Flexucation Denmark. Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten. Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexucation Denmark. Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten. Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer"

Transkript

1 Flexucation Denmark Blændværk eller blue ocean? Side 7 Til kamp for konkurrencestaten Side 26 Virksomheder bakker op om bachelorer Side 30 Smid ikke penge i et defekt system!

2 Indhold Leder 3 Vind eller forsvind for konkurrencestaten Danmark Riv hegnspælene op og indfør Flexucation Denmark! 4 Interview med Stina Vrang Elias Til kamp for konkurrencestaten 7 Interview med Ove K. Pedersen Flexucation Denmark hvad, hvordan, hvorfor? 10 Tre benspænd mod flexucation Denmark 14 Et rustent meritsystem 15 Manglende samarbejde i tre sektorer 19 Taxameterordningen en systemfejl 22 A degree of failure den danske bachelorgrad 24 Analyse af Hanne Smidt Virksomheder bakker op om bachelorer 26 Resultater fra survey blandt danske virksomheder om universitetsbachelorer Smid ikke penge i et defekt system 30 Interview med Stefan Hermann Flexucation denmark Blændværk eller blue ocean? Forfattere: Magnus Balslev Jensen, Uffe Laursen, Karina Ramsløv, Line Gry Knudsen Dele af publikationen er udarbejdet i samarbejde DAMVAD A/S Udgiver: DEA Tryk: PrinfoHolbæk Foto: Søren Osgood, Ricky John Molley, Polfoto, Getty Images, Scanpix Dato for udgivelse: den 4. maj 2011 Design: Bysted A/S ISBN: Fiolstræde 44 DK-1171 København K Tel

3 Vind eller forsvind for konkurrencestaten Danmark Danmark har brug for vækst, og danske virksomheder for øget produktivitet. At vejen til begge dele går gennem uddannelse er et nagelfast faktum. Det danske samfund har behov for mange flere dygtige medarbejdere med en videregående uddannelse. Derfor betyder store efterkrigsårgange, der forlader arbejdsmarkedet, og større ungdomsårgange, at endnu flere unge i de kommende år skal have mulighed for en videregående uddannelse samtidig med, at de offentlige budgetter er under pres. Som professor Ove K. Pedersen, CBS, slår fast i nærværende debatmagasin, er konkurrencestaten Danmark desuden dybt afhængig af, at vores uddannelsessystemer i højere grad er gearet til et globalt konkurrenceudsat arbejdsmarked i konstant bevægelse og udvikling. Vores uddannelser skal i langt højere grad end i dag fremme mobilitet, tværfaglighed og kvalitet. Her kommer Flexucation Denmark ind i billedet. Flexucation Denmark er en vision for, hvordan vi imødegår ovennævnte udfordringer. En vision om åbne grænser imellem og på tværs af de videregående uddannelser. En vision om uddannelser, der i stigende grad samarbejder med det arbejdsmarked, de uddanner til, og har så høj en kvalitet, at Danmark forbliver et attraktivt land for danske og udenlandske virksomheder at investere i. Har vi ikke det i dag? Set fra DEAs stol er svaret nej. Vi har et system, som på mange områder hindrer de unges rejsemuligheder mellem uddannelserne. Et system, som i konkurrencens alt for hellige navn aldrig er begyndt at samarbejde. Og et system med en finansiel incitamentsstruktur, der er drevet af institutionslogik snarere end brugerlogik. DEA opfordrer derfor politikerne til at komme på banen. Det er dem, der skal tage de nødvendige styringsmæssige og politiske livtag med de benspænd mod et Flexucation Denmark, som vi giver eksempler på her i magasinet. DEA anbefaler: At målsætningen om, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse hæves fra 50 pct. til 55 pct. frem mod Det skal ikke mindst medvirke til at løfte uddannelsesefterslæbet i den private sektor. At der gennemføres en ressortændring, der samler alle videregående uddannelser under ét ministerium for videregående uddannelse, forskning og innovation. En ændring, der skal sikre en samlet uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk strategi for de videregående uddannelser. At der iværksættes en samlet national meritstrategi, som understøtter fleksibilitet og mobilitet på tværs af videregående uddannelser. Det forudsætter en analyse, som kortlægger samtlige barrierer og benspænd i meritsystemet. At en kommende regering laver en investeringsplan, der løfter kvaliteten på de videregående uddannelser til Planen skal bl.a. indeholde en taxameterreform, der i højere grad er brugerorienteret og skaber et finansieringsinstrument, der fremmer kvalitet, fleksibilitet og mobilitet. At Danmark skaber et reelt bachelorarbejdsmarked, som vi kender fra Sverige. Nye ambitiøse mål skal skrives ind i universiteternes udviklingskontrakter, så markant flere stiger af som bachelorer i 2020 end de syv pct., som i dag er tilfældet. Desuden bør arbejdsmarkedets parter se på, om løn og ansættelsesvilkår kan justeres, så det gøres attraktiv for flere virksomheder at ansætte bachelorer. Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA DEA

4 Riv hegnspælene op og indfør Flexucation Denmark! Hvis Danmark skal klare sig i en global konkurrence, hvor alle satser på viden, må vi droppe vanetænkningen og føre vores videregående uddannelser ind i det 21. århundrede. Vi har brug for et Flexucation Denmark. Interview med Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved til, sang John Mogensen i Måske vil Mogensen-fans finde det blasfemisk at blande den berømte protestsang ind i beskrivelsen af landets konkurrenceevne og nuværende økonomiske tilstand. Det gør vi alligevel, for den passer så godt. Danmark er på mange måder på vej til at blive fattigere, dummere og mindre konkurrencedygtig, og behovet for radikal samfundstænkning og opgør med dogmer og vanetænkning har aldrig været større. Det gælder også for vores videregående uddannelser, der kvalitets- og ressourcemæssigt i mange år har ligget i toppen internationalt set, men som de senere år er blevet sat under et både kvalitetsmæssigt og finansieringsmæssigt pres. Et pres, der ikke bliver mindre, når man fremskriver de næste 10 års økonomiske og demografiske udvikling. Spørgsmålet er derfor, om den nuværende måde at organisere, tænke og tale om videregående uddannelser på modsvarer de krav, som fremtidens arbejdsmarked, unge og samfund stiller. Svaret er nej, mener Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. Vores videregående uddannelser er til dels stadig modulleret som for 200 år siden, mens det omgivende samfunds måde at arbejde og organisere sig på på drastisk vis har forandret sig. De tre videregående uddannelsessektorer står med store udfordringer, og selvom de løbende forsøger at udvikle sig, er der både mentale, kulturelle og styringsmæssige benspænd, som gør, at vi er nødt til at gentænke vores videregående uddannelser. Hvad mener du med, at de videregående uddannelser skal gentænkes? RUC har et reklameslogan, der hedder Design din egen uddannelse. Det er dér, vi skal hen, men problemet er, at det kun er inden for RUCs rammer, det kan foregå. Der skal være langt flere muligheder for at sammensætte en uddannelse på tværs af tid og sted. Måske starter du på et erhvervsakademi, men finder et universitetsfag, du gerne vil følge, og skifter uproblematisk. Måske har du som universitetsstuderende brug for noget praksisnær undervisning, som professionshøjskolerne tilbyder. Eller måske begynder universiteterne selv at inddrage praktik på en anden måde. Måske har du efter bacheloreksamen lyst til at prøve dig selv af på arbejdsmarkedet for at vende tilbage, når du bliver 30, 40 eller 50 år, hvor du med al din opsparede livs- og arbejdserfaring nemt burde kunne træde ind på en uddannelse og dygtiggøre dig. Jeg taler om større mobilitet, mere fleksibilitet og stærkere faglighed. I bogstaveligste forstand burde 4 DEA 2011

5 Vi mener, at bedre adgang for universitetsbachelorer til at komme på arbejdsmarkedet er tegn på fleksibilitet. Stina Vrang Elias DEA

6 vi indføre et flekssystem eller en klippekortordning for livslang læring, hvor den enkelte i langt højere grad kan stemple ind og ud i løbet af et livsforløb, end det er muligt i dag. Vores vision er et fleksibelt, mobilt og tværgående system for al videregående uddannelse. Vi har valgt at kalde det Flexucation Denmark. Hvis alle grænser viskes ud, og du kan flytte rundt på et grænseløst uddannelsesmarked, er der så ikke risiko for, at fagligheden går fløjten, og de unge ingenting kan til sidst? Det er klart, at vi skal passe på fagligheden. Vi ser Flexucation Denmark som en mulighed for at styrke fagligheden. For det første forventer vi, at det store flertal stadig vil være tiltalt af de motorveje, der går gennem systemet. Du kan naturligvis gå en snorlige klassisk vej, hvis du har lyst og evner til det. Flexucation Denmark er måske i højere grad en fordel for dem, der ikke har lysten eller en akademisk familiebaggrund. Dem har vi også brug for at give en videregående uddannelse, fordi arbejdsmarkedet i 2020 kommer til at mangle i titusindvis af højtuddannede. Men Flexucation Denmark handler også om bedre arbejdsdeling mellem uddannelsesinstitutioner. Vi har brug for større specialisering og mere kritisk masse, som sikrer kvaliteten og forskningsrelationerne på de enkelte uddannelser i højere grad. Også når det gælder erhvervsakademier og professionshøjskoler. I dag bliver fagligheden på mange uddannelser smurt meget tyndt ud. Handler øget kvalitet og faglighed i vores videregående uddannelser ikke først og fremmest om, at politikerne skal investere flere penge i de videregående uddannelser? Flere penge er et godt svar, men ikke det eneste. Det ville jo være lykkeligt, hvis uddannelsesverdenen kunne trykke sine egne pengesedler. Faktum er, at uanset hvilke partier, der har magten i Danmark, så lover ingen af dem investeringer i vores nuværende system, der er i nærheden af det behov, som vi i DEA har regnet ud, der skal til for at fremtidssikre uddannelserne. De offentlige finanser er hårdt udfordrede i mange år fremover, så vi har i lige så høj grad behov for at se på de barrierer og benspænd, som gør systemet tungt, usmidigt og måske også økonomisk uhensigtsmæssigt. De benspænd dokumenterer vi i det her magasin. Løsningen er i en del af tilfældene ikke flere penge, men mere Flexucation Denmark. Flexucation Denmark! Har vi ikke hørt det før? Nogle kan måske huske, at Bertel Haarder introducerede et lignende begreb i 2007, mens han var undervisningsminister. Han kaldte det flexication. Både hans og vores begreb er inspireret af den danske flexicurity-arbejdsmarkedsmodel, som mange lande kigger på som et forbillede, når det gælder regulering af fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hvorfor ikke lade sig inspirere af noget, som de fleste er enige om fungerer relativt godt, og som på mange måder er en konkurrencefordel for Danmark. Vores begreb, Flexucation Denmark, er en videreudvikling og mere indgribende end Haarders. Desuden har professor Ove Kaj Pedersen, CBS, introduceret begrebet mobication, som er en sammenkobling af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Vi siger ikke, at vi i DEA har opfundet den dybe tallerken med begrebet Flexucation Denmark, men vi vil gerne gribe de bolde, som både Bertel Haarder, Ove Kaj Pedersen og andre har smidt op i luften. Vi vil gerne holde fast i, at vi i Danmark har et akut behov for at tænke og agere anderledes, hvis vi skal holde os i den globale elite og fortsætte det velstandsniveau, vi kender i dag. Flexucation, fleksibilitet, fleksuddannelse. Er det andet end varm luft og bragesnak? Den danske uddannelsesverden har talt om øget fleksibilitet og tværfaglighed, så længe jeg har beskæftiget mig med uddannelsespolitik, og det er over 20 år. Jeg medgiver, at det let bliver floskelbefængt, men det må vi sætte os ud over. I modsætning til årene før finanskrisen, hvor vi red på ryggen af en højkonjunktur, har tiden efter krisen vist, at det danske velstandsniveau ikke kan bygges på høje boligpriser. Vi skal leve af viden. Og vores videregående uddannelser er toppen af uddannelsespyramiden. DEA dokumenterer i det her magasin en række systembarrierer, der er med til at gøre danskerne mindre konkurrencedygtige. Hvis vi skal klare os internationalt, må vi have et system, der sætter de studerende mere fri, og som er i bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets og samfundets behov. Et system, der sikrer, at danske videregående uddannelser er globalt konkurrencedygtige, så ikke også vores videnjobs forsvinder. Flexucation Denmark er ikke et nøglefærdigt system, der kan indføres. Det er i lige så høj grad et tankesæt og en mentalitetsændring, som i sidste instans kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. 6 DEA 2011

7 Til kamp for konkurrencestaten Målet om at klare sig og klare sig bedst i den internationale konkurrence er blevet det altafgørende politiske kompas i konkurrencestaten Danmark. Det faktum kræver en radikal nytænkning af vores uddannelsessystem. Interview med Ove K. Pedersen, CBS, aktuel med ny bog om konkurrencestaten Uddannelse og uddannelsessystemet er den væsentligste del af konkurrencestatens mobilisering. Og det er vel at mærke et uddannelsessystem, der skal se markant anderledes ud end i dag. Vi kan ikke længere nøjes med at forholde os til én sektor alene, men må se alle sektorer samlet. På den måde kan man sige, vi er på vej ind i en historisk ændring af vores uddannelser. Ordene tilhører Ove K. Pedersen, professor på CBS og forfatter til en ny bog om konkurrencestaten. I bogen beskriver han, hvordan konkurrencestaten Danmark befinder sig i en tiltagende kamp mod især andre velstående lande af europæisk og vestligt tilsnit. Kampen handler først og fremmest om økonomi og konkurrenceevne. Om at have den mest effektive og konkurrencedygtige økonomi. Har vi ikke det, taber vi konkurrencen om investeringer, virksomheder og arbejdspladser, der er grundlaget for den velstand og velfærd, vi gennem årtier har bygget op. En global boksekamp Når slagteriarbejdspladser flytter til Tyskland eller Polen, når den offentlige sektor skal effektiviseres, når dårlige PISA-resultater dominerer skolepolitikken, og når statsministeren forlanger top 10 universiteter og verdensklasseuddannelse, kan det med andre ord forstås som udveksling af slagserier i en global nationernes boksekamp. En boksekamp, hvor Danmark historisk set har været et forbillede for andre, men i disse år presses mere og mere i tovene af lave vækst- og produktivitetsstigninger, store statslige budgetunderskud og en demografisk udvikling, der de næste 10 år sætter de offentlige finanser under massivt pres. Mere mobilitet Skal konkurrencestaten Danmark i fremtiden kunne finansiere vores højt besungne velfærdssystem, er der nødt til at ske noget. Noget, der handler om kompetencer. Danskerne er nødt til at blive mere effektive, fleksible og mobile. Ifølge OECD skal en almindelig lønmodtager ændre kompetencer seks gange i løbet af arbejdslivet, siger Ove K. Pedersen og beskriver fire mobilitetsformer, man som lønmodtager i fremtiden skal kunne leve op til: Job-til-job-mobilitet, geografisk mobilitet, funktionsmobilitet og transitionsmobilitet. (se faktaboks side 8) DEA

8 Med andre ord er uddannelsespolitik det væsentligste politikområde i konkurrencestaten. Det er vores uddannelser, der skal opfylde danskernes øgede kompetencebehov. Det har politikerne i stigende grad også erkendt siden begyndelsen af 1990 erne, hvor færdighedsbegrebet begyndte at skubbe til dannelsesbegrebet i folkeskolens formålsparagraf. Derfor må man også undre sig over hvor få, der lægger et helhedssyn ned over vores uddannelser. Vi har i dag et ineffektivt uddannelsessystem, som ikke udnytter sine ressourcer ordentligt. Fremtiden defineres af økonomi Som eksempel på det ineffektive system peger CBS-professoren på, at det er alt for besværligt at bevæge sig rundt i systemet og meritoverføre fra den ene til den anden uddannelse og fra den ene til den anden uddannelsessektor. Det kræver et bedre meritsystem og et bedre realkompetencevurderingssystem, der tager hensyn til, at vores færdigheder i stigende grad erhverves på arbejdspladsen. Vi må tænke uddannelse ud af sektorerne og ind i en sammenhæng. Vi skal tænke folkeskoler sammen med ungdomsuddannelser og ungdomsuddannelse sammen med videregående uddannelse, og over dét skal vi tænke mulighed for livslang læring på forskellige niveauer. Danskernes muligheder for opgradering og ændring af kompetencer er helt centrale elementer i en konkurrencestat, hvor spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i fremtiden i høj grad ikke bestemmes af politikerne, men af den internationale økonomi, siger Ove K. Pedersen, der selv har sat begreb på fremtidens behov for fleksibel, mobil og veluddannet arbejdskraft: mobication. 8 DEA 2011 Fakta: De fire mobiliteter Jobmobilitet: At man nemt skal kunne skifte mellem jobs. Geografisk mobilitet: At man er villig til at flytte sig over større geografiske afstande. Funktionel mobilitet: Evnen til og mulighederne for i løbet af arbejdslivet at skifte jobfunktion. At man for eksempel er håndværker i én periode, folkeskolelærer i en anden og måske HR medarbejder i en privat virksomhed i en tredje. Transitionsmobilitet: Muligheden for hurtigt og med få omkostninger at kunne gå fra uddannel se til beskæftigelse, fra beskæftigelse på foræl- dreorlov og tilbage i beskæftigelse, dernæst på videreuddannelse og tilbage i arbejde osv.

9 Fakta: Om konkurrencestaten Konkurrencestaten er afløseren for velfærdsstaten, der havde sin storhedstid fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til murens fald og Sovjetunionens opløsning. Velfærdsstaten passede på danskerne (og borgerne i de andre vesteuropæiske velfærdssamfund), på hjemmemarkedet og på arbejdspladserne. Den forsøgte at beskytte og kompensere danskerne mod markedets og konkurrencens negative konsekvenser gennem sociale ordninger, som f.eks. efterløn og understøttelse. Velfærdsstaten var med Ove K. Pedersens ord en kulturinstitution til at skabe fremtidens menneske og samfund, hvor demokrati og demokratisering af individet stod i centrum. indledte neo-liberale statsledere som Ronald Reagan og Margaret Thatcher op gennem 1980 erne punktstøbningen af konkurrencestaten. Udviklingen tog for alvor fart gennem 1990 erne med USA s præsident Bill Clintons første økonomiske program, hvor han erklærer, at USA befinder sig i en konkurrence med nationer jorden rundt (og ikke længere blot Sovjetunionen). Også etableringen af EF s Indre Marked og den første strategi for EF s globale konkurrenceevne sætter turbo på konkurrencestaten, der bliver underlagt regulative rammer fra de store institutioner som EU og WTO. I 1970 erne stod det imidlertid klart, at velfærdsstaten havde gabt over for meget. De økonomiske konjunkturer var dårlige, og de talrige sociale ordninger gjorde ondt på de offentlige finanser. Danmark kører ikke på afgrundens rand, men vi kører mod den, og vi kan se den, som daværende finansminister Knud Heinesen (S) forklarede befolkningen. I Danmark styrer både røde og blå regeringer fra 1990 erne med udgangspunkt i konkurrencestaten. På uddannelsesområdet betyder det bl.a., at formålet med uddannelse langsomt skifter fra et dannelses- og demokratiperspektiv til et færdigheds- og arbejdsmarkedsperspektiv. Med andre ord gøres folkeskole og ungdomsuddannelser i stigende grad til genstand for konkurrenceevne. En udvikling, der kun bliver stærkere i de kommende år, mener Ove K. Pedersen. Rundt om i den vestlige verden blev socialdemokratiske regeringer skiftet ud på stribe, og i stedet Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 298 kroner. DEA

10 Flexucation Denmark hvad, hvordan, hvorfor? Flexucation Denmark handler om at rive sektorsiloerne ned og hegnspælene mellem uddannelserne op. Målet er et uddannelsessystem, som bliver et internationalt forbillede på samme måde som den danske flexicurity arbejdsmarkedsmodel. Fremtidens globale uddannelsesforbillede skal ikke være Finland, Korea eller Singapore. Det skal være Danmark. Flexucation Denmark er et svar på de krav om fleksibilitet, mobilitet, kvalitet og arbejdsmarkedsorientering, som de studerende, arbejdsmarkedet og samfundet i de kommende år vil stille til vores videregående uddannelser. Det er et opgør med barrierer og benspænd i det nuværende system, som i dag bremser for netop fleksibiliteten. Et rustent meritsystem betyder blindgyder for de studerende Meritsystemet er rustent og bremser i mange tilfælde de studerendes mobilitet. Vi har i højere grad brug for at der indføres brede standarder for overførsel af merit. Det gælder både imellem sektorerne og inden for sektorerne. Tre benspænd DEA har i første omgang udvalgt tre benspænd, som politikere, uddannelsesverden og aktører i øvrigt er nødt til at forholde sig til: Manglende samarbejde i tre sektorer spreder fagligheden for tyndt De videregående sektorer burde samarbejde i stedet for at konkurrere. Der er en fare for at, der udbydes for FIGUR 1: På vej mod Flexucation Denmark Behov BENSPÆND Målet Studerende Behov for fleksible og mobile uddannelser til netværksorienterede studerende Et rustent meritsystem skaber blindgyder for de studerende Arbejdsmarkedet Behov for at styrke innovationsevnen og produktiviteten Manglende samarbejde i tre sektorer spreder fagligheden for tyndt Et sammenhængende og fleksibelt system for videregående uddannelse: Flexucation Denmark Samfundet Behov for at imødekomme demografiske udviklinger og stigende udgiftstryk i de videregående uddannelser Taxameterordningen er en systemfejl 10 DEA 2011

11 mange overlappende fag og uddannelser i de tre sektorer. Det er ikke alene ugennemsigtigt, men det risikerer også at udvande det faglige niveau på uddannelserne. Taxameterordningen er en systemfejl De forskellige taxametertilskud er historisk bestemte og baseret på vilkårlige kriterier. Forskelligheden i taksterne giver ulige konkurrencevilkår både internt i sektoren og imellem sektorerne. Der er behov for at udvikle et nyt gennemsigtigt taxametersystem, der fremmer kvalitet i uddannelserne. Brugerlogik frem for institutionslogik Med disse benspænd i baghovedet mener vi i DEA, at Danmark har behov for en samlet og koordineret politik for de videregående uddannelser. En politik, der bedre understøtter kravene fra et dynamisk arbejdsmarked og en generation af unge, som stiller krav om at kombinere og skabe deres egen uddannelse. Med andre ord handler Flexucation Denmark om at indrette et uddannelsessystem, der er styret af de studerendes, arbejdsmarkedets og samfundets behov. Et system, der har sigte på efterspørgsel og kvalitet frem for udbud og institutionelle logikker. De studerendes behov: mulighed for studieskift, tidlig afstigning og arbejdsmarkedsrelevans Det er de færreste unge, der som årige har en fuldstændig plan for, hvad de vil med deres uddannelse og arbejdsliv. I stedet træffer de unge flere valg undervejs i uddannelsesforløbet efterhånden, som de opnår erfaringer med de videregående uddannelser og senere i deres arbejdsliv, når de bliver opmærksomme på arbejdsmarkedets krav og behov for kompetencer. Hvad der i dag kan synes som sikre valg, f.eks. uddannelser til sygeplejerske, ingeniør og inden for it-fag, viser sig måske senere i uddannelsesforløbet at være den direkte vej til arbejdsløshed. De unges tvivl kommer bl.a. til udtryk i de høje frafaldsprocenter. I perioden var de gennemsnitlige frafaldsprocenter for videregående uddannelser: 29 pct. for erhvervsakademiuddannelser 17 pct. for professionsbacheloruddannelser 30 pct. for universiteternes bacheloruddannelser 19 pct. for kandidatuddannelser De unges tvivl kommer også til udtryk i tal fra den danske del af Eurostudent 2010-undersøgelsen, hvor Danmark deltager for første gang. Den viser, at ca. 25 pct. af de studerende har holdt orlov mindst et år under deres videregående uddannelse eller mellem to videregående uddannelser. Undersøgelsen viser, at: 15,5 pct. af dem, der holdt orlov, ville arbejde i stedet 7,9 pct. af dem, der holdt orlov, var i tvivl om studiet overhovedet var noget for dem 11 pct. af dem, der holdt orlov, var utilfredse med undervisningskvaliteten og/eller tilrettelægningen af undervisningen 18,7 pct. af dem, der holdt orlov, havde svært ved at se, hvad uddannelsen skulle føre til 27,8 pct. af dem, der holdt orlov, angav, at uddannelsen ikke var, hvad de havde regnet med 28,4 pct. af dem, der holdt orlov, fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet Tallene bekræfter, at mange studerende er i tvivl om, hvad deres uddannelse skal føre til og at den ikke er, som de havde regnet med. Mange studerende har derfor behov for et system, der i højere grad giver mulighed for, at de kan sammensætte deres uddannelse, som det passer dem, og skifte retning undervejs uden at tage orlov. De har også brug for at kunne skabe relationer til arbejdsmarkedet under deres uddannelse. De har brug for en reel mulighed for at benytte bachelorgraden som et afstigningstrin til at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet eller til en kandidatuddannelse, der går i en helt anden retning. De studerende har brug for nemmere og hurtigere meritgange og transfermuligheder på tværs af uddannelsessektorer. Endelig har de brug for mere arbejdsmarkedsrelevans og flere samarbejdsformer med erhvervslivet. Arbejdsmarkedets behov: flere højtuddannede og bedre dimensionering Det danske arbejdsmarked er dynamisk og præget af en global konkurrence som aldrig før. Når både danske og udenlandske virksomheder overvejer at investere i Danmark, kigger de ikke blot på skatteforhold og infrastruktur, men også på muligheden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at det danske arbejdsmarked i 2020 kommer til at mangle mellem 50 og DEA

12 ! Figur 2: Behov for Flexucation Denmark SAmfundets behov Behov for at imødekomme demografiske udviklinger og stigende udgiftstryk i de videregående uddannelser Arbejdsmarkedets behov Behov for at styrke innovationsevnen og produktiviteten FLEXUCATION DENMARK De studerendes behov Behov for fleksible og mobile uddannelser til netværksorienterede studerende 12 DEA 2011

13 ansatte med en videregående uddannelse. Samtidig trænger store dele af det private arbejdsmarked til højt uddannet arbejdskraft. I snit har ansatte i den private sektor 2,9 års uddannelse efter grundskole. I den offentlige sektor er tallet 4,3 år. Arbejdsmarkedet har kort sagt brug for, at så mange som muligt tager en videregående uddannelse. Reelt betyder det, at vi må overveje at hæve målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse til 55 pct. Hvis dette skal lykkes, skal langt flere især drenge og de knap så bogligt stærke føle sig tiltrukket af mulighederne på de videregående uddannelser. Men selv hvis vi blot holder fast i 50 pct.- målet, kan vi konstatere, at ungdomsårgangene vokser. Det medfører, at antallet af unge på de videregående uddannelser vil stige markant. Med manglen på arbejdskraft og med pres på de offentlige udgifter, er vi nødt til at sikre, at de unge ikke uddanner sig til arbejdsløshed. De skal have en uddannelse, de kan bruge på arbejdsmarkedet. For at understrege alvoren, viser en nylig DI-analyse, 1 at personer med en videregående uddannelse i dag er ansat i en faglært eller ufaglært stilling. Dette er delvist et resultat af den økonomiske krise, men også et vidne om, at vi i Danmark ikke er gode nok til at dimensionere, og at det medfører et spild af uddannelse og ressourcer, som samfundet ikke har råd til. I DEA mener vi ikke, at der findes et perfekt dimensioneringsredskab. I stedet foreslår vi, at man indretter et uddannelsessystem, der gør det nemt at skifte uddannelsesretning, hvis man ser arbejdsløsheden tårne sig op, og som i stigende grad sikrer arbejdsmarkedsrelevans gennem nye samarbejdsinitiativer mellem virksomheder og institutioner. Endelig har virksomhederne brug for medarbejdere, der uddanner sig hele livet igennem. En del af den videreuddannelse bør komme fra de eksisterende videninstitutioner, der i langt højere grad end i dag bør åbne deres eksisterende uddannelser mod voksne menneskers behov for videreuddannelse. Samfundets behov: fra tre til én og ny taxameterstruktur De fleste er enige om, at Danmark skal leve af viden, og at mere og bedre uddannelse er en afgørende komponent for fremtidig vækst. Fra analysen Produktivitet og videregående uddannelse, 2 ved vi, at der er sammenhæng mellem høj uddannelse og høj produktivitet: når andelen af beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse forøges med ét procentpoint, giver det anledning til stigning i BNP på én pct. Videregående uddannelse er altså en sikker vej til øget produktivitet og vækst. Set i det lys er der et behov for at foretage store investeringer i vores videregående uddannelser. Den demografiske udvikling og et stigende udgiftstryk på den offentlige sektor gør det samtidigt nødvendigt, at vi udnytter de allerede investerede ressourcer så optimalt og effektivt som muligt. Vi bør derfor undersøge, om vi i dag har et optimalt system med tre videregående sektorer, der ligger i delvis indbyrdes konkurrence, og med institutioner inden for de tre sektorer, der ligger i en hård konkurrence om studerende, uddannelsesudbud, taxameterpenge, globaliseringsmidler, politisk opmærksomhed etc. Endelig må vi også konkludere, at den nuværende taxameterstruktur heller ikke samfundsmæssigt giver et optimalt udbytte. Forskelligheden i taksterne giver forskellige konkurrencevilkår for institutionerne i de tre sektorer. Meget peger også på, at taxametersystemet af i dag modarbejder tværdisciplinaritet og bevægelse på tværs af institutioner og sektorer. Der er brug for en udredning af hvilke incitamenter, der bedst fører til øget uddannelseskvalitet. DEA anbefaler, at man overvejer at gentænke taxametersystemet, så det i højere grad følger de studerende. Flexucation afgørende for konkurrenceevnen Begrebet Flexucation Denmark indrammer således behovet for et fleksibelt og dynamisk uddannelsessystem som en forudsætning for at imødekomme kravene fra en omverden i forandring. Flexucation Denmark kan med andre ord være nøglen til at sikre, at danske studerende og danske virksomheder konstant er konkurrencedygtige, at vi kan tiltrække højproduktive virksomheder, og at samfundet ikke spilder hårdt pressede ressourcer på kompetencer, som aldrig kommer i spil. 1 DI Indsigt: kan miste fodfæstet, november DEA og CEBR: Produktivitet og videregående uddannelse, marts 2010 DEA

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt Forskningsudvalget 2016-17 L 69 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Forskningsudvalget Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere