Bilag til styrelsesvedtægt for Ikast Brande kommunes skolevæsen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Skoleoversigt... 3 Bilag 2: Skoledistrikter og valg af skole... 4 Nye skoledistrikter for skolerne i Ikast Generelle bestemmelser gældende for hele kommunen Frit skolevalg Indskrivning til børnehaveklassen Skoleskift i klasse Bopælsændring... 7 Bilag 3: Skolernes ordning og omfang... 7 Bilag 4: Undervisningens ordning Skolens tildeling af undervisningstimer Klassedannelse Normalundervisningen: Råderum: Anden undervisning: Vikardækning: Specialundervisning: sprogsundervisning: Undervisning i elevernes fritid: Opgaver i tilknytning til undervisning og andre opgaver Den ugentlige og daglige undervisningstid for eleverne Valgfagstilbuddet Bilag 5: Specialundervisningens ordning Skolernes interne specialundervisning Anden specialundervisning AKT-undervisning Supplerende undervisning Undervisning af børn på sygehuse m.v Bilag 6: Skolebibliotekernes ordning Bilag 7: Andre ordninger Praktik m.v Lejrskole, ekskursioner og skolerejser Bilag 8: Ledelsestid Politisk behandlet den

2 Bilag 9: Vikarordninger Korttidssygdom/fravær i op til 3 uger Længerevarende sygdom/fravær i mere end 3 uger Vikarresursen Bilag 10: Læseplaner Skolerne Central pulje Bilag 12: Ansøgning om orlov uden løn Bilag 13: Skolernes ferieplaner Bilag 14: Stillingsoversigt Aldersopdeling og modulordning Åbningstider Udmeldelse Bilag 16: Indkvarteringspenge I Folkeskolelovens 40 står bl.a., at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om: 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler 2. Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere 3. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver skoles omfang 4. Kommunens inddeling i skoledistrikter 5. Rammer for klassedannelse, elevernes timetal og klassedannelsen 6. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed 7. Andre spørgsmål, som ikke er henlagt til de enkelte skoler Vejledning nr. 169 af om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen og Folkeskolelovens 41 stk. 3 fastslår, at de beslutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet vedr. ovenstående punkter nr. 3 til nr. 7, optages som bilag i styrelsesvedtægten. Politisk behandlet den

3 Bilag 1: Skoleoversigt Skole nr. Skole/skoleleder Adresse Bording Skole Skoleleder: Thomas Henten Engesvang Skole Skoleleder: Claus Bredal Sørensen Ikast Østre Skole Skoleleder: Niels Døssing Ikast Vestre Skole Skoleleder: Leif Hansen Isenvad Skole Skoleleder: Jette Aagaard Ikast Nordre Skole Skoleleder: Karina Corneliussen Hyldgårdsskolen Skoleleder: Benny Nørgaard Pedersen Ikast-Brande Ungdomscenter (IUC) Ungeleder: Bent Kristensen Blåhøj Skole Skoleleder: Susanne Rasmussen Dalgasskolen Skoleleder: Susanne Rasmussen Præstelundskolen Skoleleder: Michael Wester Ejstrupholm Skole Skoleleder: Ole Rye Christensen Nørre-Snede Skole Skoleleder: Hans Erik Pedersen Ikast-Brande Kommunes Ungdomsskole Viceungeleder: Jørgen Donslund Solsortevej Bording Tlf Gl. Kongevej Engesvang Tlf Jyllandsgade Ikast Tlf Vestergade Ikast Tlf Bygaden Ikast Tlf Hagelskærvej Ikast Tlf Hyldgårds Alle Ikast Tlf Kongevejen Ikast Tlf Blåhøj Skolevej Brande Tlf Elmeallé 2 B 7330 Brande Tlf Præstelunden Brande Tlf Grønningen Ejstrupholm Skolegade Nørre Snede Jyllandsgade Ikast Politisk behandlet den

4 Bilag 2: Skoledistrikter og valg af skole Nye skoledistrikter for skolerne i Ikast. Byrådet har i sit møde den vedtaget en ændring af skoledistrikterne for Vestre Skole, Hyldgårdsskolen, Østre Skole og Nordre Skole: Der er lavet 4 basisdistrikter til de 4 skoler. De nye distrikter skal sikre, at der kun oprettes 2 nye børnehaveklasser på Hyldgårdsskolen, Nordre Skole, Østre Skole og Vestre Skole. Hvis der et år er elever til 3 klasser, vil det være Vestre Skole, som skal have det tredje spor. Distrikterne er flydende i forbindelse med dannelse af nye børnehaveklasser. Det betyder, at elever, som bor på grænsen mellem to distrikter, kan blive flyttet fra et skoledistrikt til et andet, hvis der er for mange elever til 2 klasser på Hyldgårdsskolen, Nordre Skole og Østre Skole. Elever, som har søskende på en af skolerne, vil ikke blive flyttet, da det skal tilstræbes ikke at have børn på to forskellige skoler. Skoleafdelingen udarbejder den endelige fordeling af børn til de enkelte skoler. Når den endelige fordeling er foretaget, lægges distriktet fast for det kommende skoleår. Elever, som allerede er startet i skole, er ikke omfattet af ovenstående. De nye skoledistrikter kan ses på kommunens hjemmeside. Generelle bestemmelser gældende for hele kommunen. Ikast-Brande Kommune er opdelt i 12 skoledistrikter. De enkelte skoledistrikter kan ses på kort på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Et barn optages i skolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor eller opholder sig. Forældre kan søge om, at deres barn optages i en anden skole end distriktsskolen. Hvis forældrene vælger en anden skole end distriktsskolen, så er kommunen ikke forpligtet til at sørge for transport mellem hjem og skole, ligesom en øget transportudgift for eleven er kommunen uvedkommende. Politisk behandlet den

5 Elever, som modtager specialpædagogisk bistand f. eks. i form af undervisning i specialklasser, kan henvises til en anden skole end distriktsskolen. 2.1 Frit skolevalg I henhold til LOV nr. 476 af 17/06/ , stk. 3 - (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser) har forældre frit skolevalg inden for de rammer Kommunalbestyrelsen har fastlagt. Kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune fastlægger nedenstående rammer i henhold til 36, stk. 3 i Folkeskoleloven Rammer for frit skolevalg i Ikast-Brande kommune: Hvis en elevs optagelse på en anden skole end distriktsskolen bevirker væsentlige ændringer i kommunens tildeling af resurser til skolerne, så kan en ansøgning afslås. Er der mere end 24 elever i distriktet, optages der ikke flere børn i en klasse fra andre distrikter, da det på sigt kan udløse en ny klasse. Kommunen har ikke pligt til at tilpasse skolernes fysiske rammer på grundlag af ønsker om optagelse af elever, der bor uden for distriktet. Bliver en elev efter forældrenes ønske indskrevet i en anden skole end distriktsskolen, og det medfører øgede transportudgifter, så er dette Ikast-Brande Kommune uvedkommende. Skolen og kommunen har ret til at sikre sig, at der i klasserne er tilstrækkelig plads til eventuelle nye elever, som flytter til skoledistriktet. Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, fordeles pladserne efter følgende prioriterede retningslinjer: Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner. Søskende til elever på skolen går forud for andre. Elever med bopæl nærmere skolen går forud for fjernereboende Politisk behandlet den

6 2.2 Indskrivning til børnehaveklassen Børn, som skal indskrives til kommunens folkeskoler vil i november måned, fra distriktsskolen, få tilsendt information om indskrivning til kommende skoleår. Skoleafdelingen opfordrer alle til at gøre brug af den elektroniske indskrivning, web-indskrivning, som kan findes på kommunens hjemmeside. Man er velkommen til at møde op på sin distriktsskole og få hjælp til webindskrivningen. Dette gælder også, hvis man ønsker at få sit barn optaget på en anden skole end distriktsskolen. Hvis man ønsker at få sit barn skrevet ind i en anden skole end distriktsskolen, kan det kun lade sig gøre, hvis der ikke er 24 elever i klasserne på den skole, man ønsker at indskrive sit barn i, det gælder også, hvis man i forvejen har børn på den pågældende skole. Hvis der er ledige pladser vil disse blive givet i følgende rækkefølge: 1. Børn som har ældre søskende på skolen. 2. Børn som bor tættest på skolen. Det er vigtigt, at skolen får besked om barnet indskrives i skole, venter et år, eller der vælges et andet skoletilbud. Isenvad Skole, Blåhøj Skole og Nørre-Snede Skole har rullende skolestart. Disse skoler sender, på lige fod med øvrige skoler, information til forældre med børn, som skal starte i skole. 2.3 Skoleskift i klasse Forældre kan søge om, at deres barn optages i en anden skole end distriktsskolen. Forældrene henvender sig til distriktsskolens leder med deres ønske. Skolens leder vil derefter behandle ønsket i et samarbejde med den modtagende skoles leder og Skoleafdelingen ud fra rammerne for frit skolevalg i Ikast-Brande Kommune. Hvis forældre efter ansøgning har fået et barn optaget i en anden Skole end distriktsskolen, herunder en fri grundskole eller efterskole, og efterfølgende ønsker at barnet optages i distriktsskolen, har barnet ikke ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Et ønske om overflytning til distriktsskolen behandles så efter gældende rammer for frit skolevalg i Ikast-Brande Kommune. Politisk behandlet den

7 2.4 Bopælsændring Ved bopælsskifte fra et skoledistrikt til et andet skoledistrikt har eleven ret til at fortsætte i den oprindelige distriktsskole. Medfører dette øgede transportudgifter for eleven, er det kommunen uvedkommende. Bilag 3: Skolernes ordning og omfang Skolerne omfatter følgende klassetrin: 0-6.årg. 7. årg årg. 10. årg. Spec. kl /hold Skolens navn Bording Skole x x x x Engesvang Skole x x x Hyldgårdsskolen x x x Isenvad Skole x x Ikast Nordre Skole x x x x Ikast Vestre Skole x x x x Ikast Østre Skole x x x x Blåhøj Skole x Dalgasskolen x x Præstelundskolen x x x x Nørre Snede Skole x x x x Ejstrupholm Skole x x x x 10. klasse x Bilag 4: Undervisningens ordning Skolebestyrelsen fastsætter, efter skolelederens indstilling, principperne for anvendelsen af de samlede resurser for de enkelte klasser/årgange under iagttagelse af den samlede tildeling af undervisningstimer til skolen, folkeskolelovens 16 om elevernes undervisningstid samt Undervisningsministeriets minimumstime-fordelingsplan. 4.0 Skolens tildeling af undervisningstimer Tildelingen til skolerne udregnes i planlægningsfasen på baggrund af elevtallet opgjort pr. 1. marts for det kommende skoleår og efter nedenstående regler. Af hensyn til pædagogiske og økonomiske konsekvenser skal den endelige tildeling reguleres ud fra elevtallet den 1. juni. Politisk behandlet den

8 Tildelingen til 10. klasse reguleres på baggrund af elevtallet opgjort pr. 31. august. 4.1 Klassedannelse Hvor der er angivet klassetildelinger er det forudsat, at elever udløser 1 klasse elever udløser 2 klasser elever udløser 3 klasser osv. 4.2 Normalundervisningen: Med udgangspunkt i de kommunale tildelinger tilrettelægger skolen undervisningen og de tilhørende aktiviteter, herunder bl.a. tværfaglige emner, temadage, projektarbejder, lejrskole, praktik, ekskursioner og prøver Basistimetal: Alle klasser tildeles et basistimetal, som svarer til ministeriets minimumstimetal a. bh. klassen 600 årlige undervisningstimer pr. klasse. Ved rullende skolestart: Der tildeles timer ud fra det samlede antal børn, som ville skulle starte pr efter de vedtagne retningslinjer for klassedannelse se Klassedannelse. b skoleår Undervisningsministeriets minimumstimeplan c skoleår Undervisningsministeriets minimumstimeplan d skoleår Undervisningsministeriets minimumstimeplan e. 10. skoleår Gives som varieret faktor pr. elev. Politisk behandlet den

9 4.2.2 Råderum: Skolerne tildeles ud over basistimetallet for alle klasser inkl. Børnehaveklasserne et antal timer i et råderum, som skolens bestyrelse og ledelse beslutter anvendelsen af. Ved anvendelse af råderummet skal skolerne sikre: at alle elever gives muligheder for undervisning på hold at der afsættes tid til timeløse fag og andre undervisningsaktiviteter at der afsættes tid til skolebiblioteksbemanding at der er tid til deltagelse i eventuelt aftalte kommunale indsatsområder at der afsættes tid til udviklingsarbejder Råderummet kan endvidere bruges til at udvide timetallet for fagene. Råderummet beregnes som en faktortildeling pr. klasse og en elevtalsafhængig faktor. 4.3 Anden undervisning: Der tildeles ekstra resurser til skolerne til: Vikardækning: Der afsættes resurser til vikardækning i forbindelse med læreres korttidssygdom. Vikarresursen fastlægges som en timefaktor pr. fuldtidsnormeret stilling. Rammerne for udmøntning af vikardækning beskrives yderligere i bilag Specialundervisning: Der afsættes resurser til etablering af specialundervisning efter Folkeskolelovens 20,2. Der afsættes resurser til en central pulje til imødegåelse af særlige specialpædagogiske behov, som den enkelte skole ikke kan løse. Midlerne til specialpædagogisk bistand og specialundervisning decentraliseres fra Principper og retningslinjer på fordeling af de økonomiske ressourcer foregår som følger: Politisk behandlet den

10 Model 2 - Den brede grundtakstmodel Skolerne vil få tildelt store dele af de økonomiske midler, der på nuværende tidspunkt er afsat til specialpædagogiske tilbud på centralt niveau. En del af de økonomiske midler skal gå til en fælles "buffer", der administreres fra centralt hold. "Bufferen" skal sikre økonomien omkring et tilbud, hvis grundtaksten ikke viser sig at dække omkostningerne ved tilbuddet. Model 2 er en grundtakstmodel, hvor distriktsskolen betaler en fast takst, hvis et barn skal placeres til specialundervisning udenfor skolen. I Model 2 "Den brede grundtakstmodel" skal skolerne betale grundtaksten, uanset hvilket tilbud barnet visiteres til udenfor skolen. Skolerne har muligheden for at etablere flere læringsrum for at afsøge, om barnet kan inkluderes i nærmiljøet. Skolerne kan stadig bede visitationsudvalget behandle en indstilling og pege på et andet skoletilbud. Skolen betaler herefter grundtaksten, uanset hvilket tilbud barnet visiteres til. Visitationsudvalget træffer efter behandling i udvalget afgørelse om, hvilket tilbud barnet visiteres til. Socioøkonomisk fordelingsmodel: Faktorer, der ikke vægtes i en socioøkonomisk model, har også betydning for om et barn har brug for særligt tilrettelagte specialpædagogiske tilbud. Derfor fordeles midlerne både elevtalsafhængigt og socioøkonomisk vægtet. Midlerne på området skal fordeles med 50 % elevtalsafhængigt og 50 % vægtet efter socioøkonomiske faktorer. Elevsammensætningen kortlægges i distrikterne og indeholder oplysninger om: barnets herkomst - (vægtning 5 %) - indvandrere & efterkommere barnets familietype (vægtning 10 %) enlige forsørgere familiens tilknytning til arbejdsmarkedet (vægtning 35 %) udenfor arbejdsmarkedet familiens højeste uddannelsesniveau (vægtning 30 %) - grundskole familiens samlede indkomst (vægtning 20 %) under kr. Faktorerne vægtes i modellen på samme måde indbyrdes, som Indenrigsministeriets vægtning af faktorer det socioøkonomiske indeks som anvendes i forbindelse med de generelle tilskud til kommuner. Rammerne for udmøntning af specialundervisning beskrives yderligere i bilag 5 Politisk behandlet den

11 sprogsundervisning: Der afsættes resurser til 2-sprogsundervisning jf. folkeskolelovens 5 stk. 7. Resursen skal sikre at nyindskrevne elever uden dansk sprog modtager undervisning i modtageklasser, og at 2-sprogede elever, som har behov for særlig støtte på grund af sprogmæssige problemer, kan støttes på distriktsskolerne. Resursen til 2-sprogede fastsættes som en timefaktor pr. 2-sproget elev (defineret i henhold til Undervisningsministeriets definition på 2-sprogede). Der kan tilrettelægges modersmålsundervisning mod brugerbetaling. Modersmål skal tilbydes EU-borgere, EØS-borgere, grønlandske og færøske borgere jf. Folkeskolenloven 5 stk. 7 og bekendtgørelse nr. 618 af Undervisning i elevernes fritid: Eleverne kan tilbydes undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens 3 stk.3. Beregningsgrundlaget kan fastsættes. 4.4 Opgaver i tilknytning til undervisning og andre opgaver. Skolerne skal tildeles resurser, så der gives tid til andre skoleopgaver i form af bl.a. individuel tid til lærerne (forberedelse) udviklingsopgaver teamsamarbejde pauser tilsynsopgaver skole-hjemsamarbejde efter- og videreuddannelse Vejledningsopgaver i forhold til: IT, læsning, AKT og SSP bibliotek opgaver i forbindelse med prøveafholdelse Politisk behandlet den

12 Resurserne tildeles som en faktor pr. undervisningstime (alle undervisningstimer). 4.5 Den ugentlige og daglige undervisningstid for eleverne. Elevernes daglige undervisningstid fastlægges i henhold til Folkeskolelovens 16 stk. 1 og 4. Elever i klasse skal alle skoledage møde til skolens første lektion. Eventuelle ønsker om fravigelser skal aftales med skolechefen. 4.6 Valgfagstilbuddet. Lovgrundlaget for valgfagsordningerne findes i Folkeskolelovens 9. Under forudsætning af, at skolen råder over de nødvendige faglokaler og lærerkræfter, kan der ved alle skoler med undervisning efter 7. skoleår, tilbydes undervisning i følgende valgfag for 8., 9. og 10. skoleår: Fransk eller tysk prøvemulighed ( 14.3) Teknologi Medier Billedkunst Fotolære Filmkundskab Drama Musik Håndarbejde prøvemulighed ( 14.3) Sløjd prøvemulighed ( 14.3) Hjemkundskab prøvemulighed ( 14.3) Motorlære Andre værkstedsfag Arbejdskendskab Kommunalbestyrelsen har uddelegeret beføjelserne til at godkende andre valgfag i henhold til folkeskolelovens 9 stk. 7 til skolebestyrelsen ved den enkelte skole. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens udbud af valgfag. I øvrigt kan der etableres samarbejde mellem skolerne og med ungdomsskolen, ligesom der kan etableres valgfag fælles for flere klassetrin. Politisk behandlet den

13 Bilag 5: Specialundervisningens ordning Specialundervisningen gennemføres i henhold til Folkeskolelovens 3, stk. 2, 20, stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 855, , om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse nr. 356, , om Folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Ikast-Brande Kommune tilbyder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen og hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det er en overordnet målsætning for Ikast-Brandes Kommunale Skolevæsen, at den specialpædagogiske indsats ydes ud fra: at skolevæsnet kan karakteriseres som inkluderende at der etableres inkluderende undervisningsmiljøer en fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen en løbende evaluering af indsatsens effekt 5.1 Skolernes interne specialundervisning. Timetallet til skolernes interne specialundervisning beregnes fælles for hele skolevæsenet. Timetallet til skolernes samlede interne specialundervisning fastlægges som en faktor pr. elev. 5.2 Anden specialundervisning AKT-undervisning. AKT-undervisningen tildeles et antal årlige arbejdstimer til at støtte og rådgive i skole og SFO. Omfanget aftales mellem Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen Tale-/høreundervisning. Tale-/høreundervisningen tildeles et antal årlige arbejdstimer, som Børne- og Familieafdelingen administrerer. Omfanget aftales mellem Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen. Politisk behandlet den

14 Timerne læses af talepædagoger efter behov på skolerne, i daginstitutioner, dagplejehjem og elevernes hjem Læseundervisning. Til læsekonsulentfunktionen afsættes et antal årlige arbejdstimer. Omfanget aftales mellem Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen. 5.3 Supplerende undervisning. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid, eller som har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning, jf. Folkeskoleloven 5, stk. 6. Skolelederen indstiller eleven til den tidsbegrænsede, supplerende undervisning. Indstillingen fremsendes til skolechefen. 5.4 Undervisning af børn på sygehuse m.v. Der henvises til skolelovens 23 om hospitalsundervisning. Bilag 6: Skolebibliotekernes ordning Skolebibliotekernes overordnede reference. Skolebiblioteker etableres iht. Folkeskoleloven 19, stk. 2 og 3, og nærmere beskrevet i Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen" nr. 174 af 13. marts Der er oprettet skolebiblioteker som pædagogiske servicecentre på alle kommunens skoler. De er en del af skolens virksomhed og samarbejder med CPU Center for undervisningsmidler og folkebiblioteket. Skolebiblioteket kan etableres og fungere som en del af det integrerede bibliotek. Skolens navn Kom.bibibliotek Selvstændigt skolebibliotek Bording Skole Engesvang Skole Østre Skole Politisk behandlet den

15 Vestre Skole Isenvad Skole Nordre Skole Hyldgårdsskolen Dalgasskolen Blåhøj Skole Præstelundskolen Nørre Snede Skole Ejstrupholm Skole Skolebibliotekerne har fælles, selvstændigt budget, der forvaltes af skolebibliotekskonsulenten. Skolebibliotekskonsulenten udarbejder forslag, efter faste retningslinjer til budgetfordeling mellem de enkelte skolebiblioteker og IUC. Bilag 7: Andre ordninger 7.1 Praktik m.v. Skolen kan tilbyde eleverne i klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. Al praktik koordineres af UU-Centeret. 7.2 Lejrskole, ekskursioner og skolerejser. I henhold til Folkeskoleloven 16 stk. 5 og 6 kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Endvidere kan folkeskolen give mulighed for skolerejser med overnatning. I henhold til Folkeskoleloven 50 stk. 8 og 9 kan der opkræves forældrebetaling ved lejrskole, ekskursioner og skolerejser. Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning nr. 12 af 23. februar 1999 om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser og Formål og Mål specielt mål nr. 20. For Ikast-Brande Kommunale Skolevæsen gælder desuden for: 1. Lejrskoleophold a. Kan finde sted i hele skoleforløbet. Politisk behandlet den

16 b. Varighed fastlægges af skolebestyrelsen. c. En elev, der af forskellige årsager ikke kan deltage i en lejrskole, skal tilbydes undervisning på samme niveau i en anden klasse. d. Til lærerne ydes time-/dagpenge i henhold til gældende bestemmelser. e. Udgifter til lejrskolevirksomheden afholdes af skolens rammebudget. f. Der kan opkræves betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betaling opkræves i overensstemmelse med Undervisningsministeriets vejledning: "Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. i 2011 blev det anslået som rimelig med et beløb på 75 kroner pr. dag. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejning end det, som udgiften hertil reelt udgør." g. Der kan ved fælles indsamling tilvejebringes midler til dækning af udgifter ved lejrskole og skolerejser, der ikke dækkes af kommunen. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse jf. Folkeskoleloven 50 stk. 8 og 9 2. Udveksling med skoler og andre institutioner i udlandet En udvekslingsrejse, der er tilrettelagt som et led i undervisningen, er i henhold til Undervisningsministeriets vejledning nr. 12 af 23. februar 1999 en lejrskole, der gælder for udvekslingsrejser de regler, som er nævnt i punkterne c. h. i 1. lejr-skoleophold. 3. Skolerejser Det er op til den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om, hvorvidt der skal afsættes økonomiske rammer til afvikling af skolerejser. Regler for sponsering og indsamling m.v. i Ikast-Brande Kommune skal overholdes. Disse regler kan findes på kommunens hjemmeside: www. Ikast-Brande.dk Politisk behandlet den

17 Bilag 8: Ledelsestid Tiden til skoleledelse fastlægges af den enkelte skoles leder ud fra de mål for skoleledelse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Skoleafdelingen, skolebestyrelsen, skolens ansatte og skoleledelsen. Med henblik på at sikre en til enhver tid effektiv og professionel ledelse, gives Skoleafdelingen mulighed for at arbejde med forskellige organisationsformer de enkelte skolers ledelse for eksempel afdelingsledere, andre fagligheder i ledelsesteamet, m.m. Resursen tildeles som en særlig økonomisk pulje til hver skole. Puljen dækker løn til ledere samt administrativ assistance(skoleleder, viceskoleleder, afdelingsledere, sekretær). Resursen fastlægges som en grundresurse og en faktor pr. fuldtids-normeret ansat. Bilag 9: Vikarordninger 9.1 Korttidssygdom/fravær i op til 3 uger. Der afsættes et samlet antal undervisningstimer årligt, som skal dække skolernes behov for vikarer i forbindelse med sygdom i op til 3 ugers varighed og ændringer i arbejdstiden i forbindelse med forskelligartede aktiviteter. Skoleafdelingen opsamler forlods en mindre pulje vikartimer som buffer. Vikartimer fordeles i forhold til normerede lærerstillinger på den enkelte skole. 9.2 Længerevarende sygdom/fravær i mere end 3 uger. Der er i det kommunale budget afsat midler til vikarer i forbindelse med længerevarende sygdom, barsel og andet lignende fravær af mere end 3 ugers varighed. Midlerne afholdes af en central kommunal pulje. 9.3 Vikarresursen. Skolerne er selv ansvarlige for vikarformidlingen og vurderer og afgør i hvert enkelt tilfælde, hvorledes vikarproblemet kan løses bedst muligt inden for det tildelte antal vikar-lektioner. Politisk behandlet den

18 Elever fra 6. klasse og opefter kan gives fri ved læreres fravær. Eleverne kan få besked om at arbejde hjemme. Vikardækning kan undlades i forbindelse med specialundervisning, deletimer og hold-timer Elever fra 6. klasse kan sidde alene uden lærer efter at være igangsat med selvstændigt arbejde. Der etableres i sådanne tilfælde en tilsynsordning således, at en lærer holder behørigt opsyn med flere klasser/naboklasser i samme time. Bilag 10: Læseplaner For hvert af de obligatoriske fag, tilbudsfag, valgfag og obligatoriske emner, der gennemføres på den enkelte skole, skal der foreligge en godkendt læseplan, samt en beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trinog slutmål for de enkelte fag jf. Folkeskoleloven 10. Såfremt en lokal læseplan samt beskrivelse ikke er udarbejdet og godkendt, følges de af Undervisningsministeriet udsendte forslag til læseplaner for de enkelte fag/emner. Den enkelte skole kan udarbejde egne læseplaner samt en beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag. Sådanne forslag til læseplaner og beskrivelser udarbejdes af skolebestyrelsen efter skolelederens indstilling og skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Bilag 11: Efteruddannelse 11.1 Skolerne For hver fuldtidsbeskæftiget lærer/børnehaveklasseleder afsætter skolen årligt af sin samlede timetildeling minimum 30 arbejdstimer til efteruddannelse. Resursen fordeles af skolens leder Central pulje Der kan efter behov afsættes en central efteruddannelsespulje. Timerne i denne pulje fordeles af skolechefen og kan anvendes til: Politisk behandlet den

19 kurser, som resursemæssigt kan være vanskelige at tilgodese på den enkelte skole kurser for personer, hvis funktionsområde dækker flere skoler kurser, som skoleledere sammen med SFO-ledere finder relevante Af de afsatte arbejdstimer til efteruddannelse afleverer skolerne til den centrale pulje Bilag 12: Ansøgning om orlov uden løn Der henvises til Ikast-Brande Kommunes personalepolitik. 1. Ansøgning om orlov i henhold til Ikast-Brande Kommunes personalepolitik kan gives. 2. I forbindelse med ansøgning om orlov vurderes, om bevilling af orlov er forenelig med arbejdstilrettelæggelsen det pågældende arbejdssted. Endvidere vurderes behovet og mulighederne for vikardækning i hvert enkelt tilfælde 3. Ansøgning om orlov uden løn i det kommende skoleår skal foreligge skriftligt senest 1. april til skolens leder. Bilag 13: Skolernes ferieplaner Kommunens folkeskoler har samme ferieplan. Ferier og fridage i folkeskolen planlægges konkret ud fra nedenstående retningslinjer: et skoleår skal tilrettelægges med ca. 200 skoledage fredag efter Kr. Himmelfartsdag er fridag mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag er fridage Grundlovsdag er fridag Perioden er fridage sommerferien starter sidste lørdag i juni vinterferie afholdes i uge 7 efterårsferie afholdes i uge 42 Politisk behandlet den

20 placering af juleferie, sommerferie og evt. Grundlovsferie fastlægges, så der ikke opstår enkeltstående skoledage mellem feriedagen og en weekend. Skolechefen fastsætter ferieplanen efter de vedtagne principper senest 18 måneder inden det det pågældende skoleår. Bilag 14: Stillingsoversigt Stillingsoversigt er opgjort pr Antal Stillingsbetegnelse 1 Skolechef 2 Konsulent - pæd./adm. 11 Skoleledere 1 Ungeleder (Indtil 2014) 1 Ungdomsskoleleder 10 Viceskoleinspektør 7 Afdelingsledere 12 SFO-ledere 1 Konsulent - tale/høre 1 Konsulent - læse/stave 1 Konsulent - skolebiblioteksvirksomhed 1 Konsulent - IT 1 Konsulent - SSP Der normeres hvert år et antal lærer- og børnehaveklasselederstillinger i overensstemmelse med de af Byrådet fastsatte retningslinjer. Ved Blåhøj Skole og Isenvad Skole tildeles funktionstillæg i overensstemmelse med de af Kommunalbestyrelsens fastsatte retningslinjer. Politisk behandlet den

21 Bilag 15: Skolefritidsordning Til hver skole oprettes én SFO. I henhold til Folkeskolelovens 36 stk. 7 har forældrene krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. 3, stk. 4, ved den skole, hvor barnet er optaget. Elever fra andre skoler, herunder friskoler kan efter forældrenes anmodning optages i en SFO i det omfang, der er plads. Eleven har tillige ret til at forblive i skolefritidsordningen ved den folkeskole, hvor barnet er optaget, hvis familien flytter til en anden kommune Aldersopdeling og modulordning SFO opdeles i 3 aldersgrupperinger: SFO 1: kl SFO 2: 3. kl. SFO 3: kl. Endvidere tilbydes SFO som klublignende tilbud i aftenklub for klasse. SFO udbydes i modulordning: 5-dages modul 3-dages modul 15 timers modul Morgenmodul som tilkøb til 5-dages, 3-dages eller 15 timers modul Kun morgenmodul Der er frit valg mellem modulerne. 15 timers modulet indeholder mulighed for, at barnet kan være i SFO en i alt 15 timer placeret indenfor SFO ens åbningstid (En del af de 15 timer kan også anvendes om morgenen). Ved tilmeldingen til et 15 timers modul anføres på tilmeldingsskemaet, hvorledes de 15 timer fordeles på ugens dage. Ved tilmeldingen til et 3-dages modul anføres på tilmeldingsskemaet, hvilke 3 dage barnet kommer i SFO en. Tilmeldingen gælder for en måned af gangen. Ændring af tidspunkter eller dage betragtes som et modulskift. Modulskift kan ske med en måneds skriftlig varsel med virkning fra enten den 01. eller den 16. i måneden efter meddelelsen. Politisk behandlet den

22 Åbningstiden i SFO 1 er 38 timer om ugen. Åbningstiden i SFO 2 og SFO 3 er 28 timer om ugen. Åbningstider: Ikast/ Isenvad, Brande /Blåhøj og Bording Mandag torsdag Fredag Ejstrupholm Mandag - torsdag Fredag Nr. Snede Mandag - torsdag Fredag Engesvang Mandag - torsdag Fredag Åbningstider SFO har udvidet åbningstid i forhold til skolen. SFO en har lukket på følgende dage: D. 24/12 og 31/12 På følgende dage kan den enkelte SFO have lukket, men der er mulighed for sampasning: Fredag efter Kr. Himmelfartsdag Grundlovsdag Hovedferien uge 29, 30 og 31 Mellem jul og nytår (24/12-31/12 begge dage eksl.) Forældre til børn i SFO 1 og SFO 2, der har behov for børnepasning i ferieperioder, får tilbud om sampasning. På skolefridage er SFO et heldagstilbud fra kl. 8:00 (Forældre med morgenmodul kan stadig benytte dette). Børn med 3-dages eller 15 timers modul kan være i SFO en i skoletiden plus de ordinære 3 dage eller 15 timer, som ligger udenfor skoletiden. Politisk behandlet den

23 Ved fællesarrangementer, som fastlægges i den enkelte SFO, kan der dispenseres fra det faste modulvalg 2 gange årligt samt ved eventuelle lejre Udmeldelse Udmeldelse af SFO skal ske skriftligt med et på varsel en måned til den sidste eller den 15. i en måned med virkning fra henholdsvis den 01. eller den 16. i den efterfølgende måned. Bilag 16: Indkvarteringspenge Byrådet vedtog pr , at overnatningsgebyr for folkeskoler udgik. Skoleafdelingen blev herefter via budgettet kompenseret for udgifter i forbindelse med overnatninger af kommunalbestyrelsen med et beløb svarende til kr. pr. år ( niveau). Politisk behandlet den