Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under udredning og behandling for kræft
|
|
- Susanne Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under udredning og behandling for kræft
2 Sådan udfylder du skemaet: For de fleste vil det tage ca. en time at besvare skemaet. Du behøver ikke at udfylde det hele på én gang. Hvis du går i stå ved enkelte spørgsmål, fordi de er svære at svare på, så gå blot videre til det næste spørgsmål. Det er meget vigtigt, at du sender skemaet tilbage til os - også selv om du ikke har besvaret alle spørgsmål. Udfyld venligst skemaet med sort eller blå kuglepen og skriv så tydeligt som muligt. Hvis du fortryder en afkrydsning, kan du blot strege det forkerte ud og sætte et nyt kryds. Spørgeskemaet kan også udfyldes på Har du spørgsmål, så ring til os på hverdage fra på tlf.: Eller skriv på deldinviden@cancer.dk Spørgeskemaet består af 6 dele: 1. Mistanke om kræft 4. Hjælp og støtte 2. Besked om din sygdom og behandling 5. Når din behandling slutter 3. Behandling på sygehus 6. Hvordan har du det? Alle dine svar vil blive behandlet fuldt fortroligt, og det vil ikke være muligt at genkende den enkeltes svar. Tak fordi du tager dig tid til at besvare skemaet! Side 1
3 Del 1: Mistanke om kræft 1 Hvilken kræftsygdom har du/har du haft? 2 Hvordan startede det forløb, som førte til, at du fik din kræftdiagnose? Sæt venligst kun ét X Jeg var i kontakt med en praktiserende læge Jeg var i kontakt med en speciallæge uden for sygehus (f.eks. gynækolog eller hudlæge) Jeg deltog i screening (bryst-, livmoderhals- eller tarmkræft) Jeg blev behandlet for en anden sygdom på sygehus Jeg blev akut indlagt på sygehus Andet, beskriv gerne: 3 Havde du symptomer eller ubehag, før du kontaktede en læge/deltog i screeningsundersøgelse? jeg havde ingen symptomer eller ubehag Gå til spørgsmål 5 Ja, angiv dine symptomer eller ubehag her: Herunder bedes du angive en dato (f.eks ). Du må gerne skrive en cirka-dato, hvis du ikke kan huske den præcise dato, eller nøjes med at skrive måned og årstal. Dag - måned - år Ved ikke 4 Set i bakspejlet, hvornår oplevede du første gang symptomer på din kræftsygdom? - - Side 2
4 Kontakt med praktiserende læge i udredningsforløbet 5 Har du været i kontakt med en praktiserende læge, inden du fik din kræftdiagnose? Ja Nej Gå til spørgsmål 17 Herunder bedes du angive en række datoer (f.eks ). Du må gerne skrive en cirka-dato, hvis du ikke kan huske den præcise dato, eller nøjes med at skrive måned og årstal. Dag - måned - år Ved ikke 6 Hvornår kontaktede du første gang en praktiserende læge med dine symptomer (dvs. ringede eller gik på nettet for at booke en tid)? 7 Hvornår blev du første gang set/undersøgt af en praktiserende læge? Hvornår blev du henvist til undersøgelse hos en speciallæge eller på sygehus? Hvordan vurderer du tiden, der gik: Der gik tilpas tid Det gik for langsomt Det gik for hurtigt a) Fra du første gang kontaktede en praktiserende læge (dvs. ringede eller gik på nettet for at booke en tid), til du første gang blev set/undersøgt af en praktiserende læge? b) Fra du første gang blev set/undersøgt af en praktiserende læge, til du blev henvist til undersøgelse hos en speciallæge eller på sygehus? c) Fra du blev henvist til undersøgelse hos en speciallæge eller på sygehus, til du fik din kræftdiagnose? 10 Var du bekymret for, at du kunne have kræft, da du første gang talte med en praktiserende læge? Gå til spørgsmål 13 Lidt En del 11 Fortalte du den praktiserende læge om din bekymring? Ja Nej Meget Ved ikke Side 3
5 Del 1: Mistanke om kræft 12 Hvorfor var du bekymret for, at du kunne have kræft? Jeg vidste, at symptomerne kunne være et tegn på kræft Symptomerne gik ikke væk og/eller blev værre Symptomerne mindede ikke om noget, jeg havde haft før Jeg har oplevet nære venner/familiemedlemmer have kræft Mine nærmeste var bekymrede Min mavefornemmelse fortalte mig, at noget var galt Jeg ved ikke hvorfor, jeg var bekymret Andet, beskriv gerne: Ja, i nogen 13 Synes du, at du blev taget alvorligt, da du henvendte dig med symptomer hos den praktiserende læge? Én gang To-tre gange Fire gange eller flere Blev ikke henvist 14 Hvor mange gange var du hos en praktiserende læge, inden du blev henvist til undersøgelse hos en speciallæge eller på sygehus? 15 Nævnte den praktiserende læge, at du blev henvist med mistanke om kræft? Ja, lægen nævnte, at det kunne være kræft men jeg fornemmede, at lægen mistænkte kræft og jeg fornemmede ikke, at lægen mistænkte kræft Jeg blev ikke henvist Ja, i nogen 16 Var det klart for dig, hvad der skulle ske efter dit/dine besøg hos den praktiserende læge (f.eks. om du skulle kontakte en speciallæge eller om du ville blive kontaktet af sygehus)? Side 4
6 Kontakt med sygehus i udredningsforløbet 17 Har du været i kontakt med et eller flere sygehuse, inden du fik din kræftdiagnose? Ja Nej Gå til spørgsmål 22 Ja, i nogen 18 Synes du, at du blev taget alvorligt, da du kom til undersøgelse på sygehus? 19 Var det klart for dig, hvad der skulle ske efter dine undersøgelser på sygehus (f.eks. hvornår du kunne forvente svar)? Én gang To-tre gange Fire gange eller flere Ved ikke 20 Hvor mange gange var du til undersøgelse på sygehus, inden du fik din kræftdiagnose? aldrig Ja, en enkelt gang Ja, flere gange 21 Har du oplevet, at en læge på sygehuset har kritiseret eller sat spørgsmålstegn ved den praktiserende læges arbejde i forhold til dit kræftforløb? Tillid til lægerne i udredningsforløbet Ja, i nogen Har ikke været i kontakt med 22 Har du tillid til, at den praktiserende læge har ydet den bedst mulige indsats, inden du fik din kræftdiagnose? 23 Har du tillid til, at speciallægen uden for sygehus (f.eks. gynækolog eller hudlæge) har ydet den bedst mulige indsats, inden du fik din kræftdiagnose? 24 Har du tillid til, at lægerne på sygehus har ydet den bedst mulige indsats, inden du fik din kræftdiagnose? Side 5
7 Del 1: Mistanke om kræft Ja, i nogen Ved ikke 25 Synes du, at du selv havde en del af ansvaret for dit udredningsforløb, som sundhedsvæsenet burde have haft? 26 Inden du fik din kræftdiagnose, har du da oplevet følgende: det har jeg ikke oplevet Ja, det har jeg oplevet a) Lægerne troede, at jeg fejlede noget andet end kræft? b) Jeg blev ikke indkaldt til undersøgelse eller samtale, som forventet? c) En prøve/undersøgelse måtte gentages (f.eks. fordi blodprøve, biopsi eller røntgen ikke var god nok)? d) Svar på prøver/undersøgelser var forsinkede eller blevet væk? Ventetid frem til din diagnose og behandling Herunder bedes du angive en række datoer (f.eks ). Du må gerne skrive en cirka-dato, hvis du ikke kan huske den præcise dato, eller nøjes med at skrive måned og årstal. Dag - måned - år Ved ikke 27 Hvornår blev du første gang undersøgt på et sygehus? Hvornår fik du at vide, at du havde kræft? Hvornår modtog du din første behandling (f.eks. operation, kemo, hormon- eller strålebehandling)? - - Der gik tilpas tid Det gik for langsomt Det gik for hurtigt 30 Hvordan vurderer du tiden, der gik, fra du fik din kræftdiagnose, til du modtog din første behandling? Side 6
8 Del 2: Besked om din sygdom og behandling 31 Hvordan fik du beskeden om, at du havde kræft? Ved en personlig samtale Pr. telefon Pr. brev (med post eller i e-boks) I min sundhedsjournal på sundhed.dk Andet 32 Blev du på forhånd opfordret til at tage en pårørende med til samtalen, hvor du fik din kræftdiagnose? Ja Nej Ja, i høj Ja, i nogen 33 Synes du, at du fik beskeden om din kræftdiagnose på en god måde? 34 Var der noget, du kunne have ønsket anderledes, i perioden fra du fik din kræftdiagnose, til behandlingen blev sat igang? jeg ønskede ikke noget anderledes Ja, jeg ville gerne være startet hurtigere i behandling (f.eks. operation, kemobehandling) Ja, jeg ville gerne have ventet lidt med at starte behandling Ja, jeg ville gerne have haft mere information, inden jeg startede i behandling Ja, jeg ville gerne have haft en uddybende samtale, inden jeg startede i behandling Andet Uddyb gerne dit svar her: Side 7
9 Del 2: Besked om din sygdom og behandling 35 Inden du startede i behandling, gav en læge eller sygeplejerske dig den information, du havde behov for om: Ja, fik nok information Manglede lidt information Manglede meget information Fik for meget information for mig a) Din kræftsygdom? b) Sygdommens alvorlighed og muligheder for helbredelse? c) Din(e) behandlingsmulighed(er)? d) Hvilke komplikationer efter operation, der kan forekomme (f.eks. betændelse, blødning)? e) Hvilke bivirkninger af medicin, der kan forekomme (f.eks. kvalme, føleforstyrrelser efter kemo- eller hormonbehandling)? f) Hvilke følger du kan forvente af sygdom/behandling på lang sigt (f.eks. smerter, psykiske reaktioner)? Læs nedenstående udsagn A, B, C, D & E. Hvilket udsagn beskriver bedst: A B C D E 36 Hvordan beslutninger om din behandling blev taget? 37 Hvordan du helst vil have, at beslutninger om din behandling bliver taget? A. Jeg tager selv beslutninger om, hvilken behandling jeg skal have. B. Jeg tager selv beslutninger om, hvilken behandling jeg skal have, idet jeg dog vægter lægens vurdering. C. Lægen og jeg tager sammen beslutninger om, hvilken behandling jeg skal have. D. Lægen tager beslutninger om, hvilken behandling jeg skal have, idet han/hun dog nøje overvejer mine tilkendegivelser. E. Lægen tager beslutninger om, hvilken behandling jeg skal have uden at involvere mig. Side 8
10 Dig som patient 38 Hvor søger du information, hvis du er i tvivl om noget vedrørende din kræftsygdom eller dit helbred? Hos sundhedsprofessionelle på sygehuset I informationsmateriale (f.eks. pjecer, foldere) Hos praktiserende læge Hos familie, venner eller bekendte På internettet Jeg søger ikke information Andre steder, beskriv gerne: Ja Nej 39 Kender du til muligheden for at se din personlige sundhedsjournal på Hvis ja: Har du set din journal på De næste spørgsmål handler om, hvordan du finder information om sygdom og sundhed. 40 Angiv hvor svært eller let, du finder nedenstående opgaver lige nu: Kan ikke eller altid svært Oftest svært Nogle gange svært Oftest let Altid let a) Finde information om helbredsproblemer b) Finde information om sundhed fra flere forskellige steder c) Få information om sundhed, så du er godt opdateret d) Få information om sundhed i et forståeligt sprog e) Selv finde informationer om sundhed Side 9
11 Del 2: Besked om din sygdom og behandling De næste spørgsmål handler om, hvordan du bruger information om sygdom/sundhed. Vi bruger ordet sundhedsprofessionel om praktiserende læger, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og andre professionelle, som du møder i sundhedsvæsenet, eller som du får råd fra om sundhed. 41 Angiv hvor svært eller let, du finder nedenstående opgaver lige nu: Kan ikke eller altid svært Oftest svært Nogle gange svært a) Udfylde skemaer med sundhedsoplysninger rigtigt b) Læse og forstå skriftlig information om sundhed c) Præcist følge de anvisninger, du får af sundhedsprofessionelle d) Læse og forstå al information på medicinpakninger e) Forstå, hvad sundhedsprofessionelle vil have dig til at gøre Oftest let Altid let De næste spørgsmål handler om, hvordan du samarbejder med læger og andre sundhedsprofessionelle, og om hvordan du finder de sundhedsydelser i sundhedsvæsenet, du har brug for. Vi bruger ordet sundhedsydelse om f.eks. behandling, undersøgelse, pleje, træning eller andet. 42 Angiv hvor svært eller let, du finder nedenstående opgaver lige nu: a) Stille spørgsmål til sundhedsprofessionelle for at få den information, du har brug for b) Være i stand til at tale om dine helbredsproblemer med en sundhedsprofessionel Kan ikke eller altid svært Oftest svært Nogle gange svært Oftest let Altid let c) Have gode samtaler om dit helbred med læger d) Sikre dig, at sundhedsprofessionelle forstår dine problemer rigtigt e) Blive ved med at spørge den sundhedsprofessionelle, indtil du har forstået det, du har brug for f) Få en tid hos de sundhedsprofessionelle, du har brug for g) Afgøre, hvilken type sundhedsprofessionel, du har brug for at opsøge h) Finde de rigtige tilbud i sundhedsvæsenet i) Finde frem til det rigtige sted at få de sundhedsydelser, du har brug for j) Finde ud af, hvilke sundhedsydelser du har ret til k) Finde frem til, hvad der er den bedste sundhedsydelse for dig Side 10
12 Del 3: Behandling på sygehus 43 Hvilken behandling har du fået i forbindelse med din kræftsygdom? Operation Kemobehandling Strålebehandling Immunterapi (Anti-)hormonbehandling Jeg har deltaget i forsøgsbehandling, hvor ny behandling afprøves Anden behandling Jeg blev ikke behandlet Gå til spørgsmål Er du blevet behandlet på sygehuse, der ligger i forskellige regioner? Jeg er kun blevet behandlet i én region Jeg er blevet behandlet i flere regioner 45 På hvilke(t) sygehus(e) er du blevet behandlet for din kræftsygdom? Bornholms Hospital Esbjerg Sygehus (Sydvestjysk Sygehus) Herlev Hospital Regionshospitalet Herning Hillerød Hospital (Nordsjællands Hospital) Næstved Sygehus Odense Universitetshospital Rigshospitalet Roskilde Sygehus (Sjællands Universitetshospital) Sønderborg Sygehus (Sygehus Sønderjylland) Vejle Sygehus (Sygehus Lillebælt) Aarhus Universitetshospital/Skejby Sygehus Aalborg Universitetshospital Andet sygehus Ja, i nogen 46 Oplevede du, at der var en klar plan for dit samlede behandlingsforløb? 47 Har du været akut indlagt som følge af din kræftsygdom (dvs. at du blev indlagt pga. pludseligt opståede problemer)? Ja Nej Ja, i nogen Ved ikke 48 Synes du, at du havde en del af ansvaret for dit behandlingsforløb, som sygehuset burde have haft? Side 11
13 Del 3: Behandling på sygehus Mødet med læger og sygeplejersker Tilpas Lidt for mange For mange For få 49 Hvordan vurderer du det antal læger, du har været i kontakt med under dit behandlingsforløb på sygehus? Herunder spørger vi til, hvilket ansvar lægerne på sygehus har haft i dit behandlingsforløb. Ved ansvar forstår vi, at lægen koordinerer og sikrer fremdrift i behandlingen, og er med, når de vigtige beslutninger træffes. 50 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dine oplevelser på sygehus? Én bestemt læge har haft ansvaret for min samlede behandling Ansvaret for min behandling er skiftet mellem forskellige læger, og jeg er altid blevet informeret om, hvilken læge der har haft ansvaret Ansvaret for min behandling er skiftet mellem forskellige læger, men jeg er ikke altid blevet informeret om, hvilken læge der har haft ansvaret Jeg oplever ikke, at nogen læge har haft ansvaret for min behandling 51 Har du på noget tidspunkt været i tvivl om hvilken læge, der havde ansvaret for din behandling? jeg har aldrig været i tvivl Ja, i forbindelse med operation Ja, i perioden hvor jeg fik kemobehandling Ja, i perioden hvor jeg fik strålebehandling Ja, i perioder mellem behandlinger Ja, på andre tidspunkter i mit behandlingsforløb Uddyb gerne dine oplevelser af lægernes ansvar i forbindelse med din behandling Side 12
14 52 Synes du, at lægerne: Ja, alle Ja, de fleste Nogle af dem ingen af dem a) Behandlede dig som et helt menneske, og ikke blot interesserede sig for din sygdom? b) Gik op i at forstå, hvad der var vigtigt for dig? c) Var godt informerede om dig og din behandling, når du mødte til en samtale/behandling? Ved ikke 53 Synes du, at sygeplejerskerne: Ja, alle Ja, de fleste Nogle af dem ingen af dem a) Behandlede dig som et helt menneske, og ikke blot interesserede sig for din sygdom? b) Gik op i at forstå, hvad der var vigtigt for dig? c) Var godt informerede om dig og din behandling, når du mødte til en samtale/behandling? Ved ikke Ja, i nogen Ved ikke 54 Har du haft mindst én læge på sygehus, du følte, at du kunne gå til, hvis du havde behov? 55 Har du tillid til, at lægerne på sygehus har ydet den bedst mulige indsats under din behandling? Ja, i nogen 56 Har du været i tvivl om, hvorvidt den behandling, du blev tilbudt, var den rigtige for dig? Uddyb gerne dit svar: Side 13
15 Del 3: Behandling på sygehus Ja Nej for mig 57 Har du sagt nej til en behandling, som lægerne foreslog? Ja Nej Ved ikke 58 Har du på noget tidspunkt i dit forløb ønsket at få en anden læges vurdering af din kræftsygdom eller behandling? Hvis ja, har du opsøgt en anden læges vurdering? Nej Ja, og jeg fik en anden læges vurdering Ja, men jeg fik ikke en anden læges vurdering 59 Mens du blev behandlet på sygehus, har du da oplevet følgende: det har jeg ikke oplevet a) Der var problemer med min kemobehandling (f.eks. forkert dosis eller kemo løb udenfor blodåren)? b) Der var problemer med anden medicin (f.eks. at jeg fik forkert medicin, fik medicinen for sent eller )? c) Vigtig information manglede om min sygdom eller behandling (f.eks. journal, svar på prøver eller scanninger)? Ja, det har jeg oplevet for mig d) Jeg fik ikke tilstrækkelig smertebehandling? e) Jeg fik betændelse/infektion (f.eks. i lunge, blære eller sår)? f) Jeg fik en blodprop (f.eks. i hjerte eller ben)? g) Jeg fik liggesår/tryksår? h) Jeg fik problemer med operationssåret (f.eks. såret sprang op)? Hvis du har svaret ja til én eller flere af ovenstående hændelser, fik det da konsekvenser for dig (f.eks utryghed, smerter, forlænget indlæggelse)? Uddyb gerne dit svar: Nej Ja Ved ikke Side 14
16 Involvering af dine nærmeste 60 Hvordan ønsker du, at dine nærmeste bliver involveret i din kræftbehandling og pleje på sygehus? Jeg ønsker ikke, at mine nærmeste er involveret i min behandling/pleje Gå til spørgsmål 62 De er til stede ved vigtige samtaler. De tager del i beslutninger om min behandling og/eller pleje De tager del i min behandling/pleje på sygehuset (f.eks. medicinering, måltider) Andet, beskriv gerne: Ja, i nogen slet ikke 61 Synes du, at personalet på sygehuset har involveret dine nærmeste i din behandling og pleje på en god måde? Anden sygdom 62 Har du haft én eller flere af følgende sygdomme/lidelser i perioden, hvor du blev behandlet for kræft? Diabetes (sukkersyge) Lungesygdom (f.eks. KOL, astma, astmatisk bronkitis) Psykisk lidelse (f.eks. depression, angst) Hjertekarsygdom (f.eks. forhøjet blodtryk/kolesterol, hjertekrampe) Muskel- og skeletlidelser (f.eks. leddegigt, knogleskørhed) Sygdomme i nervesystemet (f.eks. sklerose, parkinson) Stofskiftesygdom (f.eks. højt/lavt stofskifte) Anden sygdom, hvilken: jeg har ikke haft en anden sygdom/lidelse end kræft Gå til spørgsmål 63 Hvis du har haft anden sygdom, synes du, at man på sygehuset var god til at håndtere din anden sygdom, da du blev behandlet for din kræftsygdom? Ja, i nogen Side 15
17 Del 3: Behandling på sygehus Alternativ behandling, terapier og kosttilskud 63 Har du talt med en læge/sygeplejerske på sygehus om alternativ behandling? Ja, og vi havde en god samtale Ja, men de lyttede ikke men jeg ville gerne have talt med nogen Har ikke haft behov 64 Efter du har fået at vide, at du havde kræft, har du benyttet én eller flere af følgende typer alternativ behandling, terapier eller kosttilskud? Akupunktur Zoneterapi Healing Massage Homøopati Musikterapi Vitaminer/mineraler udover, hvad der er i en almindelig vitaminpille Naturmedicin og andre kosttilskud Særlige diæter (f.eks. en speciel kost eller udrensningskure) Indsprøjtninger af højdosis C-vitamin Meditation, visualisering eller afspændingsterapier Cannabisprodukter uden recept Kinesiologi Andet, beskriv gerne: jeg har ikke benyttet noget af ovenstående Gå til spørgsmål Hvad er grunden til, at du har benyttet alternativ behandling, terapier eller kosttilskud? For direkte at bekæmpe kræften i min krop For at styrke mit immunforsvar/min krops evne til selv at bekæmpe kræften For at styrke min krop til bedre at kunne klare kræftbehandlingen For at forbedre mit fysiske velvære For at forbedre mit mentale velvære For at modvirke symptomer/bivirkninger ved sygdom eller behandling Måske hjælper det, det kan ikke skade Jeg vil gøre alt, hvad der er muligt for at bekæmpe sygdommen Andet, beskriv gerne: Side 16
18 Del 4: Hjælp og støtte 66 Har en sundhedsprofessionel på sygehus talt med dig om: Ja, i nogen a) Hvordan den praktiserende læge kan hjælpe dig i forbindelse med din kræftsygdom? b) Om du får den kost/ernæring, du har brug for? c) Hvad du selv kan gøre for at få det bedre (f.eks. motion eller rygestop)? 67 Har du fået nogle af følgende former for fysisk genoptræning, mens du var i behandling? Vejledning om øvelser/træning, jeg selv kan lave (selvtræning) Individuelt forløb hos en ergo- eller fysioterapeut Gruppetræning/holdtræning Andet, beskriv gerne: jeg har ikke fået genoptræning, mens jeg var i behandling Gå til spørgsmål Hvor fik du genoptræning henne, mens du var i behandling? På sygehus Gennem kommune/kommunalt tilbud Genoptræning betalt af mig selv og/eller min forsikring Andet, beskriv gerne: Side 17
19 Del 4: Hjælp og Støtte 69 Har du fra sundhedsvæsenet/kommune fået den hjælp, du har haft behov for i forhold til: Hvis du ikke har haft behov, sæt da kryds i den grå boks Ja, i nogen Har ikke haft behov a) Fysisk genoptræning b) At håndtere angst, tristhed eller bekymringer (f.eks. samtale med psykolog eller præst)? c) At undgå uhensigtsmæssig vægtændring/underernæring (f.eks. kostplan, vejledning ved diætist)? d) At håndtere problemer med sex- eller samliv? e) Hjemmesygepleje (f.eks. til at klare medicin, sårpleje)? f) Praktisk hjemmehjælp (f.eks. til at klare indkøb, rengøring) Hjælp og støtte fra praktiserende læge under sygdom og behandling 70 Har du haft kontakt til en praktiserende læge efter, du fik din kræftdiagnose? jeg er i tvivl om, hvad den praktiserende læge kan hjælpe mig med Gå til spørgsmål 73 jeg har ikke haft behov for at tale med en praktiserende læge Gå til spørgsmål 73 Ja, den praktiserende læge har selv kontaktet mig eller indkaldt mig til en konsultation Ja, jeg har selv kontaktet en praktiserende læge 71 Hvad var årsagen til, at du var i kontakt med en praktiserende læge? For at få hjælp til at håndtere problemer relateret til kræftsygdommen (f.eks. smerter, tristhed) For at få en henvisning (f.eks. til fysioterapi, psykolog) For at få hjælp til at håndtere sygemelding For at få hjælp til at håndtere en anden sygdom end kræft (f.eks. diabetes, influenza) Andet, beskriv gerne: aldrig Ja, en enkelt gang Ja, flere gange 72 Har du oplevet, at den praktiserende læge undervejs i dit sygdomsforløb har kritiseret eller sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af den behandling, som du har modtaget på sygehus? Side 18
20 Hjælp og støtte fra familie, venner og bekendte 73 Har du familie, venner eller bekendte, som kan være der for dig, hvis du har behov for: Ja, i nogen Har ikke haft behov a) At tale med nogen om din sygdom, og hvordan du har det? b) Praktisk hjælp i hjemmet (f.eks. rengøring, indkøb)? c) Hjælp i forbindelse med din sygdom/behandling (f.eks. koordinere aftaler, hjælp med medicin)? d) At få viden om din sygdom, muligheder og rettigheder (f.eks. fra en person med særlig viden i din omgangskreds) Arbejde, økonomi og rådgivning 74 Hvordan var din arbejdssituation på tidspunktet, hvor du fik kræft? Jeg havde fuldtidsarbejde Jeg havde deltidsarbejde Jeg var i flexjob Jeg var sygemeldt Jeg var jobsøgende Gå til spørgsmål 79 Jeg var pensioneret, på efterløn eller førtidspensionist Gå til spørgsmål 82 Andet, beskriv gerne: 75 Har din arbejdssituation ændret sig, efter du fik kræft? ingen ændringer Ja, jeg har været sygemeldt, men er nu tilbage på arbejde Ja, jeg er delvist sygemeldt Ja, jeg er helt sygemeldt Ja, jeg har mistet mit arbejde Gå til spørgsmål 79 Ja, jeg er gået på pension/efterløn Gå til spørgsmål 82 Andet, beskriv gerne: Side 19
21 Del 4: Hjælp og Støtte Meget god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig 76 Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit job? 77 Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de mentale krav i dit arbejde? Utænkeligt sikkert Sikkert 78 Hvis du tænker på dit helbred, tror du så, at du er i stand til at udføre dit job om 2 år? 79 Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? (0 betyder, at du ikke kan arbejde for tiden) Ude af stand til at arbejde Bedste arbejdsevne 80 Hvilke tanker har du gjort dig om din fremtidige arbejdssituation? Jeg forventer at blive ved med at arbejde, som før jeg blev syg Jeg overvejer at gå på nedsat tid/søge flexjob Jeg overvejer at finde et andet arbejde Jeg overvejer at gå på efterløn/pension Ved ikke/ Det har jeg ikke gjort mig nogen overvejelser om 81 Har du fået den rådgivning, du havde behov for i forhold til: Hvis du ikke har haft behov, sæt da kryds i den grå boks Ja, i nogen Har ikke haft behov a) Arbejdsmæssige forhold (f.eks. sygemelding, nedsat tid)? b) Økonomiske forhold (f.eks. fra sygedagpenge, forsikring, pension)? Side 20
22 Del 5: Når din behandling slutter Når din behandling på sygehus slutter, starter man typisk i et mangeårigt opfølgningsforløb (kontrolforløb). 82 Har du afsluttet din behandling på sygehus (dvs. du er færdig med din operation for kræft, kemo- og/eller strålebehandling og er overgået til et opfølgningsforløb)? Ja Nej Gå til spørgsmål 88 Ved ikke Ja, i høj Ja, i nogen slet ikke 83 Var du tryg ved at blive afsluttet fra sygehus? 84 Fik du den information, du havde behov for om, hvilke symptomer det er vigtigt, at du reagerer på? 85 Er du tryg ved de opfølgende undersøgelser/samtaler, du skal/er i gang med (kontrolundersøgelser)? 86 Har du fået en personlig skriftlig opfølgningsplan fra sygehuset (som beskriver fremtidige undersøgelser, behov for genoptræning, psykolog m.v.)? Ja Nej 87 Ved du, hvem du kan kontakte på sygehus, hvis du får behov for det? Ja Nej Ved ikke Overordnet vurdering af sundhedsvæsenets indsats 88 Alt i alt, hvordan vurderer du: Særdeles godt Overvejende godt Overvejende dårligt Særdeles dårligt a) Dit forløb frem til, at du fik din kræftdiagnose (udredningsforløbet)? b) Dit samlede behandlingsforløb på sygehus? c) Samarbejdet mellem forskellige sygehuse/sygehusafdelinger? d) Samarbejdet mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet (f.eks. mellem sygehus, praktiserende læge og kommune)? Side 21
23 Del 6: Hvordan har du det? Problemer eller gener efter kræft De sidste spørgsmål skal belyse, hvilke gener/følger af kræftsygdommen, du evt. oplever. Besvar venligst alle spørgsmålene ved at sætte X ved det svar, som passer bedst. Slet ikke Lidt En del Meget 89 Har du nogen vanskeligheder ved at udføre anstrengende aktiviteter som f.eks. at bære en tung indkøbstaske eller en kuffert? 90 Har du nogen vanskeligheder ved at gå en lang tur? 91 Har du nogen vanskeligheder ved at gå en kort tur udendørs? 92 Er du nødt til at ligge i sengen eller sidde i en stol om dagen? 93 Har du brug for hjælp til at spise, tage tøj på, vaske dig eller gå på toilettet? I den forløbne uge (de sidste 7 dage): Slet ikke Lidt En del Meget 94 Var du begrænset i udførelsen af enten dit arbejde eller andre daglige aktiviteter? 95 Var du begrænset i at dyrke dine hobbyer eller andre fritidsaktiviteter? 96 Havde du åndenød? 97 Har du haft smerter? 98 Havde du brug for at hvile dig? 99 Har du haft søvnbesvær? 100 Har du følt dig svag? 101 Har du savnet appetit? 102 Har du haft kvalme? 103 Har du kastet op? 104 Har du haft forstoppelse? 105 Har du haft diarré (tynd mave)? 106 Var du træt? 107 Vanskeliggjorde smerter dine daglige gøremål? Side 22
24 I den forløbne uge (de sidste 7 dage): Slet ikke Lidt En del Meget 108 Har du haft svært ved at koncentrere dig om ting som f.eks. at læse avis eller se fjernsyn? 109 Følte du dig anspændt? 110 Var du bekymret? 111 Følte du dig irritabel? 112 Følte du dig deprimeret? 113 Har du haft svært ved at huske? 114 Har din fysiske tilstand eller medicinske behandling vanskeliggjort dit familieliv? 115 Har din fysiske tilstand eller medicinske behandling vanskeliggjort din omgang med andre mennesker? 116 Har din fysiske tilstand eller medicinske behandling medført økonomiske vanskeligheder for dig? I de næste to spørgsmål bedes du sætte X ved det tal mellem 1 og 7, som passer bedst på dig. 117 Hvordan vil du vurdere dit samlede helbred i den forløbne uge? Meget dårligt Særdeles godt 118 Hvordan vil du vurdere din samlede livskvalitet i den forløbne uge? Meget dårlig Særdeles god I den forløbne uge (de sidste 7 dage): Slet ikke Lidt En del Meget 119 Har du haft hævede arme eller ben (lymfødem)? 120 Har du haft snurren/følelsesløshed og/eller nedsat følsomhed i hænder eller fødder? 121 Har du haft tørre slimhinder? 122 Har du haft et ikke planlagt vægttab? 123 Har du haft svært ved at holde på vandet (ufrivillig vandladning)? Side 23
25 Del 6: Hvordan har du det? I den forløbne uge (de sidste 7 dage): Slet ikke Lidt En del Meget 124 Har du været angst? 125 Har du følt dig ensom? Slet ikke Lidt En del Meget 126 Har du haft mindre lyst til seksuelt samvær? 127 Har du haft problemer i forbindelse med seksuelt samvær (f.eks. problemer med at gennemføre samleje)? Afsluttende spørgsmål 128 Har du benyttet dig af tilbud fra Kræftens Bekæmpelse om rådgivning? Ja men jeg kender tilbuddet jeg kender ikke tilbuddet a) Kræftlinjen (telefonrådgivning) b) Kræftrådgivningerne (f.eks. samtale med socialrådgiver/psykolog) c) Cancerforum.dk (læst eller skrevet indlæg) Det tager i dag typisk dage, inden du som patient får svar på den prøve, der viser, om du har kræft eller ej. I nogle tilfælde vil det dog være muligt, at få dette svar i løbet af få dage, men på det tidspunkt er den fulde information om sygdommens omfang og behandlingsmuligheder endnu ikke klar. 129 Hvis du skal vælge mellem A og B, hvad vil du foretrække? A. Jeg ville foretrække at få at vide, om jeg har kræft eller ej få dage efter prøven er taget, selvom det vil betyde, at jeg så skal vente på at få al information om min sygdom og behandlingsmuligheder. B. Jeg ville foretrække at vente med at få at vide, om jeg har kræft eller ej, for så samtidig at få detaljeret information om min sygdom og behandlingsmuligheder. Side 24
26 Du er nu færdig med spørgeskemaet Tusind tak for din tid og dine svar de er meget værdifulde! Giv dine erfaringer videre! Hvis du skulle fremhæve nogle særligt gode oplevelser, du har haft i dit kræftforløb eller dele af sundhedsvæsenet, der har gjort det særligt godt, hvad skulle det så være: Hvis du skulle fremhæve nogle mindre gode oplevelser, du har haft i dit kræftforløb eller dele af sundhedsvæsenet, der kunne forbedres, hvad skulle det så være: Side 25
27 Ønsker du at modtage nyheder eller resultaterne fra undersøgelsen, når de offentliggøres skriv venligst din her: Side 26
28 Spørgeskemaet sendes retur i den vedlagte svarkuvert, adresseret til: Kræftens Bekæmpelse Sjælland USF B Portoen er betalt Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø www. cancer.dk Side 27
Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox
Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft Foto: Colourbox Tak, fordi du tager dig tid til at besvare skemaet Sådan udfylder du skemaet: Hvis du går i stå ved enkelte
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Regionsopdelte analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Sygdomsspecifikke analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereSpørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse
Kvalitet & Patientsrhed Kræftens Kræftens Bekæmpelse Spørgeskema Kræftens Bekæmpelse En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling Sådan udfylder du skemaet Det tager ca.
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereVi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.
Først beder vi dig hjælpe os med at sikre, at vore oplysninger er korrekte. Dernæst spørger vi om lov til at måtte sende et lægespørgeskema og om evt. at måtte hente oplysninger fra dit barns sygehusjournal.
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereAnsøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs merePædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs meresundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema
sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema Navn Fødselsdato Sådan udfyldes skemaet Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om blandt andet kost, fysisk aktivitet, kontakt med andre mennesker,
Læs mereSkema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereSpørgeskema til torticollis-patienter
Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereSpørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme
Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereLÆR AT TACKLE kroniske smerter
LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereHelbredsoplysninger. Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Helbredsmæssige oplysninger
Helbredsoplysninger Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Navn: Cpr-nr: Højde: Vægt: Helbredsmæssige oplysninger Overfølsomhed for medicin? Hvis ja, hvilke lægemidler:
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereOnkologisk afdeling Herlev Hospital
Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereForebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012
Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?
Læs mereOverordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau
LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs merePatientinformation. Operation. for brystkræft - mænd
Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereOperation for brystkræft
Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv
Læs mere