1. BUDGET TAL OG GRAFIK

Transkript

1 1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1.1. BUDGETOVERSIGT Det godkendte flerårsbudget for indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT VEDTAGET BUDGET kr. netto (minus = udgifter/underskud) DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Drift inkl. Refusion Renter Pris- og lønfremskrivning , Resultat af ordinær drift Skattefinansieret anlæg - ex. Jordforsyning SKATTEFINANSIERET EX. JORDFORSYNING Jordforsyning - udgifter Jordforsyning - indtægter JORDFORSYNING - NETT SKATTEFINANSIERET INCL. JORDFORSYNING RESULTAT I ALT FINANSIERINGSOVERSIGT: Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydninger I ALT Samlet resultat = Likviditetspåvirkning Forventet ultimolikviditet Forventet ultimolikviditet Laveste forventede gennemsnitslikviditet

2 1.2. DRIFTSUDGIFTER Der er til driftsudgifter på det skattefinansierede område afsat i alt mio. kr. Samlet set beslaglægger de borgernære serviceområder dagpasning, skoler og ældreområdet ca. 33 pct. af de samlede udgifter, mens de socialt relaterede udgifter til handicap- og psykiatri, familieområdet, sociale ydelser og beskæftigelsesområdet udgør ca. 35,9 pct. Sundhedsområdet udgør 9,0 pct. og øvrige udgifter herunder administrationsudgifter udgør 22,1 pct. Figur: Skattefinansierede driftsudgifter 2014 opdelt på politikområder De enkelte politikområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler.

3 Figur: Skattefinansierede driftsudgifter , mio. kr ANLÆGSUDGIFTER I 2014 er der budgetteret med bruttoanlægsudgifter på 95,3 mio. kr., mens der forventes indtægter på i alt 6,3 mio. kr. primært baseret på grundsalg. Netto er der således budgetteret med 89,0 mio. kr. til skattefinansierede anlæg i Anlægsbudgettet i 2014 er afsat til energibesparende anlægsinvesteringer på de kommunale ejendomme (ESCO-projektet), udbygning af ny integreret institution i Hundested, pulje til ny folkeskolerefom, etablering af Leve-Bo Køkken, Hundested Plejecenter, herudover etablering af kunstgræsbaner samt pulje til bygningsrenoveringer. Herudover er der f.eks. afsat midler til etablering af tunnel ved Fr.sundsvej samt renovering af vejbelysning og sikre skoleveje..

4 Figur - Skattefinansierede anlægsudgifter 2014 opdelt på politikområder Over budgetperioden forudsættes bruttoanlægsudgifterne at falde fra ca. 89,0 mio. kr. i 2014 til ca. 17,7 mio. kr. i Figur: Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter og -indtægter inklusiv jordforsyning:

5 1.4. FINANSIERING MV. Den kommunale finansiering kan opdeles på 3 hovedoverskrifter: skatteindtægter, tilskud og udligning lånoptagelse og afvikling samt renter og balanceforskydninger forbrug/opbygning af kassebeholdningen Fordelt på enkelt poster er der for 2014 budgetteret med følgende beløb: Budget 2014 Mio. kr. Skatteprovenu: 1.407,6 Kommnal indkomstskat (personskat) 1.193,3 Skatter vedr. fast ejendom 191,4 Øvrige skatter 22,9 Tilskud og udligning 616,7 Kommunal udligning m.v. 404,2 Statstilskud (bloktilskud) 98,3 Nettotilskud, vanskeligt stillede kommuner 17,8 Statstilskud vedr. ældreområdet 12,4 Beskæftigelsestilskud 87,8 Kommunalt bidrag til regionerne -3,8 Lån, renter og balanceforskydninger -7,5 Renter -14,2 Afdrag på lån -37,7 Optagelse af lån 32,4 Balanceforskydninger 12,0 Forbrug af kassebeholdningen: -38,2 Finansiering i alt 1.978,6

6 Forholdsmæssigt fordeler finansieringssiden sig således opgjort på hovedposter: Skatteindtægter Den kommunale udskrivningsprocent er uændret i forhold til De øvrige skattesatser er ligeledes uændrede i forhold til 2013, således at det vedtagne budget er baseret på følgende forudsætninger: Personskatter Udskrivningsprocent Kommuneskat 25,70 Kirkeskat 0,85 Skatter vedr. fast ejendom Udskrivningspromille Grundskyldspromille 34,00 Dækningsafgift, erhverv 7,10 Kirkeskatten er ikke en egentlig kommunal skat, men opkræves af kommunen på vegne af ministerium og provsti til finansiering af de herfra udmeldte udgifter. De anførte skatteprocenter og promiller er i flerårsbudgettet forudsat videreført uændret over hele perioden Tilskud og udligning De væsentligste tilskuds- og udligningsordninger er: Bloktilskuddet, som fordeles mellem samtlige landets kommuner efter indbyggertal, og som i 2014 indbringer Halsnæs Kommune 98,3 mio. kr. De kommunale udligningsordninger, hvor der sker en udligning af forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og forskellige udgiftsbehov og de gennemsnitlige beskatningsgrund-

7 lag og udgiftsbehov i henholdsvis hele landet og i hovedstadsområdet. Disse udligningsordninger giver i 2014 Halsnæs Kommune en nettoindtægt på 397,9 mio. kr. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet, som tildeles af Indenrigs- og Socialministeriet dels efter forskellige objektive kriterier og dels efter ansøgning. Halsnæs Kommune har for 2014 fået tildelt 22,0 mio. kr. fra denne pulje, mens kommunens finansieringsbidrag til puljen udgør 4,1 mio. kr. Netto bidrager ordningen således med 17,9 mio. kr. til finansiering af kommunens budget. Der er i overslagsårene forudsat tilsvarende tilskud fra puljen. Der ydes et særligt tilskud til ældreområdet. I 2014 giver dette tilskud en indtægt på 12,4 mio. kr. for Halsnæs Kommune. Endelig har tilskud og udligning også en direkte udgiftsside, idet kommunerne skal yde et udviklingsbidrag til regionerne. Beløbene er baseret på et fast beløb pr. indbygger og udgør for Halsnæs Kommune 3,8 mio. kr. i Statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlag Budgetteringen af skatteindtægter, tilskud og udligning er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst og udviklingen i befolkningstallet, dels set lokalt i kommunen og dels samlet set på landsplan henholdsvis for Hovedstadsområdet. Der er en direkte sammenhæng mellem de to indtægtskilder således, at hvis det gennemsnitlige skatteudskrivningsgrundlag i kommunen stiger mere eller mindre end gennemsnittet, vil der være en modsatrettet udligningseffekt på indtil 85 procent af mer-/mindreprovenuet. Til gengæld vil øgede skatteindtægter som følge af en vækst i befolkningstallet ikke blive udlignet (ud over en eventuel påvirkning af det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag). Tværtimod vil en eventuel befolkningstilvækst medføre et øget nettotilskud fra de indbyggertalsafhængige tilskuds- og bidragsordninger. Af hensyn til budgetsikkerheden udbetales der månedlige á conto beløb på baggrund af de samlede budgetterede indtægter fra personskat samt tilskud og udligning. Såfremt det ved den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlag viser sig, at forudsætningerne ikke har holdt, afregnes det for lidt eller for meget modtagne beløb 3 år senere. Det har i en årrække været muligt for kommunerne at eliminere den usikkerhed, der kan være forbundet med at budgettere disse områder, idet der i forbindelse med de årlige aftaler mellem regeringen og kommunerne omkring kommunernes økonomi udmeldes et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for den enkelte kommune. Såfremt kommunerne vælger at gøre brug af dette, vil der ikke ske nogen efterregulering. På baggrund af en konkret vurdering af udviklingen i befolkningstal, beskatningsgrundlag samt risikoen ved ændringer både lokalt og på landsplan blev det ved budgetvedtagelsen besluttet, at Halsnæs

8 Kommune i 2014 vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de heraf afledte tilskuds- og udligningsbeløb Lån og renter Der er automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger og til kommunens nettoudgifter vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter til pensionister. Herudover giver lånebekendtgørelsen ministeriet mulighed for at give dispensation til det enkelte regnskabsår inden for nærmere fastsatte rammer og til nærmere angivne formål. Halsnæs Kommune har budgetlagt med store investeringer i energibesparende foranstaltninger i 2014 (Grøn vækstpakke). Der er derudover modtaget lånedispensation på kvalitetsfondsområderne på op til 23,2 mio. kr. Samlet set er der budgetteret med låneoptag på 32,4 mio. kr. i 2014: Grøn vækstpakke 10,0 mio. kr. Lån på kvalitetsfondsområdet 22,4 mio. kr. Flerårsbudgettet er baseret på, at der også i overslagsårene foretages lånoptagelse på niveau med de dispensationer, der er opnået for 2014 på kvalitetsfondsområdet. Der er dog korrigeret, så der er indregnet reduceret låneadgang i forbindelse med meget høje anlægsudgifter til investeringer på folkeskoleområdet. Halsnæs Kommune har ultimo 2013 en langfristet gæld på 855 mio. kr. Heraf vedrører 227 mio. kr. ældreboliger, som er undergivet en særlig lovgivning med hensyn til finansiering og afvikling. Den egentlige kommunale gæld udgør 628 mio. kr., hvilket svarer til ca kr. pr. indbygger. Forsyningsselskaberne har dog en nettogæld til kommunen på 21,8 mio. kr. primo 2014, som rettelig kan fratrækkes den kommunale nettogæld. Med det forudsatte lånoptagelse og afdrag på lån forventes følgende udvikling i kommunens gæld, når der korrigeres for lån vedrørende ældreboliger.

9 Figur: Restgæld ultimo året i mio. kr. Der er i 2014 afsat netto 14,2 mio. kr. til betaling af renter af langfristet gæld Balanceforskydninger Begrebet balanceforskydninger dækker over budgetposter, som kan påvirke kommunens budget i det enkelte år, men som set over en årrække vil være udgiftsneutrale. Halsnæs Kommunale Varmeforsyning har en gæld på omkring 28,1 mio. kr. ved indgangen af Balanceforskydningerne dækker også over varmeforsyningens afdrag på denne gæld. Tilgodehavendet afdrages af selskabet i Der afsat 0,900 mio. kr. i 2014 til indskud i Landsbyggefonden, til helhedsplaner Høje Tøpholm og Magleblik RESULTAT OG LIKVIDITET Servicedriftsrammen En væsentlig del af de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL handler om at fastlægge det kommende års serviceudgiftsramme for kommunerne under ét. Serviceudgifterne indbefatter udgifterne til væsentlige kommunale områder som eksempelvis dagpasning, skoleområdet, ældre og sundhed. Serviceudgifterne opgøres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifter til de brugerfinansierede områder samt overførsler. Overførselsudgifter dækker bl.a. førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud samt boligsikring- og ydelser. I forbindelse med økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en samlet ramme for de kommunale nettoserviceudgifter i 2014 på 230,1 mia. kr. set for kommunerne under ét. Halsnæs Kommunes beregnede andel af den samlede kommunale ramme for serviceudgifter er mio. kr.

10 Aftalen mellem KL og Regeringen betyder, at hvis kommunerne under ét overskrider den aftale ramme for servicedriftsudgifterne, så vil kommunerne blive modregnet i bloktilskuddet. Med det vedtagne budget, som indeholder servicedriftsudgifter for mio. kr. budgetterer Halsnæs Kommune op til servicedriftsrammen som er udmeldt for Halsnæs Kommune. Da kommunerne under ét ikke har overskredet den samlede aftalte ramme, vil dette ikke medføre en sanktion overfor Halsnæs Kommune. Det er dog forudsat i kommuneaftalen, at kommunernes regnskaber under ét også skal overholde den aftalte servicedriftsramme Likviditet Ved udarbejdelsen af budgettet for er det forudsat, at kommunen kommer ud af 2013 med en negativ kassebeholdning på 20,5 mio. kr. Det vedtagne flerårsbudget for indebærer, at likviditeten i 2014 forbedres med 38,2 mio. kr., hvorefter det i år 2015 indebærer, at likviditeten reduceres til 8,7 mio. kr., hvorefter årene sker en forbedring af likviditeten på henholdsvis 26,4 mio. kr., 52,4 mio. kr. Halsnæs Kommune vil ved udgangen af budgetperioden have en kassebeholdning på 105,3 mio. kr.

11 Figur: Forventet ultimolikviditet i mio. kr.: Bruger man den daglige likviditetsudvikling i stedet for ultimolikviditeten i løbet af budgetåret som opmærksomhedspunkt, kan der på baggrund af de forventede betalingsmønstre opstilles følgende prognose. Figur: Forventet daglig likviditet 2014 i mio. kr. Ud over de krav Byrådet har stillet til kommunens likviditet i forbindelse med budgettets vedtagelse, er der også fra centralt hold fastsat forskellige krav til kommunernes likviditet.

12 Et af disse er den såkaldte kassekreditregel, efter hvilken den gennemsnitlige likviditet set over de seneste 365 dage ikke må være negativ. På baggrund af ovenstående prognose over likviditetsudviklingen 2014 samt en tilsvarende opgørelse over den konstaterede og forventede likviditetsudvikling i løbet af 2014, kan der opstilles nedenstående graf for overholdelsen af kassekreditreglen for Figur: Gennemsnitslikviditet efter kassekreditreglen 2014 i mio. kr. Gennemsnitslikviditeten forventes primo januar 2014 at være 83,9 mio. kr. og 103,7 mio. kr. ultimo året. Den laveste gennemsnitlikviditet i hele budgetperioden forventes at være 80,2 mio. kr. i begyndelsen af april måned Omkring kommunens likviditet er det endvidere relevant at gøre opmærksom på, at der ikke længere kan skelnes mellem skattefinansieret og brugerfinansieret likviditet, idet de brugerfinansierede områder blev udskilt og selskabsdannet d. 8. juni 2010.