KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

Transkript

1 Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling

2 Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling Kunst- og Kulturledelse Scenisk Auteurvirksomhed - Dukke og animation - Auteur Udviklings- og forskningsprojekter Nykøbing Sjælland SIIROM (Oplevelsesdesign) København INVIO (Stedsudvikling)

3 Finansielle interessenter (selvejende) Statslige projektmidler Regionale projektmidler UVM Taxameter SUC Studerende KUM Finansloven

4 Anders Holst studieleder, udviklingschef 2005: Produktionsleder Sand Art 2001 Skuespillerskolen v/ Århus teater Skuespiller, iscenesætter Scenekunstens Udviklingscenter, iscenesættelse med unge og amatører 2010 MA Oplevelsesledelse, RUC (Innovation i scenekunstneriske oplevelsesvirksomheder) Erfaring med: Udvikling, finansiering, planlægning og gennemførelse af international kunstnerisk kulturproduktion Professionel kunstnerisk skabende virksomhed, professionel kunstnerisk udøvende virksomhed Videnskablig forskning Rådgivende virksomhed

5 Kunst- og Kulturformidling til Børn og Unge Politiske beslutninger Udvikling i fagligheder Kulturinstitutioners behov fra dannelse til Videnskabelige udviklinger Udvikling Fagligt grundlag Indhold og opbygning Fremtidens kulturudviklere Anvendelse af kunstneriske processer Kunstnerisk formidling og entrepreneurskab Filosofi og demokratisk ideologi Modulernes indhold

6 Udvikling Politiske rapporter, undersøgelser og initiativer Danmarks Kreative Potentiale 2000 (Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse) Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien 2003 Huskunstnerordningen 2004 Børnekulturens Netværk: Undersøgelser og arbejdsgruppe Forsøgsuddannelse Akkreditering i Undervisningsministeriet på tværfaglig bekendtgørelse 2009 De faglige aktører Flemming Mouritzen i 90 erne Pine og Gilmore 1999 Ann Bamford 2006 Beth Juncker 2006 Christian Jantzen 2007 Jon Sundbo 2008 Statens Kunstråds årsrapport 2010

7 Fremtiden Design- og arkitekturformidling til Børn og Unge Film og tv

8 Børn i bevægelse - Folkets Allé med børn som leger, 1905

9 Børn i leg - Børn der leger på vej hjem fra skole, 1907

10 Børn i bevægelse 2009

11 Børn i leg i fritidsinstitution 2011

12 Fagligt grundlag og indhold Kunstneriske procesmetoder, kunstneriske teknikker og performative erfaringer Anvendte kunstneriske processer, forholder sig ikke til genrer eller stilarter, men rendyrker det 100 % skabende der kan destruere andre (gamle og overflødige) betydninger.

13

14 Oscar, Årgang 96 Interesser: WOW, Kickboksning, Youtube, hænge ud i boldburet: Opgave: 10 sætninger med komma før at. Præferencer den dag: Rouladekage (Dancake)

15 Citat: Er det overhovedet muligt, at skrive en sådan sætning uden at bruge ordet kage?

16 Kan du holde kæft? Abstrakt erkendelse. Struktur uden entydig betydning! De gyldne sprækker, mellemrummet, forstyrrelsen som præmis og igangsætter Narrativt afsæt: Det gyldne spørgsmål til arkæologen: Hvem slog ham ihjel? Hvorfor?

17 Opbygning og indhold

18 Modul 1: Børnekultur, barndomsbegreb og fortælling Fortælling og performance

19 Modul 2: Dialog med Børn og Unge Dialog via: steder, arkitektur, design og talesprog ALT konstituerer dialogen Redskaber: Etik, improvisation, leg, og forstyrrelse

20 Modul 3: At skabe med Børn og Unge Komposition, devised staging Igangsættelse, udvikling og performance Ledelse og Maieutik

21 Modul 4: Digital Formidling Børn og Unge som kompetente og tænksomme it-blæksprutter Remediering Lyd og video, web og mobile platforme samt allestedsnærværende IT

22 Modul 5: Konceptudvikling og oplevelsesdesign Oplevelsesdesign at sammentænke det hele fra politisk etisk reflekteret ideologisk ærinde, over udviklingsproces, realisering og evaluering på stedet. I nuet. Ledelse, innovation, entrepreneurskab og alle de faglige redskaber, teoretiske forståelser fra de resterende moduler som værktøjer til realisering af idéer.

23 Modul 6 Argumenteret, gennemført og reflekteret kunstnerisk formidlingsprojekt Produkt eller proces

24 Kulturformidleren bør i fremtiden Have professionelle kunstneriske kompetencer Kunne tåle at lære af børn og se sig overgået og komme til kort gang på gang Anerkende eksistens uden fortolkning og så holde kæft Modtage og kvalificere frem for at afsende Altid have etik, udvikling og engagement og manifestation for øje Ikke gå ud over nuet i sine succeskriterier Tage ansvar for at engagere og bringe børns fantasi i spil som forudsætning for opfyldelsen af nogen som helst andre mål på børnenes vegne Kende sit demokratiske mandat og sin etiske rolle - efter min mening

25 At formidle er at kunne modtage og kvalificere som respons, og undlade at give gaver der ikke kan siges nej til.

26 Kunst- og Kulturformidling til Børn og Unge Politiske beslutninger Udvikling i fagligheder Kulturinstitutioners behov fra dannelse til Videnskabelige udviklinger Udvikling Fagligt grundlag Indhold og opbygning Fremtidens kulturudviklere Anvendelse af kunstneriske processer Kunstnerisk formidling og entrepreneurskab Filosofi og demokratisk ideologi Modulernes indhold

27 MEN

28 Henvendelse Scenekunstens Udviklingscenter Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling til Børn og Unge Studieleder Anders Holst anders@otcenter.dk