Lederuddannelse i vidensamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederuddannelse i vidensamfundet"

Transkript

1 Lederuddannelse i vidensamfundet At have høj faglighed og stærke kompetencer vil ikke være tilstrækkeligt i fremtidens vidensamfund. Morgendagens ledere skal have eller tillære personlige egenskaber, der gør dem i stand til at anvende kreativitet og innovation i det daglige arbejde. Af Niels Erling Hansen, Olav Damholt, Lasse Karlberg og Lea Sørensen Danmark udvikler sig med sikre skridt i retning af et vidensamfund. Vi har allerede i dag en samfunds- og erhvervsstruktur, hvor et stadigt stigende antal mennesker tjener til det daglige brød ved at skabe ny viden eller ved at anvende eksisterende viden på en ny måde. Det stiller nye krav til uddannelsen af de ledere, der skal skabe vækst og konkurrenceevne i de private virksomheder, og til de ledere, der skal sikre velfærdssamfundets sammenhængskraft og stabilitet i den offentlige sektor. Før i tiden handlede lederuddannelser i høj grad om at give lederne ny adfærd gennem teori og høj faglighed. I takt med industrisamfundets udvikling blev kravet til sammenhæng mellem teori, faglighed og daglig praksis forstærket. I dag, hvor vi står på kanten af industrisamfundets afslutning og vidensamfundets begyndelse, er kompleksiteten øget, og der er et behov for at udvikle både ledere og lederuddannelser til vidensamfundets kreative og innovative udfordringer. Det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kan opnå afgørende fordele ved at følge i andres fodspor, men at vi i stigende grad må finde vore egne veje. Andres teorier, modeller og metodikker kan stadig give inspiration, men vi må også selv kunne udvikle nye måder at angribe vores ledelsespraksis på. Derfor er det påtrængende pædagogiske spørgsmål nu, hvordan man lærer at blive kreativ og innovativ. Følgende er en artikel om Ledelsesakademiets arbejde med og valg af en ny pædagogisk platform. Artiklen behandler både de uddannelsesmæssige diskurser og konsekvenser i det daglige arbejde med at undervise og facilitere processer med fremtidens ledere. Hvad er vigtigt for lederne at lære i vidensamfundet? For at vores lederuddannelsesaktiviteter giver mening for lederne er det væsentligt at have en pejling af, hvad der er vigtigt for lederne at lære i vidensamfundet. Pejlingen kan vi bruge som inspiration til vores fastlæggelse af pædagogik, didaktik og metodik. I den forbindelse er vi blevet inspireret af artiklen Hvad er vigtigt at lære i vidensamfundet? 1 af Lars Geer Hammershøj, der stod at læse i Dansk Pædagogisk Tidsskrift i maj I artiklen præsenterer Hammershøj tre forskellige diskurser, som han anser som fremherskende i dagens uddannelsespolitiske debat nemlig: a. Faglighedsdiskursen hvor fokus er på tilegnelse af viden b. Kompetencediskursen hvor fokus er på at lære at lære samt på anvendelse af viden c. Kreativitets- og innovationsdiskursen hvor fokus er på skabelsen af ny viden og fornyende anvendelse af eksisterende viden. Hammershøj argumenterer i artiklen for, at kreativitetsdiskursen vil få størst betydning i vidensamfundet, hvor skabelse af ny viden (kreativitet) og fornyende anvendelse af viden (innovation) er i fokus. Det giver rigtig god mening for os. Vi hører jo dagligt historier fra vores studerende om, hvordan der til stadighed er behov for nytænkning. I den private sektor er det en forudsætning for at kunne være konkurrencedygtig. I den offentlige sektor er det en forudsætning for bedst muligt at kunne imødegå øgede forventninger og behov med begrænsede ressourcer. Vi ser imidlertid ikke diskurserne som gensidigt udelukkende. Vi mener, at alle tre diskurser kan være med til at skabe klarhed over, hvad der er Ledelsesakademiets uddannelsesmæssige opgave. Som illustreret i figuren på side 2 ser vi således diskurserne som overlappende. I det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi lader os inspirere af hver af de tre diskurser. 1 Lars Geer Hammershøj: Hvad er vigtigt i vidensamfundet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3/2009 Ledelsesakademiet Læringsplatform 1

2 Figur 1 Uddannelsespolitiske diskurser Kreativitet og innovation Kompetence Faglighed Faglighedsdiskursen Faglighedsdiskursen har fokus på, at den studerende skal tilegne sig et bestemt stof. I hvilket omfang dette lykkes dokumenteres via prøver og test. Denne diskurs har de senere år været særdeles synlig i diskussionen om indførelse af nationale test i skolevæsnet. Tidligere var faglighedsdiskursen også meget dominerende på erhvervsskoleområdet. For eksempel var den traditionelle merkonomundervisning styret af centrale læreplaner og fokus på at nå stoffet. Eksamen var typisk baseret på at dokumentere, at den studerende havde tilegnet sig stoffet. Ledelsesakademiets start i 1995 og etableringen af det nye erhvervsdiplomniveau 2 var i høj grad et brud med denne faglighedsdiskurs. Her blev der i langt højere grad sat fokus på at lære at lære og på at anvende det lærte i praksis. Men alligevel har faglighedsdiskursen i dag noget at bidrage med. Vi mener stadig, det er værdifuldt, at vi udvælger centrale teorier og tekster til de studerende at vi fastlægger et pensum! Som underviser er det berigende at opleve, hvilken øjenåbner det kan være for en studerende at få tilført nogle begreber til at begribe sine ledelsesmæssige udfordringer. For eksempel kan det på vores kursus i Grundlæggende ledelse give en helt ny bevidsthed om egen og lederkollegers styrker at få præsenteret Adizes lederroller. På diplom i ledelse kan præsentationen af forskellige fagteorier give den studerende en erkendelse af, at man kan se og handle i dagligdagen med forskellige teoretiske udgangspunkter. Og at hver teori åbner op for forskellige forståelser og handlemuligheder. I modsætning til en renlivet faglighedsdiskurs har Ledelsesakademiet imidlertid aldrig haft som isoleret mål, at den studerende skal tilegne sig et bestemt pensum eller en bestemt teori. Kompetencediskursen Ledelsesakademiet er etableret i 1995 og har dermed sine rødder i kompetencediskursen. I 1990 erne blev der sat fokus på forskellen mellem kvalifikationer og kompetencer. Den korte sondring mellem begreberne kunne lyde: Kvalifikationer er det man lærer for eksempel på en uddannelse. Kvalifikationerne bliver til kompetencer, når man formår at omsætte dem på en værdiskabende måde i en given praksis. Hele kompetencediskussionen var initieret af, at de menneskelige ressourcer i stigende grad blev betragtet som en strategisk ressource i det vidensamfund, som man anede konturerne af. Helt i denne ånd besluttede Undervisningsministeriet, blandt andet på opfordring fra Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation, at etablere en formel lederuddannelse, der skulle have fokus mere på kompetencer end på kvalifikationer. Ledelsesakademiet blev en af de centrale aktører i realiseringen af dette forslag, der udmøntede sig i den tidligere omtalte erhvervsdiplomlederuddannelse. I vores søgen efter en pædagogisk begrebsramme, der kunne hjælpe os til at arbejde med at omsætte viden til handling, valgte vi at tage udgangspunkt i Kolbs indlæringscyklus. Indlæringscyklussen har i Ledelsesakademiets første 15 leveår været vores helt centrale omdrejningspunkt. Næppe nogen studerende eller kursist har forladt Ledelsesakademiet uden at have oplevet indlæringscyklussen i praksis. Måden, hvorpå vi ønsker at støtte de studerendes kompetenceudvikling, er illustreret i figur 2 3 og kort beskrevet på næste side. Støtte til at tænke omfatter den mere traditionelle undervisning med tilførsel af viden for at opnå en vidensmæssig baggrund at løse problemerne på. Denne del af indlæringen sker gennem underviseroplæg, litteraturstudier og gæstelærere. Støtte til at beslutte kan også kaldes en konsulentopgave. På uddannelserne bliver de studerende inddelt i netværksgrupper. På de første mødegange arbejdes der intenst med teambuilding, der skal sikre en åben kommunikation i gruppen. Gruppefællerne fungerer gennem uddannelserne som konsulenter for hinanden og støtter hinanden i at betræde nye veje i forhold til det daglige arbejde. Støtte til at handle består normalt i at træne den enkelte i de praktiske færdigheder, som den enkelte skal bruge til udførelsen af den aktuelle opgave. På uddannelserne søger vi at give de studerende konkrete værk- 2 Erhvervsdiplomniveauet blev i forbindelse med Lov om Videregående Voksen Uddannelse i 2002 opdelt i de nuværende akademi- og diplomniveauer. 3 Kolbs indlæringscyklus er her gengivet i en bearbejdet form som er hentet fra Finn van Hauen, Vagn Strandgaard og Bjarne Kastberg, Den lærende organisation om evnen til at skabe kollektiv forandring, Industriens Forlag, København, Ledelsesakademiet Læringsplatform

3 Figur 2 Indlæringscyklus Erfare Træne færdigheder Handle Reflektere Forme mentale antagelser Konsulentstøtte Beslutte Tænke Tilføre viden/ uddannelse tøjer, der kan hjælpe dem med at omsætte teorierne til praksis. I et vist omfang arbejder vi også med direkte træning af færdigheder, for eksempel coaching. Støtte til refleksion er støtte til at forme sine mentale antagelser. Det er de oplevelser, hvor man bliver konfronteret med sine mentale antagelser og eventuelle fordomme og konstaterer, at de ikke holder. På uddannelserne bliver resultatet af de studerendes praktiske opgaver typisk fremlagt og diskuteret i gruppen. Der sker således en refleksion over løs ningens udfald. Her vil underviseren også ofte kunne inddrage relevant teori for at perspektivere de indhøstede erfaringer. Undervisernes opgave er således både at tilføre ny viden og at agere som proceskonsulent. Indlæringscyklussen har gennem årene givet rigtig god mening for vores studerende. Viden er blevet omsat til praktisk handling. Kvalifikationer er blevet pløjet ned i egen organisation og omsat til kompetencer. Men den måske vigtigste kompetence, som indlæringscyklussen har skærpet hos den studerende, er evnen til at lære. Her forstået som evnen til at tage turen gennem indlæringscyklussen med en given ledelsesteori. Samfundsudviklingens hastige udvikling betyder, at der til stadighed er behov for nye ledelsesbegreber til at kaste klarhed over praksis. På den måde er en lederuddannelse, hvor man lærer om aktuelle teorier og modeller, ikke en fast kapital, man kan nyde livslange renter af. Lederuddannelse må indeholde en ekstra dimension: Det at lære er også at lære at lære. Vi tror således på, at dét at kunne anvende viden i praksis og dét at lære at lære også i fremtiden vil være vigtigt for vores studerende. Kompetencediskursen vil altså også i fremtiden være relevant på Ledelsesakademiet. Men vi har i de seneste år med stigende kraft stillet spørgsmålstegn ved, om kompetencediskursen i fremtiden vil være tilstrækkelig til at spænde over hele det område, som vidensamfundets ledere vil komme til at arbejde inden for. Kreativitets- og innovationsdiskursen Erhvervsstrukturen i Danmark synes at udvikle sig i retning af en egentlig videnøkonomi. For hver dag der går, rykker vi nærmere et vidensamfund, hvor flere tjener til det daglige brød ved at være kreative og innovative, eller sagt med andre ord: ved at skabe ny viden (kreativitet) eller ved at anvende eksisterende viden på en ny måde (innovation). Det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kan opnå afgørende fordele ved at følge i andres fodspor, men at Ledelsesakademiet Læringsplatform 3

4 vi i stigende grad må finde vore egne veje. Andres teorier, modeller og metodikker kan stadig give inspiration, men vi må også selv kunne udvikle nye måder at angribe vores ledelsespraksis på. Det påtrængende pædagogiske spørgsmål er nu, hvordan man lærer at blive kreativ og innovativ. Ifølge Hammershøj handler kreativitet om to nøglebegreber: selvoverskridelse og smagsafgørelse. Selvoverskridelse beskriver Hammershøj via G. Wallas tanker om den kreative proces. Allerede i 1926 beskrev Wallas den kreative proces i bogen: The Art of Thought. Det var en undersøgelse af, hvordan flere vigtige opfindelser var blevet til. Wallas konkluderede, at en kreativ proces indeholder følgende fire faser (her gengivet efter Hammershøj): 1. Forberedelse man sætter sig ind i problemet og den relevante viden på området 2. Udklækning man ruger over problemet og har en sær fornemmelse af, at tingene ikke hænger sammen, som man troede 3. Ilumination man danner den lyse idé 4. Efterprøvning man forsøger at efterprøve eller teste den nye idé. Kreativitet er imidlertid også et spørgsmål om at kunne skelne imellem de brud med den eksisterende viden, der er frugtbare, og de der ikke er. Det er netop denne egenskab Hammershøj benævner smagsafgørelse. Det at arbejde med udvikling af kreative egenskaber ser Hammershøj som en dannelsesproblematik: Når kreativitet hører til en dannelsesproblematik er det, fordi selvoverskridelse og smagsafgørelse er egenskaber ved personligheden. Der er ikke tale om kompetencer, fordi det at overskride sig selv og lade smagens afgørelse indtræffe snarere er et resultat af éns måde at forholde sig til verden og én selv end af en bestemt kunnen. 4 Figur 3 Forskellige teoriniveauer Videnskabsteori Fagteori Metoder og værktøjer Hvor kompetencer udvikles kontinuerligt sker dannelse gennem en forrykkelse af éns forståelseshorisont. Hvordan kan vi så arbejde med forrykkelse af forståelseshorisonten i praksis? Vi finder kimen til et svar hos Hammershøj: I et selvdannelsesperspektiv handler det for det første om at danne eleven, så han eller hun bliver bedre i stand til af egen kraft at overskride sig selv i større verdener og forlade sig selv og sit eget perspektiv for en tid. Det gør læreren i overført forstand ved at tage eleverne på dannelsesrejser i fremmede faglige eller kulturelle meningsverdener og ved at optræde som den erfarne explorer, der leder eleverne på vej og åbner deres øjne for endnu ukendte verdener. 5 For det andet handler det om at danne elevens smag, så han eller hun bliver i stand til at skelne mellem det, der er interessant og værd at bruge tid på, og det, der ikke er. Smagen dannes gennem efterligning af det efterlignelsesværdige, og det, der efterlignes, er den andens stil forstået som vedkommendes eksemplariske måde at forholde sig til selv og verden på. Smagsdannelse forudsætter således, at læreren har en personlig tilgang til stoffet som et tilbud til efterfølgelse et tilbud eleven så kan tage imod eller afvise, men vigtigst af alt et tilbud eleven kan forholde sig til. 6 Vores opgave som undervisere bliver med andre ord: at tage de studerende med på en dannelsesrejse i fremmede faglige verdener at være transparente om vores egne holdninger og tilgange at lade de studerende forholde sig til disse nye faglige verdener og lade de studerende foretage nogle valg med henblik på at udvikle nye værdiskabende praksisser. Her kan man indvende, at det med at præsentere fremmede faglige verdener vel er det, vi altid har gjort, når vi har præsenteret diverse ledelsesteorier, metoder og værktøjer. Traditionelt har vores fokus på Ledelsesakademiet imidlertid været fagteorier, og hvad man bredt kan benævne værktøjer og metoder. Først i de senere år er det videnskabsteoretiske niveau for alvor begyndt at gøre sit indtog på vores uddannelser. Videnskabsteori handler kort fortalt om, hvad viden er, hvordan vi erkender og hvordan vi producerer viden. Der findes, som det formentlig vil være de fleste læsere bekendt, en række forskellige videnskabsteoretiske skoler for eksempel positivismen, hermeneutikken og socialkonstruktionismen. Fagteori er teorier, der knytter sig til 4 Ibid s Ibid s Ibid s Ledelsesakademiet Læringsplatform

5 et bestemt fag. Her faget ledelse og som eksempler kan nævnes situationsbestemt ledelse og Adizes teori om ledergrupper. Metoder og værktøjer er bud på, hvordan man kan løse konkrete problemstillinger i praksis. Det kunne være en tjekliste til at gennemføre en ansættelsessamtale eller en opskrift på, hvordan man kan opstille en kompetenceudviklingsplan. I vores kontekst ser vi netop videnskabsteorien som central i forhold til at præsentere vores studerende for fremmede faglige eller kulturelle meningsverdener. En given videnskabsteoretisk position inviterer til udvikling af særegne fagteorier og metoder/værktøjer. Hidtil har vi ladet teoretikerne om at udvikle fagteorierne og metoderne/værktøjerne. Men at bruge andres fagteorier og metoder/værktøjer til at kaste klarhed over egen praksis vil jo i en eller anden forstand betyde, at man går i andres fodspor. Når vi tager udgangspunkt i forskellige videnskabsteoretiske perspektiver kan den studerende derimod søge inspiration til at gribe de situationer, som ikke allerede er beskrevet i de eksisterende fagteorier og metoder/ værktøjer. Videnskabsteorien kan dermed inspirere til nye løsninger til kreativitet og innovation. Så hvordan kan en relevant opgave på diplomuddannelsen i ledelse se ud anno 2010? Her er et eksempel: Gruppeopgave i rekruttering Opstil en eksemplarisk udvælgelsesproces ud fra et positivistisk perspektiv et psykodynamisk perspektiv et hermeneutisk perspektiv et socialkonstruktionistisk perspektiv Diskuter ud fra en eklektisk forholdemåde, hvordan de fire processer eventuelt kan kombineres? Individuelt: Hvilke af perspektiverne giver mest mening i forhold til netop din virksomhed? Denne og lignende opgaver har vi i de senere år udfordret vores studerende med. Det har allerede resulteret i mange kreative og innovative svar, der har fundet vej til praksis. Hvad vil dit svar på opgaven være? Besvarelserne og processen med at arbejde med opgaven giver de studerende en forståelse for, hvilke erkendelsesgrundlag og kriterier der ligger til grund for designet af udvælgelsesprocessen. Helt grundlæggende drejer det sig om, at de skal opleve indholdet og konsekvenserne af de forskellige perspektiver. Dette kan inspirere til nye veje og metoder i udvælgelsespraksis i egne organisationer. Det er blandt andet ad den vej, at de studerende tester, bruger og udvikler deres egen selvoverskridelse og smagsafgørelse. Anslag til en ny begyndelse I fremtiden vil det være nødvendigt både at arbejde med faglighed og kompetencer. Faglighedsdiskursen og især kompetencediskursen mener vi at have rigtig godt fat i på Ledelsesaka- Ledelsesakademiet Læringsplatform 5

6 demiet, men de vil ikke længere være tilstrækkelige i vidensamfundet. Kreativitets- og innovationsdiskursen skal i fremtiden prioriteres højt. Dermed bliver lederuddannelse til et dannelsesprojekt. Det betyder, at nogle af vores undervisningspricipper skal bevares, andre skal udvikles og nye føjes til. Så både i tilrettelæggelsen af og i undervisningen på Ledelsesakademiet vil vi fortsat arbejde på at fremme de studerendes udvikling ved at arbejde med: Faste netværksgrupper Vi sammensætter netværksgrupper efter størst mulig forskellighed blandt deltagerne. Dermed repræsenterer netværksgrupperne arbejdsmarkedets mangfoldigheder og giver mulighed for at fastlåste erfaringer og holdninger bliver udfordret. Derved bliver der skabt rum til den individuelle erfaringsudveksling. Vekselvirkning mellem handling og læring De studerende skal reflektere over følgerne af deres handlinger både frem i tiden og bagud. Det skaber en læringsspiral, hvor handlinger og erfaringer forbindes med hinanden, og nye handlinger kan integreres på et nyt og forbedret niveau. Derfor er det væsentligt, at der mellem undervisningsdagene er tid og plads til både handle, erfare og reflektere over konsekvenser og ny læring. Individuel læring Den individuelle læringsproces foregår i den studerendes eget tempo både i den studerendes hjerne, krop og sjæl om man vil. Læringen er derved bundet til den enkelte som et grundlæggende ansvar for egen læring. Med fokus på afstemning af forventninger og personlig feedforward og feedback støtter vi den individuelle læringsproces. Det kan for eksempel være via visitationssamtaler før uddannelsens start samt vejledning og evaluering i forbindelse med eksamen. Relationer og læring Læring som social proces finder sted i samspillet mellem de studerende og underviseren. Denne proces medfører, at den studerende opdager nye meningsfulde sammenhænge, der kobler det tillærte med en fremtidig praksis. Den studerendes relation til medstuderende og underviser får derved afgørende betydning for facilitering af den sociale læreproces. Problem- og projektorienteret Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret sigte. Vi ser frem til i de kommende år at udvikle vores praksis ved til stadighed af have fokus på at: Bringe den studerende i tvivl Vi skal sætte denne tvivl proces i gang gennem en konstant præsentation af nye teorier og modeller. Den studerende får derved lejlighed til at gå på opdagelsesrejse i nye og ukendte faglige områder, og derved sætte sig selv i læring gennem afprøvning af det nye i egen praksis. Den studerende arbejder derigennem med egen selvoverskridelse og smagsafgørelse. Er det nye bedre end det gamle? Når den studerende kommer i tvivl kan det til tider være en frustrerende proces. En frustration vi som undervisere selvfølgelig skal kunne håndtere professionelt. Fremme de studerendes kreativitet og innovation Vi vil have særlig fokus på fagteorier og ledelsesværktøjer, der omhandler innovation og kreativitet. Derudover vil vi bruge videnskabsteori som en kilde. Ved at tage udgangspunkt i en given videnskabsteoretisk position kan den studerende søge inspiration til at gribe de situationer, som ikke allerede er beskrevet i de eksisterende fagteorier og ledelsesværktøjer. Undervise eklektisk Vi skal give en grundig og grundlæggende forståelse for de forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, således at de studerede bevidst kan bevæge sig fra det ene perspektiv til det andet og er i stand til at at opfylde de enkelte perspektivers individuelle krav og forventninger. Dermed bliver de studerende tvunget ud i at arbejde med perspektiver, der ikke bekræfter men udfordrer den studerendes praksis. Være transparente For at fremme de studerendes selvudvikling og smagsafgørelse giver underviseren sin personlige tilgang til stoffet. Dermed har de studerende en mulighed for aktivt at foretage et valg eller fravalg i forhold til teorier, tilgange og retninger for, hvad god ledelse er for dem. For at dette kan lykkes, skal der være en mangfoldighed af undervisningsog læringsveje på Ledelesakademiet, således at de studerende kan skabe og udvikle nye værdiskabende praksisser. Dette udviklingsarbejde er godt i gang, og vi ser frem til selv at betræde nye og ukendte stier til gavn for de studerende og deres organisationer i fremtidens vidensamfund. 6 Ledelsesakademiet Læringsplatform

7 Ledelsesakademiet Læringsplatform 7

8 8 Ledelsesakademiet Læringsplatform Om Ledelsesakademiet Ledelsesakademiet har eksisteret siden 1995 og er i dag en del af Erhvervsakademi Århus. Vores faglige kompetenceområde er strategisk forankrede leder- og organisationsudviklingsforløb for ledere på alle niveauer i organisationen. Det praktiseres gennem Ledelsesakademiets udbud af en række kurser og kompetencegivende uddannelser og virksomhedstilpassede forløb. Ledelsesakademiet har en bred vifte af kunder lige fra de største, offentlige og private virksomheder til mindre organisationer. I forbindelse med 15-års jubilæet i 2010 har Ledelsesakademiet videreudviklet det pædagogiske fundament og tilføjet nye aspekter for at møde de ledelsesmæssige udfordringer i vidensamfundet. Læs mere på

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DIPLOMCLASS DIGITALISERING

DIPLOMCLASS DIGITALISERING Fra strategi til handling DIPLOMCLASS DIGITALISERING - nye begreber at begribe med og værktøjer at handle med Diplomclass i Digitalisering Diplomclass i Digitalisering er en uddannelse på diplomniveau

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring. i Østjysk LedelsesAkademi

Din læringsrejse. En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring. i Østjysk LedelsesAkademi Din læringsrejse En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring i Østjysk LedelsesAkademi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabelon for samtale med nærmeste

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Region Syddanmark nr. OA2011051300001 Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Uddannelsen tilrettelægges, så den er med SVU, for SVU - berettigede, det

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Skejby Sygehus strategi Medarbejder Relevant kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. Vibeke Krøll. 18. Juni 2009

Skejby Sygehus strategi Medarbejder Relevant kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. Vibeke Krøll. 18. Juni 2009 Kompetenceudvikling Det handler mest af alt om Skejby Sygehus strategi Ledelse og organisering af dagligdagens arbejde Om at omsætte vision og strategi til faktisk dagligdag Om synlige medarbejdere Om

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Lederen som facilitator af innovation og forandring Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører:

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører: TRÆNERKURSUS DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015 Instruktører: Nicolej Krickau, Casper Brunsgaard Jensen, Martin Hjortshøj, Peder

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

En sammenhængende skolestart

En sammenhængende skolestart Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Åben skole og dannelse

Åben skole og dannelse Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 6 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 9 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere