Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume"

Transkript

1 Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i marts 2014 tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Spørgeskemaet omfattede 51 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har analyseret på ca besvarelser. I AH2012 og AH2014 er der stillet enslydende spørgsmål for alle de emner, der fremhæves i det nedenstående. For hvert emne fremhæves først ændringerne fra 2012 til 2014 under punktet tidsudvikling, og der kommenteres på, hvorvidt ændringerne er statistisk signifikante. Den her angivne statistiske signifikans er beregnet ved standardmetoder ud fra de foreliggende tal og bør tolkes med forbehold for, at spørgeskemaundersøgelserne er udført på meget store stikprøver, hvilket betyder, at en lille ændring kan være statistisk signifikant på 5 % niveau, selvom ændringen er uden praktisk betydning. Dernæst nævnes de brancher og jobgrupper, der skiller sig mest ud fra gennemsnittet i rækkefølge således, at de brancher og jobgrupper, der adskiller sig mest, nævnes først. Jobgrupperne er inddelt med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik (DISCO-08). Der er tale om jobgrupper, der rummer jobs med samme eller en beslægtet arbejdsfunktion i en arbejdsmiljøsammenhæng. Små jobgrupper (under 30 personer), der ikke på en rimelig fornuftig vis kunne fusioneres med andre, er ikke vist i resultaterne. Branchegrupperne er inddelt efter Arbejdstilsynets 36 branchegrupperinger. Resultaterne er kalibrerede tal. Det vil sige, at tallene fra spørgeskemaundersøgelsen er vægtet op til landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a., at der er en skæv alders- og kønsmæssig fordeling på, hvem der svarer på spørgeskemaer. De gange, hvor det har været naturligt at dikotomisere resultaterne, dvs., alle der har svaret ja vs nej til at have været udsat for en given eksponering uanset hvor ofte, så er resultaterne rapporteret som ændringer i procenter. Andre gange er ændringerne målt på en skala fra 1 til 5, og her er resultaterne rapporteret som ændringer i en score. I disse tilfælde afspejler en lav score (fx 1) det bedste arbejdsmiljø, mens en høj score (fx 5) afspejler det mest negative.

2 Psykisk Arbejdsmiljø Stress Den gennemsnitlige score på oplevet stress inden for de seneste 2 uger var 1,34 blandt deltagerne i 2014 (hvor 0 angiver aldrig, og 4 angiver hele tiden ). Her er sket et lille fald siden 2012, hvor den gennemsnitlige score var 1,37. Der er statistisk signifikant forskel på tallene. 68,45 % i 2012 versus 67,25 % i 2014 angav arbejdet som hovedkilde til stress. Der er statistisk signifikant forskel på tallene. Anlægsarbejde, universiteter og forskning, hospitaler samt undervisning er blandt de brancher, hvor deltagerne særligt ofte har følt sig stresset i de seneste 2 uger, og samtidig brancher, hvor mange deltagere oplever, at arbejdet er en kilde til stress. Blandt de højtuddannede jobgrupper angiver særligt mange deltagere at have været stresset de seneste to uger, samt at arbejdet er en hovedkilde til stress. Det drejer sig bl.a. om psykologer, læger, journalister samt jobgrupper inden for undervisning. Indflydelse på hvordan og hvornår arbejdet udføres Scoren for indflydelse på, hvordan man løser sine arbejdsopgaver, er steget fra 1,65 i 2012 til 1,68 i Der er statistisk signifikant forskel på tallene. Her er der tale om en meget lille udvikling i retning af en forværring. Scoren for indflydelse på, hvornår man løser sine arbejdsopgaver, er steget fra 2,03 i 2012 til 2,04 i Der er ikke statistisk signifikant forskel på tallene. Ansatte i brancher inden for især transport og akutberedskab oplever ikke så ofte som gennemsnittet, at de har indflydelse på hvordan og hvornår, de udfører deres arbejde. Det drejer sig fx om brancherne transport af passagerer, politi, beredskab og fængsler, men også slagterier og hospitaler. Jobgrupper inden for produktion/fremstilling og transport oplever sjældnere end gennemsnittet, at de har indflydelse på hvordan og hvornår, de udfører deres arbejde.

3 Kollegial anerkendelse Den gennemsnitlige score på kollegial anerkendelse var 1,98 i 2012 og 1,97 i Her bruges et scoringsinterval fra 1-5, hvor 1= altid, mens 5= aldrig. Der er ikke statistisk signifikant forskel på tallene, og vi kan ikke konkludere, at der er sket en udvikling. En række forskellige brancher oplever relativt sjældent kollegial anerkendelse. Det drejer sig bl.a. om slagterier, nærings- og nydelsesmidler, universiteter og forskning samt politi, beredskab og fængsler. Jobgrupper, der sjældnere end gennemsnittet oplever kollegial anerkendelse, ses bl.a. inden for fremstilling/produktion samt undervisning ved universitetet. Det drejer sig fx om nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, produktionshåndværkere samt undervisere og forskere ved universiteter. Ledelseskvalitet Den gennemsnitlige score på ledelseskvalitet blandt deltagerne var 2.59 i 2014 og 2,60 i 2012 (på et scoringsinterval fra 1-5 hvor 1 er høj ledelseskvalitet). Der er ikke statistisk signifikant forskel på ovennævnte tal. Brancher med mange ufaglærte ansatte oplever sjældnere end gennemsnittet, at deres leder udøver ledelse af god kvalitet. Det gælder for alle de aspekter af ledelseskvalitet, som er medtaget i denne undersøgelse. Jobgrupper inden for produktion og service samt jobgrupperne undervisning ved erhvervsskoler og politi og fængselsbetjente oplever sjældnere end gennemsnittet, at deres leder udøver ledelse af god kvalitet. Rolleklarhed For hvert af de fire emner, der indgår under rolleklarhed, ses der små, men signifikante ændringer fra 2012 til Ændringerne går imidlertid i hver sin retning. Deltagernes svar viser, at der er forskel på forskellige branchers oplevelse af rolleklarhed, men der er ingen entydig fællesnævner for, hvilke brancher der i særlig grad oplever mangel på rolleklarhed. Deltagere fra brancherne politi, beredskab og fængsel, slagterier samt undervisning oplever sjældnere end gennemsnittet rolleklarhed.

4 Servicefag i øvrigt, undervisere ved erhvervsskoler, tekniske tegnere, specialundervisere, politi og fængselsbetjente, skolelærere, specialundervisere og ITteknikere er blandt de jobgrupper, der sjældnere end gennemsnittet rapporterer rolleklarhed. Hensynstagen til svage medarbejdere (rummelighed) Den gennemsnitlige score for arbejdspladsens rummelighed er hhv. 2,2 i 2014 og 2,18 i Scoren angiver i hvilken grad, der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter (værdien 1 angiver altid, mens 5 angiver aldrig ). Der er således sket et meget lille fald i rummeligheden, men på trods af en forskel på kun 0,02, er forskellen statistisk signifikant. Deltagere fra brancherne slagterier, transport af passagerer, transport af gods samt træ og møbler oplever sjældnere end gennemsnittet, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. Deltagere i jobgrupper inden for bl.a. service og transport oplever sjældnere end gennemsnittet, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. Samarbejde og kollegial støtte Scoren for, om kolleger hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat, var 1,82 i 2014 og 1,84 i 2012 (i et scoringsinterval fra 1-5). Da scoren 1= altid er der tale om en forbedring, men forskellen på tallene er ikke statistisk signifikant. Scoren for om kolleger samarbejder med hinanden, når der opstår problemer, var 1,81 i 2012 og 1,78 i Her er ligeledes tale om en forbedring. Forskellen på tallene er statistisk signifikant. Brancherne rengøring, vand, kloak og affald, slagterier samt universiteter og forskning oplever sjældnere end gennemsnittet, at de selv og deres kolleger hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat eller samarbejder, når der opstår problemer. Visse jobgrupper, såsom servicefag samt præcisionshåndværkere, oplever sjældnere end gennemsnittet, at de selv og deres kolleger hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat eller samarbejder, når der opstår problemer.

5 Retfærdighed Den gennemsnitlige score for, hvor ofte medarbejderne høres om beslutninger, der påvirker dem, er 2,77 i 2012 og 2,69 i Dvs., der ses et fald (forbedring) i scoren inden for dette spørgsmål. Der er statistisk signifikant forskel på tallene for de to år. Den gennemsnitlige score for, hvor ofte medarbejderne oplever, at alle medarbejdere behandles retfærdigt er 2,31 i 2012 og 2,29 i Der er statistisk signifikant forskel på tallene for de to år. I brancherne slagterier, transport af passagerer, politi, beredskab og fængsler, træ og møbler samt hospitaler oplever deltagerne sjældnere end gennemsnittet hhv., at alle medarbejdere, der påvirkes af en given beslutning, bliver hørt, eller at alle medarbejdere behandles retfærdigt. I jobgrupperne politi og fængselsbetjente, servicefag i øvrigt, passagerservicemedarbejdere, told- og skattemedarbejdere, præcisionshåndværkere oplever deltagerne sjældnere end gennemsnittet hhv., at alle medarbejdere, der påvirkes af en given beslutning, bliver hørt, eller at alle medarbejdere behandles retfærdigt. Følelsesmæssige krav Den gennemsnitlige score på stillingtagen til andres (patienters, elevers, klienters) problemer faldt fra 3,01 i 2012 til 2,91 i 2014 (i et scoringsinterval på 1-5 hvor 1= aldrig og 5= altid ). Den gennemsnitlige score for, hvorvidt deltagerne var følelsesmæssigt berørte af deres arbejde, faldt ligeledes fra 2,87 i 2012 til 2,80 i Begge disse ændringer i tallene var statistisk signifikante. Deltagere fra brancher, hvor man arbejder med mennesker (patienter, elever, klienter), skal både i særlig høj grad tage stilling til andre menneskers problemer og bliver ofte også følelsesmæssigt berørt på arbejdet. Det gælder fx brancherne religiøse institutioner og begravelse, undervisning, døgninstitutioner og hjemmepleje, daginstitutioner, hospitaler samt læger, tandlæger og dyrlæger. Deltagere fra jobgrupper med sundheds- og omsorgsarbejde og mange direkte kontakter med borgere/klienter skal i særlig høj grad tage stilling til andre menneskers problemer. Deltagere fra jobgrupper med undervisnings- og omsorgsarbejde og mange direkte kontakter med borgere/klienter bliver oftere end gennemsnittet følelsesmæssigt berørt på arbejdet.

6 Kvantitative krav Samlet set rapporteres der om flere kvantitative krav i 2014 end i Dette baseres på, at der for fire af spørgsmålene om kvantitative krav i arbejdet er sket en mindre stigning i scoren siden 2012 (højt arbejdstempo, tidspres pga. uventede arbejdsopgaver, stå til rådighed uden for normal arbejdstid samt nødvendigheden af at arbejde over). For de nævnte emneområder er forskellen på tallene hver især statistisk signifikante. Det er primært brancher med mange veluddannede ansatte såsom kontor, universiteter og forskning, hvor der ofte opleves høje kvantitative krav i arbejdet. Der er dog også brancher præget af manuelt arbejde, såsom anlægsarbejde og slagterier, der oplever høje kvantitative krav. Branchen hospitaler markerer sig også ved at have mange deltagere, der oplever høje kvantitative krav. Højtuddannede rapporterer oftere end gennemsnittet, at de oplever høje kvantitative krav i arbejdet. Dvs. fx jobgrupperne læger, arkitekter og ingeniører, revisorer, rådgivere og analytikere, undervisere og forskere ved universitetet. Desuden kan i denne sammenhæng nævnes jobgrupperne ledere samt socialrådgivere. Engagement i arbejdet Der ses en positiv fremgang på to ud af tre spørgsmål inden for dette emne: Arbejdet er vigtigt (2,12 i 2012 og 2,09 i 2014, lav score er positivt) og bliver opslugt af arbejdsopgaver (Score 2,31 i 2014 mens 2,33 i 2012). Der er statistisk signifikant forskel på de ovennævnte tal. Brancher med mange ufaglærte medarbejdere (slagterier, nærings- og nydelsesmidler, transport af passagerer, træ og møbler samt rengøring) oplever i mindre grad end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet og føler, at arbejdet er vigtigt for dem. Det modsatte gør sig gældende fra brancher præget af lange uddannelser og sundheds- og omsorgsarbejde (religiøse institutioner og begravelse, universiteter og forskning, læger, tandlæger og dyrlæger). Derudover markerer branchen landbrug, skovbrug og fiskeri sig positivt på dette felt. Ufaglærte og jobgrupper inden for fremstillingsindustrien svarer sjældnere end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet, og at arbejdet er vigtigt for dem. Veluddannede (fx læger og forskere og undervisere ved universitetet) svarer oftere end gennemsnittet, at de er engageret i deres arbejde, føler sig veloplagte på arbejdet, og at arbejdet er vigtigt for dem. Det samme gælder desuden for jobgrupperne landmænd og gartnere samt specialundervisere.

7 Overblik og kontrol Den gennemsnitlige score på overblik og kontrol var 2,77 i både 2012 og 2014 (i et scoreinterval hvor 0 angiver værdien aldrig kontrol/overblik, og 4 angiver altid kontrol/overblik ). Der er ikke statistisk signifikant forskel på ovennævnte tal. Blandt en række forskellige brancher flere med en overvægt af kvindelige ansatte - viser deltagernes svar, at de sjældnere end gennemsnittet føler at have overblik og kontrol. Det drejer sig bl.a. om brancherne undervisning, hospitaler, daginstitutioner samt universiteter og forskning. Jobgrupper med personlig service og undervisning svarer oftere end gennemsnittet, at de ikke føler at have overblik og kontrol. Konflikter mellem privatliv og arbejdsliv Scoren var 2,76 i 2012 og 2,78 i 2014 for emneområdet arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Der er således sket en forværring. Forskellen på tallene er dog ikke statistisk signifikant. Scoren var 2,49 i 2012 og 2,53 i 2014 for emneområdet arbejdet tager så meget af deres tid, at det går ud over privatlivet. Der er således sket en forværring. Forskellen på tallene er statistisk signifikant. Transportbrancherne samt universiteter og forskning, undervisning og slagterier er de brancher, hvor deltagerne særligt ofte oplever, at arbejdet tager så meget af deres energi eller tid, at det går ud over privatlivet. Læger, flere jobgrupper inden for undervisning samt slagtere og bagere oplever oftere end gennemsnittet, at arbejdet tager så meget af deres energi eller tid, at det går ud over privatlivet. Jobusikkerhed Scoren for jobusikkerhed var 2,29 i 2012 og 2,24 i 2014, og er således faldet lidt. Scoren for bekymring for forflyttelse var 1,84 i 2012 og 1,89 i 2014 og er således steget lidt. Der er statistisk signifikant forskel på tallene for begge emner. Der er stor forskel på de brancher, der har en markant højere grad af bekymring for at blive flyttet til andet arbejde imod deres vilje sammenlignet med gennemsnittet. Følgende brancher har den højeste bekymring for at blive flyttet til andet arbejde imod deres vilje: politi, beredskab og fængsler, rengøring og slagterier.

8 Jobgrupper, der sammenlignet med gennemsnittet er mest bekymrede for mod egen vilje at blive forflyttet til andet arbejde, er især militærpersonale, men også politi- og fængselsbetjente, nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere samt told- og skattemedarbejdere. Som hovedregel bekymrer deltagere fra brancher og jobgrupper af ufaglærte sig i højest grad over at blive arbejdsløse. Skænderier eller konflikter, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen 16,7 % i 2012 og 17,5 % i 2014 svarer, at de har oplevet skænderier eller konflikter på arbejdet mindst en gang om måneden inden for de seneste 12 måneder. Stigningen er ikke statistisk signifikant. 11,8 % i 2012 og 11,6 % i 2014 svarer, at de har været udsat for mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Denne udvikling er heller ikke statistisk signifikant. 28,5 % i 2012 og 27,4 % i 2014 svarer, at de har været vidne til mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Her er der tale om et statistisk signifikant fald. 2,8 % i 2012 og 3,1 % i 2014 svarer, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Der er ikke statistisk signifikant forskel på tallene. Slagterier markerer sig med at score relativt højt på alle spørgsmålene om skænderier, konflikter og mobning. Derudover er det dog typisk brancher med direkte relationer til klienter og borgere, hvor flest deltagere rapporterer at have oplevet eller bevidnet skænderier eller konflikter, mobning eller seksuel chikane på arbejdspladsen. Fx ligger politi, beredskab og fængsler højt inden for skænderier og konflikter, mens brancher præget af en stor andel yngre kvindelige medarbejdere oftest rapporterer seksuel chikane. Døgninstitutioner og hjemmepleje er den branche, hvor den største andel svarer, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Inden for ufaglærte og lavt uddannede jobgrupper finder en særligt stor andel, at de er blevet mobbet. Deltagere fra jobgruppen social- og sundhedsassistenter (SOSU er) er de, der oftest angiver at have oplevet seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Fysisk vold og trusler om vold I 2012 svarede 5,4 %, og i 2014 svarede 5,8 %, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Der er dog ikke statistisk signifikant forskel på tallene. I 2012 svarede 8,5 % i, og i 2014 svarede 8,4 %, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Der er ikke statistisk signifikant forskel på tallene.

9 I brancher præget af arbejde med direkte kontakt med borgere og klienter rapporterer markant flere end gennemsnittet blandt alle brancher, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for enten fysisk vold på arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Branchen døgninstitutioner og hjemmepleje adskiller sig markant fra alle andre, idet fysisk vold eller trusler derom hver især er angivet blandt omkring hver tredje deltager fra branchen. Derudover markerer følgende brancher sig på begge spørgsmål om vold: Hospitaler, undervisning, daginstitutioner, politi, beredskab og fængsler. Jobgrupper med direkte kontakt med borgere og klienter rapporterer oftere end gennemsnittet, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for enten fysisk vold på arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Arbejdsmiljøindsats Forbedring af arbejdsmiljøet Med hensyn til medarbejderinvolvering i og prioritering af arbejdsmiljøet er der ikke sket nogen betydelige ændringer siden De gennemsnitlige scorer har ændret sig meget lidt i perioden fra 2012 til På ingen af områderne er der sket en statistisk signifikant udvikling. Installation og reparation af maskiner, restauranter og barer, film, presse og bøger og slagterier er nogle af de branchegrupper, hvor man sjældnest oplever, at arbejdspladsen prioriterer arbejdsmiljøet højt. Slagterier, installation og reparation af maskiner samt transport af passagerer er nogle af de brancher, hvor man sjældnest oplever at blive involveret i arbejdsmiljøbeslutninger. Præcisionshåndværkere, politi- og fængselsbetjente, passagerservicemedarbejdere, undervisere ved erhvervsskoler samt mekanikere er nogle af de jobgrupper, hvor man sjældnest oplever, at arbejdspladsen prioriterer arbejdsmiljøet højt. Egen prioritering af arbejdsmiljøet Den gennemsnitlige score for egen indsats på arbejdsmiljøområdet er uændret siden Således var scoren 2,4 i både 2012 og 2014 (værdien 1 angiver altid, og værdien 5 angiver aldrig ). Der er således ikke sket en signifikant ændring på dette område.

10 Svarene viser, at følgende brancher oftere gør noget for at forbedre arbejdsmiljøet end gennemsnittet: Døgninstitutioner og hjemmepleje, landbrug, skovbrug og fiskeri samt restauranter og barer. Omvendt viser svarene, at følgende brancher sjældnere gør noget for at forbedre arbejdsmiljøet: IT og telekommunikation, installation og reparation af maskiner samt universiteter og forskning. Journalister, IT-konsulenter og postbude er de jobgrupper, der i højeste grad oplever at gøre en forskel for at forbedre arbejdsmiljøet, mens SOSU er samt kokke og tjenere er de jobgrupper, der i laveste grad oplever selv at gøre en forskel for at forbedre arbejdsmiljøet. Arbejdsulykker og sikkerhedskultur Arbejdsulykker og sikkerhedskultur Arbejdsulykker 6,5 % i 2012 og 6,7 % i 2014 svarede, at de havde været udsat for en eller flere arbejdsulykker med mere end én dags fravær inden for det seneste år. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Arbejdspladsens sikkerhedsklima I 2012 var den gennemsnitlige score 1,9 på, hvorvidt deltagerne føler, de får vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet (1 svarer til meget enig og 4 til meget uenig). I 2014 var scoren 1,8 denne forskel er statistisk signifikant. I 2012 var den gennemsnitlige score 2,0 på, hvorvidt deltagerne føler, at ledelsen opmuntrer til sikkert arbejde (1 svarer til meget enig og 4 til meget uenig), mens den i 2014 var 1,96. Forskellen er statistisk signifikant. I 2012 var den gennemsnitlige score 2,13 på, hvorvidt deltagerne føler sig inddraget af ledelsen i beslutninger vedrørende sikkerhed (1 svarer til meget enig og 4 til meget uenig), mens den i 2014 var 2,09. Forskellen er statistisk signifikant. I 2012 var den gennemsnitlige score 1,92 på, hvorvidt deltagerne føler, at de hjælper hinanden med at arbejde sikkert (1 svarer til meget enig og 4 til meget uenig), mens den i 2014 var 1,88. Forskellen er statistisk signifikant. I både 2012 og 2014 var den gennemsnitlige score 1,9 på, hvorvidt deltagerne føler, at mindre ulykker er en normal del af arbejdet (1 svarer til meget uenig og 4 til meget enig). Her er således ikke sket en statistisk signifikant udvikling.

11 De tre brancher med højeste forekomst af arbejdsulykker er: 1) opførelse og nedrivning af byggeri, 2) vand, kloak og affald og 3) slagterier. Brancherne butikker, slagertier og restauranter og barer har både en høj risiko for arbejdsulykker og en vurdering af deres sikkerhedsklima, der er ringere end andre brancher. Læger, tandlæger og dyrlæger samt beskæftigede i og ved universiteter og forskningsmiljøet har derimod en lav risiko for arbejdsulykker og en vurdering af, at deres sikkerhedsklima er bedre, end andre brancher vurderer deres sikkerhedsklima. Jobgrupper, der har med maskiner, håndværk, industrifremstilling eller politiarbejde at gøre, svarer oftere end gennemsnittet blandt alle deltagerne, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat for en eller flere arbejdsulykker som medførte mere end én dags fravær. Jobgrupper med en høj forekomst af arbejdsulykker og et lavt sikkerhedsklima sammenlignet med gennemsnittet udgøres ligeledes især af jobgrupper, der arbejder med maskiner, håndværk, industrifremstilling eller politiarbejde, men også lastbilschauffører samt slagtere og bagere kan her nævnes. Fysisk arbejdsmiljø Fysiske krav Overordnet set er der sket et fald inden for fysiske krav og fysisk anstrengelse i arbejdet fra 2012 til Der er statistisk signifikant forskel på tallene for fysiske krav (score= 3,6 i 2012 vs. 3,3 i 2014). Inden for emnet fysisk anstrengelse ses ligeledes et statistisk signifikant fald i procentandelen, der hhv. går eller står meget, arbejder med vredet eller foroverbøjet ryg, arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde eller udfører de samme armbevægelser mange gange i minuttet. Der er også sket et signifikant fald i andelen af personer, der rapporterer at have tunge løft. Dette gælder både for andelen af personer der typisk løfter mindst 16 kg, og for andelen af personer der rapporterer løft på mindst 30 kg. Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav og høj fysisk anstrengelse i arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er således færdiggørelse af byggeri, opførelse og nedrivning af byggeri, anlægsarbejde, rengøring, slagterier, restauranter og barer, butikker samt døgninstitutioner og hjemmepleje. De fysiske krav og den fysiske anstrengelse varierer meget fra jobgruppe til jobgruppe. Der er en tydelig todeling af jobtyperne: Jobgrupper præget af manuelt arbejde har

12 høje fysiske krav, mens det modsatte er tilfældet for jobgrupper præget af stillesiddende arbejde. Hudproblemer og vådt arbejde Siden 2012 er der sket et lille fald i antallet, der svarer, at de har haft hudproblemer på hænderne inden for det seneste år; fra 22,7 % i 2012 til 21,9 % i dog er forskellen ikke statistisk signifikant. Ligeledes er der sket et lille fald i antallet, der svarer, at de er udsat for våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden; fra 23,3 % i 2012 til 22,3 % i Denne forskel er statistisk signifikant. Andelen, der svarer, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden, er 15,2 % i 2012 og 15,1 % i Der er ikke sket en statistisk signifikant udvikling på dette område. Ansatte i restaurationsbranchen, hospitalsbranchen og omsorgsbranchen har oftere end gennemsnittet hudproblemer på hænderne, må oftere arbejde med våde eller fugtige hænde og arbejde med kemikalier i arbejdstiden. Jobgrupper som frisører og kosmetologer, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og SOSU er samt en række håndværksfaglige jobgrupper oplever oftere end gennemsnittet hudproblemer og hudpåvirkninger på hænderne. Smerter I 2012 har 31,1 % haft smerter flere gange ugentligt inden for de seneste 3 måneder. I 2014 var det 31,8 %. Forskellen er ikke statistisk signifikant. I både 2012 og 2014 har 4,4 % været begrænset på deres arbejde på grund af smerter inden for de seneste 3 måneder. Her er ligeledes ikke statistisk signifikant forskel på tallene. Deltagere fra brancher præget af meget fysisk arbejde angiver oftere end gennemsnittet, at de har haft smerter flere gange ugentligt og/eller været begrænset i deres arbejde på grund af smerter. Det gælder fx brancherne anlægsarbejde, færdiggørelse af byggeri, vand, kloak og affald, rengøring samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Deltagere fra jobgrupper med fysisk krævende arbejdsopgaver angiver oftere end gennemsnittet, at de har haft smerter flere gange ugentligt og/eller været begrænset i deres arbejde inden for de seneste 3 måneder på grund af smerter. Det gælder fx jobgrupperne frisører og kosmetologer, jord- og betonarbejdere, rengøringsassistenter samt bygge- og anlægsarbejdere.

13 Vibrationer I 2014 oplevede 8,2 % af alle deltagerne, at de i mere end ¼ af arbejdstiden er udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen. I 2012 var tallet 8,5 %. Der er ikke statistisk signifikant forskel på ovennævnte tal. Specielt ansatte i transportsektoren, bygge- og anlægsindustrien samt landbrugsindustrien er udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen i mindst ¼ af arbejdstiden. Udsættelse for kraftige vibrationer rapporteres oftest blandt jobgrupper præget af transport- eller maskinanvendelsesrelateret arbejde. Særligt jobgruppen maskinførere skiller sig ud i denne jobgruppe rapporterer 64 % af deltagerne, at de i mindst ¼ af arbejdstiden er udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen. Støj Forstyrrende støj I 2014 angav 44 % af alle deltagere, at de var udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden. I 2012 var dette tal 42 %. Der er således sket en stigning i antallet af beskæftigede, der oplever forstyrrende støj. Forskellen er statistisk signifikant. Deltagere fra brancher præget af interaktion med andre mennesker, fx undervisning, hospitaler og daginstitutioner angiver oftere end gennemsnittet, at de er udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden. Omvendt er der ikke mange inden for færdiggørelse af byggeri, butikker eller engros, der er udsat for forstyrrende støj. Deltagere fra jobgrupper, der tilbringer størstedelen af arbejdstiden i selskab med mange mennesker (fx pædagoger og skolelærere), angiver oftere end gennemsnittet at være udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden. Meget høj støj I 2012 har 17,9 % af alle deltagere svaret, at de var udsat for meget høj støj i mindst ¼ af arbejdstiden. I 2014 var tallet 18,1. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Brancher, der i særlig høj grad svarer, at de er udsat for meget høj støj i mindst ¼ af arbejdstiden er bl.a. slagterier, daginstitutioner, opførelse og nedrivning af byggeri samt anlægsarbejde. De mest støjbelastede deltagere er således primært beskæftiget i

14 fremstillingsindustrien, inden for bygge- og anlægssektoren og i dagpasningstilbuddene. En jobgruppe, der i høj grad er udsat for meget høj støj i mindst ¼ af arbejdstiden, er nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere. Derudover kan der i denne sammenhæng nævnes pædagoger og pædagogmedhjælpere samt en række håndværksmæssigt beskæftigede jobgrupper. Arbejdstid og anciennitet Arbejdstid I 2014 rapporterer deltagerne, at de i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 37,6 timer. Dette tal var 37,1 timer i Forskellen er signifikant i en statistisk test. Henholdsvis 17,2 % i 2014 og 17,3 % i 2012 angiver, at de ikke har fast dagarbejde. Der er ikke statistisk signifikant forskel på disse tal. I både 2012 og 2014 svarede 7,2 % af deltagerne i undersøgelsen, at de har natarbejde. Der er ikke sket en statistisk signifikant udvikling på dette område. Deltagere inden for transport af gods (43,6 timer om ugen), anlægsarbejde (42,1 time om ugen) og slagteriarbejde (40,4 timer om ugen) er brancherne med den højeste gennemsnitlige arbejdstid. Følgende brancher har i gennemsnit en ugentlig arbejdstid på mindre end 34 timer: Restauranter og barer, butikker, døgninstitutioner og hjemmepleje, rengøring samt læger, tandlæger og dyrlæger. Inden for transport af passagerer og restauranter og barer rapporterer mere end 50 % af deltagerne, at de ikke har fast dagarbejde. Natarbejde ses ofte (hos mere end 25 % af deltagerne) inden for transport af passagerer, hospitaler og politi, beredskab og fængsler. Den længste ugentlige arbejdstid ses hos lastbilchauffører, ledere, dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede samt forskellige jobgrupper af akademikere. Den korteste ugentlige arbejdstid ses blandt jobgrupper præget af mange kvindelige og ufaglærte deltagere. Jobgrupper inden for transport eller sikkerheds/sundhedsberedskab svarer oftere end gennemsnittet, at de har andet end fast dagarbejde, eller at de har natarbejde.

15 Anciennitet Andelen af nyansatte det vil sige personer med mindre end 1 års anciennitet var 13,7 % i I 2012 var tallet 13,5 % - forskellen er ikke signifikant. Brancher med mange ufaglærte og mange ungarbejdere/studerende er blandt de dem, der har flest nyansatte og personer med lav gennemsnitlig anciennitet. Det gælder bl.a. restauranter og barer, hotel og camping og døgninstitutioner og hjemmepleje. Brancher med meget specialiserede arbejdsfunktioner, som f.eks. læger, tandlæger og dyrlæger samt inden for politi og beredskab, har derimod en relativt lav andel nyansatte. Læger, håndværkere samt jobgrupper med mange ufaglærte er blandt de jobgrupper, der har flest nyansatte og dermed lav gennemsnitlig anciennitet. Helbred og arbejdsevne Sundhedsfremme Motionsfaciliteter og behandlingsordning er de mest hyppige tilbud om sundhedsfremme på danske arbejdspladser blandt de undersøgte tilbud. 39 % af deltagerne i 2012 og 36 % af deltagerne i 2014 er blevet tilbudt motionsfaciliteter, og 30 % i 2012 og 41 % i 2014 er blevet tilbudt behandlingsordning i Der er statistisk signifikant forskel på tallene for hvert af områderne for de to år. Dvs., færre får tilbudt motionsfaciliteter, mens flere får tilbudt behandlingsordning. Sund kost/kostvejledning på arbejdspladsen og Rygestop er de mindst hyppige tilbud om sundhedsfremme på de danske arbejdspladser. Her har kun henholdsvis 15 % og 16,5 % fået tilbudt dette (dette skal sammenlignes med henholdsvis 15,9 % og 17,3 % i 2012). Ovenstående ændringer siden 2012 er alle signifikante i en statistisk test. Politi, beredskab og fængsler, kemi og medicin, energi og råstoffer samt hospitaler er blandt de branchegrupper, hvor en relativt stor andel får tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Religiøse institutioner og begravelse, landbrug, skovbrug og fiskeri, færdiggørelse af byggeri samt opførelse og nedrivning af byggeri er blandt brancherne, hvor en relativt lille andel får tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

16 Jobgrupper, der sjældnere end gennemsnittet får tilbud om sundhedsfremme, er bl.a. kasseassistenter, jobgrupper inden for undervisning samt håndværksrelaterede jobgrupper som frisører og kosmetologer, tømrere og snedkere, malere samt slagtere og bagere. De jobgrupper, der samlet set oftest tilbydes sundhedsfremme på arbejdspladsen, er militærpersonale og ingeniører og arkitekter. Ligeledes får også jobgruppen næringsog nydelsesmiddelindustrimedarbejdere oftere tilbudt fx sundhedstjek og behandlingsordning end gennemsnittet. Selvvurderet arbejdsevne Den gennemsnitlige score af selvvurderet arbejdsevne blandt deltagerne i 2012 var 1,48 (hvor 0 angiver den bedste arbejdsevne og 10 den ringeste). Tallet i 2014 var scoren 1,55 der er således sket en statistisk signifikant ændring (forværring) i deltagernes selvvurderede arbejdsevne. Deltagernes arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i arbejdet er forbedret siden 2012 (scoren var 2,04 i 2012 og 1,96 i 2014) forskellen er statistisk signifikant. Deltagernes arbejdsevne i forhold til de psykiske krav i arbejdet er ligeledes forbedret siden 2012 (scoren var 2,19 i 2012 og 2,16 i 2014) forskellen er statistisk signifikant. Deltagere fra brancher, hvor jobfunktionerne afspejler kortere uddannelse, høje fysiske krav og mindre social anseelse, vurderer deres arbejdsevne som ringere end gennemsnittet. Det gælder bl.a. for rengøringsbranchen, restaurationsbranchen og transportbranchen. Omvendt angiver deltagere fra brancher, hvor jobfunktionerne afspejler længere uddannelse og høj social anseelse, at deres arbejdsevne er bedre end gennemsnittet. Det gælder for bl.a. læger, tandlæger og dyrlæger samt ansatte inden for kemi og medicin. Ufaglærte og lavt uddannede jobgrupper vurderer deres generelle såvel som fysiske og psykiske arbejdsevne ringere end gennemsnittet. Omvendt vurderer højtuddannede jobgrupper deres generelle såvel som deres fysiske og psykiske arbejdsevne højere end gennemsnittet. Herudover optræder skolelærere som en enlig svale af mellemlangt uddannede jobgrupper på listen over jobgrupper med lavt selvvurderet psykisk arbejdsevne. Selvvurderet helbred Siden 2012 er der sket en lille fremgang i deltagernes selvvurderede helbred, således at deltagerne oplever et bedre selvvurderet helbred i 2014 end i I 2012 scorede deltagerne i gennemsnit 2,41 (hvor 1 angiver fremragende, og 5 angiver dårligt ), mens de i 2014 scorede Denne ændring er statistisk signifikant.

17 I brancher præget af mange ansatte med høj socioøkonomisk status rapporteres der generelt bedre selvvurderet helbred end blandt gennemsnittet. Det drejer sig fx om brancherne IT- og telekommunikation, universiteter og forskning samt læger, tandlæger og dyrlæger. I brancher præget af mange ansatte med hårdt fysisk arbejde rapporteres der generelt et dårligere selvvurderet helbred end blandt gennemsnittet. Det drejer sig fx om brancherne anlægsarbejde, rengøring, slagterier, vand, kloak og affald. I jobgrupper præget af meget fysisk arbejde rapporterer deltagerne oftere et dårligere selvvurderet helbred end gennemsnittet for deltagerne i alle jobgrupperne. I jobgrupper, hvor de ansatte har et højt uddannelsesniveau samt i jobgruppen militærpersonale, vurderer de ansatte deres helbred som bedre end gennemsnittet blandt deltagerne i alle jobgrupperne. Træthed efter arbejde og søvn I 2012 svarede 64,0 % af deltagerne, at de følte sig trætte efter en almindelig arbejdsdag (noget træt, meget træt eller helt udmattet). I 2014 svarede 64,3 % ligeledes, og der er således ikke sket en statistisk signifikant udvikling på dette område. Den gennemsnitlige score på, hvorvidt deltagerne vågner flere gange om natten og efterfølgende har svært ved at falde i søvn igen, var i ,42 (1 svarer til aldrig, og 5 svarer til altid på alle spørgsmålene) dette tal var 2,48 i Der er statistisk signifikant forskel på tallene. I 2014 var den gennemsnitlige score på, hvorvidt deltagerne ikke er udhvilede efter søvnen 3,00. Dette tal var 2,98 i Der er statistisk signifikant forskel på tallene. Den gennemsnitlige score på, hvor ofte deltagerne har følt sig trætte i løbet af dagen, var 3,01 i 2012 men 3,05 i Der er statistisk signifikant forskel på tallene. Deltagernes svar viser, at der ikke er et gennemgående mønster i hvilke brancher, der oplever at være mere eller mindre trætte efter en almindelig arbejdsdag. Nogle af de brancher, der oplever høj træthed, er fx slagteribranchen, restaurationsbranchen og deltagere inden for undervisning. Omvendt er deltagere fra fx transportbranchen og handelsbranchen (engros) i mindre grad trætte efter arbejdet end gennemsnittet. Samlet set er der kun små forskelle på træthed og søvnkvalitet mellem de forskellige brancher.

18 Overordnet set svarer jobgrupper præget af mange kvindelige og/eller ufaglærte ansatte oftere end gennemsnittet af alle jobgrupper, at de føler sig trætte efter en typisk arbejdsdag, vågner flere gange om natten og har svært ved at falde i søvn igen, ikke er udhvilede efter søvnen, eller at de er trætte i løbet af dagen. Som de eneste højtuddannede jobgrupper bemærker jobgrupperne jurister og læger sig ved, at de oftere end de fleste andre jobgrupper angiver, at de ikke føler sig udhvilede. Generelt psykisk velbefindende og energi De gennemsnitlige scorer for dette emnefelt har overordnet set udviklet sig i negativ retning fra 2012 til 2014: Scorerne for psykisk velbefindende var 79,76 i 2012, og 79,59 i 2014, og scorerne for energi var 63,61 i 2012 (i et scoringsinterval fra hvor 100 er bedst, og 0 er værst) og 63,56 i Der er dog ikke statistisk signifikant forskel på de ovennævnte tal for nogen af emnerne. Flere brancher i servicefagene har en markant lavere grad af generelt psykisk velbefindende end gennemsnittet. Det drejer sig bl.a. om restauranter og barer, rengøring samt butikker. Blandt brancherne slagterier, hospitaler og rengøring rapporterer deltagerne en lavere grad af energi end gennemsnittet. Deltagerne fra bl.a. jobgrupper i servicefag og/eller jobgrupper med høj grad af ensidigt arbejde angiver en lavere grad af psykisk velbefindende og energi end gennemsnittet blandt alle deltagerne. Symptomer på angst Den gennemsnitlige score for angstsymptomer blandt deltagerne var 1,2 i såvel 2012 som 2014 (på et scoringsinterval fra 0-1 hvor 0= slet ikke og 4= særdeles meget ). Der er således ikke sket en statistisk signifikant ændring på dette område. Deltagere fra brancher præget af interaktion med og omsorg for andre mennesker (herunder undervisning, hospitaler, daginstitutioner, samt døgninstitutioner og hjemmeplejen) angiver flere symptomer på angst end gennemsnittet. De brancher, hvor deltagerne rapporterer færrest symptomer på angst, er bl.a. byggeriog anlægsbranchen, landbrugsbranchen og inden for transportbranchen. Deltagere fra jobgrupper med relativt mange kvindelige ansatte angiver flere symptomer på angst end gennemsnittet blandt alle jobgrupper. Det drejer sig fx om

19 jobgrupperne frisører og kosmetologer, jobgrupper inden for undervisning samt pædagoger og pædagogmedhjælpere Depressive symptomer Den gennemsnitlige score på depressionssymptomer blandt deltagerne var 8,3 i såvel 2012 som 2014 (på et scoringsinterval fra 0 og 50, hvor 0 er bedst og 50 værst ). Der er ikke statistisk signifikant forskel på tallene. Den højeste score på depressive symptomer ses blandt servicebrancher (restauranter og barer, hotel og camping, rengøring, butikker) samt blandt brancherne slagterier og undervisning. Særligt jobgrupper med mange kvindelige ansatte har oftere end gennemsnittet en høj depressiv score. Det drejer sig fx om jobgrupperne frisører og kosmetologer, kasseassistenter samt rengøringsassistenter. Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 11 % af deltagerne vurderer, at de inden for de seneste 12 måneder har haft en arbejdsrelateret sygdom. I 2012 var dette tal 12 %. Forskellen er signifikant i en statistisk test. Brancher præget af ufaglærte og faglærte jobs, herunder pleje og omsorg, håndværksfag og transport vurderer oftere end gennemsnittet, at de har haft en arbejdsrelateret sygdom inden for de seneste 12 måneder. Akademisk eller teknisk tunge brancher, fx installation og reparation af maskiner samt læger, tandlæger og dyrlæger vurderer sjældnere end gennemsnittet at have haft en arbejdsrelateret sygdom inden for de seneste 12 måneder. Jobgrupper præget af hårdt fysisk arbejde og/eller daglig kontakt med mange mennesker rapporterer oftere end gennemsnittet at have haft en arbejdsrelateret sygdom inden for de seneste 12 måneder. Jobgrupper, der sjældnere end gennemsnittet rapporterer arbejdsrelateret sygdom, er bl.a. præget af mange højtuddannede ansatte, men også fx laboranter kan nævnes her.

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst... NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...

Læs mere

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Danskernes arbejdsmiljø 2014 Danskernes Arbejdsmiljø 2014 Projektledelse: Elsa Bach Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Redaktion: Jesper Møller Pedersen og

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet.

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Kære deltager Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Hvad spørger vi om? Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred.

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet.

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Kære deltager Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Hvad spørger vi om? Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred.

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB

SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området

Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området Psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet inden for LO-området Notat fra delprojekt 1 KVANTITATIV KORTLÆGNING

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Gry Grundtvig og Christian Roepstorff OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Af Gry Grundtvig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere