Forældrene og skolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældrene og skolen"

Transkript

1

2 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det er altså overladt til forældrene at afgøre, hvordan de vil opfylde denne undervisningspligt. Til gengæld er samfundet - ligeledes i henhold til Grundloven - forpligtet til at stille et gratis undervisningstilbud til rådighed for forældrene: folkeskolen. I folkeskoleloven bliver det i lovens allerførste sætning slået fast med syvtommersøm, at skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Det bliver også slået fast, at forældrene har både pligter og rettigheder i forhold til skolen. Dette holdningspapir handler om, hvorledes disse pligter og rettigheder udmøntes i et partnerskab mellem skole og forældre. Et partnerskab, der udspringer af en ligeværdig og gensidigt forpligtende dialog om hele skolens virksomhed. I den offentlige debat beklager skolefolk sig ofte over forældre, der stiller urimelige krav, og som ikke lever op til deres ansvar for deres egne børn. Det er givetvis rigtigt, at den slags forældre findes. Men det drejer sig i det højeste om 5-10 %, og det er ikke rimeligt at deres svigt skal lægges alle forældre til byrde. Der findes jo også skoler, der ikke lever op til deres forpligtelse til at inddrage forældrene i skolens virksomhed. Men den negative debat, hvor man slår modparten i hovedet med påstande om manglende opfyldelse af hans forpligtelser fører ingen steder hen. I stedet lægger Skole og Samfund op til en sober debat om, hvorledes forældre og skole kan medvirke til at give vores børn den bedst mulige uddannelsesmæssige start på livet gennem opbygningen af et partnerskab, der tager udgangspunkt i et fælles ønske om at gøre skoletiden så god som muligt for den enkelte elev. Skole/hjem-samarbejdet har traditionelt drejet sig om alt andet end skolens undervisning, nemlig: Festerne, udflugterne, normer og regler i klassen osv. Selve skolens kerneydelse: undervisningen er kun i mindre grad blevet berørt af skole/hjem-samarbejdet. Det skal der laves om på! Hvis vi skal forbedre børnenes læring, så skal forældrene i langt højere grad involveres i de processer, der giver bedre læring for eleverne. 2. Dialogen om den enkelte elev Enhver far eller mor beskæftiger sig naturligvis først og fremmest med sit eget barn. Det kan og skal der ikke laves om på. Tanken om, at forældrene bør opfatte sig selv som borgere, der først og fremmest ser på almenvellet, frem for som brugere, der interesserer sig for deres egne behov, er tiltalende, men ganske urealistisk. Selvfølgelig er det sådan, at forældrene opprioriterer deres eget barns tarv. Det er indbygget i selve forældrerollen. Men det betyder ikke, at forældrene selvisk skal fremme deres egne børns interesser på bekostning af fællesskabet. Man kan sagtens opbygge et fællesskab, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det er faktisk det, der er grundtanken i folkeskoleloven. Og det er den måde, langt de fleste forældre ser deres forhold til skolen. Det er forældrene, der har undervisningspligten, og folkeskolen er samfundets tilbud til forældrene, som gør det muligt for dem at opfylde denne forpligtelse. Derfor må forældrene også have nogle muligheder at vælge imellem. Folkeskoleloven lægger op til, at forældrene frit kan vælge den folkeskole i kommunen, der passer bedst til deres børns behov

3 2 og familiens værdigrundlag. Men desværre eksisterer dette frie skolevalg i flere og flere kommuner kun på papiret, fordi kommunerne sætter det frie valg ud af kraft af resursemæssige grunde. Det er en udvikling, der går den forkerte vej. Alle kommuner bør forpligtes til sørge for, at forældrene har et reelt frit valg mellem skolerne i kommunen. Den enkelte skole må fremstå med en klar profil og en ordentlig varedeklaration, så forældrene kan træffe deres valg på et så reelt grundlag som muligt. De kvalitetsrapporter, som skolerne og kommunerne er pligtige at lave fra 2007 og fremefter kan være et godt udgangspunkt for en sådan varedeklaration. Eksempler på punkter i en sådan varedeklaration kunne være: Skolens målsætning Skolens pædagogiske profil Beskrivelse af de fysiske rammer Skolefritidsordning Omfanget af og holdningen til forældresamarbejdet Søskendepolitik Samarbejdet med lokalsamfundet Miljø- og sundhedspolitik (fx arbejdsmiljø, madordninger, grønt islæt) I folkeskoleloven bliver det slået fast, at folkeskolens undervisning skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal differentieres, for kun ved at give hvert enkelt barn en forskellig undervisning alt efter dets forudsætninger kan skolen give børnene den samme behandling. Denne forskellige undervisning skal tage udgangspunkt i individuelt fastlagte læringsmål for den enkelte elev. Sådanne læringsmål fastlægges i samtaler mellem eleven, forældrene og lærerne. Det vil give langt mere indhold i skole/hjem-samtalerne end det, vi kender i dag. Elevplanerne er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og anvendt rigtigt kan elevplanerne være et godt udgangspunkt for disse samtaler. Det kan du læse mere om i Skole og Samfunds udgivelse Elevplaner i skolen et nyt redskab i skole/hjem-samarbejdet (2007) Hvis man skal tage kravet om undervisningsdifferentiering alvorligt, så er der ingen, der siger, at alle elever har behov for det samme antal undervisningstimer. Hvorfor kan timetallet for den enkelte elev ikke være variabelt, så det fastlægges for en periode ad gangen i en dialog mellem eleven, forældrene og klassens lærere? Dialogen må også bestå i en samtale om, hvorledes forældrene bedst medvirker til at opfylde de læringsmål for barnet, som de selv har været med til at formulere. Her må forældrene være indstillet på, at skolen stiller krav til dem om fx at støtte skolens undervisning via højtlæsning, hjælp til lektier eller træning hjemme af indlærte færdigheder. Den gode, ligeværdige dialog består i, at både forældre og skole opfylder de gensidige forpligtelser, som de er enige om fører frem mod målet: at give barnet den bedst mulige undervisning. Som nævnt kan indholdet i skole/hjem-samtalen blive meget mere forpligtende og vigtigt, end det er i dag. Den gode skole/hjem-samtale består af en fælles målfastsættelse: hvad er det, eleven skal lære? En fælles vurdering af, om målene blev nået, og en diskussion af eventuelle problemer. Den gode skole/hjem-samtale kan tage udgangspunkt i et samtaleblad, som barn, forældre og lærere har

4 3 udfyldt på forhånd, og som måske har været diskuteret med læreren i en elevsamtale og med forældrene derhjemme. Mange skoler har allerede udarbejdet samtaleblade med punkter som fx Normer, holdninger og forventninger til hinanden Det faglige niveau/udbytte i boglige såvel som kreative fag Den sociale dimension - i skolen og uden for skolen Hjemmearbejde Livet uden for skolen (fx fritidsaktiviteter) Men det vigtige er, at dialogen i skole-hjem-samtalen drejer sig om undervisningen og dens værdi for netop dette individuelle barn. 3. Dialogen om klassen Dialogen om klassen finder sted på to planer: dels i klasserådet, og dels i samtalen mellem klassens lærere og alle forældrene i klassen. Det er en af klasselærerens hovedopgaver at sørge for, at denne dialog finder sted. Kontaktforældre Næsten alle skoler har kontaktforældre i hver enkelt klasse, men den måde, klasserådet eller kontaktforældrene fungerer på varierer fra skole til skole og fra klasse til klasse. Det velfungerende klasseråd er sparringspartner for klassens lærere, danner bagland for skolebestyrelsen og repræsenterer klassens samlede forældrekreds. Kontaktforældrene er ansvarlige for tilrettelæggelsen af klassens forældremøder med eller uden lærernes medvirken. Det er også kontaktforældrene, der står for den praktiske afvikling af forældremøderne. Der er ingen grund til, at den dyrebare lærertid, der afsættes til skole/hjemsamarbejde, skal gå med at tilrettelægge og afvikle forældremøder. Tiden skal gå med aktiv dialog med klassens forældre, og derfor er det mest hensigtsmæssigt, at forældrene står for forældremøderne. Kontaktforældrene kan også deltage i den overordnede planlægning af aktiviteterne i klassen sammen med klassens lærere. Det kan fx finde sted på et årligt møde, hvor klassens årsplan bliver fastlagt. Mange lærere stejler over tanken om at lade forældrene være med til at formulere overordnede undervisningsmål- og emner. De er stadig bundet af gamle dages opfattelse af det lukkede klasserum, hvor undervisningen var en privatsag mellem den enkelte lærer og klassen. Sådan er det ikke mere. Hvis lærerne vænner sig til at opfatte forældrene som en resurse snarere end som et problem, og hvis forældrene holder sig til de overordnede emner og trygt overlader planlægningen af den konkrete undervisning til de professionelle, så vil det ligeværdige samarbejde blomstre til gavn for børnene i skolen. Dialogen med klassens forældre Det gensidigt forpligtende samarbejde mellem lærere og forældre opstår ikke af sig selv. Det skal fremdyrkes og plejes gennem en bevidst indsats fra skolens side. Skole og Samfund har gode erfaringer med afholdelse af forældre/lærer-workshops i indskolingen, hvor forældre og lærere lærer hinanden at kende på en mere uformel måde, og hvor de gensidige forventninger kan blive afpasset til hinanden.

5 4 Dialogen om undervisningen foregår naturligvis inden for de rammer, der afstikkes af læseplaner, kommunale målsætninger, skolens og klassens årsplan osv. Forældrene kan ikke forventes på forhånd at have kendskab til disse rammer, og det er lærerens forpligtelse at oplyse forældrene om dem. Men selv om rammerne er givne er der intet til hinder for, at forældrene spiller en aktiv rolle når det gælder fastlæggelsen af prioriteringer i undervisningen. Et godt udgangspunkt for en sådan prioriteringsdiskussion er Skole og Samfunds spil DIALOG På nogle skoler har skolebestyrelsen valgt at gøre prioriteringsdiskussionen iblandt klassens lærere og forældre meget konkret ved at overlade det til denne personkreds at afgøre, hvad én eller to timer af klassens undervisningstid skal anvendes til. Klassens forældre udgør tilsammen en vældig kundskabsresurse, der kan udnyttes i undervisningen. Forældrene kan optræde som gæstelærere eller eksperter, når undervisningen kommer ind på emner, som de gennem deres arbejde, uddannelse eller en hobby har et specielt kendskab til. Det er en god idé at systematisere registreringen af forældrenes kundskabsresurser, fx ved at bruge Skole og Samfunds forældrebank fra hæftet KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE. Når eleverne skal til at forlade folkeskolen spiller forældrene igen en hovedrolle, som skolen må være opmærksom på. Alle undersøgelser viser, at forældrene er de unges vigtigste vejledere, når det gælder valg af uddannelse og erhverv, og det må skolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering tage højde for. 4. Dialogen om skolen Dialogen om undervisningen begrænser sig imidlertid ikke til den enkelte klasse. Også når det gælder den samlede skoles undervisning bør forældrene involveres i en dialog med lærere og skoleledelse. Denne dialog finder sted på flere forskellige niveauer: Repræsentantskabet På mange skoler samles kontaktforældrene fra samtlige klasser nogle gange om året som et repræsentantskab. Dette repræsentantskab kan spille en vigtig rolle for skolebestyrelsen som dens umiddelbare bagland, som det forum, hvor den kan drøfte og afprøve holdninger og meninger om skolens virksomhed. I repræsentantskabet kan man fx drøfte overordnede spørgemål vedrørende skolens undervisning, skolens målsætning, virksomhedsplan mv. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er skolens styrende organ, hvor skolens forskellige interessenter mødes: ansatte, elever og forældre. Skolebestyrelsen har i folkeskoleloven fået tillagt en række formelle beføjelser, som vi ikke skal komme nærmere ind på her. Men skolebestyrelsen kan spille en meget vigtig rolle ved fastlæggelsen af rammerne for undervisningen. Skolebestyrelsen kan fx udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen til en læseplan for skolen, den kan fastlægge principper for undervisningen, og den er ansvarlig for skolens anvendelse af undervisningsmidler. Godkendelse af undervisningsmidler er blevet en vanskeligere sag med udbredelsen af Internettet, elektroniske

6 5 læremidler osv. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelsen med jævne mellemrum tager sine procedurer for godkendelse af undervisningsmidler op til drøftelse. Skolebestyrelsen spiller også en vigtig rolle for den samlede profilering af skolen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen anlægger et helhedssyn på sine formelle kompetencer vedrørende skolens undervisning og ikke benytter dem stykkevis og delt. Bestyrelsen må først diskutere, hvad det er for en overordnet profil, man ønsker at give skolen. Og i dette lys må man så lave en samlet gennemgang af de principper, der ligger til grund for skolens undervisning: Målsætning, virksomhedsplan, læseplan, handleplaner, principper, undervisningsmidler. Hermed kan skolebestyrelsen være med til at sikre, at der ligger et samlet helhedssyn bag al skolens virksomhed. 5. Dialog om undervisningen - evaluering Indtil for kort tid siden var der ikke tradition for at anvende evaluering i skolen. Men i de senere år er det blevet stadig mere almindeligt at vurdere, om de mål, der fastlægges på forskellige niveauer, nu også nås. Skolens kerneydelse er undervisning, og den vigtigste evaluering, der finder sted i skolen er derfor (selv)kontrollen af, om udbyttet af den leverede undervisning nu også har været som forventet. I denne evaluering spiller forældrene en central rolle. Elevplanerne skal rumme en sammenfatning af de obligatoriske elevtest, som læreren anvender som et redskab til at finde ud af, hvor den enkelte elev har sine styrker og svagheder. På baggrund heraf kan lærer, forældre og elev sammen opstille læringsmål for eleven og diskutere, hvilke opgaver hver part skal løse for at nå målene. Det er en naturlig del af dialogen om undervisningen sammen at vurdere, om de stillede mål blev nået: Fik barnet det udbytte af undervisningen, som lærer og forældre havde forventet? Ydede skolen og hjemmet den indsats, der gensidigt var aftalt? På klasse- og skoleniveau deltager forældrene i evalueringen af skolens virksomhed gennem brugerundersøgelser, der systematisk klarlægger, om de forventede resultater blev nået. Du kan læse mere om emnerne i Skole og Samfunds publikationer, specielt i følgende: KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE og KLASSENS ÅRSPLAN. SKOLE OG SAMFUND Oprindelig udgave 2000 Revideret 2007

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen 11/10/2016 Skole og Forældre Landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen Kursus for skolebestyrelser Silkeborg kommune 11.10.2016 Medlemsydelser: Rådgivning Hotline hverdage

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune

Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune Kursus for nye skolebestyrelser Varde Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Christensen 2 piger i den danske folkeskole Maja (3.kl), Signe (7.kl) Medlem af skolebestyrelsen på

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Hæfte Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Forankringens svære kunst

Forankringens svære kunst Forankringens svære kunst Niels-Christian Andersen cand. mag., fhv. sekretariatschef i Skole og Forældre En casebeskrivelse: Hvordan kan skolebestyrelsens principper bruges som redskab til at forankre

Læs mere