Bananfluer og nedarvning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bananfluer og nedarvning"

Transkript

1 Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig forvandling og gennemgår ægstadiet, tre larvestadier og puppestadiet, inden de voksne fluer klækker. Hele livscyklus tager ca. 10 dage ved 25 C (Figur 1). Kønsbestemmelse og fænotype Kønnet bestemmes genetisk via kønskromosomer. Hunner har to X- kromosomer og hanner har et X-kromosom og et mindre Y-kromosom. Figur 1. Bananfluens livscyklus Morfologisk (mht. udseende) kendes hannerne på deres mindre størrelse, kønskammene på forreste benpar samt mørkere og mere afrundet bagende. På nedenstående billeder ses eksempler på vildtype hanner og hunner (Figur 2). Der kendes en lang række mutationer som fx ebony (mørk kropsfarve; figur 3), der ændrer fluernes fænotyper, og som kan gøre det sværere at genkende kønnene. Disse genetisk nedarvede egenskaber har haft stor betydning for forståelsen af genetisk nedarvning. De har således været vigtige for at eftervise Mendels teorier samt beskrive kønsbundne, nedarvede egenskaber og kobling af gener på kromosomer. Figur 2. Til venstre han og hun. Til højre, forreste benpar med hannens kønskam til højre. Bemærk at antenner, vinger og ben kan have andre stillinger end de viste. Figur 3. Til venstre hun og han med mutationen ebony (mørk kropsfarve). Den mørke krop gør det sværere at bestemme kønnet. Til højre en helt nyklækket bananflue. Den blege endnu ikke størknede kutikula (ydre skelet) og forlængede bagkrops form kan også vanskeliggøre kønsbestemmelsen.

2 Nedarvning og koblede gener Det enkelte gen har normalt en bestemt placering på et kromosom genets locus (flertal loci). Ifølge Mendels første lov nedarves allele gener således, at de adskilles ligeligt i meiosen. Ifølge Mendels anden lov vil gener for forskellige egenskaber nedarves uafhængigt af hinanden i meiosen. Forskellige fænotyper (som fx ebony ) skyldes mutationer, hvoraf nogle kan være koblede på kromosomerne. Koblede mutationer er mutationer, der sidder på samme kromosom og dermed oftest vil nedarves sammen, når kønscellerne dannes i meiosen. Findes koblede mutationer, nedarves de derfor ikke uafhængigt (modsat Mendels anden lov). Kun i de tilfælde, hvor der sker overkrydsning mellem de pågældende loci (gener) i meiosen, vil koblingen opbrydes. Sandsynligheden for sådan en overkrydsning falder med afstanden mellem loci (gener) på kromosomerne: jo tættere loci (generne) er på hinanden, jo stærkere er koblingen, og jo større er sandsynligheden for at de koblede alleler (gen-varianter) nedarves sammen. Koblingens styrke (og afstanden mellem loci) er defineret som andelen af alle afkom, hvor der observeres overkrydsning dvs. rekombinanter/totalt antal afkom og angives som rekombinationsfrekvens (RF) eller procent. Ved 50% overkrydsningsfrekvens er der fri og uafhængig udspaltning mellem loci (Mendels 2. lov) og derfor ingen kobling (se Figur 3). Er overkrydsningsfrekvensen lavere end 50% er der kobling mellem generne. Figur 3. Figuren viser hvordan kobling påvirker frekvensen af meioseprodukter i forhold til fri udspaltning. Bedøvelse af bananfluer: kulde og CO2 Temperaturer på omkring 5 C får fluerne til at gå i kulde-koma. Fluerne kan derfor bedøves med is. I laboratorier bruger vi dog CO2, som er noget nemmere at arbejde med. Kortvarig bedøvelse med CO2 har kun begrænset indvirkning på fluernes fysiologi og er derfor velegnet til brug i forskningseksperimenter.

3 Beregning af afstande mellem koblede loci Når loci er placeret i nærheden af hinanden på samme kromosom, udviser de kobling. Afstanden mellem loci angives som rekombinationsfrekvensen i % (og kaldes opså for map units, hvor 1 map unit er defineret som 1% rekombination). Afstande kan således variere fra 0 (fuldstændig kobling) til 50 map units (fri udspaltning/rekombination). Afstande i map units er relative og ikke eksakte fysiske afstande. For en to-gens analysekrydsning, med dominans i de to loci, findes 4 mulige fænotyper, som inkluderer 2 parentale klasser (ingen overkrydsning) og 2 overkrydsnings klasser (med enkelt overkrydsning, single crossover, SCO). Parentalerne er den klasse med det største antal (Figur 3) og overkrydsninger er den klasse med færrest antal, fordi de er koblede. I nedenstående findes to loci (gener) kaldet A og B. Hvert locus har to mulige allele varianter (henholdsvis A/a og B/b). Følgende krydsning mellem en dobbelt heterozygot (med allelerne A og B koblet på et kromosom, og allelerne a og b koblet på det andet kromosom) og en dobbelt recessiv homozygot foretages: A B a b X a b a b Afkommet fordeler sig i følgende mulige afkomsklasser, der alle er bestemt af meioseprodukterne fra den dobbelt heterozygote forælder (dobbelt recessive homozygote forælder giver altid a b ). Derfor kan vi for nemheds skyld nøjes man at angive allelerne, der kommer fra den heterozygote forælder: Parentalerne: (ingen overkrydsning) Rekombinanter Enkelt overkrydsning A B a b A b a B Afstandene mellem to loci (gener) beregnes som: Afstand mellem to gener (map units) = antal rekombinanter totalt antal *100% Er afstanden 50% er der fri udspaltning og dermed ingen kobling. Jo tættere afstanden er på 0%, jo færre overkrydsninger, stærkere er koblingen mellem de to gener og jo større sandsynlighed er der for, at de to gener nedarves sammen.

4 Formålet med øvelserne: At teste Mendels 1. og 2. lov At teste effekten af koblede gener Øvelse 1: To-gens udspaltning test at Mendels 1. og 2. lov: For at teste Mendels 1. og 2. lov laver vi et forsøg, hvor vi skal bruge en vildtype (normal) bananfluestamme (kaldet + ) og en stamme, der er rent homozygot for to forskellige fænotypiske mutationer (kaldet e og vg ). Opgave 1: Find information om mutationerne her ( ) og indfør som eksemplificeret for ebony herunder. Kromosom-nummeret findes ud for location. Hvis der her står 3, sidder genet på kromosom 3. Efter kromosomnummeret står positionen fx 70,7 for ebony, som fortæller, hvor genet sidder på kromosomet (for placering på kromosomet se evt. dette link: ). Kromosomnummer 1 er X-kromosomet. Alle mutationer, der angives med lille bogstav er recessive (fx ebony). Dominante skrives med stort bogstav (fx Bar). ebony (e) (recessiv allel), sort kropsfarve, autosomalt kromosom 3, position 70,7. vestigial (vg) Til hver af de efterfølgende har vi sat krydsninger op med 5 jomfruhunner og 5 hanner, mindst 2-3 dage gamle i hvert glas. Efter 2-3 dage, når der er tilstrækkeligt afkom fjernes forælderfluerne. Efter 5 dage kan filterpapir strimler med fordel tilsættes (større overflade til pupperne) dage (25 C) efter de første æg er lagt, begynder de første voksne fluer at klække (Figur 1). Ved 25 C er fluerne ca. jomfruer i 8 timer. Hvis jomfruer skal samles, fjernes alle klækkede fluer og nyklækkede (jomfrufluer) kan samles i op til 8 timer herefter. Parentalkrydsningen (1. generations forælderfluer) består af jomfruhunner fra dobbeltmutant stammen, mens hannerne kommer fra vildtypestammen: Parental krydsning: e/e, vg/vg hunner x +e/e+, vg+/vg+ (vildtype) hanner Opgave 2: Hvilke genotyper og fænotyper forventes i F1 afkommet? Lav et Punnet square (krydsningsskema). Det er smart at bruge jomfru-hunner fra den recessive mutant-stamme, da disse hunner vil producere dobbelt-mutant afkom, hvis de ikke var jomfruer ved indsamling og derfor allerede var blevet parret af en han fra dobbeltmutantstammen. For at tjekke for fejl i P-krydsningen kan F1 derfor nemt tjekkes i forhold til denne forventning.

5 Afkom fra parentalgenerationen kaldes for F1 generationen. Fluerne i denne generation er heterozygoter i begge de involverede loci (gener). Der sættes nu en krydsning op mellem F1 hanner og jomfruhunner (e/e, vg/vg) fra dobbeltmutant stammen. F1 krydsning: dobbeltmutant hunner (e/e, vg/vg) x F1 hanner Opgave 3: Angiv genotyper og fænotyper for fluerne i denne krydsning. Lav en Punnet square (krydsningsskema) for ovenstående krydsning. Resultater fra øvelse 1: Alt afkom optælles og fænotyper noteres: Det forventede antal fluer kan findes ud fra svaret i opgave 3. Udfyld tabellen: Fænotype Antal fluer observeret Antal fluer forventet

6 Øvelse 2: Koblede gener (kortlægning af 2 X-bundne loci) Til dette eksperiment har vi brugt en vildtype (+) og en dobbelt X-bunden mutant stamme ( w, m ). Opgave 1: Find information om mutationerne her ( og indfør som eksemplificeret for ebony i øvelse 1. Husk at kromosom 1 er X-kromosomet. white (w) miniature (m) Vi har sat følgende krydsning op (med 5 jomfru-hunner og 5 hanner, mindst 2-3 dage gamle pr. glas). Parental krydsning: w/w, m/m hunner x w+/y, m+/y (vildtype) hanner Opgave 2: Hvilke genotyper og fænotyper forventes i F1 afkommet? Lav et Punnet square. For at tjekke for fejl i P-krydsningen kan F1 nemt tjekkes i forhold til denne forventning. Der er smart at bruge jomfru-hunner fra den recessive mutantstamme, da disse hunner vil producere mutant hun-afkom, hvis de allerede er parret med en han fra mutantstammen (og derfor ikke er jomfruer). F1 afkommet fra parentalkrydsningen får lov at parre sig indbyrdes og grundlægge næste (F2) generation. F1 krydsning: hunner x hanner Opgave 3: Notér de forventede genotyper af denne F1 krydsning. Lav en Punnet square (krydsningsskema). Resultater fra øvelse 2: Alt afkom optælles og fænotyper noteres i tabellen nedenfor Det forventede antal fluer kan findes ud fra svaret i opgave 3. Udfyld tabellen:

7 Fænotyper Antal han/hun observeret Antal han/hun forventet Diskussionsspørgsmål 1. Mendels 1. og 2. lov: Øvelse 1 a. Tag udgangspunkt i resultaterne fra øvelse 1 (hvor ebony og vestigial blev undersøgt) og lav en Chi2-test på data. b. Hvad viser resultatet af Chi2-testen er forventede og observerede værdier signifikant forskellige/ens? c. Forklar, om dette forsøg bekræfter Mendels 1. og 2. lov. Begrund hvorfor/hvorfor ikke. d. Tyder resultaterne på, at mutationerne, ebony og/eller vestigial, påvirker overlevelsen? 2. Mendels 1. og 2. lov: Øvelse 2: a. Tag udgangspunkt i resultaterne fra øvelse 2 (hvor white og miniature blev undersøgt) og lav en Chi2-test på data. b. Hvad viser resultatet af Chi2-testen er forventede og observerede værdier signifikant forskellige/ens? c. Forklar, om dette forsøg bekræfter Mendels 1. og 2. lov. Begrund hvorfor/hvorfor ikke. 3. Udregning af afstanden mellem loci (gener): a. Hvor stor var afstanden mellem de to loci for ebony og vestigial (øvelse 1)? Vis din udregning. Hvad fortæller denne afstand i forhold til, om generne er koblede eller ej? b. Hvor stor var afstanden mellem de to loci for white og minature (øvelse 2)? Vis din udregning. Hvad fortæller denne afstand i forhold til, om generne er koblede eller ej? c. Hvad kan du konkludere ud fra disse beregninger? 4. Læs artiklen: a. Af hvilke grunde benyttes bananfluer i forskningsprojekter? b. Citat fra artiklen: for en stor del af de kendte sygdomsgener hos mennesket findes et homologt gen i bananfluer.

8 i. Hvad betyder det, at gener er homologe? ii. Hvilken relevans har dette for forskning? 5. Sygdomme og koblede gener En række personer i en familie er ramt af samme autosomalt dominant arveligt betingede sygdom. I nedenstående stamtræ er raske individer hvide, mens syge individer er sorte. Individ III-1 og III-2 er hypotetiske og deres fænotype (og genotype) samt køn er derfor ukendt. Individerne i stamtræet blev også undersøgt for ABO blodtypesystemet. Blodtypen er angivet i stamtræet under hver person. Sygdomsgenet og blodtype genet er tæt koblet (ingen rekombination) på samme kromosom. a. Angiv genotyperne for både AB0-systemet og sygdomsgenet - for individerne: I-1 og I- 2 samt II-6 og II-7 samt mulige genotyper for III-2. b. Hvad er sandsynligheden for, at individerne III-1 og III-2 arver sygdommen, hvis der ses bort fra blodtypeoplysningerne. c. Givet blodtypeoplysningerne, hvad er nu sandsynligheden for, at individerne III-1 og III- 2 arver sygdommen? d. For de ekstra hurtige hvad er sandsynligheden for at individerne III-1 og III-2 arver sygdommen, hvis der er en afstand på 10 map units/centi Morgan mellem loci (altså 10% chance for rekombination)?

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Peter Johansen Biologisk assistance: Leif Søndergaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Definitioner på vigtige genetiske begreber

Definitioner på vigtige genetiske begreber Definitioner på vigtige genetiske begreber Emne Acrocentrisk Allel heterogenitet Allel Allel-hyppighed Alternativ splejsning Aneuploidi Anticipation Definition/forklaring Kromosom, hvor centromeret er

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Svalespillet et spil om seksuel selektion

Svalespillet et spil om seksuel selektion Svalespillet et spil om seksuel selektion af: Anne-Mette Carlsson Biologilærer, Frederik Barfods Skole, Frederiksberg Her er et uddrag fra min rapport Seksuel Selektion, som jeg skrev på seminariet, og

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt Genetik kursus del II Kristianssand 19. september 2010 www.felesgrata.dk/seminar Har længe været kendt Stor undersøgelse i 1986 - er fulgt op af mange efterfølgende. Ret simpel arvegang Der er indtil nu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den 19. oktober 2009 kl. 9.00-12.00 Indhold: Opgaverne 1-3 side 2-8 Vægtningsliste side 9 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

8. nationale biologiolympiade 2011-2012. Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter.

8. nationale biologiolympiade 2011-2012. Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter. 8. nationale biologiolympiade 2011-2012 Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter. Opgaverne besvares direkte på svararket! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk at overføre alle svar

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve i biologi A 2014 Hermed udsendes råd og vink til undervinsingen i biologi A, på baggrund af den skriftlige

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave Opgave 1 1.1 Lundsneglen, Cepaea nemoralis, udviser stor variation, og der forekommer 3 grundfarver: Brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F mens genet S styrer tilstedeværelsen af striber på

Læs mere

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900. 2 -fordeling og 2 -test Generelt om 2 -fordelingen 2 -fordelingen er en kontinuert fordeling, modsat binomialfordelingen som er en diskret fordeling. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske

Læs mere

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008 Genetik kursus del II Stavanger 22. & 23. november 2008 www.felesgrata.dk/seminar Indhold Indledning Kattens oprindelse Etik og moral i kattopdræt Er huskatten en truet dyreart? Indavl, linieavl, udkryds.

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

G E N E T I K. Polygonum bistorta

G E N E T I K. Polygonum bistorta G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C, jf. bekendtgørelse

Læs mere

G E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I

G E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I G E N E T I K Polygonum bistorta BIND I Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov SNP håndtering og datavalidering Kevin Byskov Disposition Principperne bag genotypning Kontrolprocedurer: Kontrol af Sample ID Mendel Error Check Kontrol af omtypede dyr Cytosin (C) Guanin (G) Homologe

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Matematik i biologi Faglig udvikling i praksis (FIP)

Matematik i biologi Faglig udvikling i praksis (FIP) Matematik i biologi Faglig udvikling i praksis (FIP) 2. Marts 2016 Gl. Hellerup Gymnasium Frank Grønlund Jørgensen Tørring Gymnasium Biologi er et kvantitativt fag På alle niveauer, også c-niveau Udvalgte

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Avlsrådets årsrapport 2014 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Avlsrådets årsrapport 2014 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Avlsrådets årsrapport 2014 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Fødte hvalpe og kuld... 3 Antal parringer/tilladelser, der er gået igennem

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

G E N E T I K. Polygonum bistorta

G E N E T I K. Polygonum bistorta G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere