Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Intensiv afsnit ITA Regionshospital Holstebro Lægårdvej 7500 Holstebro Tlf.

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Intensiv afsnit ITA Regionshospital Holstebro Lægårdvej 7500 Holstebro Tlf

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Intensiv afsnit (ITA) er det ene af de to intensive afsnit i anæstesiologisk afdeling i Hospitalsenheden Vest. Anæstesiologisk afdeling består desuden af opvågningsafsnittet, anæstesiafsnittet, dagkirurgisk afsnit, operationsafsnittet og steril central. Intensiv afsnittet er normeret til syv patienter. Vi modtager både mænd og kvinder. På årsbasis behandles ca. 655 patienter. Derudover er der tilknyttet et opvågningsafsnit, hvor der er 10 pladser. På årsbasis behandles ca 6350 patienter. Afsnittet er et alment intensivt terapiafsnit med syv moderne enestue bl.a. med loftsøjler og loftlifte. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en overlæge. Funktionsledelsen består af en afdelingssygeplejerske og en anæstesioverlæge. Hospitalsenheden Vest består af en sygeplejefaglig direktør, en lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For yderligere information: Personalegruppen på intensiv består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter. Vi har et tæt samarbejde med tilsvarende grupper i anæstesiologisk afdeling. Derudover samarbejder vi med læger og sengeafdelinger inden for de forskellige specialer samt fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører, bioanalytikere, sekretærer samt sygehuspræst. I afsnittet er der ansat nøglepersoner (medarbejdere med forskellige interesse- og funktionsområder) som varetager undervisning og tager initiativ til nye tiltag inden for forskellige områder. For at sikre kontinuiteten i patientplejen arbejdes der udefra tildelt patientpleje og ofte oprettes små plejeteams omkring de meget komplicerede forløb. Intensiv afsnit uddanner egne intensiv kursister samt har desuden et samarbejde med andre intensiv afsnit i udveksling af kursister, der er i gang med intensiv uddannelsen. I opvågningsafsnittet er der i perioder kursister fra intensiv og anæstesiuddannelsen. Sygeplejeuddannelsen er repræsenteret med studerende fra 6. semester. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Eksempler på indlæggelsesdiagnoser, som vi yder sygepleje til: Der ydes sygepleje til patienter, som er akut og kritisk syge, samt sygepleje til patienter i opvågning. 2/6

3 Patienter med respiratoriske diagnoser, f.eks. KOL og pneumoni. Patienter med cirkulatoriske lidelser f.eks. hypotension, hypovolæmi Patienter med sepsis Patienter med medicinske lidelser f.eks. DM, dialysebehov Patienter med urologiske lidelser Patienter med neurologiske problemer Patienter med øre- næse- halslidelser Patienter med ortopædkirurgiske lidelser Patienter med psykosociale problematikker f.eks. diverse misbrugsproblemer. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Intensiv sygepleje er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet og forudsætter at sygeplejersken kan kombinere kundskaber om og forståelse for patientens situation med en fagteoretisk specialviden og specifikke praktiske kompetencer inden for intensiv sygepleje, - samtidig med at hun skal være med til at sikre kvalitetsudvikling og høj patientsikkerhed. Intensiv sygepleje er en specialopgave, som kræver en intensiv specialuddannelse. Dette er en toårig uddannelse. Henvisning til studieordning I forhold til uddannelse af sygeplejestuderende forholder vi os til læringsmålene for gældende semester. Du vil som studerende få mulighed for at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer og klinisk lederskab og beslutningstagen. Dette med fokus på selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv, idet sygeplejen til den intensive patient er speciel ved, at kontakten til patienten er meget intens og specialiseret samt at alle grundlæggende behov er centrale problemstillinger hos den intensive patient. De etiske og kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og den enkelte patients behov og problemer. Kompleksiteten hos patienten er stor og individuel, hvilket giver dig mulighed for at opøve kompetencer inden for klinisk lederskab, beslutningstagen og prioritering. Idet patientens kompleksitet ofte kræver indsats fra mange faggrupper, har du som studerende mulighed for at dygtiggøre dig og opøve færdigheder i forhold til både mono- og tværprofessionelt samarbejde. Den intensive patients tilstand er kendetegnede ved at være kompleks og hurtig omskiftelig, hvilket giver den studerende mulighed for at udøve sygepleje med fokus på prioritering, ansvar og handletvang. Medicinhåndteringen varetages af sygeplejersken inden for delegeret ansvar og rammeordinationer Da afsnittet er i konstant udvikling og ofte deltager i forskellige forskningsprojekter får de studerende mulighed for at øge kendskabet til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, innovation og teknologiske løsninger. Der kan f.eks. være følgende problemstillinger: At lære patienten at kende sygeplejeanamnese At etablere en tillidsfuld kontakt til såvel patienter og pårørende Sygepleje ved respirationsproblemer Sygepleje ved cirkulatoriske problemer Sygepleje ved cerebral påvirket patienter, herunder intensiv delir Sygepleje ved ernæringsproblemer 3/6

4 Sygepleje ved udskillelsesproblemer Sygepleje ved søvn- og hvile problemer Sygepleje ved personlig hygiejne Sygepleje ved kommunikative problemer Sygepleje ved kognitive problemer Postoperativ sygepleje Sygepleje til patienter med smerter f.eks. kroniske, præ- og postoperative smerter. Sygepleje til patienter og pårørende i akut krise Sygepleje til patienter med psykosociale problemer, herunder misbrugsproblematikker Hygiejniske principper; håndhygiejne, steril teknik, smitteforebyggelse Lejring af den intensive patient; observation af huden, decubitusprofylakse, forebyggelse af muskel og nerveskader Planlægning, koordinering og udskrivelse af patienten til stamafsnittet. Relationen til den bedøvede intensivpatient, herunder den etiske dimension og magtforholdet Medicoteknisk udstyr Uddannelse af nyt personale og undervisning af forskellige kursister Metoder i klinisk praksis I sygeplejen på intensivafsnittet anvender vi flere metoder bl.a. sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse og til at opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje, herunder aktuelle og potentielle risikoområder. Vi anvender bl.a.: Patientens livshistorie, oplevelser af sundhed, sygdom, behandling og pleje Observation og refleksion i forhold til patienter med akutte og kroniske sygdomme Kliniske retningslinjer ABCDE- princippet til dataindsamlingsmetode RASS, CAM-ICU, GCS VAS TOKS ISBAR, closed loop Braden skala Bristol skala Skala til vurdering af hæmaturigrad Ernæringsscreening, ernæringsberegning Basal stimulation Forskellige dokumentationsmetoder herunder epj og dokumentationsskema Det sygeplejefaglige skøn Klinisk beslutningstagen Den didaktiske helhedsmodel Bjørks model model for praktisk færdighedsudøvelse De sygepleje etiske retningslinjer E-dok, kliniske retningslinjer, instrukser Registrering af utilsigtede hændelser Vidensdeling og udvikling sker bl.a.: i den daglige udførelse af sygepleje 4/6

5 Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen i oplæringen til undervisning ved refleksion diverse undervisning i afsnittet eks daglig tværprofessionel konference 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Der arrangeres fællesrefleksion med andre studerende på 6. semester, som er obligatorisk for den studerende at deltage i. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 5/6

6 Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i den interne semester prøve. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted i samarbejde med den studerende og udgør fortrinsvis dagvagt og aftenvagt. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen, som beskrevet i den kliniske studieplan. Denne godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Deltagelse og godkendelse af tre obligatoriske studieaktiviteter i perioden. En obligatorisk studieaktivitet omhandlende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient En obligatorisk studieaktivitet omhandlende udvikling af klinisk sygepleje En obligatorisk studieaktivitet, der indeholder en skriftlig refleksion i Praktikportalen over dit kliniske forløb, herunder semestrets to øvrige studieaktiviteter. Kriterier og konsekvenser af de kliniske studieaktiviteter fremgår af VIA semester beskrivelse for 6. semester Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6