Flexucation Denmark. Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten. Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexucation Denmark. Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten. Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer"

Transkript

1 Flexucation Denmark Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer Side 30 Smid ikke penge i et defekt system!

2 Indhold Leder 3 Vind eller forsvind for konkurrencestaten Danmark Riv hegnspælene op og indfør Flexucation Denmark! 4 Interview med Stina Vrang Elias Til kamp for konkurrencestaten 7 Interview med Ove K. Pedersen Flexucation Denmark hvad, hvordan, hvorfor? 10 Tre benspænd mod flexucation Denmark 14 Et rustent meritsystem 15 Manglende samarbejde i tre sektorer 19 Taxameterordningen en systemfejl 22 A degree of failure den danske bachelorgrad 24 Analyse af Hanne Smidt Virksomheder bakker op om bachelorer 26 Resultater fra survey blandt danske virksomheder om universitetsbachelorer Smid ikke penge i et defekt system 30 Interview med Stefan Hermann Flexucation denmark Blændværk eller blue ocean? Forfattere: Magnus Balslev Jensen, Uffe Laursen, Karina Ramsløv, Line Gry Knudsen Dele af publikationen er udarbejdet i samarbejde DAMVAD A/S Udgiver: DEA Tryk: PrinfoHolbæk Foto: Søren Osgood, Ricky John Molley, Polfoto, Getty Images, Scanpix Dato for udgivelse: den 4. maj 2011 Design: Bysted A/S ISBN: Fiolstræde 44 DK-1171 København K Tel

3 Vind eller forsvind for konkurrencestaten Danmark Danmark har brug for vækst, og danske virksomheder for øget produktivitet. At vejen til begge dele går gennem uddannelse er et nagelfast faktum. Det danske samfund har behov for mange flere dygtige medarbejdere med en videregående uddannelse. Derfor betyder store efterkrigsårgange, der forlader arbejdsmarkedet, og større ungdomsårgange, at endnu flere unge i de kommende år skal have mulighed for en videregående uddannelse samtidig med, at de offentlige budgetter er under pres. Som professor Ove K. Pedersen, CBS, slår fast i nærværende debatmagasin, er konkurrencestaten Danmark desuden dybt afhængig af, at vores uddannelsessystemer i højere grad er gearet til et globalt konkurrenceudsat arbejdsmarked i konstant bevægelse og udvikling. Vores uddannelser skal i langt højere grad end i dag fremme mobilitet, tværfaglighed og kvalitet. Her kommer Flexucation Denmark ind i billedet. Flexucation Denmark er en vision for, hvordan vi imødegår ovennævnte udfordringer. En vision om åbne grænser imellem og på tværs af de videregående uddannelser. En vision om uddannelser, der i stigende grad samarbejder med det arbejdsmarked, de uddanner til, og har så høj en kvalitet, at Danmark forbliver et attraktivt land for danske og udenlandske virksomheder at investere i. Har vi ikke det i dag? Set fra DEAs stol er svaret nej. Vi har et system, som på mange områder hindrer de unges rejsemuligheder mellem uddannelserne. Et system, som i konkurrencens alt for hellige navn aldrig er begyndt at samarbejde. Og et system med en finansiel incitamentsstruktur, der er drevet af institutionslogik snarere end brugerlogik. DEA opfordrer derfor politikerne til at komme på banen. Det er dem, der skal tage de nødvendige styringsmæssige og politiske livtag med de benspænd mod et Flexucation Denmark, som vi giver eksempler på her i magasinet. DEA anbefaler: At målsætningen om, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse hæves fra 50 pct. til 55 pct. frem mod Det skal ikke mindst medvirke til at løfte uddannelsesefterslæbet i den private sektor. At der gennemføres en ressortændring, der samler alle videregående uddannelser under ét ministerium for videregående uddannelse, forskning og innovation. En ændring, der skal sikre en samlet uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk strategi for de videregående uddannelser. At der iværksættes en samlet national meritstrategi, som understøtter fleksibilitet og mobilitet på tværs af videregående uddannelser. Det forudsætter en analyse, som kortlægger samtlige barrierer og benspænd i meritsystemet. At en kommende regering laver en investeringsplan, der løfter kvaliteten på de videregående uddannelser til Planen skal bl.a. indeholde en taxameterreform, der i højere grad er brugerorienteret og skaber et finansieringsinstrument, der fremmer kvalitet, fleksibilitet og mobilitet. At Danmark skaber et reelt bachelorarbejdsmarked, som vi kender fra Sverige. Nye ambitiøse mål skal skrives ind i universiteternes udviklingskontrakter, så markant flere stiger af som bachelorer i 2020 end de syv pct., som i dag er tilfældet. Desuden bør arbejdsmarkedets parter se på, om løn og ansættelsesvilkår kan justeres, så det gøres attraktiv for flere virksomheder at ansætte bachelorer. Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA DEA

4 Riv hegnspælene op og indfør Flexucation Denmark! Hvis Danmark skal klare sig i en global konkurrence, hvor alle satser på viden, må vi droppe vanetænkningen og føre vores videregående uddannelser ind i det 21. århundrede. Vi har brug for et Flexucation Denmark. Interview med Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved til, sang John Mogensen i Måske vil Mogensen-fans finde det blasfemisk at blande den berømte protestsang ind i beskrivelsen af landets konkurrenceevne og nuværende økonomiske tilstand. Det gør vi alligevel, for den passer så godt. Danmark er på mange måder på vej til at blive fattigere, dummere og mindre konkurrencedygtig, og behovet for radikal samfundstænkning og opgør med dogmer og vanetænkning har aldrig været større. Det gælder også for vores videregående uddannelser, der kvalitets- og ressourcemæssigt i mange år har ligget i toppen internationalt set, men som de senere år er blevet sat under et både kvalitetsmæssigt og finansieringsmæssigt pres. Et pres, der ikke bliver mindre, når man fremskriver de næste 10 års økonomiske og demografiske udvikling. Spørgsmålet er derfor, om den nuværende måde at organisere, tænke og tale om videregående uddannelser på modsvarer de krav, som fremtidens arbejdsmarked, unge og samfund stiller. Svaret er nej, mener Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. Vores videregående uddannelser er til dels stadig modulleret som for 200 år siden, mens det omgivende samfunds måde at arbejde og organisere sig på på drastisk vis har forandret sig. De tre videregående uddannelsessektorer står med store udfordringer, og selvom de løbende forsøger at udvikle sig, er der både mentale, kulturelle og styringsmæssige benspænd, som gør, at vi er nødt til at gentænke vores videregående uddannelser. Hvad mener du med, at de videregående uddannelser skal gentænkes? RUC har et reklameslogan, der hedder Design din egen uddannelse. Det er dér, vi skal hen, men problemet er, at det kun er inden for RUCs rammer, det kan foregå. Der skal være langt flere muligheder for at sammensætte en uddannelse på tværs af tid og sted. Måske starter du på et erhvervsakademi, men finder et universitetsfag, du gerne vil følge, og skifter uproblematisk. Måske har du som universitetsstuderende brug for noget praksisnær undervisning, som professionshøjskolerne tilbyder. Eller måske begynder universiteterne selv at inddrage praktik på en anden måde. Måske har du efter bacheloreksamen lyst til at prøve dig selv af på arbejdsmarkedet for at vende tilbage, når du bliver 30, 40 eller 50 år, hvor du med al din opsparede livs- og arbejdserfaring nemt burde kunne træde ind på en uddannelse og dygtiggøre dig. Jeg taler om større mobilitet, mere fleksibilitet og stærkere faglighed. I bogstaveligste forstand burde 4 DEA 2011

5 Vi mener, at bedre adgang for universitetsbachelorer til at komme på arbejdsmarkedet er tegn på fleksibilitet. Stina Vrang Elias DEA

6 vi indføre et flekssystem eller en klippekortordning for livslang læring, hvor den enkelte i langt højere grad kan stemple ind og ud i løbet af et livsforløb, end det er muligt i dag. Vores vision er et fleksibelt, mobilt og tværgående system for al videregående uddannelse. Vi har valgt at kalde det Flexucation Denmark. Hvis alle grænser viskes ud, og du kan flytte rundt på et grænseløst uddannelsesmarked, er der så ikke risiko for, at fagligheden går fløjten, og de unge ingenting kan til sidst? Det er klart, at vi skal passe på fagligheden. Vi ser Flexucation Denmark som en mulighed for at styrke fagligheden. For det første forventer vi, at det store flertal stadig vil være tiltalt af de motorveje, der går gennem systemet. Du kan naturligvis gå en snorlige klassisk vej, hvis du har lyst og evner til det. Flexucation Denmark er måske i højere grad en fordel for dem, der ikke har lysten eller en akademisk familiebaggrund. Dem har vi også brug for at give en videregående uddannelse, fordi arbejdsmarkedet i 2020 kommer til at mangle i titusindvis af højtuddannede. Men Flexucation Denmark handler også om bedre arbejdsdeling mellem uddannelsesinstitutioner. Vi har brug for større specialisering og mere kritisk masse, som sikrer kvaliteten og forskningsrelationerne på de enkelte uddannelser i højere grad. Også når det gælder erhvervsakademier og professionshøjskoler. I dag bliver fagligheden på mange uddannelser smurt meget tyndt ud. Handler øget kvalitet og faglighed i vores videregående uddannelser ikke først og fremmest om, at politikerne skal investere flere penge i de videregående uddannelser? Flere penge er et godt svar, men ikke det eneste. Det ville jo være lykkeligt, hvis uddannelsesverdenen kunne trykke sine egne pengesedler. Faktum er, at uanset hvilke partier, der har magten i Danmark, så lover ingen af dem investeringer i vores nuværende system, der er i nærheden af det behov, som vi i DEA har regnet ud, der skal til for at fremtidssikre uddannelserne. De offentlige finanser er hårdt udfordrede i mange år fremover, så vi har i lige så høj grad behov for at se på de barrierer og benspænd, som gør systemet tungt, usmidigt og måske også økonomisk uhensigtsmæssigt. De benspænd dokumenterer vi i det her magasin. Løsningen er i en del af tilfældene ikke flere penge, men mere Flexucation Denmark. Flexucation Denmark! Har vi ikke hørt det før? Nogle kan måske huske, at Bertel Haarder introducerede et lignende begreb i 2007, mens han var undervisningsminister. Han kaldte det flexication. Både hans og vores begreb er inspireret af den danske flexicurity-arbejdsmarkedsmodel, som mange lande kigger på som et forbillede, når det gælder regulering af fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hvorfor ikke lade sig inspirere af noget, som de fleste er enige om fungerer relativt godt, og som på mange måder er en konkurrencefordel for Danmark. Vores begreb, Flexucation Denmark, er en videreudvikling og mere indgribende end Haarders. Desuden har professor Ove Kaj Pedersen, CBS, introduceret begrebet mobication, som er en sammenkobling af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Vi siger ikke, at vi i DEA har opfundet den dybe tallerken med begrebet Flexucation Denmark, men vi vil gerne gribe de bolde, som både Bertel Haarder, Ove Kaj Pedersen og andre har smidt op i luften. Vi vil gerne holde fast i, at vi i Danmark har et akut behov for at tænke og agere anderledes, hvis vi skal holde os i den globale elite og fortsætte det velstandsniveau, vi kender i dag. Flexucation, fleksibilitet, fleksuddannelse. Er det andet end varm luft og bragesnak? Den danske uddannelsesverden har talt om øget fleksibilitet og tværfaglighed, så længe jeg har beskæftiget mig med uddannelsespolitik, og det er over 20 år. Jeg medgiver, at det let bliver floskelbefængt, men det må vi sætte os ud over. I modsætning til årene før finanskrisen, hvor vi red på ryggen af en højkonjunktur, har tiden efter krisen vist, at det danske velstandsniveau ikke kan bygges på høje boligpriser. Vi skal leve af viden. Og vores videregående uddannelser er toppen af uddannelsespyramiden. DEA dokumenterer i det her magasin en række systembarrierer, der er med til at gøre danskerne mindre konkurrencedygtige. Hvis vi skal klare os internationalt, må vi have et system, der sætter de studerende mere fri, og som er i bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets og samfundets behov. Et system, der sikrer, at danske videregående uddannelser er globalt konkurrencedygtige, så ikke også vores videnjobs forsvinder. Flexucation Denmark er ikke et nøglefærdigt system, der kan indføres. Det er i lige så høj grad et tankesæt og en mentalitetsændring, som i sidste instans kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. 6 DEA 2011

7 Til kamp for konkurrencestaten Målet om at klare sig og klare sig bedst i den internationale konkurrence er blevet det altafgørende politiske kompas i konkurrencestaten Danmark. Det faktum kræver en radikal nytænkning af vores uddannelsessystem. Interview med Ove K. Pedersen, CBS, aktuel med ny bog om konkurrencestaten Uddannelse og uddannelsessystemet er den væsentligste del af konkurrencestatens mobilisering. Og det er vel at mærke et uddannelsessystem, der skal se markant anderledes ud end i dag. Vi kan ikke længere nøjes med at forholde os til én sektor alene, men må se alle sektorer samlet. På den måde kan man sige, vi er på vej ind i en historisk ændring af vores uddannelser. Ordene tilhører Ove K. Pedersen, professor på CBS og forfatter til en ny bog om konkurrencestaten. I bogen beskriver han, hvordan konkurrencestaten Danmark befinder sig i en tiltagende kamp mod især andre velstående lande af europæisk og vestligt tilsnit. Kampen handler først og fremmest om økonomi og konkurrenceevne. Om at have den mest effektive og konkurrencedygtige økonomi. Har vi ikke det, taber vi konkurrencen om investeringer, virksomheder og arbejdspladser, der er grundlaget for den velstand og velfærd, vi gennem årtier har bygget op. En global boksekamp Når slagteriarbejdspladser flytter til Tyskland eller Polen, når den offentlige sektor skal effektiviseres, når dårlige PISA-resultater dominerer skolepolitikken, og når statsministeren forlanger top 10 universiteter og verdensklasseuddannelse, kan det med andre ord forstås som udveksling af slagserier i en global nationernes boksekamp. En boksekamp, hvor Danmark historisk set har været et forbillede for andre, men i disse år presses mere og mere i tovene af lave vækst- og produktivitetsstigninger, store statslige budgetunderskud og en demografisk udvikling, der de næste 10 år sætter de offentlige finanser under massivt pres. Mere mobilitet Skal konkurrencestaten Danmark i fremtiden kunne finansiere vores højt besungne velfærdssystem, er der nødt til at ske noget. Noget, der handler om kompetencer. Danskerne er nødt til at blive mere effektive, fleksible og mobile. Ifølge OECD skal en almindelig lønmodtager ændre kompetencer seks gange i løbet af arbejdslivet, siger Ove K. Pedersen og beskriver fire mobilitetsformer, man som lønmodtager i fremtiden skal kunne leve op til: Job-til-job-mobilitet, geografisk mobilitet, funktionsmobilitet og transitionsmobilitet. (se faktaboks side 8) DEA

8 Med andre ord er uddannelsespolitik det væsentligste politikområde i konkurrencestaten. Det er vores uddannelser, der skal opfylde danskernes øgede kompetencebehov. Det har politikerne i stigende grad også erkendt siden begyndelsen af 1990 erne, hvor færdighedsbegrebet begyndte at skubbe til dannelsesbegrebet i folkeskolens formålsparagraf. Derfor må man også undre sig over hvor få, der lægger et helhedssyn ned over vores uddannelser. Vi har i dag et ineffektivt uddannelsessystem, som ikke udnytter sine ressourcer ordentligt. Fremtiden defineres af økonomi Som eksempel på det ineffektive system peger CBS-professoren på, at det er alt for besværligt at bevæge sig rundt i systemet og meritoverføre fra den ene til den anden uddannelse og fra den ene til den anden uddannelsessektor. Det kræver et bedre meritsystem og et bedre realkompetencevurderingssystem, der tager hensyn til, at vores færdigheder i stigende grad erhverves på arbejdspladsen. Vi må tænke uddannelse ud af sektorerne og ind i en sammenhæng. Vi skal tænke folkeskoler sammen med ungdomsuddannelser og ungdomsuddannelse sammen med videregående uddannelse, og over dét skal vi tænke mulighed for livslang læring på forskellige niveauer. Danskernes muligheder for opgradering og ændring af kompetencer er helt centrale elementer i en konkurrencestat, hvor spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i fremtiden i høj grad ikke bestemmes af politikerne, men af den internationale økonomi, siger Ove K. Pedersen, der selv har sat begreb på fremtidens behov for fleksibel, mobil og veluddannet arbejdskraft: mobication. 8 DEA 2011 Fakta: De fire mobiliteter Jobmobilitet: At man nemt skal kunne skifte mellem jobs. Geografisk mobilitet: At man er villig til at flytte sig over større geografiske afstande. Funktionel mobilitet: Evnen til og mulighederne for i løbet af arbejdslivet at skifte jobfunktion. At man for eksempel er håndværker i én periode, folkeskolelærer i en anden og måske HR medarbejder i en privat virksomhed i en tredje. Transitionsmobilitet: Muligheden for hurtigt og med få omkostninger at kunne gå fra uddannel se til beskæftigelse, fra beskæftigelse på foræl- dreorlov og tilbage i beskæftigelse, dernæst på videreuddannelse og tilbage i arbejde osv.

9 Fakta: Om konkurrencestaten Konkurrencestaten er afløseren for velfærdsstaten, der havde sin storhedstid fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til murens fald og Sovjetunionens opløsning. Velfærdsstaten passede på danskerne (og borgerne i de andre vesteuropæiske velfærdssamfund), på hjemmemarkedet og på arbejdspladserne. Den forsøgte at beskytte og kompensere danskerne mod markedets og konkurrencens negative konsekvenser gennem sociale ordninger, som f.eks. efterløn og understøttelse. Velfærdsstaten var med Ove K. Pedersens ord en kulturinstitution til at skabe fremtidens menneske og samfund, hvor demokrati og demokratisering af individet stod i centrum. indledte neo-liberale statsledere som Ronald Reagan og Margaret Thatcher op gennem 1980 erne punktstøbningen af konkurrencestaten. Udviklingen tog for alvor fart gennem 1990 erne med USA s præsident Bill Clintons første økonomiske program, hvor han erklærer, at USA befinder sig i en konkurrence med nationer jorden rundt (og ikke længere blot Sovjetunionen). Også etableringen af EF s Indre Marked og den første strategi for EF s globale konkurrenceevne sætter turbo på konkurrencestaten, der bliver underlagt regulative rammer fra de store institutioner som EU og WTO. I 1970 erne stod det imidlertid klart, at velfærdsstaten havde gabt over for meget. De økonomiske konjunkturer var dårlige, og de talrige sociale ordninger gjorde ondt på de offentlige finanser. Danmark kører ikke på afgrundens rand, men vi kører mod den, og vi kan se den, som daværende finansminister Knud Heinesen (S) forklarede befolkningen. I Danmark styrer både røde og blå regeringer fra 1990 erne med udgangspunkt i konkurrencestaten. På uddannelsesområdet betyder det bl.a., at formålet med uddannelse langsomt skifter fra et dannelses- og demokratiperspektiv til et færdigheds- og arbejdsmarkedsperspektiv. Med andre ord gøres folkeskole og ungdomsuddannelser i stigende grad til genstand for konkurrenceevne. En udvikling, der kun bliver stærkere i de kommende år, mener Ove K. Pedersen. Rundt om i den vestlige verden blev socialdemokratiske regeringer skiftet ud på stribe, og i stedet Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 298 kroner. DEA

10 Flexucation Denmark hvad, hvordan, hvorfor? Flexucation Denmark handler om at rive sektorsiloerne ned og hegnspælene mellem uddannelserne op. Målet er et uddannelsessystem, som bliver et internationalt forbillede på samme måde som den danske flexicurity arbejdsmarkedsmodel. Fremtidens globale uddannelsesforbillede skal ikke være Finland, Korea eller Singapore. Det skal være Danmark. Flexucation Denmark er et svar på de krav om fleksibilitet, mobilitet, kvalitet og arbejdsmarkedsorientering, som de studerende, arbejdsmarkedet og samfundet i de kommende år vil stille til vores videregående uddannelser. Det er et opgør med barrierer og benspænd i det nuværende system, som i dag bremser for netop fleksibiliteten. Et rustent meritsystem betyder blindgyder for de studerende Meritsystemet er rustent og bremser i mange tilfælde de studerendes mobilitet. Vi har i højere grad brug for at der indføres brede standarder for overførsel af merit. Det gælder både imellem sektorerne og inden for sektorerne. Tre benspænd DEA har i første omgang udvalgt tre benspænd, som politikere, uddannelsesverden og aktører i øvrigt er nødt til at forholde sig til: Manglende samarbejde i tre sektorer spreder fagligheden for tyndt De videregående sektorer burde samarbejde i stedet for at konkurrere. Der er en fare for at, der udbydes for FIGUR 1: På vej mod Flexucation Denmark Behov BENSPÆND Målet Studerende Behov for fleksible og mobile uddannelser til netværksorienterede studerende Et rustent meritsystem skaber blindgyder for de studerende Arbejdsmarkedet Behov for at styrke innovationsevnen og produktiviteten Manglende samarbejde i tre sektorer spreder fagligheden for tyndt Et sammenhængende og fleksibelt system for videregående uddannelse: Flexucation Denmark Samfundet Behov for at imødekomme demografiske udviklinger og stigende udgiftstryk i de videregående uddannelser Taxameterordningen er en systemfejl 10 DEA 2011

11 mange overlappende fag og uddannelser i de tre sektorer. Det er ikke alene ugennemsigtigt, men det risikerer også at udvande det faglige niveau på uddannelserne. Taxameterordningen er en systemfejl De forskellige taxametertilskud er historisk bestemte og baseret på vilkårlige kriterier. Forskelligheden i taksterne giver ulige konkurrencevilkår både internt i sektoren og imellem sektorerne. Der er behov for at udvikle et nyt gennemsigtigt taxametersystem, der fremmer kvalitet i uddannelserne. Brugerlogik frem for institutionslogik Med disse benspænd i baghovedet mener vi i DEA, at Danmark har behov for en samlet og koordineret politik for de videregående uddannelser. En politik, der bedre understøtter kravene fra et dynamisk arbejdsmarked og en generation af unge, som stiller krav om at kombinere og skabe deres egen uddannelse. Med andre ord handler Flexucation Denmark om at indrette et uddannelsessystem, der er styret af de studerendes, arbejdsmarkedets og samfundets behov. Et system, der har sigte på efterspørgsel og kvalitet frem for udbud og institutionelle logikker. De studerendes behov: mulighed for studieskift, tidlig afstigning og arbejdsmarkedsrelevans Det er de færreste unge, der som årige har en fuldstændig plan for, hvad de vil med deres uddannelse og arbejdsliv. I stedet træffer de unge flere valg undervejs i uddannelsesforløbet efterhånden, som de opnår erfaringer med de videregående uddannelser og senere i deres arbejdsliv, når de bliver opmærksomme på arbejdsmarkedets krav og behov for kompetencer. Hvad der i dag kan synes som sikre valg, f.eks. uddannelser til sygeplejerske, ingeniør og inden for it-fag, viser sig måske senere i uddannelsesforløbet at være den direkte vej til arbejdsløshed. De unges tvivl kommer bl.a. til udtryk i de høje frafaldsprocenter. I perioden var de gennemsnitlige frafaldsprocenter for videregående uddannelser: 29 pct. for erhvervsakademiuddannelser 17 pct. for professionsbacheloruddannelser 30 pct. for universiteternes bacheloruddannelser 19 pct. for kandidatuddannelser De unges tvivl kommer også til udtryk i tal fra den danske del af Eurostudent 2010-undersøgelsen, hvor Danmark deltager for første gang. Den viser, at ca. 25 pct. af de studerende har holdt orlov mindst et år under deres videregående uddannelse eller mellem to videregående uddannelser. Undersøgelsen viser, at: 15,5 pct. af dem, der holdt orlov, ville arbejde i stedet 7,9 pct. af dem, der holdt orlov, var i tvivl om studiet overhovedet var noget for dem 11 pct. af dem, der holdt orlov, var utilfredse med undervisningskvaliteten og/eller tilrettelægningen af undervisningen 18,7 pct. af dem, der holdt orlov, havde svært ved at se, hvad uddannelsen skulle føre til 27,8 pct. af dem, der holdt orlov, angav, at uddannelsen ikke var, hvad de havde regnet med 28,4 pct. af dem, der holdt orlov, fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet Tallene bekræfter, at mange studerende er i tvivl om, hvad deres uddannelse skal føre til og at den ikke er, som de havde regnet med. Mange studerende har derfor behov for et system, der i højere grad giver mulighed for, at de kan sammensætte deres uddannelse, som det passer dem, og skifte retning undervejs uden at tage orlov. De har også brug for at kunne skabe relationer til arbejdsmarkedet under deres uddannelse. De har brug for en reel mulighed for at benytte bachelorgraden som et afstigningstrin til at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet eller til en kandidatuddannelse, der går i en helt anden retning. De studerende har brug for nemmere og hurtigere meritgange og transfermuligheder på tværs af uddannelsessektorer. Endelig har de brug for mere arbejdsmarkedsrelevans og flere samarbejdsformer med erhvervslivet. Arbejdsmarkedets behov: flere højtuddannede og bedre dimensionering Det danske arbejdsmarked er dynamisk og præget af en global konkurrence som aldrig før. Når både danske og udenlandske virksomheder overvejer at investere i Danmark, kigger de ikke blot på skatteforhold og infrastruktur, men også på muligheden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at det danske arbejdsmarked i 2020 kommer til at mangle mellem 50 og DEA

12 ! Figur 2: Behov for Flexucation Denmark SAmfundets behov Behov for at imødekomme demografiske udviklinger og stigende udgiftstryk i de videregående uddannelser Arbejdsmarkedets behov Behov for at styrke innovationsevnen og produktiviteten FLEXUCATION DENMARK De studerendes behov Behov for fleksible og mobile uddannelser til netværksorienterede studerende 12 DEA 2011

13 ansatte med en videregående uddannelse. Samtidig trænger store dele af det private arbejdsmarked til højt uddannet arbejdskraft. I snit har ansatte i den private sektor 2,9 års uddannelse efter grundskole. I den offentlige sektor er tallet 4,3 år. Arbejdsmarkedet har kort sagt brug for, at så mange som muligt tager en videregående uddannelse. Reelt betyder det, at vi må overveje at hæve målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse til 55 pct. Hvis dette skal lykkes, skal langt flere især drenge og de knap så bogligt stærke føle sig tiltrukket af mulighederne på de videregående uddannelser. Men selv hvis vi blot holder fast i 50 pct.- målet, kan vi konstatere, at ungdomsårgangene vokser. Det medfører, at antallet af unge på de videregående uddannelser vil stige markant. Med manglen på arbejdskraft og med pres på de offentlige udgifter, er vi nødt til at sikre, at de unge ikke uddanner sig til arbejdsløshed. De skal have en uddannelse, de kan bruge på arbejdsmarkedet. For at understrege alvoren, viser en nylig DI-analyse, 1 at personer med en videregående uddannelse i dag er ansat i en faglært eller ufaglært stilling. Dette er delvist et resultat af den økonomiske krise, men også et vidne om, at vi i Danmark ikke er gode nok til at dimensionere, og at det medfører et spild af uddannelse og ressourcer, som samfundet ikke har råd til. I DEA mener vi ikke, at der findes et perfekt dimensioneringsredskab. I stedet foreslår vi, at man indretter et uddannelsessystem, der gør det nemt at skifte uddannelsesretning, hvis man ser arbejdsløsheden tårne sig op, og som i stigende grad sikrer arbejdsmarkedsrelevans gennem nye samarbejdsinitiativer mellem virksomheder og institutioner. Endelig har virksomhederne brug for medarbejdere, der uddanner sig hele livet igennem. En del af den videreuddannelse bør komme fra de eksisterende videninstitutioner, der i langt højere grad end i dag bør åbne deres eksisterende uddannelser mod voksne menneskers behov for videreuddannelse. Samfundets behov: fra tre til én og ny taxameterstruktur De fleste er enige om, at Danmark skal leve af viden, og at mere og bedre uddannelse er en afgørende komponent for fremtidig vækst. Fra analysen Produktivitet og videregående uddannelse, 2 ved vi, at der er sammenhæng mellem høj uddannelse og høj produktivitet: når andelen af beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse forøges med ét procentpoint, giver det anledning til stigning i BNP på én pct. Videregående uddannelse er altså en sikker vej til øget produktivitet og vækst. Set i det lys er der et behov for at foretage store investeringer i vores videregående uddannelser. Den demografiske udvikling og et stigende udgiftstryk på den offentlige sektor gør det samtidigt nødvendigt, at vi udnytter de allerede investerede ressourcer så optimalt og effektivt som muligt. Vi bør derfor undersøge, om vi i dag har et optimalt system med tre videregående sektorer, der ligger i delvis indbyrdes konkurrence, og med institutioner inden for de tre sektorer, der ligger i en hård konkurrence om studerende, uddannelsesudbud, taxameterpenge, globaliseringsmidler, politisk opmærksomhed etc. Endelig må vi også konkludere, at den nuværende taxameterstruktur heller ikke samfundsmæssigt giver et optimalt udbytte. Forskelligheden i taksterne giver forskellige konkurrencevilkår for institutionerne i de tre sektorer. Meget peger også på, at taxametersystemet af i dag modarbejder tværdisciplinaritet og bevægelse på tværs af institutioner og sektorer. Der er brug for en udredning af hvilke incitamenter, der bedst fører til øget uddannelseskvalitet. DEA anbefaler, at man overvejer at gentænke taxametersystemet, så det i højere grad følger de studerende. Flexucation afgørende for konkurrenceevnen Begrebet Flexucation Denmark indrammer således behovet for et fleksibelt og dynamisk uddannelsessystem som en forudsætning for at imødekomme kravene fra en omverden i forandring. Flexucation Denmark kan med andre ord være nøglen til at sikre, at danske studerende og danske virksomheder konstant er konkurrencedygtige, at vi kan tiltrække højproduktive virksomheder, og at samfundet ikke spilder hårdt pressede ressourcer på kompetencer, som aldrig kommer i spil. 1 DI Indsigt: kan miste fodfæstet, november DEA og CEBR: Produktivitet og videregående uddannelse, marts 2010 DEA

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere