Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017

Transkript

1 Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen 23.Maj 2017 CHRISTIAN BRO KONSULENT VED DAFOLO

2 Program 1. Velkomst Workshoppens læringsmål og jeres udgangspunkt for workhoppen 2. Oplæg om målstyret undervisning, læringsmål og kriterier for læringsmål? 3. Aktivitet 1: Formulere det gode læringsmål 4. Oplæg om taksonomier som stilads for læringsmål 5. Aktivitet 2: Afprøve anvendelsen af taksonomi ifht. jeres kursusbeskrivelse 6. Oplæg om SMART-mål som skabelon for jeres kursister, ifht. at sætte egne lærings mål 7. Aktivitet 3: Afprøve SMART-mål som skabelon for fastsættelse af læringsmål

3 Building the groupe Hvem er vi samlet - To minutters tavs refleksion (post-it) (eks. navn, stilling, fagområde, fagligbaggrund, erfaring mv) - Præsenter dig selv i plenum

4 Building the groupe Med hvilket udgangspunkt i temaet er vi samlet. VØL ved, ønsker, lært

5 VØL ved, ønsker, lært Hvad ved jeg om: - har brugt i min undervisning Hvad ønsker jeg at vide mere om: Hvad har jeg lært om: 1. Læringsmål 1. Læringsmål 1. Læringsmål 2. Taksonomier 2. Taksonomier 2. Taksonomier 3. SMART-mål 3. SMART-mål 3. SMART-mål

6 Læringsmål for workshoppen sat op i Blooms taksonomi 6. Jeg kan skabe en ramme for mine kursister således vi i fællesskab kan sætte læringsmål for kurser, med en taksonomi som stilads og et SMART-mål som skabelon 5. Jeg kan bedømme og evaluere på læringsmål i forhold til en taksonomi og SMART-mål 4. Jeg kan undersøge og organisere læringsmål i forhold til en taksonomi så det giver mening for mine kursister 3. Jeg kan tilpasse og anvende læringsmål i forhold til en taksonomi 2. Jeg kan give eksempler og diskutere sammenhængen mellem læringsmål, taksonomi og SMART-mål 1. Jeg kan beskrive og gengive teori og forskning omkring læringsmål og taksonomier

7 Målstyret undervisning og læringsmål

8 John Hatties forskning - påvirkningsfaktorer Den typiske effekt fra 800+ metaanalyser undersøgelser elever

9 95 % af alt fra undersøgelsen viste en positiv indvirkning på elevens præstation

10 EFFEKT PÅ LÆRING 0,30 0,40 0,50 0,20 0,60 0,10 0,70-0,10 0 Område for ønsket virkning 0,80 0,90 1,00

11 Hattie s Top 10 Rang Påvirkningsfaktor Effekt Positivt syn på undervisere At give kursister feedback Tydelige læringsmålny Selvrapporterede karakterer/ Kursisters forventninger Helhedsinterventioner for kursister med læringsvanskeligheder Gruppediskussioner At optage og reflektere over undervisning Feedback fra underviser til underviser Ny start for kursister som er droppet ud af skole Differentieret undervising Anne Marie Vinther HF & VUC FYN

12 Hattie s Top 10 Rang Påvirkningsfaktor Effekt 1 Selvrapporterede karakterer/ Kursisters forventninger Differentieret læring (taksonomi) Ny start for kursister som er droppet ud af skole Positivt syn på undervisere Feedback fra underviser til underviser At optage og reflektere over undervisning Gruppediskussioner Helhedsinterventioner for kursister med læringsvanskeligheder Tydelige læringsmål At give kursister feedback 0.75 Anne Marie Vinther HF & VUC FYN

13 Hvorfor læringsmål? - 3 vigtige grunde Kursisterne lærer mere, når det er tydeligt for dem, hvad de skal lære (Hattie) Læringsmål er et af de aspekter ved undervisningsopgaven der gør den største forskel ift. elevers læringsudbytte af vores undervisning Særligt Kursister der er mindre skolevante har glæde af tydelige læringsmål (Bodil Nielsen:2012) Gode læringsmål skaber grundlaget for, at kunne evaluere på om deltagerne lærer det man ønsker de skal lære (Nottingham:2016)

14 Feedbackspørgsmål fra Hattie 1. Hvad er mit mål? Feed up 2. Hvor er jeg nu I Feedback forhold til målet? 3. Hvad er mine Feedforward næste skridt?

15 FRA TIL Emner og aktiviteter som udgangspunkt Læringsmål som styrende Hvilke emner vil fange kursisterne? Hvilke emner kan kursisterne lære af? Underforståede mål Tydeligt formulerede læringsmål Evaluering ud fra underforståede kriterier Evaluering ud fra tegn Kilde: Bodil Nielsen(2012) Bodil Nielsen 2014

16 Læringsmål Betingelser -Kursister føler sig personligt motiveret og engergeret til at nå læringsmålet (når de selv har været med til fastsættelsen) -Kursister tror på, at de er i stand til at nå målet (målet er sat udfra nærmeste udviklingszone via en taksonomi) -Målet skal være specifikt og med målbare tegn, så de kan vurdere egen læringsproces. (SMART-MÅL som struktur til fastholdes og feedback) Bevidsthed om forskel på nuværende situation og ønsket situation. Motivation til at fokusere indsats på relevante undervisnings- og læringsaktiviteter Robinson 2015, Strøm 2015

17 Et godt læringsmål skal kunne observeres (ikke kun være i kursisternes hoveder!) Tegn på læring Eksempel 1 Jeg skal kende FOA s historie og opbygning. eller Jeg kan forklare og opsummere FOA s historie og opbygning. Eksempel 2 Jeg skal vide hvordan man formidler fagpolitiske forhold på arbejdspladsen. eller Jeg kan debatter og begrunde i min formidling af fagpolitiske forhold på arbejdspladsen.

18 Brug et positivt, præcist og konkret sprog Gode huske råd: - positivt formuleret: eks Jeg kan forklare hvordan overenskomsten for min faggruppe ser ud. jeg har svært ved overenskomsten for min faggruppe - Brug jeg ved jeg kan eller jeg har formlen - Brug udsagnsledene/verberne til at beskrive de handler som kan være genstand for feedback og vurdering

19 Brug så vidt muligt hele sætninger, og undgå punktopstilling i det enkelte mål Eksempel 1 Jeg har viden om hvad et ansættelsesbevis skal indeholde og kan nævne vigtige kendetegn Eksempel 2 Læringsmål: Ansættelsesbevis Vigtige kendetegn Tegn på læring - Et læringsmål skal gerne indehold et tegn på læring. Hvis dette ikke er muligt, bør du huske at beskrive succeskriterier for målet nedenfor

20 Hvad skal vi spørge hinanden om når vi snakker om konkrete læringsmål? Kan læringsmålet observeres i praksis? Er der en måde at se tegn på læring? Er læringsmålet synligt? Er læringsmålet skrevet i et præcist fagsprog med anvisende verber? Beskriver læringsmålet det nye og det centrale kursisterne skal lære (og bygger det ovenpå det eleverne allerede ved)? Er der noget der er underforstået i læringsmålet? Vil det være tydeligt for en kursisten, hvad du forventer, at eleven skal lære i forløbet?

21 Aktivitet 1: Formulering af det gode læringsmål Individuel eller par øvelse: Skriv læringsmål ud fra din egen praksis som underviser Brug de foregående slids som inspiration og tjekliste Hvis du ikke har egen kursusbeskrivelse eller mål, kan du søge inspiration i FOA s Christian har kopier og den ligger på App en

22 Aktivitet 1: Formulering af det gode læringsmål

23 Aktivitet 1: Formulering af det gode læringsmål Opsamlings øvelse: - Del dine eksempler på læringsmål med dele af gruppen. CL-struktur: Giv en og få en 6.min + feedback på kriterier for læringsmål - Opsamling i plenum Hvordan oplevede jeg at lave læringsmål ud fra min egen praksis som underviser? Ville mine kursister, med min hjælp, kunne sætte egne lærings mål?

24 Taksonomier som stillads for læringsmål

25 Hvad er taksonomier Definition: En taksonomi er en klassificering af elementer i et hierarkisk system med over- og underordnede niveauer, hvor et underordnet niveau er forudsætningen for det næste mere komplekse niveau (Jacobsen 2010) Første taksonomi er udviklet i 1950 erne af Benjamin Bloom - kognitive processer

26 Hvorfor benytte taksonomier En vel udformet og korrekt taksonomi har til formål at hjælpe kursisterne med at tage det næste skridt hen imod forbedret kompetence og læring (Nottingham:2016) Den kan skabe overblik over læringsvejen og er meget anvendelig i forbindelse med læringsmål og feedback. Behovet for taksonomier falder i takt med kompetencer øges Taksonomier kan skaber klarhed over næste skridt i læringsprocessen og kan fungere som et virkeligt godt stillads i kursisternes egen fastsættelse af lærings mål

27 Forskellige taksonomier Blooms taksonomi SOLO taksonomien

28 Forskellige taksonomier Marzanos taksonomi Simpson og Krathwohls har taksonomier der omhandler: - affektivlæring - psykomotorisk læring

29 Blooms taksonomi Han havde til hensigt at skabe inspiration til: - overblik - systematik - vigtigst af alt søge at forsimple og skabe et meta-sprog for progression. Taksonomien er meget rost for de kun seks niveauer og at den er let at huske og at anvende

30 Blooms taksonomi

31 Blooms taksonomi Læringsniveau: Huske genkalde eller genkende specifikke informationer Handlings verber Fortæller Opliste Beskrive Relatere Lokalisere Skrive Finde Navgive Citere Beskrive Give eksempler Kende Markere Lytte Viden om Markere Produkter som tegn på læring Huske Genkalde Optage Gentage Vælge Skrive

32 Blooms taksonomi Læringsniveau: Forstå forstå en given information Handlings verber Spørge Beregne Konvertere Beskrive Diskutere Forklare Identificere Observere Genkende Give eksempler Rapportere Undersøge Genfortælle Opsummere Fortælle Produkter som tegn på læring Resume Forklaring Vise og fortælle Quiz - vælge Lave liste

33 Blooms taksonomi Læringsniveau: Anvende Bruge strategier, koncepter, principper og teori i nye situationer Handlings verber Tilpasse Anvende Beregne Ændre Udregne Demonstrere Illustrerer Eksperimentere Lave Producere Arrangere Vise Løse Undervise Bruge Produkter som tegn på læring Illustrationer Demonstrationer Præsentationer Interview Dagbog Journal

34 Blooms taksonomi Læringsniveau: Analyse Bryde information ned i den delelementer Handlings verber Beregne Kategorisere Klassificere Sammenligne Differentiere Opleve Skelne Eksperimentere Undersøge Fortolke Efterforske Organisere Stille spørgsmål Lave hypoteser Løse Kortlægge Produkter som tegn på læring Servey undersøge Data analyse Resume af analyse Rapport af analyse Graf Regneark Kort Diagram

35 Blooms taksonomi Læringsniveau: Vurdering Vurdere værdi af ideer, materiale og metodevalg ved at udvikle og anvende standarder og kriterier Handlings verber Argumentere Bedømme Vælge Sammenligne Konkludere Kritisere Debattere Beslutte Bestemme Evaluere Begrunde Prioritere Udregne Anbefale Fortælle hvorfor Forsvare Produkter som tegn på læring Debat Panel Rapport konkluderende og kritisk Evaluering Undersøgelser Bedømme give feedback Konklusion Tale

36 Blooms taksonomi Læringsniveau: Skabe Sammensætte ideer, viden, vurderinger og analyser til at udvikle ny kreativ tænkning, handling eller produktion Handlings verber Handle Samle Kombinere Konstruere Komponere Oprette Designe Udtænke Generere Forbedre Udlede Opfinde Planlægge Forudse Forberede Udarbejde Produkter som tegn på læring Film Historie Projekt Plan Medieprodukt Reklame Strategi Innovation eller gen-innovation

37 Blooms taksonomi som stillads for læringsmål Jeg kan/har: Verbum + fagligt indhold + faglig kontekst Jeg kan Udarbejde aftale om ansættelsessamtaleat med ledelsen

38 Pause 10 minutters break

39 Aktivitet 2: Afprøv Blooms taksonomi Individuel eller par øvelse: Organiser læringsmål fra din egen praksis som således de passer I Blooms taksonomi. (gerne flere pr. niveau) Brug evt. læringsmål fra sidst eller lav nye der passer til verberne i Blooms taksonomi. Brug de foregående slids som inspiration til verber og de næste til at notere på. Hvis du ikke har egen kursusbeskrivelse eller mål, kan du søge inspiration i FOA s Christian har kopier og den ligger på App en

40 Læringsniveau: Huske Genkalde eller genkende specifikke informationer

41 Læringsniveau: Forstå forstå en given information

42 Læringsniveau: Anvende Bruge strategier, koncepter, principper og teori i nye situationer

43 Læringsniveau: Analyse Bryde information ned i den delelementer

44 Læringsniveau: Vurdering Vurdere værdi af ideer, materiale og metodevalg ved at udvikle og anvende standarder og kriterier

45 Læringsniveau: Skabe Sammensætte ideer, viden, vurderinger og analyser til at udvikle ny kreativ tænkning, handling eller produktion

46 Aktivitet 2: Afprøv Blooms taksonomi Opsamlings øvelse: - Præsenter din taksonomiske produktion for bordet. Struktur lynrunde 1 min pr. person - Opsamling i plenum Hvordan oplevede jeg at bruge Blooms taksonomi som stillads for arbejdet med læringsmål? Ville mine kursister, med min hjælp, kunne sætte egne lærings mål med dette stillads?

47 SMART-mål som skabelon for udviklingen af læringsmål

48 SMART-mål

49 SMART-mål Specifikt Læringsmålet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så kursisten er klar over, hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. Skriv det konkrete læringsmål samt niveau på taksonomi, der kan laves flere læringsmål i et SMART-mål

50 TK-uddannelse i MFK SMART-mål Målbart Hvordan bliver det synlig for kursist og underviser, at målet er nået, og læring er opnået. Verber og produktion eksempler kan med fordel anvendes

51 TK-uddannelse i MFK SMART-mål Accepteret Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: Giver målet mening for mig Har min underviser godkendt det

52 TK-uddannelse i MFK SMART-mål Realistisk Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: Har jeg de faktiske kompetencer og viden, der skal til for at nå målet Hvad kan understøtte mit proces mål? Hvad kan modarbejde min proces mål?

53 TK-uddannelse i MFK SMART-mål Tidsafgrænset Det skal fremgå klart, hvornår læringsmålet skal være nået. - evt tider for feedback og produktions deadlines

54 Specifikt Konkrete læringsmål og placering på taksonomien - gerne flere Jeg kan håndtering af personfølsomme oplysninger i en sådan grad at jeg kan bedømme og vurdere hvornår min informationspligt træder i kræft - vurderings niveauet Målbart Hvilke tegne på læring ser vi efter? Hvilken måde bliver det synligt? Accepteret Har jeg og min underviser accepteret målet. Realistisk Har jeg de faktiske kompetencer og viden, der skal til for at nå målet? Tidsbestemt Hvornår er mine deadlines? TK-UDDANNELSE I MFK

55 Aktivitet 3: Afprøv SMART-mål Individuel eller par øvelse: Konstruer et eller flere læringsmål fra din egen praksis, i SMART-måls skabelonen. (brug gerne niveauerne fra taksonomien) Brug evt. læringsmål fra tidligere eller lav nye. Brug de foregående slids som inspiration. Hvis du ikke har egen kursusbeskrivelse eller mål, kan du søge inspiration i FOA s Christian har kopier og den ligger på App en

56 Aktivitet 3: Afprøv SMART-mål Opsamlings øvelse: - Præsenter dit SAMRT-mål for bordet. Struktur lynrunde 2 min pr. person - Opsamling i plenum Hvordan oplevede jeg at bruge SMART-mål som skabelon for arbejdet med læringsmål? Ville mine kursister, med min hjælp, kunne sætte egne lærings mål med denne skabelon?

57 Læringsmål for workshoppen 6. Jeg kan skabe en ramme for mine kursister således vi i fællesskab kan sætte læringsmål for kurser, med en taksonomi som stilads og et SMART-mål som skabelon 5. Jeg kan bedømme og evaluere på læringsmål i forhold til en taksonomi og SMART-mål 4. Jeg kan undersøge og organisere læringsmål i forhold til en taksonomi så det giver mening for mine kursister 3. Jeg kan tilpasse og anvende læringsmål i forhold til en taksonomi 2. Jeg kan give eksempler og diskutere sammenhængen mellem læringsmål, taksonomi og SMART-mål 1. Jeg kan beskrive og gengive teori og forskning omkring læringsmål

58 VØL ved, ønsker, lært Hvad ved jeg om: - har brugt i min undervisning Hvad ønsker jeg at vide mere om: Hvad har jeg lært om: 1. Læringsmål 1. Læringsmål 1. Læringsmål 2. Taksonomier 2. Taksonomier 2. Taksonomier 3. SMART-mål 3. SMART-mål 3. SMART-mål

59 Refleksions øvelse: Redskabskurven Gruppedialog i 5 min. om følgende spørgsmål: Hvilke af disse redskaber vil jeg rent faktisk bringe i anvendelse? Redskab I hvilke konkrete situationer i min undervisning vil jeg bruge dem? Hvilke konkrete effekter forestiller jeg mig, at denne anvendelse vil skabe? Situation Effekt

60 Refleksions øvelse: Redskabskurven Vælg nu individuelt, hvilke redskaber du vil bruge, hvor du vil bruge dem og hvilken effekt du tror kan komme ud af det: Redskab Her kan det bruges Effekt

61 Afrunding og tjek ud - plenum 1. Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra dagen? 2. Hvordan bidrager pointerne til en positiv ændring af arbejdet med læringsmål på jeres arbejdsplads?

62 Litteraturliste

63