Evaluering af Diplommodul Bostøtte - Uddannelse til kvalificering af bostøtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Diplommodul Bostøtte - Uddannelse til kvalificering af bostøtte"

Transkript

1 Evaluering af Diplommodul Bostøtte - Uddannelse til kvalificering af bostøtte CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Evaluering af Diplommodul i Bostøtte Uddannelse til kvalificering af bostøtte CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Udsatte Voksne, Region Midtjylland, 2013 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Udsatte Voksne Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ 1 2 INDLEDNING Beskrivelse af projekt Metode Datakilder Evalueringen og udvikling i projektperioden Metodiske overvejelser 6 3 ANALYSE Evaluering af Diplommodul Opkvalificering af bostøtten Viden om metoder og redskaber Implementering af den ny viden CSUs Implementeringsplan Ændring hos borgeren Opsamling på analysen Anbefalinger Anbefalinger til modulforløbet Anbefalinger til implementeringsprocessen 16 4 LITTERATURLISTE 17 5 BILAG 17

4

5 1 Resumé Formålet med diplomuddannelsen i Diplommodulet: Pilotprojekt Bostøtte, Diplom i Pædagogisk Miljøarbejde er at højne kvaliteten i bostøttearbejdet, hvorfor der er udviklet et uddannelsesforløb for bostøttemedarbejdere bestående af et diplommodul med tilhørende implementeringsaktiviteter for de implicerede ledere. Uddannelsesforløbet har i høj grad kvalificeret bostøtteområdet, da deltagerne gennem uddannelsesforløbet i højere grad er blevet bevidste om deres fagområde og deres ydelse i forhold til borgeren. Desuden har uddannelsesforløbet bidraget til, at der er skabt en fælles forståelsesramme på tværs af bostøttemedarbejdere med forskellig faglig baggrund og på tværs af bostøttemedarbejdere, som til dagligt arbejder med forskellige målgrupper. Denne viden om en fælles forståelsesramme kan være et vigtigt element i skabelsen af et ensartet kvalificeret serviceniveau på bostøtteområdet i kommunen. Bostøttemedarbejderne oplever selv, at der er sket en kompetenceudvikling og særligt i forhold til at indtænke strategier for inklusion af borgeren samt tænke mere nuanceret end tidligere i forhold til borgerens netværk. I forhold til implementeringen af den nyerhvervede viden, er der ingen af de involverede tilbud, som har gennemført særlige implementeringsaktiviteter for at formidle viden fra uddannelsesforløbet. Enkelte bostøttemedarbejdere har holdt oplæg om deres eksamensopgave til gruppemøder. Selve formidlings- og implementeringsdelen er blevet nedprioriteret ude på de enkelte tilbud, da lederne beskriver, at de har haft for travlt. I forlængelse af dette har nogle af tilbuddene været igennem en større omstrukturering/omorganisering. Bostøttemedarbejderne mærker ligeledes omstruktureringerne og erfarer, at det er svært at tænke og afprøve nye metoder i en travl og turbulent hverdag. 2 Indledning I denne rapport evalueres Diplommodulet: Pilotprojekt Bostøtte, Diplom i Pædagogisk Miljøarbejde (fremover Diplommodul Bostøtte), som er et kompetenceudviklingsforløb for bostøtttemedarbejdere i Aarhus Kommune. Det samlede pilotprojekt består af både et uddannelses- og et implementeringsforløb og er forløbet over perioden fra oktober 2012 til august Efterfølgende er det samlede forløb blevet vurderet af lederne i workshops afholdt af CSU. Denne vurdering har bevirket, at Diplommodulet og implementeringsplanen er justeret. Et nyt hold er således startet op på et justeret forløb i oktober Denne evaluerings omdrejningspunkt er udelukkende pilotprojektet og har fokus på den viden bostøttemedarbejderne har tilegnet sig via uddannelsesforløbet i pilotprojektet, og hvordan den tilegnede viden er blevet omsat til praksis, og endelig om den nyerfarede viden har resulteret i positive ændringer for borgerne. Bostøtte er en kommunal ydelse, som har til hensigt at understøtte borgerens mulighed for at leve i eget hjem. I henhold til Servicelovens 85 lyder indsatsen omkring Bostøtte således: 1

6 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med bostøtte er, at indsatsen skal være helhedsorienteret, hvor bostøttemedarbejderen bl.a. skal forsøge at understøtte borgeren i at udvikle egne brugbare løsninger og strategier i forhold til de problematikker, der præger dennes liv. Således skal borgeren støttes i egen udvikling via den indsats, som bostøtten yder. Desuden er det centralt at støtte borgeren i at få hverdagen til at fungere, fastholde et liv i egen bolig, skaffe og fastholde job eller uddannelse samt bevare eller genopbygge kontakten til sine pårørende (Bengtson og Røgeskov, 2012). 2.1 Beskrivelse af projekt Baggrund for uddannelse Baggrunden for at igangsætte et kompetenceudviklingsprogram var, at bostøttearbejdet i Danmark i høj grad synes at være præget af stor lokal variation - både i forhold til faglige tilgange og til udvikling. Selve indsatsen er beskrevet ved ofte at være lokalt funderet fx med fokus på en bestemt borgergruppe (eksempelvis borgere med ADHD, udviklingshæmning eller lign.). Endelig er kommunernes bostøtteindsats, som mange andre kommunale områder, præget af økonomiske udfordringer (som budgetnedskæringer, øget efterspørgsel og ingen ventelister). Udfordringerne stiller krav om bedre ressourceudnyttelse, hvor det på bostøtteområdet særligt handler om effektivisering og mere professionel opgaveløsning (Jf. Business Case for indsats om faglig opkvalificering, Bilag 1). I Aarhus Kommune er der allerede sket forandringer og øget krav til bostøtten, således er antallet af borgere, som den enkelte bostøttemedarbejder yder bostøtte til, blevet fordoblet gennem de senere år. Gennemstrømningen af borgere er øget, og tiden med den enkelte borger er mindsket. Hensigten med faglig opkvalificering af bostøtten er dermed også at forebygge eventuelle. negative konsekvenser og sikre, at formålet med bostøtten fortsat opfyldes, og at medarbejdertrivslen bevares. Bl.a. på baggrund af de opridsede problemstillinger har Aarhus Kommunes Socialforvaltning og Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) i samarbejde med VIA University College (samt Randers, Favrskov og Herning Kommuner) udviklet et kompetenceudviklingsprogram for bostøttemedarbejdere, som i hovedtræk består af et diplommodul med tilhørende implementeringsaktiviteter for ledere og medarbejdere. Metodecentret 1 har bevilliget midler til finansiering af implementeringsaktiviteterne og til udvikling af diplommodulet, som er blevet gennemført af CSU samt til evaluering af indsatsen, som gennemføres af Metodecentret i samarbejde med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. 1 Metodecenterets fulde navn er Center for innovation og metodeudvikling for den specialiserede indsats i Danmark. Hensigten med centeret er at bidrage til at udvikle kvaliteten på det sociale område, se mere på: 2

7 Diplommodul Bostøtte Diplommodul Bostøtte er en uddannelse, som er målrettet pædagoger og andre medarbejdere, der kan deltage på diplomniveau inden for området, hvor man arbejder med Servicelovens 85. Hovedformålet med Diplommodul Bostøtte er at skabe bedre ressourceudnyttelse på bostøtteområdet. Hensigten er, at uddannelsesforløbet vil komme til syne ved, at borgere der modtager bostøtte får mere kvalificeret hjælp inden for de givne rammer. Samtidig forventes kompetenceudviklingsprogrammet at give en positiv virkning på ressourceforbruget i form af fald i indgribende indsatser i forhold til borgerne (Jf. Business Case for indsats om faglig opkvalificering, Bilag 1). Selve uddannelsen er forløbet over seks uger med fuldtidsstudier for uddannelsesdeltagerne og en afsluttende eksamen. Indholdet på uddannelsesforløbet har været centreret omkring teorier, begreber og viden om: pædagogisk miljøarbejde på bosteder, i lokalmiljø og i eget hjem målgruppers livsvilkår, marginalisering, behov og ønsker strategier for inklusion, sundhedsfremme og øget social deltagelse miljøarbejdets aktiviteter, samværsformer, samtaleformer og øvrige metoder og indhold professionelle og frivillige i socialt og pædagogisk arbejde tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Desuden har det været muligt at tilrettelægge modulet således, at deltagerne kunne tilpasse fokus i forhold til bestemte former for miljøarbejde, fx arbejde på et bosted, arbejde med bostøtte eller opsøgende arbejde i forhold til en nærmere afgrænset målgruppe, fx unge, udviklingshæmmede, sindslidende, misbrugere (Jf. bilag 2 vedr. VIAs undervisningsmateriale). På modulet Bostøtte, som blev gennemført i perioden november og december 2012, var der tilmeldt medarbejdere fra fire faglige enheder fra Aarhus Kommune: 1. Bostøtten for borgere med udviklingshæmning 2. Bostøtten for borgere med ADHD og øvrige udviklingsforstyrrelser 3. SORAS (Bostøtte for borgere med Aspergers Syndrom og Autisme) Endelig var der to faglige enheder fra Favrskov: 1. Bostøttten for borgere med neurofysisk handicap samt en faglig enhed fra Favrskov Kommune 2. Carma, bostøtte til borgere med sindslidelse I alt deltog 21 bostøttemedarbejdere i pilotprojekt Diplommodul Bostøtte. Heraf er 12 personer blevet interviewet i forbindelse med evalueringen. Implementeringsplan CSU har udarbejdet en plan vedrørende implementeringen af pilotprojektet, hvor både ledere og medarbejdere er blevet inddraget undervejs. I forlængelse heraf er der blevet 3

8 afholdt et opstartsmøde for både ledere og medarbejdere inden uddannelsesopstart, hvor der blev sat fokus på implementering af uddannelsens indhold. Ligeledes er der inden uddannelsesopstart blevet delt bogpakker med litteratur fra diplommodulet ud til hver enhed, således at lederne på de enkelte enheder fik mulighed for at se noget af det litteratur, som deres medarbejdere ville blive undervist i. Endelig har lederne deltaget i to halvdags workshops med fokus på forandringsledelse. Desuden indeholder planen tre samtaler mellem leder og medarbejder, som afholdes før, under og efter uddannelsesforløbet. Hver samtale har et særskilt fokus: 1. Samtale sætter fokus på forventninger til udbyttet for medarbejderen og arbejdspladsen samt overvejelser i forhold til strategiske og organisatoriske udviklingstemaer, som deltagelse i uddannelsen kan understøtte 2 2. Samtale er rettet mod gensidig orientering, valg af tema for den kommende opgave samt planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen 3. Samtale centreres omkring læringsmålene for den enkelte og med forhåbningerne til, hvordan deltagelsen vil kunne gavne arbejdspladsen. Endelig kan leder og medarbejder overveje om, der skal laves en særlig indsats for at give rum og mulighed for at træne de nyerhvervede færdigheder Efterfølgende har en konsulent fra CSU fortalt, at aktiviteten omkring de tre samtaler ikke var tydeligt fremlagt i pilotprojektet, men at dette efterfølgende er justeret. Således har CSU nu udarbejdet forskelligt materiale, som lederne og medarbejderne kan anvende til samtalerne og dermed holde begge parter oppe på, hvad formålet er med hver enkelt samtale. Endelig var det i pilotprojektet forsøgt fra CSUs side at lave formidlingsaktiviteter, hvor deltagerne skulle videreformidle deres nyerfarede viden til deres kollegaer. Den oprindelige plan var at afholde en fælles seance, hvor deltagerne skulle holde oplæg for deres kollegaer. Dette blev på ledernes opfordring ændret til, at hver enhed lokalt skulle være ansvarlig for egne formidlingsaktiviteter. 2.2 Metode Datakilder Data til besvarelse af evalueringens spørgsmål er indhentet gennem både spørgeskema og interviews både fokusgruppeinterviews og semistrukturerede telefoninterviews med enkeltpersoner, dog anvendes de besvarede spørgeskemaer ikke, hvilket vil blive beskrevet yderligere nedenfor i afsnit Fokusgruppeinterview og semistrukturerede telefoninterviews Der er gennemført to fokusgruppeinterview et med fem medarbejdere og et med to medarbejdere. Deltagerne til fokusgrupperne er bostøttemedarbejdere, som har deltaget i pilotprojektet i Diplommoddul Bostøtte og er fra enhederne: Bostøtten for borgere med ADHD og øvrige udviklingsforstyrrelser (Aarhus), Neurofysisk handicapcenter (Favrskov), SORAS (Aarhus). Deltagerne har meldt sig til forskellige datoer for afholdelse af fokusgruppeinterviewene. Yderligere er der udført telefoninterviews af ca. et kvarters varighed 2 Redskaber til 1. samtale er: Støtteark til brug ifm. samtaler om forhåbninger/forventninger samt papir med den opstillede Swot model, Jf. bilag 4. 4

9 med fire ledere samt telefoninterviews med fem bostøttemedarbejdere. Lederne er udvalgt på baggrund af at have haft medarbejdere af sted på diplommodul Bostøtte. Der var i alt udpeget syv ledere, men kun fire havde tid til at deltage. Dermed er i alt 12 medarbejdere interviewet; fire fra Favrskov Kommune og otte fra Aarhus Kommune. Formålet med fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene at få viden om bostøttemedarbejdernes udbytte af uddannelsen, herunder skaffes der erfaring om, hvilke værktøjer, metoder og dokumentation deltagerne har erhvervet sig igennem uddannelsesforløbet. Desuden er det hensigten i interviewene at få viden om, hvorvidt CSUs plan om implementering af uddannelsens indhold er lykkes og herunder om der evt. er elementer af uddannelsesforløbets pensum, som er lykkes bedre at implementere end andre. Og endeligt vil der være fokus på, om den nyerfarede viden er kommet borgerne til gode Evalueringen og udvikling i projektperioden Formålet med evalueringen af Pilotprojektet er at undersøge følgende tre spørgsmål: 1) Hvilken viden får bostøttemedarbejderne fra uddannelsesforløbet? 2) Hvordan omsættes denne viden i praksis? 3) Hvilke resultater skaber det for borgerne? Første spørgsmål vedrører uddannelsens indhold, hvilket ifølge projektdesignet skal besvares via et spørgeskema bestående af uddannelsesspecifikke spørgsmål, som deltagerne på uddannelsen skulle besvare i forbindelse med afslutningen af uddannelsen og igen ca. seks måneder efter endt uddannelsesforløb (jf. spørgeskema i bilag 3). I første måling er fokus på deltagernes forventninger til anvendeligheden af uddannelsens indhold i deres konkrete daglige praksis. I anden måling er fokus på den faktiske anvendelighed i praksis i perioden efter uddannelsens afslutning. Desværre har det ikke været muligt at få adgang til de besvarede spørgeskemaer, som deltagerne besvarede umiddelbart efter endt uddannelsesforløb. Vi er derfor kun i besiddelse af spørgeskemaer fra ca. seks måneder efter endt uddannelsesforløb, hvorfor vi vurderer, at datagrundlaget er utilstrækkeligt i forhold til at kunne foretage en kvalificeret analyse af spørgsmål to; Hvordan omsættes denne viden i praksis? - på baggrund af spørgeskemaerne. Vi besvarer derfor spørgsmål to på baggrund af fokusgruppeinterview og semistrukturerede telefoninterviews med medarbejdere og ledere. Andet spørgsmål har fokus på implementeringen af uddannelsens indhold i daglig praksis. Dette skulle ifølge projektbeskrivelsen besvares til dels via spørgeskema dels via fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere. Spørgsmålet vil, som spørgsmål et, blive besvaret på baggrund af fokusgruppeinterview samt semistrukturerede telefoninterviews med både ledere og medarbejdere. Evalueringens tredje spørgsmål har fokus på, om kvalificeringen af bostøttemedarbejdere resulterer i forandringer hos borgerne. Borgerne er ikke blevet inddraget direkte i evalueringen pga. den økonomiske ramme for projektet. I stedet baseres besvarelsen udelukkende på medarbejdernes erfaringer med arbejdet med borgerne i de fem måneder efter uddannelsens afslutning. Det er CFKs erfaring fra tidligere projekter, at kommunale medarbejdere gerne taler om både positive og negative resultater for borgerne. 5

10 I forhold til det oprindelige evalueringsdesign var det planen at lave fokusgruppeinterview med medarbejdere fra hver af de repræsenterede arbejdspladser samt en fokusgruppe for de tilknyttede ledere begge dele ca. fem måneder efter uddannelsens afslutning for at give både ledere og medarbejdere tid til at afprøve og opnå erfaring med at implementere den nyerfarede viden. Imidlertid har der undervejs i projektet været vanskeligheder forbundet med at koordinere fokusgruppeinterview. I forhold til deltagerne på uddannelsen har der været enkelte tilfælde, hvor det ikke har været muligt at træffe aftale med deltagerne på de foreslående datoer for fokusgrupper. I andre tilfælde var der nogen, som var sygemeldte eller var gået på barsel. Ydermere er datasamlingen blevet forsinket, da der desværre var flere af de tilmeldte deltagere til fokusgrupperne, som udeblev fra de aftalte tidspunkter for fokusgruppeinterviewets afholdelse. Dette har hovedsageligt været gældende for lederne, hvor der var planlagt et fokusgruppeinterview med syv ledere, men kun én dukkede op. På grund af vanskelighederne forbundet med afholdelse af fokusgruppeinterview har vi interviewet de udeblevne ledere og deltagere per telefon i stedet Metodiske overvejelser Desværre er der kun blevet gennemført to fokusgruppeinterviews (jf. afsnit 2.1.1). Formålene med fokusgruppeinterviewene var, at henholdsvis ledere og medarbejdere i grupper skulle drøfte implementeringen i forhold til forskellige indholdsmæssige spørgsmål. At vi kun har to fokusgruppeinterview har betydning for vores viden omkring implementeringen af uddannelsens indhold i den daglige praksis. Via enkeltmandstelefoninterview, som vi var nødsaget til at afholde i stedet for fokusgruppeinterview, er det ikke muligt at opnå den samme synergieffekt omkring et givent emne. Det er tydeligt i vores datamateriale, at der i de to fokusgruppeinterview er kommet flere perspektiver og erfaringer i spil. Her havde fokusgruppeinterviewene givet et bredere indblik i de forskellige aktørers meninger, holdninger, praksisser og erfaringer i forhold til implementeringen af uddannelsens indhold og i forhold til det samlede pilotforløb med uddannelse og implementering. Fordelen ved fokusgruppeinterviews er netop den dynamik, som opstår imellem deltagerne, som hver især bidrager med deres erfaringer, denne dynamik er unik for fokusgruppeinterview (Morgan, 1996). I forhold til besvarelse af evalueringens tredje spørgsmål: Hvilke resultater skaber det [kvalificeringen af bostøttemedarbejderne] for borgerne? oplever størstedelen af interviewpersonerne, at det er svært at svare på. Dette er bl.a. grundet i, at der på de fleste tilbud på nærmest samme tid som de afsluttede diplomforløbet er sket omstruktureringer/omorganiseringer og/eller nye tiltag, som også har indvirkning på den indsats de kan give borgerne. I forlængelse af dette finder mange af interviewpersonerne det ligeledes svært at udtale sig om, hvorvidt kvalificeringen af bostøtteindsatsen har skabt forandringer i organisationen og dens måde at agere på (fx i forhold til højere grad af inddragelse af borgerne, større grad af dokumentation og mindre ressourcespild). Dette grundet i at mange af uddannelsens temaer indgår i strategierne for fx Aarhus Kommune, eksempelvis har et tema som medborgerskab været indtænkt i kommunens strategier igennem længere tid, hvorfor det er svært at pege på den reelle effekt af uddannelsesforløbet. 6

11 3 Analyse Nærværende analyse har som nævnt til formål at besvare følgende tre spørgsmål: 1) Hvilken viden får bostøttemedarbejderne fra uddannelsesforløbet? 2) Hvordan omsættes denne viden i praksis? 3) Hvilke resultater skaber det for borgerne? Analysen er opdelt i to: Indledningsvist præsenteres i afsnit 3.1. analysen af spørgsmål et, som besvares ud fra fokusgruppeinterview samt telefoninterview med både ledere og medarbejdere. Analysens del to præsenteres i afsnit 3.2. og besvarer evalueringens spørgsmål to og tre på baggrund af data fra fokusgruppeinterviews og telefoninterviews. 3.1 Evaluering af Diplommodul Nærværende afsnit vil for det første have fokus på, hvad uddannelsesforløbet har betydet i forhold til den konkrete opkvalificering af de deltagende bostøttemedarbejdere, og herunder hvilken viden de har fået fra Diplommodul Bostøtte Opkvalificering af bostøtten I det følgende præsenteres analysetemaer, som tilsammen danner et billede af, hvordan bostøttens faglighed er blevet styrket på baggrund af uddannelsesforløbet. Analysen peger i retning af, at både fagområdet og den enkelte bostøttemedarbejder bliver fagligt opkvalificeret på baggrund af uddannelsesforløbet. Faglig selvtillid Samtlige af de interviewede personer udtrykker, at deltagelse i diplommodulet har resulteret i højere grad af faglig selvtillid i forhold til, at de har færdiggjort diplommodulet, hvor de efter egen oplevelse har været igennem et forløb med meget læsestof og en afsluttende udfordrende opgave. Enkelte af interviewpersonerne fortæller, at de blev færdiguddannet for flere år tilbage (fx 30 år tilbage), hvorfor de til tider har været usikre på, om de var ajourført i forhold til nye teorier og metoder inden for det socialpædagogiske område. Yderligere bliver der givet udtryk for, at de måske ikke lærte så meget nyt på uddannelsesforløbet, men at de fik begreber på deres praksis, og herved bliver mere bevidste om, hvad det er de egentlig gør i deres daglige praksis med borgerne. For disse interviewpersoner har deltagelsen i diplommodulet betydet, at de har fået større indsigt i nye teorier og metoder. I nogle tilfælde er deltagerne blevet bekræftet i, at de teorier og metoder, som de altid har anvendt, stadig bliver anvendt og er aktuelle. Denne bekræftelse betyder for enkelte deltagere, at de i højere grad end tidligere deltager i drøftelser omkring teori og metode på deres arbejdspladser. Derudover gives der udtryk for at på trods af, at den faglige socialpædagogiske baggrund er til stede, så har det været frugtbart at få genfrisket opmærksomhedspunkter i forhold til 7

12 relationen og arbejdet med den enkelte borger bl.a. i forhold til at praktisere en anerkendende tilgang 3. Således fortæller en: Jeg tænker virkelig over, hvordan jeg får sagt tingene og får dem præsenteret for borgerne Endelig er der flere af de interviewede, der fortæller, at de er blevet mere opmærksomme og bevidste omkring deres arbejde som bostøttemedarbejder, og at de oplever, at de i højere grad er i stand til at begrebsliggøre/sætte ord på deres praksis. Fælles forståelsesramme Flere af interviewpersonerne har forskellig faglig baggrund og hermed forskellige forudsætninger for at varetage rollen som bostøttemedarbejder. I forlængelse af dette kommer det til udtryk i interviewene, at undervisningsforløbet har givet grundlag for en fælles forståelsesramme for arbejdet med borgerne. Således fremhæver flere af interviewpersonerne den anerkendende tilgang samt strategier for inklusion, som elementer fra uddannelsen som de anvender i tilgangen til borgerne i deres daglige praksis. Disse fælles tilgange kan være vigtige elementer i forhold til, at bostøttemedarbejderne med forskellige faglige baggrunde på sigt vil kunne møde forskellige typer af borgere med et ensartet kvalificeret serviceniveau i den enkelte kommune. Fx har enkelte af interviewpersonerne ikke en pædagogfaglig uddannelse men i stedet en sundhedsfaglig, som fx SOSUassistenter eller ergoterapeuter, hvilket gør, at de ikke har samme socialpædagogiske tilgang til borgerne. Deltagelsen i diplommodulet har gjort, at de i højere grad end tidligere føler sig klædt på til at varetage opgaver indenfor den socialpædagogiske ramme. Denne gruppe af interviewpersoner oplever, at indholdet i diplommodulet har hjulpet dem i deres hverdag i forhold til mødet med borgeren. SOSUassistenter har et fagligt fokus på omsorg og sygepleje i forhold til den enkelte borger men på baggrund af uddannelsen beskrives en opmærksomhed på at inkludere borgeren i forskellige gøremål. En fortæller således: det har hjulpet mig rigtig meget i hverdagen, fordi jeg har en anden tilgang til mine borgere Når man er sygeplejefaglig, så er der en opgave der skal udføres Nogle af mine borgere er kommet til at lave meget mere selv. Flere betoner desuden vigtigheden i, at de under uddannelsesforløbet mødte bostøttemedarbejdere både fra andre tilbud i kommunen og fra anden kommune samt bostøttemedarbejdere med en anden faglig baggrund. At de mødte bostøttemedarbejdere fra andre tilbud betød, at de fik indblik i bostøttearbejdet i forhold til andre målgrupper end den/dem, de arbejder med til daglig, hvilket gav forståelse for udførelsen af bostøttearbejdet. Derudover giver de forskellige faglige baggrunde forskellige tilgange til, hvordan bostøttearbejdet kan udføres i forhold til borgeren. Fx er SOSU-assistentens fokus på omsorg og sygepleje, hvor ergoterapeutens fokus er på at gøre borgeren selvhjulpen. Disse forskelle i forhold til målgrupper og tilgange giver grundlag for faglige drøftelser, om tilgange og metoder i forhold til de forskellige målgrupper, hvilket fremmer forståelsen for hinandens 3 Denne tilgang har fokus på det, der fungerer godt og på de ressourcer mennesker har frem for begrænsningerne. 8

13 forskelligheder i opgaveløsningen men samtidig også fremmer en fælles forståelse af, at det er muligt på tværs af faggrænser at arbejde med forskellige målgrupper ud fra fælles strategier til inklusion af borgeren samt have en anerkendende tilgang i forhold til den enkelte borger. Et pusterum fra hverdagens travlhed Flere af interviewpersonerne fortæller, at de oplever, at de er presset i deres hverdag bl.a. fordi deres område er blevet økonomisk beskåret gennem de senere år (jf. tidligere afsnit om Baggrund for projektet). Samtlige interviewpersoner omtaler det positivt at have været væk fra arbejdspladsen en periode for at deltage i uddannelsesforløbet, hvor de har fået lov til at fordybe sig i fagligt relevant pensum, og derved få et pusterum fra den tidspressede hverdag. Ligeledes omtales det af flere, at de har fået et personligt udbytte af at deltage. De synes det har været spændende at få nye vinkler på deres arbejde, hvilket også har en afsmittende effekt på indstillingen til arbejdet med borgerne og arbejdspladsen. En fortæller: det er som at få en gave, og få det pusterum, den lille orlov For det giver arbejdsglæde eller en fornemmelse af, at jeg også får lidt og så kan jeg lidt igen Overordnet oplever både medarbejdere og ledere, at deltagelse i diplommodulet har været relevant, fordi de bl.a. har fået teori på deres praksis. Desuden har den givet dem et tiltrængt pusterum fra deres ellers travle hverdag, som har resulteret i en fornyet arbejdsglæde, som gør, at de imødegår deres arbejdsopgaver med en anden motivation end tidligere Viden om metoder og redskaber Overordnet udtaler interviewpersonerne, at de har fået meget ud af at deltage i uddannelsesforløbet. Da det på interviewtidspunktet er nogen tid siden, at de har afsluttet forløbet, er det for flere lidt svært at finde det frem i hukommelsen. Imidlertid er der nogle bestemte metoder, redskaber og perspektiver, som synes at gå igen hos interviewpersonerne (uafhængigt af hinanden). Metoderne præsenteres i dette afsnit. Strategier for inklusion af borgeren Det fremgår tydeligt af interviewmaterialet, at deltagerne har fået viden om strategier i forhold til inklusion af borgeren. For nogen var det genkendeligt, og noget som de i forvejen indtænker i praksis, og andre oplevede det i højere grad som et opmærksomhedspunkt, som de egentlig var bekendte med, men som de måske for en tid havde glemt at reflektere over og herunder også inddrage det i deres arbejde med den enkelte borger En fortæller: jeg kom til at tænke over forskellige menneskesyn og inddragelse af borgeren I dag, der er det sådan; at det kan du faktisk godt selv, hvor jeg måske har gjort det før Flere fortæller, at inklusionstanken bidrager til et nyt syn på borgeren, og læring omkring begrebet har givet indspark og nye perspektiver til faglige drøftelser på arbejdspladsen/teamet. At medarbejderne særligt har taget inklusionstanken til sig er også blevet bemærket af tre af de interviewede ledere, som har oplevet, at emnet i højere grad end tidligere spiller ind i de faglige diskussioner på arbejdspladsen fx på fagmøder. 9

14 Netværkskort Et andet element fra uddannelsesforløbet, som synes at være blevet taget særligt godt ind i hukommelsen, omhandler bostøttens arbejde i forhold til skabelse og opretholdelse af borgerens netværk både styrkelse af de nære relationer men også de mere perifere. I forhold til skabelse og bevarelse af netværk er metoden omkring netværkskort relevant, hvilket størstedelen af interviewpersonerne nævner. Flere af dem giver udtryk for, at de kendte metoden i forvejen, men at de på grund af undervisningsforløbet nu er i stand til at anvende den mere nuanceret. Dermed har uddannelsesforløbet åbnet for at tænke og anvende borgerens netværk mere nuanceret. Undersøgelser viser, at netop arbejdet med borgerens netværk er centralt i bostøttefunktionen, da mange af de borgergrupper, som bostøtten arbejder med ofte er karakteriseret ved at leve i ensomhed og social isolation (Bengtson & Røgeskov, 2012; Jensen, 2010; Stigaard, 2011). Ideen om netværkskortet er et forsøg på at inddrage borgerens nære netværk i forhold til de daglige gøremål, men også at forsøge at tænke netværket bredere fx i forhold til det boligområde, som borgeren bor i; er der fx særlige arrangementer eller lignende, som borgeren kunne have gavn af at deltage i. Ved i højere grad at inddrage netværket vil borgeren på sigt kunne blive mere selvhjulpen og mindre afhængig af bostøtten. Fokus på muligheder og begrænsninger Et tredje fokuspunkt som synes at være dominerende i interviewpersonernes hukommelse er SWOT-analysen, som enkelte fortæller, at de har brugt delelementer af efterfølgende i deres arbejde med borgerne. Dette redskab kan de anvende i forhold til at give overblik over borgerens situation, og herunder hvor der evt. kan være forhindringer og dermed forsøge at planlægge at takle forhindringerne, inden de bliver for store. Og i forlængelse af dette forsøge at hjælpe borgeren med at se muligheder frem for begrænsninger. Fokus på kommunikation Et fjerde element som bliver fremhævet er læring omkring borgerens psykosociale sårbarhed, hvor deltagerne er blevet styrket i konflikthåndtering. Dette kommer til udtryk ved, at deltagerne er blevet bedre til at takle konflikter både i forhold til borgerne men også i forhold til kollegaerne. I forlængelse af dette har deltagerne fået viden omkring kommunikationsredskaber, hvor de bl.a. er blevet styrket i, at kunne sætte sig ind i borgerens situation og tage dennes udgangspunkt for samtalen. 3.2 Implementering af den ny viden Hovedfokus i nærværende afsnit er på evalueringens spørgsmål to nemlig: Hvordan omsættes denne viden i praksis? Det vil derfor være centralt at undersøge, hvordan CSUs implementeringsplan er modtaget og afprøvet i praksis ude på de enkelte tilbud CSUs Implementeringsplan Samtlige interviewede ledere fortæller, at de har deltaget i opstartsmødet, og at både ledere og de medarbejdere, som skulle deltage i modulet, deltog. Derudover har alle fire interviewede ledere deltaget i CSUs to workshops for lederne, hvor de bl.a. drøftede, hvordan de kunne implementere den nye viden. En leder fortæller, at det 10

15 var gavnligt at mødes med ledere fra andre steder og få viden om, hvordan andre arbejder, og hvilke erfaringer der er med at implementere elementer fra diplommodulet. Dette stemmer godt overens med medarbejdernes positive erfaringer med at drøfte målgrupper, teorier, værktøjer og metoder med medarbejdere fra forskellige tilbud. En leder fortæller, at de, som det eneste tilbud, havde valgt at indkalde deres undervisningsdeltagende medarbejdere til to samtaler undervejs i uddannelsesforløbet. Lederen fortæller, at hensigten var, at det skulle fungere understøttende, både i forhold til at høre om uddannelsen, og om der var noget, som lederen kunne være behjælpelig med fx i forhold til opgavevalg til den afsluttende eksamen. Men også i forhold til at lederen kunne holde medarbejderen opdateret omkring arbejdspladsen. Den interviewede leder fortalte, at deres arbejdsplads havde virkelig gode erfaringer med denne ordning, da den samtidig også gav god kontakt mellem de deltagende medarbejdere og lederne undervejs. Efter diplommodulets afslutning fik alle tilbuddene tilbud om at få støtte til planlægning af den lokale indsats i forbindelse med formidling af viden fra uddannelsesforløbet og dialog om eventuelt anvendelse i bostøtten. Kun to af tilbuddene tog imod dette tilbud. Således besøgte en konsulent fra CSU de to tilbud for at tale om, hvad der konkret kunne gøres for at få formidlet viden fra uddannelsesforløbet. Konsulenten fortæller, at der begge steder var spændende drøftelser med meget engagerede ledere og medarbejdere. Et af stederne var det fx planen at skabe forandringsagenter, hvor de medarbejdere, der havde været af sted på uddannelsesforløbet skulle dele deres viden med 20 andre kollegaer, og disse 20 skulle hjælpe med at videreformidle den nye viden. Imidlertid er det kommet frem i interviewene med ledere og medarbejdere, at denne strategi desværre ikke blev gennemført ude på tilbuddet, da det blev for svært at gennemføre pga. tidsmæssigt pres. Enkelte medarbejdere fortæller at de holdt oplæg for resten af deres enhed fx til et fællesmøde, her har de typisk fortalt om deres eksamensopgave. Flere fortæller - både medarbejdere og ledere at formidling af den nye viden løbende sker bl.a. igennem faglige drøftelse og diskussioner fx i forhold til håndteringen af en konkret borger. En medarbejder fortæller således: Vi implementerer lidt hist og pist, får nogle ideer og laver små ændringer Den ny viden drukner i hverdagens travlhed Tre ud af de fire interviewede ledere fortæller, at de ikke har haft tid til at udføre formidlingsaktiviteter efter medarbejderne er vendt tilbage fra diplomuddannelsesforløbet; nogle pga. omstruktureringer, og en anden leder beretter, at denne kun havde én medarbejder ud af fire tilbage 4. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de oplever et tidspres i hverdagen, hvor de oplever, at det er svært at tage sig tid til at tage redskaberne i brug og afprøve dem. En medarbejder giver et eksempel på et særligt arbejdspres, som modvirker implementeringen: Bostøttemedarbejderen fortæller, at han/hun besøger en borger 25 min. én gang hver 14. dag, og i disse 25 min. skal der også udarbejdes handleplan. At bostøttemedarbejderen har så kort tid hos hver borger, gør det svært at prioritere at afprøve den nyerhvervede viden og metoder. I forlængelse af dette kræver nogle af de nye metoder og værktøjer fra undervisnin- 4 Pga. jobskifte, sygdom og barsel. 11

16 gen færdigheder, som skal trænes for at blive til kompetencer hos den enkelte bostøttemedarbejder. Strukturelt pres Det er tydeligt i samtlige interviews, at både ledere og medarbejdere oplever, at det er svært at få tid til at overføre den nye viden til arbejdspladsen både i forhold til borgere og i forhold til de andre kollegaer, fordi den ny viden drukner i hverdagen. Mange fortæller, at de har travlt; travlt i forhold til den enkelte borger, men også travlt fordi der konstant sker nye tiltag på arbejdspladsen, som de skal forholde sig til. Således fortæller flere ledere og medarbejdere om et generelt arbejdsvilkår for dem med omstrukturering/omorganisering og nedskæringer. Flere af de interviewede påpeger, at det er svært at tænke nye metoder ind i en turbulent hverdag, hvor der både sker organisatoriske forandringer, og hvor der også ofte er nedskæringer. En medarbejder fortæller: det der med at gøre nogle ting og bruge det, det kan jeg bare ikke. Jeg har ikke tid til det. Enkelte af de interviewede medarbejdere giver udtryk for, at det er utilfredsstillende, at de ikke i højere grad har fået videreformidlet og omsat deres erfaringer fra uddannelsesforløbet til deres kollegaer på arbejdspladsen. En anden udfordring, som to af de interviewede ledere fortæller om, i forhold til implementering af ny viden, er personaleflow. Således har disse to ledere oplevet at flere af de medarbejdere, som har taget uddannelsen er stoppet pga. nyt arbejde, sygemelding eller barsel. At der fx kun er en medarbejder, som har deltaget i uddannelsen, tilbage på arbejdspladsen er ikke et tilstrækkeligt fundament for at sprede ny viden. En tredje leder fortæller, at det ikke har været muligt at sende medarbejdere fra samme team af sted, hvorfor de enkelte medarbejdere har været alene med deres viden. Lederen er fuldt ud opmærksom på, at det ville styrke omsætningen af den viden, som de har tilegnet sig, hvis de havde været flere af sted på samme tid, men det vil ikke kunne lade sig gøre i praksis, da det vil skabe kaos på arbejdspladsen at få for mange vikarer ind Ændring hos borgeren I dette afsnit retter vi blikket mod borgerne og vil dermed besvare evalueringens tredje spørgsmål: Hvilke resultater skaber det (opkvalificeringen af bostøttemedarbejderne) for borgeren? Som tidligere skrevet vil dette spørgsmål udelukkende blive besvaret på basis af ledernes og bostøttemedarbejdernes erfaringer og vurderinger. Samtlige interviewede ledere oplever, at medarbejderne efter deltagelsen i diplommodulet deltager mere aktivt i drøftelser om deres borgere på fagmøder, hvilket to ledere kæder sammen med, at denne ny viden formodentlig også kommer borgerne til gode. Ingen af de interviewede ledere peger på nye metoder eller redskaber, som de ved medarbejderne anvender, som følge af deres deltagelse i diplommodulet, hvorfor de har svært ved at svare på, om deltagelsen har resulteret i en højere grad af effektivitet eller ændring i forhold til dokumentation. 12

17 En leder fortæller, at han/hun har oplevet et anderledes sprogbrug hos en af sine medarbejdere i forhold til borgerne. Lederen beskriver dette sprogbrug, som mere inkluderende. Desuden har lederen erfaret, at denne medarbejder har udviklet kompetence i forhold til konflikthåndtering, hvor han har oplevet denne medarbejder løse en konflikt med en borger på en meget kompetent måde set i forhold til, hvordan medarbejderen tidligere har ageret i en sådan situation. Som tidligere omtalt oplever næsten alle medarbejdere, at uddannelsesforløbet har givet dem en tiltrængt pause, hvor de har haft mulighed for at få ny energi. Denne fornyede energi mener to medarbejdere også kommer borgerne til gode. Endelig er flere både ledere og medarbejdere overbeviste om, at fokus på strategier for inklusion af borgeren har betydning for borgerne. Som eksempel blev det tidligere beskrevet, hvordan en bostøttemedarbejder efter uddannelsesforløbet var blevet mere opmærksom på at inddrage borgeren i hverdagsopgaver, og hvor bostøttemedarbejderen nu gjorde færre praktiske gøremål end tidligere, fordi borgeren nu selv udførte dem. Ligeledes er det i analysen kommet frem, at bostøttemedarbejderne i højere grad end tidligere og måske mere nuanceret anvender metoden omkring netværkskort, hvilket flere af de interviewede bostøttemedarbejdere vurderer, må komme borgerne til gavn, således siger en bostøtte: den vil måske kunne mærkes af nogen Jeg er opmærksom på en anden måde nu på at tænke og arbejde netværksorienteret og prøve at bruge det samfund som mange af dem gerne vil være en del af. Der synes jeg faktisk, at jeg kan mærke en forskel i mit arbejde 3.3 Opsamling på analysen Opsamlingen på analysen vil tage udgangspunkt i evalueringens tre spørgsmål. Evalueringens 1. spørgsmål: Hvilken viden får bostøttemedarbejderne fra uddannelsesforløbet? I forhold til evalueringens første spørgsmål om, hvilken viden bostøttemedarbejderne får fra uddannelsesforløbet, giver analysen overordnet et billede af, at denne viden består af kvalificering af bostøtten en kvalificering som er skabt under uddannelsesforløbet, samt at bostøttemedarbejderne har fået viden om metoder og redskaber, som de kan anvende i deres hverdag. For det første viser analysen, at bostøttemedarbejderne gennem uddannelsesforløbet har kvalificeret bostøttefunktionen, hvorved bostøttemedarbejderne i højere grad er blevet bevidste om deres fagområde og deres ydelse i forhold til borgeren. Kvalificeringen af bostøtten kommer til udtryk ved, at bostøttemedarbejderne har fået styrket deres faglige selvtillid ved at gennemføre uddannelsesforløbet. De kommer herved til at besidde en faglig robusthed, som kan anvendes i praksis både i forhold til borgeren men også på arbejdspladsen. Derudover er Bostøtten kvalificeret ved, at der er skabt en fælles forståelsesramme på tværs af bostøttemedarbejdere med forskellig faglig baggrund og på tværs af bostøttemedarbejdere, som til dagligt arbejder medforskellige målgrupper. Denne viden 13

18 om en fælles forståelsesramme kan være et vigtigt element i skabelsen af et ensartet kvalificeret serviceniveau på bostøtteområdet i kommunen. Et andet forhold som bidrager til kvalificering af bostøtten er, at disse medarbejdere via uddannelsesforløbet oplever, at de får et tiltrængt pusterum, hvor de får tid til at fordybe sig i fagligt relevant pensum. Dette giver fornyet energi og overskud til at kunne håndtere bostøttemedarbejderens travle hverdag. For det andet har bostøttemedarbejderne fået ny viden om metoder og redskaber, som de kan anvende i praksis. For nogen af deltagerne er de metoder og redskaber, som de præsenteres for på uddannelsen kendte, men for andre er de nye. De metoder og redskaber, som de har fået viden om er bl.a.; Strategier for inklusion af borgeren samt netværkskort. Bostøttemedarbejderne anvender disse to metoder med det formål, at gøre borgerne mere selvhjulpne og støtte dem i at tage ansvar for eget liv. Endelig har de fået større grad af viden om kommunikation, hvilket klæder bostøttemedarbejderen på i forhold til at takle konflikter både i forhold til borgeren men også i forhold til andre kollegaer. Alle tre metoder fungerer, som opmærksomhedspunkter, som bostøttemedarbejderne fremover vil bruge i tilgangen til borgerne. Evalueringens 2. spørgsmål: Hvordan omsættes denne viden i praksis? I forhold til evalueringens andet spørgsmål omhandlende, hvordan denne viden omsættes i praksis er analysens fokus på CSUs implementeringsplan. Analysen viser, at ingen at tilbuddene har gennemført særlige implementeringsaktiviteter i forhold til at formidle viden fra uddannelsesforløbet, udover at enkelte medarbejdere har holdt oplæg om deres eksamensopgave til gruppemøder og/eller fagmøder. Det er både lederes og bostøttemedarbejderes oplevelse at formidling og implementering af viden fra uddannelsesforløbet sker løbende. I forlængelse af dette fremgår det tydeligt i analysen, at det ikke er pga. modvilje, at lederne ikke har prioriteret formidling og implementering af viden. Lederne fortæller, at de ikke har haft tid til at udføre aktiviteterne, da der har været omstruktureringer og omorganiseringer. Bostøttemedarbejderne supplerer dette udsagn med, at det er svært at tænke og afprøve nye metoder i en travl og turbulent hverdag. Imidlertid er det for flere bostøttemedarbejdere utilfredsstillende, at der på deres arbejdsplads ikke er blevet prioriteret, at de har fået mulighed for at formidle deres nye viden til kollegaerne. En anden vigtig faktor i forhold til at omsætningen af viden skal lykkes er, at de er flere bostøttemedarbejdere (to eller tre) af sted på uddannelsesforløbet, således at de også er flere til at formidle den ny viden, når de kommer tilbage på arbejdspladsen. Imidlertid viser analysen, at det ikke var muligt for lederne at sende flere medarbejdere af sted fra samme team/enhed, da det ville være vanskeligt at organisere, hvis de skulle have flere vikarer ind for en længere periode. Derudover viser analysen også, at enkelte af lederne oplever, at der er flere af deres medarbejdere, som ikke vender tilbage til arbejdspladsen enten pga. sygdom, andet job eller pga. barsel (jf. personaleflow). Evalueringens 3. spørgsmål: Hvilke resultater skaber det for borgeren? Det fremgår af analysen, at ingen af lederne oplever, at bostøttemedarbejderne anvender nye metoder eller værktøjer, imidlertid oplever de, at medarbejderne efter deltagelsen i 14

19 uddannelsesforløbet oftere deltagere aktivt i faglige drøftelser på arbejdspladsen. I tråd med dette oplever lederne, at nogle bostøttemedarbejdere i højere grad end tidligere har tilegnet sig en inkluderende sprogbrug, som bl.a. kan anvendes i situationer med konflikter med borgerne. Denne nye viden hos bostøttemedarbejderne vurderer lederne må komme borgerne til gode. Endelig viser analysen, at bostøttemedarbejderne selv oplever at der er sket en kompetenceudvikling og særligt i forhold til at indtænke strategier for inklusion af borgeren samt tænke mere nuanceret end tidligere i forhold til borgerens netværk. 3.4 Anbefalinger I det følgende vil der først blive præsenteret anbefalinger i forhold til modulforløbet og efterfølgende anbefalinger til implementeringen af diplommodulets indhold. Anbefalinger er tænkt i to dele, men er flere steder overlappende og skal på trods af den delte opstilling tænkes samlet Anbefalinger til modulforløbet Svært at stå på sidelinjen To af de interviewede ledere fortæller, at de oplevede det svært at følge deres medarbejdere tæt under uddannelsesforløbet, og de synes at det var svært at stå på sidelinjen, bl.a. fordi de ikke havde uddannelsens litteratur tilgængelig. At de ikke havde litteraturen til rådighed, gjorde det vanskeligt at gennemskue hvilken teori, værktøjer og metoder, der med fordel ville kunne implementeres i deres organisation for fx at gøre organisationen mere effektiv. I forlængelse af dette giver både ledere og medarbejdere udtryk for, at det er svært at finde tid i den travle hverdag til implementering af den nyerhvervede viden. En leder foreslår som løsning på dette problem, at der med fordel kunne være mere vekselvirkning mellem uddannelsesforløb og arbejde undervejs i forløbet, således at deltagerne evt. er af sted på uddannelsesforløb en til to dage om ugen og resten af ugen på arbejdspladsen. På denne måde vil der være større grad af sammenhæng mellem uddannelsesforløb og arbejdsplads, og herunder større mulighed for at inddrage og dele viden med de øvrige kollegaer undervejs i forløbet. Opmærksomhed på bostøttens forskellige baggrund Flere af de interviewede bostøttemedarbejdere påpeger, at en stor del af pensum var rettet mod en bestemt borgergruppe, og at dette med fordel ville kunne have været tilrettelagt anderledes. Undervisningen kunne med fordel have haft et bredere fokus på flere typer af borgergrupper. Således ville flere af deltagerne kunne genkende den borgertype, som de arbejder med til daglig og herved ville de også i højere grad kunne forholde sig til det faglige indhold i undervisningen. Desuden er det vigtigt, at underviserne på modulet er opmærksomme på, at deltagerne kommer med forskellige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet, således er nogle fx uddannet socialpædagoger, nogle ergoterapeuter, andre SOSUassistenter osv., hvilket har betydning for, hvor meget af pensum, de kender i forvejen, men også betydning for hvordan de håndterer mængden af læsestof i pensum, samt de konkrete opgaver, som deltagerne bliver stillet undervejs i forløbet. 15

20 3.4.2 Anbefalinger til implementeringsprocessen Hvem skal af sted? En leder fortæller, om forskellige bevæggrunde for at have valgt at sende bestemte medarbejdere af sted. Således kan lederne have bestemte motiver for at sende udvalgte medarbejdere af sted. I nærværende undersøgelse har det været forskelligt, om de interviewede ledere har udvalgt medarbejdere, eller om medarbejderne har taget initiativet til at deltage i forløbet. Imidlertid kan der være gode grunde til, at lederen gør sig overvejelser om, hvad formålet er med at sende den enkelte medarbejder af sted. Der kan være forskellige mål for den enkelte medarbejder fx i forhold til faglig baggrund. Hvis en medarbejder er uddannet SO- SU-assistent kan et mål være at blive fagligt rustet inden for det socialpædagogiske felt. Et andet eksempel kunne være i forhold til en medarbejder med en socialpædagogisk baggrund, her kunne et mål være, at medarbejderen fremover skulle have et særligt fokus på dokumentation fx hvis lederen har et mål om at indføre ICF-modellen. Udpegning af opmærksomhedspunkter Flere af bostøttemedarbejderne udtrykker frustration over ikke i særlig høj grad at have formidlet viden fra uddannelsesforløbet. Her kunne det, i forlængelse af ovenstående, være hensigtsmæssigt at leder og medarbejder inden diplommodulets opstart drøfter, om der er teorier, metoder eller værktøjer, som medarbejderen skal rette fokus særligt imod. Dette kræver, at leder og medarbejder kigger pensum grundigt igennem inden opstart af uddannelsesforløb og overvejer, om der er elementer i pensum, som med fordel vil kunne implementeres i deres organisation. Dette ville hjælpe medarbejderen med at give retning i forhold til pensum, og herunder hvad det er i pensum, som lederen forventer, at medarbejderen ved noget særligt om, når han/hun kommer tilbage til arbejdspladsen. Tid til metodeafprøvning Samtlige interviewede medarbejdere beretter, at de oplever høj grad af tidspres i deres arbejde med borgerne, og de har svært ved at finde tid og overskud til at afprøve de metoder, som de har lært under forløbet. Derfor er det vigtigt, at lederne er opmærksomme på, at medarbejderne har behov for ekstra tid, hvis de skal afprøve og trænes op i de nye redskaber ude ved borgerne. En bostøttemedarbejder fortæller: vigtigheden i at anvende metoden omkring netværkskort og herunder netværksdannelse det er jo netop dem man kun ser hver fjortende dag ganske kort, hvor det netop handler om at aktivere de der bånd (via netværkskort) der er og gøre dem endnu stærkere. 16

Diplom i pædagogisk miljøarbejde. Kompetenceudvikling for medarbejdere i Bostøtten Program

Diplom i pædagogisk miljøarbejde. Kompetenceudvikling for medarbejdere i Bostøtten Program Diplom i pædagogisk miljøarbejde Kompetenceudvikling for medarbejdere i Bostøtten Program Om kurset Kompetenceudviklingsforløbet henvender sig til pædagoger og andre medarbejdere, der kan deltage på diplomniveau

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere