Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Strandparkskolen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008

2 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?... 2 INDIKATIONER PÅ KVALITET I DE KØBENHAVNSKE SKOLER... 2 RESULTATER... 3 SKOLERAPPORTEN INDGÅR I EN PROCES... 3 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING DENNE SKOLE... 3 STYRKET FAGLIGHED... 4 SUNDE BØRN... 8 UDSATTE BØRN... 9 FORÆLDRESAMARBEJDE SKOLELEDELSE SKOLENS SAMLEDE FAGLIGE VURDERING TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

3 Indledning Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Dette er kvalitetsrapporten for Strandparkskolen og dermed skolens bidrag til den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskolerne i Københavns Kommune. Skolerapporten for Strandparkskolen har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens data og resultater, som refererer til Københavns Kommunes målsætninger om kvalitet i folkeskolen, som de er beskrevet i det store politiske forlig Faglighed For Alle. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, som vi er forpligtet til at levere i forhold til: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Skolerapporten indeholder endvidere skolens egne faglige vurderinger og kommentarer, dels som en sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for de enkelte målområder. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København har vi valgt at strukturere den samlede kvalitetsrapport samt de enkelte skolerapporter ud fra de kvalitetsbeskrivelser, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet i Faglighed For Alle. Med dette udgangspunkt er der tale om en rapport om kvalitet og ikke blot om en samling nøgletal. Kvalitetsbeskrivelserne gengives i denne rapport med stor skrift. Såvel i den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskoler i Københavns Kommune som i de enkelte skolerapporter dækkes alle områder i Faglighed For Alle. Forvaltningen har dog undladt at indhente oplysninger om enkeltelevers personlige forhold, som ikke vurderes at kunne blive tilstrækkelig anonymiseret. Forældretilfredshed kan kun oplyses på kommuneniveau, idet der er tale om en stikprøveundersøgelse (KLkompas), som ikke leverer oplysninger om skoletilhør. Her er de syv kommunale indsatsområder, som er beskrevet i Faglighed For Alle, og som er strukturerende for alle københavnske kvalitetsrapporter: Indsatsområde Styrket faglighed 1-2 Tryghed, trivsel, livsglæde og demokratisk dannelse Kvalitetsbeskrivelse nummer Sunde børn 8-9 Bemærkninger Udsatte børn 10 (-11) Optræder i skolerapporter kun med informationer, som ikke er elevrelaterede, idet beskyttelsen af de enkelte elevers personlige forhold har vejet tungest. Kvalitetsbeskrivelse 11 optræder kun i kommunerapporten. Forældresamarbejde Indikationer på forældretilfredshed kan ikke oplyses på skoleniveau. Undersøgelsen er repræsentativ for kommunen men giver ikke oplysninger om den enkelte skole. Skoleledelse Indikationer på kvalitet i de københavnske skoler På baggrund af kvalitetsbeskrivelserne har forvaltningen formuleret nogle antagelser om, hvad kvalitet inden for de udvalgte områder konkret indebærer, og hvad der dermed kan siges at indikere den beskrevne kvalitet. Disse antagelser er baseret på forskning og erfaringer. En indikation kan være et fagligt forhold, en proces, en metode TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

4 eller en måde at organisere et område på. Den forskningsmæssige begrundelse kan derfor i den sammenhæng baseres på teorier om elevens faglige eller kognitive udvikling, almendidaktiske teorier eller organisationsteorier. Kvalitetsindikatorerne er markeret med. I kvalitetsrapporten er vægten lagt på indikationer, som antages at have bred gyldighed. Men det betyder ikke, at den enkelte indikator skal have den samme vægt på alle skoler og til enhver tid. For hvad der er indikation på kvalitet i én sammenhæng, behøver ikke nødvendigvis at være det i en anden. Vægtningen af indikationer er oplagt forskellig fra almenskole til specialskole, ligesom den kan være forskellige fra en skole med en høj tosprogsprocent til en skole med en lav. Det forhold skal tænkes med, når rapportens omfattende dokumentation anvendes i en vurdering af den enkelte skole, og i særlig grad hvis den bruges til at sammenligne skoler indbyrdes. Resultater I skolerapporten sker dokumentationen med data fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne, elever og forældre Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen omkring elevfravær, skolevalg, uddannelse mm. I det tekniske bilag til den samlede kvalitetsrapport er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er så vidt muligt oversat til et procenttal, der udtrykker graden af målopfyldelse. Det er sket således, at et højt procenttal i alle tilfælde vil være at foretrække, og således at 100 % er den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 % dog være et urealistisk mål. Men vi har alligevel fastholdt procenttallet for dermed at lette overskueligheden. Hvor det er relevant og samme opgørelsesmetode er anvendt, er sammenligningstal fra 2007 anført i parentes. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan bredere og med en lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger eller oplæg til resultatmål. Skolerapporten indgår i en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter og centrale mål har skoleleder og distriktschef i løbet af efteråret 2007 udarbejdet prioriteringer for skolens indsats. Disse prioriterede indsatsområder fremgår af skolens Kvalitetsrapport. Den endelige prioritering samt udarbejdede resultatmål for de enkelte skoler på disse områder er efterfølgende sket i et samarbejde mellem skoleleder og distriktschefer, og disse mål er nedfældet i de enkelte skolers Udviklingskontrakter. Udviklingskontrakter er første gang udarbejdet ved årsskiftet 2007/08. Særlige forhold omkring denne skole Denne skole er en specialskole. Det betyder, at det generelle koncept for Kvalitetsrapporter er reduceret med informationer, som skønnes irrelevante i denne skoleform. Omvendt skal man være opmærksom på, at specialskolers kvalitet burde vurderes ud fra supplerende indikationer, som der imidlertid ikke har været tid til at udarbejde i forbindelse med denne første rapport... TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

5 Styrket faglighed På Strandparkskolen 1. Kvalitet betyder, at der er et højt og dokumenteret niveau for de københavnske børns indlæring gennem undervisningsdifferentiering og evaluering Kvalitet 1 styrkes ved At skolerne sikrer, at undervisningen gennemføres som planlagt for alle elever Andelen af de planlagte timer på skolen, som samlet set gennemføres I indskolingen gennemføres 100 % af de planlagte timer, på mellemtrinnet gennemføres 100 % og på klassetrin 100 %. Skolen har ikke tysk som tilbudsfag i skoleåret 2008/09 Skolen har ikke fransk som tilbudsfag i skoleåret 2008/09 Andelen af elever, som har gennemført skoleåret uden skoleskift Det er således % ( %) af eleverne, som er kommet til Strandparkskolen i løbet af skoleåret (6/9-29/6) I de tilfælde, hvor lektionerne ikke er læst af den faste lærer, læses 50,0 % af lektionerne af en anden, uddannet lærer læses 50,0 % af lektionerne af en ikke-læreruddannet aflyses 0,0 % af lektionerne, således at eleverne sendes tilbage til deres klasser eller tolærerordning suspenderes aflyses 0,0 % af lektionerne, således at eleverne sendes hjem. 100 % % (100 %) At skolerne sikrer, at undervisningen varetages af kvalificerede lærere i naturfag Andelen af timer i fysik/kemi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer I fysik/kemi dækkes 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 0 % 0 % Samlet tal for de to kategorier i 2007(80 %) Andelen af timerne i geografi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I geografi dækkes 90 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Samlet tal for de to kategorier i 2007(0 %) TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

6 Andelen af timerne i biologi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I biologi dækkes 90 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 0 Andelen af timerne i natur og teknik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I natur og teknik dækkes samlet set 90 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Samlet tal for de to kategorier i 2007(0 %) Samlet tal for de to kategorier i 2007(80 %) i matematik Andelen af timerne i matematik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I matematik dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Samlet tal for de to kategorier i 2007(80 %) i dansk Andelen af timerne i dansk på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I dansk dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Samlet tal for de to kategorier i 2007(87%) i idræt Andelen af timerne i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse % Andelen med lignende kvalifikationer % I idræt dækkes samlet set 90 % af timerne af undervisere med læreruddannelse. Samlet tal for de to kategorier i 2007(80 %) i dansk som andetsprog Se integrationsafsnittet At forvaltningen gennemfører et kompetenceløft til lærere og børnehaveklasseledere og uddanner vejledere, og at skolerne prioriterer efter- og videreuddannelse Læse- og evalueringsvejledere TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

7 På Strandparkskolen arbejder 1 læsevejleder(e), inkl. eventuelle under uddannelse, og der arbejder 0 evalueringsvejleder(e) inkl. eventuelle under uddannelse. Det er politisk besluttet, at der skal være en læsevejleder på alle almenskoler (dvs. folkeskoler, som ikke er specialskoler). -2 lærere på skolen har over de sidste to år deltaget i 30-timers kursus i læsning i fagene. Praktiklæreruddannelse Der er 1 praktiklærere uddannet eller under uddannelse på skolen. Efter/videreuddannelsesmidler Til læreres og børnehaveklasselederes efter- og videreuddannelse har skolen 2007/2008 af egne midler anvendt kr. Det svarer til kr. pr. årsværk Derudover har forvaltningen tilført skolen i alt kr. til særligt prioriteret efter/videreuddannelser. Det svarer til yderligere 587 kr. pr. årsværk. At skolerne udvikler deres evaluerings- og vejlederkultur, arbejder systematisk med elevplaner og har en fremadrettet anvendelse af test og andre evalueringsværktøjer Evaluering Gennemsnitlig målopnåelse i forhold til strategi og metodeanvendelse for arbejdet med evaluering Skolen har 100 % målopnåelse mht. strategi for sin evalueringsindsats, 75 % målopfyldelse mht. praktisering af evaluering og 25 % målopfyldelse i relation til brug af feed-back (leder, kolleger og elever). Mht. beregning af disse målopnåelsestal, se Teknisk bilag. Skolen har endnu ikke udarbejdede principper for arbejdet med og udformning af elevplaner. Andelen af elever, for hvem der i skoleåret 2007/2008 er udarbejdet elevplaner Det er et lovkrav, at der fra 2007/2008 skal udarbejdes elevplaner for alle elever. 67 % 100 % At skolerne udnytter læreres og lederes erhvervede viden og sikrer en effektiv vidensdeling Alle skoler har mulighed for at bruge vidensdelingssystemet SkoleIntra med modulerne Lærerintra, ElevIntra og ForældreIntra. I sin praksis anvender skolen i høj grad LærerIntra slet ikke ElevIntra i mindre gradforældreintra TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

8 2. Kvalitet betyder, at alle elever får faglige udfordringer svarende til deres faglige niveau og indlæringsevner Skolen har endnu ikke udarbejdet principper for udvikling af elevernes sproglige og kommunikative kompetencer. Skolen har endnu ikke udarbejdet principper for udvikling af elevernes sociale kompetencer. Kvalitet 2 styrkes ved At skolerne effektivt udnytter adgang til et tidssvarende udbud af undervisningsmidler Målopfyldelse i forhold til antal elever pr. computer (5 elever = 100 %) Dvs. 1,6 elever pr. tidssvarende computer Her er taget udgangspunkt i de computere, som er registreret af Center for Informatik. Skolen selv har angivet antal elever pr. tidssvarende computere til 3,9. Skolens pædagogiske center har åbent i 15 timer om ugen 308 % Målopfyldelse i forhold til inddragelse af centerteam i lærernes arbejde med årsplaner 33 % Det er skolens vurdering, at man i nogen grad er dækket ind mht. materialer til undervisningsdifferentiering. At skolerne sikrer, at alle børns skolegang gennemføres så tæt på normaliteten som muligt men med vidtgående hensyn til den enkelte elevs styrker og svagheder Andelen af elever i skolens 9. klasse(r), som er fritaget for % af disciplinerne i de afsluttende prøver: 0 % Andelen af elever i skolens 9. klasse(r), som er fritaget for over 90 % af disciplinerne i de afsluttende prøver: 100 % I alt elever har modtaget specialundervisning på skolen uden tæt indholdsmæssig sammenhæng med undervisningen i klassen. Andelen af samtlige elevlektioner, hvor undervisningen sker på egen skole (i modsætning til at eleverne får specialundervisning fx på kolonier eller er i særpraktik) I alt 0 elevlektioner er gennemført uden for skolen i forbindelse med særpraktik el. lign. 100,00% TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

9 Sunde børn På Strandparkskolen 8. Kvalitet betyder, at eleverne bevæger sig så meget som muligt i skolen og generelt får tilstrækkelig motion Kvalitet 8 styrkes ved At forvaltningen har iværksat nødvendig efteruddannelse i forhold til idræts- og svømmelærere, og at skolen prioriterer, at lærerne i idræt er kvalificerede Andelen af timer i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer I dette fag dækkes 90 % af timerne af uddannede lærere Skolen har tilmeldt 0 lærer(e) til linjefagsuddannelse i idræt (med centralt tilskud). 40 % 30 % 9. Kvalitet betyder, at eleverne er sunde og har forståelse for og viden om den betydning, som økologi, mad og bevægelse har for deres sundhed At forvaltningen og skolerne sikrer, at skolerne er miljøcertificerede skolen forventes miljøcertificeret senest december TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

10 Udsatte børn På Strandparkskolen. Kvalitetsbeskrivelse 11 behandles i 2008 alene i kommunerapporten. 10. Indsatsen for de udsatte børn rettes i højere grad mod forebyggelse end mod behandling, og problemerne fanges tidligt Kvalitet 10 styrkes ved At skolerne systematisk registrerer bekymrende fravær og sikrer en umiddelbar reaktion på et sådant fravær Omfanget af ulovligt fravær (antal fraværsdage): 208 Omfanget af ulovligt bekymrende fravær (antal fraværsdage): 0 Omfanget af bekymrende sygdom (antal fraværsdage): 0 Bekymrende betyder fravær, som enten omfatter mindst 5 sammenhængende fraværsdage, 7 fraværsdage inden for er periode på 20 dage eller 15 fraværsdage inden for en periode på 60 dage. Tallene er baseret på optælling fra 1. januar 2008 men er korrigeret op til et fuldt skoleår (199 dage). At forvaltningen og skolerne sikrer, at alle skoler har en uddannet AKT-vejleder (AKT= Adfærd, Kontakt og Trivsel), som arbejder på et kendt grundlag Der er på skolen 0 uddannet AKT-vejleder (1 er under uddannelse). Skolen har endnu ikke udarbejdet principper for AKT-vejlederens virksomhed. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

11 Forældresamarbejde På Strandparkskolen 12. Kvalitet betyder, at samarbejdet mellem skole og hjem har fokus på trivsel og forældreinddragelse og er suppleret med en klar og tydelig tilbagemelding til forældrene fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglig trivsel og opførsel Kvalitet 12 styrkes ved At skolerne sikrer forældrene en større indsigt i barnets faglige standpunkt og udvikling, og at de har oplevet at kunne gøre en positiv forskel i forhold til deres barns faglige udvikling Andel af samtlige hjem, der har deltaget i Samtaler med fokus på evaluering: 100 % Klasseforældremøder: 85 % Arrangementer på skole/afdelingsniveau: 98 % Andel af elever, som har fået udarbejdet elevplaner 1. januar til 15. juni Det er et bekendtgørelseskrav, at der udarbejdes elevplaner for alle elever hvert år. 100 % 13. Kvalitet betyder, at enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd medfører en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse Kvalitet 13 styrkes ved At skolerne har en politik på området, som er kendt af alle, og som alle ansatte efterlever Skolens politik på dette område er skrevet ind i dens principper for skolehjemsamarbejde. Disse principper er tilgængelige på skolens hjemmeside. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

12 Skoleledelse På Strandparkskolen 14. Kvalitet betyder, at der på ledelsesniveau er etableret en resultat- og evalueringskultur, som modsvarer den, der styrkes i forhold til det pædagogiske arbejde Kvalitet 14 styrkes ved At skoleledelserne sikrer et fokus på resultater, dokumentation og evaluering, som afspejles i skolens styringsredskaber og -former, og har indarbejdet systematiske registreringer, herunder test, i skolens pædagogiske praksis Skolen har udarbejdet principper for pædagogisk praksis og udvikling, fx gennem en udviklingsplan. Principperne er tilgængelige på skolens hjemmeside. Se i øvrigt under styrket faglighed 15. Kvalitet betyder, at den enkelte skoleledelse har en professionsfaglig kapacitet, der afspejler den enkelte skoles behov Kvalitet 15 styrkes ved At lederne har en professionsfaglig videreuddannelse af et omfang og med et indhold, der afspejler den enkelte skoles behov Af skolens ledere har 0 diplom i ledelse 0 master i ledelse 0 anden certificeret lederuddannelse. 0 fra ledelsen har mindst to pd-moduler i specialpædagogik. At Københavns Kommune sikrer, at der er et ledelsesteam på den enkelte skole med en sammensætning, der modsvarer behovet Der er på skolen ansat følgende ledere 1 skoleleder (2007: 1) 1 pædagogisk(e) afdelingsleder(e) (2007: 1) 1 administrativ leder (2007: 1) Ingen afdelingsleder(e) i øvrigt (2007: Ingen) TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

13 Ingen leder af skolens læringsmiljø Ingen KKFO-leder (2007: Ingen) (2007: Ingen) 16. Kvalitet betyder, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på den enkelte skole er velfungerende og understøtter en kontinuerlig og kvalificeret arbejdsindsats fra medarbejderne I relation til denne målsætning har skoleleder og børne- og ungdomschef i efteråret 2007 aftalt, at skolen skal have en øget indsats i forhold til: sygefravær En overordnet indikation for kvalitet 16 kommer til udtryk i omfanget af medarbejderes fravær. Medarbejderne på skolen har udover langtidsfravær pga. sygdom gennemsnitligt været fraværende 9,7 dage. Skolernes gennemsnit i København er 8,8 dage. Medarbejderne på skolen har i længerevarende fravær (perioder over 15 dage) gennemsnitligt været fraværende 18,5 dage. Skolernes gennemsnit i København er 11,9 dage. Det samlede, gennemsnitlige fravær på årsplan udgør således 28,2 dage. Skolernes gennemsnit i København er 20,7 dage. Kvalitet 16 styrkes ved At skoleledelserne sikrer gennemførelse og opfølgning på arbejdspladsvurderinger og arbejder på, at udskiftninger i medarbejdergrupper ikke får et omfang, som skaber problemer for kontinuiteten i arbejdet Skolen har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV). Eventuelle handleplaner, som følger op på undersøgelsen, er tilgængelige på skolens hjemmeside. Andelen af lærere, som har været i arbejde hele skoleåret Omfatter lærere, som hverken er fratrådt eller har haft orlov uden løn en måned eller mere. 75 % TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

14 Skolens samlede faglige vurdering Styrket faglighed Al planlagt undervisning på Strandparkskolen gennemføres, men på grund af de knappe ressourcer må de planlagte aktiviteter jævnligt ændres eller aflyses. På grund af ændring i lærerressourcerne er der færre uddannede lærere pr. elev, hvilket kan betyde, at der ved sygdom ikke er uddannede lærere til alle planlagte aktiviteter. Det øvrige pædagogiske personale er tillige blevet beskåret, hvilket kan have negative konsekvenser for elevernes udviklingsmuligheder og medarbejdernes trivsel og stressniveau. Disse forhold kan påvirke medarbejdernes sygdom/fravær. Det er vigtigt, at de nødvendige faglige kompetencer findes hos lærere på skolen, og at undervisningen varetages af kvalificerede lærere. Men at være en kvalificeret lærer på en specialskole er ikke nødvendigvis det samme som at være en kvalificeret lærer på en normalskole. På en specialskole er det meget vigtigt, at medarbejderne til stadighed arbejder med at erhverve sig pædagogiske redskaber til at nå ind til eleven. En lærer er uddannet som læsevejleder, men er nu på barsel, så den øgede indsats i forhold til læseundervisning bliver forsinket. Det er trist, at FFA ikke er så visionær i forhold til specialskolerne. En evalueringsvejleder eller to på en specialskole ville være en god idé. At vi har valgt at lade en lærer deltage i praktiklæreruddannelsen betyder, at vi ønsker at prioritere og opgradere de lærerstuderendes praktikophold på Strandparkskolen. I skoleåret var udvikling af faget natur og teknik på en specialskole et af skolens indsatsområder. Desværre var det ikke nemt at udnytte, at FFA også indeholdt en naturfaglig satsning, fordi aktiviteterne var og er henvendt til normalskolerne. F.eks. kunne det være en god idé, hvis 3 naturfagslærere fra hver af de fire specialskoler for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder indgik i et netværk med henblik på at udvikle naturfaget inden for specialundervisningen. Samtidig ville specialskoler også opnå parallelitet med normalskolerne. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

15 Kvalitet har tillige en nøje sammenhæng med materialer og undervisningsmidler. Så de nedskæringer vi gennem de sidste år har oplevet også på driftsbudgettet, gør det meget vanskeligt, nærmest umuligt at få enderne til at hænge sammen og at fastholde et tåleligt kvalitetsniveau. SUNDE BØRN Også på specialområdet gælder det, at sunde børn giver udviklingsparate børn, så vi ser frem til at blive part i Københavns sunde skolemad. En lærer på skolen er tilmeldt uddannelsen til svømmelærer, så vi kan fastholde svømmeundervisningen som en vigtig vej til sunde børn. UDSATTE BØRN En lærer på skolen er tilmeldt uddannelsen som AKT-vejleder. Derefter vil vi udarbejde principper for AKT-vejlederens virksomhed. FORÆLDRESAMARBEJDE Strandparkskolen har desværre ikke fået bevilget ressourcer til hjemmebesøg via FFA. SKOLELEDELSE Sygefraværet var i Kvalitetsrapport 2007 gennemsnitligt på 10,9 dage. I Kvalitetsrapport 2008 var det gennemsnitlige sygefravær faldet til 9,7 dage. Så målet om at holde status quo er mere end opfyldt. STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels Allé København SV Telefon: Fax: TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2009 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 Indledning Indhold INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR KØBENHAVNS KOMMUNE... 3 HVAD ER KVALITET

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2011 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8 Udviklingsplan Indhold Værdigrundlag... 2 Vision... 2 Læringssyn... 2 Status på væsentlige områder... 2 Centrale og lokale indsatsområder... 2 Udfordringer for alle... 3 Kompetenceudvikling... 3 Organisationsudvikling...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

1. Generelt. Pensionsforhold Lokalt aftalte tillæg som gives som trin og/eller kronetillæg er pensionsgivende.

1. Generelt. Pensionsforhold Lokalt aftalte tillæg som gives som trin og/eller kronetillæg er pensionsgivende. FORHÅNDSAFTALE MELLEM AARHUS KOMMUNE, BØRN & UNGE OG ÅRHUS LÆRERFORENING VEDRØRENDE LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE 1. Generelt Dækningsområde Aftalen er gældende for alle lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Områdeinstitution: Børnehusene Langebjerg Institutionens navn og adresse: Langebjerg Klub, Langebjergvej 345, 3050 Humlebæk Dato: 9. december

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet

Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet Kvalitetsrapport 2011 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby Kvalitetsrapport 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 3. udgave af kvalitetsrapporten

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Palle Kure Skolekode: 400034 Rønne d. 1.3.2015 Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Tilsynet er

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere