Opsamling på høringssvar samt forvaltningens bemærkninger hertil, Handleplan , Handicapområdet

Transkript

1 Opsamling på høringssvar samt forvaltningens bemærkninger hertil, Handleplan , Handicapområdet Herunder præsenteres en opsamling på de indkomne høringssvar til handleplanen. Dokumentet følger strukturen fra høringsskabelonen, hvor der var plads til at kommentere på Handleplanens forskellige kapitler. Forvaltningens eventuelle bemærkning høringssvarene er lagt ind under de enkelte afsnit. 1. Generelle overordnede kommentarer til handleplanen De overordnede kommentarer til handleplanen udtrykker anerkendelse af, at der er tale om en handleplan, der forsøger at se hele vejen rundt om handicapområdet. 2. Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Tilgangen rehabilitering/habilitering udviklende, vedligeholdende og kompenserende støtte Generelt afspejler høringssvarene tilfredshed med, at der sættes fokus på fælles sprog og brug af begreber på tværs af myndighed og udfører. Flere nævner, at det er positivt, at begrebet habilitering indgår sammen med rehabilitering. Et par stykker påpeger, at vi bør være opmærksomme på, at rehabiliterende støtte kan være mere ressourcekrævende end kompenserende støtte, og der gøres opmærksom på, at implementering af nye tilgange og metoder tager tid. Flere påpeger desuden, at der er meget stor forskel på de målgrupper, som Handicapafdelingen beskæftiger sig med og dermed også på, hvilke udviklingsmuligheder, borgerne har. Der er meget stor opmærksomhed på, at de mange tiltag og indsatser, som fremgår af handleplanen skal anvendes og tænkes ind i de kontekster, hvor de giver mening. Derfor lægges der også op til at afprøve metoder og tilgange i pilotprojekter, inden der tages stilling til, hvor bredt de skal og kan implementeres. Bekymringen om, at rehabiliterende støtte kan være mere ressourcekrævende end kompenserende støtte tages til efterretning. På nogle arbejdspladser arbejder man allerede rehabiliterende. Andre steder vil der være tale om en ny tilgang til borgeren, hvor medarbejderen får en anderledes rolle. Indtil arbejdsmetoder og nye roller er indlært og falder naturlige, vil der helt givet skulle anvendes flere ressourcer. Herefter er intentionen, at ressourcerne udnyttes på en anden måde end før. Handleplanen lægger op til, at det altid indgår i vurderingen af støtten til borgeren, om behovet bedst imødekommes gennem udviklende, vedligeholdende eller kompenserende støtte. Hvis en borger har behov for kompenserende støtte, giver det derfor ikke mening at give støtten med udviklende sigte.

2 Dialogbaseret samarbejde efter fælles mål Der er overvejende indkommet positive tilbagemeldinger omkring handleplanens fokus på dialogbaseret samarbejde efter fælles mål. Der udtrykkes tilfredshed med den foreslåede matchnings- og visitationsmodel. Der er dog flere som påpeger, at et dialogbaseret samarbejde kræver ressourcer særligt på myndighedssiden - samt eventuelt mere formaliserede samarbejdsaftaler. Derudover påpeges det, at borgerne skal inddrages i arbejdet omkring mål. Endelig påpeges det, at intensionen om hurtig opfølgning kan være problematisk i forhold til borgere, hvor der er behov for en længere periode, før målene kan vurderes. Det er i handleplanen anerkendt, at det udviklingsarbejde, som skal igangsættes i forhold til at arbejde efter fælles mål samt mere dialogbaseret matchning og opfølgning kræver en investering for at blive skudt godt i gang. Derfor er der også lagt op til en investering på myndighedssiden. I forhold til den udtrykte bekymring omkring hurtig opfølgning på borgere, hvor der er behov for en længere periode til vurdering af indsatsen, inden der følges op: Det antages, at der altid foretages en individuel vurdering af den enkelte borger, hvor tidsperspektivet i opfølgningsperioden også vurderes. Investeringer på myndighedssiden Der udtrykkes i høringssvarene forskellige holdninger til investeringer på myndighedssiden: Der er både positive tilkendegivelser af, at en investering på myndighedssiden er nødvendige, og kritiske spørgsmål, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor der skal investeres på myndighedssiden, når udførersiden skal bespares. En lang række af de foreslåede ændringer kræver en intensiveret myndighedsindsats, hvilket er argumentet for at foretage investeringen på myndighedssiden. Intensionen er, at der netop er tale om en investering, som på den længere bane vil tjene sig ind igen, når tilgange og metoder er implementeret i hverdagen og sikrer en mere målrettet og afgrænset indsats overfor borgerne. VRAP Viden og Refleksion Af Praksis et dokumentationsværktøj Der er overvejende positive tilkendegivelser om forslaget om indførelse af dokumentations- og refleksionsværktøjet VRAP. Der efterlyses flere steder fra, at redskabet introduceres og kommer i brug. VRAP er pt. i færd med at blive testet på et par udvalgte botilbud. Herefter tilrettes redskabet og introduceres i hele handicapafdelingen. Der arbejdes også pt. med at få understøttelse af redskabet i EKJ på plads.

3 3. Rehabiliterende bostøtte (Kapitel 4) Generelle bemærkninger til målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte Generelt har kommentarerne til forslagene under temaet rehabiliterende bostøtte været positive. Størsteparten af høringssvarene tilkendegiver at være enige i de forslag, som handleplanen lægger op til på dette område. Virtuel bostøtte Høringssvarene giver indtryk af, at virtuel bostøtte anses som et godt supplement til den bostøtte, der gives gennem personlig kontakt. Der gøres opmærksom på, at ikke alle målgrupper vil profitere af virtuel bostøtte, ligesom nogen påpeger, at denne type af støtte i nogle tilfælde kan betyde, at man kommer til at anvende flere ressourcer på bostøtten, bl.a. fordi støtten bliver mere umiddelbar tilgængelig. Der er iværksat 3 pilotprojekter, hvor bostøtte gennem online kontakt afprøves. Erfaringerne herfra samt de erfaringer, der ellers måtte være i organisationen omkring virtuel bostøtte, kommer til at indgå i vurderingen af, i hvor høj grad metoden skal udbredes og til hvilke dele af organisationen. Gruppebostøtte Gruppebostøtte har overvejende fået positive bemærkninger med på vejen. Der er dog i et af høringssvarene udtrykt bekymring overfor metoden i forhold til borgere med manglende sociale kompetencer og forståelse for andre, hvor borgerens kognitive formåen ikke taler for at træne i disse færdigheder. Det ligger i handleplanens intentioner, at der altid foretages en individuel vurdering af den enkelte borger. Det er udførers opgave at vurdere, hvorvidt de indsatsmål, som er opstillet for den enkelte borger vil kunne nås gennem en indsats, hvor gruppebostøtte indgår eller hvorvidt støtten skal gives som individuel bostøtte. Derfor vil gruppebostøtte ikke komme på tale i forhold til den gruppe af borgere, som er nævnt ovenfor, da de må formodes ikke at profitere af bostøtte i grupper. 4. Botilbudsområdet (kapitel 5) Fleksibel tilbudsleverance Forslaget om fleksibel tilbudsleverance modtages alt overvejende positivt i høringssvarene. De bekymringer, der udtrykkes, handler om, at nogle borgere har svært ved skiftende ansigter og vil have svært ved, at personalet bevæger sig for meget rundt mellem matriklerne. En anden bekymring handler om, at der kan være en barriere i forhold til at servicearealerne i et tilbud efter lejeloven alene må benyttes af de beboere, som bor netop her.

4 Ideen om fleksibel tilbudsleverance skal undersøges nærmere i forhold til eventuelle lovgivningsmæssige barrierer. Derudover er ideen alene tænkt i forhold til tilbud og målgrupper, hvor der ikke er forhold hos borgerne, som taler imod ideen. Det påtænkes at gennemføre 2 konkrete pilotprojekter. Erfaringerne herfra vil indgå i det videre arbejde. Delvis udflytning af botilbud Også her udtrykker høringssvarende opbakning til forslaget. Et par stykker ønsker forslaget udbredt bredere, end det forsøgsprojekt på Sonjavej, som handleplanen lægger op til. Nattevagt Høringssvarene afspejler en opbakning til ideen om at tildele vågne nattevagter øvrige opgaver for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Det påpeges, at der ved besparelser på nattevagtsområdet skal være et stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsnormering. Flere nævner, at det bør være op til det enkelte tilbud at vurdere nattevagtsfunktionen, ligesom der er et par stykker som for deres eget tilbud vurderer, at det ikke er muligt at bespare på nattevagten. I forhold til delingen af nattevagter mellem geografisk tæt beliggende tilbud, er der flere positive tilkendegivelser. Dog er der flere, der påpeger, at forsøg med dette altid skal have udgangspunkt i om målgruppen kan håndtere en ændret praksis i denne retning. Høringssvarene giver mange gode input, som bringes med i det videre arbejde omkring nattevagter. Forvaltningen er helt enig i, at det altid skal vurderes, om en ændret indsats uanset hvilken, giver mening i netop den kontekst, den skal fungere i. Der bliver derfor heller ikke tale om f.eks. at dele nattevagter på tilbud, hvor det ikke er fagligt forsvarligt. Vagtplanlægning og vikardækning Flere bemærker, at det er relevant at se nærmere på vagtplanlægning og vikardækning, men der udtrykkes i høringssvarene en markant bekymring i forhold til at gøre vagtplanlægningen mere central. Bekymringerne går på, at medarbejderne mister indflydelse på deres egen vagtplan, og at man vil miste den fleksibilitet overfor medarbejderønsker som en lokalt udarbejdet vagtplan giver. Bemærkningerne omkring optimering af vikarbooking handler om at det er vigtigt, at de vikarer, der trækkes ind er klædt fagligt på til opgaven. Dvs. at de kender den pågældende målgruppe og er i stand til at arbejde efter de metoder, som de enkelte tilbud praktiserer. Der har på forskellig vis været gode erfaringer med at optimere arbejdet omkring vagtplanlægning. Hvordan og hvor omfattende der på de enkelte fagcentre og tilbud arbejdes med optimering af vagtplanlægning, skal der tages beslutning om i hvert fagcenter. Indsatsen skal også her tilpasses de konkrete forhold, således, at det giver mening.

5 Reducering af brug af eksterne tilbud I høringssvarene bakkes der op omkring intentionen om at reducere brugen af eksterne tilbud. Der gøres opmærksom på, at dette er i tråd med forvaltningens mål om at have de rette tilbud. Det påpeges ligeledes, at der af intentionen følger, at Aalborg Kommune så også kan rumme de borgere, som skal have et tilbud i eget regi frem for et tilbud ud af kommunen. Der udtrykkes tilfredshed med, at arbejdspladser bevares og skabes i kommunens eget regi. 5. Nytænkning af dagtilbud (kapitel 6) Generelle kommentarer til nytænkning af dagtilbud Generelt udtrykker høringssvarene en positiv indstilling til at der tænkes nye tanker på dagtilbudsområdet. Flere udtrykker tilfredshed med at der skal arbejdes hen mod et fælles serviceniveau for området. I høringssvarene skriver flere desuden, at det giver god mening med et mere udbygget samarbejde mellem dag- og botilbud. Derudover peger et par stykker på behovet for at målrette aktiviteter/tilbud til ældre borgere, enten i form af deciderede ældretilbud eller i form af at der kan tilbydes mere fleksible pladser, hvor borgeren ikke behøver være i tilbuddet en hel dag. Endelig er der flere positive kommentarer i forhold til intentionen om at arbejde for at inkludere, de borgere, der vil kunne det, på det ordinære arbejdsmarked. Her påpeges dog, at der er en stor gruppe af Handicapafdelingens borgere, der ikke vil være i målgruppen for dette. De positive høringssvar og input i forhold til nytænkning af dagtilbud tegner positivt for det videre arbejde med at udvikle dagtilbudsområdet. Det tilstræbes, at der bliver en bred involvering i det kommende udviklingsarbejde på dagtilbudsområdet, således at processen kommer bedst muligt fra start og alle gode kræfter har mulighed for at byde ind. 6. Organisation og Administration (kapitel 7) Den overvejende del af høringssvarene omkring organisation og administration bakker op om forslaget om at bevare den nuværende organisering i 5 fagcentre med tilhørende servicecentre. Der peges på, at kendskab til eget fagområde samt kollegaers arbejdsopgaver er væsentlige, men at der godt kan tænkes stordriftsfordele på nogle funktioner i forbindelse med sammenflytningen i Hammer Bakker. Klare retningslinjer for ledelsesopgaven Høringssvarene afspejler derudover en klar tilkendegivelse af, at det er nødvendigt med klare retningslinjer for ledelsesopgaver, og at afdelingslederniveauet formelt anerkendes. Et par steder efterlyser en introduktion af medarbejderne til Leadership Pipeline for at sikre udbredelsen af tankegangen i praksis.

6 7. Økonomiske konsekvenser af de enkelte indsatsområder samt nettoeffekter (kapitel 8 og 9) Samlet set bliver der i høringssvarene givet bredt udtryk for, at det er svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser af handleplanen. Der udtrykkes bekymring for, om der kan leves op til de besparelser, handleplanen lægger op til, ligesom der fra forskellig side stilles spørgsmålstegn ved fordelingen af besparelserne, dog uden at der peges på en entydig anden fordeling. Høringssvarene peger også på, at det kan være vanskeligt at forstå forskellen på bruttoreduktionen og nettoreduktionen. Handleplanens initiativer er af overordnet karakter, derfor er også de økonomiske konsekvenser holdt i overordnede baner. Indfasning af den økonomiske effekt i perioden er sket ud fra en konkret vurdering af, hvor hurtigt initiativerne kan iværksættes og få effekt. I takt med at de enkelte initiativer konkretiseres og iværksættes, bliver økonomien også mere konkret. Der vil i løbet af udviklings- og omstillingsprocessen være en løbende og tæt opfølgning på de samlede økonomiske effekter. De økonomiske konsekvenser er opgjort både som nettoreduktioner og bruttoreduktioner. Nettoreduktionen er effekten på den samlede bevilling. Bruttoreduktionen er den konkrete reduktion, der skal findes på de enkelte områder, og som man vil mærke på Handicapafdelingens driftssteder. Bruttoreduktionen er i mange initiativer højere end nettoreduktionen, fordi der i nettoreduktionen fraregnes lavere indtægter på grund af takstreduktioner. 8. Effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed (kapitel 10) Høringssvarene afspejler en bred enighed omkring det væsentlige i at følge op på de indsatser, der sættes i værk i form af bruger- og medarbejdertilfredshed. Der er dog en del høringssvar, som efterlyser, hvordan målingerne skal foretages. Derudover er der et par stykker som opfordrer til, at de undersøgelser som i forvejen gennemføres i forvaltningen, så som klimamåling og arbejdspladsvurdering mv. anvendes aktivt i forhold til opfølgning på handleplanen. Forvaltningen arbejder i øjeblikket med at udarbejde en plan for, hvordan vi sikrer systematisk opfølgning på de mange indsatser og projekter i handleplanen. Både i forhold til bruger- og medarbejdertilfredshed, men også ift. evaluering af indsatsen som sådan hvad virker og hvad virker ikke. Intentionen er at der udvikles og opbygges en evalueringsplatform for projekter og indsatser i forvaltningen, som sætter rammer for den evalueringsindsats, der skal sættes i værk i hvert enkelt tilfælde. Forvaltningen tager kommentarerne omkring anvendelse af de eksisterende målinger til efterretning. I det omfang, der kan hentes relevante informationer her, bør det indtænkes.