lille, gult hus. Foran huset leger børn i alle
Læs mereFremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereFREMTIDENS ALMENE BOLIG. AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland
FREMTIDENS ALMENE BOLIG AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, og hvis vi gjorde, ville opgaven med at fremtidssikre de almene boliger være noget lettere. Fremover
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale
Læs mereLys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.
Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereNyt fra Den Sikre Vej
Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereLydersholm Grænse. Grænsen på Vinatvedvej. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen.
Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Grænsedebatten raser lystigt videre, især her lige op til EU-valget. Venstre ønsker skærpet overvågning
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs merePOLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012
POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereHer ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.
Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereSAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER
Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de
Læs mere11. møde i Trængselskommissionen. 17. april 2013
11. møde i Trængselskommissionen 17. april 2013 Dagsorden 1. Velkomst og gennemgang af dagsorden 2. Oplæg ved Sven Koefoed-Hansen byplanlægning 3. Oplæg ved Per Homann Jespersen status for Roadpricinggruppen
Læs mereTRANSFORMASJON AV FORUS
FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs merekeiler stiven LÆSERAKETTEN 2019
keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,
Læs mereKlimavidner: Situationen er dramatisk
Klimavidner: Situationen er dramatisk Dehana distriktet i bjergene i det centrale Etiopien har traditionelt været meget frugtbart, men er nu ramt af klimaforandringer, som betyder at næsten halvdelen af
Læs mere