Av Eva Just, Sygeplejerske, Sociolog, Ph.d. Underviser og supervisor ved VIA University College i Århus;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Av Eva Just, Sygeplejerske, Sociolog, Ph.d. Underviser og supervisor ved VIA University College i Århus; www.justeva.dk"

Transkript

1 VEJLEDNING PÅ DANSK! Av Eva Just, Sygeplejerske, Sociolog, Ph.d. Underviser og supervisor ved VIA University College i Århus; Abstract Artiklen beskriver nogle af de bevægelser av henholdsvis uddannelsesmæssig, teoretisk-metodisk og praksisrelatert art der har præget dansk vejlederpraksis gennem ca. 20 år. Uddannelse af faglige vejledere startede i 1992 i Danmark som en 2 årig efteruddannelse og er nu integreret i en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Vejledertitlen er ændret til sundhedsfaglig supervisor. Vejledning er blevet godt etableret i såvel somatisk som psykiatrisk praksis, men står overfor nye udfordringer, fordi det effektive sundhedsvæsen ofte ikke skaber tid/rum til deltagelse i faglig vejledning. Derfor afprøver de danske vejledere nu ud hvordan vejledernes færdigheder i forhold til dialog og gruppeledelse kan anvendes på andre områder i den sundhedsfaglige hverdag. Nøgleord: Faglig vejledning, sundhedsfaglig supervision, diplomuddannelse, vejledningsmetoder, ledelse, nyuddannede, procesledelse, teamsupervision, dialogmøder, mentor, coaching. INTRODUKTION Vejledning på dansk var redaktionens udspil til titel på en artikel fra en dansk faglig vejleder. Det var en udfordring, som jeg sagde ja til, fordi det umiddelbart både var en spændende opgave, og fordi det gav god anledning til at reflektere over et fagligt felt som jeg har beskæftiget mig indgående med gennem 17 år, især som underviser på den danske vejlederuddannelse. Men hvordan kan jeg som dansk vejleder overhovedet få øje på hvad der er særligt dansk vejledning? En uge på klostret Metoxi på Lesbos i august 2012 sammen med danske og mange norske vejledere bragte mig lidt på sporet, fordi ugen både viste små forskelle og rigtig mange fællestræk ved vores praksis som vejledere og bagvedliggende værdier. Disse forskelle og fællestræk vil dog ikke være artiklens fokus, men derimod at beskrive nogle af de bevægelser der har været i den danske vejlederuddannelse og praksis gennem snart 20 år. Måske kan den norske læser så undervejs selv indfange hvad vejledning på dansk er og hvilke forskelle der evt. er i forhold til den norske vejlederpraksis. I Danmark har vi fulgt den norske tradition og i mange år anvendt betegnelsen sygeplejefaglig vejledning og senere faglig vejledning. I 1995 ændrede vi imidlertid betegnelsen til sundhedsfaglig supervision, hvilket jeg senere begrunder. I artiklen anvender jeg overvejende betegnelsen faglig vejledning. Artiklen er baseret på mine egne erfaringer med faglig vejledning, både som vejleder og som underviser på uddannelse af faglige vejledere fra 1995 til nu Endvidere har jeg stillet spørgsmålet hvad er vejledning på dansk til 9 danske vejledere, som enten har haft undervist på uddannelse af vejledere eller har praktiseret faglig vejledning gennem en årrække. Et uddrag af de umiddelbare kommentarer til spørgsmålet var: Det er at vi har udpræget metodefrihed! At vi har arbejdet med det fagligt/personlige under uddannelsen! At de lærer noget om gruppeprocesser- prøver det der med at være frustreret!

2 At vi tænker bredt og relaterer det til udviklingen i sundhedsvæsenet og det har noget at gøre med at vi ikke kunnet isolere os vi laver mange andre ting, fx Lean og kvalitetsarbejde! Ikke at være for fastlåste på supervisionens rammer. At vi eksperimenterer med hvad metoderne også kan bruges til i praksis! Citaterne viser nogle af de nogle af de holdninger og bevægelser der præger den danske vejlederpraksis, både i forhold til valg af metoder og i forhold til at anvende metoderne i nye sammenhænge. I artiklen beskrives tre former for bevægelser i den danske vejlederpraksis: Uddannelsen til faglig vejleder, teoretiske og metodiske bevægelser samt praksisfeltets udvikling. BAGGRUND: ET SUNDHEDSVESEN I BEVÆGELSE Faglig vejledning har udfoldet sig i en periode, hvor der i Danmark er sket nogle omfattende organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige ændringer, især de sidste 7-8 år. En kommunalreform i 2007 reducerede 13 amter til 5 regioner og 271 kommuner til 98 kommuner. Der er endvidere sket store politisk besluttede faglige ændringer især knyttet til implementeringen af Den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012), som har medført at hele sundhedsvæsenet er blevet akkrediteret og nu har meget fokus på evidensbaseret praksis, sikkerhed, brugertilfredshed mv. Uddannelsesmæssigt er en lang række uddannelsesinstitutioner blevet fusioneret i centre for videregående uddannelser, og senere samlet i 7 professionshøjskoler, som delvis følger regionernes geografi. De rummer alle de mellemlange videregående bacheloruddannelser, sundhedsfaglige, pædagogiske, sociale og ledelsesmæssige diplomuddannelser samt forskellige efteruddannelsesaktiviteter. (www.uc.dk 2012) Der er således blevet ændret meget i såvel de faglige opgavekrav som organiseringen, og geografisk er der rykket rundt på stort set alle de institutioner, som involverer faglig vejledning. Det har været og er fortsat nødvendigt at være særdeles fleksibel og kreativ for at kunne fastholde uddannelsen og faglig vejledning i praksis. UDDANNELSESMÆSSIGE BEVÆGELSER Den danske faglig vejleder uddannelse har bevæget sig i to markante faser. Dels opstarten og etablering af uddannelsen som en efteruddannelse op gennem 90erne, dels ændring af uddannelsen til en diplomuddannelse i Inspiration fra Norge har haft stor betydning for udviklingen, men også den særlige forankring af uddannelsen tæt på praksis, dannelse af en faglig sammenslutning samt ændring af uddannelsen til en diplomuddannelse. Inspirationen fra Norge I slutningen af 80erne var der et stigende antal danske sygeplejersker, bl.a. fra psykiatrien som rejste til Norge og tog moduler i den norske vejlederuddannelse. Mange gennemførte hele uddannelsen og fik den norske godkendelse. Der blev derefter taget flere initiativer til at starte en dansk uddannelse og op gennem 90erne blev der startet ca 10 forskellige uddannelser, som dels var baseret på norske undervisere, undervisere med en norsk vejlederuddannelse samt undervisere som havde andre uddannelser i supervision eller en terapeutisk uddannelse (fx gestaltterapeutisk eller psykody-

3 namisk uddannelse). Den norske uddannelses opbygning dannede fra starten model for den danske uddannelse, både med hensyn til teoriindhold og omfanget af praktisk træning i et toårigt efteruddannelsesforløb. Forankring på sygehuse og efteruddannelsesafdelinger Uddannelserne var i den første fase overvejende tilknyttet efteruddannelsesafdelinger på store somatiske hospitaler eller amtslige efteruddannelsesafdelinger. Den første formelle uddannelse startede på Hvidovre Hospital i Der var enkelte uddannelsesforløb som blev etableret på initiativ af Dansk Sygeplejeråd samt 2 private konsulentvirksomheder. Der var ingen uddannelser som blev etableret i sygeplejeskoler, videreuddannelsesafdelinger eller psykiatrien, som dog i samme periode startede en 1 årig specialuddannelse, som havde elementer af faglig vejledning. Denne organisatoriske forankring har formentlig skabt en relativ stærk tilknytning til somatisk praksis, og har haft betydning for en meget bred rekruttering af deltagere fra forskellige faglige specialer. En 11 år gammel spørgeskemaundersøgelse (Olesen 2001) viste, at ca. halvdelen af kursisterne kom fra somatiske afdelinger, ofte fra onkologiske afdelinger og afdelinger for patienter med kroniske lidelser, 1/3 kom fra psykiatrien, 1/4 fra primærsektor heraf en del sundhedsplejersker og resten kom fra undervisningsområdet. 1. Det har formentlig påvirket nogle af de bevægelser der er sket med uddannelsens indhold og forankring, at underviserne har haft andre opgaver og kompetencer end at undervise i faglig vejledning: Vi var jo ansat til andre ting end at undervise vejledere, fx konsulentopgaver ude i afdelingerne og ledelsesmæssigt var der meget fokus på at uddannelsen spillede godt sammen med praksis. Det gjorde også at der var stor opbakning.(underviser ansat på somatisk hospital) Faglig sammenslutning og godkendelsesordning I 1996 blev der i Dansk Sygeplejeråd dannet en faglig sammenslutning for sygeplejefaglige vejledere, og der blev taget initiativ til at etablere en dansk godkendelsesordning via et udvalg med repræsentanter fra såvel praksis (chefsygeplejersker) som uddannelserne og den faglige sammenslutning. Godkendelsesordningen stoppede da uddannelsen blev ændret til diplomuddannelse i Der var på det tidspunkt ca. 450 vejledere som havde en dansk eller en norsk godkendt uddannelse. Den faglige sammenslutning hedder nu Fagligt selskab for sundhedsfaglige supervisorer og har en bestyrelse, som dels redigerer en hjemmeside, udgiver et blad og gennemfører et årligt landskursus med deltagere, et årligt trialogmøde samt deltager i nordisk samarbejde omkring faglig vejledning. (Fagligt selskab 2012) Det faglige selskab har helt sikker haft stor betydning i forhold til, at de danske vejledere har fået skabt en fælles faglig identitet og har endvidere bidraget til formidling nye metoder og diskussion af grænseflader til vejledning. Diplomuddannelse 1 Der findes ikke en aktuel samlet dansk opgørelse over vejledernes faglige baggrund.

4 I 2005 blev hele organiseringen af grund- efter- og videreuddannelsesområdet for de mellemlange videregående uddannelser reformeret, dvs. uddannelse til sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, lærere mfl., Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Danmarks lærerhøjskole, samt forskellige andre efter- og videreuddannelses afdelinger blev samlet i centre og senere professionshøjskoler. Der blev på efter- og videreuddannelsesområdet etableret forskellige diplomuddannelser på 60 ECTS point, som enten kunne have en pædagogisk, sundhedsfaglig eller ledelsesmæssig profil. Diplomuddannelsen er opbygget af grundmoduler, valgmoduler og et afgangsmodul. Kursisterne kan følge bestemte retninger og tilrettelægge et fleksibelt forløb, dvs kombinere forskellige moduler og kan i princippet vælge at starte med det modul de ønsker, bortset fra afgangsprojektet. Vi besluttede (undervisere på vejlederuddannelser og ledelsesrepræsentanter) at indarbejde faglig vejlederuddannelse i den sundhedsfaglige diplomuddannelse ved hjælp af to forskellige pædagogiske supervisionsmoduler, som kunne matche den eksisterende toårige uddannelses indhold. Begrundelsen var både at alle efteruddannelsesafdelinger var under omlægning, og at der desuden var et stort ønske fra praksis om, at den toårige faglig vejlederuddannelse kunne give merit i forhold til videregående kandidat- og masteruddannelser. Uddannelsen er således et særligt tilrettelagt forløb med en kombination af sundhedsfaglige og pædagogiske moduler. Den store udfordring i denne forandringsproces har været at bevare det samme omfang af træningstimer som i den gamle uddannelse, i et overvejende teoriorienteret uddannelsessystem, hvor der lægges vægt på at studere sig til ny kompetencer. Det er lykkedes at fastholde 120 lektioners træning og 40 lektioner i egen øvegruppe, som et særligt tilrettelagt træningsforløb knyttet til de to diplommoduler og med fælles udarbejdede læringsmål -og træningsbevis på landsplan. Træningsdelen afvikles lidt forskelligt på uddannelsesstederne og giver pt. ikke ECTS point. Nyt navn - sundhedsfaglig supervision En anden stor udfordring var ændring af navnet. Der fandtes i de nye uddannelsesinstitutioner utallige former for vejledningsmoduler, fx praktikvejledning, studievejledning, opgavevejledning af studerende etc. og der var et klart ønske fra uddannelsesinstitutionerne om at ændre navnet, så det adskilte sig fra den brede vejlederbetegnelse og samtidig knyttede mere an til supervisionsmodulernes studieordninger. Navnet blev sundhedsfaglig supervision og var i starten ikke særligt populært blandt vejlederne, som havde skabt en form for identitet som faglig vejleder. Det nye navn har haft den særlige virkning, at psykologerne er blevet opmærksomme på, at der nu er en stor gruppe supervisorer, som ikke har en psykologuddannelse, og det har skabt lidt grænsestridigheder på nogle institutioner, hvor der er ansat mange psykologer. ( Bl.a. psykiatrien) Så nogle steder anvender man fortsat begrebet faglig vejledning. Ændringen af uddannelsen har haft flere virkninger. Den fleksible model er en pædagogisk udfordring, fordi deltagerne kan have meget forskellige forudsætninger når de starter på et supervisionsmodul. Deltagerkredsen er mere tværfaglig sammensat og der er en overvægt af deltagere med kliniske undervisningsfunktioner som kobler kliniske vejledningsmoduler med supervisionsmoduler, mens antallet af ledere og undervisere er meget begrænset, formentlig fordi man her stiller andre

5 uddannelseskrav. (Leder- og masteruddannelser). Kursusmodulerne er blevet mere teoretiske, men stiller samtidig større krav til deltagerne om selvstudier (færre undervisningstimer). Hvert modul afsluttes med en modulopgave, som følger de generelle kriterier i diplomuddannelsen og deraf følgende krav om at leve op til de akademiske opgavekrav. For de studerende som gennemfører en hel diplomuddannelse skal afgangsprojektet også knytte an til sundhedsfaglig supervision.. Uddannelsen gennemføres i dag ved tre professionshøjskoler: Metropol i København, UCN i Ålborg og VIAUC i Århus. Indtil nu har 86 kursister på landsplan gennemført de to supervisionsmoduler og 61 har afsluttet hele diplomuddannelsen. Flere er i gang. Diplomuddannelsen har efter min opfattelse styrket uddannelsens teoretiske grundlag og opgaverne rummer et stort udviklingspotentiale i form af mange interessante analyser af delområder i faglig vejledning, fx supervision af nyuddannede, tværfaglig supervision, ledelse og supervision, brug af supervisionsmetoder i grupper med patienter og pårørende etc. Uddannelsen har bevæget sig lidt væk fra praksis, og det har været nødvendigt at etablere netværksmøder mellem uddannelsessteder og de uddannede faglige vejledere for at sikre at uddannelsen fortsat afspejler de behov og forandringer der sker i praksis. TEORETISKE OG METODISKE BEVÆGELSER Litteratur om faglig vejledning og supervision er vokset vældig meget i omfang gennem de sidste 20 år. Det samme gælder forskellige faglige og metodiske perspektiver, hvilket betyder at faglig vejledning i Danmark i dag rummer et bredt repertoire af metoder, men den er også præget af meget forskellighed, fordi uddannelsesstederne kan have forskellige faglige præferencer. Jeg vil beskrive nogle af de teoretiske bevægelser som jeg selv og nogle af de andre undervisere har været en del af. Metoderne afspejler - og følger i realiteten de bevægelser der samtidig er sket i det terapeutiske felt, især familiebehandling, men også den udvikling der er sket på det læringsteoretiske og konsultative område. Dialogisk læring og kontakt Vi har jo især lagt vægt på at de har arbejdet med det personligt/faglige og har især været inspireret af gestaltpsykologien. I 90erne var vejlederuddannelsen præget af teoretiske og metodisk inspiration fra Norge, som på det tidspunkt havde udgivet flere bøger om faglig vejledning (Hermansen, Carlsen, Vråle 1992; Tveiten 1998) og blev anvendt i den danske uddannelse. Der blev skrevet flere danske artikler om sygeplejefaglig vejledning: I 1995 udkom den første danske metodebog om faglig vejledning (Thorning 1995). Men flere uddannelser var også inspireret af bøger om supervision skrevet af psykologer og socialrådgivere, som havde et humanistisk/gestaltpsykologisk udgangspunkt (Hostrup 2002). Det teoretiske grundlag var fx. Rogers begreb den klientcentrede samtale med begreber som kongruens, empati og accept, koblet med gestaltpsykologiens fokus på opmærksomhed og kontakt, som blev vigtige værdier i forhold til dialogen i vejledning. Alrø & Kristensen (1998) kaldte det for dialogiske fødselshjælpersamtaler, dvs. gennem indre og ydre dialoger i en sokratisk dialog, at

6 hjælpe fokuspersonen frem til ny erkendelse. Vi trænede i min egen praksis kursisterne i aktiv lytning, opmærksomhed og kontakt og lagde vægt på at deltagerne fandt et personligt ståsted og fokus i læreprocessen. Denne tilgang har ikke nødvendigvis haft lige stor vægt i alle de danske uddannelser, men har været betinget af undervisernes forskellige faglige baggrund. Fokus på gruppen tuning in Hvis jeg får god vejledning så møder jeg en person som tuner sig ind på mit faglige felt og bidrager til at jeg ser potentialer og kan se nye muligheder noget jeg ikke selv har fået øje på. I 1999 udgav Bang & Heap supervisionsbogen Skjulte ressourcer og bragte dermed et særligt fokus på gruppens ressourcer i fokus. I bogen præsenteres forskellige metoder til at bruge gruppen aktivt, fx tuning in når der i fokuspersonens fortælling mangler følelsesmæssig indlevelse, hvor deltagerne i korte sekvenser lever sig ind og taler ud fra den position som én af de personer i fortællingen har. Bang & Heap har meget fokus på at arbejde aktivt med gruppens dynamik, evt. også konflikter og parallelprocesser, dvs. overføring af ubevidste følelser fra klient til behandler og evt. videre til supervisionsgruppen. Bang (2002) skrev senere bogen Rørt, ramt og rystet, som handler om hvordan man arbejder med personer som er blevet meget påvirket af voldsomme hændelser, herunder begreber som der posttraumatisk stress, sekundær traumatisering og modoverføring. At arbejde med mennesker der er meget følelsesmæssigt berørt og samtidig at have fokus på gruppens indre liv kræver, at vejlederen har mod og opmærksomhed på såvel gruppen - som egne indre processer, dvs. at kunne reagere på og arbejde med stemninger i gruppen, fx tilbageholdenhed, sorg, vrede mv (Just 2008). At arbejde med sådanne processer i løbet af uddannelsen vil i mange tilfælde medvirke til en personlig udvikling samtidig med at vejlederen erhverver nogle vigtige kompetencer i forhold til at kunne tage lederskab i grupper. Den systemiske bølge Vi har været meget inspirerede af de norske undervisere og teoretikere fx Ejnar Ådland, Per Jensen og Tom Andersen. I midten af 90erne blev den systemiske tænkning og tilgang til familiebehandling og supervision/vejledning meget populær i Danmark, især via konsulentfirmaet DISPUK, som selv udbød vejlederuddannelsen i en periode, dels underviste på Rigshospitalets vejlederuddannelse. Kursisterne fik således her en overvejende systemisk orienteret uddannelse, som var meget inspireret af Andersens (2005) beskrivelse af det reflekterende team, Batesons kommunikationsteori og Maturanas begreb selvreference, dvs. at intet kan beskrives uafhængigt af beskriverens måde at se, vide og forstå på (Lund Jakobsen & Wermer 2001). Det systemiske perspektiv fik efterhånden også stor indflydelse på de andre uddannelser i Danmark. Tom Andersen blev flere gange inviteret til Danmark og det reflekterende team og Karl Tomms spørgsmålstyper er blevet en fast bestanddel af et vejledningsforløb. Den systemiske tænkning har i det hele taget præget mange efteruddannelser af konsulenter, undervisere, psykologer og ledere i Danmark og har derfor også fået stor vægt i organisatoriske og ledelsesmæssige sammenhænge.

7 Den kognitive tærte og postkort Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis ikke jeg havde min kognitive tærtemodel at trække på - fx når folk oplever de er skyld i andres lidelse. I 2008 udkom metodeantologien Supervision i sundhedsprofessioner som er skrevet af en gruppe undervisere på den sundhedsfaglige diplomuddannelse samt en forsker i supervision. I bogen præsenteres forskellige metoder, herunder en kognitiv supervision og kreative redskaber i supervision (Juttilainen 2008). Kognitiv supervision har sit afsæt i den kognitive behandlingsmetode, som de senere år blevet meget populær i forhold til behandling af depressioner og angstlidelser og dermed bevæger det sig også ind i supervisionspraksis hos psykologerne. Faglig vejleder og psykolog Morsing (2008) har beskrevet hvordan man kan bruge elementer fra de kognitive behandlingsmetoder i supervision, fx diamantmodellen (tanker, følelser, krop og handling) og bevisførelse som citatet refererer til. Det er en metode hvor der er meget fokus på at tankeprocesserne er det der styrer følelser og handlinger, og kan fx som citatet illustrerer anvendes, når en fokusperson er meget præget af skyld, fx i forbindelse med kritiske hændelser, forkert medicinering mv. Kreative redskaber kan fungere som en anderledes måde at samtale på, idet man gennem anvendelse af postkort, sten, figurer, tøjstumper, tegninger etc. gør brug af symbolsk eksternalisering dvs. taler om en problemtik gennem en genstand og dermed flytter problemet ud af kroppen..(juttilainen 2008) Narrative metoder Lige nu er den narrative tilgang til supervision/vejledning meget populær i Danmark både blandt vejledere, familiebehandlere og organisationspsykologer. Også denne metode har sit afsæt i familieterapien, med især Michael White som grundlægger af en metode, som bygger på den grundopfattelse at der altid kan fortælles en anden historie end problemhistorien, dvs. problemet er problemet det er ikke personen der er problemet (Morgan 2000). Det har både betydning for dialogen hvor man fx arbejder med eksternalisering af problemet, herunder at udforske problemets historie og effekter, arbejder med tynde og tykke historier, dvs. at skabe alternative historier til en dominerende problemhistorie. Det reflekterende team arbejder i en mere styret form, som kaldes bevidning, hvor teamet bevidner det de har hørt og fortæller om hvilken resonans fortællingen giver i forhold til egen praksis (Lund Jakobsen 2008). Det har meget ofte den effekt at fokuspersonen føler sig anerkendt og får nye perspektiver på problemet. Et bredt metoderepertoire som vejleder Der kunne nævnes andre metodeperspektiver som aktuelt bliver afprøvet, fx filosofisk og eksistentiel vejledning, anerkendelsesperspektivet og der vil sikkert opstå nye metoder i de kommende år. Det er op til den enkelte vejleder at afgøre hvilke metoder hun vil anvende i sin egen praksis og om hun ønsker - og føler sig kompetent til at afprøve nye opgavefelter. Det har været en tilbagevendende diskussion blandt danske vejledere om man nu kan mixe metoder som repræsenterer forskellige

8 teoretiske perspektiver. I praksis finder det sted, men den enkelte vejleder har formentlig sin særlige metodepræference, både betinget af uddannelsen og personlige interesser. PRAKSIS-BEVÆGELSER At blive synlige og accepterede som vejledere både i psykiatrien og somatikken, sundhedsplejen og primær sektor, har været den store udfordring for faglig vejledning i de første mange år. Men derudover er det en fortsat udfordring at udvikle vejledningspraksis, så den i tilstrækkelig grad følger udviklingen i sundhedsvæsenet. At etablere og udvikle vejlederpraksis handler både om geografi, ledelse, om særlige ildsjæle og det handler om at indarbejde vejledning i særlige jobfunktioner, som har vist sig velegnede at koble med de kompetencer som vejlederne har. Ledelsesmæssig forankring Det er helt afgørende med den ledelsesmæssige opbakning. Hvis ikke de går ind for det, får folk ikke lov til at prioritere det! Hvis man kunne se fordelingen af de danske faglige vejledere på et dansk landkort ville man opdage et meget varieret mønster. På nogle hospitaler vil der være mange faglige vejledere (Århus Universitetshospital har pt. 40 vejledere) og på andre hospitaler er der 2 3 eller måske ingen. Det skyldes flere faktorer. For det første har den uddannelsesmæssige forankring på en række store hospitaler medført, at der har været mange deltagere herfra. Flere har enten taget det som en form for lederuddannelse eller er senere blevet ledere og dermed er der opstået en ledelsesmæssig forankring og opbakning til at bevilge uddannelsen samt skabe tid/rum til at etablere åbne vejledningsgrupper. Denne udvikling er dog ved at ændre sig på grund af øget tempo, besparelser og mange andre indsatsområder i sundhedsvæsenet. En oversygeplejerske sagde forleden til mig - Det der med at mødes hver anden tirsdag i 2 timer i en supervisionsgruppe - glem det! Det har vi simpelthen ikke tid til i sundhedsvæsenet. Det er en generel oplevelse blandt danske vejledere at den åbne vejledningsgruppe delvis er på vej væk, men behovet for den støtte og læring som faglig vejledning rummer, er uændret eller snarere forøget, fordi der ikke er meget tid til eftertanke i en travl hverdag. Det er derfor nødvendigt at tænke i nye baner. De nyuddannede sygeplejersker Der har været en bevægelse i forhold til at bruge supervision af nyuddannede sygeplejersker men hvorfor er det de ikke bider på krogen? De oplever det som kontrol frem for et frirum? Og hvad er så et ungt perspektiv til supervision? Mange vejledere har haft som opgave at vejlede nyuddannede sygeplejersker. Flere evalueringsrapporter har vist, at de nyuddannede bachelorer ofte har haft svært ved at finde fodfæste i en meget travl praksis og mange oplever det som et praksischok. Flere danske hospitaler har derfor udarbejdet uddannelsesprogrammer for nyuddannede sygeplejersker og faglig vejledning har været en del af dette - ofte obligatoriske tilbud. Derfor har der været mange grupper af nyuddannede sygeplejer-

9 sker som har fået et vejledningsforløb på 4-5 gang med en faglig vejleder. De første evalueringer var meget positive (Bachelor på spring ), men med tiden har der også været en del kritik fra deltagerne. Det er derfor en udfordrende opgave for mange vejledere, som nu oplever at de nyuddannede sygeplejersker er kritiske eller usikre overfor at befinde sig i faglig vejlednings åbne arbejdsform og særlige måde at reflektere på. Om der er tale en ny ungdomskultur eller ændret socialisering på skolerne står uklart, men kritikken har medført at der nu eksperimenteres med formen, såvel i grupper og evt. også gives tilbud om individuel vejledning. Særlige hændelser og procesledelse Tendensen til at der aktuelt er færre der melder sig eller kan få fri til at deltage i åbne vejledningsgrupper har medført, at de erfarne vejledere og uddannelsesstederne er begyndt at undersøge om der kunne være andre områder, hvor vejledernes kompetencer i forhold til dialog og ledelse af en gruppesamtale kan anvendes. Og det er blevet klart at der findes mange forskellige ad hoc. møder hvor der er behov for procesledelse. Der sker i en sundhedsfaglig praksis ret ofte hændelser, som har særlig belastende karakter eller indebærer, at det skal indberettes som utilsigtede hændelse og evt. behandles som en klagesag. Det kan for de involverede fagpersoner være belastende og der er i Danmark et særligt beredskab til at håndtere disse hændelser fx i form af krisepsykologbistand og debriefingsmøder (Dyrgrov 2002). De fagliglige vejledere er i de senere år blevet introduceret til forskellige metoder til at kunne indgå i nogle af disse opgaver, fx defusion umiddelbart efter en voldsom hændelse (fx hjertestop, selvmord mm), efterfølgende debriefing evt i samarbejde med en psykolog, samt mødeledelse i forbindelse med kerneårsagsanalyser ved utilsigtede hændelser. Erfaringer med disse procesledelsesopgaver er endnu på begynderstadiet, både i forhold til hvilken viden og træning det yderligere kræver, for at gå ind i sådanne specielle opgaver. Pt. varetages det oftest ledere eller psykologer, som ikke nødvendigvis er trænede i disse former for procesmøder. Teamsupervision Vi har udviklet en model vi kalder for teamkonsultation, hvor et team kan bede os om at lede en proces hvor vi sammen undersøger en særlig vanskelig patient- eller pårørenderelation. Mens der i den travle hverdag åbenbart ikke er meget plads til at deltage i åbne vejledningsgrupper, er der mere fokus på at få de eksisterende grupper, fx tværfaglige teams til at fungere bedre. Man kan forestille sig at de åbne vejledningsgrupper i fremtiden afløses af grupper der i hverdagen fungerer som teams. Vejledning/ supervision af etablerede teams rummer nogle særlige udfordringer, fordi gruppen til dagligt er kolleger og arbejder sammen før og efter et vejledningsmøde og fordi der måske er flere deltagere der har oplevelser med den patientcase der tales om. Mortensen (2008) kalder det for dirty supervision dvs. man må tage nogle forbudte trin i processen og improvisere, herunder anvende såvel supervisionsmetoder som konsultative metoder. En neurorehabiliteringsafdeling har udviklet et tilbud, hvor en vejleder kan tilkaldes til en teamkonsultation, fx hvis et team er kørt fast i forhold til en patient eller samarbejdet med en pårørende. Det er ofte kun 1 møde á 1½ til 2 timer og hele teamet + lederen deltager i seancen for at skabe et fælles

10 billede af situationen og for at sikre, at der kan handles på eventuelle nye erkendelser efter konsultationen. Teamsupervision- eller konsultation kræver erfaringsmæssigt en meget tydelig rammesætning og er udfordrende for vejlederen, fordi det både kan være komplekse fortællinger og fordi der kan være spændinger/konflikter mellem deltagerne indbyrdes. Ofte vil der også være en tværfaglig problematik og særlige magtpositioner på spil. Teamsupervision/konsultation har til gengæld ofte en direkte organisatorisk effekt, fordi alle/de fleste parter i en given problematik får en fælles indsigt og kan handle på denne indsigt. Facilitering af refleksive møder Én af os er processtyrere og vi spørger til hvad den der fremlægger en sag gerne vil blive klogere på. Vi bruger også refleksionspauser i form af 2 minutters stilhed og det betyder at vil lettere får forskellige perspektiver frem. Flere danske vejledere afprøver lige nu hvordan delområder fra vejledningsmetoderne kan anvendes ved forskellige former for møder, fx gruppemøder eller behandlingskonferencer. Der er i den sundhedsfaglige praksis et væld af møder, som ofte lever sit eget traditionelle liv, som ikke altid er produktive og udviklende. Helle Nordentoft viste i sit Ph. D projekt (Just & Nordentoft 2012), at en bevidst kobling af metoder fra supervision/vejledning til behandlingskonferencen kan ændre disse møder, så der bliver en mere klar mødestruktur, anvendes reformuleringer, refleksive pauser mm, og bidrager til at der kommer flere perspektiver i spil og hele gruppen inddrages i mødet. Dialogmøder med patienter og pårørende Der er næsten ikke en situation hvor vi ikke bruger uddannelsen vi bruger det fx i samtaler med patienterne, i familiesamtaler og samtaler med efterladte pårørende det er den bedst uddannelse i kommunikation man kan tage. Endnu et spirende udviklingsområde for vejlederne er tendensen til, at man afholder flere samtaler med grupper af patienter og pårørende. Det kan som beskrevet være samtaler med familier, pårørende grupper og efterladte pårørende, fx børn og ægtefæller til en kræftpatient. Også her har vejlederne gavn af erfaringer med at lede en samtale i en gruppe, at skabe en god ramme og sikre et venligt og anerkendende samtalemiljø. Men også her skal processen tilpasses til det særlige felt og kræver en særlig viden, fx om sorgprocesser mm. Mentorrolle, coaching Der forsvinder det rum hvor den enkelte har mulighed for at gå meget tæt på det personligt/faglige hvis supervision udelukkende foregår i grupper som du arbejder sammen med til daglig - det er mere sårbart når du skal arbejde sammen bagefter. Faglig vejledning i grupper har som sagt lidt trange kår for tiden og dermed forsvinder der måske det frirum, hvor den enkelte kan lukke op for noget, som man ikke umiddelbart deler med de nærmeste kolleger. Her kan individuelle samtaler måske blive en ny mulighed, fx i form af en mentor

11 rolle eller en coachingsamtale. Mange danske vejledere har følt sig udfordret af coaching som er stormet ind på samtalescenen med stor succes. Coaching har i sit udgangspunkt fokus på den individuelle og målrettede samtale og bevæger sig tydeligvis ind i det samme metodefelt som supervisionsmetoder (Moltke & Molly 2009). Flere vejledere har fx haft en mentorrolle i forhold til nyansatte medarbejdere eller har gennemført et individuelt coachingforløb i forhold til stressramte kolleger, der vender tilbage til arbejdspladsen på deltid efter en sygdomsperiode. VEJLEDNINGSPÅ DANSK HVOR ER BEVÆGELSEN LIGE NU? Hvad er så vejledning på dansk? Det er en 20 år gammel fortælling, som har gennemlevet flere faser, både i forhold til at blive en veletableret uddannelse og i forhold til at finde et solidt teoretisk/metodisk fundament. Vi udgør i Danmark en gruppe på ca. 550 sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og nogle få diætister, bioanalytikere og radiografer. Vi har kæmpet for at få en stabil position i sundhedsvæsenet og som artiklen illustrerer, er kampen ikke vundet endnu, formentlig fordi vejledning udgør et kompetencefelt, som ikke har så meget status som sygdomsbehandling, forskning/evidens og rationel organisering. Det har gennem alle årene været min erfaring, at den enkelte deltager i vejledning får meget erkendelse og læring ud af at deltage i en vejledningsgruppe, men det har været mere usikkert hvordan denne indsigt har skabt organisatorisk læring på deltagernes arbejdspladser. Måske kan den aktuelle udfordring være et skub i retning af at eksperimentere mere med hvordan vi kan bruge vores dialogiske kompetencer i mange forskellige former for grupper og individuelle samtaler i den daglige praksis. Vi har i Danmark fået meget inspiration fra norske vejledere og filosoffer og i de senere år har danske psykologer og konsulenter skrevet et væld af bøger om supervision og coaching, som vi også anvender. Vi har ikke selv været særligt formidlende omkring vore kompetencer, fx i form af forskning og litteratur. Det må så også være næste udviklingsfase for danske sundhedsfaglige supervisorer. LITTERATUR: 1. www. IKAS.dk 2. Professionshøjskolerne i tal Anne Mette Olesen. Uddannelsen bliver ikke brugt. Sygeplejersken nr Fagligt selskab for sundhedsfaglige supervisorer 5. Hermansen, Carlsen og Vråle. Sykepleiefaglig veiledning Ad Notam Gyldendal Tveiten Sidsel. Veiledning mer enn ord. Fagbokforlaget Thorning Marion. Faglig vejledning for sygeplejersker. København Gyldendal Undervisning Hostrup Hanne. Supervision på gestalterapeutisk grundlag Hans Reitzels Forlag Alrø Helle og Marianne Kristensen. Supervision som dialogisk læreproces. Ålborg. Ålborg Universitetsforlag Bang Susanne og Ken Heap. Skjulte ressourcer. Supervisionsprocessen og dens arbejdsmåder. Socialpædagogisk Bibliotek. København Gyldendal. 1999

12 11. Bang Susanne. Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek. København Gyldendal Just. Gruppeprocesser i supervisionsgruppen. I Juutilainen (red). Supervision i sundhedsprofessioner. København. Hans Reitzel Tom Andersen. Reflekterende processer. København. Dansk Psykologisk Forlag 1994 og Lund Jakobsen Dorte & Ane Wermer. Invitation til nysgerrighed- en systemisk tilgang i supervision. Fokus på familien vol. 29. Universitetsforlaget Morsing Annette. Kognitiv supervision.. I Juutilainen (red). Supervision i sundhedsprofessioner København. Hans Reitzel Juutilainen Anne. Kreative redskaber. I Juutilainen (red). Supervision i sundhedsprofessioner København. Hans Reitzel Morgan Alice. Narrative samtaler. København. Socialpædagogisk bibliotek Hans Reitzel Lund Jakobsen. Narrativ bevidning som refleksionsform. I Juutilainen (red). Supervision i sundhedsprofessioner Hans Reitzel år med bachelor på Spring på Århus Sygehus. Evalueringsrapport Århus Universitetshospital 20. Atle Dyrgrov. Psykologisk debriefing. Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. København Psykologisk forlag Mortensen Annette. Dirty supervision forbudte trin. I Hassing Pedersen Perspektiver på supervision. Dansk Psykologisk forlag Just Eva & Helle Nordentoft. Tværfaglig praksis. København Hans Reitzels Forlag Moltke Hanne V. og Asbjørn Molly: Systemisk coaching. København Dansk Psykologisk forlag 2009 Artiklen udgives i Årbok for Veiledernettverket i Agder 2012; Kristiansand/Grimstad forår 2013

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision.

Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision. 1 Fra Faglig vejledning til sundhedsfaglig supervision. I 2005 udbydes der en ny sundhedsfaglig diplomuddannelse, som vil afløse den tidligere uddannelse til sygeplejefaglige vejleder, som gennem de sidste

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Sundhedsfaglig supervision i tværfaglige teams

Sundhedsfaglig supervision i tværfaglige teams 1 Af Rikke Kjær Jensen. Sundhedsfaglig supervision i tværfaglige teams - med fortællingen om det rådne æg Sundhedsfaglige supervisorer, som går i gang med at supervisere tværfaglige teams, kan hente relevante

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Faglig supervision hvad kan det bruges til?

Faglig supervision hvad kan det bruges til? side 08 fysioterapeuten nr. 03 februar 2009 AF: ANNE JUUTILAINEN, FAGLIG SUPERVISOR, KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE, BISPEBJERG HOSPITAL aj47@bbh.regionh.dk ILLUSTRATION: GITTE SKOV Faglig supervision hvad

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen?

Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen? Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen? Af Brita Jørgensen, Sygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor, Det Palliative Team, Århus. Britjoer@rm.dk At være leder af en sorggruppe

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Distriktspsykiatri for Ældre og hukommelsesklinik Psykiatrien, Afdelingen for specialfunktioner Trekronercentervej 57, 2sal 4000 Roskilde Tlf.

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Mirjam Gade, distriktssygeplejerske

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Baggrund for specialuddannelsen I 2006 blev der udarbejdet et forslag til specialuddannelse i kræftsygepleje, der afløste

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere