Specialledelse - et nyt genstandsfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialledelse - et nyt genstandsfelt"

Transkript

1 Masterprojekt Specialpædagogik DPU 2012 Kim Køppen Specialledelse - et nyt genstandsfelt Copyright, Kim Køppen Til specialskoleledere: Hvis du efter gennemlæsning af dette masterprojekt kunne have lyst til at dele tanker og erfaringer i forlængelse heraf, så er du velkommen til at skrive til mig på mailadressen:

2 Abstract: This Master Thesis [Project] consists of a qualitative study of four head masters of special needs education schools. It s focus is their experiences of being in charge of these extensive offers. The thesis [project] is designed as an interview study based on a semi-structured interview guide. Out of the interviews especially four areas are eye-catching. These are: 1) management of the area within special needs education. - specialist or generalist?; 2) the relationship with the outside world with a focus on school management and PPR 3) headmasters understanding of the importance of specialist professional standards, education and inclusion; and 4) the inter-professional collaboration within special needs education competences of pedagogy. To illustrate the presented empiricism, theory within systems theory, leadership and inclusion are being used. Based on the study the overall conclusions are that management of the area of special education contains many dilemmas, challenges but also opportunities for development. Based on the analysis will be focused on a number of dilemmas in the management, challenges and options within the area of special needs education 2

3 Indhold 1. Indledningsafsnit Indledning - Det nye barn i den kommunale klasse - specialtilbuddet Masterprojektets opbygning Metodiske og etiske overvejelser for valg af empiriproduktion Undersøgelsens informanter Overvejelser i forbindelse med interviews Analysestrategi Teoriafsnit Om ledelsesforståelser Om forholdet til omverdenen Om udviklingsforståelser og pædagogik Om inklusion Om lederen som tværprofessionel brobygger - lærer og pædagogsamarbejdet Præsentation af empiriske fund - en kondensering af centrale temaer Ledelse af specialområdet - specialist eller generalist Lederne om forholdet til omverdenen med fokus på skoleforvaltning og PPR Lederen om udviklingsforståelse, specialfaglighed, pædagogik og inklusion Lederen som tværprofessionel brobygger Analyse og teoretisk perspektivering Lederne om ledelse af specialområdet - specialist eller generalist Lederne om forholdet til omverdenen med fokus på skoleforvaltning og PPR - delanalyse Lederen om udviklingsforståelse, specialfaglighed, pædagogik og inklusion - delanalyse Lederen som tværprofessionel brobygger - Delanalyse Undersøgelsens konklusioner og perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

4 1. Indledningsafsnit 1.1 Indledning - Det nye barn i den kommunale klasse - specialtilbuddet. Specialskolernes og specialklassernes storhedstid er ved at være forbi. Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Det betød markante ændringer for den organisatoriske struktur og opgavefordelingen i den offentlige sektor i Danmark. 271 kommuner er blevet til 98 store kommuner, og 14 amter er blevet nedlagt. I stedet er der skabt fem regioner. Et af de berørte områder er den vidtgående specialundervisning. Her er ansvaret overgået fra amterne til de nye kommuner, som ikke i samme grad som tidligere ønsker at benytte de gamle specialtilbud. Det har betydet at kommunerne har oprettet egne tilbud til elever, der tidligere blev visiteret til vidtgående tilbud. Oven i disse kommunale strukturelle ændringer er inklusion kommet på dagsordenen, hvilket også betyder en vigende henvisningsfrekvens til de vidtgående tilbud. Disse forhold har haft, og har fortløbende, stor betydning i form af ændringer i den kommunale organisering og opgaveløsning. For specialtilbuddene er der tale om, at de i nogle tilfælde udfordres på selve deres eksistens, i andre tilfælde vil der være tale om, at tilbud skal reduceres. Via min egen stilling som leder af et vidtgående specialtilbud, har jeg en række nysgerrighedspunkter på, hvorledes andre ledere af vidtgående specialtilbud ser på deres egen og deres institutions aktuelle situation i den kommunale sammenhæng, som de nu er en del af. Dette masterprojekt søger gennem interviews med fire ledere af vidtgående specialtilbud at afdække, hvordan lederne selv oplever og forholder sig til deres placering i den kommunale struktur. Hvordan de ser på deres opgave som ledere, hvordan oplever de samarbejdet med den kommunale forvaltning og med medarbejderne? Hvilke tanker lederne gør sig om kernefagligheden i deres egne tilbud og, hvilke overvejelser har de i forhold til udvikling af deres tilbud? 1.2 Masterprojektets opbygning Projektet tager udgangspunkt i en række kvalitative interviews af fire ledere fra fire forskellige sjællandske kommuner. Lederne arbejder alle indenfor den vidtgående specialundervisning. I kapitel 2 vil projektets metodiske og etiske tilgang blive beskrevet. I kapitel 3 er der, med afsæt i de empiriske fund, valgt forskellige teoretiske perspektiver til at analysere og diskutere det empiriske materiale ud fra. I kapitel 4 præsenteres så de empiriske fund, som breder sig over fire hovedområder. Første hovedområde tager fat på begrebet ledelse og herunder den stående diskussion om, hvorvidt ledelse er en generel foretagelse eller en unik situationsbestemt forholdemåde. Det er interessant i forhold til dette projekt på den måde, at hvis ledelse er en generel foretagelse, så er der ingen grund til at forske i ledelse indenfor særlige områder som eksempelvis ledelse af specialområdet. Andet hovedområde handler om forholdet til omverdenen med særligt fokus på skoleforvaltningerne, der er specialskolernes foresatte samt den for skolerne rådgivende funktion PPR. Dette område er interessant i forhold til de store kommunale strukturforandringer. Tredje hovedområde er udviklingsforståelser, specialfaglighed, pædagogik og inklusion. Dette område berører de faglige, etiske og værdimæssige tanker speciallederne gør sig, og som har stor betydning for det enkelte specialtilbud og for udviklingen af den vidtgående specialundervisning. Og endelig er der et fjerde hovedområde, som handler om lederen som tværprofessionel brobygger. 4

5 Her vil samarbejdet mellem de to professioner, lærere og pædagoger, blive belyst. I kapitel 5 vil den valgte teori blive anvendt i analyser af empirien, hvor synteser ekstraheres fra hver af hovedområderne, og hvor delkonklusioner vil blive udledt, udfoldet og evt. problematiseret. I kapitel 6 Vil undersøgelsens fund blive sammenfattet og perspektiveret. 2. Metodiske og etiske overvejelser for valg af empiriproduktion 2.1 Produktion af empiri Den metodiske tilgang er indsamling af empiri via kvalitative interviews af fire skoleledere fra den vidtgående specialundervisning. Interviewene tager afsæt i et spørgeskema med semistrukturerede spørgsmål. 1 Der er valgt en kvalitativ forskningsmetode, som empirisk grundlag i projektet simplificeret ved det semistrukturerede interview. 2 Udgangspunktet er fortolkningsvidenskabeligt, og det kvalitative interview ses hermed som en åben dialog med informanten med henblik på at forstå hans eller hendes situation i relation til en konkret kontekst, her den som leder af det vidtgående specialtilbud. 3 Det er vigtigt at interviewet forløber som en dialog mellem intervieweren og informanten, men på den sidstes præmisser. Interviewene er derfor ustrukturerede, og rækkefølgen i spørgsmålene kan være forskellige for de forskellige informanter. Den udarbejdede interviewguide blev udelukkende anvendt som retningsgivende for interviewsamtalen, hvor første spørgsmål i hver af de syv kategorier blev anvendt, og efterfølgende spørgsmål udelukkende blev anvendt, hvis det faldt naturligt ind i samtalen. Ambitionen har været at opnå større indsigt og forståelse for sammenhænge, som var ukendte på forhånd. Den opnåede indsigt kan stå alene eller danne grundlag for opbygning af ny teori. Afgrænsning I forhold til centrale områder for lederen af specialinstitutionen har jeg valgt ikke at spørge eksplicit ind til: inklusion, diagnoser og deres betydning, til samarbejdet med psykiatrien, socialforvaltningen, forældrene og skolebestyrelserne o.a. Dette da jeg er af det indtryk, at disse forhold enten allerede er belyst ganske godt eller, jeg har vurderet, at de vil være af mindre signifikant betydning. Det skal dog understreges, at jeg har forsøgt at holde mig åben i forhold til disse temaer, skulle de træde frem i interviewene. Denne tilstræbte åbenhed kommer til udtryk ved, at inklusion har fyldt i interviewene i en grad, så emnet er taget med som del af opgavens fokus. Forskerposition At dette projekts forfatter som de fire informanter selv er uddannet lærer, selv har en specialundervisningsbaggrund fra den vidtgående specialundervisning, og selv er fungerende leder på specialområdet kan problematiseres ud fra den betragtning, at analysen risikerer at blive for indforstået, eller at den vil have for mange blinde pletter grundet min egen forforståelse. Det vil ligeledes være nærliggende at tro, at informanterne under interviewene vil have det indtryk, at de taler til en specialundervisningskollega og at det vil influere på, hvad og hvordan de udtrykker sig. Til gengæld har det også sine fordele. I den udstrækning interviewene af informanterne bliver betegnet som en kollegial samtale, vil det være en rimelig antagelse, at informanterne taler mere 1 Se bilag nummer 1 2 Dog blev alle interviews indledt med opsamling af informanternes karakteristika: Køn, alder, uddannelsesmæssig baggrund, stillingsbetegnelse og tidsmæssig erfaring som leder. 3 (Voxsted, 2006) 5

6 åbent og ligefremt om det, der ligger dem på sinde. Sprogligt vil interviewene også lægge sig nærmere op ad det ledelsesmæssige hverdagssprog end tilfældet ville være, hvis lederne følte, at de skulle forklare og "oversætte" deres gerninger til en udenforstående, en uindviet. Den særlige position vil altså have indflydelse på, hvad jeg ser, men dette vil være gældende uanset, hvilket ståsted forskeren har. Som en parallel til forfatterens position i dette projekt, hvor det at have samme ståsted, som det man udforsker, er i spil, vil jeg henvise til professor i klinisk psykologi Peter Elsass, der beskriver, hvorledes det er velkendt indenfor klinisk psykologi, at man i en vis forstand ikke bare kan men ligefrem skal være en del af det man undersøger. Således skal man, når man uddanner sig til psykoterapeut gå i egenterapi det kaldes at indtage en såkaldt første position. 4 Dette projekts forfatter indtager således en første position i forhold til projektet, og dette influerer på projektets udkomme. 2.1 Undersøgelsens informanter Der indgår som allerede nævnt fire informanter i projektet. De er alle ledere af specialtilbud, der er lokaliserede på Sjælland. De arbejder i fire forskellige kommuner. For at tilstræbe at speciallederne har fælles specialerfaringer at trække på, har det været et kriterium i udvælgelsen af informanterne, at de arbejdede indenfor tilbud, der (også) retter sig mod elever med ADHD. Af hensyn til bevarelse af anonymiteten for de fire informanter, vil de i dette projekt blive henvist til som henholdsvis: LA, LB, LC og LD. L et står for leder, mens det efterfølgende bogstav adskille lederne fra hinanden. Denne kategorisering er valgt med det formål, at kunne skelne mellem de forskellige empiriske udsagn, når det vurderes relevant. I gennem opgaven vil jeg uanset ledernes position som f.eks. afdelingsleder, skoleleder o.a. blot anvende deres individuelle betegnelse eksempelvis LA eller den fælles betegnelse leder. Kun hvis det indeholder en særlig pointe, afviges herfra Figur 1: Præsentation af informanterne i skemaform LA LB LC LD Institutionstype Specialgrupper - afdeling på alm. skole Specialskole - stor selvstændig institution Specialgrupper - afdeling på alm. skole Specialskole - stor selvstændig institution Tilbuddets målgruppe Elever med ASF 5 ADHD, autisme, socioemotionelle vanskeligheder. ADHD ADHD, autisme, socioemotionelle vanskeligheder. Særlige forhold Konsulent i kommunen i fht. ASF Selvstændig Institutionen er kommunalt kompetencecenter i fht. ADHD Konsulent i kommunen i fht. ADHD Ikke selvstændig 4 Elsass, Peter (2011): Buddhas veje en introduktion til buddhistisk psykologi s Dansk Psykologisk forlag 5 ASF er en forkortelse for Autisme Spektrum Forstyrrelser 6

7 økonomi økonomi Heldagstilbud Heldagstilbud Kun skoletilbud Ledelsesniveau Mellemleder - afd. leder for specialafdeling Skoleleder Mellemleder - afd. leder for specialafdeling Skoleleder Uddannelse Folkeskolelærer og Diplom i ledelse (Bachelor i Ledelse) Folkeskolelærer og Diplom i ledelse, uafsluttet (Bachelor i Ledelse) Folkeskolelærer og grunduddannelse i skoleledelse Folkeskolelærer og Diplom i ledelse, uafsluttet (Bachelor i Ledelse) Praksiserfaring Undervisningserf aring fra den vidtgående specialundervisni ng Undervisningserf aring fra den vidtgående specialundervisni ng Undervisningserf aring fra den vidtgående specialundervisni ng Undervisningserf aring fra den vidtgående specialundervisni ng Ledelseserfaring 7 år fra to institutioner 5 år fra to institutioner 3. år - fra to institutioner 7 år fra to institutioner Køn Mand Kvinde Mand Kvinde Alder: Lederne fordeler sig aldersmæssigt fra begyndelsen af fyrrende til midt i halvtredserne Sammenfattende om informanterne Som det fremgår af beskrivelsen af informanterne, har de en fælles baggrund for deres ledergerning. De er alle uddannede folkeskolelærere, de har alle en karriere bag sig som specialundervisere og de er alle i gang med - eller har gennemgået en ledelsesmæssig efteruddannelse på diplomniveau. Der er en ligelig fordeling mellem de to køn, dvs. der indgår to kvinder og to mænd i undersøgelsen. Alle har ledelseserfaring fra to arbejdspladser deres nuværende arbejdsplads samt en tidligere. Ancienniteten som ledere er på mellem 3 og 7 år. 2.2 Overvejelser i forbindelse med interviews En tidlig overvejelse for projektet var, om forskelle i opfattelser lederne imellem kunne føres tilbage til forskelle i de diagnosekategorier, som deres tilbud rettede sig mod. Med det kriterium for informantudvælgelse, at tilbuddene (også) skulle rette sig imod børn med en ADHD diagnose, tilstræbtes en mindskelse af denne risiko. Da tre af tilbuddene retter sig mod bl.a. ADHD, står tilbuddet til børn med ASF tilbage, hvor denne kritik stadigt kunne rejses. LA, lederen af tilbuddet for børn med ASF, tilbageviser, at der her ligger en problematik. Således siger han i indledningen af interviewet: Ja altså, vi har en hel del af vores elever med autisme, som også er inde over ADHD. Vi har massere af vores elever, der har ADHD, så der tænker jeg ikke, der er så stor forskel. 7

8 2.3 Analysestrategi Nedenstående centrale temaer er som allerede nævnt ovenfor, analyseret frem fra interviewtransskriptionerne og de elektroniske optagelser gennem en meningskondensering. Meningskondensering som analysemetode medfører, at omfattende udtrykte meninger trækkes sammen til kortere formuleringer, hvor hovedbetydningen af det sagte omformuleres til få ord ud fra de udsagn, som interviewpersonerne har bidraget med. På denne måde kondenseres lange og omfattende interviewtekster til kortere og mere koncise formuleringer. 6 Således at empiriens naturlige meningsenheder blevet styrende for de centrale temaer, som nedenstående analyse præsenterer. Dvs. ud fra et forskerblik, der har ladet empirien tale vel vidende, at der i en konstruktivistisk optik, ligeledes er tale om et forskerblik med en subjektiv fortolkning. De empiriske fund bliver præsenteret gennem meningskondenseringens centrale temaer, og de bliver underbygget af citater fra leder LA, LB, LC eller LD. 3. Teoriafsnit Nedenstående afsnit vil præsentere den teori, der er vurderet relevant at inddrage i projektet med det formål at analysere den genererede empiri. Den eksplorative tilgang i undersøgelsen betyder, at der er kommet fokus på et bredt emnefelt. Det skal også afspejle sig i teoriafsnittet, hvor et bredt teorifelt berøres. Det består af: ledelse, organisation, styring, systemteori, udviklingsforståelse, (special-)pædagogik og inklusion. 3.1 Om ledelsesforståelser Dette projekt har ud over temaet specialpædagogik et særligt fokus på ledelse. Det vil derfor være naturligt med nogle indledende betragtninger om ledelse. Traditionelt set har ledelse været forbundet med personaleledelse altså en handling eller en funktion, der har til formål at udstikke retningslinjer for andres adfærd i forhold til eksempelvis en konkret problemstilling. Men ledelse er mere end blot personaleledelse. At ledelsesbegrebets udvikling de seneste år på mange måder er blevet synonymt med udviklingen af en række discipliner, fremgår af, at man i dag sjælden støder på "Ledelse" som begreb, uden at det knyttes an til en tillægsbetegnelse. Ud over de udbredte betegnelser som "økonomiledelse", "salgsledelse" og "mangfoldighedsledelse" er særligt "forandringsledelse" og "innovationsledelse" meget oppe i tiden. Indenfor den offentlige sektor sendes ledere på kursus i "offentlig ledelse" og "ledelse i en politisk styret organisation". Herudover har vi også begrebsliggørelserne med omvendt ordstilling: "Ledelseskultur", "ledelsesstrategi" osv. "Ledelse for praktikere" er også en interessant trend i tiden, hvis legitimitet må ligge i at al anden ledelse er for teoretikere. At dømme efter den gennemsnitlige levetid for en moderne managementbog, er der ikke meget, der tyder på, at det er muligt, at definere ledelse ud fra nogle tidløse bæredygtige discipliner 7. Når det ikke er tilfældet skyldes det, efter forfatteren til dette projekts mening, en fejlagtig insisteren på, at al ledelse kan generaliseres. Her tages der altså afstand fra myten om lærebogslederen, den almægtige leder, der magter alle roller i alle situationer. I stedet lægges vægt på at ledelsesfunktionen rummer flere roller, der ikke alle kan rummes i en og samme person. Således lægges vægt på fleksibiliteten i de enkelte situationer og underbygger, at der ikke er en teori eller flere som løsning på ledelse. Tværtimod lægges vægt på, at lederen skal gøre 6 (Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend, 2009) 7 ( Lund, m.fl. 2005) 8

9 sig bevidst om sine styrker i forhold til en rolle og øve sig i forhold til nogle af de andre. Tilbage står, at det ledelsesbegreb eller de værktøjer, der sættes i spil, er kontekstafhængige. Konsekvensen af denne ledelsesmæssige forholdemåde er, at de elementer der udgør en ledelsesteori, skal være så generaliserbare, at de i princippet kan lægges ned over alle mulige sammenhænge, hvorfor de ofte bliver trivielle overordnede strukturmodeller. I dette projekt tages afsæt i en opfattelse af, at ledelsesbegrebet er bevidst eller ubevidst adfærd, der udvirker et observerbart mønster af handlinger. Disse handlinger afstikker en struktur for, hvorledes man som leder får en eller flere deltagere til at samarbejde om løsningen af en konkret problemstilling. Organisationsopfattelse samt de vigtigste ledelseshandlinger Annemette Digmann 8 beskriver de vigtigste ledelseshandlinger som det, at sikre at retningen er klar og sørge for, at der er plads til, at alle kan reflektere over deres handlinger samt at give rum, dvs. skabe vilkår for, at medarbejderne kan handle, udfolde og udvikle deres kompetencer. Hvorledes disse grundlæggende opgaver gribes an, afhænger imidlertid af, hvordan man opfatter en organisation. Via hendes erfaringer fra sin egen forskning i offentlig ledelse, har hun indkredset to grundsyn indenfor ledelse. I begyndelsen af det 20. århundrede kunne ledelse beskrives som en funktion. Som eksponent for denne forståelse nævner hun Frederick Taylor, for hvem en organisation kunne betragtes som en maskine og ledelse en teknik. I modsætning hertil nævnes en moderne teoretiker som Ralph D. Stacey, for hvem organisationen er at betragte som et åbent, dynamisk system i stadig uligevægt, og ledelse er at holde gryden i kog. Denne forståelse kan illustreres ved at betragte organisationen som en hjerne. Det er en pointe, at hvis organisationer opfattes som maskiner, skal magten udøves på én måde, og hvis organisationen har form som en hjerne, så må man opfatte magten og ledelsesudøvelsen på en anden måde. Benytter man sig af metaforen maskine om en organisation, så har ledere ofte brug for at lære at bruge forskellige værktøjer. Benytter man derimod metaforen hjerne, så er ledelse snare at betragte som et enzym eller en katalysator for de processer, der skal foregå. Ledelse opfattes ikke længere som en egenskab eller en evne, der er nedlagt i de få, men som en opgave, som alle organisationens medlemmer skal kunne udøve. Annemette Digmann fortæller, at det har undret hende, hvorledes flertallet af de ledere, hun har mødt, refererer til nogle af de ældste ledelsesdefinitioner, der samtidig bygger på en klassisk lineær magtforståelse. Især er det forunderligt, at topledelser så entydigt definerer ledelse som en relativ simpel funktion i stil med beskrivelser i Hovedaftalen fra 1899 eller Fayols definition af ledelsesopgaverne, der består i at planlægge, organisere, dirigere og kontrollere. 9 Annemette Digmann betegner det som bemærkelsesværdigt, da hun har en forestilling om, at ledelse forstås mere komplekst, jo højere man bevæger sig op i organisationens hierarki, hvorfor også definitionen af ledelse burde blive det. Leif Moos har set på denne kamp mellem de to ledelsesforståelser, som han ser den udspille sig på skoleområdet. For ikke mange år siden var det reglen, at skoleforvaltningerne blev ledet af en person med en skoleledelsesmæssig baggrund. I dag er det almindeligt, at skoleledernes chef har en uddannelsesmæssig baggrund som DJØF er. 10 Annemette Digmanns undren over at den ledelsesmæssige forståelse synes at blive tiltagende forsimplet jo 8 (Digmann, 2006) 9 (Digmann, 2006) 10 DJØF: Dansk Jurist og Økonomi Forbund 9

10 højere man kommer op i ledelseshierarkiet, kan måske have en sammenhæng med, at de nye forvaltningsledere ikke indgående kender til det område, de leder. Det kombineret med at de sidder "langt væk" fra skolerne gør, at deres forståelse af skoleledernes opgave er mindre end deres forgængeres. Managementtænkningen i de offentlige forvaltninger: Hvad betyder skiftet i den ledelsesmæssige faglighed, der præger skoleforvaltningerne? Leif Moos har set på betydningen heraf. Han redegør i folkeskolen 11 for betydningen af de nye managementskolede ledere, der i stigende antal kommer ind i skoleforvaltningerne. Ifølge en rapport fra Danmarks Jurist- og Økonomiforbund er forvaltningerne ved at blive professionelle, fordi de nye ledere har styr på det med deklarationer, evalueringer og analyser, og fordi de kan lede flere områder samtidig. "Der kører for tiden en professionskamp mellem de nye forvaltningsledere og skolelederne om, hvem der er professionelle: skolelederne mener, at det er nødvendigt at have et godt kendskab til det område, de leder. Forvaltningerne mener, de skal have et godt kendskab til styringstænkningen " 12 Denne akademiske diskussion om, hvorledes en organisation skal forstås på (skole-) forvaltningsgangen i kommunerne er først og fremmest interessant i forhold til, hvorledes det skaber betingelser for god skoleledelse ude på skolerne. Hvordan er den ledelsesmæssige "temperatur" hos skolelederne på de almene distriktsskoler? Det har Ugebrevet A4 set på. Skoleleder? Nej tak "Skoleledere har så meget at lave og så mange krav at opfylde, at ingen gider være skoleleder. Selv i de store byer dukker der kun et par interesserede op til samtale, når der står»skoleleder«i jobannoncen" 13. Ifølge Ugebrevet A4, der har taget pulsen på skoleledernes arbejdsvilkår, kommer der i Århus og København kun mellem to og ti ansøgninger til ledige stillinger på kommunernes skoler, og genopslag på stillingerne er mere reglen end undtagelsen. En undersøgelse viser desuden, at syv ud af ti skoleledere i København er bange for at gå ned med stress, mens 86 procent mener, at jobbet er blevet mere stressende de seneste fem år. Det, der stresser skolelederne, er de stigende krav om dokumentation og indrapporteringer. Tidligere viceskoleleder i Gladsaxe, Dorte Johannesen har udarbejdet en såkaldte»tora-rulle«. En uofficiel liste på 146 krav og forskrifter, som skolelederne forventes at opfylde, rummer aparte eksempler som: flere levesteder for fugle og smådyr omkring skolen, krav om at reducere elforbruget med fem procent og gennem undervisningen få eleverne til at holde op med at ryge. Hertil kommer de almindelige budget- og administrationsopgaver. Denne ligger fint i tråd med hvad, Lejf Moos 14 udtrykker, når han skriver, at der er sket et skift i ledelsestænkningen af de offentlige institutioner mod mere central styring og tilsyn med de centralt fastsatte mål noget som på institutionerne opleves som mistillid og kontrol. Da der til dette projekt 11 Folkeskolen er lærernes fagblad 12 ( Moos, 2008 s.25) 13 (Rebensdorff, 2008) 14 (Moos, 2008 s.25) 10

11 er fravalgt interviews med skoleledere fra almentilbud, er der i stedet vedlagt et bilag 15 fra Folkeskolen, 16 hvor en skoleleder fra almenområdet under titlen "Jeg vil kæmpe for mit skolesyn" beskriver udskiftningen af ledere i skoleforvaltningen, som efterhånden tømmes for skolefolk, og hvorledes de nye DJØF ere kun ser det, der kan måles og vejes. Det skolelederen ser som det vigtigste for en skole at holde fokus på, nemlig de bløde værdier der ligger til grund for også læringen, oplever skolelederen, at de nye ledere i forvaltningen er fremmede overfor. Organisationsdiagrammer Illustreret i et organisationsdiagram (se figur 2) bliver forskellen mellem de to måder at tænke organisation på tydelig. Øverst ses det traditionelle organisationsdiagram, der som Annemette Digmann beskriver det, overvejende er mekanisk / hierarkisk opbygget. Indenfor denne forståelse kan ledelsesmæssige beslutninger udstikkes ovenfra, og beslutningerne vil herefter "forplante" sig nedad mod stadigt lavere niveauer. Det der tillægges vægt er tilgængelighed, altså hvem der har adgang til at kommunikerer med hvem. Det organiske diagram, sociogrammet, vil ifølge Annemette Digmann være tiltagende udbredt jo nærmere vi kommer lokaliteten for kerneopgavens udførelse. I denne sammenhæng vil skolelederne være repræsentanter for dette organisationssyn. Før vi bevæger os videre i fremstillingen, skal vi kaste Figur 2: et blik på den offentlige styring af de kommunale institutioner. Styring i en hyperkompleks virkelighed I bogen Roller der rykker 17 beskrives nogle af de seneste årtiers omstillingsprocesser. En lang række opgaver er blevet decentraliseret til lokale institutioner. Andre opgaver er blevet udliciteret til private virksomheder, og atter andre udføres i samarbejde med frivillige organisationer og andre frivillige i civilsamfundet. Denne omfattende forandringsproces har ledt til en fragmentering af den offentlige sektor. Dermed er kompleksiteten steget i så høj en grad, at det samlet set er blevet en overordentlig kompleks og vanskelig opgave at styre den offentlige sektor. Denne udvikling har derfor ledt til en samlet koordinering af den offentlige sektor en meta-styring og samtidig et behov for en udstrakt grad af selvstyring af de mange organisationer og netværk, der varetager de forskellige opgaver. Et historisk rids Artiklen Styring af styringsværktøjer opridser udviklingen over de sidste hundrede års styringshistorie, der kan opdeles i tre dele. Artiklen giver et bud på, hvad styring går ud på samt en 15 Se bilag nummer 2 16 Folkeskolen er lærernes fagblad 17 (Jæger, 2003) 11

12 beskrivelse af nogle af de mest gængse styringsværktøjer. Først det historiske rids over styringstænkningen 18. Frem til ca havde vi i Danmark, hvad man kunne kalde Det klassiske bureaukrati. Styringsproblemet var at minimere forskellen mellem regler og praksis. Styringsformen var kontrol af forvaltningsafgørelser og styringsobjektet det enkelte embede og den enkelte embedsmand." 19 Forudsætningen for styring og kontrol var den enkelte embedsmands selvdisciplin. Sammenfaldet mellem praksis og regler kan aldrig være større end embedsmandens evne til at handle systematisk, rutineret og disciplineret. Sektorforvaltning - fra 1960 erne til begyndelsen af 1980 erne Styringsproblemet var nu at reducere forskellen mellem del og helhed, mellem en sværm af offentlige aktiviteter og forbrug med et større sektorielt helhedssyn. Styringsformen var planlægning og grænserne for planlægning var, at de forskellige delforvaltninger reagerede forudsigeligt og ens på planlægningens indput så delforvaltningernes output blev som planerne kalkulerede dem". 20 Planlægningsmodellen brød sammen i slutningen af 1970 erne. Det viste sig, at nok så meget planlægning blot forøgede forvaltningens kompleksitet og planløshed. Supervisionsforvaltningen fra begyndelsen af 1980 erne og frem Fra starten af 80 erne blev idealet en offentlig sektor med omstillingsdygtighed på alle niveauer. "Samordning og udvikling skabes nede fra i de enkelte institutioner, der hver især skal tage ansvar for egen udvikling og den helhed, de indgår i. Det man i dag forsøger at styre er den enkelte institutions omstillingsevne, den enkelte institutions forholden sig til sig selv og sin egen omstilling. 21 Set oppe fra er udfordringen i dag at skabe omstilling og modernisering nede fra. Det handler om, at den enkelte organisation fra at optræde som en uskyldig institution i et hierarki, der refererer opad i hierarkiet til regler og politikere som begrundelse for alt, hvad de gør, forvandles til en selvstændig organisation med ansvar for egen udvikling, betingelser og målsætninger og som først referer til sig selv og til egne strategier som begrundelse for, hvad de gør. Det siger sig selv, at en sådan forvaltning kun i begrænset omfang kan benytte sig af hierarkier som styringskanal, fordi enhver brug af hierarkier præcist taler til institutionen som uskyldig institution snarere end som omstillingsdygtig ansvarstagende organisation. Idealet er her supervisionsforvaltningen, der faciliteter selvstyring via dialog mellem forvaltningen og den enkelte institution samt understøtter organisering af netværk, der kan kvalificere institutionerne i forfølgelsen af deres egne målsætninger snarere end at bidrage med indblanding og autoritativ underordning. Styringsformen er altså gået fra kontrol over planlægning til supervisering. Med billedet af et skib som styres af styrmanden som metafor, fremsætter artiklen fem påstande om styring: 18 (Andersen, Styring af styringsværktøjer) 19 (Ibid s. 3) 20 (Ibid s. 3) 21 (Ibid. s. 3) 12

13 Fællestræk ved styring 1) Styring er at mindske en forskel 2) Styring rettes i dag mod styring af organisationers selvstyring 3) Styringsværktøjer både synliggør og usynliggør styringsproblemer 4) Kombinationen af forskellige styringsværktøjer forøger risikoen for organisationsskizofreni 5) Centrale diktater af styringsværktøjer ødelægger decentral strategi- og omstillingskapacitet Styringsværktøjer Til den styring, der i dag handler om at facilitere organisationers styring af dem selv, er der udviklet en række styringsværktøjer. I artiklen nævnes nogle gængse: Værdibaseret ledelse, Kvalitetsstyring, Kvalitetsudvikling, Balanced scorecard, BUM-model, Kontraktstyring, Benchmarking, SWOT og Målstyring. Der er imidlertid store forskelle på, om det er økonomichefen, der ønsker at mindske forskellen mellem budget og forbrug, eller om det er strategen, der ønsker at mindske forskellen mellem mål og faktisk ydelse. Styringsværktøjet synliggør altså organisationen for organisationen selv på helt bestemte måder: organisationen som økonomi, organisationen som strategi osv. Samtidig usynliggøres andre muligheder. Styringsværktøjet styrer simpelthen organisationens udsyn. Det gør organisationen seende. Men man ser kun det, styringsværktøjet tillader én at se. Man ser ikke det, styringsværktøjet ikke gør synligt, og man ser ikke, at man ikke ser det. Da der til hvert styringsværktøj knytter sig et bestemt strategisk udsyn, bliver det afgørende for en organisations udviklingsretning, hvilke styringsredskaber, der tages i anvendelse. Værktøjerne er ikke neutrale. De er politiske i betydningen afgørende for udviklingsretningen og de værdier og elementer, der kommer i fokus for den strategiske ledelse. Styringsværktøjerne fører vidt forskellige steder hen. Lad os tage et eksempel og se på forskellen mellem Benchmarking, som vil sammenligne, og så SWOT 22 -redskabet, som vil skabe forskellighed. Begge styringsværktøjer interesserer sig for forskellen mellem ens/forskellig, men de værdilader denne forskel på hver sin måde. Med Benchmarking kan organisationen iagttages som afvigende fra andre succesfulde organisationer (forskellig), men med idealet om at komme til at ligne dem (ens). Med SWOT-analysen er det omvendt. For med dette redskab er formålet at skille sig ud fra andre organisationer (forskellig), for at kunder kan lægge mærke til ens særlige kompetencer, der helst ikke skulle flyde sammen med konkurrenternes (ens). Med skibsmetaforen som billede på organisationen bliver pointen klar. "Med Benchmarking bliver det muligt at styre og bevæge skuden fra at være forskellig fra de andre til at ligne de andre. Med SWOT-redskabet bliver det omvendt muligt at bevæge skuden fra at ligne de andre til at være forskellig derfra. 23 Eksemplet illustrerer pointen, at styringsværktøjer ikke er uskyldige og neutrale værktøjer. I valget af styringsværktøjer er selve definitionen af organisationen og dens relation til omverdenen på spil. Konklusionen på ovenstående er, at styringsværktøjer må vælges med udgangspunkt i organisationens egen vision og strategi. Visionen må bestemme vejen. Ellers risikeres udviklingen af en skizofren organisation. Som forfatterne pointerer: Man hopper jo heller ikke på et tog, blot 22 SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Oppertunities, Threats (Styrker, Svagheder, Muligheder, Trusler) 23 (Andersen, Styring af styringsværktøjer s. 5) 13

14 fordi det kører stærkt. Det er vel lidt vigtigt, hvor det kører hen. Kan man forestille sig, at styringsværktøjer vælges blot på stemning eller på, hvad der føles moderne? Det er forfatternes påstand. Og videre postuleres, at næsten lige så mange vælger at satse på flere værktøjer. Har man garderoben fyldt med tøj, kan man jo altid klæde sig rigtigt på, så centraladministrationen bliver glad og tilfreds med én. Problemet er bare, at styringsværktøjer kun sjældent forbliver noget ydre, fordi de følges op af sanktioner, succeskriterier, evalueringer og udvikling. På trods af ovenstående er det stadigt således, at styringsværktøjer dikteres ovenfra. Det går under navnet implementering. Det er både velkendt og anerkendt, fordi central ledelse forventer det, og decentral ledelse afventer det. Men denne kommandostruktur svarer ikke til en moderne decentral, omstillingsparat og strategisk organisation. Man bliver fra centralt hold nødt til nøje at vurdere og undersøge, hvordan et bestemt styringsværktøj giver mening på institutionsniveau for de forskellige fagligheder, der råder der. Man skal være opmærksom på, at styringsværktøjer gør noget ved både den, der styrer, og ved det, der styres, og det er paradoksalt, at styringsværktøjer på den ene side besluttes og implementeres oppefra, når alle er enige om, at decentral styring og strategisk empowerment er godt. 3.2 Systemteori Ifølge Maturana er en grundlæggende pointe i systemisk teori den, at menneskelige sociale systemer er autopoetiske 24. Det betyder, at der indenfor en organisation samskabes en selvberetning eller en hovedfortælling - og evt. en eller flere konkurrerende bifortællinger - der for organisationen og dets medlemmer er identitetsbærende. I et samspil med den ydre verden sker der en konstant påvirkning af den autopoetiske identitet. For at denne påvirkning kan ske meningsfuldt, må der skabes en konstruktiv kobling til andre systemer, det kunne være mellem institutionsledelsen og hhv. medarbejderne, PPR, forældre eller skoleforvaltning. Som udgangspunkt kan vi som personer eller organisationer altså kun se en sag fra vores egen position, og ønsker vi ændringer, kan de kun opstå i relationer, hvor alle involverede inviteres til at medskabe og medfortolke forandringerne. 25 Forståelsen indebærer, at der indenfor en organisation vil være flere konkurrerende fortællinger, altså oplevelser af virkeligheden, der alle er lige gyldige. Set I et ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektiv bør det dog være organisationens perspektiv, der bestemmer, hvilken version af virkeligheden der er styrende. Hvis en organisation ikke formår at indtage indput fra omverdenen taler man om, at organisationen har lukket sig om sig selv eller at organisationen er havnet i autopoesis. Dette kan være skæbnesvangert, da det kan føre til en nedlæggelse af organisationen, hvis "ejerne" ikke længere kan se den logik, der retfærdiggør tilbuddets eksistens. Ejerne skal i dette projekt forstås som kommunen repræsenteret ved "skoleforvaltningen" 26 og i yderste konsekvens politikerne i kommunalbestyrelsen. 24 Autopoiese eller selvreference, jf.: (Hornstrup, 2006 s.15) 25 Ibid 26 Skoleforvaltning er sat i gåseøjne, da mange kommuner har andre navne for de forvaltninger skolerne hører ind under. Eksempelvis ligger skoler og fritidstilbud dækkende børneområdet fra 0-18 år ofte under samme forvaltning under navne som Børn- og Unge Forvaltningen o.a. 14

15 3.2 Om forholdet til omverdenen I rapporten, Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning, 27 beskriver interviewede specialskoleledere, hvordan overgangen fra at være amtslige institutioner til at blive kommunale institutioner, har indebåret nogle ændrede vilkår. En siger: "Det har i hvert fald været svært for os at komme udefra (fra amtet)" 28 Nogle få af rapportens konklusioner er som følger. Det anføres, at der er to positioner, som specialskolerne i de nye storkommuner kan være havnet i. Enten er de blevet kommunale kompetencecentre, der bl.a. har til opgave at understøtte lærere (og pædagoger) på almenskolerne i deres inklusionsbestræbelser, eller de er havnet i en mere isoleret position, hvor de ikke oplever anerkendelse af eller viden om specialskolens pædagogiske kompetence. I forhold til mulighederne for netværksdannelse og sparring oplever tilbuddene, at disse muligheder er mindre nu, end de var under amtet. Organisering i netværk med de tidligere amters specialskoler er faldet væk. Til gengæld indgår specialskolelederne nu i møder med skolelederne fra de almene skoler i kommunerne. Herom fortæller en specialskoleleder: "Jeg skal komme til skoleledermøder, hvilket er spild af tid. Nogen gange tænker jeg, hvem kan jeg gå til (for selv at få sparring)?" 29 Da rapporten er fra 2009, er det interessant om specialtilbuddene nu to år senere, er kommet ud over nogle af de grundlæggende problemstillinger, som her er nævnt. 3.3 Om udviklingsforståelser og pædagogik Den udviklingsforståelse og det handicapsyn som de professionelle omkring børnene i et tilbud har, vil naturligt afspejle sig i, hvorledes den specialpædagogiske opgave tænkes. Birgit Kirkebæk pointerer, at handicaphistorisk forskning peger på, at der i tiden særligt ses to spor inden for specialpædagogikken. Det ene ligger tæt på den psyko-medicinske model, og det andet har afsæt den sociale model, der opstod blandt aktivister med funktionsnedsættelser i England. 30 I 1994 tilslutter Danmark sig FN s hensigtserklæring om menneskerettigheder og tilslutter sig dermed den politiske vision om et inkluderende samfund. 31 Som en konsekvens heraf ses der et perspektivskifte ud fra forholdet mellem at forstå mennesker som havende behov for kompensering for deres funktionsnedsættelser, til at forstå mennesker med funktionsnedsættelser i relation til omverdenens ansvar og forpligtigelser over for individet. Ved at sætte fokus på dikotomien mellem den psykomedicinske og den sociale model, kan det gøres muligt at konstruere en forståelse af, hvilke konsekvenser de forandrende samfundsmæssige tendenser har for specialpædagogikken. Den psykomedicinske model relaterer sig til den position at rette den uhensigtsmæssige og individorienterede tilstand op ved at anvende den mest effektive metode - det som går under betegnelsen "best practice". Den sociale model relaterer sig til positionerne om at skabe livskvalitet samt kritisk videnskabelighed. I denne optik lægges der afstand til færdige læringsmanualer i forhold til bestemte diagnoser. Lederen har i kraft af sin position en særlige magt til og ansvar for, at påvirke, hvilket handicapsyn der bliver det dominerende på institutionen. Dette i højere grad end institutionens øvrige medarbejdere. For at lederen skal have held til denne holdningsmæssige bearbejdning kræves, at lederen ud over den ledelsesmæssige legitimitet hos medarbejderne har en tilsvarende specialfaglig legitimitet. I et studie af småbørn med autisme i forskellige typer af børnehavemiljøer, har Fisker 27 (Tetler - EVA, 2009) 28 (Ibis s. 128) 29 (Ibid 129) 30 (Kirkebæk, 2010) 31 (Salamanca erklæringen, 1994) 15

16 påvist, hvorledes der er en klar sammenhæng mellem overordnet set to typer af udviklingsforståelser med deraf følgende handicapforståelse, som igen får betydning for alle handlinger, prioriteringer og aktiviteter i det konkrete pædagogiske arbejde med børnene i institutionerne 32. I dette projekt antages, at der er den samme sammenhæng mellem typen af organisering og udviklingsforståelse i tilbud til børn i skolealderen og for børn med andre diagnoser end autisme. De to typer af udviklingsforståelser kalder Fisker henholdsvis skærmende og konfronterende. Den skærmende tilgang opstår, hvor udviklingsforståelsen er essentialistisk. Her bygges på en ide om, at barnet med alderen modnes kognitivt og mere eller mindre automatisk bliver i stand til at indgå i en verden på stadig mere komplekse måder. Således forstået vil dysfunktionen blive betragtet som en relativt statisk størrelse i barnets personlighed. Der vil ske en udvikling med alderen, men muligheden for påvirkning er forholdsvis lille. Overfor denne opfattelse står den konfronterende, der er relationistisk baseret. Her bygges på en antagelse om, at barnet fødes med en social rettethed, men at udvikling og læring derefter afhænger af den dialogiske interaktion med omverdenen. I dette perspektiv vil dysfunktioner blive opfattet som svage og langsomt udviklede karaktertræk, og der lægges vægt på støtte til udvikling af interaktionelle kompetencer Om inklusion. Inklusion vil i det følgende blive belyst ud fra først et systemisk perspektiv dernæst ud fra et rettighedsmæssigt og pædagogisk operationelt perspektiv. Også modstand mod inklusion vil blive berørt. Ledelse af inklusion i et systemisk perspektiv. Med udgangspunkt i Nicklas Luhmanns systemteori vil inklusion i dette afsnit blive iagttaget som et tomt begreb, hvilket betyder, at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert i forhold til, hvordan inklusion kan forstås. Pointen med at inddrage systemteorien er, at den kan hjælpe med at åbne op for en forståelse for de forskellige synspunkter og værdier på inklusion, der så vidt muligt skal bringes til at spille sammen. Hvorfra de forskellige synspunkter kommer vil ligeledes være af interesse. Det interessante er altså, når vi ser på inklusion med systemteoretiske briller, hvordan der i måden at betragte inklusion på, er mange forskellige sociale systemer på spil med hver deres rationale, der på hver sin måde knytter an til begrebet og medvirker til at øge kompleksiteten omkring, hvad inklusion kan indeholde. Sociale systemer kan eksempelvis være lærere, forældre, skoleledere, skolechefer, PPR, skolebestyrelse osv. En undersøgelse fra CBS peger på fire overordnede forståelser, der synes at være i spil i kommunikationen. En økonomisk, en politisk, en pædagogisk og en etisk. 33 Ovenstående betyder at organisationer i dag må forholde sig til den kompleksitet, at der ikke blot er én inklusionsforståelse i spil, men at der derimod er mange forskellige i organisationssystemet. Også lederen må forholde sig til, at hans eller hendes forståelse af inklusion er én mulig forståelse blandt mange. Et ønske om at lede inkluderende processer bør altså understøttes af en opmærksomhed på dette forhold, så man kan agere og kommunikere hensigtsmæssigt. En kommunal forvaltning kan udmærket beslutte en strategi for inklusion, men hvis ikke kommunikationen til medarbejderne på institutionerne foregår på en måde, hvor 32 ( Fisker, 2010) 33 (Sløk, 2011) 16

17 medarbejderne tager opgaven på sig, er der i praksis ikke tale om en beslutning 34. Først når medarbejderne ændrer adfærd i ønsket retning, er der tale om en beslutning, og dermed bliver den centrale ledelsesopgave af personaleledelsesmæssig karakter. Definition af inklusion - kampen mellem fire forståelser Nedenfor vil de fire forskellige forståelser af inklusion blive belyst. Hver forståelse har sin egen måde at skabe rationale for, hvordan der knyttes an til begrebet inklusion. De fire forståelser vil blive illustreret med citater fra en ny rapport om ledelse af inklusion fra CBS, hvor en række skolechefer og skoleledere er blevet interviewet om ledelse af inklusion. 35 Den økonomiske kode for inklusion "Selvfølgelig ligger der rigtigt mange penge i det Her handler det om at sige: kan vi i virkeligheden få sat et andet fokus tidligere på de børn i skoleforløbet og dermed bruge væsentlig færre penge på den symptombehandling, som vi skal lave efterfølgende. Der tror jeg, at der ligger rigtig mange penge lige til højrebenet Vi ønsker at skabe et økonomisk incitament for at sende børnene væk. Det skal gøre ondt." (skolechef) "Vi har ligesom alle andre kommuner et galoperende økonomisk problem, fordi der bare kommer flere og flere. Vi bruger knap 1/4 af budgettet til specialforanstaltninger, og det drejer sig ikke om mere end 4% af børnene Vi skal have vendt det sådan, at der er flere, der bliver indenfor normalrammen Vi vil bruge de ressourcer bedre. Det betyder også strategisk, at der skal sættes en prop i i forhold til, hvor mange penge vi bruger på det"(skolechef). 36 De to skolechef citater beskriver den økonomiske kode for inklusion. Her er inklusion en besparelsesmulighed. Rationalet er her, at kommunen kan lave bedre inklusion, end de gør i dag, og for færre økonomiske midler. Den politiske kode for inklusion "Jeg håber, at det får positive konsekvenser, at man kan finde ud af, at der er nogle børn, der godt kan inkluderes, og som får et bedre liv ud af det. For vi ved jo godt, at unge mennesker, der først er blevet ekskluderet er vanskelige på sigt at inkludere. Man har bedst af at være i normalområdet, senere hen i livet også" (skolechef) "Så det handler også om, at vi sagtens kan lave en bedre inklusion, end vi har gjort. Den der med bare at segregere børn væk, der var en lille smule anderledes. Den holder bare ikke, og den holder slet ikke, når der kommer 5000 % flere diagnosticerede børn på en gang. Og fordi alle tror, at fordi man har en diagnose, så er man noget særligt og skal have særlige vilkår. Det kan man jo ikke. Så på den måde er det fornuftigt nok at sige, at nu må vi bremse op." (skoleleder) 37 Den politiske kode for inklusion handler om, at man vil have at alle børn skal blive gode samfundsborgere og det bagvedliggende rationale er, at det er vanskeligt at blive inkluderet i 34 ( Dyssegaard, 2010) 35 (Sløk, 2011) 36 (Ibid s. 14) 37 Ibid s

18 samfundet, når man først har været ekskluderet. Et andet synspunkt der knytter an til det politiske rationale er, at eksklusion også har konsekvenser for de tilbageværende velfungerende børn, der ikke lærer at indgå i relationer med børn, der er anderledes end dem selv. Den pædagogiske kode for inklusion "Det handler om din væremåde over for et barn i vanskeligheder, hvilket bl.a. skyldes omgivelserne, og en af disse omgivelser er dig. Så det er ikke et barn MED vanskeligheder, som du kan diagnosticere til et eller andet." (skolechef) " Vi arbejder ud fra systemiske analysemodeller, der er en metode, hvor man på en systemisk facon analyserer alle situationer. Inden i vores hoveder har vi nogle psykologiske mekanismer fra urtiden, hvor vi kategoriserer folk, og det gør vi, fordi det letter os i vores omgang med folk. Det er noget, vi alle slæber rundt med, og det påvirker faktisk lærernes syn helt ned på børnene. Læreren peger på barnet og siger, at det er helt umuligt, og det er jo ikke underligt, når man ser på, hvilke forældre barnet har. De forfærdelige forældre bliver løsningen på koden for at sige, at vi ikke kan gøre noget, fordi de har jo nogle forfærdelige forældre. Det man så gør i det her perspektiv, det er, at man ændrer fokus og siger, ja, der er godt nok nogle opretholdende faktorer, der gør, at det her barn ikke udvikler sig helt i orden, men hvorfor skal vi fokusere på familien, for den kan vi jo ikke genopdrage. Vi kan lige så godt fokusere på os selv og se på, hvad er det, vi kan gøre" (skoleleder) 38 Den pædagogiske kode handler om at se barnet som et, der er i vanskeligheder og ikke som et, der har vanskeligheder. Rationaler er her, at det ikke er godt for børnene at blive ekskluderet fra almenområdet og i den forbindelse bliver de pædagogiske kompetencer hos de voksne, der omgiver barnet, centrale. Den etiske kode for inklusion "Det er ikke okay. Mange af de elever, som vi rummer her - det kan da godt være, at de har nogle udfordringer, men det her med at vi skal diagnosticere dem alle - come on!" (skoleleder) "Man skal ikke bruge ordet rummelighed. For det er passivt, noget med at de får lov til at være her Det handler jo om at acceptere, at vi lever i et samfund, hvor du ikke kan nøjes med at omgås mennesker, der ligner dig selv 100 %. Du bliver altså nødt til også at omgås nogle af dem, der er vildere." (skoleleder) 39 Den etiske kode ser den stigende tendens til diagnosticering, som medfører at mange børn ekskluderes som udtryk for, at vores normalitetsbegreb er blevet for smalt. Rationalet indenfor den etiske kode går altså på, at vi ekskluderer fordi normalitetsbegrebet er blevet for smalt. Opsamling på de fire inklusionsforståelser. At lede inklusion er en sammensat opgave. Forståelseskompleksiteten er stor og bliver ikke mindre af at alle de fire forståelser kæmper om at indholdsudfylde begrebet inklusion. Den måde hvorpå inklusionsbegrebet forstås vil afspejle sig i de inklusionsstrategier, der iværksættes. 38 Ibid s Ibid s

19 Modstand mod inklusion En fremtrædende røst i nordisk specialpædagogisk forskning, Birgit Kirkebæk, rejser alvorlige anklager mod hele den debat, der foregår omkring den inklusionsdagsorden, der er så fremtrædende i Danmark pt. Hun udtaler: "Målstyring og nyliberalisme opptrer sammen og gjennomsyrer mye av det som skjer. Liberalismen er negativ til fellesløsninger og kollektivet og vil fjerne institusjonene. Inkludering bliver liberalismens eneste politiske svar. Man hyller individet og vender solidariteten ryggen, blant annet ved å overse betydningen av likeverdig vennskab mellom barn med alvorlig utviklingshemning. Med mye bruk af billig ufaglært arbeidskraft blir" inkluderingen deretter." 40 Og videre: "Jeg har en stor ulyst og ubehag ved profesjonell betreviten, når den uttrykker seg i termer som "inkludering", "empowerment" og "evidens". En af grunnene tildette er, at dette er positivt ladete ord som lett annekteres av politikere - og kan misbrukes blant annet til økonomiske nedskjæringer. Denne lettvinte omgang med begreberne "inkludering", "empowerment" og "evidens" er for overflatisk. Det er noe tilslørende i denne begrepsbruke. Københavns Kommune hevder at barn med store vansker kan klare seg uten utdannete lærere Da er vi tilbake til tiden før 1980, da barn med multifunksjonshemning for første gang fikk rett til oplæring. Vi ser en stadig mer kynisk offentlig debatt. Det gir assosiasjoner tilbake til 1930-årene, da man snakket med moralsk forargelse om utgifter til "uproduktive" mennesker og "gjøkunger"". Som det fremgår nedenfor, så tilsluttede Danmark sig i begyndelsen af 90 erne en FN erklæring om børns ret til at blive inkluderet. Imidlertid synes det som om, det først er i disse år, at der for alvor tages fat om den del af inklusionsopgaven, der handler om at få tilbageført elever fra de vidtgående specialtilbud til almenområdet. Følger man debatten i de offentlige medier, så kan man foranlediges til den opfattelse, at en del af øvelsen handler om at realisere store besparelser på specialområdet. Elever tilbageføres typisk med kun en del af det beløb et specialtilbud koster og uden opfølgning via kvalitative kriterier, der kan vidne om, hvorvidt disse elever kommer til at opleve sig inkluderede, eller om de kommer til at være på tålt ophold i almentilbuddene. Man kan også spørge, hvorfor de store tiltag først kommer nu. Hvis Birgit Kirkebæks bekymringer bunder i noget reelt, kan man tænke, at den økonomiske krise fylder mere i forhold til et svar end de politiske, etiske og pædagogiske bevæggrunde. Inklusion - en normativ forståelse Vil lederen arbejde for et mere inkluderende skolevæsen uanset hans motiv herfor, er der altså nok at være opmærksom på. Så efter præsentation af det systemiske perspektiv på inklusion, hvor begrebet i sig selv er tomt, samt dernæst et kritisk blik på inklusion som et modeord i målstyringens og nyliberalismens tjeneste, vil inklusion i en normativ forståelse blive taget i anvendelse her. Dette så det bliver muligt at holde de konkrete beskrivelser af inklusion op imod en praksis. Altså, hvordan operationaliseres begrebet holdt op imod den norm som dette projekt vil lægge til grund. Projektet vil antage en forståelse, der hviler på Peter Farrells beskriver, hvor inklusionsbegrebet indeholder fire aspekter, der skal være på plads, før der er tale om inklusion. De fire aspekter er: tilstedeværelse, accept, aktiv deltagelse og præstation. 41 For at der kan være tale om inklusion, skal der altså være tale om, at eleven skal være fysisk tilstede i det almene læringsmiljø, og det er en forudsætning, at det samlede personale på skolen byder alle børn velkomne som fuldgyldige og 40 ( Simonsen 2011) 41 (Farrell, 2002) 19

20 aktive deltagere i fællesskabet. Hvori forskellen i forhold til den tidligere pædagogiske tilgang, der betegnes integration, består, udtrykker Susan Tetler på denne måde. Den grundlæggende forskel mellem begreberne integration og inklusion og de praksisforestillinger, det afføder, handler om hvor ansvaret for integrationens succes primært placeres: på det enkelte individ (og således afhængig af dette individs funktionsevne og tilpasningsduelighed) eller på læringsmiljøet (og således afhængig af dette miljøs rummelighed og fleksibilitet)." 42 I Salamanca erklæringen, som Danmark har underskrevet i 1994, forpligtiger Danmark sig til at skabe rum for inkluderende processer i uddannelsessystemet. Af erklæringen fremgår det således: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte have at slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare både forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourcebrug og samarbejde med lokalsamfundet. I inklusive skoler skal børn med særlige uddannelsesmæssige behov kunne få al den ekstra støtte de har behov for, for at kunne få en ordentlig uddannelse. Inklusiv skolegang er det mest effektive middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende. At flytte børn permanent til specialskoler - eller specialklasser eller særlige afsnit inden for en skole - skal være undtagelsen, som kun kan anbefales i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det 43. Som det ses, så træder tre af de fire koder for inklusion, som tidligere blev beskrevet, frem i Salemanca erklæringen. Kun den økonomiske kode er ikke med. Derimod bliver det eksplicit nævnt, at børn med særlige behov skal kunne få " al den ekstra støtte de har behov for, for at kunne få en ordentlig uddannelse." I de tilfælde, hvor barnet med særlige behov tilbydes et specialtilbud, altså et særligt tilbud der skal imødekomme barnets behov, har Fisker 44, som allerede nævnt, påvist en sammenhæng mellem typen af organisering af specialtilbuddene og de pædagogiske muligheder, forståelser og dermed pædagogiske tiltag i forhold til børnene. Fisker delte tilbuddene op i tre typer efter graden af segregering. De tre typer er henholdsvis: 1. Støtte til barnet, mens det er inkluderet i almenmiljøet - ikke repræsenteret i dette projekt. 2. Specialgrupper eller klasser, som er beliggende på almene institutioner og skoler. - Leder LA og LC repræsenterer tilbud, der er organiseret på denne vis. 42 (Tetler, 2009, s ) (Fisker, 2010) 20

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Hvad skal barnet hedde?

Hvad skal barnet hedde? Hvad skal barnet hedde? Rapport om ledelse af inklusion Af Lektor Camilla Sløk, forskningsassistent Karen Balle, forskningsassistent Mathilde Hjerrild Carlsen og chefkonsulent Niels Erik Hulgård Larsen

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere